Texas Instruments TI-Nspire Guidebook [da]

Matematik og Naturfag
Software
Denne vejledning gælder TI-Nspire softwareversion 1.4. Du kan få den nyeste version af dokumentationen ved at gå til education.ti.com/guides.

Vigtige oplysninger

Medmindre andet udtrykkeligt angives i den Licens, der følger med et program, stiller Texas Instruments ingen garantier, hverken udtrykkeligt eller underforstået, herunder men ikke begrænset til underforståede garantier om salgbarhed og egnethed til et bestemt formål, for programmer eller skriftligt materiale, og Texas Instruments stiller udelukkende sådant materiale til rådighed, som det foreligger. Texas Instruments kan under ingen omstændigheder holdes ansvarlig for særlige, indirekte, hændelige eller følgeskader i forbindelse med eller som følge af køb eller brug af dette materiale, og hele Texas Instruments' erstatningsansvar kan, uanset søgsmålets art, ikke overstige det beløb, der fremgår af programlicensen. Derudover kan Texas Instruments ikke holdes ansvarlig for nogen form for krav som følge af en anden parts brug af dette materiale.

Licens

Se hele licensen der er installeret i C:\Program Files\TI Education\TI-
.
Nspire
© 2008 Texas Instruments Incorporated
Macintosh®, Windows®, Excel®, Vernier EasyLink®, EasyTemp®, Go!®Link, Go!®Motion, og Go!®Temp er varemærker, der tilhører deres respektive ejere.
ii
Indholdsfortegnelse
Vigtige oplysninger ....................................................................... ii
Licens........................................................................................ ii
Indledning ...............................................................................1
TI-Nspire™ computersoftware til matematik og naturfag.......... 1
Sådan anvendes denne vejledning................................................ 1
Kom godt i gang .....................................................................3
Undersøge TI-Nspire™ desktop software..................................... 3
Anvendelse af menuer og værktøjsikoner ................................... 4
Muligheder i Menu- og Værktøjslinje ...................................4
Definere indstillinger ...................................................................10
Skifte sprog............................................................................10
Forståelse af dokumentindstillinger .................................... 11
Anvendelse af dokumentindstillinger på systemet............. 12
Ændre biblioteksegenskaber................................................ 12
Forståelse af skrivebordsvisninger............................................... 13
Ændring af skrivebordets udseende.................................... 13
Anvendelse af Normal visning.............................................. 13
Brug af håndholdt skærmvisning......................................... 14
Brug af Præsentationsvisning (Presentation view) ............. 14
Anvendelse af det virtuelle tastatur ........................................... 15
Visning af tastaturet ............................................................. 15
Forståelse af TI-Nspire™-værktøjer............................................. 16
Anvende variable .................................................................. 16
Anvendelse af kataloget til at udføre kommandoer.......... 16
Indtastning af specialtegn eller matematiske
skabeloner ....................................................................... 17
Fangst og visning af skærmbilleder.....................................18
Arbejde med dokumenter....................................................21
Oprettelse af et nyt dokument.................................................... 21
Gemme dokumenter.................................................................... 21
Gemme et dokument med et nyt navn ............................... 22
Arbejde med applikationer ......................................................... 22
Tilføjelse af en applikation til en side.................................. 23
Brug af flere applikationer på en side................................. 25
Ændring af sidelayout til at kunne indeholde flere
applikationer ................................................................... 25
Bytte applikationer på en side ............................................. 26
Arbejde med opgaver og sider.................................................... 27
Tilføjelse af en opgave til et dokument............................... 27
iii
Tilføjelse af en side til en opgave.........................................28
Valg og flytning af sider i Sidesorterer (Page Sorter)..........28
Vælge sider ............................................................................28
Sletter sider............................................................................29
Åbne LearningCheck™ -filer........................................................29
Typer af LearningCheck™-elementer der kan
konverteres ......................................................................29
Åbning af LearningCheck™-elementer ...............................30
Vigtig information om konvertering af elementer............. 30
Udskrive dokumenter...................................................................31
Anvendelse af Vis udskrift (Print Preview)...........................32
Anvende variable .................................................................33
Linke værdier på sider..................................................................33
Oprettelse af variable............................................................33
Specielle hensyn til variable..................................................36
Kontrol af en variabels værdi ved brug af
applikationen Regner......................................................38
Brug (linke) variable..............................................................38
Fjernelse af en linket variabel...............................................40
Brug af Regner...................................................................... 41
Kom godt i gang med applikationen Regner.............................41
Før du begynder ....................................................................46
Indtastning og evaluering af matematiske udtryk.....................46
Indstillinger til indtastning af udtryk...................................46
Indtastning af simple matematiske udtryk..........................47
Styring af resultatets form....................................................47
Indsætning af elementer fra Katalog ..................................48
Anvende en udtryksskabelon ...............................................49
Oprettelse af matricer...........................................................50
Indsætning af en række eller kolonne i en matrix.............. 51
Indtastning af udtryk ved hjælp af en guide.......................51
Oprettelse af stykvis funktion...............................................53
Udsættelse af beregning.......................................................54
Arbejde med variable...................................................................54
Lagring af en værdi i en variabel .........................................54
Alternative metoder til lagring af en variabel ....................55
Kontrol af en variabels værdi...............................................55
Anvendelse af en variabel i en beregning...........................55
Opdatering af en variabel.....................................................56
Typer af variable....................................................................56
Indtastning af flere udsagn i indtastningslinjen .................56
Regler for navngivning af variable.......................................57
Genanvendelse af sidste resultat..........................................58
iv
Midlertidig substituering af en værdi med en variabel...... 59
Oprette brugerdefinerede funktioner og programmer ............ 59
Definition af en enkeltlinjet funktion................................. 59
Definition af en flerlinjet funktion......................................59
Manuel definition af en flerlinjet funktion......................... 61
Definition af et program ...................................................... 62
Genkalde en funktions- eller programdefinition................ 63
Redigere udtryk i Regner............................................................. 63
Placere markøren i et udtryk................................................ 63
Indsætning i et udtryk i indtastningslinjen .........................64
Markere en del af et udtryk ................................................. 64
Sletning af et helt udtryk eller en del af et udtryk i
indtastningslinjen............................................................64
Finansberegninger ....................................................................... 64
Anvendelse af FinansRegner (Finance Solver)..................... 65
Inkluderede finansfunktioner .............................................. 66
Arbejde med Regners historik..................................................... 66
Vise Regners historik............................................................. 66
Genanvende et udtryk eller resultat.................................... 67
Sletning af et udtryk i historikken ....................................... 68
Sletning af Regner-historikken ............................................68
Brug af Grafer og Geometri .................................................69
Kom godt i gang med Grafer og Geometri ................................ 69
Bliv fortrolig med Grafer og Geometri................................ 70
Værktøjsmenuen.......................................................................... 70
Anvendelse af menuen Kontekst (Context) ........................ 80
Arbejdsområdet............................................................................ 80
Grafisk Visning ...................................................................... 81
Plangeometrisk Visning ........................................................ 81
Det analytiske vindue ........................................................... 82
For at fjerne det analytiske vindue fra
arbejdsområdet ............................................................... 83
Oprettelse og manipulering af akser................................... 86
Navigere i arbejdsområdet...................................................89
Sæt gitteret til eller fra......................................................... 89
Binding af et objekt til gitteret............................................90
Zoomværktøjet......................................................................90
Kontrol af sideindhold.......................................................... 94
Indtastningslinjen......................................................................... 94
Yderligere funktioner i Grafer og Geometri ..............................95
Tastaturgenveje..................................................................... 95
Anvendelse af tabulator- og piltaster..................................95
Anvend skydeelementer.......................................................96
Åbne og eksportere filer ...................................................... 99
v
Attributindstillinger ............................................................100
Ændring af tykkelse og typografi på en linje/kontur ....... 103
Låsning af målte værdier og punkter ................................103
Arbejde med funktioner ............................................................104
Anvendelse af indtastningslinjen.......................................104
Anvendelse af indtastningslinjens udvid-knap..................105
Graftegne en familie af funktioner....................................106
Indtastning af funktioner ved hjælp af værktøjet Tekst
(Text)...............................................................................106
Graftegning af uligheder....................................................108
Omdøbning af f(x)...............................................................109
Redigering af funktioner ....................................................110
Skjule en funktion i arbejdsområdet..................................111
Sletning af en funktion.......................................................112
Rydning af arbejdsområdet .......................................................112
Værktøjet Sporing (Trace)..........................................................112
Anvende Grafsporing (Graph Trace) ..................................113
Anvendelse af Geometrisk spor (Geometry Trace) ............ 114
Anvendelse af Slet geometrisk spor
(Erase Geometry Trace)..................................................115
Manuel manipulation af funktioner .........................................116
Manipulation af en lineær funktion ..................................117
Manipulering af en andengradsfunktion ..........................118
Manipulering af en sinus- eller cosinusfunktion............... 119
Arbejde med flere objekter ad gangen ....................................119
Markering af flere objekter................................................119
Sletning af flere markerede objekter.................................121
Flytning af flere markerede objekter.................................121
Tegne og arbejde med punkter og linjer..................................121
Punkter........................................................................................122
Oprette et punkt .................................................................122
Oprettelse af et punkt på et specifikt objekt ....................122
Definition af et skæringspunkt ..........................................123
Mærkning (identificering af) et punkt...............................123
Navngivning af et punkt ....................................................124
Redefinering af et punkt ....................................................125
Lineære objekter ........................................................................126
Oprettelse af en linje...........................................................126
Oprettelse af en halvlinje....................................................127
Oprettelse af et linjestykke.................................................127
Oprettelse af et linjestykke med defineret midtpunkt .....128
Oprettelse af en parallel linje.............................................129
Oprettelse af en vinkelret linje...........................................130
Oprettelse af en vektor.......................................................131
Flytning af en vektor...........................................................132
Tilpasning af en vektor .......................................................132
vi
Oprettelse af en tangentlinje............................................. 132
Oprette og arbejde med objekter (former).............................. 133
Oprettelse af en cirkel ........................................................ 133
Flytning af en cirkel ............................................................ 134
Tilpasning af en cirkel......................................................... 134
Oprettelse af en trekant.....................................................137
Flytning af en trekant ......................................................... 137
Ændring af formen på en trekant .....................................138
Oprettelse af et rektangel .................................................. 138
Oprettelse af en polygon.................................................... 139
Flytning af en polygon........................................................ 140
Ændring af formen på en polygon....................................140
Oprettelse af en regulær polygon .....................................141
Oprette en cirkelbue........................................................... 142
Overføring af målinger.............................................................. 143
Overføring af en måling.....................................................143
Overførsel af en numerisk tekstindtastning til en akse.... 144
Overføring af en måling til en cirkel ................................. 145
Måling af grafer og objekter..................................................... 146
Identifikation af ligninger for cirkler og linjer.................. 146
Måling af længde................................................................147
Bestemme arealet af en cirkel, polygon, rektangel
eller trekant................................................................... 149
Bestemme omkredsen af en cirkel, polygon,
rektangel eller trekant.................................................. 149
Bestemmelse af målet på en vinkel ................................... 150
Bestemmelse af en vinkel med tre punkter....................... 150
Omplacering af en målt værdi ........................................... 151
Bestemmelse af hældningen af linjer, halvlinjer,
linjestykker eller vektorer............................................. 152
Tilføjelse af tekst til arbejdsområdet ................................. 152
Flytning af tekst .................................................................. 153
Anvendelse af værktøjet Beregn (Calculate)..................... 153
Udforskning af funktioner, grafer og objekter........................ 155
Søge punkter af interesse: nulpunkter, minima,
maksima......................................................................... 155
Bestemmelse af det bestemte integral for en
funktion .........................................................................156
Bestemmelse af differentialkvotienten for en
funktion i et punkt (hældningen) ................................158
Transformationer........................................................................159
Undersøgelse af symmetri .................................................. 159
Undersøgelse af en spejling ............................................... 160
Undersøgelse af forskydning.............................................. 161
Undersøgelse af en rotation............................................... 162
Undersøgelse af forstørrelse ..............................................163
vii
Andre undersøgelser ..................................................................164
Halvering af et linjestykke defineret på en linje...............165
Halvering af en linje eller et linjestykke ............................165
Halvering af et underforstået linjestykke..........................166
Halvering af en vinkel .........................................................167
Halvering af et underforstået vinkel..................................168
Oprettelse af et geometrisk sted........................................169
Animering af objekter................................................................171
Animering af et punkt på et objekt...................................171
Animationskontrolpanelet..................................................172
Ændring animationen af et punkt i bevægelse ................173
Midlertidig standsning og genoptagelse af
animationen...................................................................173
Nulstilling af en animation.................................................173
Standsning af animation.....................................................174
Arbejde med plot........................................................................174
Oprettelse af et punktplot..................................................174
Anvendelse af Lister og regneark ..................................... 179
Kom godt i gang med tabeller ..................................................179
Før du begynder ..................................................................183
Navigation i et regneark.....................................................183
Indsætning af et celleområde i en formel .........................184
Metoder til indtastning af tabeldata.................................186
Indtastning af et matematisk udtryk, en tekst eller
tabelformel ....................................................................187
Arbejde med individuelle tabelceller........................................187
Oprette absolutte og relative cellereferencer...................187
Indsætning af elementer fra Katalog ................................189
Sletning af indholdet i en celle eller en blok af celler...... 190
Kopiere en celle eller en blok af celler...............................191
Udfylde tilstødende celler...................................................193
Deling af en celleværdi som variabel.................................193
Linkning af en celle til en variabel.....................................194
Forhindre navnekonflikter..................................................194
Arbejde med rækker og kolonner med data............................196
vælge en række eller kolonne............................................196
Tilpasning af en række eller kolonne ................................196
Indsætning af en tom række eller kolonne.......................197
Slette hele rækker eller kolonner.......................................197
Kopiere rækker eller kolonner ...........................................198
Flytning af en kolonne........................................................199
Sletning af kolonnedata.............................................................200
Sortering af data.........................................................................202
Sortering af celler i en kolonne..........................................202
viii
Sortere et rektangulært område........................................203
Sortere hele kolonner.........................................................204
Generering af datakolonner...................................................... 205
Oprettelse af kolonneværdier på grundlag af en
anden kolonne .............................................................. 206
Generering af en liste med vilkårlige tal........................... 207
Generering af en følge af naturlige tal............................. 207
Oprettelse og deling af tabeldata som lister............................209
Deling af en tabelkolonne som en listevariabel ............... 209
Linke til en eksisterende listevariabel................................ 212
Indsæt et listeelement i en liste ......................................... 212
Sletning af et element i en liste ......................................... 213
Tegning af regnearkdata........................................................... 213
Indfangning af data fra Grafer og geometri............................ 215
Manuel datafangst.............................................................. 215
Automatisk datafangst....................................................... 217
Oprettelse af funktionstabeller................................................. 218
Vise og skjule funktionstabeller......................................... 219
Generering af en funktionstabel ....................................... 220
Tilføjelse af en funktionstabel fra Grafer og geometri .... 221
Visning af værdier i en funktionstabel.............................. 221
Redigering af en funktion.................................................. 222
Ændring af indstillinger for en funktionstabel................. 222
Sletning af en kolonne i funktionstabellen....................... 223
Anvendelse af tabeldata for statistisk analyse ......................... 223
Plotning af statistiske data.................................................223
Statistiske beregninger .............................................................. 225
Udføre en statistisk beregning........................................... 225
Understøttede statistiske beregninger.............................. 228
Multipel lineær regression (MultReg)................................ 231
Fordelinger .................................................................................232
Calculating distributions.....................................................233
Understøttede fordelingsfunktioner ................................. 234
Konfidensintervaller................................................................... 240
Understøttede konfidensintervaller .................................. 240
Multipel reg intervaller (MultRegIntervals)....................... 242
Stat-test....................................................................................... 243
Understøttede statistiske test.............................................243
Beskrivelser af statistikinput...................................................... 249
Udveksling af data med anden computersoftware ................. 251
Eksempel - kopiering af data fra TI DataEditor ................ 251
Eksempel - Kopiering af celler fra et Excel® regneark..... 252
Anvendelse af Data og statistik.........................................255
Værktøjsmenuen........................................................................ 256
ix
Kom godt i gang med Data og Statistik (Data &Statistics) ......264
Oprette plots fra data i et regneark..........................................264
Plotte data ved hjælp af værktøjet, Hurtig graf
(Quick Graph).................................................................264
Plotte data på en ny side i Data og Statistik
(Data & Statistics)...........................................................269
Numerisk plottype ......................................................................273
Prikplot.................................................................................273
Boxplot ........................................................................................274
Udvidelse af boxplotgrænser..............................................277
Visning af boxplotafvigere .................................................279
Histogrammer......................................................................281
Normalfordelingsplot.................................................................288
Punktplot.....................................................................................289
X-Y-Linjeplot ........................................................................291
Oprette flere plots...............................................................292
Kategoriske plottyper.................................................................294
Prikdiagram.................................................................................294
Oprettelse af et prikdiagram..............................................294
Søjlediagram........................................................................296
Cirkeldiagram ......................................................................298
Plotning af data med kategoriopdeling. ...........................300
Undersøge data ..........................................................................303
Flytte datapunkter eller -søjler ...........................................303
Markering af flere objekter................................................305
Vælg et område af punkter................................................307
Ændring af plottype............................................................311
Omskalere en graf...............................................................311
Translation ...........................................................................312
Tilføje en flytbar linje..........................................................315
Drejning af en flytbar linje .................................................316
Vise regressionslinjer...........................................................319
Visning af residualkvadrater...............................................321
Viser et residualplot ............................................................321
Fjerne et residualplot ..........................................................322
Anvendelse af Værktøjerne Vindue/Zoom................................324
Graftegning af funktioner .........................................................326
Graftegning af funktioner med værktøjet,
Plotfunktion (Plot Function) .........................................326
Indtastning af funktioner fra andre applikationer........... 327
Redigering af en funktion ..................................................330
Anvende Data og Statistik (Data & Statistics) i andre
applikationer..................................................................330
Anvendelse af Vis normal PDF (Show Normal PDF)...........331
Anvendelse af funktionen, Skraver Under.........................332
Anvende Grafsporing (Graph Trace)..........................................333
x
Anvende andre værktøjer i Data og Statistik
(Data & Statistics).................................................................. 335
Indsætte tekst...................................................................... 335
Skjule tekst .......................................................................... 336
Anvend skydeelementer..................................................... 336
Anvendelse af statistikværktøjer...............................................339
Brug af Noter.......................................................................341
Kom godt i gang med applikationen Noter............................. 341
Værktøjsmenuen Noter ............................................................. 342
Før du begynder.................................................................. 343
Noter-arbejdsområdet ............................................................... 343
Noter-skabeloner........................................................................344
Anvendelse af en Noter-skabelon...................................... 344
Sådan bruges Spørgsmål og svar-skabelonen (Q&A)........ 344
Anvende skabelonen Bevis (Proof) .................................... 345
Indsætte bemærkninger ............................................................ 345
Formatering af tekst i Noter...................................................... 346
Vælge tekst.......................................................................... 346
Anvende et tekstformat ..................................................... 346
Indsætning af geometriske figursymboler ........................ 347
Indtastning og evaluering af matematiske udtryk .................. 347
Indtastning af et udtryk...................................................... 347
Beregning af udtryk............................................................ 347
Evaluering af en del af udtrykket ......................................348
Brug af Spørgsmål ..............................................................349
Forståelse af værktøjslinjen for Spørgsmål............................... 349
Navigering i Spørgsmål applikationen...................................... 349
Besvarelse af spørgsmål ............................................................. 349
Besvarelse af spørgsmål med enkeltsvar ........................... 350
Besvarelse af spørgsmål med flere svar.............................. 350
Arbejde med TI-Nspire™-biblioteker.................................351
Hvad er et bibliotek?.................................................................. 351
Oprettelse af biblioteker og biblioteksobjekter ...................... 352
Private og offentlige biblioteksobjekter .................................. 352
Anvendelse af korte og lange navne................................. 353
Anvendelse af biblioteksobjekter .............................................353
Anvendelse af offentligt biblioteksobjekt ........................ 354
Anvendelse af et privat biblioteksobjekt .......................... 354
Oprettelse af genveje til biblioteksobjekter............................. 355
Medfølgende biblioteker........................................................... 355
Gendanne et medfølgende bibliotek ....................................... 355
Ændring af den udpegede biblioteksmappe. .......................... 356
xi
Programmering .................................................................. 359
Sammenfatning af programeditoren ........................................359
Programeditorens menu ............................................................361
Definering af programmer eller funktioner .............................364
Start af en ny programeditor..............................................364
Indsætning af linjer i en funktion eller et program..........365
Indsætte bemærkninger .....................................................366
Kontrol af syntaks................................................................367
Lagring af funktionen eller programmet ..........................367
Visning af eksisterende programmer og funktioner................368
Åbning af eksisterende programmer og funktioner................369
Import af et program fra et bibliotek.......................................369
Oprettelse af en kopi af en funktion eller et program............ 370
Omdøbning af programmer eller funktioner...........................370
Ændring af biblioteksadgangsniveau .......................................371
Søgning i tekst ............................................................................371
Søge og erstatte tekst ................................................................372
Lukning af den aktuelle funktion eller program......................372
Kørsel af programmer og evaluering af funktioner.................373
Anvendelse korte og lange navne......................................373
Anvendelse af offentlige bibioteksfunktioner eller
programmer...................................................................373
Anvendelse af en privat biblioteksfunktion eller
et program .....................................................................374
Kørsel af ikke-biblioteksprogrammer eller -funktioner.... 375
Afbrydelse af et program, der kører..................................375
Hente værdier ind i et program.................................................375
Eksempel på overførsel af værdier til et program ............376
Visning af oplysninger................................................................377
Anvendelse af lokale variable....................................................377
Eksempel på en lokal variabel............................................377
Hvad forårsager en fejlmeddelelse om en udefineret
variabel?.........................................................................378
Du skal initialisere de lokale variable.................................378
Forskelle mellem funktioner og programmer ..........................378
Kald mellem programmer..........................................................379
Kald af et separat program.................................................379
Definition og kald af en intern subrutine..........................379
Bemærkninger om anvendelse af subrutiner ....................380
Undgå fejl med cirkulær definition....................................380
Kontrol af flowet i en funktion eller et program.....................381
Anvendelse af If, Lbl og Goto til at styre
programafviklingen..............................................................381
If- kommando ......................................................................381
If...Then...EndIf-konstruktioner ..........................................382
xii
If...Then...Else... EndIf-konstruktioner ............................... 382
If...Then...ElseIf... EndIf-konstruktioner ............................. 382
Lbl og Goto-kommandoer.................................................. 383
Anvendelse af løkker til at gentage en gruppe
kommandoer ........................................................................ 383
For...EndFor-løkker .............................................................. 384
While...EndWhile-løkker.....................................................385
Loop...EndLoop-løkker........................................................386
Gentager løkken straks....................................................... 387
Lbl og Goto-løkker.............................................................. 387
Ændring af tilstandsindstillinger............................................... 387
Indstilling af en tilstand...................................................... 387
Fejlfinding af programmer og håndteringsfejl........................ 387
Teknikker til fejlsøgning.....................................................388
Fejlhåndteringskommandoer............................................. 388
Dataopsamling....................................................................389
Kompatible sensorgrænseflader ............................................... 389
Analyse af eksperimentdata...................................................... 389
Start af dataopsamlingsskærmen.............................................. 390
Brug af Autostart (Auto Launch) ....................................... 390
Manuel start af dataindsamlingsskærmen........................ 391
Kom godt i gang med dataopsamlingsskærmen ..................... 395
Anvendelse af dataopsamlingsskærmen ........................... 395
Anvendelse af menuen Kontekst (Context) ...................... 396
Dataopsamlingsskærmens knapper ................................... 396
Menuer i Dataindsamlingsskærm.............................................. 398
Kørsel af et eksperiment og opsamling af data....................... 402
Variabelnavne i dataopsamling................................................. 405
Lagre opsamlede data................................................................ 405
Hentning af gemte eksperimentresultater............................... 406
Fejlfinding i dataopsamlingsskærmen ...................................... 406
Tillæg: Generelle oplysninger............................................409
Oplysninger om TI-produktservice og garanti.......................... 409
Indeks ..................................................................................411
xiii
xiv

