GRUNDLÆGGENDE MOTIVPROGRAMMER
FULDAUTOMATISK
Med undtagelse af billedkvaliteten vælger kameraet
alle indstillinger automatisk. AI Focus vurderer motivets
bevægelse og skifter automatisk mellem one-shot AF og AI
Servo AF.
PORTRÆT
For at fremhæve motivet maksimeres blændeåbningen,
så dybdeskarpheden indsnævres, og baggrunden sløres
en smule. Fremføringsstatussen er indstillet til kontinuerlig
optagelse (3 billeder/sek ved Low-speed for EOS 40D).
LANDSKAB
Kombinerer langsommere lukkertider med mindre blænde
for at opnå større dybdeskarphed i billedet. Den indbyggede
flash er deaktiveret, også endda den er slået op, hvilket gør
denne indstilling god til natbilleder uden flash.
MAKRO
Optimerer indstillingerne til nærbilleder. Her drages fordel af
informationen om den minimale brændvidde, der leveres fra
det monterede EF- eller EF-S-objektiv.
SPORT
Bruger hurtigere lukkertider og AI Servo-funktionen til at
fastfryse motiver i høj fart. Denne funktion findes kun i
et EOS-kamera. AI Servo bruger kunstig intelligens til at
udregne vektoren ved motiver i bevægelse, så objektivets
fokus kan indstilles til en forudset position.
NATPORTRÆT
Ideel til fotografering af ansigter ved solnedgang. Denne
indstilling bruger flashen til at oplyse motivet og en lang
eksponeringstid til baggrunden. Vi anbefaler, at du bruger et
stativ for at undgå slørede billeder.
INGEN FLASH
Undgår skarp flash og er tilbøjelig til at bruge lange
eksponeringstider ved at deaktivere både den interne og
eksterne flash. Indstillinger som fokus, ISO og hvidbalance er
sat til automatisk.
Alt under kontrol
Øverst på begge kameraer finder du indstillingshjulet. Her er en indstilling
til alle situationer og erfaringsniveauer - hurtige genveje til at finpudse dine
evner. Ligegyldigt hvilken funktion du bruger, kan du bruge Info-knappen
under afspilning til at finde ud af, hvad der virker, og hvad der ikke gør. Her
præsenteres en komplet opgørelse over kameraindstillingerne, endda med
grafer på et histogram over dine eksponeringer.
CREATIVE ZONE-INDSTILLINGER
AE-PROGRAM
Blænde og lukkertid vælges automatisk, men du kan variere
blænde/lukkertid-kombinationen, mens du beholder den
rette eksponering, ved at dreje på indstillingshjulet.
LUKKERTIDSPRIORITERET AE
Indstiller lukkertiden til et sted mellem 1/8000 og
30 sekunder, og kameraet vil udregne og vælge den
optimale lukkertid. Du bestemmer andre variabler, inklusive
eksponeringskompensation.
BLÆNDEPRIORITERET AE
Det omvendte af Tv. Du sætter blænden på en hvilken som
helst værdi, der er tilgængelig for det monterede objektiv,
og kameraet vælger lukkertiden, så den rette eksponering
opnås.
MANUEL EKSPONERING
Du bestemmer både lukkertid og blænde.
Lukkertidsintervallet udvides til at inkludere bulb i op til to
en halv time.* Spotmåling, som ellers normalt er forbeholdt
professionelle kameraer, gør det muligt at foretage præcise
udregninger for et meget specifikt område (3,8 % for EOS
40D, 4 % for EOS 450D).
AUTOMATISK AE-DYBDESKARPHED
Objektivets blændeåbning og fokuseringsafstand
indstilles af kameraet selv, hvilket giver den størst mulige
dybdeskarphed. Alle motiver på billedet, detekteret med AFpunkter, gengives i skarpt fokus.
* Når batterigreb BG-E2N (EOS 40D) eller batterigreb BG-E5 (EOS 450D)
er monteret