CAS
Opslagsvejledning
Denne vejledning gælder TI-Nspire softwareversion 1.4. Du kan få den
nyeste version af dokumentationen ved at gå til education.ti.com/guides.
Vigtige oplysninger
Medmindre andet udtrykkeligt angives i den Licens, der følger med et
program, stiller Texas Instruments ingen garantier, hverken udtrykkeligt
eller underforstået, herunder men ikke begrænset til underforståede
garantier om salgbarhed og egnethed til et bestemt formål, for
programmer eller skriftligt materiale, og Texas Instruments stiller
udelukkende sådant materiale til rådighed, som det foreligger. Texas
Instruments kan under ingen omstændigheder holdes ansvarlig for
særlige, indirekte, hændelige eller følgeskader i forbindelse med eller
som følge af køb eller brug af dette materiale, og hele Texas Instruments'
erstatningsansvar kan, uanset søgsmålets art, ikke overstige det beløb,
der fremgår af programlicensen. Derudover kan Texas Instruments ikke
holdes ansvarlig for nogen form for krav som følge af en anden parts
brug af dette materiale.
Licens
Se hele licensen der er installeret i C:\Program Files\TI Education\TI-
Nspire CAS
© 2008 Texas Instruments Incorporated
Macintosh®, Windows®, Excel®, Vernier EasyLink®, EasyTemp®,
Go!®Link, Go!®Motion, og Go!®Temp er varemærker, der tilhører deres
respektive ejere.
.
ii
Indholdsfortegnelse
Vigtige oplysninger
Udtryksskabeloner
Brøkskabelon ............................................... 1
Eksponentskabelon ......................................1
Kvadratrodsskabelon ................................... 1
Nte rod-skabelon .........................................1
e ekponentskabelon ....................................2
Log-skabelon ................................................ 2
Stykkevis-skabelon (2 stykker) ....................2
Stykkevis-skabelon (N stykker) .................... 2
Skabelon til system med 2 ligninger ...........3
Skabelon til system med N ligninger ..........3
Absolut værdi-skabelon ..............................3
dd°mm’ss.ss’’-skabelon ................................ 3
Matrix-skabelon (2 x 2) ................................3
Matrix-skabelon (1 x 2) ................................3
Matrix-skabelon (2 x 1) ................................4
Matrix-skabelon (m x n) .............................. 4
Sum-skabelon (G) .........................................4
Produkt-skabelon (Π) ...................................4
Skabelon til differentialkvotient af første
orden ............................................................4
Skabelon til differentialkvotient af Nte
orden ............................................................5
Bestemt integral skabelon .......................... 5
Ubestemt integralskabelon .........................5
Grænseværdi skabelon ................................ 5
Alfabetisk oversigt
A
abs() ..............................................................6
amortTbl() .................................................... 6
and ................................................................6
angle() ..........................................................7
ANOVA ......................................................... 7
ANOVA2-way ............................................... 8
Ans ..............................................................10
approx() ......................................................10
approxRational() ........................................ 10
arcLen() .......................................................10
augment() ................................................... 10
avgRC() ....................................................... 11
B
bal() .............................................................11
4Base2 .........................................................12
4Base10 .......................................................12
4Base16 .......................................................12
binomCdf() ................................................. 13
binomPdf() ................................................. 13
C
ceiling() .......................................................13
cFactor() ......................................................13
char() ...........................................................14
charPoly() ....................................................14
2
2way ........................................................14
c
2
Cdf() ........................................................ 15
c
2
GOF ......................................................... 15
c
2
Pdf() ........................................................ 15
c
ClearAZ ....................................................... 16
ClrErr .......................................................... 16
colAugment() ............................................. 16
colDim() ...................................................... 16
colNorm() ................................................... 16
comDenom() .............................................. 17
conj() .......................................................... 17
constructMat() ........................................... 18
CopyVar ...................................................... 18
corrMat() .................................................... 18
4cos ............................................................. 19
cos() ............................................................ 19
cosê() .......................................................... 20
cosh() .......................................................... 21
coshê() ........................................................ 21
cot() ............................................................ 21
cotê() .......................................................... 22
coth() .......................................................... 22
cothê() ........................................................ 22
count() ........................................................ 22
countif() ..................................................... 23
crossP() ....................................................... 23
csc() ............................................................. 23
cscê() ........................................................... 24
csch() ........................................................... 24
cschê() ......................................................... 24
cSolve() ....................................................... 24
CubicReg .................................................... 26
cumSum() ................................................... 27
Cycle ........................................................... 27
4Cylind ........................................................ 27
cZeros() ....................................................... 28
D
dbd() ........................................................... 29
4DD ............................................................. 30
4Decimal ..................................................... 30
Define ......................................................... 30
Define LibPriv ............................................ 31
Define LibPub ............................................ 32
DelVar ........................................................ 32
deSolve() .................................................... 32
det() ............................................................ 34
diag() .......................................................... 34
dim() ........................................................... 34
Disp ............................................................. 35
4DMS ........................................................... 35
dominantTerm() ........................................ 36
dotP() .......................................................... 36
E
e^() ............................................................. 37
eff() ............................................................. 37
eigVc() ........................................................ 37
eigVl() ......................................................... 38
Else ............................................................. 38
ElseIf ........................................................... 38
iii
EndFor .........................................................38
EndFunc ......................................................38
EndIf ............................................................38
EndLoop ......................................................38
EndPrgm .....................................................38
EndTry .........................................................38
EndWhile ....................................................39
exact() .........................................................39
Exit ..............................................................39
4exp .............................................................39
exp() ............................................................39
exp4liste() ....................................................40
expand() ......................................................40
expr() ...........................................................41
ExpReg ........................................................41
F
factor() ........................................................42
FCdf() ..........................................................43
Fill ................................................................43
FiveNumSammendrag ................................43
floor() ..........................................................44
fMax() .........................................................44
fMin() ..........................................................45
For ...............................................................45
format() ......................................................45
fPart() ..........................................................46
FPdf() ..........................................................46
freqTable4list() ............................................46
frequency() .................................................46
FTest_2Samp ..............................................47
Func .............................................................47
G
gcd() ............................................................48
geomCdf() ...................................................48
geomPdf() ...................................................48
getDenom() ................................................48
getLangInfo() .............................................49
getMode() ...................................................49
getNum() ....................................................50
getVarInfo() ................................................50
Goto ............................................................51
4Grad ...........................................................51
I
identity() .....................................................51
If ..................................................................51
ifFn() ............................................................53
imag() ..........................................................53
ImpDif() .......................................................53
Indirection ..................................................53
inString() .....................................................54
int() .............................................................54
intDiv() ........................................................54
integrate .....................................................54
2
() .........................................................54
invc
invF() ...........................................................54
invNorm() ....................................................54
invt() ............................................................55
iPart() ..........................................................55
irr() ..............................................................55
isPrime() ......................................................55
L
Lbl ............................................................... 56
lcm() ............................................................ 56
left() ............................................................ 56
libShortcut() ............................................... 57
limit() eller lim() ......................................... 57
LinRegBx ..................................................... 58
LinRegMx ................................................... 58
LinRegtIntervaller ...................................... 59
LinRegtTest ................................................ 60
@list() ........................................................... 61
list4mat() ..................................................... 61
4ln ................................................................ 61
ln() .............................................................. 62
LnReg .......................................................... 62
Local ........................................................... 63
log() ............................................................ 63
4logbase ...................................................... 64
Logistic ....................................................... 64
LogisticD ..................................................... 65
Loop ............................................................ 66
LU ................................................................ 66
M
mat4list() ..................................................... 67
max() ........................................................... 67
mean() ........................................................ 67
median() ..................................................... 67
MedMed ..................................................... 68
mid() ........................................................... 68
min() ........................................................... 69
mirr() ........................................................... 69
mod() .......................................................... 70
mRow() ....................................................... 70
mRowAdd() ................................................ 70
MultReg ...................................................... 70
MultRegIntervals ....................................... 71
MultRegTests ............................................. 71
N
nCr() ............................................................ 72
nDeriv() ....................................................... 73
newList() ..................................................... 73
newMat() .................................................... 73
nfMax() ....................................................... 73
nfMin() ....................................................... 73
nInt() ........................................................... 74
nom() .......................................................... 74
norm() ......................................................... 74
normalLine() ............................................... 74
normCdf() ................................................... 75
normPdf() ................................................... 75
not .............................................................. 75
nPr() ............................................................ 76
npv() ........................................................... 76
nSolve() ....................................................... 76
O
OneVar ....................................................... 77
or ................................................................ 78
ord() ............................................................ 78
iv
P
P4Rx() ...........................................................78
P4Ry() ...........................................................79
PassErr .........................................................79
piecewise() ..................................................79
poissCdf() .................................................... 79
poissPdf() ....................................................80
4Polar ..........................................................80
polyCoeffs() ................................................ 80
polyDegree() .............................................. 81
polyEval() .................................................... 81
polyGcd() .................................................... 81
polyQuotient() ........................................... 82
polyRemainder() ........................................ 82
PowerReg ...................................................83
Prgm ...........................................................84
Product (PI) ................................................. 84
product() ..................................................... 84
propFrac() ................................................... 84
Q
QR ...............................................................85
QuadReg .....................................................86
QuartReg ....................................................86
R
R4Pq() ..........................................................87
R4Pr() ...........................................................87
4Rad ............................................................. 88
rand() .......................................................... 88
randBin() ..................................................... 88
randInt() ..................................................... 88
randMat() ................................................... 88
randNorm() ................................................. 88
randPoly() ................................................... 89
randSamp() ................................................. 89
RandSeed .................................................... 89
real() ...........................................................89
4Rect ............................................................89
ref() .............................................................90
remain() ......................................................90
Return ......................................................... 91
right() ..........................................................91
root() ...........................................................91
rotate() .......................................................91
round() ........................................................ 92
rowAdd() .................................................... 92
rowDim() ....................................................92
rowNorm() .................................................. 93
rowSwap() .................................................. 93
rref() ............................................................93
S
sec() .............................................................93
sec/() ...........................................................94
sech() ...........................................................94
sechê() ......................................................... 94
seq() ............................................................94
series() .........................................................95
setMode() ................................................... 96
shift() ..........................................................97
sign() ...........................................................97
simult() ....................................................... 98
4sin .............................................................. 98
sin() ............................................................. 99
sinê() ........................................................... 99
sinh() ......................................................... 100
sinhê() ....................................................... 100
SinReg ...................................................... 101
solve() ....................................................... 101
SortA ........................................................ 103
SortD ........................................................ 104
4Sphere ..................................................... 104
sqrt() ......................................................... 104
stat.results ................................................ 105
stDevPop() ................................................ 106
stDevSamp() ............................................. 106
stat.values ................................................ 106
Stop .......................................................... 107
Store ......................................................... 107
string() ...................................................... 107
subMat() ................................................... 107
Sum (Sigma) ............................................. 107
sum() ......................................................... 108
sumIf() ...................................................... 108
system() .................................................... 108
T
T (transponere) ........................................ 109
tan() .......................................................... 109
tanê() ........................................................ 110
tangentLine() ........................................... 110
tanh() ........................................................ 110
tanhê() ...................................................... 111
taylor() ...................................................... 111
tCdf() ........................................................ 112
tCollect() ................................................... 112
tExpand .................................................... 112
Then ......................................................... 112
tInterval .................................................... 112
tInterval_2Samp ....................................... 113
tmpCnv() .................................................. 114
@tmpCnv() ................................................ 114
tPdf() ........................................................ 114
trace() ....................................................... 115
Try ............................................................. 115
tTest .......................................................... 116
tTest_2Samp ............................................. 116
tvmFV() ..................................................... 117
tvmI() ........................................................ 117
tvmN() ...................................................... 117
tvmPmt() .................................................. 117
tvmPV() ..................................................... 117
TwoVar ..................................................... 118
U
unitV() ...................................................... 119
V
varPop() .................................................... 120
varSamp() ................................................. 120
W
when() ...................................................... 120
While ........................................................ 121
v
“With” ......................................................121
X
xor .............................................................121
Z
zeros() .......................................................122
zInterval ....................................................123
zInterval_1Prop ........................................124
zInterval_2Prop ........................................124
zInterval_2Samp .......................................125
zTest ..........................................................125
zTest_1Prop ..............................................126
zTest_2Prop ..............................................126
zTest_2Samp .............................................127
Symboler
+ (adder) ...................................................128
N(subtraher) ..............................................128
·(multiplicer) ...........................................129
à (divider) .................................................129
^ (potens) ..................................................130
2
(kvadrat) ...............................................131
x
.+ (punktum plustegn) .............................131
.. (punktum minus.) .................................131
·(punktum mult.) ...................................131
.
. / (punktum divider) ................................132
.^ (punktum potens) ................................132
ë(neger) ....................................................132
% (procent) ..............................................133
= (lig med) ................................................133
ƒ (forskellig fra) .......................................134
< (mindre end) ..........................................134
{ (mindre end eller lig med) ....................134
> (større end) ............................................134
| (større end eller lig med) ...................... 135
! (fakultet) ................................................ 135
& (tilføj) .................................................... 135
d() (differentialkvotient) ......................... 135
‰() (integrer) .............................................. 135
‡() (kvadratrod) ....................................... 136
Π() (produkt) ............................................ 137
G() (sum) ................................................... 137
GInt() ......................................................... 138
GPrn() ........................................................ 139
# (henvisning) .......................................... 139
í (videnskabelig notation) ...................... 139
G (nygrader) ............................................. 140
ô(radian) ................................................... 140
¡ (grader) .................................................. 140
¡, ', '' (grader/minutter/sekunder) ........... 140
(vinkel) .................................................. 141
' (mærke) .................................................. 141
_ (lavtstillet linje) ..................................... 141
4 (konverter) ............................................. 142
10^() .......................................................... 142
^ê (reciprok) ............................................. 142
| (“with”) .................................................. 143
& (lagring) ................................................ 143
:= (tildel) ................................................... 144
© (kommentar) ........................................ 144
0b, 0h ........................................................ 144
Fejlkoder og fejlmeddelelser
Oplysninger om TI-
produktservice og garanti
vi
TI-Nspire™
Denne vejledning indeholder lister over de skabeloner, funktioner, kommandoer og
operatorer, der er tilgængelige til beregning af matematiske udtryk.
CAS Opslagsvejledning
Udtryksskabeloner
Udtryksskabeloner er en nem metode til at indsætte matematiske udtryk i matematisk
standardnotation. Når du indsætter en skabelon, optræder den i indtastningslinjen med små
blokke på positioner, hvor du kan indsætte elementer. En markør viser, hvilket element, du kan
indsætte.
Anvend piletasten eller tryk på
en værdi eller et udtryk for hvert element. Tryk på
udtrykket.
Brøkskabelon
Bemærk: Se også / (divider), side 129.
e for at flytte markøren til hvert elements position, og skriv
· eller /· for at beregne
/p-taster
Eksempel:
Eksponentskabelon
Bemærk: Skriv første værdi, tryk på l, og skriv derefter
eksponenten. Tryk på højrepilen (¢) for at hente markøren tilbage til
basislinjen
Bemærk: Se også ^ (potens), side 130.
Kvadratrodsskabelon
Bemærk: Se også
Nte rod-skabelon
Bemærk: Se også root(), side 91.
‡
() (kvadratrod), side 136.
l-tast
Eksempel:
/q-taster
Eksempel:
/l-taster
Eksempel:
TI-Nspire™ CAS Opslagsvejledning 1
e ekponentskabelon
Den naturlige eksponentialfunktion e opløftet til en potens
Bemærk: Se også e^(), side 37.
u-taster
Eksempel:
Log-skabelon
Beregner logaritmen med et angivet grundtal. Ved 10-talslogarit men,
der er standard, udelades grundtallet.
Bemærk: Se også log(), side 63.
Stykkevis-skabelon (2 stykker)
Gør det muligt at oprette udtryk og betingelser for en stykkevis
funktion med to stykker.- Du kan tilføje et stykke ved at klikke på
skabelonen og gentage skabelonen.
Bemærk: Se også piecewise(), side 79.
Stykkevis-skabelon (N stykker)
Gør det muligt at oprette udtryk og betingelser for en stykkevis
funktion med N- stykker. Beder om N.
/s-tasten
Eksempel:
Katalog >
Eksempel:
Katalog >
Eksempel:
Se eksemplet med stykkevis-skabelonen (2 stykker).
Bemærk: Se også piecewise(), side 79.
2TI-Nspire™ CAS Opslagsvejledning
Skabelon til system med 2 ligninger
Opretter et ligningssystem med to ligninger. Du kan tilføje en række i
et eksisterende system ved at klikke i skabelonen og gentage
skabelonen.
Bemærk: Se også system(), side 108.
Katalog >
Eksempel:
Skabelon til system med N ligninger
Gør det muligt at oprette et system af N ligninger. Beder om N.
Bemærk: Se også system(), side 108.
Absolut værdi-skabelon
Bemærk: Se også abs(), side 6.
dd°mm’ss.ss’’-skabelon
Her kan du indtaste vinkler i gg°mm’ss.ss’’ format, hvor gg er
antallet af decimalgrader, mm er antallet af minutter, og ss.ss
antallet af sekunder.
Matrix-skabelon (2 x 2)
Katalog >
Eksempel:
Se eksemplet med ligningssystemskabelonen (2-ligninger).
Katalog >
Eksempel:
Katalog >
Eksempel:
Katalog >
Eksempel:
Opretter en matrix 2 x 2.
Matrix-skabelon (1 x 2)
Eksempel:
.
Katalog >
TI-Nspire™ CAS Opslagsvejledning 3
Matrix-skabelon (2 x 1)
Katalog >
Eksempel:
Matrix-skabelon (m x n)
Skabelonen vises, efter at du er blevet bedt om at angive antallet af
rækker og kolonner.
Bemærk: Hvis du opretter en matrix med mange rækker og
kolonner, kan det tage et øjeblik, før den kommer frem.
Sum-skabelon (G)
Produkt-skabelon (Π)
Katalog >
Eksempel:
Katalog >
Eksempel:
Katalog >
Eksempel:
Bemærk: Se også Π() (produkt), side 137.
Skabelon til differentialkvotient af første orden
Bemærk: Se også
d() (differentialkvotient)
, side 135.
Eksempel:
Katalog >
4TI-Nspire™ CAS Opslagsvejledning
Skabelon til differentialkvotient af Nte orden
Katalog >
Eksempel:
Bemærk: Se også
d() (differentialkvotient)
, side 135.
Bestemt integral skabelon
Bemærk: Se også ‰() integrate(), side 135.
Ubestemt integralskabelon
Bemærk: Se også ‰() integrate(), side 135.
Grænseværdi skabelon
Anvend N eller (N) til grænseværdi fra venstre. Anvend + til
grænseværdi fra højre.
Bemærk: Se også limit(), side 57.
Katalog >
Eksempel:
Katalog >
Eksempel:
Katalog >
Eksempel:
TI-Nspire™ CAS Opslagsvejledning 5
Alfabetisk oversigt
Elementer, hvis navne ikke er alfabetiske (som f.eks. +, ! og >), er anført sidst i dette afsnit,
startende på side 128. Medmindre andet er angivet, udføres alle eksempler i dette afsnit i
standard nulstillingstilstand, og alle variable antages at være ikke-defineret.
A
abs()
abs(Udtr1) ⇒ udtryk
abs(
Liste1) ⇒ liste
abs(Matrix1) ⇒ matrix
Returnerer den absolutte værdi af argumentet.
Bemærk: Se også Absolut værdi-skabelon, side 3.
Hvis argumentet er et komplekst tal, returneres tallets modulus.
Bemærk: Alle udefinerede variable behandles som reelle variable.
amortTbl()
amortTbl(NPmt,N,I,PV, [Pmt], [FV], [PpY], [CpY], [PmtAt],
afrundVærdi]) ⇒ matrix
[
Amortiseringsfunktion, der returnerer en matrix som en
amortiseringstabel for et sæt af TVM-argumenter.
NPmt er antallet af betalinger, der skal inkluderes i tabellen. Tabellen
starter med den første betaling.
N, I, PV, Pmt, FV, PpY, CpY og PmtAt er beskrevet i tabellen over
TVM-argumenter på side 117.
• Hvis du udelader Pmt, sættes den som standard til
Pmt=tvmPmt(N,I,PV,FV,PpY,CpY,PmtAt).
• Hvis du udelader FV, sættes FV=0 som standard.
• Standardværdierne for PpY, CpY og PmtAt er de samme som for
TVM-funktionerne.
afrundVærdi angiver antallet af decimaler til afrunding.
Standardværdi=2.
Kolonnerne i resultatmatricen er i denne rækkefølge:
Betalingsnummer, beløb betalt til renter, beløb betalt til hovedstol og
saldo.
Saldoen, der vises i række n, er saldoen efter betaling n.
Du kan bruge outputmatricen som input for de andre
amortiseringsfunktioner GInt() og GPrn(), side 138 og bal(), side
11.
Katalog
Katalog
>
>
and
Boolsk Udtr1 and Boolsk Udtr2
⇒ Boolsk udtryk
Boolsk Liste1 and Boolsk Liste2 ⇒ Boolsk liste
Boolsk Matrix1 and Boolsk Matrix2 ⇒ Boolsk matrix
Returnerer true eller false eller en forenklet form af den oprindelige
indtastning.
Katalog
>
6TI-Nspire™ CAS Opslagsvejledning
and
Heltal1 and Heltal2 ⇒ heltal
Sammenligner to heltal bit for bit med en
konverteres begge heltal til 64-bit binære tal med fortegn. Når de
tilsvarende bits sammenlignes, er resultatet 1, hvis begge bits er 1.
Ellers er resultatet 0. Den returnerede værdi repræsenterer bitresultaterne og vises i overensstemmelse med den valgte
talsystemtilstand.
Du kan indtaste heltallene i ethvert talsystem. Til binære eller
hexadecimale indtastninger skal du som præfiks benytte henholdsvis
0b eller 0h. Uden præfiks behandles heltallene som decimaltal
(10 talssystem).
Hvis du indtaster et decimalt heltal, der er for stort til en 64-bit binær
form med fortegn, anvendes en symmetrisk modulooperation til at
bringe værdien ind i det korrekte område.
and-operation. Internt
Katalog
>
I hexadecimal tilstand:
Vigtigt: Tallet nul, ikke bogstavet O.
I binær tilstand:
I decimal tilstand:
Bemærk: En binær indtastning kan have op til 64 cifre
(præfikset 0b ikke medregnet). En hexadecimal indtastning kan
have op til 16 cifre.
angle()
angle(Udtr1) ⇒ udtryk
Returnerer vinklen på argumentet og fortolker argumentet som et
komplekst tal.
Bemærk: Alle udefinerede variable behandles som reelle variable.
angle(Liste1) ⇒ liste
angle(Matrix1) ⇒ matrix
Returnerer en liste eller matrix med vinkler af elementerne i Liste1
eller matrix1, hvor hvert element fortolkes som et komplekst tal, der
repræsenterer et todimensionalt rektangulært koordinatpunkt.
ANOVA
ANOVA Liste1,Liste2[,Liste3,...,Liste20][,Flag]
Udfører envejsanalyse af varians til sammenligning af middelværdier
for to til 20 populationer. En sammenfatning af resultaterne lagres i
variablen stat.results. (Se side 105.)