Indledning

TI-Nspire™ computersoftware til matematik og naturfag.

Denne vejledning giver oplysninger om en kraftig, avanceret software fra Texas Instruments: TI-Nspire™ computersoftware til matematik og naturfag.

Sådan anvendes denne vejledning

Kapitlerne i denne vejledning omfatter: Kom godt i gang - Indeholder opstartsoplysninger, og giver elever og
undervisere en oversigt over softwarens basale funktioner. Arbejde med dokumenter - Indeholder vejledning til oprettelse og
redigering af dokumenter. Brug af variable - Viser hvorledes variable, som repræsenterer
delværdier og funktioner, defineres, og bruges på tværs af applikationer.
Brug regneren - Giver en oversigt over regnerapplikationen. Brug af Grafer & Geometri - Giver en oversigt over applikationen
Grafer og Geometri. Brug af Lister og regneark - Giver en oversigt over applikationen Lister
og regneark. Brug af Data og statistik (Using Data & Statistics) - Giver vejledning
i brug af applikationen Data og statistik for at analysere data oprettet i andre applikationer.
Brug af Noter - Giver en oversigt over applikationen Noter Arbejde med TI-Nspire™-biblioteker - Giver vejledning i oprettelse og
anvendelse af biblioteker. Anvendelse af Programeditor - Giver vejledning i oprettelse og
redigering af programmer ved hjælp af programeditoren
Dataindsamling - Giver en oversigt over værktøjet Dataindsamling. Produktservice og garanti - Indeholder oplysninger om service og
garanti samt kontaktoplysninger til teknisk support.
Indledning 1
2 Indledning

Kom godt i gang

Undersøge TI-Nspire™ desktop software

Desktop softwaren indeholder værktøjerne til at oprette dokumenter og arbejde med opgaver. Dette skærmbillede viser menuen og værktøjslinjerne, sidesortereren og applikations-arbejdsområdet.
À Á
Â
Ã
À Menulinje - Indeholder værktøjer til arbejdet med dokumenter og
ændring af systemindstillinger.
Á Værktøjslinje - Giver hurtig adgang til værktøjer til at arbejde med
dokumenter.
 Sidesortering - Viser en oversigt med miniaturer af hver side i
dokumentet
Ã Applikations-arbejdsomr åd et - Viser en enkelt side i et
dokument.
Kom godt i gang 3

Anvendelse af menuer og værktøjsikoner

Menuer og værktøjsikoner giver hjælp til at oprette og redigere dokumenter og opgaver, samt ændre systemindstillinger.

Muligheder i Menu- og Værktøjslinje

Følgende tabellister viser de tilgængelige indstillinger under hver menu, hvad indstillingen gør, og en genvejstast eller alternativ adgangsmetode, hvis den findes. Når du arbejder med softwaren, bemærk da, at menuvalg ikke altid er tilgængelig.
Værktøjsikoner er en anden måde at udføre opgaver på. Hver applikation har også sin egen værktøjslinje, som indeholder funktioner til denne applikation. De applikationsspecifikke værktøjer beskrives i kapitlet for den enkelte applikation.
Når du flytter markøren langsomt over et ikon i værktøjslinjen, vises en kort beskrivelse af det på skærmen.
Værktøj slinje
Ikon
Filer
Menuvalg
Beskrivelse
Nyt dokument
Åbn dokument
Luk (Close) Lukker dokumentet. Ctrl + W
Opretter et nyt dokument. Hvis et andet dokument er åbent, spørges, om du vil gemme det, før et nyt dokument startes.
Viser et filsøgevindue, som gør det muligt at åbne en eksisterende TI-Nspireé- fil. LearningChecké og Cabrié II Plus filer kan også åbnes med Åbn dokument.
Tast at ur ge n vej
Ctrl + N ( N på din Macintosh®)
Ctrl + O O på din Macintosh®)
W på din Macintosh®)
+
(+
(+
4 Kom godt i gang
Værktøj slinje
Ikon
Menuvalg
Beskrivelse
Tast at ur ge n vej
Gem dokument
Gemmer det dokument, der i øjeblikket er i arbejdsområdet.
Gem som Gemmer det aktuelle
dokument i en ny mappe og/eller med et nyt navn.
Eksport Gør det muligt at
eksportere en fil som en Cabrié II Plus .fig fil.
Udskriv Åbner dialogboksen
udskriv, og giver mulighed for at udskrive en eller flere sider i det åbne dokument.
Indstillinger 8Gør det muligt at skifte
sprog, ændre og anvende dokumentindstillinger på systemet, eller ændre biblioteksplacering.
Afslut Lukker alle applikationer
og beder om at gemme det aktuelt aktive dokument.
Ctrl + S (+ S på din Macintosh®)
Ctrl + P
(+
P på din Macintosh®)
Alt + F4
Rediger
Annuller Sletter den senest udførte
handling og viser arbejdsområdet, som det
Ctrl + Z Z på din Macintosh®)
(+
var før handlingen.
Kom godt i gang 5
Værktøj slinje
Ikon
Menuvalg
Beskrivelse
Tast at ur ge n vej
Annuller Fortryd
Genindsætter den handling, der blev annulleret med kommandoen Fortryd (Undo). Annuller Fortryd (Redo) er ikke tilgængelig, medmindre der først udføres en Fortryd (Undo) ­kommando.
Klip Fjerner den markerede
tekst eller objekter på den aktive side, der ønskes fjernet.
Kopier Opretter en kopi af den
valgte information.
Indsæt Indsætter information,
der enten er klippet eller kopieret, på et angivet sted.
Fjern Sletter de valgte objekter,
tekst, applikationer, sider, eller opgaver.
Ctrl + Y
(+
Y på din Macintosh®)
Ctrl + X(“ + X på din Macintosh®)
Ctrl + C
(+
C på din Macintosh®)
Ctrl + V (+ V på din Macintosh®)
Vælg applikation
Vælger applikationen (rammen fremhæves for at vise, at applikationen
Ctrl + K
(+
K på din Macintosh®)
er markeret)
Byt applikation
Ombytter placeringen for den markerede applikation og den aktuelle applikation.
Vis (View)
6 Kom godt i gang
Værktøj slinje
Ikon
Menuvalg
Beskrivelse
Normal Standard
arbejdsområdevisning i TI-Nspireé.
Tast at ur ge n vej
Skærm på den håndholdte
Begrænser arbejdsområdets plads, efter den håndholdtes begrænsninger.
PræsentationFjerner sidesorteringen
fra displayet og viser siderne i fuld størrelse.
Tas tatur (Keypad)
Viser et virtuelt håndholdt tastatur, der kan benyttes til at manipulere objekter og udføre beregninger på samme måde som med den håndholdtes tastatur.
Skjul alle Skjuler alle sider i
sidesorteringen, så der kun vises opgaver for det åbne dokument.
Vis alle Viser opgaverne i
sidesorteringen således, at alle sider med alle opgaver vises.
Forrige side Fører dig til den
foregående side i dokumentet.
Ctrl + Venstre
(+
Venstre på din Macintosh®)
Næste side Fører dig til den næste
side i dokumentet.
Ctrl + Højre (+ Højre på din Macintosh®)
Kom godt i gang 7
Værktøj slinje
Ikon
Indsæt
Menuvalg
Beskrivelse
Indsæt Til indsættelse af et
opgaverum, en side, eller til at tilføje applikationer til den aktuelle side.
Layout 8 Giver mulighed for at
vælge en af otte sidelayouts.
Opgave Føjer en ny opgave til det
aktuelle dokument.
Tast at ur ge n vej
Side Føjer en ny side til den
aktuelle opgave.
Regner Føjer applikationen
Regner (Calculator) til den markerede side.
Grafer og Geometri
Føjer applikationen Grafer og geometri (Graphs & Geometry) til den markerede side.
Lister og regneark
Føjer applikationen Lister og regneark (Lists & Spreadsheet) til den markerede side.
Bemærknin ger
Føjer applikationen Noter (Notes) til den markerede side.
Data & Statistik
Føjer applikationen, Data & Statistik (Data & Statistics) til den markerede side.
Ctrl + I (+ I på din Macintosh®)
8 Kom godt i gang
Værktøj slinje
Ikon
Menuvalg
Beskrivelse
Tast at ur ge n vej
Værktøjer
Program­Editor 8
Gør det muligt at oprette, vise, åbne eller importere et program.
DataopsamlingGør det muligt at opsamle
eksperimentdata fra en sensor, og automatisk vise dem på en liste eller graf til analyse.
Variable Gør det muligt at linke en
variabel til en anden side i den aktuelle opgave.
Katalog Gør det muligt at
indsætte funktioner, enheder, specialtegn og udtryksskabeloner.
Specialtegn Lader dig indsætte
specialtegn.
Matematiks kabeloner
Gør det muligt at indsætte udtryksskabeloner.
Skærmbilled e 8
Gør det muligt at fange og vise skærmbilleder af den aktuelle applikations arbejdsområde.
Ctrl + D
(+
D på din Macintosh®)
Ctrl + L
(+
L på din Macintosh®)
Ctrl + J(+ J på din Macintosh®)
Opdater biblioteker (Refresh Libraries)
Opdaterer listen med lagrede biblioteker, hvis biblioteksdokumenter er gemt.
Hjælp
TI-Nspireé Hjælp
Kom godt i gang 9
Indeholder hjælp til denne software.
F1
Værktøj slinje
Ikon
Menuvalg
Beskrivelse
Aktiver... Her kan du aktivere din
software, hvis du anvender en prøvekopi. Dette valg er kun tilgængeligt ved anvendelse af en prøveversion af softwaren.
Om Viser oplysninger om
TI-Nspire™-produktet
Tast at ur ge n vej

