Jotul User Manual [en, ru, de, es, fr, it, cs, pl]
Specifications and Main Features
Frequently Asked Questions
User Manual
General manual
ManualVersion P04
Jøtul produkter/
Jøtul’s products
NO - Generell informasjons- og vedlikeholdsmanual 2
DK - Generel informations- og vedligeholdelsesmanual 7
SE - Allmänn informations- och underhållsmanual 12
FI - Yleinen informaatio ja huolto manuaali 17
GB - General information and maintenance manual 22
FR - Information générale et entretien manuel 27
ES - Manual de información general y mantenimiento 32
IT - Informazioni generali e manuale di manutenzione 37
DE - Allgemeine Informations- und Pflegeanleitung 42
NL - Algemene informatie en service handleiding 47
PL - Instrukcja ogólna użytkowania i obsługi 52
RU - Типовая инструкция по эксплуатации и обслуживанию 57
CZ - Obecné informace a návod k údržbě 62
Jøtul XXXXXXX
NO/DK - Installasjonsanvisning 2
SE - Installasjonsanvisning x
Jøtul XXXXXXX
UK - Installation Instructions x
FR - Manuel d’installation x
ES - Instrucciones para instalación x
IT - Manuale di installazione x
DE - Montageanleitung x
NE - Installatiehandleiding x
Figures/Pictures x
Monterings- og bruksanvisningen må oppbevares under hele produktets levetid. These instructions must be
kept for future references. Wir empfehlen Ihnen, die Montage- und Bedienungsanleitung für spätere Zwecke
sorgfältig aufzubewahren. Ce document doit être conservé pendant toute la vie de l’appareil.
NO - Les nøye produktets installasjonsmanual før montering.
DK - Læs produktets installationsmanual grundigt igennem før
montering.
SE - Läs installationsmanualen noga innan installationen.
FI - Lue tuotteen asennusohjeet tarkkaan ennen asentamista.
GB - Please read the installation manual carefully before installing.
FR - Veuillez lire attentivement le manuel d’installation avant de
procéder à l’installation.
ES - Antes de la instalación, lea atentamente el manual de instalación.
IT - Leggere attentamente il manuale prima di procedere
all’installazione.
DE - Bitte lesen Sie das Aufstellungshandbuch vor dem Aufstellen
sorgfältig durch.
NL - Lees de installatiehandleiding zorgvuldig door voordat u de kachel
of haard installeert.
PL - Przed instalacją prosimy dokładnie przeczytać instrukcję montażu
установке перед монтажом.
CZ - Před montáží si pečlivě přečtěte návod k instalaci.
Manualene må oppbevares under hele produktets levetid. The manuals which are enclosed with the product must be kept throughout the product’s entire
service life. Les manuels fournis avec le produit doivent être conservés pendant toute la durée de vie du produit. Los manuales suministrados con este producto
deben guardarse durante todo el ciclo de vida del producto. I manuali inclusi con il prodotto vanno conservati per l’intera durata di vita del prodotto. Das im
Lieferumfang des Produkts enthaltene Begleitmaterial ist über die gesamte Nutzungsdauer aufzubewahren. De bij de haard meegeleverde handleidingen moeten
gedurende de volledige gebruiksduur van de haard bewaard blijven. Руководство пользователя, которое прилагается к продукту, необходимо
сохранятьдоконцагарантийногосроканапродукт. Návod k montáži a obsluze pečlivě uschovejte po celou dobu životnosti kamen. Instrukcje
załączone do produktu należy przechowywać przez cały okres użytkowania produktu.
Før ildstedet tas i bruk, må man forsikre seg om at installasjonen
er i henhold til lover og regler.
Eventuelle endringer på produktet eller dets installasjon som
foretas av forhandleren, montøren eller brukeren, kan føre til at
produktet og sikkerhetsfunksjonene ikke fungerer som de skal.
Det samme gjelder montering av tilbehør eller tilleggsutstyr
som ikke er levert av oss. Dette kan også skje dersom elementer
som er nødvendige for ildstedets funksjon og sikkerhet, har blitt
demontert eller fjernet.
I alle disse tilfellene fraskriver produsenten seg sitt ansvar, og
garantien bortfaller.
6.1 Brannforebyggende tiltak
Enhver bruk av ildstedet kan representere en viss fare. Ta
derfor hensyn til følgende anvisninger: NB! Minste tillatte
sikkerhetsavstander ved bruk av ildstedene finnes i figur 1 i
produktenes installasjonsmanualer.
• Sørg for at møbler og annet brennbart materiale ikke kommer
for nær ildstedet. Minste avstand foran ildstedsåpningen til
brennbart materiale skal være 1 m.
• La ilden brenne ut. Slukk den aldri med vann.
• Ildstedet blir varmt under fyring, og kan forårsake forbrenning
hvis det berøres.
• Fjern asken kun når ildstedet er kaldt. Aske kan inneholde glør
og bør derfor oppbevares i en ubrennbar beholder.
• Aske må plasseres forsvarlig utendørs, eller tømmes der dette
ikke medfører brannfare.
Product:
Jøtul
Room heater fired by solid fuel
Standard
Minimum distance to adjacent combustible materials:
Minimum distance to adjacent combustible materials:
Emission of CO in combustion products
Flue gas temperature
Nominal heat output
Efficiency
Operation range
Fuel type
Operational type
The appliance can be used in a shared flue.
Country
Classification
Certificate/
Klasse II
OGC
standard
SP
EN
Norway
Sweden
EUR Intermittent
Follow user`s instructions. Use only recommended fuels.
Montage- und Bedienungsanleitung beachten.
Verwenden Sie nur empfohlenen Brennstoffen.
Respectez les consignes d'utilisation. Utilisez uniquement
les combustibles recommandés.
Serial no: Y-xxxx, Year: 200x
Manufacturer:
Jøtul AS
POB 1441
N-1602 Fredrikstad
Norway
:
:
:
:
:
:
:
:
Approved by
SP Sveriges Provnings- och
Forskningsinstitut AB
SP Swedish National
Testing and Research
Institute
221546
På samtlige av våre produkter
finnes et skilt som angir
serienummer og år. Skriv av
dette nummeret på avmerket
sted i installasjonsanvisningen.
Dette serienummeret skal
alltid oppgis ved kontakt med
forhandler eller til Jøtul.
Serial no.
6.2 Tilførsel av luft
Advarsel! Man må forsikre seg om at det er nok tilførsel av
uteluft til det rommet hvor ildstedet blir installert.
Utilstrekkelig luft-tilførsel kan forårsake at røykgasser
kommer ut i rommet. Dette er meget farlig! Symptomer
på dette kan være røyklukt, tretthet, kvalme og uvelhet.
Liten lufttilførsel kan også føre til dårlig forbrenning og
lav virkningsgrad. Mengden forbrenningsluft for Jøtuls
produkter er ca. 25-40 m3/h.
Pass på at luftventiler i rommet hvor ildstedet er plassert,
ikke er blokkerte!
Mekanisk avtrekk bør ikke brukes i et rom med ildsted.
Dette kan skape undertrykk og kan trekke giftige gasser
inn i rommet.
Enkelte produkter er forberedt til å kunne koble uteluft direkte
til ildstedet. Dette sikrer ildstedet forbrenningsluft uavhengig
av boligens ventilasjonssystem. (Se installasjonsmanualen
for det enkelte produkt).
2
NORSK
7.0 Valg av brensel
Bruk alltid foreskrevet brensel. (Brenseltype er beskrevet i
«2.0 Tekniske data» i installasjonsmanualen for det enkelte
produkt).
Det gir det beste resultatet, annet brensel vil kunne skade
ildstedet.
7.1 Jøtuls definisjon av kvalitetsved
Med kvalitetsved menes det meste av kjent trevirke som bjørk,
gran og furu.
God kvalitetsved bør være tørket slik at vanninnholdet er på
maks. 20%.
For å oppnå dette, bør veden hugges senest på ettervinteren. Den
kløyves og stables på en slik måte at den blir luftet. Stablene må
beskyttes for ikke å trekke for store mengder regnvann. Veden bør
tas inn tidlig høst, og stables/lagres for bruk kommende vinter.
Energimengden i 1 kg ved varierer lite. På den annen side varierer
egenvekten hos de ulike typene ved relativt mye. Dette innebærer
at energimengden (kWh) i en bestemt volummengde, f.eks. gran,
er mindre enn i den samme volummengden av eik som har høyere
egenvekt.
Energimengden til 1 kg kvalitetsved er ca. 3,8 kWh. 1 kg helt tørr
ved (0% fuktighet) gir ca. 5 kWh, mens ved med en fuktighetsgrad
på 60% bare gir ca.1,5 kWh/kg.
7.3 Intermitterende-/kontinuerlig
forbrenning
Intermitterende forbrenning
De fleste av Jøtuls produkter er beregnet for intermitterende
forbrenning. (Se installasjonsmanualen «2.0 Tekniske data»
for det enkelte produkt).