Flag=0 for data, Flag=1 for statistik
I vinkeltilstanden Grader:
I vinkeltilstanden Nygrader:
I vinkeltilstanden Radian:
Katalog
Katalog
>
>
Output-variabel Beskrivelse
stat.F Værdien for F-statistik
stat.PVal Mindste signifikansniveau, ved hvilket nul-hypotesen kan forkastes
stat.df Frihedsgrader i grupperne
TI-Nspire™ CAS Opslagsvejledning 7
Output-variabel Beskrivelse
stat.SS Kvadratsum i grupperne
stat.MS Middelkvadrat for grupperne
stat.dfError Frihedsgrader for fejl
stat.SSError Kvadratsum for fejlene
stat.MSError Middelkvadrat for fejlene
stat.sp Puljet standardafvigelse
stat.xbarlist Gennemsnit af input for listerne
stat.CLowerList 95% konfidensintervaller for middelværdien for hver inputliste
stat.CUpperList 95% konfidensintervaller for middelværdien for hver inputliste
ANOVA2-way
ANOVA2way Liste1,Liste2[,Liste3…,Liste20][,levRow]
Beregner en tovejsanalyse af varians til sammenligning af
middelværdier for to til tyve populationer. En sammenfatning af
resultaterne lagres i variablen stat.results. (Se side 105.)
levRow=0 for Blok
levRow=2,3,...,Læn-1, for Tofaktor, hvor
Læn=længde(Liste1)=længde(Liste2) = … = længde(Liste10)
og Læn / levRow ∈ {2,3,…}
Output: Blokdesign
Output-variabel Beskrivelse
stat.FF statistik for kolonnefaktor
stat.PVal Mindste signifikansniveau, ved hvilket nul-hypotesen kan forkastes
stat.df Frihedsgrader i kolonnefaktoren
stat.SS Kvadratsum for kolonnefaktoren
stat.MS Middelkvadrat for kolonnefaktoren
stat.FBlok F statistik for faktor
stat.PValBlock Mindste sandsynlighed, ved hvilken nul-hypotesen kan forkastes
stat.dfBlock Frihedsgrader for faktoren
stat.SSBlock Kvadratsum for faktoren
stat.MSBlock Middelkvadrat for faktoren
stat.dfError Frihedsgrader for fejl
stat.SSError Kvadratsum for fejlene
stat.MSError Middelkvadrat for fejlene
stat.s Standardafvigelse for fejlen
Katalog
>
8TI-Nspire™ CAS Opslagsvejledning
KOLONNEFAKTOR Output
Output-variabel Beskrivelse
stat.Fcol F statistik for kolonnefaktor
stat.PValCol Sandsynlighedsværdi for kolonnefaktoren
stat.dfCol Frihedsgrader i kolonnefaktoren
stat.SSCol Kvadratsum for kolonnefaktoren
stat.MSCol Middelkvadrat for kolonnefaktoren
RÆKKEFAKTOR Output
Output-variabel Beskrivelse
stat.Frow F statistik for rækkefaktoren
stat.PValRow Sandsynlighedsværdi for rækkefaktoren
stat.dfRow Frihedsgrader for rækkefaktoren
stat.SSRow Kvadratsum for rækkefaktoren
stat.MSRow Kvadraternes middelværdi for rækkefaktoren
INTERAKTION-output
Output-variabel Beskrivelse
stat.FInteract F statistik for interaktionen
stat.PValInteract Sandsynlighedsværdi for interaktionen
stat.dfInteract Frihedsgrader for interaktionen
stat.SSInteract Kvadratsum for interaktionen
stat.MSInteract Middelkvadrat for interaktionen
FEJL-output
Output-variabel Beskrivelse
stat.dfError Frihedsgrader for fejl
stat.SSError Kvadratsum for fejlene
stat.MSError Middelkvadrat for fejlene
s Standardafvigelse for fejlen
TI-Nspire™ CAS Opslagsvejledning 9
Ans
Ans ⇒ værdi
Returnerer resultatet af de sidst beregnede udtryk.
/v
-tasten
approx()
approx(Udtr1) ⇒ udtryk
Returnerer beregningen af argumentet som et udtryk med decimale
værdier, når det er muligt, uanset den aktuelle indstilling af Auto/
approks
.
Dette svarer til at indtaste argumentet og trykke på
approx(Liste1) ⇒ liste
approx(Matrix1) ⇒ matrix
Returnerer en liste eller matrix, hvor hvert element er beregnet til en
decimalværdi, hvor det er muligt.
approxRational()
approxRational(Udtr[, tol]) ⇒ udtryk
approxRational(Liste[, tol]) ⇒ liste
approxRational(Matrix[, tol]) ⇒ matrix
Returnerer argumentet som en brøk med en tolerance på tol. Hvis tol
udelades, anvendes en tolerance på 5.E-14.
arcLen()
arcLen(Udtr1,Var ,Start,S) ⇒ udtryk
Returnerer buelængden for Udtr1 fra Start til Slut med hensyn til
variablen Var .
Buelængden beregnes som et integral, der forudsætter er
funktionsdefinition.
/
·.
Katalog
Katalog
Katalog
>
>
>
arcLen(Liste1,Var ,Start,Slut) ⇒ liste
Returnerer en liste med buelængder for hvert element i Liste1 fra
Start til Slut med hensyn til Var .
augment()
augment(Liste1, Liste2) ⇒ liste
Returnerer en ny liste, der er liste2 føjet til enden af Liste1.
Katalog
>
10 TI-Nspire™ CAS Opslagsvejledning
augment()
augment(Matrix1, Matrix2) ⇒ matrix
Returnerer en ny matrix, der er Matrix2 føjet til Matrix1. Når tegnet
“,” anvendes, skal matricerne have lige store rækkedimensioner, og
Matrix2 føjes til Matrix1 som nye kolonner. Ændrer ikke Matrix1
eller Matrix2.
Katalog
>
avgRC()
avgRC(Udtr1, Var [=Værdi] [, H]) ⇒ udtryk
avgRC(Udtr1, Var [=Værdi] [, Liste1]) ⇒ liste
avgRC(Liste1, Va r [=Værdi] [, H]) ⇒ liste
avgRC(Matrix1, Var [=Værdi] [, H]) ⇒ matrix
Returnerer den fremadrettede differenskvotient (gennemsnitlig
ændringshastighed).
Udtr1 kan være et brugerdefineret funktionsnavn (se Func).
Når værdi er angivet, tilsidesætter den alle forudgående
variabeltildelinger eller alle “således at” substitutioner for variablen.
H er trinværdien. Hvis H udelades, er standardværdien 0,001.
Bemærk, at den lignende funktion nDeriv() anvender den centrale
differenskvotient.
B
bal()
bal(NPmt,N,I,PV,[Pmt], [FV], [PpY], [CpY], [PmtAt],
afrundVærdi]) ⇒ værdi
[
bal(NPmt,amortTabel) ⇒ værdi
Amortiseringsfunktion, der beregner saldo efter en angivet betaling.
N, I, PV, Pmt, FV, PpY, CpY og PmtAt er beskrevet i tabellen over
TVM-argumenter på side 117.
NPmt angiver betalingsnummeret, hvorefter du vil have dataene
beregnet.
N, I, PV, Pmt, FV, PpY, CpY og PmtAt er beskrevet i tabellen over
TVM-argumenter på side 117.
• Hvis du udelader Pmt, bliver den som standard
Pmt=tvmPmt(N,I,PV,FV,PpY,CpY,PmtAt).
• Hvis du udelader FV, bliver den som standard FV=0.
• Standardværdierne for PpY, CpY og PmtAt er de samme som for
TVM-funktionerne.
afrundVærdi angiver antallet af decimaler til afrunding.
Standardværdi=2.
bal(NPmt,amortTabel) beregner saldoen efter betaling nummer
NPmt, baseret på amortiseringstabel amortTabel. amortTabelargumentet skal være en matrix i formen beskrevet under
amortTbl(), side 6.
Bemærk: Se også GInt() og GPrn(), side 138.
Katalog
Katalog
>
>
TI-Nspire™ CAS Opslagsvejledning 11
Base2
4
4Base2 ⇒ heltal
Heltal1
Konverterer Heltal1 til et binært tal. Binære eller hexadecimale tal
har altid henholdsvis 0b eller 0h som præfiks.
0b binærtTal
0h hexadecimaltTal
Tallet nul, ikke bogstavet O, efterfulgt af b eller h.
Et binært tal kan have op til 64 cifre. Et hexadecimalt tal kan have op
til 16.
Uden præfiks behandles Heltal1 som decimaltal (10 talssystem).
Resultatet vises som binært uanset tilstanden for talsystem.
Hvis du indtaster et decimalt heltal, der er for stort til en 64-bit binær
form med fortegn, anvendes en symmetrisk modulo-operation til at
bringe værdien ind i det korrekte område.
Base10
4
Heltal1 4Base10 ⇒ heltal
Konverterer Heltal1 til et decimaltal (i titalssystemet). Binære eller
hexadecimale indtastninger skal altid have hhv. 0b eller 0h som
præfiks.
0b binærtTal
0h hexadecimaltTal
Tallet nul, ikke bogstavet O, efterfulgt af b eller h.
Et binært tal kan have op til 64 cifre. Et hexadecimalt tal kan have op
til 16.
Uden præfiks behandles Heltal1 som decimaltal. Resultatet vises
som decimaltal uanset tilstanden for talsystem.
Base16
4
Heltal1 4Base16 ⇒ heltal
Konverterer Heltal1 til et hexadecimalt tal. Binære eller
hexadecimale tal har altid henholdsvis 0b eller 0h som præfiks.
0b binærtTal
0h hexadecimaltTal
Tallet nul, ikke bogstavet O, efterfulgt af b eller h.
Et binært tal kan have op til 64 cifre. Et hexadecimalt tal kan have op
til 16.
Uden præfiks behandles Heltal1 som decimaltal (10-talssystem).
Resultatet vises som hexadecimalt uanset tilstanden for talsystem.
Hvis du indtaster et decimalt heltal, der er for stort til en 64-bit binær
form med fortegn, anvendes en symmetrisk modulo-operation til at
bringe værdien ind i det korrekte område.
Katalog
Katalog
Katalog
>
>
>
12 TI-Nspire™ CAS Opslagsvejledning
binomCdf()
binomCdf(n,p,nedreGrænse,øvreGrænse) ⇒ tal hvis
nedreGrænse og øvreGrænse er tal, liste if nedreGrænse og
øvreGrænse er lister
binomCdf(n,p,øvreGrænse) ⇒ tal hvis øvreGrænse er et tal,
liste hvis øvreGrænse er en liste
Beregner den kumulerede sandsynlighed for den diskrete
binomialfordeling med n antal forsøg og sandsynligheden p for
succes ved hvert forsøg.
øvreGrænse), sæt nedreGrænse=0
For P(X
Katalog
>
binomPdf()
binomPdf(n,p[,XVærdi]) ⇒ tal
binomPdf(n,p) ⇒ tal
binomPdf(n,p,XVal) ⇒ tal hvis XVærdi er et tal, liste hvis
XVærdi er en liste
Beregner en sandsynlighed ved XVærdi for den diskrete
binomialfordeling med n antal forsøg og sandsynligheden p for
succes ved hvert forsøg.
C
ceiling()
ceiling(Udtr1) ⇒ heltal
Returnerer det nærmeste heltal, der er ‚ argumentet.
Argumentet kan være et reelt eller komplekst tal.
Bemærk: Se også floor().
ceiling(Liste) ⇒ liste
ceiling(Matrix1) ⇒ matrix
Returnerer en liste eller matrix med oprunding anvendt på hvert
element.
cFactor()
cFactor(Udtr1[,Var ]) ⇒ udtryk
cFactor(Liste1[,Va r]) ⇒ liste
cFactor(Matrix1[,Var ]) ⇒ matrix
cFactor(Udtr1) returnerer Udtr1 opløst i faktorer med hensyn til
alle dens variable over en fællesnævner.
Udtr1 opløses så meget som muligt i faktorer af 1. grad, også selv om
dette indfører nye ikke-relle tal. Denne mulighed er velegnet, hvis du
ønsker opløsning i faktorer med hensyn til mere end en variabel.
Katalog
Katalog
Katalog
>
>
>
TI-Nspire™ CAS Opslagsvejledning 13
cFactor()
cFactor(Udtr1,Var ) returnerer Udtr1 opløst i faktorer med hensyn
til variablen Va r.
Udtr1 opløses så meget som muligt i faktorer mod faktorer af 1. grad
i Va r, med mulige ikke-reelle konstanter, også selvom det indfører
irrationale konstanter eller deludtryk, der er irrationale i andre
variable.
Faktorerne og deres led sorteres med Va r som hovedvariabel. Ens
potenser af var samles i hver faktor. Medtag Va r, hvis opløsning i
faktorer kun er nødvendig med hensyn til den pågældende variabel,
og du er villig til at acceptere irrationale udtryk i alle andre variable
for at øge opløsningen i faktorer med hensyn til Va r . Der kan
forekomme en uforudset faktoropløsning med hensyn til andre
variable.
For automatisk indstilling af Auto/Approks-tilstanden tillader
medtagningen af Va r også en approksimation med koefficienter med
flydende decimal, hvor irrationale koefficienter ikke kan udrykkes
eksplicit og koncist med de indbyggede funktioner. Også når der kun
er en variabel, kan en medtagelse af Va r give en mere komplet
opløsning i faktorer.
Bemærk: Se også factor().
Katalog
>
Du kan se hele resultatet ved at trykke på £ og derefter
anvende ¡ og ¢ til at bevæge markøren.
char()
char(Heltal) ⇒ tegn
Returnerer en tegnstreng med tegnet nummereret Heltal fra
grafregnerens tegnsæt. Det gyldige område for Heltal er 0–65535.
charPoly()
charPoly(kvadratMatrix,Var) ⇒ polynomielt udtryk
charPoly(kvadratMatrix,Udtr) ⇒ polynomielt udtryk
charPoly(kvadratMatrix1,Matrix2) ⇒ polynomium udtryk
Returnerer det karakteristiske polynomium af kvadratMatrix. Det
karakteristiske polynomium af en n×n matrix A, betegnet ved pA(l),
er polynomiet defineret ved
pA(l) = det(l• I NA)
hvor I betegner n×n identitetsmatrixen.
kvadratMatrix1 og kvadratMatrix2 skal have de samme
dimensioner.
2
c
2way
2
c
2way obsMatrix
chi22way obsMatrix
Beregner en c2 test til association på tovejstabellen med tællinger i
den observerede matrix obsMatrix. En sammenfatning af
resultaterne lagres i variablen stat.results. (Se side 105.)
Katalog
Katalog
Katalog
>
>
>
14 TI-Nspire™ CAS Opslagsvejledning
Output-variabel Beskrivelse
stat.c2 Chi-kvadrat stat: sum (observeret - forventet)2/forventet
stat.PVal Mindste signifikansniveau, ved hvilket nul-hypotesen kan forkastes
stat.df Frihedsgrader for Chi-kvadrat stat
stat.ExpMat Matrix med forventet elementtællingstabel, der antager nulhypotese
stat.CompMat Matrix med bidrag til chi-kvadrat elementbidrag
2
c
Cdf()
2
c
Cdf(nedreGrænse,øvreGrænse,df) ⇒ tal hvis nedreGrænse
øvreGrænse er tal, liste hvis nedreGrænse og øvreGrænse er
og
lister
chi2Cdf(
nedreGrænse,øvreGrænse,df) ⇒ tal hvis
nedreGrænse og øvreGrænse er tal, liste hvis nedreGrænse og
øvreGrænse er lister
Beregn c2 sandsynlighedsfordelingen mellem nedreGrænse og
øvreGrænse for de angivne frihedsgrader df.
For P(X øvreGrænse), sæt nedreGrænse=0.
2
c
GOF
2
c
GOF obsListe,forvListe,fg
chi2GOF obsListe,forvListe,fg
Udfører en test for at bekræfte, at måledataene er fra en population,
der er i overensstemmelse med en angivet distribution. obsList er en
liste med antal, og skal indeholde heltal. En sammenfatning af
resultaterne lagres i stat.results variable. (Se side 105.)
Katalog
Katalog
>
>
Output-variabel Beskrivelse
stat.c2 Chi-kvadrat stat: sum((observeret - forventet)2/forventet
stat.PVal Mindste signifikansniveau, ved hvilket nul-hypotesen kan forkastes
stat.df Frihedsgrader for Chi-kvadrat stat
stat.CompList Bidrag til chi-kvadrat elementbidrag
2
c
Pdf()
2
c
Pdf(XVal,df) ⇒ tal hvis XVal er et tal, liste hvis XVal er en
liste
chi2Pdf(
XVal,df) ⇒ tal hvis XVal er et tal, liste, hvis XVal er
en liste
Beregner tæthedsfunktionen (pdf) for c2 fordelingen ved en angivet
XVal-værdi for den angivne frihedsgrad df.
Katalog
>
TI-Nspire™ CAS Opslagsvejledning 15
ClearAZ
ClearAZ
Katalog
>
Sletter alle enkelttegnsvariable i det aktuelle opgaverum.
ClrErr Katalog
ClrErr
Sletter fejlstatus og indstiller systemvariabel errCode til nul.
Else betingelsen i Try...Else...EndTry-blokken bør anvende
ClrErr eller PassErr. Brug ClrErr, hvis fejlen skal behandles eller
ignoreres. Brug PassErr, hvis det ikke er kendt, hvad der skal gøres
ved fejlen, for at sende den til den næste fejlhåndtering. Hvis der ikke
er flere ventende Try...Else...EndTry-fejlhåndteringer, vises
fejldialogboksen som normalt.
Bemærk: Se også PassErr, side 79, og Try, side 115.
Note til indtastning af eksemplet: I Regner-applikationen på
den håndholdte kan du indtaste definitioner over flere linjer ved at
Se et eksempel på ClrErr, i Eksempel 2 under Try-
kommandoen, side 115.
trykke på @ i stedet for · ved slutningen af hver linje. På
computerens tastatur skal du holde Alt nede og trykke på Enter.
colAugment()
colAugment(Matrix1, Matrix2) ⇒ matrix
Returnerer en ny matrix, der er Matrix2 føjet til Matrix1. Matricerne
skal have lige store kolonnedimensioner, og Matrix2 føjes til
Matrix1 som nye rækker. Ændrer ikke Matrix1 eller Matrix2.
colDim()
colDim(Matrix) ⇒ udtryk
Returnerer antallet af kolonner i Matrix.
Bemærk: Se også rowDim().
colNorm()
colNorm(Matrix) ⇒ udtryk
Returnerer maksimum for summerne af de absolutte værdier for
elementerne i kolonnerne i Matrix.
Bemærk: Udefinerede matrixelementer er ikke tilladt. Se også
rowNorm().
Katalog
Katalog
Katalog
>
>
>
16 TI-Nspire™ CAS Opslagsvejledning
comDenom()
comDenom(Udtr1[,Va r]) ⇒ udtryk
comDenom(Liste1[,Var ]) ⇒ liste
comDenom(Matrix1[,Var ]) ⇒ matrix
comDenom(Udtryk1) returnerer en forkortet brøk af en fuldt
udviklet tæller over en fuldt udviklet nævner.
comDenom(Udtr1,Va r) returnerer en brøk med fuldt udviklet
tæller og nævner med hensyn til Va r . Leddene og deres faktorer
sorteres med Var som hovedvariabel. Ens potenser af Var samles. Der
kan være tilfældige opløsninger i faktorer i de samlede koefficienter.
Sammenlignet med at at udelade Va r sparer dette ofte tid,
hukommelse og skærmplads, samtidig med, at det gør udtrykket
mere læseligt. Det gør også de efterfølgende operationer på
resultatet hurtigere og giver mindre risiko for at fylde hukommelsen
op.
Hvis Va r ikke forekommer i Udtr1, comDenom(Udtr1,
returnerer
resultater sparer normalt endnu mere tid, hukommelse og
skærmplads. Sådanne resultater, der er delvist opløst i faktorer, gør
også de efterfølgende operationer på resultatet hurtigere og mindre
tilbøjelige til at fylde hukommelsen op.
Selv hvis der ikke er en nævner, er comden-funktionen ofte et
hurtigt middel til en delvis faktoropløsning, hvis factor() er for
langsom eller bruger hele hukommelsen.
Tip: Indsæt denne comden()-funktionsdefinition og prøv den
rutinemæssigt som et alternativ til comDenom() og factor().
Var ) en brøk med uudviklet tæller og nævner. Sådanne
Katalog
>
conj()
conj(Udtr1) ⇒ udtryk
conj(Liste1) ⇒ liste
conj(Matrix1) ⇒ matrix
Katalog
>
Returnerer kompleks konjugerede af argumentet.
Bemærk: Alle udefinerede variable behandles som reelle variable.
TI-Nspire™ CAS Opslagsvejledning 17
constructMat()
constructMat(Udtr,Var 1 ,Va r2 ,antalRækker,antalKol)
⇒ matrix
Returnerer en matrix baseret på argumenter.
Udtr er et udtryk i variablerne Var 1 og Va r 2 . Elementer i den
resulterende matrix er dannet ved beregning af Udtr for hver forøget
værdi af Var 1 og Va r2 .
Var 1 er automatisk forøget fra
række, Va r2 er forøget fra 1 til antalKol.
1 til antalRækker. Inden for hver
Katalog
>
CopyVar
CopyVar Var 1 , Va r 2
CopyVar Var 1 ., Va r2 .
CopyVar Var 1 , Var 2 kopierer værdien af variablen Var 1 til
variabelen Var 2 , og opretter Var 2 hvis nødvendigt. Variablen Va r 1
skal have en værdi
Hvis Va r1 er navnet på en eksisterende brugerdefineret funktion,
kopieres definitionen af denne funktion til funktionen Va r 2 .
Funktionen Va r1 skal defineres.
Var 1 skal opfylde kravene til navngivning af variable, eller være et
indirekte udtryk, der kan reduceres til et variabelnavn, der opfylder
betingelserne.
CopyVar Var 1 ., Va r2 . kopierer alle elementer af Va r1 .
variabelgruppen til Va r 2. gruppen, og opretter Va r2 . hvis
nødvendigt.
Var 1 . skal være navnet på en eksisterende variabelgruppe, så som
statistikken stat.nn resultater, eller variable dannet ved brug af
LibShortcut()-funktionen. Hvis Va r2 . allerede eksisterer, vil denne
kommando udskifte alle elementer, der er fælles i begge grupper, og
tilføje de elementer, som ikke allerede eksisterer. Hvis en simpel
(ikke-gruppe) variabel med navnet Va r 2 eksisterer, vil der opstå en
fejl.
corrMat()
corrMat(Liste1,Liste2[,…[,Liste20]])
Beregner korrelationsmatricen for den udvidede matr ix [Liste1 Liste2
. . . Liste20].
Katalog
Katalog
>
>
18 TI-Nspire™ CAS Opslagsvejledning
4
cos
4cos
Udtr
Repræsentrer Expr i termer af cosinus. Det er en
konverteringsoperator for visning. Denne operator kan kun anvendes
ved slutningen af indtastningslinjen.
4
cos reducerer alle potenser af
sin(...) modulo 1Ncos(...)^2
således, at alle tilbageværende potenser af cos(...) har eksponenter i
området (0, 2). Således vil resultatet være uden sin(...) hvis, og kun
hvis sin(...) ku optræder i det givne udtryk med lige potenser.
Bemærk: Konverteringsoperatorer understøttes ikke i
vinkeltilstandene Grader eller Nygrader. Før brug skal man sikre at
vinkeltilstanden er indstillet til radianer, og at Udtr ikke indeholder
eksplicit reference til grader eller nygrader.
Katalog
>
cos()
cos(Udtr1) ⇒ udtryk
cos(Liste1) ⇒ list
cos(Udtr1) returnerer cosinus af argumentet som et udtryk.
cos(Liste1) returnerer en liste med cosinus til alle elem enter i Liste1.
Bemærk: Argumentet fortolkes som en vinkel målt i grader,
nygrader eller radianer afhængigt af den aktuelt indstillede
vinkeltilstand. Du kan bruge ó,G ellerôtil midlertidigt at ignorere
vinkeltilstanden.
n-tast
I vinkeltilstanden Grader:
I vinkeltilstanden Nygrader:
I vinkeltilstanden Radian:
TI-Nspire™ CAS Opslagsvejledning 19
cos()
cos(kvadratMatrix1) ⇒ kvadratMatrix
Returnerer matrixcosinus af kvadratMatrix1. Dette er ikke det
samme som at beregne cosinus for hvert element.
Når en skalær funktion f(A) opererer på kvadratMatrix1 (A),
beregnes resultatet efter algoritmen:
Beregn egenværdierne (li) og egenvektorer (Vi) af A.
KvadratMatrix1 skal være diagonaliserbar. Den må heller ikke have
symbolske variable, der ikke er tildelt en værdi.
Dan matricerne:
Derefter A = X B Xêog f(A) = X f(B) Xê. For eksempel cos(A) = X
cos(B) Xê, hvor:
cos (B) =
Alle beregninger udføres aritmetisk med flydende komma.
n-tast
I vinkeltilstanden Radian:
cosê()
cosê(Udtr1) ⇒ udtryk
cosê(Liste1) ⇒ liste
cosê(Udtr1) returnerer den vinkel, hvis cosinus er Udtr1 som et
udtryk.
cosê(Liste1) returnerer en liste med de inverse cosinusværdier for
hvert element af Liste1.
Bemærk: Resultatet returneres som en vinkel i grader eller radianer
afhængigt af den aktuelle vinkeltilstand.
cosê(kvadratMatrix1) ⇒ kvadratMatrix
Returnerer den matrixinverse cosinus af kvadratMatrix1. Dette er
ikke det samme som at beregne den inverse cosinus for hvert
element. Oplysninger om beregningsmetoden findes i cos().
KvadratMatrix1 skal være diagonaliserbar. Resultatet indeholder
altid tal med flydende decimaler.
I vinkeltilstanden Grader:
I vinkeltilstanden Nygrader:
I vinkeltilstanden Radian:
I vinkeltilstanden radian og rektangulært komplekst format:
Du kan se hele resultatet ved at trykke på £ og derefter
anvende ¡ og ¢ til at bevæge markøren.
/n-taster
20 TI-Nspire™ CAS Opslagsvejledning
cosh()
cosh(Udtr1) ⇒ udtryk
cosh(Liste1) ⇒ liste
cosh(Udtr1) returnerer den hyperbolske cosinus af argumentet som
et udtryk.
cosh(Liste1) returnerer en liste med hyperbolsk cosinus for hvert
element i Liste1.
cosh(kvadratMatrix1) ⇒ kvadratMatrix
Returnerer matrix hyperbolsk cosinus af kvadratMatrix1. Dette er
ikke det samme som at beregne den hyperbolske cosinus for hvert
element. Oplysninger om beregningsmetoden findes i
KvadratMatrix1 skal være diagonaliserbar. Resultatet indeholder
altid tal med flydende decimaler.
cos().
