OVERENSSTEMMELSESERKLÆRING
Vi, NOKIA CORPORATION, erklærer som eneansvarlige, at produktet RH-64 er i
overensstemmelse med bestemmelserne i følgende direktiv fra Ministerrådet: 1999/5/EU.
En kopi af Overensstemmelseserklæringen findes på adressen
http://www.nokia.com/phones/declaration_of_conformity/.
Skraldespanden med kryds over betyder, at i EU skal produktet afleveres et særligt
sted, når det ikke længere skal anvendes. Det gælder selve enheden, men også
ekstraudstyr, som er mærket med dette symbol. Produkterne må ikke bortskaffes
som usorteret husholdningsaffald.
Kopiering, overførsel, overdragelse eller lagring af en del eller hele indholdet af dette dokument i nogen
form uden forudgående skriftlig tilladelse fra Nokia er ikke tilladt.
US Patent No 5818437 and other pending patents. T9 text input software Copyright (C) 1997-2005.
Tegic Communications, Inc. All rights reserved.
Nokia, Nokia Connecting People og Xpress-on er varemærker eller registrerede varemærker tilhørende
Nokia Corporation. Andre produkter og firmanavne, som er nævnt heri, kan være varemærker eller
handelsnavne tilhørende deres respektive ejere.
Nokia tune er et lydmærke tilhørende Nokia Corporation.
Nokia udvikler løbende sine produkter. Nokia forbeholder sig retten til at ændre og forbedre de produkter,
der er beskrevet i dette dokument, uden forudgående varsel.
Page 3
Nokia kan under ingen omstændigheder holdes ansvarlig for tab af data eller fortjeneste eller nogen som
helst form for specielle, tilfældige, betingede eller indirekte skader, uanset hvordan de er forvoldt.
Oplysningerne i dette dokument leveres "som de er og forefindes". Medmindre det er krævet af gældende
lovgivning, stilles der ikke nogen garantier, hverken udtrykkelige eller stiltiende, herunder, men ikke
begrænset til, garantier for salgbarhed og egnethed til et bestemt formål, i forbindelse med
nøjagtigheden, pålideligheden eller indholdet af dette dokument. Nokia forbeholder sig retten til at
ændre dette dokument eller trække det tilbage på et hvilket som helst tidspunkt uden forudgående varsel.
Enkelte produkter føres ikke i visse områder. Forhør dig hos din nærmeste Nokia-forhandler.
DENNE ENHED KAN INDEHOLDE PRODUKTER, TEKNOLOGI ELLER SOFTWARE, SOM ER UNDERLAGT
EKSPORTLOVE OG -REGLER FRA USA ELLER ANDRE LANDE. AFVIGELSER FRA LOVEN ER FORBUDT.
Delt hukommelse...................................................................................................................................... 10
Genveje i standbytilstand....................................................................................................................... 15
Låsning af tastaturet ............................................................................................................................... 15
Læs disse enkle retningslinjer. Det kan være farligt og / eller ulovligt ikke at overholde dem.
Læs hele brugervejledningen for at få yderligere oplysninger.
TÆND TELEFONEN SIKKERT
Tænd aldrig telefonen, hvor der er forbud mod anvendelse af trådløse telefoner,
eller hvor brug af telefonen kan forårsage interferens eller være farlig.
TRAFIKSIKKERHEDEN KOMMER FØRST
Følg alle gældende love. Hold altid hænderne fri til betjening af køretøjet under
kørsel. Det første hensyn under kørsel skal være trafiksikkerheden.
INTERFERENS
Ved alle trådløse telefoner kan der opstå interferens, der indvirker på sende- og
modtageforholdene.
SLUK ENHEDEN PÅ HOSPITALER
Respekter alle restriktioner. Sluk telefonen i nærheden af hospitalsudstyr.
SLUK ENHEDEN I FLYVEMASKINER
Respekter alle restriktioner. Trådløst udstyr kan forårsage interferens i fly.
SLUK ENHEDEN, NÅR DU TANKER BRÆNDSTOF
Anvend ikke telefonen, når du tanker brændstof. Anvend ikke enheden i
nærheden af brændstof eller kemikalier.
SLUK ENHEDEN VED SPRÆNGNINGSOMRÅDER
Respekter alle restriktioner. Anvend ikke telefonen, når sprængning pågår.
Brug kun enheden i normal position som forklaret i produktets dokumentation.
Rør ikke unødigt ved antennen.
KVALIFICERET SERVICE
Dette produkt skal installeres og repareres af fagfolk.
EKSTRAUDSTYR OG BATTERIER
Brug kun ekstraudstyr og batterier, som er godkendt. Tilslut ikke produkter, der
ikke er kompatible.
VANDTÆTHED
Telefonen er ikke vandtæt. Sørg for, at den holdes tør.
SIKKERHEDSKOPIER
Husk at tage sikkerhedskopier, eller før en skriftlig protokol over alle vigtige
oplysninger, der er gemt på telefonen.
TILSLUTNING TIL ANDET UDSTYR
Læs sikkerhedsforskrifterne i vejledningen til det udstyr, der skal tilsluttes til.
Tilslut ikke produkter, der ikke er kompatible.
NØDOPKALD
Tænd telefonen, og kontroller, at den har forbindelse med netværket. Tryk på
afslutningstasten det nødvendige antal gange for at rydde displayet og vende
tilbage til startskærmen. Indtast alarmnummeret, og tryk derefter på
opkaldstasten. Fortæl, hvor du ringer fra. Afslut ikke opkaldet, før
alarmcentralen afslutter samtalen.
Den trådløse enhed, der er beskrevet i denne vejledning, er godkendt til brug på
EGSM 900- og GSM 1800-netværk. Kontakt din tjenesteudbyder for at få yderligere
oplysninger om netværk.
