IKA MF 10 basic User Manual [en, de, es, fr, it]

29 508 00 a

IKA® MF 10

Betriebsanleitung DE 5 Operating instructions EN 16 Mode d’emploi FR 27 Instrucciones de manejo ES 38 Handleiding NL 49 Instruzioni per l’uso IT 60 Driftsanvisning SV 71 Driftsinstruks DA 82 Driftsvejledning NO 93 Käyttöohje FI 104 Instruções de serviço PT 115

072011

Reg.-No. 4343-01

Yπδεί εις ασάλειας EL 126 WskazÓwki bezpieczeństwa PL 127 BezpeČnostní upozornĕnÍ CS 128 Biztonsági utasitások HU 129 Varnostna navodila SL 130 BezpeČnostné pokyny SK 131 Ohutusjuhised ET 132 DroŠības Norādes LV 133 Saugos Reikalavimai LT 134 Инструкции за безопасност BG 135 Indicaţii de siguranţă RO 136

MF 10.2 Prallmahlkopf / Impact grinding head / Tête de broyage par chocs

P17

A19

Fig. 1

P15 P11

P13

A12

A13

Power

Overload

Error

3500

3000

4000

P10

MF 10 basic

IKA Labortechnik

4500

Power Overload Error

500

6000

6500

1/min

MF 10.1 Schneidmahlkopf / Cutting mill head / Tête de broyage par coupe

A - A

G6 S9

S21

S22

S20

S12

A12

A13

Power

Overload

Error

MF 10 basic

IKA Labortechnik

5000

4500

5500

4000

3500

6000

Overload

6500

1/min

Power

Error

3000

S16

Z1 Z2

A19

Fig. 2

P 5

Fig. 3.2Fig. 3.1

Piktogramm Sieb / Pictogram ﬁ lter / Pictogramme tamis

Fig. 4

Cleaning Information IKA

MF 10

P 5

Note: Prevent damage - keep clean!

The assembly takes place in reverse order!

Fig. 5

Ursprungssprache

Inhaltsverzeichnis

Seite

CE-Konformitätserklärung 5 Zeichenerklärung 5 Sicherheitshinweise 6 Auspacken 7 Wissenswertes 7 Bestimmungsgemäßer Gebrauch 8 Inbetriebnahme 9 Störungsbeseitigung 13 Wartung und Reinigung 14 Zubehör 14 Technische Daten 15 Gewährleistung 15

CE - Konformitätserklärung

Wir erklären in alleiniger Verantwortung, dass dieses Produkt den Bestimmungen der Richtlinien 2006/95/EG und 2004/108/EG entspricht und mit folgenden Normen und normativen Dokumenten übereinstimmt: DIN EN IEC 61 010-1; DIN EN ISO 12 100-1, -2; EN 60 204-1 und DIN EN IEC 61326-1.

Zeichenerklärung

Allgemeiner Gefahrenhinweis

Mit diesem Symbol sind Informationen gekennzeichnet, die für die technische Funktion des Gerätes von Bedeutung sind. Missachtung kann Beschädigungen am Gerät zur Folge haben.

Hinweis!

Mit diesem Symbol sind Informationen gekennzeichnet, die für die Sicherheit Ihrer Gesundheit von absoluter Bedeutung sind. Missachtung kann zur Gesundheitsbeeinträchtigung und Verlet-

Achtung!

zung führen.

Sicherheitshinweise

Zu Ihrem Schutz

• Lesen Sie die Betriebsanleitung vor Inbe-

triebnahme vollständig und beachten Sie die Sicherheitshinweise.

• Bewahren Sie die Betriebsanleitung für Alle zu-

gänglich auf.

• Beachten Sie, dass nur geschultes Personal mit

dem Gerät arbeitet.

• Beachten Sie die Sicherheitshinweise, Richtli-

nien, Arbeitsschutz -und Unfallverhütungsvorschriften.

• Tragen Sie Ihre persönliche Schutzausrüstung

entsprechend der Gefahrenklasse des zu bearbeitenden Mediums. Ansonsten besteht eine Gefährdung durch:

- Herausschleudern von Medium.

• Stellen Sie das Gerät frei auf einer ebenen, sta-

bilen, sauberen, rutschfesten, trockenen und feuerfesten Fläche auf.

• Die Mühle ist nur unter Aufsicht einer Bedien-

person zu betreiben.

• Prüfen Sie vor jeder Verwendung Gerät und

Zubehör auf Beschädigungen. Verwenden Sie keine beschädigten Teile.

• Vor dem Öffnen der Tür ist die Mühle unbedingt

mit dem Wippschalter (Pos. A13) abzuschalten.

• Bei geschlossenen Auffanggefäßen, insbeson-

dere bei Verwendung von Trockeneis oder flüssigem Stickstoff, entsteht ein Überdruck. Dies kann dazu führen, daß Mahlgut nach oben aus dem Trichter austritt.

• Aufgabegutreste die im Trichter verbleiben,

dürfen während des Betriebs nicht mit der Hand oder mit ungeeigneten Werkzeugen wie z.B. Schraubendrehern beseitigt werden. Sie sind nur im ausgeschalteten Zustand mit geeignetem Reinigungswerkzeug zu beseitigen.

• Während des Betriebs sind keine Finger bzw.

Gegenstände in den Auslaßkegel (Pos. P 1/ S 1) einzuführen um diesen zu reinigen. Reinigungsarbeiten sind nur im ausgeschalteten Zustand und mit gezogenem Netzstecker erlaubt.

• Es dürfen keine explosionsgefährdeten Stoffe

zerkleinert werden.

• Achtung: Mahlkammer und die Zerkleinerungswerkzeuge heiß sein. Lassen Sie die Mühle vor dem Reinigen oder dem eventuellen Umbau abkühlen.

• Achtung: Beim An- und Abbau und beim Rei- nigen des Schneidmahlkopfes ist besonders auf die scharfkantigen Messer am Rotor (Pos. S 20) und die scharfkantigen Messer in der Mahlbahn zu achten. Diese Teile sind mit größter

Nach längeren Mahlzyklen können die

Sorgfalt zu handhaben. Persönliche Schutzaus-

rüstung tragen.

• Beachten Sie einschlägigen Sicherheitshinweise

und Richtlinien zum Thema Staubexplosionen.

• Bei Versprödung des Mahlgutes mit Kühlmitteln

(flüssiger Stickstoff oder Trockeneis) ist die geeignete Schutzausrüstung zu tragen (siehe Laborrichtlinien und Unfallverhütungsvorschriften für den Einsatz im Labor).

• Achten Sie darauf, dass sich im Mahlraum kein

Druck aufbaut (insbesondere bei Verwendung von Kühlmitteln).

• Achtung: Bei Verwendung von flüssigem Stick-

stoff darf erst mit dem Mahlvorgang begonnen werden, wenn der flüssige Stickstoff vollständig verdampft ist.

• Achtung: Geräteteile können noch längere Zeit

nach dem Kühlen mit flüssigem Stickstoff sehr kalt sein, und dürfen nur mit angelegter Schutzausrüstung gehandhabt werden.

• Verarbeiten Sie krankheitserregende Materiali-

en nur in geschlossenen Gefäßen unter einem geeigneten Abzug. Bei Fragen wenden Sie sich bitte an IKA®.

• Betreiben Sie das Gerät nicht in explosionsge-

fährdeten Atmosphären, mit Gefahrstoffen und unter Wasser.

• Bearbeiten Sie nur Medien, bei denen der Ener-

gieeintrag durch das Bearbeiten unbedenklich ist. Dies gilt auch für andere Energieeinträge, z.B. durch Lichteinstrahlung.

• Sicheres Arbeiten ist nur mit Zubehör, das im

Kapitel „Zubehör“ beschrieben wird, gewährleistet.

• Montieren Sie das Zubehör nur bei gezogenem

Netzstecker.

• Die Trennung des Gerätes vom Stromversor-

gungsnetz erfolgt nur durch Ziehen des Netzbzw. Gerätesteckers.

• Die Steckdose für die Netzanschlussleitung

muss leicht erreichbar und zugänglich sein.

• Nach einer Unterbrechung der Stromzufuhr

oder einer mechanischen Unterbrechung läuft das Gerät nicht von selbst wieder an.

Zum Schutz des Gerätes

• Das Gerät darf nur von einer Fachkraft geöffnet

werden.

• Spannungsangabe des Typenschildes muss mit

Netzspannung übereinstimmen.

• Vermeiden Sie Stöße und Schläge auf Gerät

oder Zubehör.

• Auspacken

- Packen Sie das Gerät vorsichtig aus

• Lieferumfang IKA® MF 10

Auspacken

- Nehmen Sie bei Beschädigungen sofort den Tatbestand auf (Post, Bahn oder Spedition)

Zum Lieferumfang des Antriebes gehören:

Eine Antriebseinheit IKA® MF 10, eine Auffangwanne, ein Netzkabel, ein Stirnlochschlüssel, ein Innensechskantschlüssel, ein Gabelschlüssel und eine Betriebsanleitung.

Zum Lieferumfang des Prallmahlkopfes gehören:

Eine Prallmahlbahn mit angebauter Tür und drei eingeschraubten Befestigungsbolzen, eine Dosierschleuse, ein Hammerrotor, eine Senkschraube, eine Scheibe, ein Deckel und das von Ihnen bestellte Sieb.

Wissenswertes

Die Analysenmühle IKA tinuierlich arbeitende Universalmühle. Sie ermöglicht zwei verschiedene Mahlverfahren anzuwenden, die den größten Bereich aller im Labor vorkommenden Mahlaufgaben abdeckt.

Prallmahlen:

Anwendung für harte, spröde Mahlgüter bzw. getrocknete oder durch Kälte versprödete

Mahlgüter (z.B. Getreide, Kaffee, Kohle....).

Hier wird das Mahlgut mittels rotierenden Schlägern und an der Mahlbahn angebrachten Schlagleisten zerkleinert. Das Mahlgut wird gebrochen und durch entsprechende Siebe in ein geeignetes Auffanggefäß ausgeworfen. Die Aufgabegutdosierung ermöglicht eine optimale Dosierung, so daß die Mühle im optimalen Arbeitspunkt arbeiten kann. Die Mahlkammer ist staubdicht verschlossen, die Auffanggefäße

MF 10 ist eine kon-

Zum Lieferumfang des Schneidmahlkopfes gehören:

Eine Schneidmahlbahn mit drei eingebauten Statormessern, angebauter Tür, angebautem Rundschieber und Trichter, sowie drei eingeschraubten Befestigungsbolzen, ein Stößel, ein Messerrotor mit drei angebauten Rotormessern, eine Zylinderschraube, eine Scheibe und das von Ihnen bestellte Sieb.

sind mit Normschliff-Verbindungen angebracht. Dadurch ergibt sich ein minimaler Mahlgutverlust.