I vinkeltilstanden Radian:
Katalog
>
coshê()
coshê(Udtr1) ⇒ udtryk
coshê(Liste1) ⇒ liste
ê
cosh
(Udtr1) returnerer den inverse hyperbolske cosinus af
argumentet som et udtryk.
ê
cosh
(Liste1) returnerer en liste med de inverse hyperbolske
cosinusværdier for hvert element i Liste1.
coshê(kvadratMatrix1) ⇒ kvadratMatrix
Returnerer den matrixinverse hyperbolske cosinus af
kvadratMatrix1. Dette er ikke det samme som at beregne den
inverse hyperbolske cosinus for hvert element. Oplysninger om
beregningsmetoden findes i cos().
KvadratMatrix1 skal være diagonaliserbar. Resultatet indeholder
altid tal med flydende decimaler.
cot()
cot(Udtr1) ⇒ udtryk
cot(Liste1) ⇒ liste
Returnerer cotangens til Udtr1 eller returnerer en liste med
cotangens til alle elementer i Liste1.
Bemærk: Argumentet fortolkes som en vinkel målt i grader,
nygrader eller radianer afhængigt af den aktuelt indstillede
vinkeltilstand. Du kan bruge ó,G ellerôtil midlertidigt at ignorere
vinkeltilstanden.
Katalog
>
I vinkeltilstanden Radian og i rektangulært komplekst format:
Du kan se hele resultatet ved at trykke på £ og derefter
anvende ¡ og ¢ til at bevæge markøren.
Katalog
>
I vinkeltilstanden Grader:
I vinkeltilstanden Nygrader:
I vinkeltilstanden Radian:
TI-Nspire™ CAS Opslagsvejledning 21
cotê()
cotê(Udtr1) ⇒ udtryk
cotê(Liste1) ⇒ liste
Returnerer den vinkel, hvis cotangens er Udtr1, eller returnerer en
liste med den inverse cotangens til hvert element i Liste1.
Bemærk: Resultatet returneres som en vinkel i grader eller radianer
afhængigt af den aktuelle vinkeltilstand.
I vinkeltilstanden Grader:
I vinkeltilstanden Nygrader:
I vinkeltilstanden Radian:
Katalog
>
coth()
coth(Udtr1) ⇒ udtryk
coth(Liste1) ⇒ liste
Returnerer den hyperbolske cotangens til Udtr1 eller returnerer en
liste med den hyperbolske cotangens til alle elementer i Liste1.
cothê()
cothê(Udtr1) ⇒ udtryk
cothê(Liste1) ⇒ liste
Returnerer den inverse hyperbolske cotangens til Udtr1 eller
returnerer en liste med den inverse hyperbolske cotangens til alle
elementer i Liste1.
count()
count(Værdi1ellerListe1 [,Værdi2ellerListe2 [,...]]) ⇒ værdi
Returnerer det akkumulerede antal af alle elementer i argumenterne,
der evalueres til numeriske værdier.
Hvert argument kan være et udtryk, en værdi, en liste eller en matrix.
Du kan blande datatyper og anvende argumenter med forskellige
dimensioner.
For lister, matricer eller celleområder evalueres hvert element for at
bestemme, om det skal inkluderes i tællingen.
I applikationen Lister og regneark kan du anvende et celleområde i
stedet for ethvert argument.
Katalog
>
Katalog
>
Katalog
>
I det sidste eksempel tælles kun 1/2 og 3+4*i. De resterende
argumenter evalueres ikke til numeriske værdier, hvis det
antages at x er udefineret.
22 TI-Nspire™ CAS Opslagsvejledning
countif()
countif(Liste,Kriterie) ⇒ værdi
Returnerer det akkumulerede antal af alle elementer i Liste, der
opfylder de angivne Kriterie.
Kriterie kan være:
• En værdi, et udtryk eller en streng. For eksempel tæller 3 kun de
elementer i Liste, der reduceres til værdien 3.
• Et Boolsk udtryk, der indeholder symbolet ? som pladsholder for
hvert element. For eksempel ?<5 tæller kun de elementer i Liste,
der er mindre end 5.
I applikationen Lister og regneark kan du anvende et celleområde i
stedet for Liste.
Bemærk: Se også sumIf(), side 108, og frequency(), side 46.
Katalog
>
Tæller antallet af elementer lig med 3.
Tæller antallet af elementer lig med “def.”
Tæller antallet af elementer lig med x; dette eksempel antager,
at variablen x er udefineret.
Tæller 1 og 3.
Tæller 3, 5 og 7.
Tæller 1, 3, 7 og 9.
crossP()
crossP(Liste1, Liste2) ⇒ liste
Returnerer vektorproduktet af Liste1 og liste2 som en liste.
Liste1 og Liste2 skal have ens dimension, og dimensionen skal være
2 eller 3.
crossP(Vektor1, Vektor2) ⇒ vektor
Returnerer en række eller kolonnevektor (afhængigt af
argumenterne), der er vektorproduktet af Vektor1 og Vektor2.
Både Vektor1 og Vektor2 skal være rækkevektorer, eller begge skal
være kolonnevektorer. Begge vektorer skal have ens dimension, og
dimensionen skal være enten 2 eller 3.
csc()
csc(Udtr1) ⇒ udtryk
csc(Liste1) ⇒ liste
Returnerer cosecansen til Udtr1 eller returnerer en liste med
cosecansen til alle elementer i Liste1.
I vinkeltilstanden Grader:
I vinkeltilstanden Nygrader:
I vinkeltilstanden Radian:
Katalog
Katalog
>
>
TI-Nspire™ CAS Opslagsvejledning 23
cscê()
cscê(Udtr1) ⇒ udtryk
cscê(Liste1) ⇒ liste
Returnerer den vinkel, hvis cosecans er Udtr1, eller returnerer en liste
med den inverse cosecans til de enkelte elementer på Liste1.
Bemærk: Resultatet returneres som en vinkel i nygrader eller
radianer afhængigt af den aktuelle vinkeltilstand.
I vinkeltilstanden Grader:
I vinkeltilstanden Nygrader:
I vinkeltilstanden Radian:
Katalog
>
csch()
csch(Udtr1) ⇒ udtryk
csch(Liste1) ⇒ liste
Returnerer den hyperbolske cosecans til Udtr1 eller returnerer en liste
med den hyberbolske cosecans til alle elementer i Liste1.
cschê()
cschê(Udtr1) ⇒ udtryk
cschê(Liste1) ⇒ liste
Returnerer den hyperbolske cosecans til Udtr1 eller returnerer en liste
med den inverse hyperbolske cosecans til hvert element i Liste1.
cSolve()
cSolve(Ligning, Va r ) ⇒ Boolsk udtryk
cSolve(Ligning, Va r =G æ t ) ⇒ Boolesk udtryk
cSolve(Ulighed, Va r ) ⇒ Boolsk udtryk
Returnerer komplekse løsninger til en ligning eller ulighed for Var .
Målet er at finde alle reelle og ikke-reelle løsninger. Også selvom
Ligning er reel, tillader cSolve() ikke-reelle resultater i den reelle
tilstand.
Selvom alle udefinerede variable, der ikke ender med en
understregning (_) behandles, som reelle, kan cSolve() løse
polynomielle ligninger for komplekse løsninger.
cSolve() indstiller midlertidigt til det komplekse domæne under
løsningen, også selvom det aktuelle domæne er det reelle. I det
komplekse domæne anvender brøkpotenser med ulige nævnere
hovedområdet i stedet for det reelle område. Som følge heraf er
løsninger fra solve() af ligninger med sådanne brøkpotenser ikke
nødvendigvis en delmængde af løsningerne fra cSolve().
Katalog
Katalog
Katalog
>
>
>
24 TI-Nspire™ CAS Opslagsvejledning
cSolve()
cSolve() starter med eksakte symbolske metoder. Med undtagelse
af Eksakt tilstand anvender cSolve() om nødvendigt også en
iterativ tilnærmet kompleks polynnomiel faktoropløsning.
Bemærk: Se også cZeros(), solve(), og zeros().
Bemærk: Hvis Ligning er ikke-polynomiel med funktioner som
abs(), angle(), conj(), real() eller imag(), skal du placere en
understregning (tryk på /_) ved enden af var. Som
standard behandles en variabel som en reel værdi.
Hvis du anvender var_, behandles variablen som kompleks.
Du bør også anvende var_ til andre variable i Ligning, der kan
indeholde ikke-reelle værdier. Ellers kan du få utilsigtede resultater.
cSolve(Eqn1 and Eqn2 [and …],
VarEllerGæt1, VarEllerGæt2 [, … ]) ⇒ Boolesk udtryk
cSolve(SystemAfLign, VarEllerGæt1,
VarEllerGæt2 [, …]) ⇒ Boolesk udtryk
Returnerer mulige komplekse løsninger til de sammenhørende
algebraiske ligninger, hvor hvertvarEllerGæt angiver en variabel, du
vil løse for.
Du kan også vælge at angive et initielt gæt til en variabel. Hvert
varEllerGæt skal have formen:
variabel
– eller –
variabel = reelt eller ikke-reelt tal
For eksempel er x gyldig, og det er x=3+iogså.
Hvis alle ligningerne er polynomier, og hvis du IKKE angiver nogle
initielle gæt, benytter cSolve() den leksikale Gröbner/Buchberger
eliminationsmetode som forsøg på at bestemme alle komplekse
løsninger.
Komplekse løsninger kan omfatte både reelle og ikke-reelle løsninger
som i eksemplet til højre.
Katalog
I Vis cifre-tilstand for Fast 2:
Du kan se hele resultatet ved at trykke på £ og derefter
anvende ¡ og ¢ til at bevæge markøren.
z betragtes som reel:
z_ behandles som kompleks:
Bemærk: I de følgende eksempler anvendes en
understregning (tryk på /_) så variablene kan
behandles som komplekse.
>
Du kan se hele resultatet ved at trykke på £ og derefter
anvende ¡ og ¢ til at bevæge markøren.
Sammenhørende polynomielle ligninger kan have ekstra variable, der
ikke har nogen værdier men repræsenterer givne numeriske værdier,
der kan substitueres efterfølgende.
Du kan se hele resultatet ved at trykke på £ og derefter
anvende ¡ og ¢ til at bevæge markøren.
TI-Nspire™ CAS Opslagsvejledning 25
cSolve()
Du kan også medtage løsningsvariable, der ikke optræder i
ligningerne. Disse løsninger viser, hvordan løsningsfamilier kan
indeholde arbitrære konstanter af formen ck, hvor k er et heltalssuf fix
fra 1 til og med 255.
For polynomielle systemer afhænger beregningstiden eller
hukommelsesforbrug stærkt af den rækkefølge løsningsvariablene
angives i. Hvis det initielle valg kræver for meget hukommelse eller
tålmodighed, skal du prøve at omarrangere variablene i ligningerne
og/eller varEllerGæt listen.
Hvis du ikke medtager nogen gæt, og hvis en ligning er ikkepolynomiel i en variabel, men alle ligninger er lineære i alle
løsningsvariable, anvender cSolve() en Gauss-eliminering i et forsøg
på at bestemme alle løsninger.
Hvis et system hverken er polynomielt i alle variable eller lineært i
sine løsningsvariable, bestemmer cSolve() højst en løsning med en
iterativ approksimationsmetode. Dette gøres ved at lade antallet af
løsningsvariable være lig med antallet af ligninger og reducere alle
andre variable i ligningerne til tal.
Et ikke-reelt gæt er ofte nødvendigt for at bestemme en ikke-reel
løsning. For at opnå konvergens skal et gæt være meget tæt på en
løsning.
Katalog
Du kan se hele resultatet ved at trykke på £ og derefter
anvende ¡ og ¢ til at bevæge markøren.
Du kan se hele resultatet ved at trykke på £ og derefter
anvende ¡ og ¢ til at bevæge markøren.
>
CubicReg
CubicReg X, Y[, [Frekv] [, Kategori, Medtag]]
Beregner polynomiel tredjegradsregression y = a·x3+b·
x2+c·x+d på listerne X og Y med frekvens Frekv. En
sammenfatning af resultaterne lagres i stat.resultat variable.
(Se side 105.)
Alle lister skal have samme dimension med undtagelse af Medtag.
X og Y er lister med uafhængige og afhængige variable.
Frekv er en valgfri liste med hyppigheder. Hvert element i Frekv
angiver hyppigheden af hvert tilsvarende X og Y datapunkt.
Standardværdien er 1. Alle elementer skal være heltal | 0.
Kategori er en liste med numeriske kategorikoder for tilsvarende
X og Y data.
Medtag er en liste med en eller flere af kategorikoderne. Kun de
dataelementer hvis kategorikode er medtaget i denne liste, er
medtaget i beregningen.
Output-variabel Beskrivelse
stat.RegEqn
stat.a, stat.b, stat.c,
stat.d
2
stat.r
stat.Resid Residualer fra regressionen
Regressionsligning: a·x3+b·x2+c·x+d
Regressionskoefficienter
Forklaringsgraden
Katalog
>
26 TI-Nspire™ CAS Opslagsvejledning
Output-variabel Beskrivelse
stat.XReg Liste af datapunkter i den modificerede X-liste, der faktisk bruges i regressionen ud fra begrænsninger af
stat.YReg Liste af datapunkter i den modificerede Y- li st e, der faktisk bruges i regressionen ud fra begrænsninger af
stat.FreqReg Liste med hyppigheder, der svarer til stat.XReg og stat.YReg
Hyppighed, Kategoriliste, og Medtag kategorier
Hyppighed, Kategoriliste, og Medtag kategorier
cumSum()
cumSum(Liste1) ⇒ liste
Returnerer en liste med de kumulerede summer af elementerne i
Liste1, startende ved element 1.
cumSum(Matrix1) ⇒ matrix
Returnerer en matrix af de kumulerede summer af elementerne i
Matrix1. Hvert element er den kumulerede sum af kolonnen fra top
til bund.
Cycle
Cyklus
Overfører kontrol direkte til næste iterat ion i den aktuelle løkke (For,
While eller Loop).
Cycle må ikke ikke benyttes uden for (For, While eller Loop).
Note til indtastning af eksemplet: I Regner-applikationen på
den håndholdte kan du indtaste definitioner over flere linjer ved at
trykke på @ i stedet for · ved slutningen af hver linje. På
computerens tastatur skal du holde Alt nede og trykke på Enter.
Katalog
>
Katalog
>
Funktionsliste, der adderer heltallene fra 1 til 100 og udelader
50.
Cylind
4
Vek t o r 4Cylind
Viser række- eller kolonnevektoren i cylindrisk form [rq, z].
Vek t o r skal have nøjagtig tre elementer. Det kan væ re en række eller
en kolonne.
Katalog
>
TI-Nspire™ CAS Opslagsvejledning 27
cZeros()
cZeros(Udtr, Va r ) ⇒ liste
Returnerer en liste med mulige reelle og ikke-reelle værdier for Var
som løser Udtr=0. cZeros() gør dette ved at beregne
exp4liste(cSolve(Udtr=0,Var ),Va r ). Ellers ligner cZeros()
zeros().
Bemærk: Se også cSolve(), solve() og zeros().
Bemærk: Hvis Udtr er ikke-polynomiel med funktioner som abs(),
angle(), conj(), real(), eller imag(), skal du sætte en
understregning (tryk på /_) i enden af var. Som standard
behandles en variabel som en reel værdi. Hvis du anvender var_,
behandles variablen som kompleks.
Du bør også anvende Va r_ t il andre variable i udtryk, der kunne have
ikke-reelle værdier. Ellers kan du få utilsigtede resultater.
cZeros({Udtr1, Udtr2 [, … ] }, {varEllerGæt1,varEllerGæt2 [, …
]
}) ⇒ matrix
Returnerer mulige positioner, hvor udtrykkene samtidigt er nul. Hver
varEllerGæt angiver en ubekendt, hvis værdi du søger.
Du kan også vælge at angive et initielt gæt til en variabel. Hvert
varEllerGæt skal have formen:
variabel
– eller –
variabel = reelt eller ikke-reelt tal
For eksempel er x gyldig, og det er x=3+iogså.
Hvis alle ligningerne er polynomier, og hvis du IKKE angiver nogle
initielle gæt, benytter cZeros() den leksikale Gröbner/Buchberger
eliminationsmetode som forsøg på at bestemme alle komplekse
nulpunkter.
Komplekse nulpunkter kan omfatte både reelle og ikke-reelle
nulpunkter som i eksemplet til højre.
Hver række i den resulterende matrix repræsenterer et nulpunkt med
komponenterne arrangeret på samme måde som varEllerGæt-listen.
Du kan udtrække en række og indeksere matricen efter [række].
Katalog
>
I Vis cifre-tilstand med Fast 3:
Du kan se hele resultatet ved at trykke på
anvende ¡ og ¢ til at bevæge markøren.
z betragtes som reel:
z_ behandles som kompleks:
Bemærk: I de følgende eksempler anvendes en
understregning _ (tryk på /_) så variablene kan
behandles som komplekse.
£ og derefter
Udtræk række 2:
Sammenhørende polynomier kan have ekstra variable, der ikke har
nogen værdier men repræsenterer givne numeriske værdier, der kan
substitueres efterfølgende.
28 TI-Nspire™ CAS Opslagsvejledning
cZeros()
Du kan også medtage ubekendte variable, der ikke optræder i
udtrykkene. Disse nulpunkter viser, hvordan nulpunktsfamilier kan
indeholde arbitrære konstanter af formen ck, hvor k er et
heltalssuffiks fra 1 til og med 255.
For polynomielle systemer afhænger beregningstiden eller
hukommelsesforbruget stærkt af den rækkefølge, de ubekendte
angives i. Hvis det initielle valg kræver for meget hukommelse eller
tålmodighed, skal du prøve at omarrangere variablene i udtrykkene
og/eller varEllerGæt listen.
Hvis du ikke medtager nogen gæt, og hvis en ligning er ikkepolynomiel i en variabel, men alle udtryk er lineære i alle ubekendte,
anvender cZeros() en Gauss-eliminering i et forsøg på at bestemme
alle nulpunkter.
Hvis et system hverken er polynomielt i alle variable eller lineært i
sine ubekendte, bestemmer cZeros() højst et nulpunkt med en
iterativ approksimationsmetode. Dette gøres ved at lade antallet af
ubekendte være lig med antallet af udtryk og forkorte alle andre
variable i udtrykkene til tal.
Et ikke-reelt gæt er ofte nødvendigt for at bestemme ikke-reelle
nulpunkter. For at opnå konvergens skal et gæt være meget tæt på et
nulpunkt.
D
Katalog
>
dbd()
dbd(dato1,dato2) ⇒ værdi
Returnerer antallet af dage mellem dato1 og dato2 med tælling af
faktiske dage.
dato1 og dato2 kan være tal eller lister med tal inden for området af
datoer i en standardkalender. Hvis både dato1 og dato2 er lister, skal
de have samme længde.
dato1 og dato2 skal ligge mellem årene 1950 til 2049.
Du kan indtaste datoerne i to formater. Placeringen af decimaler er
forskellen mellem datoformaterne.
MM.DDÅÅ (almindeligt format i USA)
DDMM.ÅÅ (almindeligt format i Europa)
Katalog
>
TI-Nspire™ CAS Opslagsvejledning 29
DD
4
4DD ⇒ værdi
Tal
Liste1 4DD ⇒ liste
Matrix1
4DD ⇒ matrix
Returnerer den decimale ækvivalent til argumentet udtrykt i grader.
Argumentet er et tal, en liste eller matrix, som efter den indstillede
tilstand af Vinkel tolkes i grader, nygrader eller radianer.
I vinkeltilstanden Grader:
I vinkeltilstanden Nygrader:
I vinkeltilstanden Radian:
Katalog
>
4Decimal
4Decimal
Udtr1
Liste1
Matrix1
Viser argumentet i decimal form. Denne operator kan kun anvendes
ved slutningen af indtastningslinjen.
Define
Define Var = Udtryk
Define Funktion(Param1, Param2, ...) = Udtryk
Definerer variablen Va r eller den brugerdefinerede funktion
Funktion.
Parametre som Param1 er pladsholdere til at sætte argumenter ind i
funktionen. Ved kald af en brugerdefineret funktion skal du angive
argumenter (for eksempel værdier eller variable), der svarer til
parametrene. Når den kaldes, evaluerer funktionen Udtryk med de
angivne argumenter.
Var og Funktion kan ikke være navnet på en systemvariabel eller en
integreret funktion eller kommando.
Bemærk: Denne form for Define svarer til at eksekvere udtrykket:
udtryk & Funktion(Param1,Param2).
4Decimal
4
Decimal
⇒ udtryk
⇒ udtryk
⇒ udtryk
Katalog
Katalog
>
>
30 TI-Nspire™ CAS Opslagsvejledning
Define
Define Funktion(Param1, Param2, ...) = Func
Blok
EndFunc
Program(Param1, Param2, ...) = Prgm
Define
Blok
EndPrgm
I denne form kan den brugerdefinerede funktion eller programmet
eksekvere en blok med flere sætninger.
Blok kan en være en enkelt sætning eller en række sætninger på
separate linjer. Blok kan også rumme udtryk og kommandoer (som
f.eks. If, Then, Else og For).
Note til indtastning af eksemplet: I Regner-applikationen på
den håndholdte kan du indtaste definitioner over flere linjer ved at
trykke på @ i stedet for · ved slutningen af hver linje. På
computerens tastatur skal du holde Alt nede og trykke på Enter.
Bemærk: Se også Define LibPriv, side 31 og Define LibPub,
side 32.
Katalog
>
Define LibPriv
Define LibPriv Var = Udtryk
Define LibPriv Funktion(Param1, Param2, ...) = Udtryk
Define LibPriv Funktion(Param1, Param2, ...) = Func
Blok
EndFunc
Define LibPriv
Blok
EndPrgm
Fungerer på samme måde som Define med den undtagelse, at den
definerer en privat biblioteksvariabel, funktion, eller et program.
Private funktioner og programmer optræder ikke i Katalog.
Bemærk: Se også Define, side 30, og Define LibPub, side 32.
Program(Param1, Param2, ...) = Prgm
Katalog
>
TI-Nspire™ CAS Opslagsvejledning 31
Define LibPub
Define LibPub Var = Udtryk
Define LibPub Funktion(Param1, Param2, ...) = Udtryk
Define LibPub Funktion(Param1, Param2, ...) = Func
Blok
EndFunc
Define LibPub
Blok
EndPrgm
Fungerer på samme måde som Define med den undtagelse, at den
definerer en offentlig biblioteksvariabel, funktion, eller et program.
Offentlige funktioner og programmer optræder i Katalog, når
biblioteket er gemt eller opdateret.
Bemærk: Se også Define, side 30 og Define LibPriv, side 31.
Program(Param1, Param2, ...) = Prgm
Katalog
>
DelVar
DelVar Var 1 [, Va r 2] [, Va r 3 ] ...
DelVar
Var .
Sletter de angivne variable, eller variabelgruppe fra hukommelse.
DelVar Var . sletter alle elementer i Var . variabelgruppe(så som
statistikken stat.nn resultater, eller variable dannet ved brug af
LibShortcut()-funktionen). Punktummet (.) i denne form af
DelVar -kommandoen begrænser den til at slette en variabelgruppe:
den simple variabel Va r berøres ikke.
deSolve()
deSolve(1.Eller2.OrdenODE, Var , afhVar)
⇒ en generel løsning
Returnerer en ligning, der eksplicit eller implicit angiver en generel
løsning til en 1. eller anden ordens ordinær differentialligning (ODE).
IODE'en:
• Anvend et mærketegn (tryk på ') for at betegne den første
afledede af den afhængige variabel med hensyn til den
uafhængige variable.
• Anvend to mærketegn for at betegne den tilsvarende anden
afledede.
Mærketegnet ' anvendes kun til differentialkvotienter i deSolve().
I andre tilfælde anvendes d().
Den generelle løsning til en 1. grads ligning indeholder en arbitrær
konstant af formen ck, hvor k er et heltalssuffiks fra 1 til og med 255.
Løsningen af en 2. ordens differentialligning indeholder to af disse
konstanter.
Katalog
Katalog
>
>
32 TI-Nspire™ CAS Opslagsvejledning
deSolve()
solve() anvendes på en implicit løsning, hvis du vil prøve at
omregne den til en eller flere ækvivalente eksplicitte løsninger.