Når du bruger funktionerne i denne enhed, skal du overholde alle love og respektere andres
privatliv og rettigheder.
Advarsel! Enheden skal være tændt, for at alle funktioner bortset fra vækkeuret
kan bruges. Tænd ikke for enheden, når anvendelse af trådløse enheder kan
forårsage interferens eller være farlig.
■ Netværkstjenester
Du skal være tilmeldt hos en udbyder af trådløse tjenester for at kunne bruge telefonen.
Mange af funktionerne i denne enhed afhænger af, at funktioner på det trådløse netværk
fungerer. Disse netværkstjenester er måske ikke tilgængelige på alle netværk, eller du skal
måske have særlige aftaler med din udbyder, før du kan bruge netværkstjenester. Du skal
måske have yderligere oplysninger af tjenesteudbyderen om brugen af dem, og hvad de
koster. På nogle netværk kan der være begrænsninger, der har indflydelse på, hvordan du kan
bruge netværkstjenester. Der kan f.eks. være nogle netværk, som ikke understøtter alle
sprogspecifikke tegn og tjenester.
Din tjenesteudbyder kan have anmodet om, at bestemte funktioner på enheden tages ud af
funktion eller ikke aktiveres. Hvis dette er tilfældet, vises de ikke i enhedens menu. Enheden
kan også være konfigureret specifikt. Denne konfiguration kan omfatte ændringer i
menunavne, menuernes rækkefølge og ikonerne. Kontakt din tjenesteudbyder for at få
yderligere oplysninger.
Sluk altid enheden, og frakobl opladeren, inden du tager batteriet ud af enheden.
Kontroller modelnummeret på en eventuel oplader, inden den bruges med denne enhed.
Denne enhed skal have strøm fra en ACP-7- eller ACP-12-oplader.
Advarsel! Brug kun batterier, opladere og ekstraudstyr, der er godkendt af Nokia til
brug med denne bestemte model. Brug af andre typer kan være farlig og kan
medføre, at en eventuel godkendelse eller garanti bortfalder.
Kontakt din forhandler for at få oplysninger om godkendt ekstraudstyr.
• Sikkerhedskoden, som følger med telefonen, hjælper med at beskytte telefonen
mod uautoriseret brug. Den forudindstillede kode er 12345.
• PIN-koden, som følger med SIM-kortet, hjælper med at beskytte kortet mod
uautoriseret brug.
• PIN2-koden, som følger med visse SIM-kort, skal bruges til at få adgang til
bestemte tjenester.
• PUK- og PUK2-koderne følger muligvis med SIM-kortet. Hvis du indtaster en
forkert PIN- eller PIN2-kode tre gange i træk, bliver du bedt om at indtaste
PUK- eller PUK2-koden. Hvis du ikke har koderne, skal du kontakte din lokale
tjenesteudbyder.
Vælg Menu > Indstillinger > Sikkerhedsindstillinger for at angive, hvordan
telefonen skal bruge adgangskoderne og sikkerhedsindstillingerne.
■ Delt hukommelse
Følgende funktioner i denne enhed kan dele hukommelse: Beskeder, Kontakter og
Komponist. Brug af en eller flere af disse funktioner kan reducere den ledige
hukommelse for de resterende funktioner, der deler hukommelse. Du kan f.eks.
bruge hele den tilgængelige hukommelse, hvis du gemmer mange SMS-beskeder.
Enheden kan vise en besked om, at hukommelsen er fuld, når du forsøger at bruge
en funktion med delt hukommelse. I dette tilfælde skal du slette nogle af
oplysningerne eller posterne, der er gemt i den delte hukommelse for funktionen,
før du fortsætter. Nogle af funktionerne, f.eks. Kontakter, har muligvis fået tildelt
en bestemt mængde hukommelse ud over den hukommelse, der deles med andre
funktioner.
Når telefonen er klar til brug, og der ikke er indtastet
nogen tegn, er telefonen i standbytilstand.
•Netværksstyrke(1)
• Batteriniveau (2)
• Valgtasternes funktioner (3)
• Valgtaster (4)
• Navigeringstaster (5)
• Opkaldstast (6)
• Afslutningstast og
tænd / sluk-tast (7)
• Tastatur (8)
■ Indsættelse af SIM-kort og batteri
Sørg for, at alle SIM-kort opbevares utilgængeligt for små børn.
Kontakt din forhandler af SIM-kortet for at få yderligere oplysninger om adgangen til og
brugen af SIM-kort-tjenester. Det kan være tjenesteudbyderen, netværksoperatøren eller en
anden forhandler.
Denne telefon skal bruges med et batteri af typen BL-5C.
1. Tryk på udløserknappen til bagcoveret (1), åbn bagcoveret, og tag det af (2, 3).
Tag batteriet ud ved at løfte det fra fingergrebet (4).
2. Løft forsigtigt SIM-kortholderen op fra telefonens fingergreb (5). Indsæt
SIM-kortet, så kortets afskårne hjørne er placeret øverst til højre, og det gyldne
kontaktområde på kortet vender nedad (6). Luk SIM-kortholderen (7), og tryk
på den, indtil den klikker på plads (8). Sæt batteriet i enheden (8, 9).
■ Opladning af batteriet
1. Slut opladeren til en stikkontakt.
2. Slut opladerens stik til indgangen nederst på telefonen.
Batteriindikatoren begynder at bevæge sig.
Hvis Oplader ikke vises, skal du vente et øjeblik, frakoble
opladeren, tilslutte den og prøve igen. Kontakt forhandleren,
hvis opladningen stadig ikke lykkes.
3. Når batteriet er fuldt opladet, bevæger indikatoren sig ikke mere. Tag
opladerstikket ud af telefonen og stikkontakten.
■ Sådan tænder eller slukker du telefonen
Tryk på og hold afslutningstasten nede i et par sekunder.
Brug kun telefonen i dens normale driftsposition.