Definere indstillinger

Du kan ændre de indstillinger systemet anvender, inklusive sprog, dokumentindstillinger, og placering af biblioteket.

Skifte sprog

Du skal angive sproget, der skal vises i softwaren, når den installeres. Du kan til en hver tid skifte sprog ved at gøre følgende:
1. Vælg Fil (File) > Indstillinger (Settings) > Skift Sprog (Change Language).
Dialogboksen Vælg et sprog (Choose a Language) vises.
2. Brug rullemenuen til at vælge det ønskede sprog. Du skal genstarte applikationen, for ændringen af sproget kan
træde i kraft.
10 Kom godt i gang

Forståelse af dokumentindstillinger

Du kan ændre dokumentindstillingerne til bestemte opgaver. Dokumentindstillingerne gælder for det dokument, du arbejder i, og kan også anvendes som standardindstillinger i systemet. Når disse indstillinger brugerdefineres, bliver de nye indstillinger standardindstillingerne i arbejdet.
Menuvalg i dokumentindstillinger
Følgende tabel viser dokumentindstillingerne og deres mulige værdier
Menupunkt Værdier
Vis cifre (Display Digits) Flydende (Float)
Flydende1 - Flydende12 (Float1 ­Float12) Fast0 - Fast12 (Fix0 - Fix12)
Vinkel (Angle) Radian (Radian)
Grader (Degree) Nygrader (Gradian)
Eksponentielt format (Exponential Format)
Reelt eller komplekst format (Real or Complex Format)
Auto eller tilnærmet (Auto or Approximate)
Vektorformat (Vector Format) Rektangulær (Rectangular)
Talsystem (Base) Decimal (Decimal)
Enhedssystem (Unit System) SI
Normal (Normal) Videnskabelig (Scientific) Teknisk (Engineering)
Reel (Real) Rektangulær (Rectangular) Polær (Polar)
Auto Eksakt Tilnærmet
Cylindrisk (Cylindrical) Sfærisk (Spherical)
Hex (Hex) Binær (Binary)
Eng/US
Ændring af dokumentindstillinger
1. Vælg Fil (File)> Indstillinger (Settings) > Dokumentindstillinger
(Document Settings)
.
Kom godt i gang 11
Vinduet Dokumentindstillinger (Document Settings) vises.
2. Brug rullelisten til at vise og vælge den ønskede indstilling for hver kategori
3. Når indstillingerne er ændret, så de passer til behovet, klikker du på
OK for at gemme ændringerne og lukke vinduet.

Anvendelse af dokumentindstillinger på systemet

f Klik på Anvend på system (Apply to System) for at anvende
dokumentindstillingerne på hele systemet. En prompt vises, der beder om at bekræfte, at dette er hvad du vil gøre.

Ændre biblioteksegenskaber

For at ændre placering af biblioteket:
1. Klik
2. Klik ændre (Change). Der åbnes en dialogboks til Windows®
12 Kom godt i gang
Fil (File)> Indstillinger (Settings)> Biblioteksegenskaber
(Library Properties)
. Dialogboksen, Biblioteksegenskaber (Library
Properties) åbnes.
Explorer.
3. Naviger til den mappe, hvor biblioteket ønskes placeret, og tryk på
OK. Dialogboksen til Windows® Explorer lukkes.
4. Klik
5. For at vende tilbage til bibliotekets standardplacering, klik Standard
OK for at acceptere den nye placering af biblioteket.
(Default)> OK
. Standardplaceringen er gemt.

Forståelse af skrivebordsvisninger

Du har mangfoldige muligheder for at se dit arbejde i softwaren:
•Normal
Grafregnerskærm
Præsentation

Ændring af skrivebordets udseende

Sådan ændres skrivebordsvisningen:
f Klik f Du kan vende tilbage til Normal visning (Normal View), ved at klikke

Anvendelse af Normal visning

Vis (View) i værktøjsmenuen og vælg den ønskede visning.
Vis (View) > Normal visning (Normal View).
Normal visning er standardvisningen i din software.
Kom godt i gang 13

Brug af håndholdt skærmvisning

Med håndholdt visning kan du se dokumenterne, som de vil se ud på den håndholdtes skærm. Det begrænser skærmstørrelsen til, hvad du vil se på den håndholdte enhed.

Brug af Præsentationsvisning (Presentation view)

Præsentationsvisningen viser siderne uden navigationspanelet. Denne visning er nyttig ved visning af dokumenter med en digital projektor.
14 Kom godt i gang
Præsentationsvisningen kan anvendes med enten normalvisning, eller håndholdt skærmvisning (Handheld Screen view).

Anvendelse af det virtuelle tastatur

Desktop softwaren gør det muligt at vise og anvende et virtuelt tastatur, som efterligner virkemåden på den håndholdtes tastatur. Du kan indtaste udtryk med tastaturet og udføre beregninger med skrivebordssoftwaren nøjagtigt som med den håndholdte.
Bemærk: Mange af arbejdsbeskrivelserne i denne vejledning omfatter
tryk på den håndholdtes tastatur. Nogle af disse taster er tilgængelige på computerens tastatur, men hvis du viser og bruger regnerens tastatur, får du adgang til mange af de funktioner og genveje, der ligger på den håndholdtes tastatur.

Visning af tastaturet

f For at vise tastaturet, vælg Vis (View)> Tastatur (Keypad) eller
klik . Tastaturet vises.
Kom godt i gang 15

Forståelse af TI-Nspire™-værktøjer

Når du opnår mere erfaring i at arbejde med dokumenter, vil du anvende værktøjerne, som kort er beskrevet i denne sektion: Variable, katalog, specialtegn, matematiske skabeloner, og skærmbilleder. Dette afsnit giver et hurtigt overblik over værktøjerne og deres funktion.

Anvende variable

Variable kan være enhver del eller attribut af et objekt eller en funktion, der er oprettet i en applikation. Eksempler på attributter, der kan blive variable, er arealet af et rektangel, radius i en cirkel, værdien i en regnearkcelle eller indholdet i en række eller kolonne eller et funktionsudtryk. Når du opretter en variabel, gemmes den i hukommelsen. Variables definition er indeholdt i en opgave, og vil ikke overføres fra opgave til opgave inden for et dokument.
Du kan finde mere information om variable i
Variables)
.
Anvende variable (Using

Anvendelse af kataloget til at udføre kommandoer

Med Katalog indsættes kommandoer og funktioner, enheder, symboler og udtryksskabeloner i opgaverne. Katalogvinduet har fem faner til kategorisering af kommandoer, specialtegn og skabeloner:
contains all commands and functions, in alphabetical order
16 Kom godt i gang
contains all math functions
provides a symbol palette for adding special characters.
contains math templates for creating two dimensional objects, including product, sum, square root and integral.
shows Public library (LibPub) objects.
Åbning af kataloget
1. Tryk Katalog (Catalog)-ikonet for at åbne kataloget.
2. Vælg fanen med funktionen, det symbol eller udtryk, du vil sætte ind i opgaven.
3. Find objektet med rullepanelet eller ned-pilen, og klik for at vælge det.
4. Tryk på Bemærk: Visse funktioner har en guide, der kan hjælpe dig med
indtastning af funktionsargumenter. Hvis du foretrækker at indtaste argumenter direkte i indtastningslinjen, skal du klikke på guide­ikonet for at slå guiden fra.
Indtast (Enter) eller dobbeltklik for at indsætte punktet.

Indtastning af specialtegn eller matematiske skabeloner

Der er to ikoner i værktøjslinjen, der giver hurtig adgang til symboler og skabeloner
indeholder en symbolpalet med specialtegn, der kan indsættes.
Kom godt i gang 17
indeholder skabeloner til oprettelse af todimensionelle
objekter, herunder kvadratrod, integral, sum og produkt.
1. Du kan åbne en af paletterne ved at klikke på det ønskede ikon og åbne paletten.
2. Fremhæv punktet med rullepanel, piltaster eller museklik.
3. Tryk på Indtast (Enter) eller dobbeltklik for at indsætte punktet.

Fangst og visning af skærmbilleder

TI-Nspire™ giver mulighed for at fange et skærmbillede, eller et billede af din aktive TI-Nspire™-side.
Skærmbilledet vil vise den aktive visning.
Du kan kopiere et billede til Udklipsholderen, eller gemme det som en billedfil.
Hvis du tager flere skærmbilleder medens du arbejder med TI-Nspire™, kan du vise eller bruge enhver af disse billeder.
Hvis du ønsker at gemme billeder til senere brug, så vær sikker på at du gemmer dem, inden du afslutter TI-Nspire™-kørslen. Ikke gemte billeder slettes, når du slutter kørslen.
Du kan ikke indsætte billeder i et TI-Nspire™-dokument.
Fang et skærmbillede
For at fange billeder i TI-Nspire™, gør et af følgende:
•Klik
Tryk genvejen Ctrl + J (+ J på din Macintosh®).
•Klik
18 Kom godt i gang
Værktøjer (Tools) > Skærmbillede (Screen Shot)> fang billede
(Take Shot).
Skærmbillede (Screen Shot) ikonet på værktøjslinjen .
Kopiere et skærmbillede til udklipsholderen
Efter du har fanget et billede, vil vinduet Skærmbillede (Screen Shot) åbne. Sådan kopierer du billedet direkte til en anden applikation:
1. Vælg det billede du ønsker at kopiere.
Skærmbillede vinduet, klik på ikonet Kopier skærmbillede (Copy
2. I
Screen Shot)
i værktøjslinjen .
3. Naviger til det område i applikationen, hvor du ønsker at kopiere skærmbilledet til.
4. Vælg Indsæt (Paste) eller brug genvejen Ctrl + V (+ V på din Macintosh®).
Gemme et skærmbillede
Du kan gemme et skærmbillede i følgende grafiske formater:
•.gif
•.jpg (JPEG)
•.tif
f Gem og brug skærmbilleder som du ville gøre med enhver anden
billedfil i målapplikationen.
Fangst og visning af flere skærmbilleder
TI-Nspire™ tager flere skærmbilleder, så længe din aktuelle kørsel er aktiv.
Grænsen for, hvor mange skærmbilleder du kan fange, afhænger af størrelsen af hvert skærmbillede.
Du vil få en advarsel, når du har nået denne grænse.
Efter at have nået grænsen, skal du slette nogle skærmbilleder, eller gemme dine billeder først, hvorefter du kan slette dine skærmbilleder fra den aktive menu.
For at se flere skærmbilleder i miniatureformat, klik ikonet
Miniature (Thumbnail) .
For at se flere skærmbilleder et ad gangen, klik ikonet Enkelt
skærmbillede visning (Single Screen Shot View)
I vinduet
Skærmbillede (Screen Shot), klik på de grønne højre- og
.
venstrepile i toppen af vinduet, for at søge i billederne. Du kan
Kom godt i gang 19
kopiere og gemme ethvert af disse billeder, så længe applikationen
er aktiv.
Vis et skærmbillede
For at se et skærmbillede som du allerede har fanget under den aktive TI-Nspire™-kørsel, klik
(Screen Shot) > Vis billede (View Shot)
For at zoome ind på et område, klik på ikonet Zoom ind
Værktøjer (Tools) > Skærmbillede
.
(Zoom in)
.
For at zoome ud af et område, klik på ikonet Zoom ud
(Zoom out)
.
20 Kom godt i gang

Arbejde med dokumenter

Alt arbejde, du laver og gemmer med desktop softwaren, gemmes som et dokument. Et dokument er sammensat af en eller flere opgaver. Hver opgave indeholder en eller flere sider. Der vises en enkelt side i skærmens arbejdsområde. Alt arbejde optræder i applikationen på sider.
Bemærk: Et TI-Nspire™-dokument kan indeholde op til 30 opgaver, og hver opgave kan højst indeholde 50 sider

Oprettelse af et nyt dokument

Når du første gang åbner desktop softwaren, åbnes automatisk et tomt dokument med en enkelt opgave. Der vises en tom side i computerens arbejdsområde. Du kan tilføje applikationer og indhold på denne side og dermed oprette et dokument.
Du kan altid oprette et nyt dokument med følgende trin.
f Vælg
Filer (File) > Ny (New) eller klik på .
Det nye dokument åbnes i arbejdsområdet og viser en tom side.

Gemme dokumenter

Sådan gemmes et dokument:
1. Vælg Fil (File)> Gem dokument (Save Document), eller tryk
. Dialogboksen, Gem TI-Nspire™-dokument åbnes.
Standardplaceringen til at gemme dokumenter er Mine dokumenter (My Documents)\TI-Nspire.
Arbejde med dokumenter 21
2. Vælg (eller opret) en mappe, hvor dokumentet skal gemmes.
3. Skriv et navn til det nye dokument.
4. Klik på Gem (Save) for at gemme dokumentet Dokumenter gemmes med filtypenavnet .tns.