Med intermitterende forbrenning menes her vanlig bruk av
et ildsted. Dvs. at det legges i et nytt ilegg straks brenslet
har brent ned til passende mengde glør.
Kontinuerlig forbrenning
Noen produkter er egnet for kontinuerlig forbrenning. (Se
installasjonsmanualen «2.0 Tekniske data» for det enkelte
produkt).
Med kontinuerlig forbrenning menes her at et ildsted kan
brenne over natten uten at man må tenne opp på nytt.
Konsekvens av å bruke fuktig ved kan bli:
• Dannelse av sot/tjære på glass, i ildstedet og i skorsteinen.
• Ildstedet vil avgi mindre varme.
• Det kan gi risiko for skorsteinsbrann som følge av oppbygging
av sot i ildsted, røykrør og skorstein.
• Veden blir vanskelig å få fyr på og bålet kan slukne.
Vær spesielt nøye med aldri å fyre med følgende materialer:
• Husholdningsavfall, plastposer o.l.
• Malt eller impregnert trevirke (som er meget giftig).
• Spon- og laminerte plater.
• Drivved (sjøvann).
Dette kan skade produktet, og er forurensende.
NB! Bruk aldri væsker som bensin, parafin, rødsprit e.l. til
opptenning. Du kan skade både deg selv og produktet.
7.2 Brenselstørrelse og mengde
Jøtuls produkter er utviklet for å ha en meget god forbrenning.
Viktig for en god forbrenning er også at brenslet er passe stort.
Størrelsen og mengden av brenslet bør være som beskrevet
i installasjonsmanualen «2.0 Tekniske data» for det enkelte
produkt.
3
NORSK
8.0 Bruk
Brennplater
Jøtul produkter har 2 typer brennplater:
• Støpejern
• Vermiculite (gulfarget).
NB! Vermiculiteplatene kan ta skade ved hardhendt ilegg
av brensel under bruk.
Luftventiler
Et produkt har som oftest 2 ventiler. Luftventil og
opptenningsventil.
Luftventilen styrer forbrenningsluften, og opptenningsventilen
gir luft direkte til bålet i opptenningsfasen.
8.1 Første gangs opptenning
• Tenn opp slik som beskrevet under «8.2/8.3 Daglig bruk».
• Fyr friskt et par timer og luft ut eventuell røyk og lukt fra
produktet.
• Gjenta ovenstående et par ganger.
NB! Lukt under innfyring
Lakkerte produkter: Under første gangs oppfyring kan
ildstedet gi fra seg en irriterende gass som kan lukte noe.
Gassen er ikke giftig, men det bør foretas en skikkelig
utlufting av rommet. Fyr med god trekk til samtlige gasser
har brent ut - til hverken røyk eller lukt merkes mer.
Emaljerte produkter: De første gangene et nytt ildsted brukes, kan
det danne seg kondensvann på overflaten. Dette må tørkes bort
for å unngå at det dannes varige flekker når overflaten blir varm.
8.2 Daglig bruk - fyring med ved
Opptenning
1. Åpne ventilen(e) helt.
2. Legg to halvstore trestykker ut/inn på hver sin side i
ildstedsbunnen.
3. Krøll litt avispapir (evt. never fra bjørkeved) mellom disse. Legg
litt finkløvd ved på kryss og tvers med en litt større vedkubbe
på toppen, og tenn opp. Øk størrelsen etterhvert.
4. For produkter uten opptenningsventil kan døren stå på gløtt
helt til veden tar fyr. Døren og evt. opptenningsventilen
stenges når veden har antent skikkelig og brenner godt. (Bruk
en hanske e.l., da betjeningshåndtaket blir varmt.)
5. Deretter regulerer du forbrenningen til ønsket varmeavgivelse
ved hjelp av luftventilen.
Påfylling av brensel
1. La veden brenne ned til glør før nytt ilegg.
2. Åpne døren på gløtt og la undertrykket i ildstedet utjevne seg,
før døren åpnes helt.
3. Legg i veden og sett luftventilen i helt åpen stilling i noen
minutter til det har tatt godt fyr.
4. Luftventilen reguleres ned igjen når veden har antent skikkelig
og brenner godt.
8.3 Advarsel mot overfyring
Ildstedet må aldri overfyres
Med overfyring forstås et for stort ilegg av brensel, og/eller for
mye lufttilførsel, slik at varmeutviklingen blir for kraftig. Et sikkert
tegn på overfyring er at produktet får glødende punkter. Reduser
da luftventil-innstillingene øyeblikkelig.
Ved mistanke om for høyt/dårlig trekk i skorsteinen, må det søkes
fagkyndig hjelp for utbedring. (Se også installasjonsmanualens
«3.0 Installasjon» (Skorstein og røykrør) for informasjon.)
Ved brann i skorsteinen:
• Steng alle luker og ventiler.
• Hold ileggsdøren lukket.
• Kontroller loft og kjeller for røykutvikling.
• Ring brannvesenet.
• Før ildstedet kan taes i bruk etter en brann eller et branntilløp,
må ildsted og skorstein være kontrollert og funnet i orden av
fagkyndig personell.
8.4 Bruk av ildstedet ved overgang
vinter - vår
I en overgangstid med plutselige temperatursvingninger eller
ved vanskelige vindforhold, kan det forekomme forstyrrelser i
skorsteinstrekken slik at røykgassene ikke blir trukket ut.
Det bør da fyres med mindre brensel og med større åpning på
luftventilene, slik at veden brenner friskere og raskere. Dette
gir en høyere røykgasstemperatur, og trekken i skorsteinen blir
opprettholdt.
For å unngå opphoping av aske bør den fjernes oftere enn vanlig.
Se pkt. «9.2 Fjerning av aske».
Nominell varmeavgivelse oppnås ved en bestemt åpning av
luftventilen. (Se installasjonsmanualen «2.0 Tekniske data».)
4
NORSK
9.0 Vedlikehold
9.1 Rengjøring av glass
Jøtuls ildsteder er utstyrt med luftspyling av glasset. Via
luftventilen spyles luft nedover langs innsiden av glasset og
reduserer avsetningen av sotbelegg.
Det vil allikevel alltid dannes noe sot på glasset, men mengden
vil være avhengig av de stedlige forhold og regulering av
luftventilen. Mesteparten av sotbelegget vil normalt bli brent
av når luftventilen blir regulert opp til maks., og det fyres friskt
i ildstedet.
Et godt råd! Ved vanlig rengjøring - fukt et kjøkkenpapir med
varmt vann og ta på litt aske fra brennkammeret. Gni over glasset
og vask deretter med rent vann. Tørk godt. Dersom det er behov
for å rengjøre glasset grundigere, er en glassrens å anbefale (følg bruksanvisningen på flasken).
9.2 Fjerning av aske
Hvis ildstedet har askeskuff
• Rist eller skrap asken ned i askeskuffen.
• Løft askeskuffen forsiktig ut og tøm den i en ubrennbar
beholder.
• Se til at askehuset er helt tomt, før askeskuffen settes på
plass igjen.
9.6 Utvendig vedlikehold
Lakkerte produkter vil etter noen års bruk kunne endre farge.
Overflaten bør pusses og børstes fri for løse partikler før ny Jøtul
ovnslakk påføres.
Emaljerte produkter skal kun tørkes med en tørr klut. Bruk ikke
vann og såpe. Eventuelle flekker fjernes med et rensemiddel
(Stekeovnsrens e.l.).
Hvis ildstedet ikke har askeskuff
• Bruk en skuffe el. og fjern asken gjennom døren.
• La alltid noe aske bli liggende igjen som et beskyttende lag
mot ildstedbunnen.
Viktig! Aske må kun fjernes når ildstedet er kaldt.
9.3 Rensing og sotfjerning
Under fyring vil det kunne danne seg et sotbelegg på innsiden
av ildstedets varmeflater. Sot har en god isolerende effekt, og vil
derfor redusere ildstedets varmeavgivelse. Dersom sotbelegg
oppstår under bruk av produktet, vil dette kunne avhjelpes ved
bruk av en sotrens.
For å forhindre at det danner seg vann og tjærebelegg i ildstedet,
bør det fyres kraftig med regelmessige mellomrom for å tørke opp
belegget. En årlig rengjøring innvendig vil være nødvendig for å
få maksimalt varmeutbytte av produktet. Foreta dette gjerne i
forbindelse med feiing av skorstein og skorsteinsrør.
9.4 Feiing av røykrør til skorstein
På enkelte frittstående ildsteder kan topplaten løftes av, og røret
børstes gjennom toppen.
Ellers må feiing av røykrør utføres gjennom røykrørets feieluke
eller gjennom produktets døråpning. Da må som oftest hvelvet
fjernes. (Se egne avsnitt «4.0 Service» i installasjonsmanualen
for produktet.)