Ved sammenligning af dine resultater med tekstbogen eller manuelt
frembragte løsninger skal du være opmærksom på, at forskellige
metoder indfører arbitrære konstanter på forskellige steder i
beregningen, hvilket kan frembringe forskellige generelle løsninger.
deSolve(1.OrdenODE and startBeting, Var , afhVar)
⇒ en partikulær løsning
Returnerer en partikulær løsning, som opfylder 1.OrdenODE og
startBeting. Dette er normalt nemmere end at bestemme en generel
løsning, substituere startværdier, løse for den arbitrære konstant og
derefter substituere denne værdi ind i den generelle løsning.
startBeting er en ligning på formen:
afhVar (uafhængigStartværdi) = afhængigStartværdi
uafhængigStartværdiog afhængigStartværdi kan være variable som
f.eks. x0 og y0, der ikke har nogen lagrede værdier. Implicit
differentiation kan hjælpe med at verificere implicitte løsninger.
deSolve(2.OrdensODE and startBeting1 and startBeting2,
Var , depVa) ⇒ en partikulær løsning
Returnerer en partikulær løsning, der opfylder 2. ordens ODE og har
en angivet værdi for den afhængige variable og dens første afledede i
et punkt.
For startBeting1, brug formen:
depVar (uafhængigStartværdi) = afhængigStartværdi
For startBeting2, brug formen:
afhVar (uafhængigStartværdi) = start 1.afledede
Katalog
>
deSolve(2.OrdensODE and begrBeting1 and
begrBeting2, Var , depVar) ⇒ en partikulær løsning
Returnerer en partikulær løsning, der opfylder 2. ordens ODE og har
angivne værdier i to forskellige punkter.
TI-Nspire™ CAS Opslagsvejledning 33
det()
det(kvadratMatrix[, Tolerance]) ⇒ udtryk
Returnerer determinanten af kvadratMatrix.
Ethvert matrixelement kan valgfrit behandles som nul, hvis den
absolutte værdi er mindre end Tolerance. Denne tolerance anvendes
kun, hvis matricen har elementer med flydende decimaler og ikke
indeholder symbolske variable, der ikke er tildelt en værdi. Ellers,
Tol e ra n ce ignoreres.
/
• Hvis du anvender
Approximate
beregningerne med aritmetik med flydende komma.
•Hvis Tolerance udelades eller ikke anvendes, beregnes
standardtolerancen som:
5EM14 ·max(dim(kvadratMatrix))?
rowNorm(kvadratMatrix)
·
-tilstanden til Approximate, foretages
eller indstiller Auto eller
Katalog
>
diag()
diag(List) ⇒ matrix
diag(rækkeMatrix) ⇒ matrix
diag(kolonneMatrix) ⇒ matrix
Returnerer en matrix med værdierne i argumentlisten eller matricen i
hoveddiagonalen.
diag(kvadratMatrix) ⇒ rækkeMatrix
Returnerer en rækkematrix, der indeholder elementerne fra
hoveddiagonalen i kvadratMatrix.
kvadratMatrix skal være kvadratisk.
dim()
dim(Liste) ⇒ heltal
Returnerer dimensionen af liste.
dim(matrix) ⇒ liste
Returnerer dimensionerne af matricen som en liste med to elementer
{rækker, kolonner}.
dim(Streng ) ⇒ heltal
Returnerer det antal tegn, der er indeholdt i tegnstrengen Streng.
Katalog
Katalog
>
>
34 TI-Nspire™ CAS Opslagsvejledning
Disp
Disp [udtrykEllerStreng1] [, udtrykEllerStreng2] ...
Viser argumenterne i Calculator historikken. Argumenter ne vises efter
hinanden med små mellemrum som separator.
Anvendes hovedsagelig i programmer og funktioner til at sikre at
mellemregninger vises.
Note til indtastning af eksemplet: I Regner-applikationen på
den håndholdte kan du indtaste definitioner over flere linjer ved at
trykke på @ i stedet for · ved slutningen af hver linje. På
computerens tastatur skal du holde Alt nede og trykke på Enter.
DMS
4
Udtr 4DMS
List 4DMS
Matrix 4DMS
Tolker argumentet som en vinkel og viser tilsvarende tal for grader
(D), minutter (M) og sekunder (S/s) (DDDDDD¡MM'SS.ss''). Se mere
om DMS-formatet for grader, minutter og sekunder ¡, ', '' på side
140.
Bemærk: 4DMS konverterer fra radianer til grader ved anvendelse i
radiantilstanden. Hvis inputtet følges af et grader-symbol ¡, sker der
ingen konvertering. Du kan kun anvende 4DMS ved slutningen af en
indtastningslinje.
I vinkeltilstanden Grader:
Katalog
Katalog
>
>
TI-Nspire™ CAS Opslagsvejledning 35
dominantTerm()
dominantTerm(Udtr1, Var [, Punkt]) ⇒ udtryk
dominantTerm(Udtr1, Var [, Punkt]) | Va r >Punkt
⇒ udtryk
dominantTerm(Udtr1, Var [, Punkt]) Va r <Punkt
⇒ udtryk
Returnerer det dominerende led i potensrækkeudviklingen af Udtr1
udviklet omkringPunkt. Det dominerende led er det led, hvis der
vokser hurtigst nær Va r = Punkt. Den resulterende potens af (Var
Punkt) kan have en negativ og/eller brøkeksponent. Koefficienten af
denne potens kan indeholde logaritmer af (Va r
funktioner af Va r, der domineres af alle potenser af (Va r N Punkt)
med samme eksponentfortegn.
Punkt er som standard 0. Punkt kan være ˆ eller Nˆ, i hvilke
tilfælde det dominerende led vil være det led, der har den største
eksponent af Va r frem for den mindste eksponent for Va r.
dominantTerm(…) returnerer “dominantTerm(…)” hvis den
ikke kan bestemme en sådan repræsentation, for eksempel for
væsentlige singulariteter som sin(1/z) ved z=0, e
N Punkt) og andre
N1/z
ved z=0, eller
ez ved z = ˆ eller Nˆ.
Hvis rækken eller en af dens afledte afbrydes af et spring ved Punkt,
indeholder resultatet sandsynligvis deludtryk på forme n sign(…) eller
abs(…) for en reel udviklingsvariabel eller (-1)
kompleks udviklingsvariabel, der slutter med "_". Hvis du kun vil
bruge det dominerende led til værdier på den ene side af Punkt, skal
du til dominantTerm(...) tilføje den korrekte af funktionerne "|
Var > Punkt", "| Va r < Punkt", "| "Va r ‚ Punkt", eller "Var
Punkt" for at opnå et enklere resultat.
dominantTerm() distribuerer over 1. argument lister og matricer.
dominantTerm() er nyttig, når du vil have det enklest mulige
udtryk, der nærmer sig asymptotisk til et andet udtryk som
Var " Punkt. dominantTerm() er også nyttig, når det ikke er
klart, hvad graden af det første ikke-nul-led i en række vil være, og du
ikke ønsker en række interaktive iterative gæt eller med en
programløkke.
Bemærk: Se også series(), side 95.
floor(…angle(…)…)
for en
Katalog
>
N
dotP()
dotP(Liste1, Liste2) ⇒ udtryk
Katalog
>
Returnerer “prik”produktet af to lister.
dotP(Vektor1, Vektor2) ⇒ udtryk
Returner “prik”produktet af to vektorer.
Begge skal være rækkevektorer, eller begge skal være
kolonnevektorer.
36 TI-Nspire™ CAS Opslagsvejledning
E
e^()
e^(Udtr1) ⇒ udtryk
Returnerer e opløftet til potensen Udtr1.
Bemærk: Se også e Eksponentskabelon, side 2.
Bemærk: At trykke /u for at vise
som at trykke på tegnet E på tastaturet.
Du kan indtaste et komplekst tal i re
denne form i vinkeltilstanden Radian. Den forårsager e n domænefejl i
vinkeltilstandene Grader eller Nygrader.
e^(Liste1) ⇒ liste
Returnerer e opløftet til potensen af hvert element i Liste1.
e^(kvadratMatrix1) ⇒ kvadratMatrix
Returnerer matrix eksponentialfunktion af kvadratMatrix1. Dette er
ikke det samme som at beregne e opløftet til potensen af hvert
element. Oplysninger om beregningsmetoden findes i cos().
KvadratMatrix1 skal være diagonaliserbar. Resultatet indeholder
altid tal med flydende decimaler.
eff()
eff(nominelRente,CpY) ⇒ værdi
Finansfunktion, der omregner den nominelle rente nominelRente til
en effektiv årlig rente, hvor CpY er antallet af rentetilskrivninger per
år.
nominelRente skal være et reelt tal, og CpY skal være et reelt tal >
0.
Bemærk: Se også nom(), side 74.
eigVc()
eigVc(kvadratMatrix) ⇒ matrix
Returnerer en matrix med egenvektorerne for en reel eller kompleks
kvadratMatrix, hvor hver kolonne i resultatet svarer til en
egenværdi. Bemærk, at en egenvektor ikke er unik. Den kan skaleres
af enhver konstantfaktor. Egenvektorerne er normaliseret, dvs. at hvi s
V = [x1, x2, …, xn], så:
2
2
+ … + x
2
= 1
n
x
+x
1
2
kvadratMatrix balanceres først med similaritetstransformationer, til
række- og kolonnenormer er så tæt som muligt på samme værdi.
KvadratMatrix reduceres derefter til øvre Hessenberg form, og
egenvektorerne beregnes via en Schur faktorisering.
e
^(er ikke det samme
i q
polær form. Anvend dog kun
u-tast
Katalog
Katalog
I rektangulært komplekst format:
Du kan se hele resultatet ved at trykke på £ og derefter
anvende ¡ og ¢ til at bevæge markøren.
>
>
TI-Nspire™ CAS Opslagsvejledning 37
eigVl()
eigVl(kvadratMatrix) ⇒ liste
Returnerer en liste med egenværdier af en reel eller kompleks
kvadratMatrix.
kvadratMatrix balanceres først med similaritetstransformationer, til
række- og kolonnenormer er så tæt som muligt på samme værdi.
KvadratMatrix reduceres derefter til øvre Hessenberg form, og
egenværdierne beregnes fra øvre Hessenberg-matricen.
Else Se If, side 51.
I rektangulær kompleks formattilstand:
Du kan se hele resultatet ved at trykke på £ og derefter
anvende ¡ og ¢ til at bevæge markøren.
Katalog
>
ElseIf
If Boolsk Udtr1 Then
Blok1
ElseIf Boolsk Udtr2 Then
Blok2
©
ElseIf Boolsk UdtrN Then
BlokN
EndIf
©
Note til indtastning af eksemplet: I Regner-applikationen på
den håndholdte kan du indtaste definitioner over flere linjer ved at
trykke på @ i stedet for · ved slutningen af hver linje. På
computerens tastatur skal du holde Alt nede og trykke på Enter.
EndFor Se For, side 45.
EndFunc Se Func, side 47.
EndIf Se If, side 51.
EndLoop Se Loop, side 66.
EndPrgm Se Prgm, side 84.
Katalog
>
EndTry Se Try, side 115.
38 TI-Nspire™ CAS Opslagsvejledning
EndWhile Se While, side 121.
exact()
exact(Udtr1 [, Tolerance]) ⇒ udtryk
exact (Liste1 [, Tolerance]) ⇒ liste
exact (Matrix1 [, Tolerance]) ⇒ matrix
Anvender Eksakt-tilstandens aritmetik til at returnere det rationale
talækvivalent til argumentet, hvis det er muligt.
Tolerance angiver tolerancen for konverteringen;
standardindstillingen er 0 (nul).
Exit
Exit
Afslutter den aktuelle For, While, eller Loop-blok.
Exit er ikke tilladt uden for de tre løkkestrukturer (For, While, eller
Loop).
Note til indtastning af eksemplet: I Regner-applikationen på
den håndholdte kan du indtaste definitioner over flere linjer ved at
trykke på @ i stedet for · ved slutningen af hver linje. På
computerens tastatur skal du holde Alt nede og trykke på Enter.
Funktionsliste:
Katalog
Katalog
>
>
4
exp
4
Udtr
exp
Repræsenterer Udtr i termer af den naturlige eksponentialfunktion e.
Det er en konverteringsoperator til visning. Denne operator kan kun
anvendes ved slutningen af indtastningslinjen.
exp()
exp(Udtr1) ⇒ udtryk
Returnerer e opløftet til potensen Udtr1.
Returnerer e opløftet til potensen Værdi1.
Bemærk: Se også e eksponentskabelon, side 2.
Du kan indtaste et komplekst tal i reI
denne form i vinkeltilstanden Radian. Den forårsager e n domænefejl i
vinkeltilstandene Grader eller Nygrader.
q polær form. Anvend dog kun
Katalog
u-tast
>
TI-Nspire™ CAS Opslagsvejledning 39
exp()
exp(Liste1) ⇒ liste
Returnerer e opløftet til potensen af hvert element i Liste1.
exp(kvadratMatrix1) ⇒ kvadratMatrix
Returnerer matrix eksponentialfunktion af kvadratMatrix1. Dette er
ikke det samme som at beregne e opløftet til potensen af hvert
element. Oplysninger om beregningsmetoden findes i
KvadratMatrix1 skal være diagonaliserbar. Resultatet indeholder
altid tal med flydende decimaler.
cos().
u-tast
exp4liste()
exp4list(Udtr,Va r ) ⇒ liste
Undersøger Udtr for ligninger, der er adskilt af ordet “or”, og
returnerer en liste med ligningernes højresider på formen
Var=udtryk. Dette er en nem metode til at udtrække
løsningsværdier, der er indlejret i resultaterne af funktionerne
solve(), cSolve(), fMin(), og fMax().
Bemærk: exp4list() er ikke nødvendig med funktionerne zeros
og cZeros(), da de direkte returnerer en liste med løsningsværdier.
expand()
expand(Udtr1 [, Va r ]) ⇒ udtryk
expand(Liste1 [,Va r ]) ⇒ liste
expand(Matrix1 [,Var ]) ⇒ matrix
expand(Udtr1) returnerer Udtr1 på ledform med hensyn til alle
variable. Ledformen er en polynomiumsudvikling for polynomier og
en udvikling i partialbrøker for polynomiumsbrøker.
Målet for expand() er at transformere Udtr1 til en sum og/eller
differens for simple led. Som modsætning er målet for factor() at
transformere Udtr1 til et produkt og/eller kvotient af simple faktorer.
expand(,Udtr1,Var ) returnerer Udtr1 på ledform med hensyn til
Var . Ens potenser af Va r samles. Leddene og deres faktorer sorteres
med Var som hovedvariabel. Der kan opstå en vis utilsigtet
faktoropløsning eller udvikling af de reducerede koefficienter.
Sammenlignet med at udelade Va r sparer dette ofte tid, hukommelse
og skærmplads, samtidig med, at det gør udtrykket mere læseligt.
Katalog
Katalog
>
>
Selv når der kun er en variabel, kan anvendelsen af Va r gøre
faktoropløsningen af nævneren til delvis udvikling af brøker mere
fuldstændig.
Tip: For rationale udtryk er propFrac() et hurtigere men mindre
vidtgående alternativ til expand().
Bemærk: Se også comDenom() vedrørende en tæller på ledform
over en nævner på ledform.
40 TI-Nspire™ CAS Opslagsvejledning
expand()
expand(Udtr1,[Va r]) distribuerer også logaritm er og brøkpotenser,
uanset Va r. For øget distribution af logaritmer og brøkpotenser kan
grænser for uligheder være nødvendige for at garantere, at visse
faktorer er ikke-negative.
expand(Udtr1, [Va r]) distribuerer også absolutte værdier, sign()
og eksponentialfunktioner uanset Va r .
Bemærk: Se også tExpand() vedrørende trigonometriske
additionsformler og formler for multipel vinkel.
Katalog
>
expr()
expr(Stren g) ⇒ udtryk
Returnerer den tegnstreng, der er indeholdt i Stre ng som et udtryk og
og eksekverer den straks.
ExpReg
ExpReg X, Y [, [Frekv] [, Kategori, Medtag]]
Beregner the polynomielle tredjegradsregression y = a·(b)xpå
listerne X og Y med hyppighed Frekv. En sammenfatning af
resultaterne lagres i stat.results variable. (Se side 105.)
Alle lister skal have ens dimensioner med undtagelse af Medtag.
X og Y er lister med uafhængige og afhængige variable.
Frekv er en valgfri liste med hyppigheder. Hvert element i
Frekvangiver hyppigheden af hændelse for hver tilsvarende
X og Y datapunkt. Standardværdien er 1. Alle elementer skal
være heltal | 0.
Kategori er en liste med numeriske kategorikoder for tilsvarende
X og Y data.
Medtag er en liste med en eller flere af kategorikoderne. Kun de
dataelementer, hvis kategorikode er medtaget i denne liste, er
medtaget i beregningen.
Output-variabel Beskrivelse
stat.RegEqn
Regressionsligning: a·(b)
x
stat.a, stat.b Regressionskoefficienter
stat.r
2
Koefficient af en lineær forklaringsgrad til transformerede data
stat.r Korrelationskoefficient til transformerede data (x, ln(y))
Katalog
Katalog
>
>
TI-Nspire™ CAS Opslagsvejledning 41
Output-variabel Beskrivelse
stat.Resid
stat.ResidTrans Residualer associeret med lineær tilpasning af transformerede data
stat.XReg Liste af datapunkter i den modificerede X-liste, der faktisk bruges i regressionen ud fra begrænsninger af
stat.YReg Liste af datapunkter i den modificerede Y- li st e, der faktisk bruges i regressionen ud fra begrænsninger af
stat.FreqReg Liste med hyppigheder, der svarer til stat.XReg og stat.YReg
Residualer af kurvetilpasningen = y - a·(b)
Hyppighed, Kategoriliste og Medtag kategorier
Hyppighed, Kategoriliste og Medtag kategorier
x
F
factor()
factor(Udtr1[, Va r ]) ⇒ udtryk
factor(Liste1[,Va r ]) ⇒ liste
factor(Matrix1[,Var ]) ⇒ matrix
factor(Udtr1) returnerer Udtr1 opløst i faktorer med hensyn til alle
dens variable over en fællesnævner.
Udtr1 opløses mest muligt mod lineære rationale faktorer uden at
indføre nye ikke-reelle deludtryk. Denne mulighed er velegne t, hvis du
ønsker opløsning i faktorer med hensyn til mere end en variabel.
factor(Udtr1,Var ) returnerer Udtr1 opløst i faktorer med hensyn til
variablen Var .
Udtr1 opløses mest muligt i faktorer, der er lineære i Va r , også hvis
den indfører irrationale konstanter eller deludtryk, der er irrationale i
andre variable.
Faktorerne og deres led sorteres med Va r som hovedvariabel. Ens
potenser af Va r samles i hver faktor. Medtag Va r , hvis opløsning i
faktorer kun er nødvendig med hensyn til den pågældende variabel,
og du er villig til at acceptere irrationale udtryk i alle andre variable
for at øge opløsningen i faktorer med hensyn til Va r . Der kan
forekomme en uforudset faktoropløsning med hensyn til andre
variable.
For Auto-indstillingen af Auto/Approks tilstanden muliggør
medtagelsen af Va r også en approksimering med koefficienter med
flydende decimaler, hvor irrationale koefficienter ikke kan udtrykkes
med de indbyggede funktioner. Også når der kun er en variabel, kan
en medtagelse af Va r give en mere komplet opløsning i faktorer.
Bemærk: Se også comDenom() for en hurtig metode til at opnå
partiel faktoropløsning, når factor() ikke er hurtig nok, eller den
bruger hele hukommelsen.
Bemærk: Se også cFactor() om faktoropløsning med komplekse
koefficienter for at opnå lineære faktorer.
Katalog
>
42 TI-Nspire™ CAS Opslagsvejledning
factor()
factor(rationaltTal) returnerer det rationale tal opløst i primtal. Ved
sammensatte tal øges beregningstiden eksponentielt med antallet af
cifre i den næststørste faktor. Opløsning af et 30-cifret heltal kan for
eksempel vare længere end en dag, og opløsning af et 100-cifret tal
kan vare længere end et århundrede.
Bemærk: Du kan standse (afbryde) en beregning ved at trykke
på
u.
Hvis du kun vil bestemme, om et tal er et primtal, skal du anvende
isPrime() i stedet. Det er meget hurtigere, især hvis RationaltTal
ikke er et primtal, og den næststørste faktor har mere end fem cifre.
Katalog
>
FCdf()
FCdf(nedreGrænse,øvreGrænse,fgTæller,fgNævner) ⇒ tal
hvis
nedreGrænse og øvreGrænse er tal, liste hvis nedreGrænse
og
øvreGrænse er lister
FCdf(
nedreGrænse,øvreGrænse,fgTæller,fgNævner) ⇒ tal hvis
nedreGrænse og øvreGrænse er tal, liste hvis nedreGrænse og
øvreGrænse er lister
Beregner F sandsynlighedsfordelingen mellem nedreGrænsed og
øvreGrænse for den angivne dfTæller (frihedsgrader) og dfNævner.
For P(X øvreGrænse), sæt nedreGrænse=0.
Fill
Fill Udtr, matrixVar ⇒ matrix
Erstatter hvert element i variablen matrixVar med Udtr.
matrixVar skal eksistere i forvejen.
Fill Udtr, listeVar ⇒ liste
Erstatter hvert element i variablen Listevar med Udtr.
Listevar skal eksistere i forvejen.
FiveNumSammendrag
FiveNumSummary X[, [Frekvv][ Kategori,Medtag]]
Frembringer en forkortet version af 1-variabelstatistikken på listen X.
En sammenfatning af resultaterne lagres i stat.results variable.
(Se side 105.)
X repræsenterer en liste med dataene.
Frekv er en valgfri liste med hyppigheder. Hvert element i
Frekv¨angiver hyppigheden af hver tilsvarende X værdi.
Standardværdien er 1. Alle elementer skal være heltal | 0.
Kategori er en liste med numeriske kategorikoder for tilsvarende
X værdier.
Medtag er en liste med en eller flere af kategorikoderne. Kun de
dataelementer, hvis kategorikode er medtaget i denne liste, er
medtaget i beregningen.
Katalog
Katalog
Katalog
>
>
>
TI-Nspire™ CAS Opslagsvejledning 43
Output-variabel Beskrivelse
stat.MinX Minimum af x-værdier
stat.Q1X 1. kvartil af x
stat.MedianX Median af x
stat.Q3X 3. kvartil af x
stat.MaxX Maksimum af x-værdier
floor()
floor(Udtr1) ⇒ heltal
Returnerer det største heltal, der er { argumentet. Denne funktion er
identisk med int().
Argumentet kan være et reelt eller komplekst tal.
floor(Liste1) ⇒ liste
floor(Matrix1) ⇒ matrix
Returnerer en liste eller matrix med nedrunding af hvert element.
Bemærk: Se også ceiling() og int().
fMax()
fMax(Udtr, Var) ⇒ Boolsk udtryk
fMax(Udtr, Var ,nedreGrænse)
fMax(
Udtr, Var ,nedreGrænse,øvreGrænse)
fMax(
Udtr, Var ) | nedreGrænse<Va r <øvreGrænse
Returnerer et Boolsk udtryk, der angiver mulige værdier for Va r, der
maksimerer udtryk eller finder dets mindste øvre grænse.
Med “|” operatoren kan du begrænse løsningsintervallet og/eller
angive andre begrænsninger.
I Tilnærmet-indstillingen af Auto/Approks-tilstanden søger
fMax() iterativt efter et tilnærmet lokalt maksimum. Dette er ofte
hurtigere, især hvis du anvender “|”-operatoren til at begrænse
søgningen til et relativt lille interval, der indeholder nøja gtigt et lokalt
maksimum.
Bemærk: Se også fMin() og max().
Katalog
Katalog
>
>
44 TI-Nspire™ CAS Opslagsvejledning
fMin()
fMin(Udtr, Var) ⇒ Boolsk udtryk
fMin(Udtr, Var ,nedreGrænse)
fMin(
Udtr, Var ,nedreGrænse,øvreGrænse)
fMin(
Udtr, Var ) | nedreGrænse<Va r <øvreGrænse
Returnerer et Boolsk udtryk, der angiver mulige værdier for var, der
minimerer Udtr eller finder dets største nedre grænse.
Med “|” operatoren kan du begrænse løsningsintervallet og/eller
angive andre begrænsninger.
Til Approx-indstillingen af Auto/Approks tilstanden søger fMin()
iterativt for et enkelt tilnærmet lokalt minimum. Dette er ofte
hurtigere, især hvis du anvender “|”-operatoren til at begrænse
søgningen til et relativt lille interval, der indeholder nøja gtigt et lokalt
minimum.
Bemærk: Se også fMax() og min().
Katalog
>
For
For Var , Lav, Høj [, Tr in]
Blok
EndFor
Eksekverer sætningerne i blok iterativt for hver værdi af Var fra Lav
til Høj i intervaller på Tri n.
Var må ikke være en systemvariabel.
Tri n kan være positiv eller negativ. Standardværdien er 1.
Blok kan enten være en enkelt sætning eller en serie sætninger
adskilt med kolon.
Note til indtastning af eksemplet: I Regner-applikationen på
den håndholdte kan du indtaste definitioner over flere linjer ved at
trykke på @ i stedet for · ved slutningen af hver linje. På
computerens tastatur skal du holde Alt nede og trykke på Enter.
format()
format(Udtr[, formatStreng]) ⇒ streng
Returnerer Udtr som en tegnstreng baseret på formatskabelonen.