Schneidmahlen:

Anwendung für weiche faserige Mahlgüter (z.B. Heu, Stroh, Kunststoffabfälle, Papier, Holz

....).

Hier wird das Mahlgut zwischen rotierenden Messern und stehenden, an der Mahlbahn angebrachten Messern geschnitten. Auch hier wird das Mahlgut durch Siebe in das Auffanggefäß ausgebracht. Die Aufgabeguteinheit (Schnurre) ermöglicht sperriges Schüttgut aufzugeben. Durch die Schneidbeanspruchung wird weniger Energie in das Mahlgut eingebracht, was zu einer geringeren Erwärmung führt. Dadurch ergibt sich ein minimaler Mahlgutverlust.

Bestimmungsgemäßer Gebrauch

• Verwendungsgebiet

- Laboratorien - Technikum

- Apotheken

Der Schutz für den Benutzer ist nicht mehr gewährleistet, wenn das Gerät mit Zubehör betrieben wird, welches nicht vom Hersteller geliefert oder empfohlen wird oder wenn das Gerät in nicht bestimmungsgemäßem Gebrauch entgegen der Herstellervorgabe betrieben wird oder wenn Veränderungen an Gerät oder Leiterplatte durch Dritte vorgenommen werden.

Das Gerät ist für den Gebrauch in allen Bereichen geeignet, außer Industriebereichen.

• Verwendung

Kali, Kerne, Salze, Schlacken, Steine und Erden (Bauxit, Gips, Kalkstein, trockener Ton, Glimmer, Graphit, Bimsstein, Gneis, Magnesit, Schwerspat, Sandstein, Brauneisenerz ...). Durch eine Versprödung des Mahlgutes (z.B. mit Trockeneis bzw. ﬂ üssigem Stickstoff) kann der Anwendungsbereich noch vergrößert werden. Zähes Mahlgut muß gekühlt werden, z.B. zerstoßenes Trockeneis in den Mahltrichter zugeben. Das Mahlgut muß auf Brocken von max. 10 mm vorzerkleinert werden.

Hinweis: Bei abrasiven Materialien (z.B. Steine oder Glas) wird es notwendig sein, die Dosierschleuse öfters zu reinigen, da sich in den Führungen Mahlstaub festsetzt und somit ein Drehen der Dosierschleuse nicht mehr möglich ist.

Das Anwendungsgebiet der Universalmühle ist sehr umfangreich, die hier aufgeführten mahlbaren Materialien sind nicht vollständig. Durch Mahlversuche mit dem jeweiligen Mahlverfahren und der Einstellung der geeigneten Mahlparameter (Rotordrehzahl, Sieblochdurchmesser, Probenvorbereitung z.B. Kühlen) kann das Anwendungsspektrum noch vergrößert werden.

Prallmahlen:

Die Hammermühle zerkleinert weiche, mittelharte und spröde Materialien bis ca. Mohshärte 6 (Feldspat: 6Mohs, Quarz: 7Mohs). Bei höheren Härten ist der Verschleiß der Zerkleinerungswerkzeuge sehr hoch und das Mahlen deshalb unwirtschaftlich. Es läßt sich alles mahlen, was bricht, trocken ist und nicht stark fetthaltig ist. Nachfolgend eine Auswahl an Substanzen die sich trocken mahlen lassen: Getreide, Gerste, Mais, Malz, Pektin, gebrannter Kaffee, Nußschalen, Knochen, Mutterkorn, Kohle, Holzkohle, Koks, Torf, Asche, Zellulose, Drogen, Kunstdünger, Schamotte, Futtermittel, Gewürze, Glas, Harz,

Schneidmahlen:

Die Schneidmühle zerkleinert sperrige, elastische, faserige, cellulosehaltige und weiche Materialien. Mischgut wie Abfälle müssen frei von Eisen und Nichteisenmetallen sein. Das Aufgabegut darf nicht feucht und fettig sein, da es sonst zu einem Ankleben an Mahlbahn und Sieb kommt. Nachfolgend einige Stoffe die zerkleinert werden können: Blätter, Fasern, Gewürze, Getreide, Hopfen, Holz, Pappe, Papier, Heu, Stroh, Kunststoffe, Tabak, Torf, Futtermittel, Teigwaren, Wurzeln und Äste... Durch eine Versprödung des Mahlgutes (z.B. mit Trockeneis bzw. ﬂ üssigem Stickstoff) kann der Anwendungsbereich noch vergrößert werden.

Schüttgut wird mit dem Rundschieber zudosiert, die Aufgabekorngröße sollte nicht größer als 15 mm sein. Sperriges Gut (z.B. Plastiktüte) wird mittels Stößel zudosiert, die Stücke sollten jedoch nicht zu groß sein (z.B. Tannenholzstücke: Durchmesser max. 10 mm, Länge max. 40 mm; Folienstücke: Breite max. 30 mm, Länge max. 100 mm).

Inbetriebnahme

Hinweis!

Achten Sie darauf, daß der Mühlenantrieb standsicher auf einem Tisch steht. Die in den technischen Daten angegebenen Umgebungsbedingungen sind zu beachten. Die Auffangwanne (Pos. A 19) wird auf den Fuß so aufgelegt, daß die runden Magnete in die Vertiefung auf dem Fuß eintauchen.

Prallmühle:

Montage des Prallmahlkopfes:

Der Ein/Ausschalter Pos. A 13 muß auf der Nullstellung stehen und der Netzstecker muß vor der Montage des Prallmahlkopfes gezogen sein. Zunächst werden die drei Gewindebolzen Pos. P 5 (Fig.1) auf gleiche Höhe herausgedreht (Abstand zwischen Sechskant des Bolzens und der Planﬂ äche am Mahlkopf ca. 2 mm, dies entspricht zwei Umdrehungen). Achten Sie darauf, daß das Flanschstück am Antrieb und am Kopf sauber und staubfrei sind. Ein Abreiben beider Paßteile mit einem leicht geölten Lappen ist für die Montage vorteilhaft. Die Passfeder muss im Bereich der Aussparung (in der Rückwand der Mahlkammer) stehen. Der Kopf wird nun auf den Antrieb geschoben, wobei darauf zu achten ist, daß die Teile nicht verkanten. Die Gewindebolzenenden müssen in die Bohrungen des Getriebedeckels eintauchen. Hierzu ist der Kopf leicht in Uhrzeigersinn zu eingetaucht sind, wird der Kopf bis zum Anschlag der Bolzen gedreht, so daß der Kopf jetzt gerade steht. Nun wird die Mahlkammertür geschlossen und mit dem Bedienknopf Pos. P 10 verriegelt (es reichen 3 bis 5 Umdrehungen). Hierdurch wird die Mahlkammer optimal ausgerichtet, damit ein

späteres Öffnen und Schließen der Türe leicht-

gängig ist. Nun werden die Gewindebolzen mit dem mitgelieferten Gabelschlüssel angezogen. Hierbei ist zu beachten, daß die Bolzen in Richtung des Kopfes anzuziehen sind.

Achtung: Ziehen Sie die Bolzen gleichmäßig an (siehe Fig. 3.1)!

Jetzt kann der Hammerrotor Pos. P 13 montiert werden. Der Rotor wird wie in Fig. 3 dargestellt auf die Antriebswelle geschoben, mit der Scheibe Pos. P 11 und der Senkschraube Pos. P 15 befestigt. Die Senkschraube Pos. P 15 wird mit dem mitgelieferten Innensechskantschlüssel angezogen, während der Rotor mit dem im Lieferumfang enthaltenen Stirnlochschlüssel festgehalten wird. Hierzu wird der Schlüssel so angesetzt, dass die

verdrehen. Nachdem die Bolzen

Stifte des Schlüssels in die stirnseitigen Bohrungen des Rotors eingreifen. Die Scheibe muss so gedreht werden, dass die Bohrung im Rotor für die Schlüsselstifte zugänglich ist.

Hinweis: Nach dem Anziehen der Zylinderschraube mit dem Innensechskantschlüssel den Hammerrotor einmal (360°) drehen. Dabei darf der Rotor nicht streifen. Gegebenenfalls ist die Montage zu wiederholen.

Nun kann das für den Mahlvorgang geeignete Sieb Pos. Z 1 eingelegt werden, hierzu wird das Sieb von vorne in die Mahlkammer eingeschoben. Das Sieb und die Siebhalterﬂ äche in der Mahlkammer müssen frei von Schmutz und Staub sein. Nun kann die Mahlkammertür geschlossen und mit dem Bedienknopf Pos. P 10 verriegelt werden. Der Gewindebolzen des Bedienknopfs wird durch Drücken und Drehen in das Innengewinde am Getriebedeckel eingedreht. Die ersten Umdrehungen sind leichtgängig, wenn das Drehen schwergängiger wird ist die Türe zwar geschlossen, der Sicherheitsschalter jedoch noch nicht entriegelt. Es muß bis zu einem merklichen Anschlag weitergedreht werden (ca. noch zwei Umdrehungen), erst dann ist der Sicherheitsschalter entriegelt und die Mühle startbereit.

Mahlvorgang mit der Prallmühle:

Vor dem Mahlvorgang wird das geeignete Sieb eingeschoben und die Tür verschlossen. Danach wird ein geeigneter Auffangbehälter am Auslaßkegel Normschliff NS 29) befestigt. Geeignete Gefäße sind z.B. Erlenmeyerkolben Pos. Z 3, Rundkolben, Reagenzgläser jeweils aus Glas oder Kunststoff. Die Behälter sind mit einer Halteklammer Pos. Z 2 (siehe Fig. 1) zu sichern. Bei wärmeempﬁ ndlichen Stoffen oder bei Mahlgütern mit sehr hoher Volumenvergrößerung beim Zerkleinern, empﬁ ehlt es sich einen Zwei-

halskolben, an dessen zweiter Öffnung ein Filter

(z.B. Watte...) angebaut wird, einzusetzen. Durch den Luftstrom wird das Mahlgut gekühlt und es entsteht kein Überdruck. Bei sehr kritischen Mahlgütern (nach dem Zerkleinern sehr feines Pulver) kann das Mahlgut auch mittels eines handelsüblichen Staubsaugers, dessen Saugrohr am Auslaßkegel adaptiert wird, abgesaugt werden. Das Pulver beﬁ ndet sich dann im Staubsaugerbeutel, aus dem es für weitere Verfahrensschritte entnommen werden kann.