9.5 Kontroll av ildstedet
Jøtul anbefaler at du selv kontrollerer ditt ildsted nøye etter at
feiing/rengjøring er gjennomført. Kontroller alle synlige overflater
for sprekker. Se også til at alle sammenføyninger er tette, og at
pakninger ligger riktig. Pakninger som er slitte eller deformerte,
bør byttes ut.
Rens pakningssporet godt, påfør keramisk lim (fås kjøpt hos din
lokale Jøtul forhandler), og press pakningen godt på plass. Etter
kort tid er sammenføyningen tørr.
5
NORSK
10.0 Driftsforstyrrelser -
feilsøking
Dårlig trekk
• Sjekk skorsteinens lengde slik at den dekker kravene i nasjonale lover og regler. (Se også avsnitt«2.0 Tekniske data» og «3.0 Installasjon» (Skorstein og røykrør) i installasjonsmanualen
for informasjon.)
• Kontroller at min. tverrsnitt på skorsteinen er i henhold til
det som er beskrevet i «2.0 Tekniske data» i installasjons-
manualen.
• Se til at det ikke er noe som hindrer røykgassene å slippe ut:
Grener, trær etc.
• Ved mistanke om for høyt/dårlig trekk i skorsteinen, må det
søkes fagkyndig hjelp for måling og utbedring.
Ilden dør ut etter en tid
• Kontroller at brenslet er tørt nok.
• Sjekk om det er undertrykk i huset; steng mekaniske vifter og
åpne et vindu i nærheten av peisen.
• Sjekk at luftventilen er åpen.
• Se til at røykuttaket ikke er tett av sot.
Hvis det dannes unormalt mye sot på glasset
Det vil alltid dannes noe sot på glasset, men mengden vil være
avhengig av:
• Fuktigheten i brenselet.
• De stedlige trekkforhold.
• Regulering av luftventilen.
Mesteparten av sotbelegget vil normalt bli brent av når
luftventilen blir regulert opp til maksimum, og det fyres friskt i
ildstedet. (Se også pkt. «9.1 Rengjøring av glass - et godt råd».)
Før brændeovnen tages i brug, skal man sikre sig, at installationen
overholder love og regler.
Eventuelle ændringer på produktet eller dets installation, som
foretages af forhandleren, montøren eller brugeren, kan medføre
at produktet og sikkerhedsfunktionerne ikke fungerer, som de
skal. Det samme gælder montering af tilbehør eller ekstraudstyr,
som ikke er leveret af os. Dette kan også ske, hvis dele, som
er nødvendige for ildstedets funktion og sikkerhed, er blevet
afmonteret eller fjernet.
I alle disse tilfælde fraskriver producenten sig sit ansvar, og
garantien bortfalder.
6.1 Brandforebyggende tiltag
Enhver brug af brændeovnen kan udgøre en vis fare. Tag derfor
hensyn til følgende anvisninger:
• Sørg for, at møbler og anden brændbart materiale ikke kommer for tæt på brændeovnen.
• Lad ilden brænde ud. Den må aldrig slukkes med vand.
• Brændeovnen bliver varm under fyring og kan give forbrændinger, hvis den berøres.
• Asken må kun fjernes, når brændeovnen er kold. Aske kan indeholde gløder og bør derfor opbevares i en ubrændbar beholder.
• Aske skal placeres forsvarligt udendørs eller tømmes, hvor det
ikke medfører brandfare.
Product:
Jøtul
Room heater fired by solid fuel
Standard
Minimum distance to adjacent combustible materials:
Minimum distance to adjacent combustible materials:
Emission of CO in combustion products
Flue gas temperature
Nominal heat output
Efficiency
Operation range
Fuel type
Operational type
The appliance can be used in a shared flue.
Country
Classification
Certificate/
Klasse II
OGC
standard
SP
EN
Norway
Sweden
EUR Intermittent
Follow user`s instructions. Use only recommended fuels.
Montage- und Bedienungsanleitung beachten.
Verwenden Sie nur empfohlenen Brennstoffen.
Respectez les consignes d'utilisation. Utilisez uniquement
les combustibles recommandés.
Serial no: Y-xxxx, Year: 200x
Manufacturer:
Jøtul AS
POB 1441
N-1602 Fredrikstad
Norway
:
:
:
:
:
:
:
:
Approved by
SP Sveriges Provnings- och
Forskningsinstitut AB
SP Swedish National
Testing and Research
Institute
Der er på alle vores produkter et
skilt, der angiver serienummer
og år. Skriv dette nummer
på det angivne sted i
installationsanvisningen.
Dette serienummer skal altid
oplyses ved kontakt med
forhandler eller Jøtul.
Serial no.
221546
6.2 Tilførsel af luft
Advarsel! Man skal sikre sig, at der tilføres tilstrækkelig
udeluft til det rum, hvor brændeovnen installeres.
Utilstrækkelig lufttilførsel kan medføre, at der trænger
røggasser ud i rummet. Dette er meget farligt! Symptomer
på dette kan være røglugt, træthed, kvalme og utilpashed.
Pas på, at luftventilerne i rummet, hvor brændeovnen er
placeret, ikke er blokerede!
Mekanisk aftræk bør ikke bruges i et rum med brændeovn.
Dette kan skabe undertryk og kan trække giftige gasser
ind i rummet.
Enkelte produkter er forberedt for tilkobling af udeluft
direkte til brændeovnen. Dette sikrer forbrændingsluft
til brændeovnen, uanset boligens ventilationssystem. (Se
installationsmanualen for det enkelte produkt).
7
DANSK
7.0 Valg af brændsel
Brug altid det foreskrevne brændsel. (Brændselstypen er
beskrevet i »2.0 Tekniske data» i installationsmanualen
for det enkelte produkt).
Det giver det bedste resultat. Andet brændsel vil kunne
skade brændeovnen.
7.1 Jøtuls definition af kvalitetstræ
Ved kvalitetsbrænde forstås de fleste kendte trætyper, såsom
birk, gran og fyr.
God kvalitetsbrænde bør være tørret, så vandindholdet er på
maks. 20 %.
For at opnå dette bør træet fældes senest sidst på vinteren.
Træet kløves og stables, så der kommer luft til det. Stablerne skal
beskyttes for ikke at suge for store mængder regnvand. Træet bør
tages ind tidligt på efteråret og stables/lagres til brug om vinteren.
Energimængden i 1 kg træ varierer ikke ret meget. På den anden
side varierer de forskellige træarters egenvægt temmelig
meget. Dette betyder, at energimængden (kWh) i en bestemt
rummængde, f.eks. gran, er mindre end i den samme rummængde
eg, der har en højere egenvægt.
Energimængden i 1 kg kvalitetstræ er ca. 3,8 kWh. 1 kg helt tørt træ
(0 % fugtighed) giver ca. 5 kWh, mens træ med en fugtighedsgrad
på 60 % kun giver ca. 1,5 kWh/kg.
7.3 Intermitterende/kontinuerlig
forbrænding
Intermitterende forbrænding
De fleste af Jøtuls produkter er beregnet til intermitterende
forbrænding. (Se installationsmanualen »2.0 Tekniske data» for det enkelte produkt).
Ved intermitterende forbrænding forstås her normal brug
af en brændeovn, dvs. at der lægges nyt brændsel i, straks
når brændslet er brændt ned til en passende mængde
gløder.
Kontinuerlig forbrænding
Nogle produkter egner sig til kontinuerlig forbrænding. (Se
installationsmanualen »2.0 Tekniske data» for det enkelte
produkt).
Ved kontinuerlig forbrænding forstås her, at en brændeovn
kan brænde natten over, uden at man skal tænde op igen.
Konsekvensen af at bruge fugtigt træ kan være:
• Dannelse af sod/tjære på glas, i brændeovnen og i skorstenen.
• Brændeovnen vil afgive mindre varme.
• Det kan skabe en risiko for skorstensbrand, fordi der opbygges
sod i brændeovn, røgrør og skorsten.
• Det bliver vanskeligt at få ild i træet, og ilden kan gå ud.
Vær særligt omhyggelig med aldrig at fyre med følgende
materialer:
• Husholdningsaffald, plastposer o.l.
• Malet eller imprægneret træ (som er meget giftigt).
• Spån- og laminatplader.
• Drivtømmer (havvand).
Dette kan skade produktet og er forurenende.
NB! Brug aldrig tændvæsker så som benzin og sprit og lign. til
optænding. Du kan skade både dig selv og produktet.
7.2 Brændselsstørrelse og -mængde
Jøtuls produkter er udviklet til at have en særdeles god
forbrænding.
Det er også vigtigt for en god forbrænding, at brændslet er
tilpas stort. Træets størrelse og mængde bør være som beskrevet
i installationsmanualen »2.0 Tekniske data» for det enkelte
produkt.
8
DANSK
8.0 Brug
Brændplader
Jøtul-produkter har 2 typer brændplader:
• Støbejern
• Vermiculite (gulfarvet)
NB! Vermiculitepladerne kan tage skade ved håndhændet
ilægning af brændsel under brug.