Enheden har en indvendig antenne.
Bemærk! Undgå, som ved alt andet radiotransmissionsudstyr, at berøre antennen
unødigt, når enheden er tændt. Hvis antennen berøres, kan det have indflydelse på
sende-og modtageforholdene, og enheden kan bruge mere strøm end nødvendigt.
Når kontakt med antenneområdet undgås ved brug af enheden, optimeres
antennens ydeevne, og batteriets levetid forlænges.
Bemærk! Undgå at berøre dette stik, da det er
følsomt over for elektrostatisk afladning.
■ Demotilstand
Du kan få vist, hvordan du bruger visse af telefonens funktioner. Hvis SIM-kortet
ikke er indsat, skal du vælge Demo > Grundlæggende, Mere eller Spil.
Hvis SIM-kortet er indsat, skal du vælge Menu > Tilbehør > Demonstration >
Rul opad for at få adgang til Opkaldsinfo.
Rul nedad for at få adgang til de navne og numre, der er gemt i Kontakter.
Rul til venstre for at skrive en besked.
Rul til højre for at få adgang til demotilstand.
Tryk på og hold * nede for at aktivere det talende ur.
Tryk én gang på opkaldstasten for at få adgang til listen over udgående numre.
Rul til det ønskede navn eller nummer, og tryk på opkaldstasten for at ringe op til
nummeret.
■ Låsning af tastaturet
Du kan låse tastaturet i standbytilstand for at forhindre, at tasterne
trykkes ned ved et uheld, ved at vælge Menu og trykke hurtigt på *.
Du kan låse op for tastaturet ved at vælge Lås op og trykke
hurtigt på *.
Når tastaturlåsen er aktiveret, kan det være muligt at foretage opkald til det
officielle alarmnummer, som er indkodet i enheden.
Indtast alarmnummeret, og tryk på opkaldstasten. Det alarmnummer, du
indtaster, vises muligvis ikke på skærmen.
■ Håndledsrem
Tag bagcoveret af, og indsæt remmen som vist på billedet. Sæt
bagcoveret på plads igen.
1. Indtast det ønskede telefonnummer og et områdenummer, hvis det er
nødvendigt. Det internationale forvalg skal også indtastes, hvis det er
nødvendigt.
2. Tryk på opkaldstasten for at ringe op til nummeret. Rul til højre for at øge eller
til venstre for at reducere lydstyrken i ørestykket eller headsettet under et
telefonopkald.
Du kan besvare et indgående opkald ved at trykke på opkaldstasten. Du kan afvise
opkaldet uden at svare ved at trykke på afslutningstasten.
■ Højttaler
Hvis denne indstilling er tilgængelig, kan du bruge telefonens højttaler eller
ørestykke under et opkald ved at vælge Højttal. eller Hånds..
Advarsel! Hold ikke enheden tæt på øret, når højttaleren bruges, da
lydstyrken kan være særdeles høj.
Du kan indtaste tekst på to forskellige måder: ved hjælp af traditionel
tekstindtastning, som er angivet med , eller ved hjælp af intelligent
tekstindtastning (indbygget ordbog), som er angivet med .
Hvis du vil bruge traditionel tekstindtastning, skal du blive ved med at trykke på
den tast, der er markeret med det ønskede bogstav, indtil bogstavet vises.
Du kan slå intelligent tekstindtastnng til, mens du skriver tekst, ved at trykke på
Valg > Ordbog og det ønskede sprog. Du kan slå funktionen fra ved at trykke på
Valg > Ordbog fra.
Hvis du vil bruge intelligent tekstindtastning, skal du gøre følgende:
1. For at indtaste det ønskede ord skal du trykke én gang på hver tast for at
angive hvert enkelt bogstav.
2. Hvis det viste ord er det ønskede ord, kan du begynde at skrive det næste ord
ved at trykke på 0.
Du kan ændre ordet ved at trykke flere gange på *, indtil det ønskede ord vises.
Hvis ? vises efter ordet, findes ordet ikke i ordbogen. Du kan føje ordet til
ordbogen ved at vælge Stav, indtaste ordet (ved hjælp af traditionel
tekstindtastning) og vælge OK.
Gode råd om skrivning af tekst med traditionel og intelligent tekstindtastning:
• Du kan indsætte et mellemrum ved at trykke på 0.
• Du kan hurtigt ændre tekstindtastningsmetoden, mens du skriver tekst, ved at
trykke flere gange på # og holde øje med indikatoren øverst i displayet.
• Du kan tilføje et tal ved at holde den ønskede nummertast nede.
• Du kan åbne en liste over specialtegn, når du bruger traditionel
tekstindtastning, ved at trykke på *. Når du bruger intelligent tekstindtastning,
skal du holde * nede.
I standbytilstand skal du vælge Menu og den ønskede menu og undermenu.
Vælg Afslut eller Tilbage for at afslutte det aktuelle menuniveau. Tryk på
afslutningstasten for at vende direkte tilbage til standbytilstand.
Ikke alle funktioner eller indstillinger i menuen er beskrevet her.
■ Beskeder
Beskedindstillinger
Du kan redigere dine beskedindstillinger ved at vælge Menu > Beskeder >
Beskedindstillinger.
Vælg Sendeprofil > Nummer på beskedcentral for at gemme det telefonnummer,
der skal bruges til at sende SMS- og billedbeskeder. Dette nummer fås hos
tjenesteudbyderen.
Vælg Tegnunderstøttelse (netværkstjeneste) for at angive, om der skal bruges Fuld
eller Reduceret kodning ved afsendelse af en SMS-besked.
Vælg Nr.sortering for at se eller redigere listen over frasorterede numre.
Skriv besked
Enheden understøtter afsendelse af tekstbeskeder ud over tegngrænsen for en enkelt
besked. Længere beskeder sendes som en serie med to eller flere beskeder.