Das in der richtigen Aufgabekorngröße vorbereitete Mahlgut wird in den Trichter eingefüllt und der Deckel Pos. P 17 aufgelegt. Der Drehzahlknopf Pos. A 12 wird auf Linksanschlag (3000 rpm) gedreht. Durch Umlegen des Wippschalters Pos. A 13 auf Position 1 wird die Mühle gestartet. Zunächst leuchtet die grüne LED „Power“ und ganz kurz die LED „Overload“, bevor der Motor mit Sanftanlauf startet. Durch Drehen am Drehzahlknopf kann die gewünschte Drehzahl eingestellt werden. Für das Prallmahlen empﬁ ehlt es sich eine Drehzahl von mehr als 4500 rpm zu wählen. Nun kann das Mahlgut, durch Drehen an der Dosierschleuse Pos. P 6 in Uhrzeigerrichtung, zudosiert werden. Wenn Mahlgut in die Mahlkammer eintritt ist dies hörbar, wird zuviel zudosiert geht die Drehzahl des Rotors zurück. Dieser Drehzahlabfall ist an den tieferen Mahlgeräuschen deutlich hörbar, außerdem leuchtet während dem Überlastbetrieb die orange „Overload“-LED auf. Es sollte erst dann wieder Mahlgut zudosiert werden, wenn sich die Drehzahl wieder auf den eingestellten Wert eingependelt hat, bzw. wenn die „Overload“-LED nicht mehr leuchtet. Wird dies nicht befolgt, wird die Mühle überlastet und schaltet nach einiger Zeit wegen Motorüberhitzung aus. Dies wird dann mit der roten Leuchtdiode „Error“ angezeigt. Zusätzlich ertönt ein Piepton als Aufforderung die Mühle am Wippschalter Pos. A13 auszuschalten. Die Mühle muß dann einige Zeit abgekühlen um sie erneut starten zu können (siehe Kapitel Störungsbeseitigung). Außerdem wird das Mahlgut bei der geringeren Drehzahl im Überlastbetrieb nicht mehr zerkleinert, weil die Prallenergie nicht mehr ausreicht um das Mahlgut zu brechen. Das Verbleiben des Mahlgutes in der Mahlkammer bewirkt eine starke Erwärmung der Mahlkammer und des Mahlgutes. Im Extremfall kann es zu einem Anbacken des Mahlgutes an den Mahlkammerteilen kommen, was eine aufwendige Reinigung zur Folge hat. Ist der Trichter leer, bleibt die Mühle so lange angeschaltet, bis alles Mahlgut aus der Mahlkammer im Auffangbehälter ist. Dies ist dann der Fall, wenn keine Zerkleinerungsgeräusche mehr hörbar sind. Positiv für die Reinigung der Mahlkammer hat sich erwiesen, wenn nach dem Mahlvorgang kurz auf Maximaldrehzahl geschaltet wird und erst dann der Drehzahlknopf auf Linksanschlag

zurückgedreht und die Mühle am Schalter ausgeschaltet wird.

Nach dem Öffnen der Mahlkammertür wird das

Sieb entfernt und eventuell noch im Auslaßtrichter verbleibendes Mahlgut in den Auffangbehälter gewischt.

Achtung: Nach längeren Mahlzyklen können die Mahlkammer und die Siebe eine erhöhte Temperatur erreichen. In diesem Fall ist die persönliche Schutzausrüstung zu tragen.

Es kann vorteilhaft sein, wenn das Mahlgut in mehreren Schritten zerkleinert wird. D.h. zunächst wird ein Sieb mit großer Lochung für die Vorzerkleinerung eingesetzt und in den nächsten Durchläufen jeweils feinere Siebe (siehe Fig. 4).

Vorteile sind:

• Weniger Störungen, z.B. durch verstopfte Sie-

be oder Motorüberlastung.

• Geringere Mahlguterwärmung, da sich die

Verweilzeit des Mahlguts in der Mahlkammer wesentlich verringert.

• Engeres Korngrößenspektrum des Endgutes.

• Meist geringere Gesamtmahlzeit bei besserem

Ergebnis, da trotz mehreren Durchläufen die Zerkleinerung schneller und effektiver abläuft.

Demontage des Prallmahlkopfes:

Zu beachten ist, daß die Mühle vor dem Abbau des Kopfes zunächst abkühlen muß, da sich sonst die Mahlkammer und der Schlägerrotor nicht ablösen lassen. Vor dem Abbau ist der Netzstecker zu ziehen.

Nach dem Öffnen der Tür wird die Senkschraube

Pos. P 15 mittels Innensechskantschlüssel gelöst, während der Rotor mit dem im Lieferumfang enthaltenen Stirnlochschlüssel festgehalten wird. Hierzu wird der Schlüssel so angesetzt, , dass die Stifte des Schlüssels in die stirnseitigen Bohrungen des Rotors eingreifen. Die Scheibe muss so gedreht werden, dass die Bohrung im Rotor für die Schlüsselstifte zugänglich ist. Falls der Innensechskant der Schraube verschmutzt ist, muß dieser mittels Bürste gereinigt werden. Nachdem die Senkschraube und die Scheibe Pos. P 11 abgenommen sind, wird der Hammerrotor Pos. P 13 abgezogen. der muss im Bereich der Aussparung (in der Rückwand der Mahlkammer) stehen. drei Gewindebolzen Pos. P 5 mittels Gabelschlüssel gelöst und die Mahlkammer wird im Uhrzeigersinn verdreht und abgezogen.

Die Passfe-

Jetzt werden die

Hinweis!

Schneidmühle:

Montage des Schneidmahlkopfes:

Achtung: Beide Teile sind nur mit Schutzhandschuhen zu handhaben. Die Sicherheitshinweise sind zu beachten. Der Wippschalter Pos. A 13 muß auf Nullstellung stehen und der Netzstecker muß vor der Montage des Schneidmahlkopfes gezogen sein. Zunächst werden die drei Gewindebolzen Pos. S 12 (siehe Fig. 2) auf gleiche Höhe herausgedreht (Abstand zwischen Sechskant des Bolzens und der Planﬂ äche am Mahlkopf ca. 2 mm, dies entspricht zwei Umdrehungen). Achten Sie darauf, daß das Flanschstück am Antrieb und am Kopf sauber und staubfrei sind. Ein Abreiben beider Paßteile mit einem leicht geölten Lappen ist für die Montage vorteilhaft. Der Kopf wird nun auf den Antrieb geschoben, wobei darauf zu achten ist, daß die Teile nicht verkanten. Die Gewindebolzenenden müssen in die Bohrungen des Getriebedeckels eintauchen. Hierzu ist der Kopf leicht in Uhrzeigersinn zu verdrehen. Nachdem die Bolzen eingetaucht sind, wird der Kopf bis zum Anschlag der Bolzen gedreht, so daß der Kopf jetzt gerade steht. Nun wird die Mahlkammertür geschlossen und dem Bedienknopf Pos. S 9 verriegelt (es reichen 3 bis 5 Umdrehungen). Hierdurch wird die Mahlkammer optimal ausge-

richtet, damit ein späteres Öffnen und Schließen

der Türe leichtgängig ist. Nun werden die Gewindebolzen mit dem mitgelieferten Gabelschlüssel angezogen. Hierbei ist zu beachten, daß die Bolzen in Richtung des Kopfes anzuziehen sind (siehe Fig. 3.2).

Achtung: Ziehen Sie die Bolzen gleichmäßig an!

Jetzt kann der Messerrotor Pos. S 20 montiert werden. Hierzu wird zunächst die Passfeder Pos. A 7 in die Nut der Antriebswelle Pos. G 6 eingelegt, achten Sie auch hier darauf, daß die Nut frei von Schmutz und Staub ist. Der Rotor wird wie in Fig. 2 dargestellt auf die Antriebswelle geschoben, mit der Scheibe Pos. S 22 und der Zylinderschraube Pos. S 21 befestigt. Die Senkschraube Pos. P 15 wird mit dem mitgelieferten Innensechskantschlüssel angezogen, während der Rotor mit dem im Lieferumfang enthaltenen Stirnlochschlüssel festgehalten wird. Hierzu wird der Schlüssel so angesetzt, dass die Stifte des Schlüssels in die stirnseitigen Bohrungen des Rotors eingreifen. Die Scheibe muss so gedreht werden, dass die Bohrung im Rotor für die Schlüsselstifte zugänglich ist.

Hinweis: Nach dem Anziehen der Zylinderschraube mit dem Innensechskantschlüssel den Messerrotor einmal (360°) drehen. Dabei darf der Rotor nicht streifen. Gegebenenfalls ist die Montage zu widerholen. Nun kann das für den Mahlvorgang geeignete Sieb Pos. Z 1 eingelegt werden, hierzu wird das Sieb von vorne in die Mahlkammer eingeschoben. Dabei ist auch hier darauf zu achten, daß das Sieb und die Siebhalterﬂ äche in der Mahlkammer frei von Schmutz und Staub sind. Nun kann die Mahlkammertür geschlossen und mit dem Bedienknopf Pos. S 9 verriegelt werden. Der Gewindebolzen des Drehgriffs wird durch Drücken und Drehen in das Innengewinde am Getriebedeckel eingedreht. Die ersten Umdrehungen sind leichtgängig, wenn das Drehen schwergängiger wird ist die Türe zwar geschlossen, der Sicherheitsschalter jedoch noch nicht entriegelt. Es muß bis zu einem merklichen Anschlag weitergedreht werden (ca. noch zwei Umdrehungen), erst dann ist der Sicherheitsschalter entriegelt und die Mühle startbereit.