Luftventiler
Et produkt har oftest 2 ventiler. Luftventil og
optændingsventil.
Luftventilen styrer forbrændingsluften, og optændingsventilen
giver luft direkte til ilden i optændingsfasen.
8.1 Første optænding
• Tænd op som beskrevet i »8.2/8.3 Daglig brug».
• Fyr godt i et par timer, og udluft evt. røg og lugt fra produktet.
• Gentag dette et par gange.
NB! Lugt under indfyring
Lakerede produkter: Under den første opfyring kan
brændeovnen afgive en irriterende gas, der kan lugte
noget. Gassen er ikke giftig, men man bør udlufte rummet
grundigt. Fyr med godt træk, indtil alle gasser er brændt af,
og man hverken kan mærke røg eller lugt.
Emaljerede produkter: De første gange en ny brændeovn bruges,
kan der dannes kondensvand på overfladen. Dette skal tørres af for
at undgå, at der dannes varige pletter, når overfladen bliver varm.
8.3 Advarsel mod overfyring
Brændeovnen må aldrig overfyres
Ved overfyring forstås, at der lægges for meget brændsel i, og/
eller tilføres for meget luft, så varmeudviklingen bliver for kraftig.
Et sikkert tegn på overfyring er de glødende prikker på produktet.
I så tilfælde skal indstillingerne af luftventilen straks reduceres.
Ved mistanke om for højt/dårligt træk i skorstenen skal der søges
fagkyndig hjælp til udbedring. (Læs mere i installationsmanualens
»3.0 Installation» (Skorsten og røgrør) .)
Ved skorstensbrand:
• Luk alle luger og ventiler.
• Hold dør og evt. askedør på brændeovnen lukket.
• Kontrollér, om der er røg på loftet og i kældre.
• Ring til brandvæsnet.
• Før brændeovnen kan tages i brug efter en brand eller et tilløb
til brand, skal brændeovn og skorsten være kontrolleret og
fundet i orden af fagkyndigt personale.
8.4 Brug af brændeovnen i overgangen
mellem vinter og forår
I en overgangstid med pludselige temperaturudsving eller
i perioder med vanskelige vindforhold kan der forekomme
forstyrrelser i skorstenstrækket, så røggasserne ikke trækkes ud.
Så bør man fyre med mindre brændsel og med større åbning på
luftventilerne, så brændslet brænder bedre og hurtigere. Det giver
en højere røggastemperatur, og trækken i skorstenen opretholdes.
For at undgå ophobning af aske bør den fjernes oftere end normalt.
Se pkt. »9.2 Fjernelse af aske».
8.2 Daglig brug – fyring med træ
Optænding
1. Åbn ventilen/ventilerne helt.
2. Læg to halvstore træstykker ud/ind på hver side af
brændeovnens bund.
3. Krøl lidt avispapir (evt. yderlag af birkebark) mellem disse.
Læg lidt fint kløvet træ på kryds og tværs med et lidt større
træstykke på toppen, og tænd op. Størrelsen øges efterhånden.
4. For produkter uden optændingsventil kan døren stå på klem,
indtil der går ild i træet. Døren og en evt. optændingsventil
lukkes, når træet er antændt og brænder godt. (Brug en
handske e.l., da håndtaget bliver varmt).
5. Derefter regulerer du forbrændingen til den ønskede
varmeafgivelse ved hjælp af luftventilen.
Nominel varmeafgivelse opnås ved en bestemt åbning af
luftventilen. (Se installationsmanualen »2.0 Tekniske data».)
Påfyldning af træ
1. Lad træet brænde ned til gløder, før der lægges nyt træ på.
2. Åbn døren på klem og lad undertrykket i brændeovnen
udjævne sig, før døren åbnes helt.
3. Læg træet i og åbn luftventilen helt i nogle minutter, indtil
det brænder godt.
4. Når træet er antændt og brænder godt, reguleres luftventilen
nedad.
9
DANSK
9.0 Vedligeholdelse
9.1 Rengøring af glas
Jøtuls brændeovne er udstyret med luftspuling af glasset.
Via luftventilen spules luft ned langs indersiden af glasset og
reducerer afsætningen af sodbelægninger.
Trods dette, vil der altid blive dannet noget sod på glasset, men
mængden afhænger af de lokale forhold og reguleringen af
luftventilen. Størstedelen af sodbelægningen vil normalt blive
brændt af, når luftventilen sættes på maks., og der fyres godt op
i brændeovnen.
Et godt råd! Ved normal rengøring – fugt et stykke køkkenrulle
med varmt vand og dyp det i lidt aske fra brændkammeret. Gnid
glasset med papiret, og vask derefter af med rent vand. Tør godt
af. Hvis det er nødvendigt at rengøre glasset grundigere, kan et
glasrenseprodukt anbefales (følg brugsanvisningen på flasken).
9.2 Fjernelse af aske
Hvis brændeovnen har askeskuffe
• Ryst eller skrab asken ned i askeskuffen.
• Løft forsigtigt askeskuffen ud og tøm den i en ubrændbar
beholder.
• Askehuset skal være helt tomt, før askeskuffen sættes på
plads igen.
9.6 Udvendig vedligeholdelse
Lakerede produkter vil efter nogle års brug kunne ændre farve.
Overfladen bør pudses og børstes fri for løse partikler, før der
påføres ny Jøtul-ovnlak.
Emaljerede produkter skal kun tørres af med en tør klud. Brug
ikke vand og sæbe. Eventuelle pletter fjernes med et rensemiddel
(ovnrens eller lign.).
Hvis brændeovnen ikke har en askeskuffe
• Brug en skuffe eller lignende, og fjern asken gennem døren.
• Lad altid noget aske blive liggende tilbage som et beskyttende
lag på brændeovnens bund.
Vigtigt! Asken må kun fjernes, når brændeovnen er kold.
9.3 Rensning og fjernelse af sod
Under fyring vil der kunne danne sig en sodbelægning indvendigt
på brændeovnens varmeflader. Sod har en god isolerende effekt
og vil derfor reducere brændeovnens varmeafgivelse. Hvis der
opstår en sodbelægning, når produktet bruges, vil den kunne
fjernes med et sodrensemiddel.
For at forhindre, at der dannes vand og tjærebelægninger i
brændeovnen, bør der fyres kraftig med regelmæssige mellemrum
for at tørre belægningen. En årlig indvendigt rengøring er
nødvendig for at få det maksimale varmeudbytte af produktet.
Det er en god idé at gøre dette, når skorsten og skorstensrør fejes.
9.4 Fejning af røgrør til skorsten
På enkelte fritstående brændeovne kan toppladen løftes af, og
røret fejes gennem toppen.
Ellers skal røgrør fejes gennem dets fejelåge eller gennem
produktets døråbning. Så skal røgvenderpladen oftest fjernes. (Se
afsnittet »4.0 Service» i produktets installationsmanual).
9.5 Kontrol af brændeovnen
Jøtul anbefaler, at du selv kontrollerer dit brændeovn grundigt
efter at fejning/rengøring er udført. Se alle synlige overflader
efter for revner. Kontrollér også, at alle samlinger er tætte, og at
pakningerne ligger rigtigt. Slidte eller deformerede pakninger
bør skiftes ud.
Rens pakningsrillen godt, påfør keramisk lim (kan købes hos din
lokale Jøtul-forhandler), og pres pakningen godt på plads. Efter
kort tid er samlingen tør.
10
10.0 Driftsforstyrrelser -
fejlsøgning
Dårligt træk
• Tjek skorstenens længde – den skal opfylde kravene i nationale
love og regler. (Læs mere i afsnit»2.0 Tekniske data» og »3.0 Installation» (Skorsten og røgrør) i installationsmanualen).
• Kontrollér, at skorstenens min. tværsnit er i henhold til det, som
er beskrevet i «2.0 Tekniske data» i installationsmanualen.
• Kontrollér, at der ikke er noget, der hindrer røggasserne i at
slippe ud: Grene, træer osv.
• Ved mistanke om for højt/dårligt træk i skorstenen skal der
søges fagkyndig hjælp til måling og udbedring.
Ilden dør ud efter et stykke tid
• Kontrollér, at brændslet er tørt nok.
• Tjek, om der er undertryk i huset – sluk evt. mekaniske blæsere
og åbn et vindue i nærheden af pejsen.
• Tjek, at luftventilen er åben.
• Kontrollér, at røgudtaget ikke er tæt af sod.
DANSK
Hvis der dannes unormalt meget sod på
glasset
Det vil altid dannes noget sod på glasset, men mængden
afhænger af:
• Brændslets fugtighed.
• Lokale trækforhold.
• Regulering af luftventilen.
Størstedelen af sodbelægningen vil normalt blive brændt af,
når luftventilen reguleres op til maks., og der fyres godt op i
brændeovnen. (Se også pkt. »9.1 Rengøring af glas - et godt råd».)