Tjenesteudbyderen fakturerer muligvis i overensstemmelse hermed. Tegn, der benytter
accenter eller andre mærker, og tegn fra andre sprogindstillinger, f.eks. kinesisk, fylder mere
og begrænser derved det antal tegn, der kan sendes i en enkelt besked.
Antallet af tilgængelige tegn og den aktuelle del af en besked i flere dele vises
øverst til højre i displayet, f.eks. 917/1.
1. I standbytilstand skal du vælge Menu > Beskeder > Skriv besked.
2. Skriv beskeden.
3. Du kan sende beskeden ved at trykke på Valg > Send, indtaste modtagerens
telefonnummer og vælge OK.
Bemærk! Når der sendes beskeder, kan teksten "Beskeden er sendt" blive vist i
displayet på enheden. Dette betyder, at beskeden er sendt fra din enhed til
nummeret på beskedcentralen, som er indkodet i enheden. Det betyder ikke, at
beskeden er modtaget af den påtænkte modtager. Kontakt din tjenesteudbyder for
at få flere oplysninger om beskedtjenester.
Læsning af en SMS-besked
Når du modtager SMS-beskeder, vises antallet af nye beskeder og et ikon i
displayet i standbytilstand.
Vælg Vis for at læse beskederne med det samme, eller vælg Afslut for at læse dem
senere i Menu > Beskeder > Indbakke.
Kladder og Sendte beskeder
I menuen Kladder kan du se de beskeder, du har gemt via menuen Gem besked. I
menuen Sendte beskeder kan du se en kopi af de beskeder, du har sendt.
Du kan modtage og sende beskeder, der indeholder billeder. Modtagne
billedbeskeder gemmes i Indbakke. Bemærk, at hver billedbesked består af flere
SMS-beskeder. Det kan derfor være dyrere at sende en billedbesked end en
SMS-besked.
Bemærk! Billedbeskedfunktionen kan kun anvendes, hvis den understøttes af din
netværksoperatør eller tjenesteudbyder. Kun kompatible enheder med
billedbeskedfunktioner kan modtage og vise billedbeskeder. En beskeds udseende
kan variere afhængigt af den modtagende enhed.
Slet beskeder
Du kan slette alle læste beskeder eller alle beskeder i en mappe ved at vælge
Menu > Beskeder > Slet beskeder > Alle læste eller den ønskede mappe.
■ Kontakter
Du kan gemme navne og telefonnumre i telefonens hukommelse og i
SIM-kortets hukommelse. Den interne telefonbog kan indeholde op
til 200 navne.
Søgning efter et navn eller telefonnummer
Rul nedad i standbytilstand, og indtast de første bogstaver i navnet. Rul til det
ønskede navn.
Du kan også bruge følgende funktioner i menuen Kontakter:
Tilføj kontakt - for at gemme navne og telefonnumre i telefonbogen
Slet - for at slette navne og telefonnumre fra telefonbogen, enkeltvist eller alle på
èn gang
Kopiér - for at kopiere alle navne og telefonnumre på én gang eller kopiere dem et
ad gangen fra den interne telefonbog til SIM-telefonbogen, eller omvendt.
Indstillinger for kontakter
Vælg Menu > Kontakter > Indstillinger, og vælg mellem følgende funktioner:
Hukommelse i brug - for at vælge, om navne og telefonnumre skal gemmes på
Telefon eller SIM-kort. Når du skifter SIM-kort, vælges hukommelsen på dit
SIM-kort automatisk.
Kontaktvisning - for at vælge, hvordan navne og telefonnumre skal vises. Når du
har åbnet Detalj. for en kontakt, og Kontaktvisning er indstillet til Navneliste eller
Kun navn, angives et navn eller telefonnummer, der er gemt i SIM-kortets
hukommelse, med , mens et navn eller telefonnummer, der er gemt i
telefonens hukommelse, angives med .
Hukommelsesstatus - for at kontrollere, hvor mange navne og telefonnumre der
allerede er gemt, og hvor mange der endnu kan gemmes i hver telefonbog.
■ Opkaldsinfo
Telefonen registrerer telefonnumrene for ubesvarede, indgående og
udgående opkald samt den omtrentlige varighed af dine opkald og
antallet af sendte og modtagne beskeder.
Telefonen registrerer ubesvarede og indgående opkald, hvis den er tændt og inden
for netværkets tjenesteområde, og hvis netværket understøtter disse funktioner.
Vælg Menu > Opkaldsinfo > Opkaldsvarighed for at se den omtrentlige varighed
for det seneste opkald, alle indgående opkald eller alle udgående opkald. Du kan
også se den samlede omtrentlige varighed for alle opkald.
Du kan nulstille tællerne ved at vælge Nulstil tidstællere, indtaste
sikkerhedskoden og vælge OK.
Bemærk! Den egentlige fakturering af samtaler og din tjenesteudbyders tjenester
kan variere afhængigt af netværksfunktioner, afrunding ved afregning, skatter osv.
■ Indstillinger
I denne menu kan du justere flere af telefonens indstillinger. Du kan
nulstille nogle menuindstillinger til deres oprindelige værdier ved at
vælge Gendan fabriksindstil..
Toneindstillinger
Vælg Menu > Indstillinger > Toneindstillinger, og vælg mellem følgende
funktioner:
Ringetone - for at indstille tonen til indgående opkald.
Ringestyrke - for at angive lydstyrken for ringetoner og signalet ved modtagelse af
beskeder. Hvis du indstiller Ringestyrke til niveau 2 eller højere, ringer telefonen
med en ringestyrke, der starter ved niveau 1 og stiger til det niveau, du har
indstillet, når du modtager et indgående opkald.