Mahlvorgang mit der Schneidmühle:

Vor dem Mahlvorgang wird das geeignete Sieb eingeschoben und die Tür verschlossen. Danach wird ein geeigneter Auffangbehälter am Auslasskegel Pos. S 1 (Normschliff NS 29) befestigt. Geeignete Gefäße sind z.B. Erlenmeyerkolben Pos. Z 3, Rundkolben, Reagenzgläser jeweils aus Glas oder Kunststoff. Die Behälter sind mit einer Halteklammer Pos. Z 2 zu sichern (siehe Fig. 2). Bei wärmeempﬁ ndlichen Stoffen oder bei Mahlgütern mit sehr hoher Volumenvergrößerung beim Zerkleinern, empﬁ ehlt es sich einen Zwei-

halskolben, an dessen zweiter Öffnung ein Filter

(z.B. Watte..) angebaut wird, einzusetzen. Durch den Luftstrom wird das Mahlgut gekühlt und es entsteht kein Überdruck. Bei sehr kritischen Mahlgütern (nach dem Zerkleinern sehr feines Pulver) kann das Mahlgut auch mittels eines handelsüblichen Staubsaugers, dessen Saugrohr am Auslaßkegel adaptiert wird, abgesaugt werden. Das Pulver beﬁ ndet sich dann im Staubsaugerbeutel, aus dem es für weitere Verfahrensschritte entnommen werden kann. Der Drehzahlknopf Pos. A 12 wird auf Linksanschlag (3000 rpm) gedreht. Durch Umlegen des Wippschalters Pos. A 13 auf Position 1 wird die Mühle gestartet. Zunächst leuchtet die grüne LED „Power“ und ganz kurz die LED „Overload“, bevor der Motor mit Sanftanlauf startet.

Achtung!

Hinweis!

Durch Drehen am Drehzahlknopf kann die gewünschte Drehzahl eingestellt werden. Für das Schneidmahlen empﬁ ehlt es sich eine Drehzahl von bis zu 5000 rpm zu wählen, höhere Drehzahlen sind nur in Ausnahmefällen zu wählen (z.B. bei größerem Energiebedarf wie z.B. bei trockenen Holzstücken. Die optimale Drehzahl muß je nach Mahlgut experimentell ermittelt werden. Zu beachten ist: Je höher die Drehzahl ist, desto größer ist die Mahlleistung. Jedoch wird auch der Energieeintrag ins Mahlgut und damit die thermische Belastung der Probe höher. Bevor das Mahlgut über den Trichter Pos. S 5 eingefüllt wird muß der Stößel Pos. S 6 aus der Aufgabeschnurre gezogen werden. Es ist darauf zu achten, daß der Rundschieber Pos. S 8 geschlossen ist. Schüttgut kann einfach in den Trichter eingefüllt werden. Die Dosierung erfolgt durch Anheben des Rundschiebers. Sperriges Gut sollte bei geschlossenem Rundschieber in die Aufgabeschnurre eingebracht werden und zur Sicherheit gegen eventuell herausspritzende Mahlgutbrocken muß der Stößel

vor dem Öffnen des Rundschiebers auf die Auf-

gabeschnurre aufgesetzt werden. Bei laufender Mühle darf der Stößel nur bei geschlossenem Rundschieber herausgezogen werden.

Achtung: Persönliche Schutzausrüstung tragen (Schutzbrille etc.)!

Wenn Mahlgut in die Mahlkammer eintritt, ist dies hörbar. Wird zuviel zudosiert, geht die Drehzahl des Rotors zurück. Dieser Drehzahlabfall ist an den tieferen Mahlgeräuschen deutlich hörbar. Es sollte erst dann wieder Mahlgut zudosiert werden, wenn sich die Drehzahl wieder auf den eingestellten Wert eingependelt hat, außerdem leuchtet während dem Überlastbetrieb die orange „Overload“-LED auf. Es sollte erst dann wieder Mahlgut zudosiert werden, wenn sich die Drehzahl wieder auf den eingestellten Wert eingependelt hat, bzw. wenn die „Overload“-LED nicht mehr leuchtet. Wird dies nicht befolgt, wird die Mühle überlastet und schaltet nach einiger Zeit wegen Motorüberhitzung aus. Dies wird dann mit der roten Leuchtdiode „Error“ angezeigt. Zusätzlich ertönt ein Piepton als Aufforderung die Mühle am Wippschalter Pos. A 13 auszuschalten. Die Mühle muß dann einige Zeit abgekühlen um sie erneut starten zu können (siehe Kapitel Störungsbeseitigung).

Positiv für die Reinigung der Mahlkammer und der Schnurre hat sich erwiesen, wenn nach dem eigentlichen Mahlvorgang der Stößel bis zum Anschlag in die Schnurre eingeführt und kurz auf Maximaldrehzahl geschaltet wird. Erst dann sollte der Drehzahlknopf auf Linksanschlag zurückgedreht und die Mühle am Schalter ausgeschalten werden. Sperriges und faseriges Mahlgut z.B. Stroh, Heu... sollte in nicht zu langer Form und in nicht zu großen Portionen in den Trichter aufgegeben werden und mittels Stößel der Mahlkammer zugeführt werden. Es ist zu beachten, daß der Stößel codiert ist und dadurch nur in einer Stellung in die Schnurre paßt (Kantenabﬂ achungen auf dem Stößel und in der Schnurre müssen zueinander stehen). Das „V“ am Stößel muß von vorne sichtbar sein. In Einzelfällen hat es sich als vorteilhaft erwiesen, wenn der Stößel umgedreht wird und das sperrige Gut mit dem zylindrischen Ende des Stößels vom Trichter in die Schnurre geschoben wird. Anschließend muß das Mahlgut mit normaler Stellung des Stößels von der Schnurre in die Mahlkammer gedrückt werden. Je besser eine Probe vorbereitet ist (vorzerkleinert auf optimale Aufgabegutgröße), desto einfacher ist die Dosierung und desto schneller ist der Mahlvorgang durchgeführt. Außerdem sind Störungen wie z.B. ein Blockieren des Rotors dann nahezu ausgeschlossen.

Nach dem Öffnen der Mahlkammertür wird das

Sieb entfernt und eventuell noch im Auslaßtrichter verbliebenes Mahlgut in den Auffangbehälter gewischt.

Hinweis: Nach längeren Mahlzyklen können die Mahlbahn und die Siebe eine erhöhte Temperatur erreichen. In diesem Fall ist zu warten bis sich die Teile abgekühlt haben.

Vorteile sind:

• Weniger Störungen, z.B. durch verstopfte Sie-

be oder Motorüberlastung.

• Geringere Mahlguterwärmung, da sich die

Verweilzeit des Mahlguts in der Mahlkammer wesentlich verringert.

• Engeres Korngrößenspektrum des Endgutes.

• Meist geringere Gesamtmahlzeit bei besserem

Ergebnis, da trotz mehreren Durchläufen die Zerkleinerung schneller und effektiver abläuft.

Achtung!

Demontage des Schneidmahlkopfes:

Achtung: Die Messer am Rotor und in der Mahlkammer sind scharfkantig. Die Sicherheitshinweise sind zu beachten. Zu beachten ist, daß die Mühle vor dem Abbau des Kopfes zunächst abkühlen muß, da sich sonst die Mahlkammer und der Messerrotor nicht ablösen lassen.

Vor dem Abbau ist der Netzstecker zu ziehen.

Nach dem Öffnen der Tür wird die Zylinder-

schraube Pos. S 21 mittels Innensechskantschlüs-

sel gelöst. Nach dem Öffnen der Tür wird die

Senkschraube Pos. P 15 mittels Innensechskantschlüssel gelöst, während der Rotor mit dem im Lieferumfang enthaltenen Stirnlochschlüssel

Störungsbeseitigung

festgehalten wird. Hierzu wird der Schlüssel so angesetzt, , dass die Stifte des Schlüssels in die stirnseitigen Bohrungen des Rotors eingreifen. Die Scheibe muss so gedreht werden, dass die Bohrung im Rotor für die Schlüsselstifte zugänglich ist. Falls der Innensechskant der Schraube verschmutzt ist, muß dieser mittels Bürste gereinigt werden. Nachdem die Zylinderschraube und die Scheibe Pos. S 22 abgenommen sind, wird der Messerrotor Pos. S 4 abgezogen. muss im Bereich der Aussparung (in der Rückwand der Mahlkammer) stehen. Gewindebolzen Pos. 12 mittels Gabelschlüssel gelöst und die Mahlkammer wird im Uhrzeigersinn verdreht und abgezogen.

Jetzt werden die drei

Die Passfeder

Mühle läuft nicht an:

Mögliche Ursachen:

- Netzstecker nicht richtig im Gerät bzw. in der Steckdose eingesteckt (Leuchtdiode „Power“ leuchtet nicht auf, wenn der Wippschalter Pos. A 13 auf Stellung 1 umgelegt wird).

- Mahlkammertür nicht richtig verschlossen, (Leuchtdiode „Power“, Leuchtdiode „Error“ leuchten und Piepton ist hörbar, wenn der Wippschalter Pos. A 13 auf Stellung 1 umgelegt wird.

Beseitigung:

Zunächst den Wippschalter Pos. A 13 auf 0 legen. Gegebenenfalls die Spannungsversorgung und den Netzstecker überprüfen. Bzw. beim Auﬂ euchten der „Error“ LED und hörbarem Piepton, die Mahlkammertür schließen und den Drehgriff Pos. P 10/S 9 bis zum festen Anschlag anziehen. Erst dann den Wippschalter wieder auf Position 1 umlegen.

Motor brummt nachdem der Wippschalter Pos. A 13 umgelegt wird, der Rotor beginnt

jedoch nicht zu laufen.

Mögliche Ursache:

- Mahlgutbrocken befanden sich vor dem Mahlen in der Mahlkammer und blockieren den Rotor.

Beseitigung:

Schalten Sie die Mühle am Wippschalter Pos. A

13 aus und ziehen Sie den Netzstecker. Öffnen

Sie die Tür und beseitigen Sie die Mahlgutbrocken aus der Mahlkammer. Nachdem die Tür geschlossen ist und die Mühle wieder am Netz ist, können Sie die Mühle erneut mit dem Umlegen des Wippschalters Pos.A13 einschalten.

Motor schaltet während des Betriebes aus:

Mögliche Ursachen:

- Überlastung des Motors infolge zu hoher Aufgabegut-Zudosierung, was zu einer zu hohen Erwärmung des Motors führt. Dadurch wird der Motorthermoschutzschalter ausgelöst und schaltet die Mühle aus. Die Überhitzung des Motors wird durch das Auﬂ euchten der roten „Error“ Leuchtdiode angezeigt und zusätzlich ist ein Piepton hörbar.

- Blockieren des Rotors infolge zu großer bzw. zu zäher Aufgabegutbrocken.

- Blockieren des Rotors infolge falscher Drehzahleinstellung (zumeist zu geringe Drehzahl für den gegebenen Anwendungsfall).

Beseitigung:

Schalten Sie die Mühle am Wippschalter Pos.A13 aus und ziehen Sie den Netzstecker.