Innan du använder en eldstad ska du försäkra dig om att
installationen följer lagar och förordningar.
Eventuella ändringar på produkten eller dess installation som
utförs av återförsäljare, montör eller användare kan leda till att
produkten och säkerhetsfunktionerna inte fungerar korrekt.
Detsamma gäller vid montering av tillbehör eller tillval som
inte har levererats av oss. Det kan även inträffa om delar som är
nödvändiga för kaminens funktion och säkerhet har demonterats
eller avlägsnats.
I alla dessa fall friskriver sig tillverkaren från sitt ansvar, och
garantin upphör att gälla.
6.1 Brandskyddsåtgärder
Oavsett hur en eldstad används kan viss fara uppstå. Du ska därför
följa de här anvisningarna:
NB! Minsta tillåtna säkerhetsavstånd vid eldning finns i bild 1 i
produkternas Installationsmanualer.
• Se till att möbler och andra lättantändliga föremål inte
placeras för nära eldstaden. Minsta avstånd framför
eldstadsöppningen till brännbar byggnadsdel eller inredning
skall vara 1 m.
• Låt elden slockna av sig själv. Släck den aldrig med vatten.
• Eldstaden blir het när den används, och den kan orsaka brännskador om den vidrörs.
• Ta endast bort askan när eldstaden har kallnat. Askan kan
innehålla glödande kol och ska därför förvaras i en brandsäker
behållare.
• Askan ska tömmas utomhus eller på en plats där den inte
medför någon brandfara.
Product:
Jøtul
Room heater fired by solid fuel
Standard
Minimum distance to adjacent combustible materials:
Minimum distance to adjacent combustible materials:
Emission of CO in combustion products
Flue gas temperature
Nominal heat output
Efficiency
Operation range
Fuel type
Operational type
The appliance can be used in a shared flue.
Classification
Klasse II
OGC
Certificate/
standard
SP
EN
Country
Norway
Sweden
EUR Intermittent
Follow user`s instructions. Use only recommended fuels.
Montage- und Bedienungsanleitung beachten.
Verwenden Sie nur empfohlenen Brennstoffen.
Respectez les consignes d'utilisation. Utilisez uniquement
les combustibles recommandés.
Serial no: Y-xxxx, Year: 200x
Manufacturer:
Jøtul AS
POB 1441
N-1602 Fredrikstad
Norway
:
:
:
:
:
:
:
:
Approved by
SP Sveriges Provnings- och
Forskningsinstitut AB
SP Swedish National
Testing and Research
Institute
221546
På alla våra produkter finns
det en etikett som visar
serienummer och år. Skriv detta
nummer på den plats som anges
i installationsinstruktionerna.
Uppge alltid detta nummer när
du kontaktar din återförsäljare
eller Jøtul.
Serial no.
6.2 Lufttillförsel
Varning! Se till att det finns gott tillflöde av utomhusluft i rummet
där eldstaden ska installeras.
Om tillflödet av luft är otillräckligt kan rökgas strömma ut i
rummet. Detta är mycket farligt! Röklukt, dåsighet och illamående
är symptom på rökgaser i rummet. Låg lufttillförsel kan även leda
till dålig förbränning och dålig verkningsgrad.
NB! Mängden förbränningsluft som åtgår till förbränningen i
Jøtuls produkter är ca. 25 - 40 m3/h.
Se till att luftventilerna i rummet där eldstaden står inte är
blockerade.
Undvik att använda mekaniska fläktventiler i ett rum med en
eldstad. Dessa kan orsaka undertryck så att giftiga gaser dras
in i rummet.
Enskilda produkter är utformade för att kunna leda utomhusluft
direkt till eldstaden. Detta säkerställer att eldstaden får
förbränningsluft när luckan till eldstaden är stängd, oberoende
av husets ventilationssystem. (Se installationsmanualen för
respektive produkt).
12
SVENSKA
7.0 Bränsleval
Använd alltid angivet bränsle. (Bränsletyp beskrivs under
«2.0 Tekniska data» i installationsmanualen för respektive
produkt).
Detta kommer att ge bästa resultat. Om annat bränsle används
kan produkten skadas.
7.1 Jøtuls definition av ved av god kvalitet
När vi talar om ved av god kvalitet menar vi vedträn av t.ex.
björk, bok och ek.
Ved av god kvalitet ska torkas så att fuktighetsgraden är ca 20
procent.
Därför bör veden huggas senast på senvintern eller tidig vår.
Den ska huggas och staplas så att luft kan cirkulera i staplarna.
Vedstaplarna måste skyddas för att undvika att de suger upp
regnvatten. Veden bör läggas upp för förvaring inomhus under
hösten när den ska användas under vintersäsongen.
Den mängd energi som kan utvinnas ur ett kilo ved är tämligen
konstant. Däremot varierar vikten stort för olika träslag. T.ex.
kan en viss volym granved ge färre kWh än samma volym ek som
väger mer.
Mängden energi som kan utvinnas ur ett kilo ved av god kvalitet
är ungefär 3,8 kWh. Ett kilo helt torr ved (noll procents fuktighet)
ger ungefär 5 kWh, medan ved med 60 procents fuktighet endast
ger ungefär 1,5 kWh/kg.
7.3 Intermittent/kontinuerlig
förbränning
Intermittent förbränning
De flesta av Jøtuls produkter är utformade för intermittent
förbränning. (Se installationsmanualen under «2.0 Tekniska data» för respektive produkt).
Intermittent förbränning betyder i den här kontexten
normal användning av eldstaden, d.v.s. att nytt bränsle
tillsätts så snart bränslet brunnit ned till en passande
mängd glödande kol.
Kontinuerlig förbränning
Vissa produkter passar för kontinuerlig förbränning. (Se
installationsmanualen under «2.0 Tekniska data» för
respektive produkt).
Kontinuerlig förbränning betyder i den här kontexten att
en eldstad kan brinna över natten utan att elden behöver
tändas på nytt.
Om du använder fuktig ved kan följderna bli:
• Sot eller tjära på glaset, i eldstaden och i skorstenen.
• Eldstaden avger mindre värme.
• Risk för skorstensbrand på grund av ansamling av sot i eldstaden, rökkanalen och skorstenen.
• Veden är svår att tända och elden kan dö.
Gör aldrig upp eld med något av följande material:
• Hushållssopor, plastpåsar o.s.v.
• Målat eller impregnerat trävirke (mycket giftigt).
• Spånskivor eller laminerade skivor.
• Drivved (havsvatten).
Om du använder dessa material kan produkten skadas och luften
förorenas.
Obs! Använd aldrig antändbara vätskor, t.ex. bensin, fotogen,
alkohol eller liknande för att göra upp eld. Om du använder sådana
vätskor utsätter du dig själv och produkten för fara.
7.2 Bränslestorlek och -mängd
Jøtuls produkter har utvecklats för att ha utmärkt förbränning.
En viktig faktor för bra förbränning är att bränslet har rätt storlek.
Storleken och mängden ska vara så som det beskrivs under «2.0
Tekniska data» i installationsmanualen för respektive produkt.
13
SVENSKA
8.0 Användning
Brännplåtar
Jøtul produkter har två typer av brännplåtar:
• Gjutjärn
• Vermiculit (gulfärgad).
OBS! Vemiculitplåtarna kan ta skada om man är oförsiktig
när man lägger in bränsle.
Luftventiler
I allmänhet har produkten två ventiler: luftventilen och
tändventilen.
Luftventilen kontrollerar förbränningsluften och
tändventilen/asklucksventilen leder luft direkt till elden
under upptändningen.
8.1 Tända första gången
• Tänd elden enligt «8.2/8.3 Daglig användning».
• Låt elden brinna ett par timmar och vädra ut eventuell rök och
lukt från produkten.
• Upprepa några gånger.
OBS! Eldstaden ger ifrån sig lukt när den
används första gången
Målade produkter: Eldstaden kan ge ifrån sig en illaluktande och
irriterande gas när den används första gången. Gasen är inte giftig,
men rummet bör hållas välventilerat under tiden. Låt elden brinna
under stort drag tills alla spår av gasen är borta och du inte längre
känner någon lukt.
Emaljerade produkter: Det kan bildas kondens på eldstadens yta
de första gångerna den används. Du måste torka bort fukten för
att förhindra att det bildas permanenta fläckar när ytan värms
upp.
8.2 Daglig användning – vedeldning
Lägga på ved
1. Varje omgång ved bör brinna ned till kol innan du lägger på
ny ved.
2. Öppna luckan på glänt och låt undertrycket jämnas ut innan
du öppnar luckan helt.
3. Lägg på veden och se till att luftventilen är helt öppen ett par
minuter tills veden har fattat eld.
4. Regulera ned luftventilerna så fort veden brinner ordentligt.
8.3 Fara för överhettning
Eldstaden får aldrig användas så att den överhettas.