Vibrationssignal - for at indstille telefonen til at vibrere, når du modtager et
Vælg Menu > Indstillinger > Opkaldsindstillinger, og vælg mellem følgende
funktioner:
Vælg Omstilling (netværkstjeneste) for at omstille indgående opkald til
telefonsvareren eller til et andet telefonnummer. Rul til den ønskede
omstillingsfunktion, og vælg Aktivér for at aktivere den valgte omstillingsfunktion
og Annuller for at deaktivere den. Hvis du vil kontrollere, om den valgte funktion
er aktiv, skal du vælge Kontrol. status. Hvis du vil angive en forsinkelse for
bestemte omstillinger, skal du vælge Indstil forsink. (ikke tilgængelig for
alle omstillingsfunktioner). Det er muligt at have flere aktiverede
omstillingsfunktioner på samme tid. Når Omstil alle taleopkald er aktiveret,
vises i displayet i standbytilstand. Du kan deaktivere alle opkaldsomstillinger
ved at vælge Annuller alle omstillinger.
Vælg Send eget opkalds-id (netværkstjeneste) for at angive, om dit
telefonnummer skal vises eller skjules for den person, du ringer til.
Vælg Automatisk genopkald for at indstille telefonen til at forsøge at oprette
forbindelse til et telefonnummer op til 10 gange efter et opkald, der ikke blev
besvaret.
Vælg Banke på-tjeneste (netværkstjeneste) for at blive kontaktet af netværket,
når du modtager et nyt indgående opkald, mens du er i gang med et opkald.
Telefonindstillinger
Vælg Menu > Indstillinger > Telefonindstillinger.
Vælg Sprog for at vælge sprog for teksten i displayet.
Bemærk! Den egentlige fakturering af samtaler og din tjenesteudbyders tjenester
kan variere afhængigt af netværksfunktioner, afrunding ved afregning, skatter osv.
Vælg Menu > Indstillinger > Prisindstillinger og Forudbetalt kredit
(netværkstjeneste) for at få vist oplysninger om forudbetalt kredit, Opkaldstimer
for at slå opkaldstidsvisningen til eller fra, Opkaldsoversigt for at slå oversigten
med den omtrentlige opkaldstid til eller fra, Opkaldspriser (netværkstjeneste) for
at få vist den omtrentlige pris for det seneste opkald eller for alle opkald oplyst i
de enheder, der er angivet under funktionen Vis priser i.
Bemærk! Når der ikke er flere taletidsenheder eller valutaenheder tilbage, er det
kun muligt at foretage opkald til det officielle alarmnummer, der er indkodet i
enhedens hukommelse.
Indstillinger - ekstraudstyr
Vælg Menu > Indstillinger > Indstillinger - ekstraudstyr > Headset eller
Teleslynge.
Vælg Automatisk svar for at indstille telefonen til at besvare indgående opkald
automatisk efter 5 sekunder.
Menupunktet til angivelse af indstillinger for tilbehør vises først i menuen, når der
er sluttet tilbehør til telefonen.
Indstillinger for højre valgtast
I standbytilstand kan du få adgang til en liste over genveje ved at vælge Gå til. Du
kan definere eller organisere genvejene ved at vælge Menu > Indstillinger >
Indstillinger for højre valgtast. Rul til Vælg funktion for at vælge de funktioner,
som du vil indstille som genveje. Rul til Organiser for at organisere funktionernes
rækkefølge på genvejslisten.
■ Ur
I standbytilstand skal du vælge Menu > Ur > Alarmtid for at indstille
alarmtiden. Rul til Alarmtone for at vælge tonen til alarmen, Gentag.
alarm for at angive, at alarmen kun skal lyde én gang eller flere
gange på bestemte ugedage, og Talende ur for at lade telefonen
udtale tiden. Når alarmen lyder, kan du stoppe alarmen ved at vælge
Stop eller stoppe alarmen og angive, at den skal lyde igen om
10 minutter, ved at vælge Udsæt.
Hvis alarmtiden nås, mens enheden er slukket, tænder den automatisk og begynder at
afspille alarmtonen. Hvis du vælger Stop, bliver du spurgt, om du vil aktivere enheden til
opkald. Vælg Nej for at slukke enheden eller Ja for at foretage og modtage opkald. Vælg ikke
Ja, når brug af den trådløse telefon kan forårsage interferens eller være farlig.
■ Påmindelser
Du kan gemme en kort tekstnote sammen med en alarm ved at vælge
Menu > Påmindelser > Tilføj ny. Når tidspunktet for påmindelsen er
nået, kan du stoppe alarmen ved at vælge Afslut eller angive, at
alarmen skal lyde igen om 10 minutter, ved at vælge Udsæt.
Bemærk! Denne regnemaskine har en begrænset nøjagtighed og er
designet til enkle beregninger.
Vælg Menu > Tilbehør > Regnemaskine.
1. Tryk på tasterne 0 til 9 for at indsætte tal og på tasten # for at indsætte et
decimaltegn. Du kan skifte fortegn for det indtastede tal ved at trykke på *.
2. Rul opad eller nedad for at fremhæve +, -, x eller /.
3. Gentag trin 1 og 2, hvis det er nødvendigt.
4. Du kan få vist resultatet ved at vælge Result..
Konvertering
Du kan foretage omregninger af forskellige måleenheder.
I standbytilstand skal du vælge Menu > Tilbehør > Konvertering. Du kan få adgang
til dine seneste fem omregninger ved at vælge Sen. 5 konvert.. Du kan også vælge
at bruge de seks foruddefinerede enhedskategorier: Temperatur, Vægt, Længde,
Areal, Volumen og Valuta.
Du kan tilføje dine egne omregninger med Konverteringer.
Når du foretager en omregning, kan du ændre enhedernes placering i
omregningen ved at rulle opad eller nedad.