Öffnen Sie die Mahlkammertür und entfernen

Sie gegebenenfalls verklemmte Mahlgutbrocken bzw. noch nicht zerkleinertes Mahlgut. Falls die Störung wegen Überlastung eintrat, lassen Sie die Mühle einige Zeit abkühlen, bevor Sie sie neu starten.

Wartung und Reinigung

Achtung!

Nach dem Mahlvorgang sollten die Mahlkammerinnenteile (Trichter, Dosiereinrichtung, Rotor, Mahlbahn, Sieb und Auslaßstutzen) mit einer Bürste (keine Drahtbürste) gereinigt werden. Sie können auch Lappen oder Reinigungspinsel verwenden. Für eine Reinigung zwischen Mahlversuchen mit gleichem Aufgabegut braucht die Mahlbahn zur Reinigung nicht abgebaut werden. Soll ein neuer Mahlvorgang mit anderem Aufgabegut gefahren werden, bei dem keine Verunreinigung durch das zuvor gemahlene Gut eintreten darf, ist eine gründlichere Reinigung notwendig, die den Abbau der Mahlkammer und der Rotoren bedingt. Demontage und Montage siehe Kapitel „Inbetriebnahme“. Die Mahlkammerteile können mit Wasser und gegebenenfalls auch mit einem üblichen Geschirrspülmittel gewaschen werden. Beachten Sie, daß die Teile vor der Montage wieder trocken sein müssen.

Achtung: Beim Reinigen der Schneidmahlbahn und des Messerrotors ist das Kapitel „Sicherheitshinweise zu beachten, da die angeschraubten Messer sehr scharf sind und bei Unachtsamkeit zu Verletzungen führen kann.

Verstopfte Siebe lassen sich mit Bürsten oder Druckluft reinigen. Falls sich Mahlgutteile so in den Sieblöchern festgesetzt haben, daß diese Mittel nicht mehr ausreichen, müssen Sie die verstopften Löcher mit geeigneten Nadeln freistoßen oder reinigen Sie das Sieb in einem Ultraschall-Bad. Sollten sich im Laufe der Zeit, besonders bei stetigem Mahlen von sehr harten Substanzen, Schläger oder Messer und Mahlbahn abgenutzt haben, sodaß ein schnelles Arbeiten mit entsprechender Qualität nicht mehr möglich ist, sollten die abgenutzten Teile ersetzt werden.

Messer dürfen nicht nachgeschliffen wer-

den, da sonst der Schneidspalt zu groß

wird. Aus Sicherheitsgründen dürfen zur Befestigung der Messer nur neue Original

IKA®-Schrauben verwendet werden.

Das Gerät arbeitet wartungsfrei. Es unterliegt lediglich der natürlichen Alterung der Bauteile und deren statistischer Ausfallrate.

Ersatzteilbestellung Bei Ersatzteilbestellungen geben Sie bitte Folgendes an:

- Gerätetyp

- Fabrikationsnummer des Gerätes, siehe Typen- schild

- Positionsnummer und Bezeichnung des Ersatzteiles, siehe Ersatzteilbild und -liste unter

www.ika.com.

Reparaturfall Im Reparaturfall muss das Gerät gereinigt und frei von gesundheitsgefährdenden Stoffen sein. Senden Sie das Gerät in der Originalverpackung zurück. Lagerverpackungen sind für den Rückversand nicht ausreichend. Verwenden Sie zusätzlich eine geeignete Transportverpackung.

Reinigen Sie das IKA®Gerät nur mit diesen von

IKA® freigegebenen Reinigungsmitteln.

Verwenden Sie zum Reinigen von: Farbstoffe Isopropanol

Baustoffe Tensidhaltiges Wasser, Isopropanol Kosmetika Tensidhaltiges Wasser, Isopropanol Nahrungsmittel Tensidhaltiges Wasser Brennstoffe Tensidhaltiges Wasser

- Tragen Sie zum Reinigen der Geräte Schutzhandschuhe.

- Elektrische Geräte dürfen zu Reinigungszwecken nicht in das Reinigungsmittel gelegt werden.

- Beim Reinigen darf keine Feuchtigkeit in das Gerät dringen.

- Falls andere als die empfohlenen Reinigungsoder Dekontaminationsmethoden angewendet werden, fragen Sie bitte bei IKA® nach.

Siebeinsatz mit Lochweiten: Ø 0,25 mm

Ø 0,50 mm Ø 1,00 mm Ø 2,00 mm Ø 3,00 mm

Zubehör

MF 10.1 Schneidmahlkopf MF 10.2 Prallmahlkopf

Technische Daten

Bemessungsspannung VAC 230±10% oder VAC 115±10% Frequenz Hz 50/60 Leistungsaufnahme W 1000 Drehzahl Rotor rpm 3000 - 6500 Umfangsgeschwindigkeit Prallmahlen m/s 35 Schnittgeschwindigkeit Schneidmahlen m/s 24 Zulässige Einschaltdauer min 120/30 Aussetzbetrieb (AB) Zulässige Umgebungstemperatur °C + 5 bis + 40 Zulassige relative Feuchte % 80 Schutzart nach DIN EN 60529 IP 22 Schutz bei Überlast Strombegrenzung Sicherung auf Netzplatine 230 V A 6,3 Id.-Nr. 14 080 00 115 V A 12 Id.-Nr. 26 493 00

Sicherheit Temperaturschalter am Motor, Türendschalter Schutzklasse I Überspannungskategorie II Verschmutzungsgrad 2 Geräusch dbA max. 85 Geräteeinsatz über NN m max. 2000 Abmessungen (BxHxT) mm 310x570x370 Gewicht kg 10

Technische Änderung vorbehalten!

Gewährleistung

Entsprechend den IKA®-Verkaufs- und Lieferbedingungen beträgt die Gewährleistungzeit 24 Monate. Im Gewährleistungsfall wenden Sie sich bitte an Ihren Fachhändler. Sie können aber auch das Gerät unter Beifügung der Lieferrechnung und Nennung der Reklamationsgründe direkt an unser Werk senden. Frachtkosten gehen zu Ihren Lasten.

Die Gewährleistung erstreckt sich nicht auf Verschleißteile und gilt nicht für Fehler, die auf unsachgemäße Handhabung und unzureichende Pﬂ ege und Wartung, entgegen den Anweisungen in dieser Betriebsanleitung, zurückzuführen sind.

Source language: German

Contents

Page

CE-Declaration of conformity 16 Explication of warning symbols 16 Safety instructions 17 Unpacking 18 Useful information 18 Correct use 19 Commissioning 20 Eliminating malfunctions 24 Maintenance and cleaning 25 Accessories 25 Technical data 26 Warranty 26

CE - Declaration of conformity

We declare under our sole responsibility that this product corresponds to the regulations 2006/95/EEC and 2004/108/ EEC and conforms with the standards or standardized documents: DIN EN IEC 61 010-1; DIN EN ISO 12 100-1, -2; EN 60 204-1 und DIN EN IEC 61326-1.

Explication of warning symbols

General hazard

This symbol identiﬁ es information that is of importance for the technically correct functioning of the system. Disregarding this information can result in damage to the appliance or to system

Note!

Attention!

components.

This symbol identiﬁ es information that is of vital importance for safeguarding your health and

safety. Disregarding this information can lead to health impairment and injuries.

Safety instructions

For your protection

• Read the operating instructions in full before starting up and follow the safety

instructions.

• Keep the operating instructions in a place whe-

re they can be accessed by everyone.

• Ensure that only trained staff work with the ap-

pliance.

• Follow the safety instructions, guidelines, occu-

pational health and safety and accident prevention regulations.

• Wear your personal protective equipment in

accordance with the hazard category of the medium to be processed. Otherwise there is a risk of:

- projectile parts.

• Set up the appliance in a spacious area on an

even, stable, clean, non-slip, dry and fireproof surface.

• The mill is to be operated only under the sup-

version of an authorized operator..

• Check the appliance and accessories before-

hand for damage each time you use them. Do not use damaged components.

• The mill is to be switched off completely using

the rocker switch (Pos. A 13) before opening the door.

• Excess pressure develops with closed collecting

vessels, in particular when using dry ice or liquid nitrogen. This can lead to ground material escaping upwards out of the funnel.

• Feeding stock residue that remain in the funnel

may not be manually removed during operation or with unsuitable tools e.g. screwdrivers. They should only be removed with suitable cleaning tools when the device is switched off.

• Fingers and/or other articles should not be

placed into the discharge cone (Pos. P 1/ S 1) in order to clean it during operation. Cleaning is only permitted when the device is switched off and the power supply plug has been disconnected.

• No highly combustible materials may be cut up.

• Note: After longer grinding cycles the grinding

chamber and the crushing tools may be hot. Let the mill cool off before cleaning or performing any repair work.

• Note: Exercise extreme caution when assem- bling, disassembling or cleaning the cuttinggrinding head, particulary with regard to the sharp blade edges on the rotor (Pos. S 20). The-

se parts are to be handled with extreme care.

Wear protective personal equipment.

• Please observe the relevant safety instructions

and guidelines regarding dust explosions.

• Always wear suitable protective equipment

when embrittling the mill feed with coolants (liquid nitrogen or dry ice), (see laboratory guidelines and accident prevention regulations applicable to the laboratory).

• Ensure that pressure does not build up in the

grinding chamber (particularly when using coolants).

• Caution: When using liquid nitrogen, the mil-

ling process must only be started when the liquid nitrogen has fully evaporated.

• Caution: Appliance parts may still be extremely

cold for some time after cooling with liquid nitrogen and should only be handled whilst wearing protective equipment.

• Process pathogenic materials only in closed

vessels under a suitable extractor hood. Please contact IKA® if you have any questions.

• Do not operate the appliance in explosive at-

mospheres, with hazardous substances or under water.

• Only process media that will not react danger-

ously to the extra energy produced throughprocessing. This also applies to any extra energy produced in other ways, e.g. through light irradiation.

• Safe operation is only guaranteed with the ac-

cessories described in the ”Accessories” chapter.

• Always disconnect the plug before ﬁ tting ac-

cessories.

• The appliance can only be disconnected from

the mains supply by pulling out the mains plug or the connector plug.

• The socket for the mains cord must be easily

accessible.

• After an interruption to the power supply or

a mechanical interruption, the device does not start up again automatically.

For protection of the equipment

• The appliance may only be opened by experts.

• The voltage stated on the type plate must cor-

respond to the mains voltage.