Gemme et dokument med et nyt navn

Du kan gemme et dokument i en ny mappe og/eller med et nyt navn. Det gør du således:
1. Vælg
2. Skriv et nyt navn til dokumentet.
3. Klik på
Fil (File) > Gem som…. (Save As).
Dialogboksen, Gem som... (Save As) åbnes. Vælg (eller opret) en mappe, hvor dokumentet skal gemmes.
Gem (Save) for at gemme dokumentet med et nyt navn.

Arbejde med applikationer

Når du første gang åbner et nyt dokument eller føjer en ny side til et dokument, kan du klikke midt på siden for at vise applikationsmenuen, og vælge en applikation, der skal føjes til siden.
Denne illustration er et eksempel på, hvordan en applikation optræder på en side.
22 Arbejde med dokumenter
À
Á
À Applikationsværktøjslinjen (Application tool bar) - Dette
område indeholder værktøjer og værktøjsmenuer, der er specifikke for den applikation, der er aktiv på siden.
Á Opgave/sidetal - Første værdi er opgavenummeret på den aktive
side, mens den anden værdi viser sidetallet i opgaven. I ovenstående eksempel står sidetallet på 1.1, den første side af den første opgave i dokumentet.

Tilføjelse af en applikation til en side

Sådan føjes en applikation til en side:
1. Du kan gøre et af følgende:
Klik på arbejdsområdet for at se applikationslisten.
Arbejde med dokumenter 23
Vælg menuen Indsæt (Insert), eller klik på for at vise
listen med applikationer.
2. Klik for at vælge den applikation, du vil føje til siden. Applikationen vises med dens egen værktøjslinje.
24 Arbejde med dokumenter

Brug af flere applikationer på en side

Du kan anvende op til fire applikationer på hver side. Dette eksempel viser en side med tre applikationer.
Når der er flere applikationer på en side, vises værktøjslinjen for den applikation, som er i brug. Brug af flere applikationer medfører to trin:
Ændring af sidelayout til at kunne indeholde flere applikationer
Tilføje applikationerne Du kan tilføje flere applikationer til en side, selv om du allerede har en
aktiv applikation på siden.

Ændring af sidelayout til at kunne indeholde flere applikationer

Som standard indeholder hver side plads til at tilføje en applikation.
Klik Indsæt (Insert) > Layout, eller klik for at vise menuen for sidelayout.
Arbejde med dokumenter 25
1. Fremhæv det layout, du vil føje til siden, og klik for at vælge det.
Siden viser det nye layout.
2. Vælg en applikation for hver ny sektion på siden.

Bytte applikationer på en side

Hvis du vil ændre positionen af applikationer på en side med flere applikationer, kan du gøre det ved at "bytte" position for to applikationer.
1. Klik på
Rediger (Edit)> Byt applikation (Swap Application).
Bemærk: Den sidste aktive applikation, du har arbejdet med, vises
automatisk som den første applikation, der skal byttes.
26 Arbejde med dokumenter
2. Klik på den anden applikation, der skal byttes. Denne handling udfører bytningen.
Bemærk: Hvis der kun er to arbejdsområder, bytter den markerede applikation automatisk position med den anden applikation i arbejdsområdet.
Du kan annullere en bytning ved at trykke på Esc.
Sletning af en applikation fra en side
1. Klik på den applikation, du vil slette.
2. Vælg Rediger (Edit)> Vælg applikation (Select Application), eller brug genvejen Ctrl + K (+ K på din Macintosh®).
Den valgte applikation blinker på siden.
3. Klik på eller vælg
Rediger (Edit) > Slet (Delete).

Arbejde med opgaver og sider

Tilføjelse af en opgave til et dokument

Et dokument kan indeholde op til 30 opgaver. Sådan tilføjes en ny opgave:
f Vælg
Indsæt (Insert)> Opgave (Problem), eller klik på ikonet på
værktøjslinjen og vælg Der føjes en ny opgave og en ny side til dokumentet.
Opgave (Problem).
Arbejde med dokumenter 27

Tilføjelse af en side til en opgave

Hver opgave kan indeholde op til 50 sider. For at tilføje en ny side til en opgave, gør et af følgende:
•Vælg
Indsæt (Insert)> Side (Page), eller klik på ikonet på
værktøjslinjen
•Tryk Ctrl + I (+ I på din Macintosh®). Der vises en ny side. Vælg en applikation, der skal føjes til siden.
og vælg Side (Page).

Valg og flytning af sider i Sidesorterer (Page Sorter)

Sidesorterer (Page Sorter) er området til venstre i skærmbilledet. Det viser en miniatureoversigt over alle sider i dokumentet. Sidesorterer anvendes til at flytte til forskellige sider i dokumentet og hurtigt flytte og omarrangere sider.
À
Â
Á
À Sidesorterer (Page Sorter) - viser miniaturer af alle sider i alle
opgaver i det aktuelle dokument. Med rullepanelet viser du sider, der ikke er i skærmbilledet.
Á Aktiv side (Active page) - Siden som er fremhævet i sidesorteren
og aktiv i arbejdsområdet.
 Opgave/sidetæller (Problem/Page counter) - Viser opgavens
nummer efterfulgt af sidetallet.

Vælge sider

Sidesorterer (Page Sorter) viser altid de aktive sider i arbejdsområdet.
Hvis du arbejder på en side i arbejdsområdet, angives denne side i sidesortereren med en kraftig, sort ramme.
28 Arbejde med dokumenter
Hvis du aktivt anvender Sidesorterer (Page Sorter), har den aktive side i arbejdsområdet en blå kant i ruden med sidesortering.
Når du klikker på en side i Sidesortering, bliver den til den aktive side, og den vises i arbejdsområdet.
Arrangere sider
Med Sidesorterer kan du ændre sidernes rækkefølge i en opgave.
1. Klik for at vælge miniaturevisningen af siden i Sidesorterer (Page Sorter).
2. Hold museknappen nede, træk siden til den ønskede position, og slip den på den nye placering.

Sletter sider

Du kan slette en hel side med sletteværktøjerne på værktøjslinjen.
1. Marker den side, du vil slette.
2. Vælg Rediger (Edit)> Slet (Delete) eller klik Slet (Delete) -
ikonet .
Åbne
TI-Nspire™ kan konvertere mange typer spørgsmål, dannet i LearningCheck™ Creator. Efter at have åbnet en LearningCheck™-fil, vil systemet konvertere LearningCheck™-elementerne til formatet, TI-Nspire™ spørgsmålsapplikation, og gemme det som et TI-Nspire™­dokument.
Ved nogle LearningCheck™-filer kan det være nødvendigt at angive bestemte fil-karakteristika, som du normalt ville gøre, når du gemmer et LearningCheck™-dokument. Hvis navnet på din LearningCheck™-fil er for langt, f.eks., vil TI-Nspire™ bede dig om at omdøbe den.
LearningCheck™
-filer

Typer af LearningCheck™-elementer der kan konverteres

Åbent-svar og muliple choice elemter vil konverteres til tilhørende typer spørgsmål i TI-Nspire™.
De følgende Udfyld-de-tomme-felter elementer, konverteres i TI-Nspire™’s spørgsmålsapplikation som beskrevet her:
- Numeriske- og tekstelementer konverteres til typen, åbent svar.
- Rullegardin elementer vil konverteres til typen Multiple choice.
Arbejde med dokumenter 29
Systemet vil forsøge at konvertere LearningCheck™’s matematiske syntaks til TI-Nspire™-format. Sørg for at gennemlæse teksten efter en konvertering.
Hvis et korrekt svar eller forslag til svar, eksisterede i LearningCheck™­elementet, vil det blive konverteret og gemt med spørgsmålapplikationen.

Åbning af LearningCheck™-elementer

1. For at konvertere LearningCheck™-filer, klik Fil (File)> Åben
dokument (Open Document)
Dialogen for filsøgning vil åbne.
.
2. Klik på LearningCheck™-filetypen.
3. Naviger til den mappe hvor filen er placeret.
4. Marker filen og klik Åben (Open). Filen vil konverteres til et TI-Nspire™-dokument.
Filer af type (Files of type)- rullepanelet for at vælge

Vigtig information om konvertering af elementer

Nogle LearningCheck™-elementer kan ikke konverteres. Disse filer vil vise en Noter side, som fortæller at elementet ikke blev konverteret.
- Udfyld-de-tomme-felter elementer
- Sekventering af elementer
- Valg ved billedelementer
30 Arbejde med dokumenter
Billeder i LearningCheck™-elementer konverteres ikke. I elementer der indeholde et billede, vil en Noter side gøre opmærksom på, at billedet ikke blev konverteret.
TI-Nspire™-dokumenter kan indeholde op til 30 opgaver (sektioner), med 50 sider pr opgave. Softwaren vil ikke åbne LearningCheck™­filer, der er større end dette.
Bemærk: Du kan ikke åbner en Cabri II Plus™ .fig fil eller en
LearningCheck™ .edc fil på en Macintosh™ computer. Du kan heller ikki eksportere et TI-Nspire™ .tns dokument som en .fig fil.

Udskrive dokumenter

Hvis computeren er forbundet med en printer, kan du udskrive indholdet af et åbent dokument. Du åbner dialogboksen til udskrivning ved at gøre et af følgende:
•Vælg
•Tryk
Du kan også klikke på ikonet, Printer på værktøjslinjen.
I dialogboksen for udskrivning kan du vælge:
Printertjenesten, som vil foretage udskrivning.
En række opgaver, der skal udskrives, der omfatter alle opgaver i
Antallet af kopier, der skal udskrives.
Størrelsen på papiret i printeren. Standardindstillingen er Letter i
Udskriftretningen: stående eller liggende. Liggende er
Sideskalering, hvis det ønskes. Standardindstillingen er Ingen (None)
Du kan se udskriften på forhånd, ved at klikke på Se udskrift-
Når du har valgt udskrivningsparametrene, skal du vælge Bemærk: Hvis du ikke ændrer nogen printerindstillinger, er
standardindstillingen, at alle sider i dokumentet udskrives.
Fil (File)> Udskriv (Print).
Ctrl + P (+ I på din Macintosh®).
dokumentet
USA og A4 i Europa.
standardindstillingen.
I det tilfælde, vil printeren forsøge at udskrive hele siden på den valgte papirstørrelse, men der kan opstå nogen beskæring. Andet menuvalg, Udskriv skærmbillede (Print Screen), udskriver det, der ses på den aktuelle TI-Nspire™-side.
knappen (Print Preview).
Print.
Arbejde med dokumenter 31

Anvendelse af Vis udskrift (Print Preview)

Med denne indstilling kan du se, hvordan din dokumentudskrift vil se ud, før du kører en udskrift. Du kan navigere mellem siderne i denne visning for at se alle sider i udskriften
32 Arbejde med dokumenter

Anvende variable

Linke værdier på sider

At kunne linke variable er et stærkt værktøj til opbygning og udforskning af matematiske modeller. Værdier og funktioner, der er oprettet eller defineret i en applikation, kan samarbejde med andre applikationer og dele data. (Forholdet mellem Grafer og geometri og Dataopsamling er specielt, og behandles i kapitlet om dataopsamling.)
Der er nogle væsentlige detaljer, der skal huskes i arbejdet med linkede elementer:
Værdier kan linkes mellem applikationer på en enkelt side eller mellem forskellige sider i samme opgave.
Da alle applikationer er linket til samme faktiske data, mistes alle referencer til dataene, hvis du sletter dem fra en af applikationerne.
Hvis den linkede værdi ændres i den oprindelige applikation, afspejles ændringen i alle linkede anvendelser.
Med hver enkelt applikation kan du definere en værdi eller funktion som en variabel. At definere en variabel er det første trin i at linke værdier.

Oprettelse af variable

Variable kan være enhver del eller attribut af et objekt eller en funktion, der er oprettet i en applikation. Eksempler på attributter, der kan blive variable, er arealet af et rektangel, radius i en cirkel, værdien i en regnearkcelle eller indholdet i en række eller kolonne eller et funktionsudtryk. Når du opretter en variabel, gemmes den i hukommelsen.
Typer af variable
Du kan lagre følgende datatyper som variable:
Datatype Eksempler
Udtryk 2.54 1.25E6 2p xmin/10 2+3i (xN2)2
2
/2
Liste {2, 4, 6, 8} {1, 1, 2}
Matrix
123
Dette kan indtastes som:
369
[1,2,3;3,6,9]
Tegnstreng “Hej” “xmin/10” “svaret er:”
Anvende variable 33
Datatype Eksempler
Funktion myfunc( arg ) ellipse( x, y, r1, r2 )
Måling areal, omkreds, længde, hældning, vinkel
Oprettelse af en variabel fra en værdi i Grafer og geometri
1. Klik for at vælge den værdi, der skal gemmes som variabel.
2. Du kan gøre et af følgende:
Vælg Variabelværktøj (Variables tool .
•Tryk
• Vælg Værktøjer (Tools) > Variable (Variables). Indstillingerne i Variable (Variables) vises med Gem (Store)
fremhævet.
3. Tryk på Enter. VAR := vises før den valgte værdi. Dette er standardvariabelnavnet. Overskriv VAR med det
variabelnavn, du vil give værdien.
Ctrl +L (+ L på din Macintosh®).
34 Anvende variable
4. Når variabelnavnet er skrevet, skal du trykke på Enter. Værdien gemmes i dette variabelnavn, og den gemte værdi eller
dens navn vises i fed skrift for at vise, at den er en gemt værdi.
Bemærk: Man kan også dele en akses slutværdi i Grafer Og Geometri(Graphs & Geometry) med andre applikationer. Hvis nødvendigt, klik
(Show/Hide Axes End Values)
og lodrette akser. Klik tallet på en slutværdi for at fremhæve det i indtastningsfeltet. Navngiv variablen og gem den til brug med andre applikationer, ved hjælp af en hvilken af metoderne beskrevet i trin 2.
Handlinger (Actions), Vis/Skjul aksers slutværdier
for at vise slutværdierne på de vandrette
Oprette en variabel fra en celleværdi i Lister og regneark
Du kan dele en celleværdi med andre applikationer. Når du definerer eller refererer til en delt celle i Lister og regneark, skal du sætte en apostrof (‘) foran navnet.
1. Klik på den celle, du vil dele.
2. Tryk på
Der indsættes en formel i cellen med var som pladsholder for et variabelnavn.
3. Erstat bogstaverne “var” med et navn for variablen, og tryk på
Værdien er nu tilgængelig som en variabel for andre applikationer i den samme opgave.
Anvende variable 35
h.
·.
Bemærk: Hvis der i forvejen findes en variabel med det angivne navn i det aktuelle opgaverum, viser Lister og regneark en fejlmeddelelse.
Oprette variable i Regner
Som alternativ til at bruge h kan du bruge “:=” eller kommandoen
Definer (Define). Alle nedenstående udsagn er ækvivalente.
3
5+8
& num
num := 5+8
Definer num=5+8
3
3

Specielle hensyn til variable

Regler for navngivning af variable
Variabel- og funktionsnavne, som du opretter, skal opfylde følgende navngivningsregler.
Bemærk: Undgå at definere variable, der anvender samme navne som dem, der anvendes til statistisk analyse. I visse tilfælde kunne der opstå en fejl. Variabelnavne til statistisk analyse er listet i tillægget med funktioner og instruktioner under
Du kan anvende mellem 1-16 tegn, som kan bestå af bogstaver, tal og understregningstegnet (underscore _). Bogstavtegnene kan være almindelige eller græske (men ikke Π eller p), bogstaver med accent og internationale bogstaver.
Der skelnes ikke mellem store og små bogstaver. Navnene AB22, Ab22, aB22 og ab22 er alle benævnelser for samme variabel.
Første tegn kan ikke være et ciffer.
Brug ikke mellemrum.
Hvis du bruger en understregning som første tegn, betragtes variablen som en enhedstype som _m, _ft og _in. Enhedsbetegnelser tillader ikke efterfølgende understregningstegn i navnet.
Du kan ikke anvende prædefinerede variable eller funktionsnavne som ans eller
min.
Bemærk: En fuldstændig liste over TI-Nspire™-funktionerne findes i
TI-Nspire™ opslagsvejledningen.
Her vises nogle eksempler:
StatMatrix.
Variabelnavn Gyldig?
myvar Ja
My var Nej. Indeholder et mellemrum.
36 Anvende variable
Variabelnavn Gyldig?
a Ja
Log Nej. Navnet er i forvejen tildelt
log( )-
funktionen.
Log1 Ja
3djeTotal Nej. Starter med et ciffer.
Forhindring af navnekonflikter
En delt variabel kan have det samme navn som en tabelcelle eller et kolonnebogstav. For at forhindre navnekonflikter i dine tabelformler, er der syntaksregler i Lister og regneark.
Hvis du vil kalde en variabel, hvis navn kunne konflikte med navnet på en celle (f.eks. A1), sættes en apostrof foran variabelnavnet (‘A1).
Hvis du vil kalde en tabelkolonne (f.eks. A) uden konflikt med et enkeltbogstavs-variabelnavn, A, sættes et lukket kantparentespar efter kolonnebogstavet (A[]).
Anvend følgende syntaks: For at kalde: Bemærkninger
myvar Den delte variabel
myvar.
A1 Tabel cellen i kolonne
A, række 1.
‘A1 Den delte variabel A1. Apostroffen gør dette til en
A Den delte variabel A. Denne syntaks kalder aldrig
A[] Kolonne A i den
aktuelle tabel.
En speciel syntaks er ikke påkrævet, da dette navn ikke konflikter med en celle eller et kolonnenavn.
Denne syntaks kalder altid tabelcelle A1—, aldrig variablen A1.
reference til variablen A1—aldrig til tabelcellen A1.
kolonne A.
Kantparenteserne gør dette til en reference til kolonne A—aldrig til variablen A.
Anvende variable 37

Kontrol af en variabels værdi ved brug af applikationen Regner

Du kan kontrollere værdien af en eksisterende variabel ved at indtaste dens navn i Regners indtastningslinje.
f Gå til indtastningslinjen til Regner og skriv variabelnavne num
og tryk på
Den sidst lagrede værdi i num vises som resultat.
Enter.