Udtr skal kunne omregnes til et tal.
formatStreng er en streng og skal være på formen: “F[n]”, “S[n]”,
“E[n]”, “G[n][c]”, hvor [ ] angiver valgfrie dele.
F[n]: Fast format. n er det antal cifre, der vises efter decimalpunktet.
S[n]: Videnskabeligt format. n er det antal cifre, der vises efter
decimalpunktet.
E[n]: Teknisk format. n er antallet af cifre efter det betydende ciffer.
Eksponenter er justeret til et multiplum af tre, og decimalpunktet
flyttes til højre med nul, en eller to pladser.
G[n][c]: Samme som fast format men skiller også cifrene til ve nstre for
decimalpunktet i grupper på tre. c angiver gruppeskilletegnet og er
som standard et komma. Hvis c er et punktum, vises grundtallet som
et komma.
[Rc]: Alle ovennævnte angivelser kan udvides med Rc-grundtalflaget,
hvor c er et enkelt tegn, der angiver, hvad der skal substitueres for
grundtalspunktet.
Katalog
Katalog
>
>
TI-Nspire™ CAS Opslagsvejledning 45
fPart()
fPart(Udtr1) ⇒ udtryk
fPart(Liste1) ⇒ liste
fPart(Matrix1) ⇒ matrix
Returnerer decimaldelen af argumentet.
For en liste eller matrix returneres decimaldelen af elementerne.
Argumentet kan være et reelt eller komplekst tal.
Katalog
>
FPdf()
FPdf(XVærdi,dfTæller,dfNævner)
XVærdi,dfTæller,dfNævner)
FPdf(
Beregner F sandsynlighedsfordelingen på XVal for den
angivne dfTæller (frihedsgrader i tælleren) og dfNævner
(frihedsgrader i nævneren).
freqTable4list()
freqTable4liste(Liste1,frekvHeltalListe) ⇒ liste
Returnerer en liste indeholdende elementerne fra Liste1 udvidet i
henhold til hyppighederne i frekvHeltalListe. Denne funktion kan
anvendes til at danne en frekvenstabel for Data- &
Statistikapplikationerne.
Liste1 kan være enhver gyldig liste.
frekvHeltalListe skal have den samme dimension som Liste1 og må
kun indeholde ikke-negative heltalselementer. Hvert element angiver
det antal gange det tilsvarende Liste1 element vil blive gentaget i
resultatlisten. En nul-værdi udelukker det tilsvarende Liste1 element.
frequency()
frequency(Liste1,binsListe) ⇒ liste
Returnerer en liste, der indeholder optælling af elementerne i Liste1.
Antallene er baseret på områder (bins), som du definerer i binsListe.
Hvis binsListe er {b(1), b(2), …, b(n)}, er de specificerede områder
{?{b(1), b(1)<?{b(2),…,b(n-1)<?{b(n), b(n)>?}. Den resulterende
liste er et element længere end binsListe.
Hvert element af resultatet svarer til antallet af elementer fra Liste1,
der er i dette område. Udtrykt med countIf()-funktionen er
resultatet { countIf(liste, ?{b(1)), countIf(liste, b(1)<?{b(2)), …,
countIf(liste, b(n-1)<?{b(n)), countIf(liste, b(n)>?)}.
Elementer i Liste1, der ikke kan “placeres i et område” ignoreres.
I applikationen Lister og regneark kan du anvende et celleområde i
stedet for begge argumenter.
Bemærk: Se også countIf(), side 23.
Katalog
>
Katalog
>
Katalog
>
Forklaring af resultatet:
2 elementer fra Dataliste er {2.5
4 elementer fra Dataliste er >2,5 og {4,5
3 elementer fra Dataliste er >4,5
Elementet "hello" er en streng og kan ikke placeres i nogen af
de definerede områder.
46 TI-Nspire™ CAS Opslagsvejledning
FTest_2Samp
FTest_2Samp
Liste1,Liste2[,Hyppighed1[,Hyppighed2[,Hypot]]]
FTest_2Samp
Liste1,Liste2[,Hyppighed1[,Hyppighed2[,Hypot]]]
(Datalisteinput)
FTest_2Samp sx1,n1,sx2,n2[,Hypot]
FTest_2Samp
(Sammenfatning, stat input)
Udfører en F test med to målinger. En sammenfatning af resultaterne
lagres i variablen stat.results. (Se side 105.)
eller Ha: s1 > s2, sæt Hypot>0
Til Ha: s1 ƒ s2 (standard), sæt Hypot =0
Til Ha: s1 < s2, sæt Hypot<0
Output-variabel Beskrivelse
stat.F
stat.PVal Mindste signifikansniveau, ved hvilket nul-hypotesen kan forkastes
stat.dfTæller frihedsgrader for tæller = n1-1
stat.dfNævner tæller, frihedsgrader = n2-1
stat.sx1, stat.sx2 Stikprøve standardafvigelse for datasekvenserne i Liste 1 og Liste 2
stat.x1_bar
stat.x2_bar
stat.n1, stat.n2 Størrelse på stikprøverne
sx1,n1,sx2,n2[,Hypot]
Beregnet ó statistik for datasekvensen
Middelværdi af stikprøver for datasekvenserne i Liste 1 og Liste 2
Katalog
>
Func
Func
Blok
EndFunc
Skabelon til oprettelse af en brugerdefineret funktion.
Blok kan være en enkelt sætning, en serie sætninger adskilt med
kolon eller en serie sætninger på separate linjer. Funktionen kan
anvende Return-instruktionen til at returnere et specifikt resultat.
Note til indtastning af eksemplet: I Regner-applikationen på
den håndholdte kan du indtaste definitioner over flere linjer ved at
trykke på @ i stedet for · ved slutningen af hver linje. På
computerens tastatur skal du holde Alt nede og trykke på Enter.
Definition af en stykvis funktion:
Tegnet resultat af grafen g(x)
Katalog
>
TI-Nspire™ CAS Opslagsvejledning 47
G
gcd()
gcd(Værdi1, V ærdi2) ⇒ udtryk
Returnerer den største fælles divisor af to argumenter.
brøker er gcd af deres tællere divideret med lcm af deres nævnere.
I Auto- eller Approks- tilstand er gcd af flydende decimalbrøker 1.0.
gcd(Liste1, Liste2) ⇒ liste
Returnerer de største fælles divisorer af de tilsvarende elementer i
Liste1 og Liste2.
gcd(Matrix1, Matrix2) ⇒ matrix
Returnerer de største fælles divisorer af de tilsvarende elementer i
Matrix1 og Matrix2.
geomCdf()
geomCdf(p,nedreGrænse,øvreGrænse) ⇒ tal, hvis
nedreGrænse og øvreGrænse er tal, liste, hvis nedreGrænse og
øvreGrænse er lister
geomCdf(
p,øvreGrænse) ⇒ tal hvis øvreGrænse er et tal,
liste, hvis øvreGrænse er en liste
Beregner den kumulerede geometriske sandsynlighed fra
nedreGrænse til øvreGrænse med den angivne sandsynlighed for
succes p.
For P(X øvreGrænse), sæt nedreGrænse= 1.
geomPdf()
geomPdf(p,XVærdi) ⇒ tal hvis XVærdi er et tal, liste hvis
XVærdi er en liste
Beregner sandsynligheden i XVærdi, nummeret på den forsøgsgang
hvor den første succes forekommer, for den diskrete geometrisk
distribution med den angivne sandsynlighed for succes, p.
Gcd for to
Katalog
Katalog
Katalog
>
>
>
getDenom( )
getDenom(Udtr1) ⇒ udtryk
Transformerer argumentet til et udtryk med en forkortet fællesnævner
og returnerer derefter dens nævner.
Katalog
>
48 TI-Nspire™ CAS Opslagsvejledning
getLangInfo( )
getLangInfo() ⇒ streng
Returnerer en streng, som svarer til det korte navn af det aktuelle
aktive sprog. Man kan, for eksempel, bruge det i et program eller
funktion til at bestemme det aktuelle sprog.
Engelsk = "en"
Dansk = "da"
Tysk = "de"
Finsk = "fi"
Fransk = "fr"
Italiensk = "den"
Hollandsk = "nl"
Belgisk Hollandsk = "nl_BE"
Norsk = "no"
Portugisisk = "pt"
Spansk = "es"
Svensk = "sv"
Katalog
>
getMode()
getMode(TilstandNavnHeltal) ⇒ værdi
getMode(0) ⇒ liste
getMode(TilstandNavnHeltal) returnerer en værdi, der
repræsenterer den aktuelle indstilling for tilstanden
TilstandNavnHeltal.
getMode(0) returnerer en liste, der indeholder talpar. Hvert par
består af et tilstandsheltal og et indstillingsheltal.
Se tabellen nedenfor for en oversigt over tilstande og deres
indstillinger.
Hvis du gemmer indstillingerne med getMode(0) & var, kan du
anvende setMode(var) i en funktion eller et program for
midlertidigt at gendanne indstillingerne under eksekveringen af
funktionen eller programmet. Se setMode(), side 96.
Tilstandsnavn
Viste cifre
Vinkel
Eksponentielt
format
Reel eller kompleks
Auto eller tilnærmet
Vektorformat
Talsystem
Enhedssystem
Tilstandsheltal Indstillingsheltal
1
2
3
4
5
6
7
8
=Float, 2=Float1, 3=Float2, 4=Float3, 5=Float4, 6=Float5, 7=Float6, 8=Float7,
1
9=Float8, 10=Float9, 11=Float10, 12=Float11, 13=Float12, 14=Fix0, 15=Fix1,
16=Fix2, 17=Fix3, 18=Fix4, 19=Fix5, 20=Fix6, 21=Fix7, 22=Fix8, 23=Fix9,
24=Fix10, 25=Fix11, 26=Fix12
1
=Radian, 2=Grader, 3=Gradian
1
=Normal, 2=Videnskabelig, 3=Teknisk
1
=Reel, 2=Rektangulær, 3=Polær
1
=Auto, 2=Tilnærmet, 3=Eksakt
1
=Rektangulær, 2=Cylindrisk, 3=Sfærisk
1
=Decimal, 2=Hex, 3=Binær
1
=SI, 2=Eng/US
Katalog
>
TI-Nspire™ CAS Opslagsvejledning 49
getNum()
getNum(Udtr1) ⇒ udtryk
Transformerer argumentet til et udtryk med en forkortet fællesnævner
og returnerer derefter dens tæller.
Katalog
>
getVarInfo()
getVarInfo() ⇒ matrix eller streng
getVarInfo(BibNavnStreng) ⇒ matrix eller streng
getVarInfo() returnerer en matrix med oplysninger (variabelnavn,
type og biblioteksadgang) for alle variable og biblot eksobjeker, der er
defineret i den aktuelle opgave.
Hvis der ikke er defineret nogen variable, returnerer getVarInfo()
strengen "NONE"
getVarInfo(Biblioteksnavnestreng) returnerer en matrix med
oplysninger for alle biblioteksobjekter, der er defineret i biblioteket
BibNavnStreng. BibNavnStreng skal være en streng (tekst omsluttet
af citationstegn) eller en strengvariabel.
Hvis biblioteket BibNavnStreng ikke findes, opstår der en fejl.
Bemærk eksemplet til venstre, i hvilket resultatet af getVarInfo()
er tilknyttet til variabel vs. Forsøg på at vise række 2 eller række 3 af
vs returnerer en “ugyldig liste eller matrix” fejl, fordi mindst et af
elementerne i disse rækker (variable b, f.eks) reevaluerer til en matrix.
Denne fejl kan også opstå, når Ans bruges til at evaluere et
getVarInfo() resultat.
Systemet giver den ovenfor nævnte fejl, fordi den aktuelle version af
softwaren ikke understøtter en generaliseret matrixstruktur, hvor et
element i en matrix enten kan være en matrix eller en liste.
Katalog
>
50 TI-Nspire™ CAS Opslagsvejledning
Goto
Goto etiketnavn
Overfører kontrol til etiketten etiketnavn.
Etiketnavn skal defineres i den samme funktion med en
kommando.
Note til indtastning af eksemplet: I Regner-applikationen på
den håndholdte kan du indtaste definitioner over flere linjer ved at
trykke på @ i stedet for · ved slutningen af hver linje. På
computerens tastatur skal du holde Alt nede og trykke på Enter.
Grad
4
Udtr1 4 Grad ⇒ udtryk
Konverterer Udtr1 til vinkelmål i nygrader.
Lbl-
I
I vinkeltilstanden Grader:
I vinkeltilstanden Radian:
Katalog
Katalog
>
>
identity()
identity(Heltal) ⇒ matrix
Returnerer identitetsmatricen med en dimension Heltal.
Heltal skal være et positivt heltal.
If
If Boolsk udtryk Sætning
If Boolsk udtryk Then
Blok
EndIf
Hvis Boolsk udtryk evalueres som true, eksekveres enkeltsætningen
sætning eller sætningsblokken Blok, før eksekveringen fortsættes.
Hvis Boolsk udtryk evalueres som false, fortsættes eksekveringen
uden eksekvering af sætningen eller sætningsblokken.
Blok kan enten være en enkelt sætning eller en serie sætninger
adskilt med kolon.
Note til indtastning af eksemplet: I Regner-applikationen på
den håndholdte kan du indtaste definitioner over flere linjer ved at
trykke på @ i stedet for · ved slutningen af hver linje. På
computerens tastatur skal du holde Alt nede og trykke på Enter.
Katalog
Katalog
>
>
TI-Nspire™ CAS Opslagsvejledning 51
If
If Boolsk udtryk Then
Blok1
Else
Blok2
EndIf
Hvis Boolsk udtryk evalueres som true, eksekveres Blok1 og Blok2
springes over.
Hvis Boolsk udtryk evalueres som false, springes over Blok1, men
Blok2 eksekveres.
Blok1 og Blok2 kan være en enkelt sætning.
If Boolsk Udtr1 Then
Blok1
ElseIf
Boolsk Udtr2 Then
Blok2
©
Boolsk UdtrN Then
ElseIf
BlokN
EndIf
Muliggør en forgrening. Hvis Boolsk Udtr1 evalueres som true,
eksekveres Blok1. Hvis Boolsk Udtr1 evalueres som false, evalueres
Boolsk Udtr2, osv.
Katalog
>
52 TI-Nspire™ CAS Opslagsvejledning
ifFn()
ifFn(BoolskUdtryk,Værdi_Hvis_sand [,Værdi_Hvis_falsk
Værdi_Hvis_ukendt]]) ⇒ udtryk, liste eller matrix
[,
Beregner det boolske udtryk BoolskUdtryk (eller hvert element i
BoolskUdtryk) og giver et resultat baseret på følgende regler:
• BoolskUdtryk kan teste en enkelt værdi, en liste eller en matrix.
• Hvis et element i BoolskUdtryk evaluerer sandt, returneres det
tilsvarende element fra Værdi_Hvis_sandt.
• Hvis et element i BoolskUdtryk evaluerer falsk, returneres det
tilsvarende element fra Værdi_Hvis_falsk. Hvis du udelader
Værdi_Hvis_falsk, returneres undef.
• Hvis et element i BoolskUdtryk hverken er sandt eller falsk,
returneres det tilsvarende element Værdi_Hvis_ukendt. Hvis du
udelader Værdi_Hvis_ukendt, returneres undef.
• Hvis det andet, tredje eller fjerde argument i
er et enkelt udtryk, udføres den Boolske test på hver position i
BoolskUdtryk.
Bemærk: Hvis den reducerede BoolskUdtryk-sætning indeholder
en liste eller matrix, skal alle andre liste- eller matrixargumenter have
de samme dimensioner, eller resultatet have de samme dimensioner.
ifFn()-funktionen
Katalog
>
Testværdien for 1 er mindre end 2,5, så dens tilsvarende
Værdi_Hvis_Sandt-element på 5 kopieres til resultatlisten.
Testværdien for 2 er mindre end 2,5, så dens tilsvarende
Værdi_Hvis_Sandt-element på 6 kopieres til resultatlisten.
Testværdien for 3 er ikke mindre end 2,5, så den tilhørende
Værdi_Hvis_Falsk element på 10 kopieres til resultatlisten.
Værdi_Hvis_sandt er en enkelt værdi og svarer til enhver valgt
position.
Værdi_Hvis_falsk er ikke specificeret. Undef anvendes.
Et element valgt fra Værdi_Hvis_sandt. Et element valgt fra
Værdi_Hvis_ukendt.
imag()
imag(Udtr1) ⇒ udtryk
Katalog
>
Returnerer imaginærdelen af argumentet.
Bemærk: Alle udefinerede variable behandles som reelle variable.
Se også real(), side 89
imag(Liste1) ⇒ liste
Returnerer en liste med imaginærdelen af elementerne.
imag(Matrix1) ⇒ matrix
Returnerer en matrix med imaginærdelene af elementerne.
ImpDif()
impDif(Ligning, Var , afhVar[,Orden])
⇒ udtryk
Katalog
>
hvor ordenen Ord, som standard er 1.
Beregner den implicitte differentialkvotient til ligninger, hvor en
variabel defineres implicit ud fra en anden.
Indirection Se
, side 139.
#()
TI-Nspire™ CAS Opslagsvejledning 53
inString()
inString(Søgestreng, Delstreng[, Start]) ⇒ heltal
Returnerer tegnpositionen i strengen Søgestreng, hvor første
forekomst af strengen Delstreng begynder.
Start, hvis medtaget, angiver den position i Søgestreng, hvor
søgningen begynder. Standard = 1 (første tegn i Søgestreng).
Hvis Søgestreng ikke indeholder Delstreng, eller Start, er > længden
på Søgestreng, returneres nul.
Katalog
>
int()
int(Udtr) ⇒ heltal
int(Liste1) ⇒ liste
int(Matrix1) ⇒ matrix
Returnerer det største heltal, der er mindre end eller lig med
argumentet. Denne funktion identisk med floor().
Argumentet kan være et reelt eller komplekst tal.
For lister og matricer returneres det største heltal mindre end eller lig
med hvert element.
intDiv()
intDiv(Værdi1, Værdi2) ⇒ heltal
intDiv(Liste1, Liste2) ⇒ liste
intDiv(Matrix1, Matrix2) ⇒ matrix
Returnerer det heltal med fortegn, der er en del af
(Værdi1 ÷ Værdi2).
Returnerer ved lister og matricer heltalsdelen med fortegn af
(argument 1 ÷ argument 2) for hvert elementpar.
integrate
invc2()
invc2(Område,fg)
Område,fg)
invChi2(
Beregner den inverse kufgTæller c2 (chi-kvadrat)
sandsynlighedsfunktion angivet ved frihedsgrad, fg for et givet
Område under kurven.
Katalog
Katalog
Se
‰()
Katalog
>
>
, side 135.
>
invF()
invF(område,fgTæller,fgNævner)
område,fgTæller,fgNævner)
invF(
Beregner den inverse kumulerede F distributi onsfunktion angivet ved
fgTæller og fgNævner for et givet område under kurven.
invNorm()
invNorm(område[,m,s])
Beregner den inverse kumulerede normalfordelingsfunktion for et
givet område under normalfordelingskurven angivet ved m og s.
Katalog
Katalog
>
>
54 TI-Nspire™ CAS Opslagsvejledning
invt()
invt(område,fg)
Beregner den inverse kumulerede student-t sandsynlighedsfunktion
angivet ved frihedsgrad, fg for et givet område under kurven.
Katalog
>
iPart()
iPart(Ta l) ⇒ heltal
iPart(Liste1) ⇒ liste
iPart(Matrix1) ⇒ matrix
Returnerer heltalsdelen af argumentet.
Returnerer heltalsdelen af hvert element ved lister og matricer.
Argumentet kan være et reelt eller komplekst tal.
irr()
irr(CF0,CFListe [,CFFrekv]) ⇒ værdi
Finansfunktion, der beregner den interne rente af en investering.
CF0 er startpengestrømmen på tidspunkt 0; den skal være et reelt
tal.
CFListe er en liste over pengestrømsbeløb efter startpengestrømmen
CF0.
CFFrekv er en valgfri liste, hvor hvert element angiver hyppigheden
for et grupperet (fortløbende) pengestrømsbeløb, som er det
tilsvarende element i CFListe. Standardværdien er 1; Hvis du
indtaster værdier, skal de være positive heltal < 10.000.
Bemærk: Se også mirr(), side 69.
isPrime()
isPrime(Tal ) ⇒ Boolsk konstantudtryk
Returnerer true eller false for at vise, om Tal er et helt tal ‚ 2, der kun
kan divideres med sig selv og 1.
Hvis Tal har flere end ca. 306 cifre og ikke har nogen faktorer {1021,
viser isPrime(Ta l) en fejlmeddelelse.
Hvis du kun vil bestemme, om Ta l er et primtal, skal du anvende
isPrime() i stedet for factor(). Det er meget hurtigere, især hvis
Tal ikke er et primtal, og den næststørste faktor har mere end fem
cifre.
Note til indtastning af eksemplet: I Regner-applikationen på
den håndholdte kan du indtaste definitioner over flere linjer ved at
trykke på @ i stedet for · ved slutningen af hver linje. På
computerens tastatur skal du holde Alt nede og trykke på Enter.
Katalog
>
Katalog
>
Katalog
>
Funktion til søgning af det næste primtal efter det angivne tal:
TI-Nspire™ CAS Opslagsvejledning 55
L
Lbl
Lbl etiketNavn
Definerer en etiket med navnet etiketNavn i en funktion.
Du kan anvende en Goto etiketNavn-kommando til at videregive
kontrollen til kommandoen lige efter etiketten.
EtiketNavn skal opfylde de samme navngivningskrav som et
variabelnavn.
Note til indtastning af eksemplet: I Regner-applikationen på
den håndholdte kan du indtaste definitioner over flere linjer ved at
trykke på @ i stedet for · ved slutningen af hver linje. På
computerens tastatur skal du holde Alt nede og trykke på Enter.
lcm()
lcm(Værdi1, Værdi2) ⇒ udtryk
lcm(Liste1, Liste2) ⇒ liste
lcm(Matrix1, Matrix2) ⇒ matrix
Returnerer det mindste fælles multiplum af to argumenter. lcm af to
brøker er lcm af deres tællere divideret med gcd af deres nævnere.
lcm af brøker med flydende komma er deres produkt.
For to lister eller matricer returneres det mindste fælles multiplum af
deres tilsvarende elementer.
left()
left(kildeStreng[, Tal ]) ⇒ streng
Returnerer Antal-tegn fra venstre i tegnstrengen kildeStreng.
Hvis du udelader Antal, returneres alle kildeStreng-variable.
left(Liste1[, Antal]) ⇒ liste
Returnerer Antal-elementer til venstre i Liste1.
Hvis du udelader Antal, returneres hele Liste1.
left(Sammenligning) ⇒ udtryk
Returnerer venstre side af en ligning eller ulighed.
Katalog
Katalog
Katalog
>
>
>
56 TI-Nspire™ CAS Opslagsvejledning
libShortcut()
libShortcut(BibNavneStreng, GenvejNavneStreng
[, BibPrivFlag]) ⇒ liste med variable
Opretter en variabelgruppe i den aktuelle opgave, som indeholder
referencer til alle objekter i det specificerede biblioteksdokument
bibNavneStreng. Tilføjer også gruppemedlemmerne til
variabelmenuen. Du kan henvise til hvert objekt ved brug af
GenvejNavneStreng.
Sæt BibPrivFlag =
(standard)
Sæt BibPrivFlag = 1 for at medtage private biblioteksobjekter
For at kopiere en variabelgruppe, se CopyVar på side 18.
For at slette en variabelgruppe, se DelVar på side 32.
0 for at udelukke private biblioteksobjekter
Katalog
>
Dette eksempel forudsætter et korrekt gemt og opdateret
biblioteksdokument med navnet, linalg2, som indeholder
objekter defineret som clearmat, gauss1, og gauss2.
limit() eller lim()
limit(Udtr1, Var , Punkt [,Retning]) ⇒ udtryk
limit(Liste1, Var , Punkt [, Retning]) ⇒ liste
limit(Matrix1, Var , Punkt [, Retning]) ⇒ matrix
Returnerer den ønskede grænseværdi.
Bemærk: Se også Grænseværdi skabelon, side 5.
Retning: negativ=fra venstre, positiv=fra højre, ellers =begge. (Ved
udeladelse er Retning som standard begge.)
Grænseværdier i + ˆ og - ˆ konverteres altid til ensidige
grænseværdier fra den begrænsede side.
Afhængigt af omstændighederne returnerer limit() sig selv eller
undef hvis der ikke kan bestemmes en entydig grænseværdi. Dette
betyder ikke nødvendigvis, at der ikke findes en entydig grænseværdi.
Undef betyder, at resultatet enten er et ukendt tal af endelig eller
uendelig størrelse eller en hel mængde af sådanne tal.
limit() benytter metoder som L’Hopital’s regel, så der findes
entydige grænseværdier, der ikke kan bestemmes. Hvis Udtr1
indeholder andre udefinerede variable end var, kan det være
nødvendigt at begrænse dem for at opnå et mere nøjagtigt resultat.