Vælg Menu > Tilbehør > Komponist og en tone. Du kan
komponere dine egne ringetoner ved at indtaste noderne. Tryk
f.eks. på 4 for at angive noden f. Tryk på 8 for at forkorte (-) og
på 9 for at forlænge (+) en node eller en pause. Tryk på 0 for at
indsætte en pause, på * for at angive en oktav og på # for at gøre
tonen skarp (ikke tilgængelig for noderne e og b).
Når tonen er færdig, skal du trykke på Valg > Afspil, Gem, Tempo, Send, Ryd
skærmen eller Afslut.
Når der kører programmer i baggrunden, øges brugen af batteriets strøm, og dets
levetid reduceres.
■ SIM-tjenester
SIM-kortet indeholder muligvis yderligere tjenester, som du kan få
adgang til. Denne menu vises kun, hvis funktionen understøttes af
SIM-kortet. Navnene og indholdet i menuen afhænger af SIM-kortet.
Du kan få flere oplysninger ved at kontakte tjenesteudbyderen.
Enheden får strøm fra et genopladeligt batteri. Et nyt batteri virker først optimalt, når det
har været fuldt op- og afladet to til tre gange. Selvom batteriet kan oplades og aflades
hundredvis af gange, har det en begrænset levetid. Når tale-og standbytiderne bliver
væsentligt kortere end normalt, skal du udskifte batteriet. Brug kun batterier, der er
godkendt af Nokia, og oplad kun batteriet med opladere, der er godkendt af Nokia og
udviklet til denne enhed.
Hvis det er første gang et udskiftningsbatteri anvendes, eller hvis batteriet ikke har været
anvendt i en længere periode, kan det være nødvendigt at tilslutte opladeren og derefter
frakoble den og tilslutte den igen for at starte opladningen.
Frakobl opladeren fra stikkontakten og enheden, når den ikke bruges. Lad aldrig et fuldt
ladet batteri være tilsluttet en oplader, da overopladning kan forkorte batteriets levetid. Hvis
et fuldt ladet batteri ikke bliver anvendt, vil det miste ladningen med tiden.
Hvis batteriet er helt afladet, kan det tage et par minutter, inden opladningsindikatoren
vises i displayet, eller inden du kan foretage opkald.
Brug kun batteriet til dets påtænkte formål. Benyt ikke en beskadiget oplader eller et
beskadiget batteri.
Undgå at kortslutte batteriet. Der kan forekomme utilsigtet kortslutning, hvis en
metalgenstand som f.eks. en mønt, clips eller kuglepen forårsager direkte forbindelse
mellem den positive (+) og negative (-) pol på batteriet. (De ser ud som metalstrimler på
batteriet). Det kan f.eks. ske, når du bærer et ekstra batteri i en lomme eller taske. Hvis
polerne kortsluttes, kan batteriet eller metalgenstanden tage skade.
Batteriets kapacitet og levetid forringes, hvis det opbevares i varme eller kolde omgivelser,
f.eks. i en lukket bil en varm sommer- eller kold vinterdag. Forsøg altid at opbevare batteriet
mellem 15° C og 25° C. En enhed med et varmt eller koldt batteri kan midlertidigt gå ud af
drift, selvom det er fuldt opladet. Batteriers funktionsdygtighed forringes væsentligt ved
temperaturer et stykke under 0° C.
Brænd ikke batterier, da de kan eksplodere. Batterier kan også eksplodere, hvis de er
beskadiget. Batterier skal destrueres i henhold til gældende regler. Indlever batterierne til
genbrug, hvis det er muligt. Smid ikke batterier ud sammen med husholdningsaffaldet.
■ Godkendelsesretningslinjer for Nokia-batterier
Brug altid kun originale Nokia-batterier for din egen sikkerhed. For at sikre dig, at du får et
originalt Nokia-batteri, skal du købe det hos en godkendt Nokia-forhandler, kontrollere, at
logoet for originalt Nokia-ekstraudstyr findes på emballagen, og kontrollere
hologrametiketten ved hjælp af følgende trin:
Selvom batteriet består testen i alle fire trin, er det ingen garanti for, at batteriet er ægte.
Hvis du har den mindste mistanke om, at batteriet ikke er et ægte originalt Nokia-batteri,
skal du ikke bruge batteriet, men kontakte den nærmeste autoriserede
Nokia-servicetekniker eller nærmeste godkendte Nokia-forhandler. Den nærmeste
Nokia-servicetekniker eller nærmeste godkendte Nokia-forhandler kan kontrollere, om
batteriet er ægte. Hvis batteriets ægthed ikke kan bekræftes, skal du indlevere batteriet,
hvor du har købt det.
1. Når du kigger på hologrametiketten, skal du kunne se
Nokia-symbolet med de to hænder fra én vinkel og logoet for
originalt Nokia-ekstraudstyr fra en anden vinkel.
2. Når du vipper hologrammet i en vinkel til venstre, højre,
ned og op i forhold til logoet, skal du kunne se henholdsvis 1,
2, 3 og 4 prikker på hver side.
3. Skrab i siden af etiketten, indtil du kan se en tyvecifret
kode, f.eks. 12345678919876543210. Drej batteriet, så
tallene vender opad. Den tyvecifrede kode læses fra tallet i
øverste række efterfulgt af den nederste række.
4. Bekræft, at den tyvecifrede kode er gyldig ved at følge
vejledningen på www.nokia.com/batterycheck.
Du kan oprette en SMS-besked ved at indtaste den tyvecifrede kode, f.eks.
12345678919876543210, og sende den til +44 7786 200276.
Der skal betales national og international takst for SMS-beskeden.
Herefter bør du modtage en besked, der angiver, om koden er godkendt.
Hvad skal du gøre, hvis det ikke kan bekræftes, om batteriet er godkendt?