Överhettning uppstår när det finns för mycket ved och/eller luft
så att för mycket värme utvecklas. Om delar av eldstaden glöder är
den överhettad. I sådana fall ska du omedelbart minska öppningen
på luftventilen.
Anlita en fackman om du misstänker att det är för stort eller för
litet drag i skorstenen. (Se även «3.0 Installation» (Skorsten och
rökrör) i installationsmanualen för mer information.)
Om skorstensbrand uppstår:
• Stäng alla luckor och ventiler.
• Håll eldstadsluckan stängd.
• Kontrollera om det är rök i vinds- och källarutrymmen.
• Ring brandkåren.
• Efter en skorstensbrand måste en fackman kontrollera eldstaden och skorstenen innan den kan börja användas igen.
8.4 Övergång mellan vinter och vår
Under årstidsskiftningar med stora temperaturvariationer
eller under svåra vindförhållanden kan det bli störningar i
skorstensdraget så att rökgaserna inte dras ut.
Under sådana förhållanden bör du använda mindre vedträn
och öppna luftventilerna ytterligare så att veden brinner
bättre och snabbare. Detta ger högre rökgastemperatur
och draget i skorstenen upprätthålls.
För att förhindra att för mycket aska bildas bör du ta bort
den oftare än vanligt. Se »9.2 Ta bort aska».
Tända första gången
1. Öppna ventilen/erna helt.
1. Lägg två medelstora vedträn, ett på var sida, i eldstaden.
2. Knyckla ihop lite tidningspapper (eller näver från björkved)
mellan dessa och lägg lite tändved korsvis ovanpå. Placera
sedan ett medelstort vedträ ovanpå och tänd pappret. Öka
storleken på elden gradvis.
3. För produkter utan tändventiler kan dörren lämnas på glänt
tills veden har fattat eld. Stäng luckan och tändventilen (om
sådan finns) när veden brinner bra. (Använd t.ex. en handske
när handtaget är varmt.)
4. Sedan reglerar du förbränningen till önskad värmenivå genom
att justera luftventilen.
Nominell värmeavgivning uppnås genom att öppna luftventilen
en bit. (Se installationsmanualen under «2.0 Tekniska data».)
14
SVENSKA
9.0 Underhåll
9.1 Tvätta glaset
Produkten är utrustad med luftrengöring av glaset. Luft sugs in
via luftventilen ovanför produkten och ned längs insidan av glaset.
En viss mängd sot kommer dock alltid att fastna på glaset och
mängden beror på lokala dragförhållanden och justering av
luftventilen. Det mesta av sotlagret bränns normalt bort när
ventilen öppnas helt och en eld brinner livligt i eldstaden.
Tips! För normal rengöring kan du fukta en bit hushållspapper
med varmt vatten och doppa den i lite aska från brännkammaren.
Gnid glaset med pappret och rengör sedan glaset med rent
vatten. Torka ordentligt. Om glaset behöver grundligare
rengöring rekommenderar vi att du använder glasrengöring (följ instruktionerna på flaskan).
9.2 Ta bort aska
Om eldstaden har en asklåda
• Skaka eller skrapa ned askan i asklådan.
• Lyft försiktigt ut asklådan och töm den i en brandsäker behållare.
• Se till att askrummet är helt tomt innan du sätter tillbaka
asklådan.
9.6 Yttre underhåll
Målade produkter kan få färgskiftningar efter flera års användning.
Ytan bör rengöras och borstas noggrant innan ny färg målas på.
Emaljerade produkter får endast rengöras med en ren, torr trasa.
Använd inte tvål och vatten. Eventuella fläckar kan tas bort med
en rengöringsvätska (t.ex. ugnsrengöring).
Om eldstaden inte har en asklåda
• Använd en skyffel eller något liknande för att ta bort askan
genom luckan.
• Lämna alltid lite aska som ett skyddande lager i botten av
eldstaden.
Viktigt! Töm endast askan när eldstaden är kall.
9.3 Rengöra och ta bort sot
Det kan bildas sotavlagringar på ytorna inne i eldstaden när den
används. Sot isolerar bra och därför minskar värmeavgivningen
från eldstaden. Det är enkelt att ta bort eventuella sotavlagringar
med en sotborttagare.
Du bör regelbundet låta eldstaden bli riktigt varm för att förhindra
att ett lager med vatten och tjära byggs upp. För att få bästa
värmeutveckling i produkten bör du rengöra den grundligt en
gång om året. Vi råder dig att göra detta i samband med sotning
av skorstenen och rökkanalerna.
9.4 Sota rökkanaler till skorstenen
På vissa fristående eldstäder kan topplattan lyftas av och
rökkanalerna sotas uppifrån. I annat fall måste rökkanalerna
sotas genom rökkanalssotningsluckan eller genom produktens
lucköppning.
I normala fall måste baffeln tas bort. (Se det separata avsnittet
«4.0 Service» i produktens installationsmanual.)
9.5 Kontrollera eldstaden
Jøtul rekommenderar att du kontrollerar eldstaden noggrant
efter sotning och rengöring. Kontrollera om det finns sprickor i
alla synliga ytor. Kontrollera även att alla skarvar sluter tätt och
att tätningarna sitter rätt. Tätningar som ser slitna ut eller är
deformerade måste bytas ut.
Rengör noggrant tätningsskårorna, stryk på keramiskt lim (finns
hos din Jøtul-återförsäljare) och tryck dit tätningen. Fogen torkar
snabbt.
15
SVENSKA
10.0 Driftsproblem –
felsökning
Dåligt drag
• Kontrollera skorstenens längd och att den följer
landets lagar och förordningar. (Se även «2.0 Tekniska data»och «3.0 Installation» (Skorsten och rökrör) i
installationsmanualen för mer information.)
• Se till att tvärsnittet för skorstenen följer minimikraven under
«2.0 Tekniska data» i installationsmanualen.
• Kontrollera att inget hindrar evakueringen av rökgaserna, t.ex.
grenar och träd.
• Anlita en fackman för mätning och justering om du misstänker
att det är för stort eller för litet drag i skorstenen.
Elden slocknar efter ett tag
• Kontrollera att veden är tillräckligt torr.
• Ta reda på om det är undertryck i huset, stäng av mekaniska
fläktar och öppna ett fönster nära eldstaden.
• Kontrollera att luftventilen är öppen.
• Kontrollera att rökutloppet inte är igensatt av sot.
En ovanlig mängd sot fastnar på glaset
Det kommer alltid att fastna en del sot på glaset men mängden
beror på:
• Bränslets fuktighet.
• Dragförhållandet.
• Inställningen av luftventilen.
Det mesta av sotet bränns normalt bort när luftventilen öppnas
helt och en eld brinner livligt i eldstaden (Se «9.1 Rengöra glaset – ett gott råd»)
Ennen kuin tulisija otetaan käyttöön, on varmistettava, että se
on asennettu lakien ja määräysten mukaisesti.
Myyjän, asentajan tai käyttäjän tulisijaan mahdollisesti
tekemät muutokset voivat saada aikaan, etteivät tulisija ja
sen turvatoiminnot toimi siten kuin on tarkoitettu.
Sama koskee muiden kuin Jøtulin toimittamien
lisätarvikkeiden tai -varusteiden käyttöä. Niin voi käydä
myös, jos tulisijan toiminnan ja turvallisuuden kannalta
välttämättömiä osia jätetään asentamatta tai irrotetaan
pois.
Valmistaja sanoutuu kaikissa tällaisissa tapauksissa irti
vastuusta, ja takuu lakkaa olemasta voimassa.
6.1 Paloturvallisuutta koskevat
toimenpiteet
Kaikkien tulisijojen käyttöön voi liittyä vaaratekijöitä. Noudata
siksi seuraavia ohjeita:
• Katso, että huonekalut ja muu palava materiaali eivät ole liian
lähellä tulisijaa.
• Anna tulen aina palaa loppuun. Älä koskaan yritä sammuttaa
sitä vedellä.
• Tulisijan pinta tulee kuumaksi lämmityksen aikana ja siihen
koskeminen voi saada aikaan palovammoja.
• Poista tuhkat vasta, kun tulisija on jäähtynyt. Tuhkan joukossa voi olla hehkuvia kekäleitä ja siksi tuhkaa on säilytettävä
palamattomassa säiliössä.
• Tuhka on sijoitettava ulkona turvalliseen paikkaan tai tyhjennettävä paikkaan, jossa se ei aiheuta palovaaraa.
Product:
Jøtul
Room heater fired by solid fuel
Standard
Minimum distance to adjacent combustible materials:
Minimum distance to adjacent combustible materials:
Emission of CO in combustion products
Flue gas temperature
Nominal heat output
Efficiency
Operation range
Fuel type
Operational type
The appliance can be used in a shared flue.
Classification
Klasse II
OGC
Certificate/
standard
SP
EN
Country
Norway
Sweden
EUR Intermittent
Follow user`s instructions. Use only recommended fuels.
Montage- und Bedienungsanleitung beachten.