• Protect the appliance and accessories from

bumps and impacts.

• Unpacking

- Please unpack the device carefully

• Delivery scope IKA® MF 10

Unpacking

- In the case of any damage a detailed report must be set immediately (post, rail or forwarder)

The delivery quantity for the drive includes:

an IKA® MF 10 drive unit, a collecting pan, a mains cable, a face spanner, an Allen wrench, a fork wrench and an operator’s manual.

The delivery quantity for the impact grinding head includes:

an impact grinding surface with built-on door and three screwed-in fastening pins, a dosing sluice, a hammer rotor, a countersunk screw, a disk, a cover and the ﬁ lter which you ordered.

Useful information

The IKA® MF 10 analytical mill is a continuously operating universal mill. It makes it possible to use two different grinding methods which cover the greatest range of all grinding tasks occurring in the laboratory.

Impact grinding:

Application for hard, brittle and/or dried materials or ground materials embrittled as a result of cold (e.g. grain, coffee, coal, etc.). In this case, the ground material is cut up by means of rotary beaters and comminuted on the grinding surface attacherd to the blow bars. The ground material is broken and ejected into a suitable collecting pan by means of corresponding filters. The feed dosage provides for optimal dosage so that the mill can work at the optimal operating point. The grinding chamber is locked so that it is dustproof, the

The delivery quantity for the cutting-grinding head includes:

a cuttinggrinding head with three built-in bed knives, built-on door, tabular slide valve and funnel, as well as three screwed-in attaching pins, a plunger, a blade rotor with three mounted rotor blades, a cheese head screw, a disk and the ﬁ lter which you ordered.

collecting pans are attached with standard ground joints. Thus the loss ground material is kept to a minimum.

Cutting-Grinding:

Application for soft fibrous ground material (e.g. hay, straw, plastic waste, paper, wood, etc.). In this case, the ground material is cut between rotary blades and standing blades attached at the grinding surface. The ground material is conveyed into the collecting plan by means of filters here as well. The feed unid (guide channel) makes it possible to load awkward, bulky material. The cutting loads mean that less energy is introduced into the ground material and thus results in less heat generation. This keeps ground material loss to a minimum.

• Range of use

Correct use

- Laboratories - Technical colleges

- Pharmacies

The safety of the user cannot be guaranteed if the appliance is operated with accessories that are not supplied or recommended by the manufacturer or if the appliance is operated improperly contrary to the manufacturer’s speciﬁ cations or if the appliance or the printed circuit board are modiﬁ ed by third parties.

This device is suitable for use in all areas, except industrial areas.

• Use

The area of application for the universal mill is very extensive, the list of materials which are capable of being ground and indicated here is not exhaustive. The scope of application can be extended furtherby grinding attemps with the respective grinding method and setting the appropriate grinding parameters (rotor speed, ﬁ lter hol diameter, sample preparation e.g. cooling).

Impact grinding:

The hammer mill crushes soft, medium-hard and brittle materials to approximately. Mohs hardness 6 (feldspar: 6 Mohs, quartz: 7 Mohs). With greater hardness the wear on the grinding tools is much higher and grinding is therefore uneconomical. Anything can be ground that breaks, is dry does not contain very fatty materials. The following is a selection of substances drying to grind: grain, barley, corn, malt, pectin, roasted coffee, nutshells, bones, ergot, coal, charcoal, coke, peat, ash, cellulose, drugs, artiﬁ cal fertilizers, refractory clay, feed, spices, glass, resin, potash, cores, salts, cinders, stones and soil (bau-

xite, gypsum, limestone, dry clay, mica, graphite, pumice stone, gneiss, magnetite, heavy spar, sandstone, brown iron ore, etc.). The scope of application can be further enhanced through embrittlement of the ground material (e.g. with dry ice and/or liquid nitrogen). Tough ground material must be cooled, e.g. crushed dry ice put into the grinding funnel. The ground material must be coarse-crushed into maximum 10 mm chunks beforehand.

Note: With abrasive materials (e.g. stones or glass) it will be necessary to clean the dosing sluice repeatedly because settles grinding dust in the guides and it thus rotating the dosing sluice is no longer is possible.

Cutting-Grinding:

The cutting-grinding mill cuts up bulky, elastic, ﬁ brous, cellulose and soft materials. Mixing materials such as various types of waste must be free of iron and non-ferrous metals. The feedings may not be damp and greasy, as they will otherwise stick to the grinding surface and ﬁ lter. The following is a list of the materials that may be processed: Leaves, ﬁ bers, spices, grain, hop, wood, pasteboard, paper, hay, straw, plastics, tobacco, peat, feed, pasta, roots and branches, etc.. The scope of application can be further enhanced through embrittlement of the ground material (e.g. with dry ice and/or liquid nitrogen).

Bulky material is metered with the tubular slide valve, the feed grain size should not be not greater than 15 mm. Bulky materials (e.g. plastic bags) are metered by means of plungers, but the pieces should not be too large (e.g. pieces of ﬁ r wood: max. diameter 10 mm, max. lenght 40 mm; pieces of foil: max. width 30 mm, max. lenght 100 mm).

Commissioning

Note!

Make certain that the mill drive stands ﬁ rmly on a table. Comply with the ambient conditions given in the technical data. The collecting pan (Pos. A 19) is placed on its base in such a way that the round magnets ﬁ t into the recess on the base.

Impact grinding mill:

Assembling the impact grinding head:

The ON/OFF switch Pos. A 13 must be set to zero and the power supply plugs must have been disconnected out before beginning assembly of the impact grinding head. First the three threaded bolts Pos. P 5 (see ﬁ g. 1) are screwed out to the same height (distance between hexagon of the bolt and the ﬂ at surface on the grinding head is approximately 2mm, this corresponds to two turns). Make sure that the ﬂ ange piece on the drive and on the head are clean and free of dust. Abrading both ﬁ tting parts with a slightly oiled rag facilitates assembly. The adjustment spring must be in the area of the opening (in the back wall of the mill chamber). The head is now pushed onto the drive, while making certain that the parts do not jam. The threaded bolt ends must ﬁ t into the drillings of the transmission cover. Thus the head has be rotated slightly in a clockwise direction. After the bolts are ﬁ tted in the head is turned until it is stopped by the bolts and so that the head now stands upright. Now close and lock the grinding chamber door with the operating knob Pos. P10 (3 to 5 revolutions are suﬃ cient). This ensures that the grinding chamber is optimally aligned so that the door can be easily openend and closed later. Now the screw mountings are tightened with the fork wrench provided. Make certain that the pins are tightened toward the head.

Note: Tighten the pins evenly (see ﬁ g. 3.1)!

Now the hammer rotor Pos. P 13 can be installed. The rotor is pushed onto the drive shaft as shown in Fig. 3, fastened with the disk Pos. P 11 and the countersunk screw Pos. P 15. The countersunk screw, P 15, is tightened with the Allen key supplied, while the rotor is held with the face spanner that is included in delivery. The spanner is positioned so that the pins of the spanner are

inserted into the bore holes on the face of the rotor. The disc must be turned so that the bore hole in the rotor is accessible for the spanner pins.

Note: After tightening the cheese head screw with the Allen key, turn the hammer rotor once (360°). The rotor may not touch. Repeat assembly if necessary.

Now the ﬁ lter Pos. Z 1 that is suitable for the grinding procedure can be inserted; to do so the ﬁ lter is pushed into the grinding chamber from the front. The ﬁ lter and the ﬁ lter holder surface in the grinding chamber must be free from dirt and dust. Now the grinding chamber door can be closed and locked with the operating knob Pos. P 10. The screw mounting of the operating knob is screwed in by pressing and twisting it into the internal thread on the drive cover. The ﬁ rst turns are easy, if turning becomes diﬃ cult then the door may be closed, but the safety switch is not yet unlocked. Continue turning until stop (approximately two revolutions), only then is the safety switch unlocked and the mill ready to start.

Grinding operation with impact grinding mill:

The suitable ﬁ lter is pushed in and the door is locked before beginning the grinding procedure. Afterwards a collecting pan is fastened to the discharge cone (standard ground joint NS 29). Suitable containers are e.g. Erlenmeyer ﬂ asks Pos. Z 3, round-bottomed ﬂ asks, test tubes made of either glass or plastic. The containers are to be secured with a ﬁ xing clip Pos. Z 2 (see ﬁ g. 1). For heat sensitive materials or with ground materials that have a very high increase in volume during cut up, it is advisable to use a twonecked ﬂ ask with a ﬁ lter attached to its second (e.g. cotton wool, etc...). The ground material is cooled from the air ﬂ ow and no excess pressure is created. For very critical ground materials (very ﬁ ne powder after being cut up) the ground material can also be sucked off by means of a commercial vacuum cleaner with a suction tube adapted at the discharge cone. The powder is then in the vacuum cleaner bag where it can be removed for further processing steps.

he ground material which has prepared to the correctfeed grain size is ﬁ lled into the funnel and then the cover Pos. P 17 is applied. The speed knob Pos. A 12 is turned to the left stop (3000 rpm). The mill is started by shifting the rocker switch Pos. A 13 to Position 1. First the green „Power“ LED is lit and then „Overload“ LED lights up brieﬂ y before the motor smoothly starts. The speed can be set by turning the speed knob to the desired speed. A speed of more than 4500 rpm is recommended for impact grinding. Now the ground material can be metered by turning the dosing sluice Pos.P6 in a clockweise direction. You can hear if ground materials gets into the grinding chamber and if too much materials has been metered then the rotor speed decreases. This drop in speed is clearly indicated by the lower grinding noises and the orange „Overload“ LED lights up. Metering of the ground material should only be resumed when the speed has returned to the adjusted value or if the „Overload“LED is no longer lit. If this is done then the mill becomes overloaded and switches off after some time because of overheating. This is then indicated by the red „Error“ LED. In addition, a beep sounds to indicate that the millshould be switched off using the rocker switch Pos. A 13. The mill must then cool off for a period in order to be able to start in again (see chapter "Eliminating malfunctions"). In addition, the ground material is no longer cut up the lower speed when the unit is operated with an overload because the impact energy no longer suﬃ ces for breaking the ground material. Keeping the ground material in the grinding chamber and the ground material to heat up. In extreme cases this can result in the ground material caking on the grinding chamber parts which then entails a time-consuming cleaning operation. If the funnel is empty then the mill remains turned until all of the ground material from the grinding chamber is in the container. This is the case if cutting up noises can no longer be heard. When it comes to cleaning the grinding chamber experience has shown that it makes sense to brieﬂ y switch the unit to maximum speed after the grinding operation has been completed and only then to turn the speed knob to the left stop. The mill is then shut off with the switch.