Hvis du ikke kan få bekræftet, at Nokia-batteriet med hologrametiketten er et ægte
Nokia-batteri, skal du ikke bruge batteriet. Kontakt den nærmeste autoriserede
Nokia-servicetekniker eller nærmeste godkendte Nokia-forhandler. Brug af batterier,
der ikke er godkendt af producenten, kan være farligt, og kan medføre nedsat
funktionsdygtighed og beskadige din enhed og dens ekstraudstyr. Det kan også medføre,
at en eventuel godkendelse af eller garanti på enheden bortfalder.
Yderligere oplysninger om originale Nokia-batterier finder du på adressen
www.nokia.com/battery.
Enheden er et stykke avanceret teknologi udformet i et gennemtænkt design, og det skal
behandles med varsomhed. Forslagene nedenfor hjælper med at beskytte din
garantidækning.
• Enheden må ikke blive våd. Nedbør, fugt og alle typer af væsker eller fugtighed kan
indeholde mineraler, der korroderer elektroniske kredsløb. Hvis enheden bliver våd, skal
du fjerne batteriet og lade enheden tørre fuldstændigt, inden batteriets isætning på ny.
• Enheden må ikke anvendes eller opbevares i støvede, snavsede omgivelser. De
bevægelige dele og elektroniske komponenter kan blive beskadiget.
• Enheden bør ikke opbevares i varme omgivelser. Høje temperaturer kan forringe det
elektroniske udstyrs levetid, ødelægge batterierne og få plastmaterialet til at smelte eller
slå sig.
• Enheden bør ikke opbevares i kolde omgivelser. Når enheden vender tilbage til normal
temperatur, kan der dannes fugt i enheden, og det kan ødelægge de elektroniske
kredsløb.
• Forsøg ikke at åbne enheden på anden måde, end det er angivet i denne vejledning.
• Undgå at tabe, banke på eller ryste enheden. Hårdhændet behandling kan ødelægge de
interne kredsløb og finmekanikken.
• Rengør aldrig enheden med stærke kemikalier, rengøringsmidler eller stærke
opløsningsmidler.
• Mal ikke enheden. Malingen kan blokere de bevægelige dele og forhindre, at enheden
fungerer korrekt.
• Brug kun den antenne, der følger med enheden, eller en anden godkendt
udskiftningsantenne. Enheden kan blive beskadiget, hvis der anvendes en antenne,
foretages ændringer eller tilsluttes tilbehør, som ikke er godkendt, og det kan være
ulovligt i henhold til lovgivningen om radioudstyr.
• Brug opladere indendørs.
• Opret altid en sikkerhedskopi af de data, du vil beholde (f.eks. kontaktpersoner og
kalendernoter), inden enheden sendes til en serviceforhandler.
Ovennævnte gælder for både enheden, batteriet, opladeren og alt ekstraudstyr. Hvis en
enhed ikke fungerer korrekt, indleveres den til nærmeste autoriserede serviceforhandler til
service.
Enheden og ekstraudstyret kan indeholde små dele. Opbevar dem utilgængeligt
for små børn.
■ Driftsomgivelser
Overhold særlige, gældende lokale regler, og sluk altid enheden, hvor der er forbud mod
anvendelse af den, eller hvor brugen af den kan forårsage interferens eller være farlig. Brug
kun enheden i dens normale driftspositioner. Denne enhed overholder reglerne vedrørende
radiofrekvens, såfremt den bruges i normal position i nærheden af øret eller placeres mindst
2,2 cm fra kroppen. Hvis produktet betjenes, mens det befinder sig i en bæretaske,
bælteclips eller holder, må denne ikke indeholde metalliske genstande, og produktet skal
være placeret i den ovennævnte afstand fra kroppen.
Enheden indeholder magnetiske dele. Metalliske materialer kan tiltrækkes af enheden.
Placer ikke kreditkort eller andre magnetiske lagringsmedier i nærheden af enheden, da de
oplysninger, der er lagret på dem, kan blive slettet.
■ Hospitalsudstyr
Anvendelse af radiotransmissionsudstyr, inkl. trådløse telefoner, kan virke forstyrrende på
hospitalsudstyr, der ikke er tilstrækkeligt beskyttet. Kontakt en læge eller producenten af
hospitalsudstyret for at få at vide, om udstyret er tilstrækkeligt beskyttet mod ekstern
radiofrekvensenergi, eller hvis du har andre spørgsmål. Sluk enheden på hospitaler og
plejeinstitutioner, hvor det er påbudt ved skiltning. På hospitaler og plejeinstitutioner
anvendes der muligvis hospitalsudstyr, som er følsomt over for ekstern radiofrekvensenergi.
Producenter af pacemakere anbefaler, at der opretholdes en afstand på mindst
15,3 cm mellem en trådløs telefon og en pacemaker, så man undgår potentiel interferens i
pacemakeren. Disse anbefalinger er overensstemmende med undersøgelser foretaget af og
anbefalinger fra Wireless Technology Research. Personer med pacemaker skal:
• Altid opbevare enheden mere end 15,3 cm fra pacemakeren
• Ikke bære enheden i en brystlomme
• Holde enheden ved øret i den side, der er modsat pacemakeren, for at mindske risikoen
for interferens.
Hvis du har mistanke om, at enheden forstyrrer, skal du slukke den og flytte den væk.
Høreapparater
Visse digitale trådløse enheder kan forstyrre nogle typer høreapparater. Hvis der opstår
interferens, skal du kontakte din tjenesteudbyder.
■ Køretøjer
Radiosignaler kan i biler forårsage fejl ved elektroniske systemer, der ikke er
installeret korrekt eller ikke er tilstrækkeligt beskyttet, f.eks. elektroniske
brændstofindsprøjtningssystemer, elektroniske blokeringsfri bremsesystemer, elektroniske
fartpilotsystemer og elektroniske airbagsystemer. Hvis du ønsker yderligere oplysninger, skal
du kontakte producenten eller dennes repræsentant af køretøjet eller af det udstyr, der er
tilføjet.