Brug (linke) variable

At kunne dele eller linke de variable, du opretter, er et stærkt værktøj til matematisk udforskning. Visningen af linkede variable opdateres automatisk, når variablens værdi ændres.
I de følgende to eksempler oprettes datalister i Lister og regneark og plottes derefter i Grafer og geometri.
Når værdierne ændres i Lister og regneark, opdateres de automatisk i Grafer og geometri.
38 Anvende variable
Linkning til delte variable
Sådan anvendes en lagret variabel:
1. Vis siden og marker den placering eller det objekt, du vil linke til en variabel.
2. Du kan gøre et af følgende:
Vælg Variabelværktøj (Variables tool .
•Tryk
• Vælg
Ctrl +L (+ L på din Macintosh®).
Værktøjer (Tools) > Variable (Variables).
Indstillingerne i Variable (Variables) vises med Gem(Store) fremhævet.
3. Brug 9 og : for at rulle gennem listen eller skrive en del af variabelnavnet.
Når du skriver, viser systemet en liste med variable, der starter med de bogstaver, du skriver. Når du skriver en del af navnet, kan du hurtigere finde en variabel, hvis listen er lang.
4. Når du har fundet og fremhævet navnet på den variabel, du vil bruge, skal du klikke på navnet eller trykke på
Enter.
Den markerede variabelværdi linkes.
Linkning af en celle i Lister og regneark til en variabel
Når du linker en celle til en variabel, holder Lister og regneark celleværdien opdateret, så den afspejler variablens aktuelle indhold. Variablen kan være enhver variabel i det aktuelle opgaverum, og den kan være defineret i Grafer og geometri, Regner eller enhver kørsel af Lister og regneark.
Bemærk: Link ikke til en systemvariabel. Dette vil kunne forhindre, at variable opdateres af systemet. Systemvariable omfatter var, StatMatrix og statistiske resultater (som RegEqn, dfError og Resid)
Anvende variable 39
1. Klik på den celle, du vil linke til variablen.
2. Klik på , og klik på
Celle.
Menuen VarLink vises.
3. Under Link til (Link To) ruller du til variabelnavnet og klikker på det. Cellen viser værdien på variablen.

Fjernelse af en linket variabel

Sådan fjernes en linket variabel fra en side:
1. Marker den linkede variabel.
2. Du kan gøre et af følgende:
Vælg Variabelværktøj (Variables tool .
•Tryk
• Vælg Indstillingerne i Variable (Variables) vises
Ctrl +L (+ I på din Macintosh®).
Værktøjer (Tools) > Variable (Variables).
3. Vælg Fjern link (Unlink). Linket fjernes fra værdien, og værdien vises uden fed skrift.
40 Anvende variable

Brug af Regner

Kom godt i gang med applikationen Regner

Med applikationen Regner (Calculator) får du et sted til at indtaste og beregne matematiske udtryk. Den kan også bruges til at definere variable, funktioner og programmer. Når du definerer eller redigerer en variabel eller funktion, bliver den tilgængelig for alle applikationer i TI-Nspire™-applikationen som f.eks. Grafer og geometri, der er lagt ind i samme opgave.
Med Regner kan du også definere biblioteksobjekter som f.eks. variable, funktioner og programmer, der er tilgængelige fra en opgave i et dokument. Oplysninger om oprettelse af biblioteksobjekter findes i afsnittet “Biblioteker” i dokumentationen.
À
Á
Brug af Regner 41
Â
À Menuen Regner (Calculator) – Denne menu er altid tilgængelig, når
du er i Regner-området. Menuen i dette skærmbillede passer måske ikke helt til menuen på dit skærmbillede.
Á Regner (Calculator)-arbejdsområdet
Du indtaster et matematisk udtryk på indtastningslinjen og
trykker derefter på Enter for at evaluere udtrykket.
Udtryk vises i matematisk standardnotation, når du indtaster
dem.
Indtastede udtryk og resultater vises i Regner (Calculator)-
historikken.
 Eksempel på Regner (Calculator)-variable anvendt i en anden
TI-Nspire™-applikation
Værktøjsmenuen Regner (Calculator)
Med værktøjsmenuen i Regner (Calculator) kan du indtaste og beregne en række matematiske udtryk.
Menu­navn
Værktøjer
Menuvalg Funktion
Definer Indsætter kommandoen Define
(Definer)
Genkald definition Lader dig vise, genbruge eller
modificere en funktion eller et program, som du har defineret.
Slet variabel Indsætter kommandoen
delVar.
Slet a-z Sletter alle variable med
enkeltbogstavnavne.
Slet historik Sletter alle udtryk i Regner
(Calculator)-historikken.
Indsæt bemærkning Til indsætning af tekst.
Bibliotek Du kan opdatere alle
biblioteker, indstille adgang til LibPub eller LibPriv, indsætte et backslash (“\”) eller oprette en genvej til et bibliotek.
.
42 Brug af Regner
Menu­navn
Tal
Menuvalg Funktion
Omregn til decimal notation
Indsætter kommandoen
¢Decimal.
Faktor Indsætter
Mindste fælles multiplum Indsætter
Største fælles divisor Indsætter funktionen
Rest Indsætter
Brøkværktøjer Vælg mellem
getNum(), getDenom().
Talværktøjer Vælg mellem
fPart(), sign(), mod(), floor()
eller ceiling().
Komplekse talværktøjer Du kan vælge
imag(), angle(), ¢Polar, ¢Rect
eller absolut værdi skabelonen.
Beregninger
Numerisk løsning Indsætter
Numerisk
Indsætter
funktionsminimum
Numerisk
Indsætter
funktionsmaksimum
Numerisk afledet Indsætter
Numerisk integral Indsætter
Finansløsning (Finance Solver)
Starter Finansløsning (Finance Solver).
factor().
lcm().
gcd().
remain().
propFrac(),
round(), iPart(),
conj(), real(),
nSolve().
nfMin().
nfMax().
nDeriv().
nInt().
Sandsynlighed
Fakultet (!) Indsætter !.
Permutationer Indsætter
Kombinationer Indsætter
Brug af Regner 43
nPr().
nCr().
Menu­navn
Statistik
Menuvalg Funktion
Tilfældig Vælg mellem rand(), randInt(),
randBin(), randNorm(), randSamp() eller RandSeed.
Fordelinger Vælg mellem flere fordelinger,
herunder
Binomial Cdf og Inverse F.
Normal Pdf,
Stat beregninger Tillader dig at vælge mellem
flere statistiske beregninger, herunder enkelt­variabelanalyse, to­variabelanalyse og regressioner.
Statistiske resultater Indsætter variablen stat.results.
Listematematik Vælg mellem flere
listeberegninger, herunder minimum, maksimum og gennemsnit.
Listeoperationer Tillader dig at vælge mellem
flere listeoperationer, herunder sortering, udfyldning og konvertering til matrix.
Fordelinger Vælg mellem flere fordelinger,
herunder
Binomial Cdf og Inverse F.
Normal Pdf,
Konfidensintervaller Anvendes til at vælge blandt
flere konfidensintervaller som
t -interval og z -interval.
Stattests Anvendes til at vælge blandt
flere test som f.eks.
og z test.
test
ANOVA, t
Matrix og vektor
Tra nsponer
Indsætter
T
Determinant Indsætter det().
44 Brug af Regner
Menu­navn
Menuvalg Funktion
Række-echelonform Indsætter ref().
Reduceret række-
Indsætter
rref().
echelonform
Samtidig Indsætter
simult().
Opret Du kan vælge mellem flere
matrix-oprettelsesvalg, såsom opret ny matrix, identitet, diagonal, delmatrix og andre.
Normer Vælg mellem
rowNorm() eller colNorm().
Dimensioner Vælg mellem
norm(),
dim(), rowDim()
eller colDim().
Rækkeoperationer Vælg mellem
rowAdd(), mRow() eller mRowAdd().
rowSwap(),
Elementoperationer Indsætter “prik”-operatorer
som f.eks.
.^ (prik potens).
Avanceret Indsætter
eigVl(), eigVc() eller charPoly(),
Vektor Indsætter
dotP(), 8Polar, 8Rect ,8Cylind
eller 8
Funktioner og programmer
.+ (prik adder) og
trace(), LU, QR,
unitV(), crossP(),
Sphere.
Programeditor Du kan vise, åbne til redigering,
importere eller oprette nye programmer eller funktioner.
Func...EndFunc Indsætter en skabelon til
oprettelse af funktioner.
Prgm...EndPrgm Indsætter en skabelon til
oprettelse af et program.
Local Indsætter kommandoen
Brug af Regner 45
Local.
Menu­navn
Menuvalg Funktion
Kontrol Tillader dig at vælge fra en liste
over funktions- og programkontrolskabeloner som
If...Then...EndIf,
f.eks.
While...EndWhile, Try...E lse...End Try mm.
Overføre Indsætter
overførselskommandoerne
Return, Cycle, Exit, Lbl, Stop
Goto.
eller
Disp Viser mellemresultater.
Tilstand Indsætter kommandoer til
indstilling eller læsning af tilstande, såsom talvisning, vinkeltilstand, talsystem og andre tilstande. Du kan også hente oplysninger om det aktuelle sprog.
Tilføj ny linje Starter en ny linje i en funktion
eller programdefinition.

Før du begynder

f Åbn computersoftwaren, og føj applikationen Regner til et
dokument.

Indtastning og evaluering af matematiske udtryk

Indstillinger til indtastning af udtryk

Med Regner (Calculator) kan du indtaste og redigere udtryk med flere metoder.
Ved at klikke på taster på det virtuelle tastatur, herunder tasten til Katalog (
> Tastatur
Ved at markere punkter i menuen Regner (Calculator).
Ved at trykke på genvejstasterne på computerens tastatur.
46 Brug af Regner
k). ((Vis det virtuelle tastatur ved at klikke på View (Vis)
).)

Indtastning af simple matematiske udtryk

Bemærk: Du indtaster et negativt tal ved at trykke på v. Du kan
indtaste et negativt tal på et computertastatur ved at trykke på bindestregstasten (
Lad os antage, at du vil beregne
1. Vælg indtastningslinjen i Regner-arbejdsområdet.
2. Skriv 2^8 for at begynde udtrykket.
-).
3. Tryk på derefter
4. Tryk på Enter for at evaluere udtrykket. Udtrykket vises i standard matematisk notation, og resultatet vises i
højre side af Regner.
Bemærk: Hvis et resultat ikke passer på samme linje som udtrykket, vises det på næste linje.
¢ for at hente markøren tilbage til basislinjen, og skriv
*43/12.

Styring af resultatets form

Du havde måske forventet at se et resultat som decimaltal i stedet for 2752/3 i det foregående eksempel. En decimal ækvivalent er 917.33333..., men det er kun en tilnærmelse.
Som udgangspunkt bevarer Regner den mere præcise form: 2752/3. Ethvert resultat, der ikke er et heltal, vises som brøk. Dette reducerer afrundingsfejl, der kunne komme i mellemregninger.
Du kan fremtvinge en decimal tilnærmelse af et resultat:
(Windows®) Ved at trykke på
(Macintosh®) Ved at trykke på “+
Brug af Regner 47
Ctrl+Enter for at evaluere udtrykket.
Enter for at evaluere udtrykket.
Et tryk på
Ved at medtage en decimal i udtrykket (for eksempel 43. i stedet for
43).
/
· fremtvinger et tilnærmet resultat.
Ved at omslutte udtrykket med
Ved at ændre dokumentets tilstand til Tilnærmet (Approximate).
–Åbn menuen Bemærk, at denne metode fremtvinger en tilnærmelse af alle
resultater i alle dokumentets opgaver.
Filer, og vælg Dokumentindstillinger.
approx()-funktionen.
Auto- eller Tilnærmet- (Approximate)

Indsætning af elementer fra Katalog

Med katalog kan du indsætte systemfunktioner og kommandoer, symboler og udtryksskabeloner i indtastningslinjen i Regner.
1. Klik på for at åbne Katalog.
48 Brug af Regner
Bemærk: Visse funktioner har en guide der anmoder om hvert argument. Hvis du foretrækker at indtaste argumenter direkte i indtastningslinjen, skal du slå guiden fra.
2. Klik på fanen for kategorien.
Indeholder alle kommandoer og funktioner i alfabetisk rækkefølge.
Indeholder alle funktioner til matematik.
Indeholder en symbolpalet med specialtegn, der kan indsættes.
Indeholder skabeloner til oprettelse af todimensionelle objekter, herunder produkt, sum, kvadratrod og integral.
Viser offentlige biblioteksobjekter (LibPub).
3. Klik for at vælge det punkt, du vil indsætte.
4. Tryk på
Enter for at indsætte punktet på indtastningslinjen.

Anvende en udtryksskabelon

Regneren har skabeloner til indtastning af matricer, stykvise funktioner, differentialkvotienter, produkter og andre matematiske udtryk.
Brug af Regner 49
Lad os antage, at du vil beregne
1. Klik på for at vise skabelonpaletten.
2. Vælg for at indsætte skabelonen for algebraisk sum. Skabelonen vises i indtastningslinjen med små blokke, der
repræsenterer elementer, du kan indtaste. En markør vises ved siden af et af elementerne for at vise, at du kan skrive en værdi for det pågældende element.
3. Anvend piltasterne til at flytte markøren til hvert elements position, og skriv en værdi eller et udtryk for hvert element.
4. Tryk på Enter for at evaluere udtrykket.