Grænseværdier kan være meget følsomme over for afrundingsfejl.
Undgå indstillingen Tilnærmet i Auto eller Approx-tilstanden
og tilnærmede tal ved beregning af grænseværdier, hvor det er muligt
Ellers vil grænseværdier, der skulle være nul eller uendelige og
grænseværdier, der skulle have været endelige ikke-nu l, sandsynligvis
ikke være det.
Katalog
>
TI-Nspire™ CAS Opslagsvejledning 57
LinRegBx
LinRegBx X, Y[, [Frekv][ Kategori, Medtag]]
Beregner den lineære regression y = a+b·x på listerne X og Y med
hyppigheder Frekv. En sammenfatning af resultaterne lagres i
stat.results variable. (Se side 105.)
Alle lister skal have ens dimensioner med med undtagelse af
undtagelse af Medtag.
X og Y er lister med uafhængige og afhængige variable.
Frekv er en valgfri liste med hyppigheder. Hvert element i
Frekvangiver hyppigheden af hændelse for hver tilsvarende
X og Y datapunkt. Standardværdien er 1. Alle elementer skal
være heltal | 0.
Kategori er en liste med numeriske kategorikoder for tilsvarende
X og Y data.
Medtag er en liste med en eller flere af kategorikoderne. Kun de
dataelementer hvis kategorikode er medtaget i denne liste, er
medtaget i beregningen.
Output-variabel Beskrivelse
stat.RegEqn
stat.a, stat.b Regressionskoefficienter
2
stat.r
stat.r Korrelationskoefficient
stat.Resid Residualer fra regressionen
stat.XReg Liste af datapunkter i den modificerede X-liste der faktisk bruges i regressionen ud fra begrænsninger i
stat.YReg Liste af datapunkter i den modificerede Y- li st e der faktisk bruges i regressionen ud fra begrænsninger i
stat.FreqReg Liste med hyppigheder, der svarer til stat.XReg og stat.YReg
Regressionsligning: a+b·x
Forklaringsgraden
Frekv, kategoriliste,og Medtag kategorier
Frekv, kategoriliste,og Medtag kategorier
Katalog
>
LinRegMx
LinRegMx X, Y[, [Frekv][ Kategori, Medtag]]
Beregner den lineære regression y = m· x+b på listerne X og Y med
hyppighed Frekv. En sammenfatning af resultaterne lagres i
stat.results variable. (Se side 105.)
Alle lister skal have ens dimensioner med med undtagelse af
undtagelse af Medtag.
X og Y er lister med uafhængige og afhængige variable.
Frekv er en valgfri liste med hyppigheder. Hvert element i
Frekvangiver hyppigheden af hændelse for hver tilsvarende
X og Y datapunkt. Standardværdien er 1. Alle elementer skal
være heltal | 0.
Kategori er en liste med numeriske kategorikoder for tilsvarende
X og Y data.
Medtag er en liste med en eller flere af kategorikoderne. Kun de
dataelementer hvis kategorikode er medtaget i denne liste, er
medtaget i beregningen.
Katalog
>
58 TI-Nspire™ CAS Opslagsvejledning
Output-variabel Beskrivelse
stat.RegEqn
Regressionsligning: m·x+b
stat.m, stat.b Regressionskoefficienter
stat.r
2
Forklaringsgraden
stat.r Korrelationskoefficient
stat.Resid Residualer fra regressionen
stat.XReg Liste af datapunkter i den modificerede X-liste der faktisk bruges i regressionen ud fra begrænsninger i
stat.YReg Liste af datapunkter i den modificerede Y- li st e der faktisk bruges i regressionen ud fra begrænsninger i
Frekv, kategoriliste,og Medtag kategorier
Frekv, kategoriliste,og Medtag kategorier
stat.FreqReg Liste med hyppigheder, der svarer til stat.XReg og stat.YReg
LinRegtIntervaller
LinRegtIntervals X,Y[,Frekv[,0[,CNiveau]]]
Til hældning. Beregner et niveau C konfidensinterval for hældningen.
LinRegtIntervals X,Y[,Frekv[,1, Xval [, CNiveau]]]
Åbent svar Beregner en forudset y-værdi, et niveau C
forudsigelsesinterval for enkle observationer, og et niveau C
konfidensinterval til gennemsnits-responsen.
En sammenfatning af resultaterne lagres i stat.results variable.
(Se side 105.)
Alle lister skal have samme dimension.
X og Y er lister med uafhængige og afhængige variable.
Frekv er en valgfri liste med hyppigheder. Hvert element i
Frekvangiver hyppigheden af hændelse for hver tilsvarende
X og Y datapunkt. Standardværdien er 1. Alle elementer skal
være heltal | 0.
Output-variabel Beskrivelse
stat.RegEqn
Regressionsligning: a+b·x
stat.a, stat.b Regressionskoefficienter
stat.fg Frihedsgrader
stat.r
2
Forklaringsgraden
stat.r Korrelationskoefficient
stat.Resid Residualer fra regressionen
Katalog
>
TI-Nspire™ CAS Opslagsvejledning 59
Kun for hældningstypen
Output-variabel Beskrivelse
[stat.CLower,
stat.CUpper]
stat.ME Konfidensinterval, fejlmargen
stat.SESlope Standarfejl for hældning
stat.s Standardfejl for linjen
Kun for svartype
Output-variabel Beskrivelse
[stat.CLower,
stat.CUpper]
stat.ME Konfidensinterval, fejlmargen
stat.SE Standardfejl for middelværdi
[stat.LowerPred ,
stat.UpperPred]
stat.MEPred Prædiktionsintervalsmargin for fejl
stat.SEPred standardfejl for prædiktion
Statistik.y
Konfidensinterval for hældningen
Konfidensinterval for en middelværdi
Prædiktionsinterval for en enkelt observation
a + b·XVærdi
LinRegtTest
LinRegtTest X,Y[,Frekv[,Hypot]]
Beregner en lineær regression ud fra X og Y listerne og en t test på
værdien af hældningen b og korrelationskoefficienten r for ligningen
y=a+bx. Den tester nulhypotesen H0:b=0 (ækvivalent, r=0) mod en
af tre alternative hypoteser.
Alle lister skal have samme dimension.
X og Y er lister med uafhængige og afhængige variable.
Frekv er en valgfri liste med hyppigheder. Hvert element i
Frekvangiver hyppigheden af hændelse for hver tilsvarende
X og Y datapunkt. Standardværdien er 1. Alle elementer skal
være heltal | 0.
Hypot er en valgfri værdi, som angiver en af tre alternative
hypoteser, mod hvilken nul-hypotesen (H0:b=r=0) vil blive testet.
Til Ha: bƒ0 og rƒ0 (standard), sæt Hypot=0
Til Ha: b<0 og r<0, sæt Hypot<=0
Til Ha: b>0 og r>0, sæt Hypot> 0
En sammenfatning af resultaterne lagres i stat.results variable.
(Se side 105.)
katalog
>
60 TI-Nspire™ CAS Opslagsvejledning
Output-variabel Beskrivelse
stat.RegEqn
stat.t t-Statistik for signifikanstest
stat.PVal Mindste signifikansniveau, ved hvilket nul-hypotesen kan forkastes
stat.fg Frihedsgrader
stat.a, stat.b Regressionskoefficienter
stat.s Standardfejl for linjen
stat.SESlope Standarfejl for hældning
2
stat.r
stat.r Korrelationskoefficient
stat.Resid Residualer fra regressionen
list()
@
Regressionsligning: a + b·x
Forklaringsgraden
@list(Liste1) ⇒ liste
Returnerer en liste med differenserne mellem konsekutive elementer i
Liste1. Hvert element i Liste1 er subtraheret fra det næste element i
Liste1. Den resulterende liste er altid et element kortere end den
oprindelige Liste1.
Katalog
>
list4mat()
list4mat(Liste [, elementerPrRække]) ⇒ matrix
Returnerer en matrix fyldt rækkevis med elementerne fra Liste.
ElementerPrRække angiver antallet af elementer pr. række, hvis den
er medtaget. Standard er antallet af elementer i Liste (en række).
Hvis Liste ikke udfylder den resulterende matrix, tilføjes nuller.
ln
4
Udtr 4ln ⇒ udtryk
Konverterer inputtet Udtr til et udtryk, der kun indeholder naturlige
logaritmer (ln).
Katalog
Katalog
>
>
TI-Nspire™ CAS Opslagsvejledning 61
ln()
ln(Udtr1) ⇒ udtryk
ln(Liste1) ⇒ liste
Returnerer den naturlige logaritme til argumentet.
Til en liste returneres de naturlige logaritmer af elementerne.
/u
Hvis kompleks formattilstand er reel:
Hvis kompleks formattilstand er rektangulær:
-taster
ln(kvadratMatrix1) ⇒ kvadratMatrix
Returnerer den naturlige matrixlogaritme af kvadratMatrix1. Dette
er ikke det samme som at beregne den naturlige logaritme af hvert
element. Oplysninger om beregningsmetoden findes under cos().
KvadratMatrix1 skal være diagonaliserbar. Resultatet indeholder
altid tal med flydende decimaler.
LnReg
LnReg X, Y[, [Frekv] [, Kategori, Medtag]]
Beregner den lineære regression y = a+b· ln(x)på liste X og Y med
hyppighed Frekv. En sammenfatning af resultaterne lagres i
stat.results variable. (Se side 105.)
Alle lister skal have ens dimensioner med undtagelse af Medtag.
X og Y er lister med uafhængige og afhængige variable.
Frekv er en valgfri liste med hyppigheder. Hvert element i
Frekvangiver hyppigheden af hændelse for hver tilsvarende
X og Y datapunkt. Standardværdien er 1. Alle elementer skal
være heltal | 0.
Kategori er en liste med numeriske kategorikoder for tilsvarende
X og Y data.
Medtag er en liste med en eller flere af kategorikoderne. Kun de
dataelementer, hvis kategorikode er medtaget i denne liste, er
medtaget i beregningen.
Output-variabel Beskrivelse
stat.RegEqn
stat.a, stat.b Regressionskoefficienter
2
stat.r
stat.r Korrelationskoefficient til transformerede data (ln(x), y)
stat.Resid Residualer forbundet med eksponentielmodellen
stat.ResidTrans Residualer associeret med lineær tilpasning af transformerede data
Regressionsligning: a+b· ln(x)
Koefficient af en lineær forklaringsgrad til transformerede data
I vinkeltilstanden radian og rektangulært komplekst format:
Du kan se hele resultatet ved at trykke på £ og derefter
anvende ¡ og ¢ til at bevæge markøren.
Katalog
>
62 TI-Nspire™ CAS Opslagsvejledning
Output-variabel Beskrivelse
stat.XReg Liste af datapunkter i den modificerede X-liste der faktisk bruges i regressionen ud fra begrænsninger i
stat.YReg Liste af datapunkter i den modificerede Y- li st e der faktisk bruges i regressionen ud fra begrænsninger i
stat.FreqReg Liste med hyppigheder, der svarer til stat.XReg og stat.YReg
Frekv, kategoriliste,og Medtag kategorier
Frekv, kategoriliste,og Medtag kategorier
Local
Local Var 1 [, Va r 2] [, Va r 3 ] ...
Erklærer de angivne var som lokale variable. Disse variable eksisterer
kun under beregning af en funktion og slettes, når eksekveringen af
funktionen afsluttes.
Bemærk: Lokale variable sparer hukommelse, fordi kun eksisterer
midlertidigt. De forstyrrer heller ikke de eksisterende globale
variabelværdier. Lokale variable skal anvendes til For-løkker og
midlertidig lagring af variabelværdier i en flerlinjefunktion da
modifikationer af globale ikke er tilladt i en funktion.
Note til indtastning af eksemplet: I Regner-applikationen på
den håndholdte kan du indtaste definitioner over flere linjer ved at
trykke på @ i stedet for · ved slutningen af hver linje.
På computerens tastatur skal du holde Alt nede og trykke på Enter.
log()
log(Udtr1[,Udtr2]) ⇒ udtryk
log(Liste1[,Udtr2]) ⇒ liste
Returner -Udtr2-talslogaritmen til argumentet.
Bemærk: Se også Log-skabelon, side 2.
Ved en liste returneres Udtr2-talslogaritmen til elementerne.
Hvis Udtr2 udelades, anvendes 10-talslogaritmen.
Hvis kompleks formattilstand er reel:
/
Katalog
s
>
-taster
Hvis kompleks formattilstand er rektangulær:
TI-Nspire™ CAS Opslagsvejledning 63
log()
log(kvadratMatrix1[,Udtr2]) ⇒ kvadratMatrix
Returnerer Udtr2-talsmatrixlogaritmen til kvadratMatrix1. Dette er
ikke det samme som at beregne Udtr2talslogaritmen til hvert
element. Oplysninger om beregningsmetoden findes i cos().
KvadratMatrix1 skal være diagonaliserbar. Resultatet indeholder
altid tal med flydende decimaler.
Hvis tal-argumentet udelades, anvendes 10-talslogaritmen.
logbase
4
Udtr1 4logbase(Udtr2) ⇒ udtryk
Omformer inputudtrykket til et udtryk, der anvender Udtr2-
talslogaritmen.
s
Katalog
-taster
>
/
I vinkeltilstanden radian og rektangulært komplekst format:
Du kan se hele resultatet ved at trykke på £ og derefter
anvende ¡ og ¢ til at bevæge markøren.
Logistic
Logistik X, Y[, [Frekv] [, Kategori, Medtag]]
Beregner den logistiske regression y = (c/(1+a·e
og Y med hyppighed Frekv. En sammenfatning af resultaterne lagres
i stat.results variable. (Se side 105.)
Alle lister skal have ens dimensioner med undtagelse af Medtag.
X og Y er lister med uafhængige og afhængige variable.
Frekv er en valgfri liste med hyppigheder. Hvert element i
Frekvangiver hyppigheden af hændelse for hver tilsvarende
X og Y datapunkt. Standardværdien er 1. Alle elementer skal
være heltal | 0.
Kategori er en liste med numeriske kategorikoder for tilsvarende
X og Y data.
Medtag er en liste med en eller flere af kategorikoderne. Kun de
dataelementer hvis kategorikode er medtaget i denne liste, er
medtaget i beregningen.
Output-variabel Beskrivelse
stat.RegEqn
stat.a, stat.b, stat.c Regressionskoefficienter
stat.Resid Residualer fra regressionen
stat.XReg Liste af datapunkter i den modificerede X-liste der faktisk bruges i regressionen ud fra begrænsninger i
stat.YReg Liste af datapunkter i den modificerede Y- li st e der faktisk bruges i regressionen ud fra begrænsninger i
stat.FreqReg Liste med hyppigheder, der svarer til stat.XReg og stat.YReg
Regressionsligning: c/(1+a·e
Frekv, kategoriliste,og Medtag kategorier
Frekv, kategoriliste,og Medtag kategorier
-bx
)) på listerne X
-bx
)
Katalog
>
64 TI-Nspire™ CAS Opslagsvejledning
LogisticD
LogisticD X, Y [, [Iterationer], [Frekv] [, Kategori, Medtag] ]
Beregner den logistiske regression y = (c/(1+a·e
og Y med hyppighed Frekv, ved brug af et angivet tal fra Iterationer.
En sammenfatning af resultaterne lagres i stat.results variable. (Se
side 105.)
Alle lister skal have ens dimensioner med undtagelse af Medtag.
X og Y er lister med uafhængige og afhængige variable.
Iterationer er en valgfri værdi, som angiver det maksimale antal
gange en løsning vil forsøges. Hvis udeladt, anvendes 64.
Typisk resulterer større værdier i større nøjagtighed men længere
eksekveringstider og omvendt.
Frekv er en valgfri liste med hyppigheder. Hvert element i
Frekvangiver hyppigheden af hændelse for hver tilsvarende
X og Y datapunkt. Standardværdien er 1. Alle elementer skal
| 0.
være heltal
Kategori er en liste med numeriske kategorikoder for tilsvarende
X og Y data.
Medtag er en liste med en eller flere af kategorikoderne. Kun de
dataelementer hvis kategorikode er medtaget i denne liste, er
medtaget i beregningen.
Output-variabel Beskrivelse
stat.RegEqn
stat.a, stat.b, stat.c,
stat.d
stat.Resid Residualer fra regressionen
stat.XReg Liste af datapunkter i den modificerede X-liste der faktisk bruges i regressionen ud fra begrænsninger i
stat.YReg Liste af datapunkter i den modificerede Y- li st e der faktisk bruges i regressionen ud fra begrænsninger i
stat.FreqReg Liste med hyppigheder, der svarer til stat.XReg og stat.YReg
Regressionsligning: c/(1+a·e
Regressionskoefficienter
Frekv, Kategori liste og Medtag Kategorier
Frekv, Kategori liste og Medtag Kategorier
-bx
)+d) på listerne X
-bx
) +d)
Katalog
>
TI-Nspire™ CAS Opslagsvejledning 65
Loop
Loop
Blok
EndLoop
Eksekverer gentagne gange sætningerne i Blok. Bemærk, at løkken
eksekveres uendeligt, medmindre en
eksekveres i Blok.
Blok er en sekvens af sætninger adskilt med kolon.
Note til indtastning af eksemplet: I Regner-applikationen på
den håndholdte kan du indtaste definitioner over flere linjer ved at
@ i stedet for · ved slutningen af hver linje.
trykke på
På computerens tastatur skal du holde Alt nede og trykke på Enter.
Goto eller Exit-kommando
Katalog
>
LU
LU Matrix, lMatNavn, uMatNavn, pMatNavn[, Tol ]
Beregner Doolittle LU (nedre-øvre) opløsningen af en reel eller
kompleks matrix. Den nedre triangulære matrix lagres i lMatNavn,
den øvre triangulære matrix i uMatNavn, og permutationsmatricen
(der beskriver, de foretagne rækkeombytninger under beregningen) i
pMatNavn.
lMatNavn · uMatNavn = pMatNavn · matrix
Ethvert matricelement kan valgfrit behandles som nul, hvis dets
absolutte værdi er mindre end To l. Denne tolerance anvendes kun,
hvis matricen har elementer med flydende decimaler og ikke
indeholder symbolske variable, der ikke er tildelt en værdi. Ellers
ignoreres To l.
• Hvis du anvender
-tilstanden til Approximate, foretages beregningerne med
aritmetik med flydende komma.
•Hvis Tol udelades eller ikke anvendes, beregnes
standardtolerancen som:
5EM14 ·max(dim(Matrix)) ·rækkeNorm(Matrix)
LU-algoritmen til faktoropløsning anvender partiel pivotering med
rækkeombytninger.
/
· eller indstiller Auto/Approks
Katalog
>
66 TI-Nspire™ CAS Opslagsvejledning
M
mat4list()
mat4list(Matrix) ⇒ liste
Returner en liste bestående af elementerne i Matrix.
Elementerne kopieres fra Matrix række for række.
max()
max(Udtr1, Udtr2) ⇒ udtryk
max(Liste1, Liste2) ⇒ liste
max(Matrix1, Matrix2) ⇒ matrix
Returnerer maksimum af de to argumenter. Hvis argumenterne er to
lister eller matricer, returneres en liste eller matrix med
maksimumsværdier for hvert sammenhørende elementpar.
max(List) ⇒ udtryk
Returnerer det største element i liste.
max(Matrix1) ⇒ matrix
Returnerer en rækkevektor med det største element i hver kolonne i
Matrix1.
Bemærk: Se også fMax() og min().
mean()
mean(Liste[, hyppighedsliste]) ⇒ udtryk
Returnerer middelværdien for elementerne i Liste.
Hvert hyppighedsliste-element tæller antallet af konsekutive
forekomster de tilsvarende elementer i Liste.
mean(Matrix1[, Hyppighedsmatrix])
⇒ matrix
Returnerer en rækkevektor af middelværdierne af alle kolonner i
Matrix1.
Hvert Hyppighedsmatrix-element tæller antallet af konsekutive
forekomster af det tilsvarende element iMatrix1.
I rektangulært vektorformat:
Katalog
Katalog
Katalog
>
>
>
median()
median(Liste) ⇒ udtryk
Returnerer medianen af elementerne i Liste.
Katalog
>
TI-Nspire™ CAS Opslagsvejledning 67
median()
median(Matrix1) ⇒ matrix
Returnerer en rækkevektor med medianerne af kolonnerne i Matrix1.
Bemærk: Alle elementer i listen eller matricen skal kunne omregnes
til tal.
Katalog
>
MedMed
MedMed X, Y [, Frekv] [, Kategori, Medtag]]
Beregner median-median linje y = (m·x+b) på listerne X og Y
med hyppighed Frekv. En sammenfatning af resultaterne lagres i
stat.results variable. (Se side 105.)
Alle lister skal have ens dimensioner med undtagelse af Medtag.
X og Y er lister med uafhængige og afhængige variable.
Frekv er en valgfri liste med hyppigheder. Hvert element i
Frekvangiver hyppigheden af hændelse for hver tilsvarende
X og Y datapunkt. Standardværdien er 1. Alle elementer skal
være heltal | 0.
Kategori er en liste med numeriske kategorikoder for tilsvarende
X og Y data.
Medtag er en liste med en eller flere af kategorikoderne. Kun de
dataelementer, hvis kategorikode er medtaget i denne liste, er
medtaget i beregningen.
Output-variabel Beskrivelse
stat.RegEqn
stat.m, stat.b Modelkoeifficienter
stat.Resid Residualer fra median-median-linjen
stat.XReg Liste af datapunkter i den modificerede X-liste der faktisk bruges i regressionen ud fra begrænsninger i
stat.YReg Liste af datapunkter i den modificerede Y- li st e der faktisk bruges i regressionen ud fra begrænsninger i
stat.FreqReg Liste med hyppigheder, der svarer til stat.XReg og stat.YReg
Median-median-linjeligning: m·x+b
Frekv, kategoriliste,og Medtag Kategorier
Frekv, kategoriliste,og Medtag Kategorier
Katalog
>
mid()
mid(kildeStreng, Start[, Antal]) ⇒ streng
Returnerer Antal tegn fra tegnstrengen kildeStreng, startende med
tegn nummer Start.
Hvis Antal udelades eller er større end dimension på kildeStreng,
returneres alle tegn fra kildeStreng, begyndende med tegn nummer
Start.
Antal skal være ‚ 0. Hvis Antal = 0, returneres en tom streng.
Katalog
>
68 TI-Nspire™ CAS Opslagsvejledning
mid()
mid(kildeListe, Start [, Antal]) ⇒ liste
Returnerer Antal elementer fra kildeListe, begyndende med element
nummer Start.
Hvis Antal udelades eller er større end dimensionen på kildeListe,
returneres alle elementer fra kildeListe, begyndende med element
nummer Start.
Antal skal være
mid(kildeStrengListe, Start [, Antal]) ⇒ liste
Returnerer Antal strenge fra listen med strenge kildeStrengListe
begyndende med element nummer Start.
‚ 0. Hvis antal = 0, returneres en tom liste.
min()
min(Udtr1, Udtr2) ⇒ udtryk
min(Liste1, Liste2) ⇒ liste
min(Matrix1, Matrix2) ⇒ matrix
Returnerer minimum af de to argumenter. Hvis argumenterne er to
lister eller matricer, returneres en liste eller matrix med
minimumværdi af hvert sammenhørende elementpar.
min(Liste) ⇒ udtryk
Returnerer det mindste element af Liste.
min(Matrix1) ⇒ matrix
Returnerer en rækkevektor med det mindste element i hver kolonne i
Matrix1.
Bemærk: Se også fMin() og max().
Katalog
Katalog
>
>
mirr()
mirr(finansRente,geninvestRente,CF0,CFListe[,CFFrekv])
Finansfunktion, der returnerer den modificerede interne rente af en
investering.
Katalog
>
finansRente er rentesatsen, du betaler for pengestrømsbeløbene.
geninvestRente er rentesatsen, som pengestrømmen geninvesteres
til.
CF0 er startpengestrømmen på tidspunkt 0. Den skal være et reelt
tal.
CFListe er en liste over pengestrømsbeløb efter startpengestrømmen
CF0.
CFFrekv er en valgfri liste, hvor hvert element angiver hyppigheden
for et grupperet (fortløbende) pengestrømsbeløb, som er det
tilsvarende element i CFListe. Standardværdien er 1. Hvis du
indtaster værdier, skal de være positive heltal < 10.000.
Bemærk: Se også irr(), side 55.
TI-Nspire™ CAS Opslagsvejledning 69
mod()
mod(Udtr1, Udtr2) ⇒ udtryk
mod(Liste1, Liste2) ⇒ liste
mod(Matrix1, Matrix2) ⇒ matrix
Returnerer det første argument modulo andet argument som
defineret efter definitionen:
mod(x,0) = x
-ìy floor(x/y)
mod(x,y) = x
Når det andet argument er ikke-nul, er resultatet periodisk i det
pågældende argument. Resultatet er enten nul eller har samme
fortegn som det andet argument.