The ﬁ lter is removed after opening the grinding chamber door and any remaining ground material is wiped into the collecting pan.

Caution: After longer grinding cycles the grinding chamber and the ﬁ lters may have an increased temperature. Protective personal equipment should be worn in this case.

It may help to crush the ground material in serveral steps, i.e. a ﬁ lter with large perforations is used for pre-crushing and ﬁ ner ones in each of the following steps. (see ﬁ g. 4).

Advantages:

• Fewer failures, e.g. due to clogged ﬁ lters or

overloading the motor.

• Less heat-up of ground material since the re-

tention time of the ground material in the grinding chamber is substantially reduced.

• Closer grain size spectrum for the ﬁ nal material.

• Normally less total grinding with better results

as despite several runs comminution is performed more quickly and more effectively.

Disassembling the impact grinding head:

Before disassembling the head of the mill, the mill itself must ﬁ rst cool down as the grinding chamber and the beater rotor cannot detached otherwise. The power supply plug must be disconnected before disassambly. After opening the door, the countersunk screw, P 15, is loosened using an Allen key, while the rotor is held by the face spanner that is included in delivery. The spanner is positioned so that the pins of the spanner are inserted into the bore holes on the face of the rotor. The disc must be turned so that the bore hole in the rotor is accessible for the spanner pins. If the hexagon socket is dirty then it must be cleaned by means of a brush. After the countersunk screw and the disc, P 11, have been removed the hammer rotor, P 13, is removed. ment spring must be in the area of the opening (in the back wall of the mill chamber). Now the three screw mountings Pos. P5 are loosened by means of a fork wrench and the grinding chamber is rotated in a clockwise direction and taken off.

The adjust-

Note!

Cutting mill:

Assembling the cutting mill head:

Caution: The blades on the rotor and in the grinding chamber have sharp edges. Both parts should only be handled when wearing protective gloves. The ON/OFF switch Pos. A 13 must be to zero and the power supply plugs must have been disconnected out before beginning assembly of the cutting-grinding head. First the three threaded bolts Pos. S 12 (see ﬁ g. 2) are screwed out to the same hight (distance between hexagon of the bolt and the ﬂ at surface on the grinding head is appoximately 2 mm, this corresponds to two turns). Make sure that the ﬂ ange piece on the drive and on the head are clean and free of dust. Abrading both ﬁ tting parts with a slightly oiled rag facilitates assambly. The head is now pushed onto the drive, while making certain that the parts do not jam. The threaded bolt ends must ﬁ t into the drillings of the transmission cover. Thus the head has be rotated slightly in a clockwise direction. After the bolts are ﬁ tted in the head is turned until it is stopped by the bolts and so that the head now stands upright. Now close and clock the grindinding chamber door with the operating knob Pos. S 9 (3 to 5 revolutions are suﬃ cient). This ensures that the grinding chamber is optimally aligned so that the door can be easily openend and closed later. Now the screw mountings are tightened with the fork wrench provided. Make certain that the pins are tightened toward the head (see ﬁ g. 3.2).

Note: Tighten the pins evenly!

Now the hammer rotor Pos. S 20 can be installed. For this the ﬁ tting key Pos. A 7 is ﬁ rst inserted into the groove of the drive shaft Pos. G 6, make certain that the groove is free from dirt and dust here as well. The rotor is pushed onto the drive shaft as shown in Fig. 2, fastened with the disk Pos. S 22 and the cheese head screw Pos. S 21. The countersunk screw, P 15, is tightened with the Allen key supplied, while the rotor is held with the face spanner that is included in delivery. The spanner is positioned so that the pins of the spanner are inserted into the bore holes on the face of the rotor. The disc must be turned so that the bore hole in the rotor is accessible for the spanner pins.

Note: After tightening the cheese head screw with the Allen key, turn the blade rotor once (360°). The rotor may not touch. Repeat assembly if necessary. Now the ﬁ lter Pos. Z 1 that is suitable for the grinding procedure can be inserted; to do so the ﬁ lter is pushed into the grinding chamber from the front. The ﬁ lter and the ﬁ lter holder surface in the grinding chamber must be free from dirt and dust. Now the grinding chamber door can be closed and locked with the operating knob Pos. S 9. The screw mounting of the operating knob is screwed in by pressing and twisting it into the internal thread on the drive cover. The ﬁ rst turns are easy, if turning becomes diﬃ cult then the door may be closed, but the safety switch is not yetunlocked. Continue turning until stop (approximately two revolutions), only then is the safety switch unlocked and the mill ready to start.

Grinding operation with the cutting mill:

The suitable ﬁ lter is pushed in and the door is locked before beginning the grinding procedure. Afterwards a collecting pan is fastened to the discharge cone Pos. S 1 (standard ground joint NS 29). Suitable containers are e.g. Erlenmeyer ﬂ asks Pos. Z 3, round-bottomed ﬂ asks, test tubes made of eitherglass or plastic. The containers are to be secured with a ﬁ xing clip Pos. Z 2 (see ﬁ g.

2). For heat sensitive materials or with ground materials that have a very high increase in volume during cut up, it is advisable to use a twoneckedﬂ ask with ﬁ lter attached to its second (e.g. cotton wool, etc.). The ground material is cooled from the air ﬂ ow and no excess pressure is created. for very critical ground materials (very ﬁ ne powder after being cut up) the ground material can also be sucked off by means of acommercial vacuum cleaner with a suction tube adapted at the discharge cone. The powder is then in the vacuum cleaner bag where it can be removed for further processing steps. The speed knob Pos. A 12 is turned to the left stop (3000 rpm). The mill is started by shifting the rocker switch Pos. A 13 to Position 1. First the green „Power“ LED is lit and then „Overload“ LED lights up brieﬂ y before the motor smoothly starts.

The speed can be set by turning the speed knob to the desired speed. A speed up to 5000 rpm is recommended for cutting-grinding while higher speeds should only be selected in exceptional cases (e.g. greater energy requirements such as for dry pieces of wood. The optimal speed must be determined by way of experiment. The highre the speed, the greater the cutting-grinding power. However, more energy is introduced into the ground material and thus the thermal load is increased. The lunger Pos. S 6 has to be removed from the guide channel before the ground material is fed in through the funnel Pos. S 5. Make certain that the tubular side valve Pos. S 8 is closed. Bulky materials can be simply ﬁ lled into the funnel. Metering is carried out by lifting the tubular slide valve. Bulky material should be fed into the guide channel with the tubular side valve closed and the plunger must be ﬁ tted to in front of the tubular side valve in order to prevent chunks of ground material from spurting out. The plunger may only be pulled out when the motor is running if the tubuzlar side valve is closed.

Caution: Wear protective personal equipment (protective glass, etc.)

insert the plunger into the guide channel as far as possible and then to brieﬂ y switch the unit to maximum speed after the actual grinding operation has been completed and only then to turn the speed knob back to the left stop. The mill ist then shut off with the switch. Bulky and ﬁ brous ground material, e.g. straw, hey, etc. should not be fed into the funnel lenghtwise or in the form of larger positions. The plunger should be used to introduce them into the grinding chamber. Note that the plunger is coded and thus only ﬁ ts into the guide channel in one direction (edge beviling on the plunger and in the guide channel have to match each other). The „V“ on the plunger must be visible from the front. It has proved to be advantageous in some cases if the plunger is turned arround and the bulky material is pushed from the funnel into the guide channel with the cylindrical end of the plunger. The better a sample is prepared (pre-crushed to the optimal feed size), the easier the metering and the faster the grinding operation. In addition, failures such as rotor blocking can be virtually eliminated. The ﬁ lter is removed after opening the grinding chamber door and any remaining ground material is wiped into the collecting pan.

Caution!

Note!

You can hear if ground material gets into the grinding chamber and if too much material has been metered then the rotor speed decreases. This drop in speed is clearly indicated by the lower grinding noises and the orange „Overload“ LED lights up. Metering of the ground material should only be resumed when the speed has returned to the adjusted value or if the „Overload“ LED is no longer lit. If this done then the mill becomes overloaded and switches off after some time because of overheating. This is then indicated by the red „Error“ LED. In addition, a beep sounds to indicate That the mill should be switched off using the rocker switch Pos. A13. The mill must then cool off for a period in order to be able to start it again (see chapter "Eliminating malfunctions"). When it comes to cleaning the grinding chamber experience has shown that it makes sense to

Note: After longer grinding cycles the grinding chamber and the ﬁ lter s may have an increased temperature. In this casewait until the parts have cooled off.

It may help to crash the ground material in several steps, i.e. with large perforations is used for pre-crushing and ﬁ ner ones in each of the following steps. (see ﬁ g.4).

Advantages:

• Fewer failures, e.g. due to clogged ﬁ lters or

overloading the motor.

• Less heat-up of ground material since the re-

tention time of the ground material in the grinding chamberchamber is substabtilly reduced.

• Closer grain size spectrum for the ﬁ nal material.

• Normally less total grinding with better results

as despite several runs comminution is performed more quickly and more effectiveley.

Caution!

Disassembling the cutting-grinding head:

Caution: The blades on the rotor and in the grinding chamber have sharp edges. Observe safety regulations. Before disassemling the head of the mill, the mill itself must ﬁ rst cool down as the grinding chamber and the beater rotor cannot be detached otherwise.

The power supply plug must be disconnected before disassembly. After door is openend the countersunk screw Pos. S 21 is loosened by means of Allen wrench. After opening the door, the countersunk screw, P 15, is loosened using an Allen key, while the rotor is held

Eliminating malfunctions

by the face spanner that is included in delivery. The spanner is positioned so that the pins of the spanner are inserted into the bore holes on the face of the rotor. The disc must be turned so that the bore hole in the rotor is accessible for the spanner pins. If the hexagon socket of the screw is dirty then it must be cleaned by means of a brush. After the cheese head screw and the disc, S 22, have been removed the blade rotor, S 4, is removed. justment spring must be in the area of the opening (in the back wall of the mill chamber). Now the three screw mountings Pos. 12 are loosened by means of a fork wrench and the grinding chamber is rotated in a clockwise direction and taken off.

The ad-

Mill does not start:

Possible causes:

- Power supply plug is not correctly plugged into

the eqipment and/or the socket („Power“ LED does not light up if the rocker switch Pos. A 13 is moved to Position 1).