Kun uddannede teknikere må udføre service på enheden eller installere den i et køretøj.
Forkert installation eller vedligeholdelse kan være farlig og kan medføre, at eventuelle
garantier på enheden bortfalder. Kontroller regelmæssigt, at alt udstyr i form af trådløse
enheder i bilen er monteret og fungerer korrekt. Opbevar og transporter ikke letantændelige
væsker, gasarter og eksplosive materialer i samme rum som enheden, dens dele og
ekstraudstyr. I biler, der er udstyret med airbag, pustes airbaggen op med stor kraft. Anbring
ingen genstande, herunder fastmonteret og bærbart trådløst udstyr, i området lige over en
airbag eller i det område, hvor en airbag bliver pustet op. Hvis trådløst udstyr ikke installeres
korrekt i bilen, kan der opstå livsfare i situationer, hvor en airbag pustes op.
Det er forbudt at bruge enheden under flyvning. Sluk altid enheden, inden du går ombord i et
fly. Anvendelse af trådløse teleenheder i fly kan være farlig for betjeningen af flyets
instrumenter, give anledning til forstyrrelser på mobiltelefonnettet og kan være ulovlig.
■ Områder med brand- og eksplosionsfare
Sluk enheden i områder med brand- og eksplosionsfare, og følg alle regler og anvisninger.
Områder med brand- og eksplosionsfare omfatter områder, hvor det normalt tilrådes at
slukke for køretøjets motor. En gnist i sådanne områder kan medføre en livsfarlig brand eller
eksplosion. Sluk for enheden, når der tankes brændstof som f.eks. i nærheden af
benzinpumper på servicestationer. Overhold regler om brug af radioudstyr på
brændstofdepoter, -lagre og -distributionsområder, kemiske virksomheder, eller hvor der
finder sprængninger sted. Der er ofte opsat advarselsskilte i områder med eksplosions- og
brandfare, men det er ikke altid tilfældet. Disse områder omfatter f.eks. bildækket på færger,
kemikalietransport og depotfaciliteter til kemikalier, gasdrevne (f.eks. propan eller butan)
køretøjer og områder, hvor luften indeholder kemikalier eller forskellige partikler, herunder
korn, støv og metalstøv.
■ Nødopkald
Vigtigt! Trådløse telefoner, herunder denne enhed, fungerer ved hjælp af
radiosignaler, trådløse netværk, det faste telefonnet og brugerprogrammerede
funktioner. Der kan derfor ikke garanteres forbindelse under alle forhold. Stol
aldrig alene på trådløse enheder til vigtige kommunikationer såsom
ulykkestilfælde.
1. Tænd enheden, hvis den ikke allerede er tændt. Kontroller, at der er tilstrækkelig
signalstyrke.
Nogle netværk forudsætter, at enheden er udstyret med et gyldigt SIM-kort, som er
indsat korrekt.
2. Tryk på afslutningstasten det nødvendige antal gange for at rydde displayet og gøre
enheden klar til opkald.
3. Indtast det officielle alarmnummer for den aktuelle placering. Alarmnumre varierer fra
sted til sted.
4. Tryk på opkaldstasten.
Når visse funktioner er i brug, skal du eventuelt først slukke for disse funktioner, før du kan
foretage et nødopkald. Hvis enheden er indstillet til Offline eller Fly, skal du ændre profilen
for at aktivere telefonfunktionen, før du kan foretage et nødopkald. Se i denne vejledning,
eller kontakt din tjenesteudbyder, hvis du ønsker yderligere oplysninger.
Når visse funktioner er i brug, skal du eventuelt først slukke for disse funktioner, før du kan
foretage et nødopkald. Se i denne vejledning, eller kontakt din tjenesteudbyder, hvis du
ønsker yderligere oplysninger.
Når du foretager et nødopkald, skal du give de nødvendige oplysninger så præcist som
muligt. Den trådløse enhed kan være det eneste kommunikationsmiddel på et ulykkessted.
Afslut ikke opkaldet, før alarmcentralen afslutter samtalen.
■ Oplysninger om certificering (SAR)
DENNE ENHED OVERHOLDER RETNINGSLINJERNE VEDRØRENDE RADIOBØLGER.
Den mobile enhed er en radiosender og -modtager. Den er konstrueret, så de
eksponeringsgrænser for radiobølger, som anbefales i de internationale retningslinjer, ikke
overskrides. Disse retningslinjer er udviklet af den uafhængige videnskabelige organisation
ICNIRP og indeholder sikkerhedsmarginer, som har til hensigt at sikre alle personers
sikkerhed uanset alder og helbredstilstand.
Eksponeringsretningslinjerne for mobile enheder anvender en måleenhed, der kaldes SAR
(Specific Absorption Rate). Den SAR-grænse, der er angivet i ICNIRP-retningslinjerne er
2,0 watt/kilogram (W/kg) i gennemsnit over 10 gram væv. Tests for SAR udføres med
standarddriftspositionerne, hvor enheden sender med den højeste certificerede effekt på alle
testede frekvensbånd. Det faktiske SAR-niveau for en enhed, som er i brug, kan være under
maksimumværdien, da enheden er konstrueret til at anvende den effekt, der er nødvendig
for at få forbindelse med netværket. Dette niveau ændrer sig i forhold til en række faktorer,
f.eks. hvor tæt du er på en netværksantennemast. Den højeste SAR-værdi i henhold
til ICNIRP-retningslinjerne for brug af enheden ved øret er 0,82 W/kg.
Brugen af tilbehør og ekstraudstyr til enheden kan resultere i forskellige SAR-værdier.
SAR-værdier kan variere, afhængigt af nationale rapporterings- og testkrav samt
netværksbåndet. Du kan muligvis finde yderligere SAR-oplysninger under
produktoplysningerne på www.nokia.com.