Hvis argumenterne er to lister eller to matricer, returneres en liste
eller matrix med modulo af hvert par af sammenhørende elementer.
Bemærk: Se også remain(), side 90
Katalog
>
mRow()
mRow(Udtr, Matrix1, Indeks) ⇒ matrix
Returnerer en kopi af Matrix1 med hvert element i rækken Indeks af
Matrix1 ganget med Udtr.
mRowAdd()
mRowAdd(Udtr, Matrix1, Indeks1, Indeks2) ⇒ matrix
Returnerer en kopi af Matrix1 med hvert element i rækken Indeks2
af Matrix1 erstattet med:
Udtr × række Indeks1 + række Indeks2
MultReg
MultReg Y, X1[,X2[,X3,…[,X10]]]
Beregner multiple lineære regressioner af listen Y på listerne X1, X2,
…, X10. En sammenfatning af resultaterne lagres i stat.results
variable. (Se side 105.)
Alle lister skal have samme dimension.
Output-variabel Beskrivelse
stat.RegEqn
Regressionsligning: b0+b1·x1+b2·x2+ ...
stat.b0, stat.b1, ... Regressionskoefficienter
stat.r
2
Koefficient af multipel forklaringsgrad
stati.yList yListe = b0+b1·x1+ ...
stat.Resid Residualer fra regressionen
Katalog
Katalog
Katalog
>
>
>
70 TI-Nspire™ CAS Opslagsvejledning
MultRegIntervals
MultRegIntervals Y,
X1[,X2[,X3,…[,X10]]],XValListe[,CNiveau]
Beregner en forudset y-værdi, et niveau C forudsigelsesinterval for
enkle observationer, og et niveau C konfidensinterva l til gennemsnitsresponsen.
En sammenfatning af resultaterne lagres i stat.results variable.
(Se side 105.)
Alle lister skal have samme dimension.
Output-variabel Beskrivelse
stat.RegEqn
Regressionsligning: b0+b1·x1+b2·x2+ ...
Statistik.y Et punktestimat: y = b0 + b1 · xl + ... for XValListe
stat.dfFejl (stat.dfError) Frihedsgrader for fejl
stat.CLower, stat.CUpper Konfidensinterval for en middelværdi
stat.ME Konfidensinterval, fejlmargen
stat.SE Standardfejl for middelværdi
stat.LowerPred,
stat.UpperPred
Prædiktionsinterval for en enkelt observation
stat.MEPred Prædiktionsintervalsmargin for fejl
stat.SEPred Standardfejl for prædiktion
stat.bList Liste med regressionskoefficienter, {b0,b1,b2,...}
stat.Resid Residualer fra regressionen
Katalog
>
MultRegTests
MultRegTests Y, X1[,X2[,X3,…[,X10]]]
Multipel lineær regressionstest beregner en multipel lineær
regression fra de givne data, og danner den globale F teststatistik
og t teststatistikker for koefficienterne.
En sammenfatning af resultaterne lagres i stat.results variable.
(Se side 105.)
Katalog
>
Output
Output-variabel Beskrivelse
stat.RegEqn
Regressionsligning: b0+b1·x1+b2·x2+ ...
stat.F Global F teststatistik
stat.PVal P-værdi tilknyttet global F statistik
2
stat.r
stat.AdjR
2
Koefficient af multipel forklaringsgrad
Justeret koefficient af multipel forklaringsgrad
stat.s Standardafvigelse for fejlen
TI-Nspire™ CAS Opslagsvejledning 71
Output-variabel Beskrivelse
stat.DW Durbin-Watson-statistik; Anvendes til at bestemme, om første-ordens auto-korrelationen er tilstede i
stat.dfReg Frihedsgrader i regressionen
stat.SSReg Kvadraternes regressionsum
stat.MSReg Middelkvadrat af regression
stat.dfFejl Frihedsgrader for fejl
stat.SSError fejl, kvadratsum
stat.MSError fejl, middelkvadrat
stat.bList {b0,b1,...} Liste med koefficienter
stat.tList Liste med t statistikker for hver koefficient i bListen
stat.PList Liste P-værdier for hver t-statistik
stat.SEList Liste med standardfejl for koefficienter i bListe
stat.yList yListe = b0+b1·x1+...
stat.Resid Residualer fra regressionen
stat.sResid Standardiserede residualer; Værdi opnået ved at dividere en residual med dens standardafvigelse
stat.CookDist Cooks distance; Mål for påvirkningen af en observation baseret på residual og udnyttelse
stat.Leverage Mål for, hvor langt værdierne for de uafhængige variable er fra deres middelværdier
modellen
N
nCr()
nCr(Udtr1, Udtr2) ⇒ udtryk
For heltal Udtr1 og Udtr2 med Udtr2 ‚ Udtr2 ‚ 0, nCr() er antallet
af kombinationer af Udtr1 ting taget Udtr2 ad gangen. (Dette
kendes også som en binomial koefficient). Begge argumenter kan
være heltal eller symbolske udtryk.
nCr(Udtr, 0) ⇒ 1
Udtr, negativtHeltal) ⇒ 0
nCr(
Udtr, positivtHeltal) ⇒ Udtr·(UdtrN1)...
nCr(
(UdtrNpositivtHeltal+1)/ positivtHeltal!
Udtr, ikkeHeltal) ⇒ udtryk!/
nCr(
((UdtrNikkeHeltal)!·ikkeHeltal!)
Liste1, Liste2) ⇒ liste
nCr(
Returnerer en liste med kombinationer baseret på de
sammenhørende elementpar i de to lister. Argumenterne skal være
lister af samme størrelse.
nCr(Matrix1, Matrix2) ⇒ matrix
Returnerer en matrix af kombinationer base ret på de sammenhørende
elementpar i de to matricer. Argumenterne skal være matricer af
samme størrelse.
Katalog
>
72 TI-Nspire™ CAS Opslagsvejledning
nDeriv()
nDeriv(Udtr1, Va r [=Værdi] [, H]) ⇒ udtryk
nDeriv(Udtr1, Va r [, H] | Var = V æ rd i ) ⇒ udtryk
nDeriv(Udtr1, Va r [=Værdi], List) ⇒ liste
nDeriv(Liste1, Va r [=Værdi] [, H]) ⇒ liste
nDeriv(Matrix1, Va r [=Værdi] [, H]) ⇒ matrix
Returnerer den numeriske differentialkvotient som et udtryk.
Anvender den centrale differenskvotientformel.
Når Værdi er angivet, tilsidesætter den alle forudgående
variabeltildelinger eller alle “således at” substitutioner for variablen.
H er trinværdien. Hvis H udelades, er standardværdien 0,001.
Ved anvendelse af Liste1 eller Matrix1 bliver oper ationen mappet på
tværs af værdierne i listen eller på tværs af matricelementerne.
Bemærk: Se også avgRC() og d().
Katalog
>
newList()
newList(antalElementer) ⇒ liste
Returnerer en liste med en dimension af antalElementer. Hvert
element er nul.
newMat()
newMat(antalRækker, antalKolonner) ⇒ matrix
Returnerer en matrix med nulpunkter af dimensionen antalRækker
gange antalKolonner.
nfMax()
nfMax(Udtr, Var ) ⇒ værdi
nfMax(Udtr, Var , nedreGrænse) ⇒ værdi
nfMax(Udtr, Var , nedreGrænse, øvreGrænse) ⇒ værdi
nfMax(Udtr, Var) | nedreGrænse<Var <øvreGrænse ⇒ værdi
Returnerer mulig numerisk værdi for variablen Va r , hvor det lokale
maksimum for Udtr optræder.
Hvis du angiver nedreGrænse og øvreGrænse, søger funktionen
mellem disse værdier efter det lokale maksimum.
Bemærk: Se også fMax() og d().
nfMin()
nfMin(Udtr, Var ) ⇒ værdi
nfMin(
Udtr, Var , nedreGrænse) ⇒ værdi
Udtr, Var , nedreGrænse, øvreGrænse) ⇒ værdi
nfMin(
nfMin(
Udtr, Var) | nedreGrænse<Var <øvreGrænse ⇒ værdi
Returnerer mulig numerisk værdi for variablen Va r , hvor det lokale
minimum for Udtr optræder.
Hvis du angiver nedreGrænseog øvreGrænse, søger funktionen
mellem disse værdier efter det lokale minimum.
Bemærk: Se også fMin() og d().
Katalog
Katalog
Katalog
Katalog
>
>
>
>
TI-Nspire™ CAS Opslagsvejledning 73
nInt()
nInt(Udtr1, Var, nedre, øvre) ⇒ udtryk
Hvis integranden Udtr1 ikke indeholder andre variable end Va r , og
hvis Nedre og Øvre er konstante, +
en tilnærmet værdi af ‰(Udtr1, Va r , Nedre, Øvre). Denne
tilnærmede værdi er et vægtet gennemsnit af nogle ek sempelværdier
ˆ eller - ˆ, så returnerer nInt()
af integranden i intervallet Nedre<Va r <Øvre.
Målet er seks betydende cifre. Algoritmen, der kan tilpasses, afsluttes
hvis det virker sandsynligt, at målet er nået, eller når det virker
usandsynligt, at ydeligere eksempler vil give en væsentlig forbedring.
Der vises en advarsel (“Tvivl om nøjagtighed“) når målet ikke ser ud
til at være nået.
Katalog
>
Indskyd flere
variable. Integrationsgrænser kan afhænge af integrationsvariable
uden for dem.
Bemærk: Se også ‰(), side 135.
nInt(), for at foretage numerisk integration i flere
nom()
nom(effektivRente,CpY) ⇒ værdi
Finansfunktion, der omregner den effektive årlige rent e effektivRente
til en nominel rente, hvor CpY er antallet af rentetilskrivninger per år.
effektivRente skal være et reelt tal, og CpY skal være et reelt tal > 0.
Bemærk: Se også eff(), side 37.
norm()
norm(Matrix) ⇒ udtryk
norm(Ve k to r ) ⇒ udtryk
Returnerer Frobenius-normen.
normalLine()
normalLi ne (Udtr1,Va r ,Punkt) ⇒ udtryk
normalLine(Udtr1,Va r =Punkt) ⇒ udtryk
Returnerer normallinjen til kurven repræsenteret ved Udtr1 I punktet
angivet iVa r=Punkt.
Vær sikker på, at den uafhængige variabel ikke er defineret. For
eksempel, Hvis f1(x):=5 og x:=3, så returnerer
normalLine(f1(x),x,2) "false."
Katalog
Katalog
Katalog
>
>
>
74 TI-Nspire™ CAS Opslagsvejledning
normCdf()
normCdf(nedreGrænse,øvreGrænse[,m[,s]]) ⇒ tal hvis
nedreGrænse og øvreGrænse er tal, liste hvis nedreGrænse
og øvreGrænse er lister
Beregner normalfordelingenssandsynligheden mellem nedreGrænse
og øvreGrænse for de angivne m (standard=0) og s (standard=1).
For P(X øvreGrænse), sæt nedreGrænse= .ˆ.
Katalog
>
normPdf()
normPdf(XVærdi[,m,s]) ⇒ tal hvis XVærdi er et tal, liste hvis
XVærdi er en liste
Beregner tæthedsfunktionen for normalfordelingen i en angivet
XVærdi for de angivne m og s.
not
not Boolsk udtr1 ⇒ Boolsk udtryk
Returnerer true eller false eller en forenklet form af argumentet.
not Heltal1 ⇒ heltal
Returnerer 1's komplement til et reelt heltal. Internt konverteres
Heltal1 til et 64-bit binært tal med fortegn. Værdien af hver bit
vendes (0 bliver 1, og omvendt) for 1's komplement. Resultatet vises i
den valgte tilstand for talsystem.
Du kan indtaste heltallet i ethvert talsystem. Til binære eller
hexadecimale indtastninger skal du som præfiks benytte henholdsvis
0b eller 0h. Uden præfiks behandles heltallet som decimaltal (10talssystem).
Hvis du indtaster et decimalt heltal, der er for stort til en 64-bit binær
form med fortegn, anvendes en symmetrisk modulooperation til at
bringe værdien ind i det korrekte område.
Katalog
>
Katalog
>
I hexadecimal tilstand:
Vigtigt: Tallet nul, ikke bogstavet O.
I binær tilstand:
Du kan se hele resultatet ved at trykke på £ og derefter
anvende ¡ og ¢ til at bevæge markøren.
Bemærk: En binær indtastning kan have op til 64 cifre
(præfikset 0b ikke medregnet). En hexadecimal indtastning kan
have op til 16 cifre.
TI-Nspire™ CAS Opslagsvejledning 75
nPr()
nPr(Udtr1, Udtr2) ⇒ udtryk
For heltal er Udtr1 og Udtr2 med Udtr1 ‚ Udtr2 ‚ 0, nPr() antallet
af permutationer af Udtr1 ting taget Udtr2 ad gangen. Begge
argumenter kan være heltal eller symbolske udtryk.
nPr(Udtr, 0) ⇒ 1
Udtr, negHeltal) ⇒ 1/((Udtr+1)·(Udtr+2)...
nPr(
(
UdtrNnegHeltal))
Udtr, posHeltal)
nPr(
⇒ Udtr·(UdtrN1)... (UdtrNposHeltal+1)
nPr(
Udtr, ikkeHetal)
⇒ Udtr! / (UdtrNikkeHeltal)!
nPr(
Liste1, Liste2) ⇒ liste
Returnerer en liste med permutationer baser et på de sammenhørende
elementpar i de to lister. Argumenterne skal være lister af samme
størrelse.
nPr(Matrix1, Matrix2) ⇒ matrix
Returnerer en matrix med permutationer baseret på de
sammenhørende elementpar i de to matricer. Argumenterne skal
være matricer af samme størrelse.
Katalog
>
npv()
npv(RenteSats,CFO,CFListe[,CFFrekv])
Finansfunktion, der beregner nettonutidsværdien. Summen af de
aktuelle værdier for indkommende og udgående pengestrømme. Et
positivt resultat for npv indikerer en profitabel investering.
RenteSats er renten, som pengestrømmen skal reduceres med over
en periode (pengenes pris).
CF0 er startpengestrømmen på tidspunkt 0. Den skal være et reelt
tal.
CFListe er en liste over pengestrømsbeløb efter startpengestrømmen
CF0.
CFFrekv er en liste, hvor hvert element angiver
hyppighedsfrekvensen for et grupperet (fortløbende)
pengestrømsbeløb, som er det tilsvarende element i CFListe.
Standardværdien er 1. Hvis du indtaster værdier, skal de være
positive heltal < 10.000.
nSolve()
nSolve(Ligning,Var [=Gæt]) ⇒ tal eller fejlstreng
nSolve(Ligning,Var [=Gæt],nedreGrænse)
⇒ tal eller fejlstreng
nSolve(Ligning,Var [=Guess],nedreGrænse,øvreGrænse)
⇒ tal eller fejlstreng
nSolve(Ligning,Var [=Guess]) | nedreGrænse<Va r<øvreGrænse
⇒ tal eller fejlstreng
Søger iterativt efter en approksimeret reel numerisk løsning af
Ligning for dens ene variabel. Angiv variablen som:
variabel
– eller –
variabel = reelt tal
For eksempel er x gyldig, og det er x=3 også.
Katalog
>
Katalog
>
Bemærk: Hvis der er flere løsninger, kan du anvende et gæt til
at finde en partikulær løsning.
76 TI-Nspire™ CAS Opslagsvejledning
nSolve()
nSolve() er ofte meget hurtigere end solve() eller zeros(), især
hvis “|” operatoren anvendes til at begrænse søgningen til et lille
interval, der indeholder nøjagtig én simpel løsning.
nSolve() forsøger at bestemme enten et punkt, hvor residualen er
nul, eller to forholdsvis tætte punkter, hvor r esidualerne har modsatte
fortegn, og residualen ikke er for stor. Hvis dette ikke kan opnås med
et beskedent antal datapunkter, returneres strengen “Ingen løsning
blev fundet.”
Bemærk: Se også cSolve(), cZeros(), solve() og zeros().
O
Katalog
>
OneVar
OneVar [1,]X[,[Hyppighed][,Kategori,Medtag]]
OneVar [
n,]X1,X2[X3[,…[,X20]]]
Beregner statistik med en variabel på op til 20 lister.
En sammenfatning af resultaterne lagres i variablen stat.results.
(Se side 105.)
Alle lister skal have ens dimensioner med undtagelse af Medtag.
X argumenterne er datalister.
Frekv er en valgfri liste med hyppigheder. Hvert element i
Frekvangiver hyppigheden af hændelse for hver tilsvarende X værdi.
Standardværdien er 1. Alle elementer skal være heltal | 0.
Kategori er en liste med numeriske kategorikoder for tilsvarende
X værdier.
Medtag er en liste med en eller flere af kategorikoderne. Kun de
dataelementer hvis kategorikode er medtaget i denne liste, er
medtaget i beregningen.
Output-variabel Beskrivelse
stat.v
stat.Gx
2
stat.Gx
stat.sx Standardafvigelse for målingen for x
stat.ssssx Populations standardafvigelse for x
stat.n Antal datapunkter
stat.MinX Minimum af x-værdier
stat.Q1X 1. kvartil af x
stat.MedianX Median af x.
stat.Q3X 3. kvartil af x.
stat.MaxX Maksimum af x-værdier.
stat.SSX Summen af kvadraterne på afvigelser fra middelværdien for x.
Gennemsnit af x-værdier
Summen af x-værdier
Summen af x2 værdier
Katalog
>
TI-Nspire™ CAS Opslagsvejledning 77
or
Boolsk Udtr1 or Boolsk Udtr2
⇒ Boolsk udtryk
Returnerer true eller false eller en forenklet form af den oprindelige
indtastning.
Returnerer true, hvis enten et eller begge udtryk kan reduceres til
true. Returnerer kun false, hvis begge udtryk evalueres til false.
Bemærk: Se xor.
Note til indtastning af eksemplet: I Regner-applikationen på
den håndholdte kan du indtaste definitioner over flere linjer ved at
trykke på @ i stedet for · ved slutningen af hver linje. På
computerens tastatur skal du holde Alt nede og trykke på Enter.
Katalog
>
Heltal1 or Heltal2 ⇒ heltal
Sammenligner to reelle heltal bit for bit med en or-operation. Internt
konverteres begge heltal til 64-bit binære tal med fortegn. Når de
tilsvarede bits sammenlignes, er resultatet 1, hvis en af bittene er 1.
Resultatet er kun 0, hvis begge bits er 0. Den returnerede værdi
repræsenterer bit-resultaterne og vises i overensstemmelse med den
valgte talsystemstilstand.
Du kan indtaste heltallene i ethvert talsystem. Til binære eller
hexadecimale indtastninger skal du som præfiks benytte henholdsvis
0b eller 0h. Uden præfiks behandles heltallene som decimaltal
(10 talssystem).
Hvis du indtaster et decimalt heltal, der er for stort til en 64-bit binær
form med fortegn, anvendes en symmetrisk modulooperation til at
bringe værdien ind i det korrekte område.
Bemærk: Se xor.
ord()
ord(Stren g) ⇒ heltal
ord(Liste1) ⇒ liste
Returnerer den numeriske kode til første tegn i tegnstrengen Streng,
eller en liste med de første tegn i hvert listeelement.
P
P4Rx()
P4Rx(rUdtr, qUdtr) ⇒ udtryk
P4Rx(rListe, qListe) ⇒ liste
P4Rx(rMatrix, qMatrix) ⇒ matrix
Returnerer den ækvivalente x-koordinat til parret
(r, q).
Bemærk: Argumentet q tolkes i grader, nygrader eller radianer
afhængigt af den aktuelle vinkeltilstand. Hvis argumentet er et
udtryk, kan du anvende ó,G eller ôtil midlertidigt at tilsidesætte den
indstillede vinkeltilstand.
I hexadecimal tilstand:
Vigtigt: Tallet nul, ikke bogstavet O.
I binær tilstand:
Bemærk: En binær indtastning kan have op til 64 cifre
(præfikset 0b ikke medregnet). En hexadecimal indtastning kan
have op til 16 cifre.
Katalog
>
Katalog
>
I vinkeltilstanden Radian:
78 TI-Nspire™ CAS Opslagsvejledning
P4Ry()
P4Ry(rUdtr, qUdtr) ⇒ udtryk
P4Ry(rListe, qListe) ⇒ liste
P4Ry(rMatrix, qMatrix) ⇒ matrix
Returnerer den ækvivalente y-koordinat til parret (r, q).
Bemærk: Argumentet q tolkes i grader, nygrader eller radianer
afhængigt af den aktuelle vinkeltilstand. Hvis argumentet er et
udtryk, kan du anvende
indstillede vinkeltilstand.
G
ó,
eller ôtil midlertidigt at tilsidesætte den
I vinkeltilstanden Radian:
Katalog
>
PassErr
PassErr
Videresender en fejl til næste niveau.
Hvis systemvariabel errCode er nul, gør PassErr ingenting.
Else betingelsen i Try...Else...EndTry-blokken bør anvende
ClrErr eller PassErr. Brug ClrErr, hvis fejlen skal behandles eller
ignoreres. Brug PassErr, hvis det ikke er kendt, hvad der skal gøres
ved fejlen, for at sende den til den næste fejlhåndtering. Hvis der ikke
er flere ventende Try...Else...EndTry-fejlhåndteringer, vises
fejldialogboksen som normalt.
Bemærk: Se også ClrErr, side 16, og Try, side 115.
Note til indtastning af eksemplet: I Regner-applikationen på
den håndholdte kan du indtaste definitioner over flere linjer ved at
trykke på @ i stedet for · ved slutningen af hver linje. På
computerens tastatur skal du holde Alt nede og trykke på Enter.
piecewise()
piecewise(Udtr1 [, Betingelse1 [, Udtr2 [, Betingelse2 [, … ]]]])
Returnerer definitioner for en stykkevis funktion i form af en liste. Du
kan også oprette stykkevise definitioner ved hjælp af en skabelon.
Bemærk: Se også Stykkevis skabelon, side 2.
poissCdf()
poissCdf(l,nedreGrænse,øvreGrænse) ⇒ tal hvis
nedreGrænse og øvreGrænse er tal, liste hvis nedreGrænse
og
øvregrænse er lister
poissCdf(
l,øvreGrænse) (for P(0XøvreGrænse) ⇒ tal hvis
øvreGrænse er et tal, liste hvis øvreGrænse er en liste
Beregner den kumulerede sandsynlighed for den diskrete Poissondistribution med en angivet middelværdi l.
For P(X øvreGrænse), sæt nedreGrænse=0
Katalog
Se et eksempel på PassErr i Eksempel2 under Trykommandoen, side 115.
Katalog
Katalog
>
>
>
TI-Nspire™ CAS Opslagsvejledning 79
poissPdf()
poissPdf(l,XVærdi) ⇒ tal hvis XVærdi er et tal, liste hvis
XVærdi er en liste
Beregner en sandsynlighed for den diskrete Poisson-distribution med
den angivne middelværdi l.
Polar
4
4Polar
Vek t o r
Viser vektor i polær form [r q]. Vektoren skal være af dimensionen
2 og kan være en række eller kolonne.
Bemærk: 4Polar er en displayformat-kommando, ikke en
konverteringsfunktion. Du kan kun anvende den i slutningen af en
indtastningslinje, og den opdaterer ikke ans.
Bemærk: Se også 4Rect, side 89.
kompleksVærdi 4Polar
Viser kompleksVærdi i polær form.
• Vinkeltilstanden Grader returnerer (rq).
• Vinkeltilstanden Radian returnerer reiq.
compleksVærdi kan have enhver kompleks form. Men en reiq-
indtastning udløser en fejl i vinkeltilstanden Grader.
Bemærk: Du skal anvende parenteser til en (rq) polær
indtastning.
I vinkeltilstanden Radian:
I vinkeltilstanden Nygrader:
I vinkeltilstanden Grader:
Katalog
Katalog
>
>
polyCoeffs()
polyCoeffs(Poly [,Var ]) ⇒ liste
Returnerer en liste over koefficenterne i polynomiet Poly vedrørende
variablen Var .
Poly skal være et polynomielt udtryk i Va r . Vi anbefaler, at du ikke
udelader Var , med mindre Poly er et udtryk i en enkelt variabel.
Udvider polynomiet og vælger x for den udeladte Var.
Katalog
>
80 TI-Nspire™ CAS Opslagsvejledning
polyDegree()
polyDegree(Poly [,Var ]) ⇒ værdi
Returnerer graden af det polynomielle udtryk Poly med hensyn til
variablen Var . Hvis du udelader Va r , vælger polyDegree()funktionen en standardværdi fra variablene i polynomiet Poly.
Poly skal være et polynomielt udtryk i Va r . Vi anbefaler, at du ikke
udelader Var , med mindre Poly er et udtryk i en enkelt variabel.