Oprettelse af matricer

1. Klik på for at vise skabelonpaletten.
2. Marker .
50 Brug af Regner
Dialogboksen til oprettelse af en matrix vises.
3. Skriv
4. Skriv antallet af kolonner, og klik derefter på OK.
5. Skriv matrixværdierne i skabelonen og tryk på
antallet af rækker.
Regneren viser en skabelon med plads til rækker og kolonner. Bemærk: Hvis du opretter en matrix med et stort antal rækker og
kolonner, kan det tage nogen få øjeblikke at vise den.
Enter for at definere
matrixen.

Indsætning af en række eller kolonne i en matrix

f Indsæt en ny række ved at holde Alt nede og trykke på Enter. f Indsæt en ny kolonne ved at holde
Shift nede og trykke på Enter.

Indtastning af udtryk ved hjælp af en guide

Med en guide er det enklere at indtaste visse udtryk. Guiden indeholder navngivne felter, hvor du kan indtaste argumenterne i udtrykket.
Lad os antage, at du vil indsætte en y=mx+b lineær regressionsmodel til følgende to lister:
{1,2,3,4,5} {5,8,11,14,17}
1. Klik på for at åbne Katalog.
2. Klik på for at vise en alfabetisk liste med funktioner.
3. Tryk på begynder med “L.”
4. Tryk på
5. Klik på indstillingen Anvend guide, hvis den ikke er markeret.
Brug af Regner 51
¤, og tryk derefter på L for at springe til de poster, der
¤ efter behov for at fremhæve LinRegMx.
6. Tryk på Enter. Der åbnes en guide med et navngivet felt for hvert argument, du
skal skrive.
7. Skriv
8. Tryk på
{1,2,3,4,5} som X-liste.
Tab for at gå til feltet Y liste .
9. Skriv {5,8,11,14,17} som Y liste.
10. Hvis du vil lagre regressionsligningen i en bestemt variabel. skal du trykke på Tab og derefter erstatte Gem RegEqn i med navnet på variablen.
11. Vælg OK for at lukke guiden og indsætte udtrykket i indtastningslinjen.
Regner indsætter udtrykket og tilføjer et udsagn for at vise variablen stat.results, der vil indeholde resultatet.
LinRegMx {1,2,3,4,5},{5,8,11,14,17},1 : stat.results Derefter viser Regner variablene i stat.results.
52 Brug af Regner
Bemærk: Du kan kopiere værdier fra stat.results-variablene og sætte dem ind i indtastningslinjen.

Oprettelse af stykvis funktion

1. Begynd definitionen af funktionen. Skriv for eksempel følgende.
Define f(x,y)=
2. Klik på for at vise skabelonpaletten.
3. Marker . Dialogboksen Stykvis funktion (Piecewise Function) vises.
4. Skriv
antallet af funktionsled, og klik på OK.
Regneren viser en skabelon med plads til leddene.
5. Skriv udtrykkene ind i skabelonen, og tryk på
Enter for at definere
funktionen.
6. Indtast et udtryk til beregning, eller tegn grafen for funktionen. Indtast for eksempel udtrykket
Brug af Regner 53
f(1,2) i Regners indtastningslinje.

Udsættelse af beregning

Du behøver ikke at færdiggøre og beregne et udtryk straks, når du begynder at skrive det. Du kan skrive en del af et udtryk og lade det stå, mens du undersøger et arbejde, du lavede på en anden side, og derefter vende tilbage og færdiggøre udtrykket senere.

Arbejde med variable

Når du gemmer en værdi i en variabel første gang, giver du variablen et navn.
Hvis variablen ikke findes i forvejen, opretter Regner den.
Hvis variablen findes i forvejen, opdaterer Regner den. Variable i en opgave deles af TI-Nspire™ matematik- og
naturfagsapplikationer. Du kan for eksempel oprette en variabel i Regner og derefter anvende eller ændre den i Grafer og geometri eller Lister og regneark i det samme opgaverum.
Undtagelse: Variable der er oprettet med kommandoen en brugerdefineret funktion eller program, kan ikke anvendes uden for funktionen eller programmet.
Local inden for

Lagring af en værdi i en variabel

I dette eksempel oprettes en variabel med navnet num, og resultatet af udtrykket 5+83 gemmes i denne variabel.
1. På Regners indtastningslinje skrives udtrykket
2. Tryk på ¢ for at udvide markøren til basislinjen.
3. Klik på
num.
Dette betyder: Beregn 5+8 navnet num.
4. Tryk på Enter. Regner opretter variablen num og gemmer resultatet der.
/h på det virtuelle tastatur, og skriv variabelnavnet
3
, og gem resultatet som en variabel med
5+8^3.
54 Brug af Regner

Alternative metoder til lagring af en variabel

Som alternativer til at anvende & (gem), kan du anvende “:=” eller kommandoen
Definer (Define). Alle nedenstående udsagn er
ækvivalente.
3
5+ 8
& num
num := 5+ 8
Define num=5+8
3
3

Kontrol af en variabels værdi

Du kan kontrollere værdien af en eksisterende variabel ved at indtaste dens navn i Regners indtastningslinje.
f Gå til indtastningslinjen til Regner og skriv variabelnavne
num og tryk
Enter. Den sidst lagrede værdi i
num vises som resultat.

Anvendelse af en variabel i en beregning

Når en værdi er gemt i en variabel, kan du anvende variabelnavnet i et udtryk som en erstatning for den lagrede værdi.
1. Skriv
4*25*num^2 i indtastningslinjen, og tryk på Enter.
Regner indsætter 517, værdien, der aktuelt er tildelt num, og beregner udtrykket.
2. Skriv
4*25*nonum^2, og tryk på Enter.
Da variablen nonum ikke er defineret, returnerer udtrykket en fejlmeddelelse.
Brug af Regner 55

Opdatering af en variabel

Hvis du vil opdatere en variabel med resultat af en beregning, skal du selv gemme resultatet.
Indtastning Resultat Kommentar
a := 2
3
a
a
a := a
a
2
a
& a
a
3
2
8 Resultatet gemmes ikke i
variablen a.
2 8Variablen a opdateret med
resultat.
8
64 Variablen a opdateret med
resultat.
64

Typer af variable

Du kan gemme følgende TI-Nspire™ datatyper som variable:
Datatype Eksempler
Udtryk 2,54 1,25E6 2p 2+3i
Liste {2, 4, 6, 8} {1, 1, 2}
Matrix
123
Dette kan indtastes som:
[1,2,3;3,6,9]
369
Tegnstreng “Hej” “xmin/10” “Svaret er:”
Funktion minfunk(arg) ellipse(x, y, r1, r2)

Indtastning af flere udsagn i indtastningslinjen

Flere udsagn indtastes i en enkelt linje ved at adskille dem med et kolon (“:”). Kun resultatet af det sidste udtryk vises.
56 Brug af Regner

Regler for navngivning af variable

Bemærk: Hvis det usandsynlige skulle ske, at du opretter en variabel
med samme navn som en variabel, der anvendes til statistisk analyse eller af Finansregner, kan der opstå en fejl. Hvis du begynder at indtaste et variabelnavn, der i forvejen anvendes i den aktuelle opgave, viser softwaren indtastningen i
Variabelnavne skal være på en af formerne xxx eller xxx.yyy. xxx-delen kan have 1 til 16 tegn. Hvis yyy-delen anvendes, kan den have 1 til 15 tegn. Hvis du anvender formen xxx.yyy, kræves både xxx og yyy Du kan ikke starte eller afslutte en variabel med et punktum “.”
Tegn kan bestå af bogstaver, tal og understregningstegnet (underscore _). Bogstavtegnene kan være almindelige. eller græske (men ikke Π eller p), bogstaver med accent og internationale bogstaver.
Anvend ikke
c eller n på symbolpaletten til at konstruere et
variabelnavn som c1 eller n12. De kan se ud som bogstaver, men de behandles internt som specialtegn.
Der skelnes ikke mellem store og små bogstaver. Navnene AB22, Ab22, aB22 og ab22 er alle benævnelser for samme variabel.
Du kan ikke anvende et ciffer som første tegn i xxx eller yyy.
Brug ikke mellemrum.
Hvis en variabel skal behandles som et komplekst tal, skal du anvende en understregning som sidste tegn i navnet.
Du kan ikke anvende en understregning som første tegn i navnet.
Du kan ikke anvende prædefinerede variable eller funktions- eller kommandonavne som Ans, min eller tan.
Bemærk: En fuldstændig liste over TI-Nspire™-funktioner findes i opslagsvejledningen.
Biblioteksdokumenter og biblioteksobjekter er underlagt yderligere navngivningsbegrænsninger. Se flere oplysninger i afsnittet “Biblioteker” i dokumentationen.
Her vises nogle eksempler:
fed for at fortælle det.
variabelnavne Gyldig?
Minvar, min.var Ja
Min var, liste 1 Nej. Indeholder et mellemrum.
a, b, c Ja
Brug af Regner 57
variabelnavne Gyldig?
Log, Ans Nej. Forudtildelt til en systemfunktion eller
variabel.
Log1, list1.a, list1.b Ja
3rdTotal, list1.1 Nej. xxx eller yyy starter med et ciffer.

Genanvendelse af sidste resultat

Hver kørsel af Regner gemmer automatisk det sidst beregnede resultat i en variabel ved navn Ans. Med Ans kan du oprette en kæde med beregninger.
Bemærk: Link ikke til Ans eller en systemvariabel. Dette vil kunne forhindre, at variablen opdateres af systemet. Systemvariable omfatter statistikresultater (som f.eks. Stat.RegEqn, Stat.dfError og Stat.Resid) og Finansløser-variable (som f.eks. tvm.n, tvm.pmt og tvm.fv).
Som et eksempel på anvendelse af Ans, beregnes arealet af en lille køkkenhaveplan, der er 1,7 meter gange 4,2 meter. Arealet anvendes derefter til at beregne afgrøden pr. kvadratmeter, hvis stedet i alt giver 147 tomater.
1. Gå til Regners indtastningslinje og skriv
1.7*4.2, og tryk på Enter.
2. Skriv
Beregn som et andet eksempel , og adder derefter
3. Skriv 3.76/(-7.9+sqrt(5)), , og tryk på
4. Skriv
58 Brug af Regner
147/ans, og tryk på Enter for at finde afkastet.
2*log(45).
enter.
ans+2*log(45), og tryk på Enter.

Midlertidig substituering af en værdi med en variabel

Anvend operatoren “|” (så) til at tildele en værdi til en variabel for blot en enkelt beregning af udtrykket.

Oprette brugerdefinerede funktioner og programmer

Du kan bruge kommandoen Definer (Define) til at oprette dine egne funktioner og programmer. Du kan oprette dem i Regner- applikationen eller i programeditoren, og derefter anvende dem i andre TI-Nspire™­applikationer.
Oplysninger om programmering med programeditoren findes i afsnittene “Programmering” og “Biblioteker” i dokumentationen.

Definition af en enkeltlinjet funktion

Lad os antage, at du vil definere en funktion med navnet cube(), der beregner tredje potens af et tal eller en variabel.
1. Gå til indtastningslinjen i Regner og skriv tryk på Enter.
Define cube(x)=x^3 , og
Meddelelsen “Færdig (Done)” bekræfter, at funktionen er defineret.
2. Skriv tredjepotens(2) og tryk på Enter for at teste funktionen.

Definition af en flerlinjet funktion

Du kan definere en funktion, der består af flere instruktioner indtastet på særskilte linjer. En flerlinjet funktion kan være nemmere at læse i end en med flere instruktioner separeret med kolon.
Bemærk: Du kan kun oprette flerlinjede funktioner ved hjælp af kommandoen operatorerne til at oprette flerlinjede definitioner. Func...EndFunc­skabelonen fungerer som struktur for sætningerne.
Brug af Regner 59
Definer (Define). Du kan ikke anvende := eller &-
Definer som et eksempel en funktion ved navn g(x,y), der sammenligner to argumenter x og y. Hvis argumentet x > argumentet y, skal funktionen returnere værdien x. Ellers skal den returnere værdien y.
1. Gå til indtastningslinjen i Regner, og skriv
Enter endnu.
Define g(x,y)=. Tryk ikke
2. Åbn menuen og vælg
Funktioner (Functions) og programmer (Programs),
Func...EndFunc.
Regner indsætter skabelonen.
3. Åbn menuen
Funktioner (Functions) og programmer (Programs),
vælg Kontrol (Control), og vælg derefter If...Then...Else...EndIf. Regner indsætter skabelonen.
4. Skriv resten af funktionen og flyt markøren mellem linjerne med piltasterne.
5. Tryk på
6. Beregn
60 Brug af Regner
Enter for at færdiggøre definitionen.
g(3,-7) for at teste funktionen.

Manuel definition af en flerlinjet funktion

Bemærk: Du kan starte en ny linje uden at færdiggøre
funktionsdefinitionen ved at holde Alt nede og trykke på Enter. Definer som et eksempel en funktion ved navn cum_sum(x), der
beregner den kumulative sum af heltal fra 1 til og med x.
1. På Regners indtastningslinje skriver du
Define cum_sum(x)=.
Tryk ikke på Enter endnu.
2. Åbn menuen Funktioner (Functions) og programmer (Programs), og vælg Func...EndFunc.
Regner indsætter skabelonen.
3. Skriv følgende linjer og tryk på
Alt+Enterved slutningen af hver
linje.
4. Når du har skrevet Return tmp_sum, skal du trykke på Enter for at færdiggøre definitionen.
5. Evaluer cum_sum(5) for at teste funktionen.
Brug af Regner 61

Definition af et program

Definition af et program svarer til at definere en flerlinjet funktion.
Prgm...EndPrgm-skabelonen fungerer som struktur for
programsætningerne.
Opret som et eksempel et program ved navn argumenter. Baseret på sammenligningen skal programmet vise teksten “x større end y” eller “x ikke større end y” (værdierne af x og y vises i teksten).
1. I Regners indtastningslinje skriver du Define prog1(x,y)=. Tryk ikke på Enter endnu.
2. Åbn menuen Funktioner (Functions) og Programmer (Programs), og vælg Prgm...EndPrgm.
Regner indsætter skabelonen.
3. Åbn menuen Funktioner (Functions) og programmer (Programs),
Kontrol (Control), og vælg derefter If...Then...Else...EndIf.
vælg Regner indsætter skabelonen.
g(x,y), der sammenligner to
4. Skriv resten af funktionen og flyt markøren mellem linjerne med piltasterne. Anvend symbolpaletten til at skrive tegnet ““.
62 Brug af Regner
5. Tryk på Enter for at færdiggøre definitionen.
6. Kør prog1(3,-7) for at teste programmet.
Bemærk: (Windows®) Du kan standse et program eller en funktion
manuelt ved at holde
Pause/Break-tasten nede i flere sekunder.

Genkalde en funktions- eller programdefinition

Du vil måske gerne genbruge eller redigere en funktion eller et program, du har defineret
1. I menuen
(Recall Definition)
Der vises en dialogboks med en liste over definerede funktioner og programmer.
2. Vælg navnet i listen. Definitionen (for eksempel Define f(x)=1/x+3) indsættes i
indtastningslinjen til redigering.
Handlinger (Actions) skal du vælge Genkald definition
.

Redigere udtryk i Regner

Selvom du ikke kan redigere et udtryk i regnerens historik, kan du kopiere et helt udtryk eller dele af det fra historikken og sætte det ind i indtastningslinjen. Du kan derefter redigere indtastningslinjen.