Verwenden Sie nur empfohlenen Brennstoffen.
Respectez les consignes d'utilisation. Utilisez uniquement
les combustibles recommandés.
Serial no: Y-xxxx, Year: 200x
Manufacturer:
Jøtul AS
POB 1441
N-1602 Fredrikstad
Norway
:
:
:
:
:
:
:
:
Approved by
SP Sveriges Provnings- och
Forskningsinstitut AB
SP Swedish National
Testing and Research
Institute
Kaikissa tuotteissamme on kilpi,
josta käy ilmi sarjanumero ja
valmistusvuosi. Kirjoita tämä
numero asennusohjeisiin sitä
varten varattuun kohtaan.
Sarjanumero on ilmoitettava
aina, kun otetaan yhteyttä
jälleenmyyjään tai Jøtuliin.
Serial no.
221546
6.2 Ilmansaanti
Varoitus! Varmista, että tilaan, johon tulisija asennetaan, tulee
riittävästi ilmaa ulkoa.
Riittämätön ilmansaanti voi saada aikaan, että savukaasut
tulevat sisätiloihin, mikä on hyvin vaarallista. Silloin huoneessa
tuntuu savunhajua ja siellä oleskelevilla voi ilmetä väsymystä ja
pahoinvointia.
Varmista, että ilmaventtiilit eivät ole tukossa huoneessa, johon
tulisija on sijoitettu!
Huoneessa, jossa tulisija on, ei saa käyttää mekaanista
ilmanvaihtoa. Se voi saada aikaan alipainetta ja myrkyllisten
savukaasujen tuloa huoneeseen.
Joihinkin tulisijoihin voidaan liittää tuloilma suoraan ulkoa.
Näin voidaan varmistaa, että tulisija saa riittävästi palamisessa
tarvittavaa ilmaa asunnon ilmanvaihtojärjestelmästä
riippumatta. (Lisätietoja kyseisen tuotteen asennusohjeesta.)
17
SUOMI
7.0 Polttopuiden valinta
Käytä aina tulisijaan tarkoitettua polttopuuta. (Erityyppisiä
polttopuita käsitellään kyseisen tuotteen asennusohjeen
kohdassa «2.0 Tekniset tiedot»).
Siten saadaan aikaan paras palamistulos. Muuntyyppisten
polttopuiden käyttö voi vaurioittaa tulisijaa.
7.1 Jøtulin hyvälaatuisen polttopuun
määritelmä
Hyvälaatuisella polttopuulla tarkoitetaan useimpia tavallisia
puulajeja, kuten koivua, kuusta ja mäntyä.
Hyvälaatuisen polttopuun on oltava niin kuivaa, että sen
vesipitoisuus on enintään 20%.
Tätä varten puut tulisi kaataa viimeistään kevättalvella. Puut
halkaistaan ja pinotaan ilmavasti. Puupino on suojattava niin,
ettei se ole alttiina liialliselle sadevedelle. Puut on otettava
sisään aikaisin syksyllä ja pinottava/varastoitava talven käyttöä
varten.
Yhden puukilon energiamäärä vaihtelee vähän. Toisaalta taas
erilaisten puulajien ominaispaino vaihtelee suhteellisen paljon.
Tästä syystä energiamäärä (kWh) tietyssä tilavuusmäärässä
jotain puulajia, esim. kuusta, on pienempi kuin samassa
tilavuusmäärässä tammea, jonka ominaispaino on suurempi.
Hyvälaatuisen polttopuun energiamäärä 1 kg:ssa puuta on n.
3,8 kWh. Energiamäärä 1 kg:ssa täysin kuivaa puuta (kosteutta
0%) on n. 5 kWh, kun taas puulla, jonka kosteusaste on 60%,
energiamäärä on vain n.1,5 kWh/kg.
7.3 Hetkellinen/jatkuva poltto
Hetkellinen poltto
Useimmat Jøtulin tuotteista on tarkoitettu hetkelliseen
polttoon. (Ks. kyseisen tuotteen asennusohjeen kohta «2.0 Tekniset tiedot»).
Hetkellisellä poltolla tarkoitetaan tässä tulisijan tavallista
käyttöä. Tulisijaan ts. laitetaan lisää puita heti, kun edelliset
puut ovat palaneet hiillokseksi.
Jatkuva poltto
Jotkut tuotteista on tarkoitettu jatkuvaan polttoon. (Ks. kyseisen
tuotteen asennusohjeen kohta «2.0 Tekniset tiedot»).
Jatkuvalla poltolla tarkoitetaan tässä, että tulisija voi palaa koko
yön ilman, että se tarvitsee sytyttää uudelleen.
Kostean puun käytöstä voi aiheutua seuraavaa:
• Tulisijaan, luukun lasiin ja savupiippuun muodostuu nokea/
tervaa.
• Tulisija luovuttaa vähemmän lämpöä.
• Savupiippupalon vaara tulisijaan, savuputkeen ja savupiippuun kertyneen noen takia.
• Puita on vaikea saada syttymään ja tuli voi sammua.
Älä koskaan polta tulisijassa seuraavia materiaaleja:
• Talousjätettä, muovipusseja jne.
• Maalattua tai lahosuojattua puuta ( joka on hyvin myrkyllistä),
• lastulevyä ja pinnoitettuja puulevyjä.
• Ajopuuta (suolainen merivesi).
Näiden polttaminen voi vaurioittaa tuotetta ja saastuttaa ympäristöä.
Huom! Älä koskaan käytä tulisijan sytyttämisessä palavia
nesteitä, kuten bensiiniä, parafiinia, spriitä tms. Voit saada
vammoja ja tulisija voi vaurioitua.
7.2 Polttopuiden koko ja määrä
Jøtulin tuotteet on kehitetty niin, että palaminen on niissä
tehokasta.
Tehokkaan palamisen kannalta on tärkeää, että polttopuut ovat
sopivan kokoisia.
Polttopuiden koon ja määrän on oltava kyseisen tuotteen
asennusohjeen kohdassa «2.0 Tekniset tiedot» olevien
määritysten mukaiset.
18
SUOMI
8.0 Käyttö
Palolevyt
Jøtulin tuotteissa on kahdenlaisia palolevyjä:
• Valurautaisia
• Vermikuliitista valmistettuja (keltaiset).
Huom.! Vermikuliittilevyt voivat vaurioitua, jos polttopuita
työnnetään tulipesään kovakouraisesti.
Ilmaventtiilit
Tuotteessa on useimmiten 2 venttiiliä: ilmaventtiili ja
sytytysventtiili.
Ilmaventtiilillä säädetään paloilmaa ja sytytysventtiilin kautta
tuli saa ilmaa sytytysvaiheen aikana.
8.1 Sytyttäminen ensimmäisen kerran
• Sytytä tuli kohdassa «8.2/8.3 Päivittäinen käyttö» olevien
ohjeiden mukaisesti.
• Lämmitä tulisijaa kunnolla parin tunnin ajan ja tuuleta pois
tuotteesta mahdollisesti tuleva savu ja haju.
• Toista sama pari kertaa.
Puiden lisääminen
1. Anna puiden palaa hiillokseksi ennen kuin lisäät puita.
2. Avaa luukku raolleen ja anna tulisijan alipaineen tasaantua
ennen kuin avaat luukun kokonaan.
3. Laita puita tulisijaan ja anna ilmaventtiilin olla täysin auki
muutaman minuutin, kunnes puut ovat syttyneet kunnolla.
4. Säädä ilmaventtiiliä taas, kun puut ovat syttyneet kunnolla
ja palavat hyvin.
8.3 Liiallista kuumentamista koskeva
varoitus
Tulisijaa ei saa koskaan kuumentaa liian
kuumaksi
Ylikuumentamisella tarkoitetaan sitä, että tulisijaan laitetaan
liikaa polttopuita/hiiliä ja/tai se saa liikaa ilmaa, jolloin lämpöä
kehittyy liian paljon. Varma merkki ylikuumentamisesta on, että
jotkut kohdat tuotteesta alkavat hehkua. Ilmaventtiiliä on silloin
laitettava välittömästi pienemmälle.
Jos epäillään, että savupiippu vetää liian hyvin/huonosti,
on kysyttävä neuvoa asiantuntijalta. (Ks. lisätietoja myös
asennusohjeen kohdasta «3.0 Asennus» (Savupiippu ja
savuputki).)
Huom.! Lämmittämisen aikana syntyvä haju
Maalatut tuotteet: Ensimmäisellä lämmityskerralla tulisijasta
voi tulla huoneilmaan ärsyttävää höyryä, joka haisee jonkin
verran. Höyry ei ole myrkyllistä, mutta huonetila on syytä
tuulettaa kunnolla. Anna tulen palaa täydellä vedolla, kunnes
kaikki höyryt ovat palaneet pois siten, ettei höyryjä ja hajua enää
esiinny.