Katalog
>
Konstante polynomier
Graden kan også udledes, selvom koefficenterne ikke kan. Det
skyldes, at graden kan udtrækkes uden at ekspandere
polynomiet.
polyEval()
polyEval(Liste1, Udtr1) ⇒ udtryk
polyEval(Liste1, Liste2) ⇒ udtryk
Fortolker første argument som koefficienten til et polynomium i
faldende grad og returnerer polynomiet beregnet for værdien af det
andet argument.
polyGcd()
polyGcd(Udtryk1,Udtryk2) ⇒ udtryk
Returnerer den største fælles divisor af de to argumenter.
Udtryk1 og Udtryk2 skal være polynomielle udtryk.
Liste-, matrix-, og Boolske argumenter er ikke tilladt.
Katalog
Katalog
>
>
TI-Nspire™ CAS Opslagsvejledning 81
polyQuotient()
polyQuotient(Poly1,Poly2 [,Var ]) ⇒ udtryk
Returnerer kvotienten af polynomiet Poly1 divideret med polynomiet
Poly2 med hensyn til den angivne variabel Va r .
Poly1 og Poly2 skal være polynomielle udtryk i Va r . Vi anbefaler, at
du ikke udelader Va r, med mindre Poly1 og Poly2 er udtryk i den
samme variabel.
Katalog
>
polyRemainder()
polyRemainder(Poly1,Poly2 [,Var ]) ⇒ udtryk
Returnerer resten af polynomiet Poly1 divideret med polynomiet
Poly2 med hensyn til den angivne variabel Va r .
Poly1 og Poly2 skal være polynomielle udtryk i Va r . Vi anbefaler, at
du ikke udelader Va r, med mindre Poly1 og Poly2 er udtryk i den
samme enkelte variabel.
Katalog
>
82 TI-Nspire™ CAS Opslagsvejledning
PowerReg
PowerReg X, Y [, Frekv] [, Kategori, Medtag]]
Beregner den lineære regression y = (a·(x)b) på liste X og Y med
hyppighed Frekv. En sammenfatning af resultaterne lagres i
stat.results variable. (Se side 105.)
Katalog
Alle lister skal have ens dimensioner med undtagelse af Medtag.
X og Y er lister med uafhængige og afhængige variable.
Frekv er en valgfri liste med hyppigheder. Hvert element i
Frekvangiver hyppigheden af hændelse for hvert tilsvarende
X og Y datapunkt. Standardværdien er 1. Alle elementer skal
være heltal | 0.
Kategori er en liste med numeriske kategorikoder for tilsvarende
X og Y data.
Medtag er en liste med en eller flere af kategorikoderne. Kun de
dataelementer hvis kategorikode er medtaget i denne liste, er
medtaget i beregningen.
Output-variabel Beskrivelse
stat.RegEqn
Regressionsligning: a·(x)
b
stat.a, stat.b Regressionskoefficienter
stat.r
2
Koefficient af en lineær forklaringsgrad til transformerede data
stat.r Korrelationskoefficient til transformerede data (ln(x), ln(y))
stat.Resid Residualer forbundet med eksponentielmodellen
stat.ResidTrans Residualer associeret med lineær tilpasning af transformerede data
stat.XReg Liste af datapunkter i den modificerede X-liste der faktisk bruges i regressionen ud fra begrænsninger i
stat.YReg Liste af datapunkter i den modificerede Y- li st e der faktisk bruges i regressionen ud fra begrænsninger i
Frekv, kategoriliste,og Medtag Kategorier
Frekv, kategoriliste,og Medtag Kategorier
stat.FreqReg Liste med hyppigheder, der svarer til stat.XReg og stat.YReg
>
TI-Nspire™ CAS Opslagsvejledning 83
Prgm
Prgm
Blok
EndPrgm
Skabelon til oprettelse af et brugerdefineret program. Skal anvendes
sammen med
kommandoen.
Blok kan være en enkelt sætning, en række sætninger adskilt med
kolon eller en række sætninger på separate linjer.
Note til indtastning af eksemplet: I Regner-applikationen på
den håndholdte kan du indtaste definitioner over flere linjer ved at
Define, Define LibPub, eller Define LibPriv-
trykke på @ i stedet for · ved slutningen af hver linje. På
computerens tastatur skal du holde Alt nede og trykke på Enter.
Beregn GCD og vis mellemresultater.
Katalog
>
Product (PI)
product()
product(Liste[, Start[, slut]]) ⇒ udtryk
Returnerer produktet af elementerne indeholdt i Liste. Start og Slut
er valgfri De angiver en serie af elementer.
product(Matrix1[, Start[, slut]]) ⇒ matrix
Returnerer en rækkevektor med produkterne af elementerne i
kolonnerne i Matrix1. Start og slut er valgfri. De angiver en serie af
rækker.
propFrac()
propFrac(Udtr1[, Va r ]) ⇒ udtryk
propFrac(rationalt_tal) returnerer rationalt_tal som summen af et
heltal og en brøk med samme fortegn og en større nævner end tæller.
Se Π(), side 137.
Katalog
>
Katalog
>
84 TI-Nspire™ CAS Opslagsvejledning
propFrac()
propFrac(rationalt_Udtryk,Var ) returnerer summen af ægte
brøker og et polynomium med hensyn til Va r . Graden af Var i
nævneren overstiger graden af Va r i tælleren i hver enkelt ægte brøk.
Ens potenser af Va r samles. Leddene og deres faktorer sorteres med
Var som hovedvariabel.
Hvis Va r udelades, foretages en udvikling i ægte brøker med hensyn
til den hyppigst forekommende variabel. Koefficienterne af
polynomiumdelen gøres derefter ægte med hensyn til deres hyppigst
forekommende variabel osv.
For rationale udtryk er propFrac() et hurtigere men mindre
vidtgående alternativ til expand().
Q
Katalog
>
QR
QR Matrix, qmatNavn, rmatNavn[, To l]
Beregner Householder QR faktoropløsningen af en reel eller kompleks
matrix. De resulterende Q og R-matricer lagres i de angivne
matNavne. Q matrix er unitær. R matrix er øvre-triangulær.
Ethvert matricelement kan valgfrit behandles som nul, hvis dets
absolutte værdi er mindre end To l. Denne tolerance anvendes kun,
hvis matricen har elementer med flydende decimaler og ikke
indeholder symbolske variable, der ikke er tildelt en værdi. Ellers
ignoreres To l.
• Hvis du anvender
-tilstanden til Approks, foretages beregningerne med aritmetik
med flydende komma.
•Hvis Tol udelades eller ikke anvendes, beregnes
standardtolerancen som:
5Eë14 ·max(dim(Matrix)) ·rowNorm(Matrix)
QR faktoropløsningen beregnes numerisk med Householdertransformationer. Den symbolske løsning beregnes med GramSchmidt. Kolonnerne i qmatNavn er ortonormale vektorer, der
udspænder rummet defineret ved matrix.
/
· eller indstiller Auto/Approks
Katalog
>
Tallet med flydende komma (9). i m1 får resultaterne beregnet
med flydende komma.
TI-Nspire™ CAS Opslagsvejledning 85
QuadReg
QuadReg X, Y [, Frekv] [, Kategori, Medtag]]
Beregner andengrads polynomiel regression y = a· x2 +b·x+c på
listerne X og Y med hyppighed Frekv. En sammenfatning af
resultaterne lagres i stat.results variable. (Se side 105.)
Alle lister skal have ens dimensioner med undtagelse af Medtag.
X og Y er lister med uafhængige og afhængige variable.
Frekv er en valgfri liste med hyppigheder. Hvert element i
Frekvangiverr frekvensen af hændelse for hver tilsvarende
X og Y datapunkt. Standardværdien er 1. Alle elementer skal
være heltal | 0.
Kategori er en liste med numeriske kategorikoder for tilsvarende
X og Y data.
Medtag er en liste med en eller flere af kategorikoderne. Kun de
dataelementer hvis kategorikode er medtaget i denne liste, er
medtaget i beregningen.
Output-variabel Beskrivelse
stat.RegEqn
stat.a, stat.b, stat.c Regressionskoefficienter
2
stat.r
stat.Resid Residualer fra regressionen
stat.XReg Liste af datapunkter i den modificerede X-liste der faktisk bruges i regressionen ud fra begrænsninger i
stat.YReg Liste af datapunkter i den modificerede Y- li st e der faktisk bruges i regressionen ud fra begrænsninger i
stat.FreqReg Liste med hyppigheder, der svarer til stat.XReg og stat.YReg
Regressionsligning: a·x2+b·x+c
Forklaringsgraden
Frekv, kategoriliste,og Medtag Kategorier
Frekv, kategoriliste,og Medtag Kategorier
Katalog
>
QuartReg
QuartReg X, Y [, Frekv] [, Kategori, Medtag]]
Beregner the den polynomielle tredjegradsregression
y = a·x4+b·x3+c· x2+d·x+e på listerne X og Y med frekvens
Frekv. En sammenfatning af resultaterne lagres i stat.results
variable. (Se side 105.)
Alle lister skal have ens dimensioner med undtagelse af Medtag.
X og Y er lister med uafhængige og afhængige variable.
Frekv er en valgfri liste med hyppigheder. Hvert element i
Frekvangiverr frekvensen af hændelse for hver tilsvarende
X og Y datapunkt. Standardværdien er 1. Alle elementer skal
være heltal | 0.
Kategori er en liste med numeriske kategorikoder for tilsvarende
X og Y data.
Medtag er en liste med en eller flere af kategorikoderne. Kun de
dataelementer hvis kategorikode er medtaget i denne liste, er
medtaget i beregningen.
Katalog
>
86 TI-Nspire™ CAS Opslagsvejledning
Output-variabel Beskrivelse
stat.RegEqn
stat.a, stat.b, stat.c,
stat.d, stat.e
2
stat.r
stat.Resid Residualer fra regressionen
stat.XReg Liste af datapunkter i den modificerede X-liste der faktisk bruges i regressionen ud fra begrænsninger i
stat.YReg Liste af datapunkter i den modificerede Y- li st e der faktisk bruges i regressionen ud fra begrænsninger i
stat.FreqReg Liste med hyppigheder, der svarer til stat.XReg og stat.YReg
Regressionsligning: a·x4+b·x3+c· x2+d·x+e
Regressionskoefficienter
Forklaringsgraden
Frekv, kategoriliste,og Medtag Kategorier
Frekv, kategoriliste,og Medtag Kategorier
R
R4Pq()
R4Pq (xUdtr, yUdtr) ⇒ udtryk
R4Pq (xListe, yListe) ⇒ liste
R4Pq (xMatrix, yMatrix) ⇒ matrix
Returnerer den ækvivalente q-koordinat for
(x,y) argumentparret.
Bemærk: Resultatet returneres som en vinkel i grader eller radianer
afhængigt af den aktuelle vinkeltilstand.
R4Pr()
R4Pr (xUdtr, yUdtr) ⇒ udtryk
R4Pr (xListe, yList) ⇒ liste
R4Pr (xMatrix, yMatrix) ⇒ matrix
Returnerer den ækvivalente r-koordinat for (x,y) argumentparret.
I vinkeltilstanden Grader:
I vinkeltilstanden Nygrader:
I vinkeltilstanden Radian:
I vinkeltilstanden Radian:
Katalog
Katalog
>
>
TI-Nspire™ CAS Opslagsvejledning 87
4Rad
4Rad ⇒ udtryk
Udtr1
Konverterer argumentet til vinkelmåling i radianer.
I vinkeltilstanden Grader:
I vinkeltilstanden Nygrader:
Katalog
>
rand()
rand() ⇒ udtryk
rand(AntalForsøg) ⇒ liste
rand() returnerer en tilfældig værdi mellem 0 og 1.
rand(antalForsøg) returnerer en liste med antalForsøg tilfældige
værdier mellem 0 og 1.
randBin()
randBin(n, p) ⇒ udtryk
randBin(n, p, antalForsøg) ⇒ liste
randBin(n, p) returnerer et tilfældigt reelt tal fra en angivet
binomial fordeling.
randBin(n, p, antalForsøg) returnerer en liste med antalForsøg
tilfældige, reelle tal fra en angivet binomial fordeling.
randInt()
randInt(lavGrænse,højGrænse) ⇒ udtryk
randInt(lavGrænse,højGrænse,antalForsøg) ⇒ liste
randInt(lavGrænse,højGrænse) returnerer et tilfældigt heltal i det
område, der angives af heltalsgrænserne lavGrænse og højGrænse.
randInt(lavGrænse,højGrænse,antalForsøg) returnerer en liste
med antalForsøg tilfældige heltal i det angivne område.
randMat()
randMat(antalRækker, antalKolonner) ⇒ matrix
Returnerer en matrix med heltal mellem -9 og 9 af den angivne
dimension.
Begge argumenter skal kunne reduceres til heltal.
Katalog
Angiver seed-værdien for et tilfældigt tal.
Katalog
Katalog
Katalog
>
>
>
>
Bemærk: Værdierne i denne matrix ændres, hver gang du
trykker på ·.
randNorm()
randNorm(m, s [,antalForsøg]) ⇒ udtryk
Returnerer et decimalt tal fra den angivne normalfordeling. Det kan
være ethvert reelt tal men vil være kraftigt koncentreret i intervallet
Katalog
>
[mN3·s, m+3·s].
randNorm(m, s, #Trials) returns a list containing #Trials decimal
numbers from the specified normal distribution.
88 TI-Nspire™ CAS Opslagsvejledning
randPoly()
randPoly(Va r , Orden) ⇒ udtryk
Returnerer et polynomium i Va r af den angivne Orden.
Koefficienterne er vilkårlige heltal i området
foranstillede koefficient vil ikke være nul.
ë9 til og med 9. Den
Orden skal være 0–99.
Katalog
>
randSamp()
randSamp(Liste,antalMålinger[,ingenUdskiftning]) ⇒ liste
Returnerer en liste med tilfældige tal for antalMålinger målinger fra
Liste med mulighed for udskiftning af måleantal
(ingenUdskiftning=0), eller ingen udskiftning af måleantal
(ingenUdskiftning=1). Standardindstillingen er med udskiftning af
målingsantal.
RandSeed
RandSeed tal
Hvis Tal = 0, indstilles seeds til fabriksindstillingerne for tilfældig-tal
generatoren. Hvis Ta l ƒ 0, anvendes det til at generere to seeds, der
lagres i systemvariablene seed1 og seed2.
real()
real(Udtr1) ⇒ udtryk
Returnerer den reelle del af argumentet.
Bemærk: Alle udefinerede variable behandles som reelle variable.
Se også imag(), side 53.
real(Liste1) ⇒ liste
Returnerer realdelen af alle elementer.
real(Matrix1) ⇒ matrix
Returnerer realdelen af alle elementer.
Rect
4
Vek t o r 4Rect
Viser Vek t o r i rektangulær form [x, y, z]. Vektoren skal være af
dimensionen 2 eller 3 og kan være en række eller kolonne.
Bemærk: 4Rect er en displayformatkommando, ikke en
konverteringsfunktion. Du kan kun anvende den i slutningen af en
indtastningslinje, og den opdaterer ikke ans.
Bemærk: Se også 4Polar, side 80.
Katalog
Katalog
Katalog
Katalog
>
>
>
>
TI-Nspire™ CAS Opslagsvejledning 89
Rect
4
kompleksVærdi 4Rect
Viser komplexVærdi i rektangulær form a+bi. kompleksVærdi kan
have enhver kompleks form. Men en reiq-indtastning udløser en fejl i
vinkeltilstanden Grader.
Bemærk: Du skal anvende parenteser til en (rq) polær
indtastning.
Katalog
>
I vinkeltilstanden Radian:
I vinkeltilstanden Nygrader:
I vinkeltilstanden Grader:
Bemærk: Du kan skrive ved at vælge det i symbollisten i
Katalog.
ref()
ref(Matrix1[, To l]) ⇒ matrix
Returnerer række-echelonformen af Matrix1.
Ethvert matricelement kan valgfrit behandles som nul, hvis dets
absolutte værdi er mindre end To l. Denne tolerance anvendes kun,
hvis matricen har elementer med flydende decimaler og ikke
indeholder symbolske variable, der ikke er tildelt en værdi. Ellers
ignoreres To l.
• Hvis du anvender
-tilstanden til Approximate, foretages beregningerne med
aritmetik med flydende komma.
•Hvis Tol udelades eller ikke anvendes, beregnes
standardtolerancen som:
5Eë14 ·max(dim(Matrix1)) ·rowNorm(Matrix1)
Bemærk: Se også rref(), side 93.
remain()
remain(Udtr1, Udtr2) ⇒ udtryk
remain(Liste1, Liste2) ⇒ liste
remain(Matrix1, Matrix2) ⇒ matrix
Returnerer resten af det første argument med hensyn til det andet
argument som defineret af identiteterne:
remain(x,0) x
remain(x,y) xNy·iPart(x/y)
Bemærk som følge heraf, at remain(Nx,y) Nremain(x,y).
Resultatet er enten nul, eller det har samme fortegn som det første
argument.
Bemærk: Se også mod(), side 70.
/
· eller indstiller Auto/Approks
Katalog
Katalog
>
>
90 TI-Nspire™ CAS Opslagsvejledning
Return
Return [Udtr]
Returner Udtr som resultat af funktionen. Anvendes i en
Func...EndFunc-blok.
Bemærk: Du kan afslutte et program ved anvende Return uden et
argument i en
Note til indtastning af eksemplet: I Regner-applikationen på
den håndholdte kan du indtaste definitioner over flere linjer ved at
Prgm...EndPrgm-blok.
trykke på @ i stedet for · ved slutningen af hver linje. På
computerens tastatur skal du holde Alt nede og trykke på Enter.
Katalog
>
right()
right(Liste1[, Antal]) ⇒ liste
Returnerer Antal elementer fra højre i Liste1.
Hvis du udelader Antal, returneres hele Liste1.
right(kildeStreng[, Antal]) ⇒ streng
Returnerer Antal tegn længst til højre i tegnstrengen kildeStreng.
Hvis du udelader Antal, returneres hele kildeStreng.
right(Sammenligning) ⇒ udtryk
Returnerer højre side af en ligning eller ulighed.
root()
root(Udtryk) ⇒ rod
root(Udtryk1, Udtryk2) ⇒ rod
root(Udtryk) returnerer kvadratroden af Udtryk.
root(Udtryk1, Udtryk2) returnerer den Expr2 rod af Udtryk1.
Udtryk1 kan være en reel eller kompleks konstant med flydende
decimaler, et heltal eller en kompleks rationel konstant eller et
generelt symbolsk udtryk.
Bemærk: Se også Nte rod-skabelon, side 1.
rotate()
rotate(Heltal1[,antalRotationer]) ⇒ heltal
Roterer bittene i et binært heltal. Du kan indtaste Heltal1 i ethvert
talsystem. Det konverteres automatisk til en 64-bit binær form med
fortegn. Hvis Heltal1 er for stort til denne form, bringer en
symmetrisk modulooperation værdien ind i det korrekte område.
Hvis antalRotationer er positivt, kører rotationen mod venstre. Hvis
antalRotationer er negativt, kører rotationen mod højre.
Standardindstillingen er ë1 (roter en bit til højre).
For eksempel i en højrerotation:
Katalog
>
Katalog
Katalog
I binær tilstand:
Du kan se hele resultatet ved at trykke på £ og derefter
anvende ¡ og ¢ til at bevæge markøren.
I hexadecimal tilstand:
>
>
TI-Nspire™ CAS Opslagsvejledning 91
rotate()
Hver bit roterer til højre.
0b00000000000001111010110000110101
Bitten længst til højre roterer længst mod venstre.
giver:
0b10000000000000111101011000011010
Resultatet vises i den valgte tilstand for talsystem.
rotate(Liste1[,antalRotationer]) ⇒ liste
Returnerer en kopi af Liste1 roteret til højre eller venstre med
antalRotationer elementer. Ændrer ikke Liste1.
Hvis antalRotationer er positivt, kører rotationen mod venstre. Hvis
antalRotationer er negativt, kører rotationen mod højre.
Standardindstillingen er ë1 (roter en bit til højre).
rotate(Streng1[,antalRotationer]) ⇒ streng
Returnerer en kopi af Streng1 roteret til højre eller venstre med
antalRotationer tegn. Ændrer ikke Streng1.
Hvis antalRotationer er positivt, kører rotationen mod venstre. Hvis
antalRotationer er negativt, kører rotationen mod højre.
Standardindstillingen er ë1 (roter en bit til højre).
Katalog
>
Vigtigt: Til binære eller hexa decimale indtastninger skal du som
præfiks altid benytte henholdsvis 0b eller 0h (nul, ikke bogstavet
O).
I decimal tilstand:
round()
round(Udtr1[, cifre]) ⇒ udtryk
Returnerer argumentet afrundet til det angivne antal cifre efter
decimalpunktet.
cifre skal være et heltal i området 0–12. Hvis cifre ikke er medtaget,
returneres argumentet afrundet til 12 betydende cifre.
Bemærk: Vis cifre-tilstanden kan påvirke den måde, dette vises på.
round(Liste1[, cifre]) ⇒ liste
Returnerer en liste med elementerne afrundet til det angivne antal
cifre.
round(Matrix1[, cifre]) ⇒ matrix
Returnerer en matrix med elementerne afrundet til det angivne antal
cifre.
rowAdd()
rowAdd(Matrix1, rIndeks1, rIndeks2) ⇒ matrix
Returnerer en kopi af Matrix1 med række rIndeks2 erstattet af
rækkesummen rIndeks1 og rIndeks2.
rowDim()
rowDim(Matrix) ⇒ udtryk
Returnerer antallet af rækker i Matrix.
Bemærk: Se også colDim(), side 16.
Katalog
Katalog
Katalog
>
>
>
92 TI-Nspire™ CAS Opslagsvejledning
rowNorm()
rowNorm(Matrix) ⇒ udtryk
Returnerer maksimum for summerne af de absolutte værdier for
elementerne i Matrix-rækkerne.
Bemærk: Alle matricelementer skal kunne reduceres til tal. Se også
colNorm(), side 16.
Katalog
>
rowSwap()
rowSwap(Matrix1, rIndeks1, rIndeks2) ⇒ matrix
Returnerer Matrix1 med rækker rIndeks1 og rIndeks2 byttet.
rref()
rref(Matrix1[, To l]) ⇒ matrix
Returnerer den reducerede række-echelonform af Matrix1.
Ethvert matricelement kan valgfrit behandles som nul, hvis dets
absolutte værdi er mindre end To l. Denne tolerance anvendes kun,
hvis matricen har elementer med flydende decimaler og ikke
indeholder symbolske variable, der ikke er tildelt en værdi. Ellers
ignoreres To l.
• Hvis du anvender
tilstanden til Approx, foretages beregningerne med aritmetik
med flydende komma.
•Hvis Tol udelades eller ikke anvendes, beregnes
standardtolerancen som:
5Eë14 ·max(dim(Matrix1)) ·rowNorm(Matrix1)
Bemærk: Se også ref(), side 90.
/
· eller sætter Auto/Approks -
Katalog
Katalog
>
>
S
sec()
sec(Udtr1) ⇒ udtryk
sec(Liste1) ⇒ list
Returnerer sekans til Udtr1eller returnerer en liste med sekansen til
alle elementer i Liste1.
Bemærk: Argumentet fortolkes som en vinkel målt i grader,
nygrader eller radianer afhængigt af den aktuelt indstillede
vinkeltilstand. Du kan bruge ó,G ellerôtil midlertidigt at ignorere
vinkeltilstanden.
I vinkeltilstanden Grader:
TI-Nspire™ CAS Opslagsvejledning 93
Katalog
>
sec/()
sec/(Udtr1) ⇒ udtryk
sec/(Liste1) ⇒ liste
Returnerer den vinkel, hvis sekans er Udtr1, eller returnerer en liste
med de inverse sekanser til de enkelte elementer i Liste1.
Bemærk: Resultatet returneres som en vinkel i grader eller radianer
afhængigt af den aktuelle vinkeltilstand.
I vinkeltilstanden Grader:
I vinkeltilstanden Nygrader:
I vinkeltilstanden Radian:
Katalog
>
sech()
sech(Udtr1) ⇒ udtryk
sech(Liste1) ⇒ list
Returnerer den hyperbolske sekans til Udtr1 eller returnerer en liste
med den hyperbolske sekans til elementerne i Liste1.
sechê()
sechê(Udtr1) ⇒ udtryk
sechê (Liste1) ⇒ liste
Returnerer den inverse hyperbolske sekans til Udtr1 eller returnerer
en liste med den inverse hyperbolske sekans til de en kelte elementer i
Liste1.
seq()
seq(Udtr, Var , Lav, Høj[, Tr in]) ⇒ liste
Øger Va r med trin fra Lav til Høj i trin på Tri n, beregner Udtr, og
returnerer resultaterne som en liste. Det oprinde lige indhold af Var er
der stadigvæk, når seq() er gennemført.
Var kan ikke være en systemvariabel.
Standardværdien for Trin = 1.
Katalog
>
Katalog
>
I vinkeltilstanden radian og tilstanden rektangulært kompleks:
Katalog
>
Tryk Ctrl+Enter /· for at evaluere:
94 TI-Nspire™ CAS Opslagsvejledning
Loading...