Placere markøren i et udtryk

f Tryk på Ta b for at bladre gennem en skabelons parametre.
– eller –
Brug af Regner 63
Tryk på ¡, ¢, £ eller ¤ for at flytte markøren igennem udtrykket. Markøren flytter til den nærmeste gyldige markørposition i pilens
retning.
Bemærk: En udtryksskabelon kan tvinge markøren til at flytte gennem dens parametre, selvom visse parametre måske ikke nøjagtigt befinder sig i markørens bane. For eksempel flytter pil-op fra hovedargumentet i et integral altid markøren til øverste grænse.

Indsætning i et udtryk i indtastningslinjen

1. Placer markøren på det sted, hvor du vil indsætte flere elementer.
2. Skriv de elementer, du vil indsætte. Bemærk: Når du indsætter en åben parentes, tilføjer Regner en
midlertidig lukkeparentes, vist i gråt. Du kan tilsidesætte den midlertidige parentes ved at indtaste den samme parentes manuelt eller ved at indtaste noget efter den midlertidige parentes (hvorved du implicit godkender dens placering i udtrykket). Når du tilsidesætter den midlertidige, grå parentes, erstattes den med en sort parentes.

Markere en del af et udtryk

1. Klik på et startpunkt i udtrykket.
2. Tryk på og hold Shift-tasten nede og tryk på ¡, ¢, £ eller ¤ for at
markere.
– eller –
Træk gennem udtrykket for at markere.

Sletning af et helt udtryk eller en del af et udtryk i indtastningslinjen

1. Vælg den del af det udtryk, du vil slette.
2. Tryk på Slet (Delete).

Finansberegninger

Adskillige TI-Nspire™-funktioner giver mulighed for finansberegninger, som f.eks. penges tidsværdi, amortiseringsberegninger og beregning af investeringsafkast.
Regner-applikationen indeholder også FinansRegner (Finance Solver). Med den kan du dynamisk løse flere problemtyper, som f.eks. lån og investeringer.
64 Brug af Regner

Anvendelse af FinansRegner (Finance Solver)

1. Åbn menuen Beregninger (Calculations) , og vælg FinansRegner
(Finance Solver)
FinansRegner viser sine standardværdier (eller tidligere værdier, hvis du allerede har brugt FinansRegner i det aktuelle problem).
.
2. Indtast hver kendt værdi, og brug
Tab til at gå gennem punkterne.
Hjælpeinformationerne nederst i FinansRegner beskriver hvert
punkt.
Du er måske nødt til midlertidigt at springe over den værdi, du
vil beregne.
Sørg for at indstille PpY, CpY og PmtAt til de korrekte
indstillinger (12, 12 og END i dette eksempel).
3. Tryk på Tab efter behov for at markere det punkt, du vil beregne, og tryk derefter på Enter.
FinansRegner beregner værdien og gemmer alle værdierne i “tvm.”­variable, som f.eks. tvm.n og tvm.pmt. Disse variable er tilgængelige for alle TI-Nspire™-applikationer inden for samme opgaverum.
Brug af Regner 65

Inkluderede finansfunktioner

Ud over FinansRegner (Finance Solver) omfatter de indbyggede finansfunktioner i TI-Nspire™:
TVM-funktioner til beregning af fremtidig værdi, nutidsværdi, antal betalinger, rentesats og betalingsstørrelse.
Amortiseringsinformationer som f.eks. amortiseringstabeller, balance, sum af rentebetaling og som af hovedstolsbetaling.
Aktuel nettoværdi, intern rente og modificeret forrentning.
Omregninger mellem nominelle og effektive rentesatser og beregning af dage mellem datoer.
Noter:
Finansfunktioner gemmer ikke automatisk deres argumentværdier
eller resultater i TVM-variablene.
En fuldstændig liste over TI-Nspire™-funktioner findes i
opslagsvejledningen.

Arbejde med Regners historik

Når du indtaster og beregner udtryk i Regner-applikationen, gemmes hver indtastning/resultat-par i Regners historik. Med historikken kan du gennemse dine beregninger, gentage et sæt beregninger og kopiere udtryk til genbrug på andre sider eller dokumenter.

Vise Regners historik

Historikken over de udtryk, du har indtastet, akkumuleres over indtastningslinjen med det sidste udtryk nederst. Hvis der ikke er plads til historikken i Regners arbejdsområde, kan du rulle igennem historikken.
66 Brug af Regner
Bemærk: Du kan bemærke, at behandlingen bliver langsommere, når der er mange indtastninger i hukommelsen.
f Tryk på
– eller –
Træk i skydeknappen i rullepanelet.
£ eller ¤.
À Rullepanelets knapper Á Indikator for rulleposition  Aktuel indtastning/indtastninger i alt
À
Á
À
Â

Genanvende et udtryk eller resultat

Du kan kopiere et udtryk, deludtryk eller resultat fra Regner-historikken og indsætte det i indtastningslinjen eller i andre TI-Nspire™­applikationer.
1. Rul til det element du vil kopiere.
2. Marker elementet.
Bemærk: Indstillingen af flydende decimaler i det aktuelle dokument kan begrænse antallet af decimaler, der vises i et resultat.
Brug af Regner 67
For at få resultatet med fuld præcision skal du enten vælge det ved at rulle med op- og nedpilen eller klikke tre gange på det.
3. (Windows®) Tryk på Ctrl+C for at lave kopien.
4. (Macintosh®) Tryk på “+C for at lave kopien.
5. Vælg placering til kopien.
6. (Windows®) Tryk på
Ctrl+V for at sætte kopien ind.
7. (Macintosh®) Tryk på “+V for at sætte kopien ind.
Bemærk: Hvis du kopierer et udtryk, der benytter variable, ind i en anden opgave, kopieres værdierne af disse variable ikke. Du skal definere de variable i opgaven, hvor du vil indsætte udtrykket.

Sletning af et udtryk i historikken

Når du sletter et udtryk, beholder alle variable og funktioner, der er defineret i udtrykket, deres aktuelle værdier.
1. Træk eller brug piletasterne til at markere det udtryk, du vil slette.
2. Tryk på
Slet (Delete).
Udtrykket og resultatet fjernes.

Sletning af Regner-historikken

Når du rydder historikken, beholder alle variable og funktioner, der er defineret i historikken, deres aktuelle værdier. Hvis du rydder historikken ved en fejltagelse, kan du anvende fortrydefunktionen.
1. I menuen
(Clear History)
Alle udtryk og resultater fjernes fra historikken.
68 Brug af Regner
Handlinger (Actions) skal du vælge Slet historik
.

Brug af Grafer og Geometri

ö

Kom godt i gang med Grafer og Geometri

Med Grafer og Geometri-applikationen kan du:
Tegne grafer og undersøge funktioner.
Oprette og undersøge geometriske figurer.
Animere punkter på objekter eller grafer og undersøge deres opførsel.
Tegne grafer af data indhentet med værktøjet Dataopsamling.
Udforske grafiske og geometriske transformationer.
Udforske og undersøge begreber i calculus.
Linke til data oprettet med andre applikationer og benytte dem i Grafer og Geometri.
Windows:
À
Á
Â
Ã
Ä
À Grafer og Geometri-værktøjslinje (Graphs & Geometry) (vises når
Grafer og Geometri (Graphs & Geometry) er aktiv)
Brug af Grafer og Geometri 69
Á Opgave/Sidenummer  Grafer og Geometri (Graphs & Geometry) -enhedsindikator
(standardvisning er i centimeter)
à Grafer og Geometri arbejdsområde i Grafisk Visning med analytisk
vindue og værktøjstips for vist trekant.
Ä Grafer og Geometri indtastningslinje (linje til funktionsindtast vist)

Bliv fortrolig med Grafer og Geometri

f Åbn TI-Nspireé computersoftwaren, og føj Grafer og Geometri-
applikationen til siden.
Når du føjer Grafer og Geometri til en side, indeholder arbejdsområdet x- og y-akserne til en graf samt en funktionsindtastningslinje og Grafer og Geometri-specifikke værktøjer.
Grundkomponenterne i Grafer og Geometri er følgende:
Værktøjsmenulinjen
Arbejdsområdet (der indeholder akserne)
Indtastningslinjen.