Emaloidut tuotteet: Kun uutta tulisijaa käytetään ensimmäisiä
kertoja, sen pintoihin voi kondensoitua vettä. Se on kuivattava
pois, jotta tulisijaan ei jäisi pysyviä tahroja, kun sen pinta
kuumenee.
8.2 Päivittäinen käyttö - puulla
lämmittäminen
Sytyttäminen
1. Avaa venttiili(t) kokonaan.
2. Laita kaksi keskikokoista polttopuuta kummallekin puolelle
tulisijan pohjalle.
3. Laita rutistettua sanomalehteä (tai koivun tuohta)
polttopuiden väliin. Laita vähän pieneksi pilkottua puuta ristiin
rastiin ja ylimmäksi hiukan suurempi polttopuu ja sytytä. Laita
tulisijaan myöhemmin suurempia polttopuita.
4. Jos tulisijassa ei ole sytytysventtiiliä, tulisijan luukkua
voidaan pitää raollaan, kunnes puut ovat syttyneet. Luukku
ja sytytysventtiili (jos sellainen on) suljetaan, kun puut ovat
syttyneet kunnolla ja palavat hyvin. (Käytä käsinettä tms.,
koska luukun kädensija tulee kuumaksi.)
5. Säädä sen jälkeen palaminen halutun lämmöntuoton
mukaiseksi ilmaventtiilin avulla.
Savupiippupalon syttyessä:
• Sulje kaikki luukut ja venttiilit.
• Pidä tulisijan luukku suljettuna.
• Tarkista, että ullakolla ja kellarissa ei ole savunmuodostusta.
• Soita palokunnalle.
• Tulisija voidaan ottaa uudelleen käyttöön palon tai palonalun
jälkeen, kun asiantuntija on tarkastanut tulisijan ja savupiipun
ja todennut, että se on kunnossa.
8.4 Tulisijan käyttö talven jälkeen
Vuodenaikojen vaihtumiseen voi liittyä äkillisiä
lämpötilavaihteluita tai erittäin tuulisia säitä, jolloin savupiippu
voi vetää huonosti niin, että savukaasut eivät pääse ulos.
Silloin tulisijaa lämmitettäessä on käytettävä vähemmän puita ja
ilmaventtiileitä on pidettävä enemmän auki, jotta puut palavat
voimakkaammin ja nopeammin. Savukaasujen lämpötila on
silloin suurempi ja savupiippu vetää paremmin.
Tuhkaa on poistettava useammin, jotta sitä ei kertyisi liikaa. Ks.
kohta «9.2 Tuhkan poistaminen».
Nimellislämmöntuotto saavutetaan sillä, että ilmaventtiili on
auki tietyssä asennossa. (Ks. asennusohjeen kohta «2.0 Tekniset
tiedot».)
19
SUOMI
9.0 Tulisijan huolto
9.1 Luukun lasin puhdistaminen
Jøtulin tulisijoissa ilma ohjautuu luukun lasiin. Ilmaventtiilin
kautta ilma kulkee lasin sisäpintaa pitkin ylöspäin, mikä estää
lasin nokeentumista.
Lasiin kertyy aina kuitenkin jonkin verran nokea, mutta sen määrä
riippuu veto-olosuhteista ja ilmaventtiilin säädöstä. Suurin
osa nokikerroksesta palaa normaalisti pois, kun ilmaventtiili
säädetään maksimiasentoonsa ja tulisijaa poltetaan kunnolla.
Hyvä neuvo! Kun alat puhdistaa luukun lasia, kostuta talouspaperia
lämpimällä vedellä ja ota siihen vähän tuhkaa palokammiosta.
Hiero lasia tuhkalla ja pyyhi lasi vielä puhtaalla vedellä. Kuivaa
lasi hyvin. Jos lasia on puhdistettava perusteellisemmin,
on suositeltavaa käyttää lasinpuhdistusainetta (noudata
pakkauksessa olevaa käyttöohjetta).
9.2 Tuhkan poistaminen
Jos tulisijassa on tuhkalaatikko
• Kaavi tuhka tuhkalaatikkoon.
• Vedä tuhkalaatikko varovasti ulos ja tyhjennä se palamattomaan säiliöön.
• Tarkista, että tuhkatila on täysin tyhjä, ennen kuin laitat
tuhkalaatikon takaisin.
9.5 Tulisijan tarkastaminen
Jøtul suosittelee, että tarkastat tulisijan itse nuohouksen/
puhdistuksen jälkeen. Tarkasta, että näkyvillä olevissa pinnoissa
ei ole halkeamia. Katso myös, että kaikki liitännät ovat tiiviitä ja
että tiivisteet ovat kunnolla paikoillaan. Kuluneet tai muotonsa
menettäneet tiivisteet on vaihdettava.
Puhdista tiivisteen ura huolellisesti, laita siihen keraamista
liimaa (saatavana paikalliselta Jøtul-myyjältä) ja paina tiiviste
kunnolla paikalleen. Liitos on kuiva hetken kuluttua.
9.6 Ulkopintojen huolto
Maalattujen tuotteiden väri voi muuttua muutaman vuoden
käytön jälkeen. Ulkopinnat on puhdistettava ja irtonaiset
hiukkaset on harjattava pois ennen kuin pinta maalataan
uudestaan.
Emaloidut tuotteet pyyhitään kuivalla puhdistusliinalla. Älä
käytä puhdistuksessa vettä tai pesuainetta. Mahdolliset tahrat
puhdistetaan puhdistusaineella (esim. uuninpuhdistusaineella).
Jos tulisijassa ei ole tuhkalaatikkoa
• Käytä tuhkalapiota ja poista tuhka luukun kautta.
• Jätä aina vähän tuhkaa suojaavaksi kerrokseksi tulisijan
pohjalle.
Tärkeää! Poista tuhka vasta, kun tulisija on jäähtynyt
täysin.
9.3 Puhdistaminen ja noen poistaminen
Tulisijan kuumeneviin pintoihin kertyy palamisen aikana
nokea. Noki eristää tehokkaasti ja heikentää siksi tulisijan
lämmönluovutuskykyä. Jos tuotteen sisäpinnoille kertyy
nokikerrostumaa, se voidaan poistaa noenpoistoaineella.
Jotta tulisijaan ei kertyisi vettä ja tervakerrostumia, tulisijaa
on lämmitettävä voimakkaasti säännöllisin väliajoin, jotta
kerrostuma kuivuisi. Tulisija on puhdistettava sisältä kerran
vuodessa, jotta sen lämmönluovutuskyky pysyisi parhaana.
Puhdista tulisija mielellään savupiipun ja savupiipun
liitäntäputken nuohoamisen yhteydessä.
9.4 Savupiipun liitäntäputken
nuohoaminen
Joidenkin vapaasti seisovien tulisijojen päällyslevy voidaan
nostaa pois ja liitäntäputki voidaan nuohota sen kautta.
Muussa tapauksessa liitäntäputki nuohotaan liitäntäputken
nuohoamisluukun tai tulisijan luukun kautta. Arina on silloin
useimmiten otettava pois. (Ks. tuotteen oman asennusohjeen
kohta «4.0 Huolto».)
20
10.0 Käytössä ilmenevät
ongelmat - vianmääritys
Huono veto
• Varmista, että savupiipun pituus vastaa paikallisia lakeja ja
määräyksiä. (Katso tarkempia tietoja myös asennusohjeen
kohdista «2.0 Tekniset tiedot» ja «3.0 Asennus» (Savupiippu ja savuputki).)
• Tarkista, että savupiipun poikkipinta-ala vastaa asennusohjeen kohdassa «2.0 Tekniset tiedot» olevia määrityksiä.
• Katso, että mikään ei estä savukaasujen pääsyä ulos (esim.
puiden oksat, puut).
• Jos epäilet, että savupiippu vetää liian hyvin/huonosti, kysy
asiantuntijalta neuvoa savupiipun mitoituksesta ja vedon
parantamisesta.
Tuli sammuu hetken kuluttua
• Varmista, että polttopuut ovat riittävän kuivia.
• Tarkista, onko talossa alipainetta, sulje mekaaniset puhaltimet
ja avaa ikkuna tulisijan läheltä.
• Tarkista, että ilmaventtiili on auki.
• Varmista, että savukanava ei ole nokeentunut tukkoon.
SUOMI
Jos luukun lasiin kertyy epätavallisen paljon
nokea
Luukun lasiin kertyy aina nokea, mutta sen määrä riippuu
seuraavista asioista:
• Polttopuiden kosteuspitoisuudesta.
• Veto-olosuhteista.
• Ilmaventtiilin asennosta.
Suurin osa noesta palaa normaalisti pois, kun ilmaventtiili on
täysin auki ja tuli palaa kunnolla tulisijassa. (Ks. myös kohta «9.1 Luukun lasin puhdistaminen - Hyvä neuvo!».)
21
Loading...
+ 47 hidden pages
You need points to download manuals.
1 point = 1 manual.
You can buy points or you can get point for every manual you upload.