Værktøjsmenuen

Værktøjsmenuen i Grafer og Geometri vises umiddelbart over arbejdsområdet på skærmen. Den viser ikonmenuer med funktioner, der kan bruges til at tegne grafer og undersøge geometriske strukturer og andre funktioner, der beskrives i dette kapitel.
Følgende tabeller indeholder en kort sammenfatning af, hvad hver enkelt menu indeholder eller værktøj kan bruges til i Grafer og Geometri-arbejdsområdet.
Menuliste Oversigt over handlinger med værktøj
Værktøjer (Tools) Indeholder værktøjer til at åbne markøren,
skjule eller vise forskellige funktioner i graftegningen, tilføje tekst, slette alle objekter i arbejdsområdet, åbne beregningsværktøjet og åbne attributterne til et objekt eller en funktion.
Vis (View) Indeholder værktøjer til at manipulere med
arbejdsområdets funktioner og displayet.
70 Brug af Grafer og Geometri
Menuliste Oversigt over handlinger med værktøj
Graftype (Graph Type )
Vindue (Window) Indeholder forskellige Zoom-indstillinger
Spor (Trace) Opretter og aktiverer et spor på grafen.
Tillader dig at vælge den graftype, der skal plottes i arbejdsområdet: Funktion, parametrisk, polær eller punktplot. Indtastningslinjen under arbejdsområdet viser de notationskonventioner, der anvendes for at angive en funktion for den valgte graftype.
og muligheden for at definere x-maks, x- min, y-maks og y-min.
Indstiller sporingstrinnene og gør det muligt at oprette og fjerne geometrisk sporing.
Punkter og linjer (Points & Lines)
Målinger (Measurement)
Former (Shapes) Indeholder værktøjer til at tegne cirkler,
Konstruktion (Construction)
Transformation Indeholder værktøjer til symmetri,
Indeholder værktøjer til tegning af forskellige typer punkter, linjer, linjestykker, halvlinjer, tangenter, vektorer, cirkler og buer.
Indeholder værktøjer til måling af vinkler, længder, arealer, integraler og hældninger.
trekanter, rektangler og polygoner.
Indeholder værktøjer til at definere vinkelrette og parallelle linjer, halveringslinjer, midtpunkter, geometrisk punkt, passer og overføre målinger.
reflektion, translation, rotation og forstørrelse.
Værktøjer i menuen Værktøjer (Tools)
Værktøjsnavn Værktøjsfunktion
Markør (Pointer) Til markering, flytning og manipulering
af objekter.
Marker Der kan markeres objekter i dele af
arbejdsområdet, ved at placere en boks med stiplet linje omkring dem.
Brug af Grafer og Geometri 71
Værktøjsnavn Værktøjsfunktion
Vis/Skjul (Hide/Show) Til at skjule og vise objekter eller
funktioner i arbejdsområdet.
Attributter (Attributes) Til ændring af attributter på et markeret
objekt i arbejdsområdet Attributterne afhænger af det markerede objekt. Når dette værktøj er valgt, skal du klikke på den attribut, du vil ændre
Slet alt (Delete All) Fjerner alle objekter og grafer på siden.
Tekst (Text) Placerer brugeroprettede alfanumeriske
værdier på siden. Numeriske værdier kan anvendes på objekter. Værktøjet kan anvendes til at indtaste en funktion og tegne grafen for til den.
Koordinater og ligninger (Coordinates og Equations)
Calculate (Beregn) Åbner beregningsværktøjet til udføring
Omdefiner (Redefine) Omdefinerer et tidligere defineret punkt
Viser koordinaterne til et punkt eller ligningen for en linje eller cirkel.
af beregninger med målinger, talværdier eller beregningsresultater. Dette værktøj adskiller sig fra grafregnerapplikationen.
til en ny placering. Der kan for eksempel defineres et punkt i et frit område til placering af et objekt eller fra et objekt til et andet.
Indsæt skydeelement Gør det nemt at ændre værdien af en
numerisk variabel.
Værktøjer i menuen Vis (View)
Værktøjsnavn Værktøjsfunktion
Grafisk Visning Sætter arbejdsområdet i
graftegningstilstand. Når applikationen Grafer og Geometri føjes til en side, vises et sæt kartesiske akser i arbejdsområdet med en funktionsindtastningslinje nedenunder.
72 Brug af Grafer og Geometri
Værktøjsnavn Værktøjsfunktion
Plangeometrisk Visning
Sætter arbejdsområdet i geometritilstand. Geometriskalaen vises, men der vises ingen akser, gitter, eller indtastningslinje, før der er valgt Vis analytisk vindue (Show Analytic Window).
Skjul (Vis) Analytisk vindue
Åbner et lille grafvindue i det plangeometriske arbejdsområde. Sætter arbejdsområdet i Grafer og Geometri i modeltilstand. Dette værktøj kan kun anvendes, efter der er valgt Plangeometri.
Skjul/vis akser (Hide (Show) Axes)
Skjuler akserne, hvis de i øjeblikket vises på siden. Viser akserne, hvis der ikke vises nogen på siden. Der understøttes kun kartesiske akser.
Vis (Skjul) gitter (Show (Hide) Grid)
Skjul/vis indtastningslinje (Hide (Show) Entry Line)
Vis (Skjul) Skala (Show (Hide) Scale)
Vis (Skjul) Aksers slutværdi
Slår gitteret på siden til eller fra. Når gitteret vises, kan der hæftes elementer på det.
Skjuler eller viser indtastningslinjen på siden.
Skifter mellem at vise og skjule skalaforklaring i arbejdsområdet. Når skalaen vises, kan værdien og/eller enhederne ændres til de ønskede værdier/enheder. Dette gælder kun geometriske konstruktioner.
Skifter mellem at vise og skjule den mindste og største værdi på den vandrette og lodrette akse.
Brug af Grafer og Geometri 73
Værktøjsnavn Værktøjsfunktion
Tilføj funktionstabel (Add Function Table)
Starter funktionstabellen i Lister og Regneark. Når applikationen startes i Grafer og Geometri, udfyldes den med alle funktioner, der er defineret i opgaven med undtagelse af skjulte funktioner. Flere oplysninger om anvendelsen af funktionstabeller findes i kapitlet om Lister og Regneark i dette dokument.
Værktøjer i menuen Graftype (Graphing Type)
Værktøjsnavn Værktøjsfunktion
Funktionsgraf (Function Graph)
Viser indtastningslinjen til en funktionsgraf nederst i arbejdsområdet.
Parametrisk graf (Parametric Graph)
Polær Viser indtastningslinjen til polær tilstand
Punktdiagram (Scatter Plot)
Viser indtastningslinjen til en parametrisk graf nederst i arbejdsområdet. Dette ­skærmbillede viser t-min, t-maks og t­step-værdierne. Standardværdierne er 0-
for t-min, t-maks og p/24 for t-step.
2p
nederst i arbejdsomådet. Dette display viser værdierne q-min, q-maks og q- trinværdierne. Standardværdierne er 0-2p for q-min og q-maks og p/24 for q-trin.
Viser indtastningslinjen til punktplot nederst i arbejdsområdet.
Værktøjer i menuen Vindue (Window)
Værktøjsnavn Værktøjsfunktion
Vinduesindstillinger (Window Settings)
Zoom - boks (Zoom ­Box)
Zoom - ind (Zoom - In) Definerer centrum for Zoom-ind-
Angiver x-aksen og y-aksens minumums­og maksimumsværdier. Afstanden mellem mærkerne på akserne, kan også indstilles.
Til afgrænsning af et område, der skal forstørres.
placeringen. Zoom-faktoren er cirka 2.
74 Brug af Grafer og Geometri
Værktøjsnavn Værktøjsfunktion
Zoom - ud (Zoom ­Out)
Standard-zoom (Zoom
- Standard)
Definerer centrum for Zoom-ud­placeringen. Zoomfaktoren er cirka 2.
Indstiller automatisk x-min, x-maks, y-min og y-maks til at centrere omkring udgangspunktet. x og y-skalafaktorerne er ens. Dette er standardindstillingen for akserne, når Grafer og Geometri som første applikation føjes til en side.
Zoom - Kvadrant 1 (Zoom -Quadrant 1)
Indstiller automatisk x-min, x-maks, y-min og y-maks til at vise første kvadrant. x og y-skalafaktorerne er ens.
Zoom - bruger (Zoom ­User)
Hvis du har ændret nogen vindueindstillinger (som f.eks. x-min), gemmer Zoom de nuværende indstillinger. Hvis du ikke har ændret nogen vindueindstillinger siden du sidst valgte Zoom-bruger, gendanner Zoom­bruger disse indstillinger.
Zoom - Trig Indstiller automatisk x-min og x-maks til
heltalsmultipla af p. x og y- skalafaktorerne er ens.
Zoom - Data Omdefinerer akserne, så alle statistiske
datapunkter vises
Zoom - tilpasning (Zoom - Fit)
Genberegner y-min og y-maks til at indeholde minimum og maksimum af y-værdier for alle funktioner mellem de aktuelle x-min og x-maks. Skjulte funktioner inkluderes ikke.
Zoom - Kvadrat Genberegner y-min og y-maks således, at
den lodrette skala bliver den samme som den vandrette skala.
Brug af Grafer og Geometri 75
Værktøjer i menuen Spor (Trace)
Værktøjsnavn Værktøjets funktion
Grafsporing Placerer og aktiver et sporingspunkt på
grafen, der gør det muligt at spore en funktion. Spor (Trace) identificerer interessante punkter, efterhånden de findes under sporingen.
Sporingsindstilling Indstiller afstanden mellem punkter
berørt af Grafsporing (Graph Trace) automatisk, eller ved at angive en numerisk værdi for sporingstrin.
Geometrisk spor Til visning af forløbet for et geometrisk
eller analytisk objekt (som f.eks. en funktionsgraf) i arbejdsområdet. Forløbet nedtones med forsinkelse. Efterhånden som der sker mere bevægelse i arbejdsområdet, nedtones ældre dele af forløbet. Hvis du midlertidigt standser bevægelsen, forbliver en del af sporingsforløbet synligt.
Slet geometrisk spor Standser geometrisk sporing og sletter
alle tilbageværende forløb i arbejdsområdet.
Værktøjer i menuen Punkter og Linjer (Points and Lines)
Værktøjsnavn Værktøjsfunktion
Punkt (Point) Konstruerer et punkt defineret i et frit
område, på et objekt eller i skæringspunktet for to linjer.
Punkt på (Point On) Konstruerer et punkt defineret på et
objekt. Når objektet er en funktionsgraf, vises koordinaterne.
Skæringspunkt (Intersection Point)
76 Brug af Grafer og Geometri
Konstruerer et punkt defineret i et frit område, på et objekt eller i skæringspunktet for to linjer.
Værktøjsnavn Værktøjsfunktion
Linje (Line) Konstruerer en uendelig linje, der er
defineret af to punkter eller af et punkt og en retning. Holdes Shift nede, mens linjen oprettes, begrænses dens orientering i forhold til x-aksen eller i forhold til vandret i trin på 15-.
Linjestykke (Segment) Konstruerer et linjestykke, defineret af to
endepunkter, der kan oprettes eller defineres på en ledig plads eller på et defineret objekt.
Halvlinje (Ray) Konstruerer en halvlinje defineret af to
punkter eller af et punkt og en retning, der rækker uendeligt. Holdes Shift nede, mens halvlinjen oprettes, begrænses dens orientering i forhold til x-aksen eller i forhold til vandret i trin på 15-.
Tangentlinje (Tangent)
Vektor (Vector) Konstruerer en vektor med en størrelse
Cirkelbue (Circle arc) Opretter en bue baseret på tre punkter.
Opretter en tangentlinje
og retning, der er defineret af to punkter.
Værktøjer i menuen Måling (Measurement)
Værktøjsnavn Værktøjsfunktion
Længde (Length) Viser afstanden mellem to markerede
punkter eller længden af et linjestykke, omkreds, bue eller radius.
Areal (Area) Viser arealet af en markeret polygon eller
cirkel.
Hældning (Slope) Viser hældningen af en markeret linje
eller linjestykke. En lodret hældning gengives med %.
Vinkel (Angle) Viser størrelsen af en vinkel eller en vinkel
defineret af tre markerede punkter.
Brug af Grafer og Geometri 77
Værktøjsnavn Værktøjsfunktion
Integral Beregner og viser den numeriske værdi af
integralet for en markeret funktion og skraverer arealet mellem kurven og x­aksen fra punkt a til punkt b.
Værktøjer i menuen Former (Shapes)
Værktøjsnavn Værktøjsfunktion
Cirkel (Circle) Konstruerer en cirkel. Centrum defineres
af det første klik på siden, og radius bestemmes med af det andet klik.
Trekant (Triangle) Konstruerer en trekant defineret af tre
punkter (hjørnepunkter), der kan være oprettet eller defineret i et frit område eller på et defineret objekt.
Rektangel (Rectangle)
Polygon Konstruerer en n -sidet polygon. Hvert
Konstruerer et rektangel.
klik definerer et hjørnepunkt, og polygonen færdiggøres ved at klikke på det første hjørnepunkt eller ved at trykke på Enter.
Regulær polygon (Regular Polygon)
Konstruerer en n-sidet regulær polygon.
Værktøjer i menuen Konstruktion (Construction)
Værktøjsnavn Værktøjsfunktion
Vinkelret (Perpendicular)
Parallel Konstruerer en linje parallel med en
Midtnormal (Perpendicular Bisector)
78 Brug af Grafer og Geometri
Konstruerer en vinkelret linje på en markeret linje, et linjestykke, en halvlinje, vektor, akse, eller side af en polygon, og gennem et oprettet punkt.
markeret linje, et linjestykke, en halvlinje, vektor, akse, eller side af en polygon, og går gennem et oprettet eller valgt punkt.
Konstruerer en midtnormal, der ligedeler to punkter et linjestykke eller en side i en polygon.
Værktøjsnavn Værktøjsfunktion
Vinkelhalveringslinje (Angle Bisector)
Midtpunkt (Midpoint)
Geometrisk sted (Locus)
Passer (Compass) Konstruerer en cirkel med centrum og
Overførsel af måling (Measurement Transfer)
Konstruerer en linje, der halverer en vinkel defineret ved tre valgte punkter, hvoraf andet punkt er hjørnepunktet.
Konstruerer et midtpunkt mellem to valgte punkter, et linjestykke eller en side på en polygon.
Konstruerer det geometriske sted for et enkelt valgt punkt eller objekt, der er defineret ved bevægelsen for et bevægeligt punkt langs et spor. Spor er geometriske former og funktionsgrafer.
radius defineret ved et udvalgt linjestykke eller afstanden mellem to punkter.
Overfører en indtastet eller målt værdi til et valgt element, en akse eller funktionsgraf. Hvis den oprindelige værdi ændres, afspejles ændringen også i den overførte måling.
Værktøjer i menuen Transformation
Værktøjsnavn Værktøjsfunktion
Symmetri (Symmetry)
Opretter billedet af et objekt roteret 180 omkring et punkt.
-
Reflektion (Reflection) Opretter et billede af et objekt, der
spejles over en linje, et linjestykke, halvlinje, vektor, akse, eller side på en polygon.
Translation Opretter billedet af et objekt, der er
translateret af en angivet vektor.
Rotation Opretter et billede af et objekt roteret
om et punkt med en angivet vinkelværdi.
Forstørrelse (Dilation) Opretter et billede af et objekt forstørret
ud fra et punkt med en angivet faktor.
Brug af Grafer og Geometri 79
Bemærk: Når du vælger et værktøj, du vil anvende, vises ikonet for det pågældende værktøj i øverste venstre hjørne på siden med Grafer og Geometri. Det er der for at minde om, hvilket værktøj, der i øjeblikket er aktivt.

Anvendelse af menuen Kontekst (Context)

Visning af kontekstmenuen for et objekt:
f (Windows) Højreklik objektet. f (Macintosh) Hold og klik på objektet.
Første to valg i kontekstmenuen er:
Seneste: viser de seneste 9 anvendte værktøjer. Dette er en liste på
• sessionsniveau. De værktøjer, der anvendes på en Grafer og Geometri-side vises uanset hvilket dokument, de anvendes i.
Attributter: Anvendes til at få fat i de attributter, der passer til den
• valgte funktion, objekt, eller arbejdsområdet.
Yderligere valgmuligheder, som passer til valget, vises også i menuen. Kontekstmenuen for en trekant indeholder for eksempel menuvalgene Vis/Skjul (Hide/Show), Slet (Delete), Længde (Length) og Areal (Area).
Følgende eksempler viser kontekstmenuen for en funktion og en cirkel.
Kontekstmenu for en funktion (analytisk objekt)
Kontekstmenu for et geometrisk

Arbejdsområdet

Det er muligt at vise arbejdsområdet på to måder:
Grafisk Visning
Plangeometrisk Visning
80 Brug af Grafer og Geometri

Grafisk Visning

Grafisk visning er standardvisningen i Grafer og Geometris (Graphs & Geometry) arbejdsområde. Den indeholder:
standard kartesiske akser i Zoom standardformat (1:1 skala).
indtastningslinjen, fra hvilken der kan tegnes op til 100 funktioner.
Akser, indtastningslinje og gitter kan vises eller skjules, men i denne visning kan der ikke vises nogen skala for tegnede figurer (f.eks. cirkel mm.). Alle objekter oprettet i denne visning er analytiske objekter. Derfor påvirkes deres viste størrelse og proportioner kun af skalaen på aksesystemet (kommandoen "Vis skala (Show Scale)" har ingen effekt).

Plangeometrisk Visning

I Plangeometrisk visning, fjernes akserne og indtastningslinjen fra arbejdsområdet, for at kunne tegne geometriske figurer og undersøge disse. I denne visning, kan du vise og indstille skalen for dine tegninger.
Ændring af Plangeometrisk Visning:
1. Fra menuen,
Geometry View)
2. Visningen opdateres for at fjerne akserne og indtastningslinjen, og vise en standardskala. Grafer eller tegninger oprettet i grafisk visning, vises ikke i det plangeometriske område.
For at vende tilbage til Grafisk visning:
Brug af Grafer og Geometri 81
Vis (View), vælg Plangeometrisk Visning (Plane
.
f Fra menuen, Vis (View) vælges Grafisk Visning.
Bemærk: Geometriske konstruktioner oprettet i plangeometrisk visning bevares og vises sammen med eventuelle grafer, der er oprettet tidligere.

Det analytiske vindue

Det analytiske vindue findes i Plangeometrisk Visning. Den tilføjer et analytisk vindue, oven over en del af det plangeometriske arbejdsområde. Det giver et kombineret arbejdsområde, hvor der kan arbejdes i begge arbejdsområder, uden at skifte mellem dem.
Åbning af det analytiske vindue:
1. Sørg for at arbejdsområdet er i Plangeometrisk Visning.
2. Fra menuen,
Vis (View), vælges Vis analytisk vindue (Show
Analytic Window)
.
3. Der vises et graftegningsvindue i reduceret størrelse i det nederste venstre hjørne af plangeometriområdet.
82 Brug af Grafer og Geometri
Grafom­råde
Modelvisning - viser de to foregående visninger og arbejdet udført i begge.
Plan­geometri­område
Der kan ændres arbejdsområde, uden at skifte visning, til midlertidigt:
Skjul akserne. Alle grafer eller objekter forbliver vist i arbejdsområdet.
Vis eller skjul aksers slutværdier, og vis eller skjul et gitter i grafvinduet.
skjule indtastningslinjen.
skjule skalaen.
tilpasse akserne med zoom-værktøjerne eller ved at trække i skalamærkerne.
Panorer skærmen for at vise mere af det plangeometriske (plane geometry)arbejdsområde.

For at fjerne det analytiske vindue fra arbejdsområdet

1. Fra menuen, Vis (View) vælges Skjul analytisk vindue (Hide
Analytic Window)
Brug af Grafer og Geometri 83
.
Objekters opførsel i forskellige visninger
Når du opretter et objekt i grafområdet, kaldes det et analytisk objekt, og alle objektets punkter findes i grafplanet. Når du ændrer aksernes skala, påvirker du automatisk objektets udseende. Hvis du beregner en værdi, der er knyttet til objektet, som f.eks. arealet, tildeles kun generiske enheder (u for enhed (unit)). Disse objekter forbliver knyttet til koordinatplanen, indtil du sletter dem eller redefinerer dem til plangeometri-området. Når du arbejder med et arbejdsområde i modelleringsvisning, kan du ikke flytte et analytisk objekt ind på plangeometri-området.
Oprettes et objekt i et plangeometrisk område (plane geometry), er det et geometrisk objekt. Disse objekter kan have tildelte skalaer, så som mil eller centimeter, i stedet for u for enheder. I arbejdsområdet kan et punkt låses, eksempelvis en trekants hjørnepunkt, men da objektet ikke er knyttet til en koordinatplan, kan du ikke få vist hjørnepunktets koordinater. I et arbejdsområde i modeltilstand (Plangeometrisk Visning med analytisk vindue), kan du flytte et geometrisk objekt ind i et grafisk arbejdsområde. Objektet forbliver geometrisk, og det har ikke tilknytning til akserne.
Nedenstående eksempel viser et modelarbejdsområde, og to typer objekter. A er et analytisk objekt medens B er et geometrisk objekt:
Selvom de to cirkler ser identiske ud, opfører de sig ikke på samme måde. Analytiske objekter påvirkes, når grafområdet ændres. I følgende eksempel er x-aksen ændret. Bemærk, at kun Cirkel A’s udseende påvirkes af ændringen. Bemærk også, at radius ikke ændres, selvom cirklen ikke længere ser ud som en cirkel.
84 Brug af Grafer og Geometri
Hvis du konstruerer et objekt, mens aksen er skjult, bliver det oprettede objekt et geometrisk objekt. Men hvis du konstruerer et analytisk objekt og senere skjuler aksen, forbliver objektet analytisk.
Trekant med analytiske og geometriske hjørnepunkter.
Brug af Grafer og Geometri 85
Opsummering af forskelle
Funktion Grafområde Plangeometriområde
Højde/ breddeforhold
Måleenhed Generisk (vist som u) Brugerdefineret (for
Areal-graftype Kartesisk (standard)
Anvendelsesom­råder
Opførsel Analytiske
Justerbart, 1:1 som start
eller Polær
• Definere og tegne funktioner for at:
–Tegne
funktioner på formen f (x)
–Oprette
punktplot
Tegne polære
ligninger
–Tegne
parameter­kurver
• Konstruere analytiske objekter
• Mærke ligninger
• Identificere koordinater for diskrete punkter
konstruktioner skal forblive i det analytiske område.
Altid 1:1 (statisk)
hver skala)
Euklidisk
• Konstruere euklidiske objekter
•Oprette transformationer
• Bestemme målinger (f.eks. længde, vinkel, areal)
Geometriske konstruktioner kan flyttes til det analytiske område, men forbliver geometriske af natur.

Oprettelse og manipulering af akser

Når du føjer applikationen Grafer og Geometri til en side, vises et sæt kartesiske akser i det analytiske område. Standardværdierne for X-aksen er -4 til 16 og for Y-aksen -4 til 12.
Du kan ændre aksernes udseende på følgende måder:
1. Justering af længden på akserne:
86 Brug af Grafer og Geometri
Loading...