- Grinding Chamber door not properly locked,

(„Power“ LED, „Error“ LED are lit and beep is heard when the rocker switch Pos. A 13 is moved to Position 1).

Remedy:

First shift the rocker switch Pos. A 13 to 0. Check voltage supply and the power supply plug is necessary. Or if „Error“ LED is lit and beeping can be heard close the grinding chamber door and tighten the turning handle Pos. P 10/ S 9 until stop. The rocker switch should only then be shifted to Position 1 again.

Engine hums after the rocket switch Pos. A 13 is shifted but the rotor does not begin

to run.

Possible causes

- Ground material chunks is in the grinding cham-

ber before grinding begins and blocks the rotor.

Remedy:

Switch the mill off at the rockers switch Pos. A 13 and disconnect the power supply plug. Open

the door and remove the ground material chunks from the grinding chamber. After the door is closed and the mill is connected to the mains again, you can switch the mill on again using the rocker switch Pos. A 13.

Engine switches off during operation:

Possible causes:

- Overloading of the engine because of too large feeding amounts which leads to heating up of the engine. Thus the motor thermal protective switch is triggered and switches the mill off. The overheating of the motor is indicated by the red „Error“ LED becoming lit and a beep is heard as well.

- Rotor blocking as a result of feed chunks that are too large or too tough.

- Rotor blocking due to improper speed adjustment (in general, the speed is too low for the given application).

Remedy:

Switch the mill off at the rocker switch Pos. A13 and disconnect the power supply plug. Open the door and remove any blocked ground material or ground material that has been cut up. If the disturbance occurred because of overloading, let the mill cool off before you start it again.

Maintenance and cleaning

Caution!

The grinding chamber interior (funnels, dosing equipment, rotor, grinding surface, ﬁ lter and outlet nozzle) with a brush (no wire brush) should be cleaned after the grinding procedure. You can also use rags or cleaning brushes. The grinding surface does not need to be disassembled for cleaning between grinding operations with the same feed material. If a new grinding procedure with other feedings is to be performed whereby no contamination may be produced by the previously ground material, then more thorough cleaning is necessary which means dismantling the grinding chamber and the rotors. See the chapter „Commissioning“ for assembly and disassembly. The grinding chamber parts can be washed with water and, if required, with a conventional dishwashing agent. Be certain that the parts are dry before being reassembled.

Caution: Refer to the chapter on „Safety Instructions“ when cleaning the cutting-grinding surface and the blade rotor as the screwed on blades are very sharp and may result in injuries if they are improperly handled.

Clogged ﬁ lters can be cleaned with brushes or compressed air. If ground material parts have settled into the ﬁ lter holes in such a way that cleaning alternatives are not suﬃ cient, then you will have to clean the clogged holes with suitable needles or clean the ﬁ lter in an ultrasonic bath. If beaters or blades and the grinding surface become worn in the course of the time, particularly with constant grinding of very hard substances, so that quick operation with the appropriate quality is no longer possible, then the worn out parts should be replaced.

Blades may not be reground as the blade

clearance will become too large. Fore rea-

sons of safety, only new, original IKA may be used for fastening the knives.

bolts

The appliance is maintenace-free. It is subject only to the natural wear and tear of components and their statistical failure rate.

Spare parts order When ordering spare parts, please give:

- Machine type

- Manufacturing number, see type plate

- Item and designation of the spare part, see www.ika.com, spare parts diagram and spare parts list.

Repair In case of repair the device has to be cleaned and free from any materials which may constitute a health hazard. If you require servicing, return the appliance in its original packaging. Storage packaging is not suﬃ cient. Please also use suitable transport packaging.

Only clean IKA® appliances using these IKA® approved cleaning agents. To remove use:

Dyes Isopropanol Building materials Water containing detergent, Isopropanol Cosmetics Water containing detergent, Isopropanol Food Water containing detergent, Fuels Water containing detergent,

- Wear protective gloves when cleaning the devices.

- Do not place electrical appliances into the cleaning agents for cleaning purposes.

- Do not allow moisture to get into the appliance when cleaning.

- Please consult IKA® before using any cleaning or decontamination methods, other than those recommended here.

Sieve insert with hole sizes: Ø 0.25 mm

Ø 0.50 mm Ø 1.00 mm Ø 2.00 mm Ø 3.00 mm

Accessories

MF 10.1 Cutting mill head MF 10.2 Impact grinding head

Technical data

Design voltage: VAC 230±10% or VAC 115±10% Design frequency Hz 50/60 Power input W 1000 Rotor speed rpm 3000 - 6500 Peripheral speed impact grinding m/s 35 Cutting speed cutting grinding m/s 24 Cyclic duration min 120/30 Intermittent operation Perm. ambient temperature °C + 5 bis + 40 Perm. relative humidity % 80 Protection class acc. DIN EN 60529 IP 22 Protection at overloaded Current limitation Fuses on mains plate 230 V A 6,3 Id.-No. 14 080 00 115 V A 12 Id.-No. 26 493 00

Safety Temperature switch on motor, door limit switch Protection class I Overvoltage category II Contamination level 2 Noise level dbA max. 85 Operation at a terrestrial altitude m max. 2000 Dimensions (WxDxH) mm 310x570x370 Weight kg 10

Subject to technical changes!

Warranty

In accordance with IKA® warranty conditions, the warranty period is 24 months. For claims under the warranty please contact your local dealer. You may also send the machine direct to our works, enclosing the delivery invoice and giving reasons for the claim. You will be liable for freight costs.

The warranty does not cover wearing parts, nor does it apply to faults resulting from improper use or insuﬃ cient care and maintenance contrary to the instructions in this operating manual.

Langue d'origine: allemand

Sommaire

Page

Déclaration de conformité CE 27 Explication des symboles 27 Consignes de sécurité 28 Déballage 29 Conseils practiques 29 Utilisation conforme 30 Mise en service 31 Dépannage 35 Entretien et nettoyage 36 Accessoires 36 Caractéristiques techniques 37 Garantie 37

Déclaration de conformité CE

Nous déclarons sous notre propre responsabilité que ce produit est conforme aux réglementations 2006/95/CEE et 2004/108/CEE et en conformité avec les normes ou documents normalisés suivant : DIN EN IEC 61 010-1; DIN EN ISO 12 100-1, -2; EN 60 204-1 und DIN EN IEC 61326-1.

Explication des symboles

Remarque générale sur un danger

Le présent symbole signale des informations importantes pour le bon fonctionnement tech- nique de l'appareil. Le non-respect de ces indications peut endommager l'appareil.

Remarque!

Le présent symbole signale des informations cruciales pour la sécurité de votre santé. Un nonrespect peut provoquer des problèmes de santé ou des blessures.

Attention!

Consignes de sécurité

Pour votre protection

• Lisez intégralement la notice d'utilisation avant la mise en service et respectez les consignes de sécurité.

• Laissez la notice à portée de tous.

• Attention, seul le personnel formé est autorisé

à utiliser l'appareil.

• Respectez les consignes de sécurité, les directi-

ves, ainsi que les prescriptions pour la prévention des accidents du travail.

• Portez votre équipement de protection person-

nel selon la classe de danger du milieu à traiter. Sinon, vous vous exposez à des dangers:

- éjection de pièces.

• Placez l'appareil en aire spacieuse sur une sur-

face plane, stable, propre, non glisssante, sèche et ininflammable.

• N'utiliser le broyeur qu'en présence d'un opéra-

teur.

• Avant toute utilisation, contrôlez l'état de

l'appareil et des accessoires. N'utilisez pas les pièces endommagées.

• Avant d'ouvrir la porte, éteindre obligatoire-

ment le broyeur avec le commutateur à bascule (pos. A13).

• Dans les récipients collecteurs fermés, on ob-

serve une surpression, en particulier lors de l'utilisation de neige carbonique ou d'azote liquide. Ceci peut entraîner une projection de la charge de broyage par le haut de l'entonnoir.

• Durant le fonctionnement, ne pas retirer de

l'entonnoir les restes de produit non broyé avec les mains ou des outils inadaptés comme p.ex. un tournevis. Eteindre tout d'abord la machine, puis éliminer les restes avec un outil de nettoyage adéquat.

• Durant le fonctionnement, ne pas introduire les doigts ou autres objets dans le cône de sortie

(pos. P 1/ S 1) pour le nettoyer. N'effectuer les travaux de nettoyage qu'une fois la machine arrêtée et le cordon d'alimentation débranché.

• Il est interdit de broyer des substances explo-

sives.

• Attention : Après des cycles de broyage pro- longés, la chambre et les outils de broyage sont brûlants. Laisser refroidir le broyeur avant tout nettoyage ou transformation.

• Attention : Lors du montage, du démonta- ge et du nettoyage de la tête de broyage par coupe, faire particulièrement attention aux couteaux du rotor (pos. 20) et de la piste de broyage. Manier ces pièces avec précaution. Porter des vêtements de sécurité.

•

Respectez les consignes de sécurité et les instruc-

tions concernant les explosions de poussières.

•

Lors de la fragilisation de la substance à broyer avec un réfrigérant (azote liquide ou glace carbonique) portez un équipement de protection approprié (voir les directives du laboratoire et les prescriptions pour la prévention des accidents du travail concernant l'application en laboratoire).

• Veillez à ce qu’aucune pression ne s’exerce

dans la chambre de broyage (en particulier lors de l’utilisation de réfrigérants).

• Attention: en cas d’utilisation d’azote liquide, ne commencer le broyage que lorsque l’azote liquide s’est totalement évaporé.

•

Attention : Les pièces de l’appareil peuvent res-

ter très froides, longtemps après le refroidissement à l’azote liquide, elles ne doivent donc pas être manipulées sans équipement de protection.

• Ne traiter des substances pathogènes que

dans des récipients fermés et sous une hotte d'aspiration adaptée. En cas de questions, contacter IKA®.

• N'utilisez pas l'appareil dans les atmosphères explosives, avec desmatières dangereuses et sous l'eau.

• Ne traitez que des milieux pour lesquels l'apport

d'énergie pendant l'opération ne pose pas problème. Cela vaut aussi pour les autres apports d'énergie, comme la radiation lumineuse par ex..

• La sécurité de l'appareil n'est assurée qu'avec

les accessoires décrits dans le chapitre "Accessoires".

• Montez les accessoires uniquement lorsque

l'appareil est débranché.

• Il n’est possible de couper l’alimentation de

l’appareil en courant électrique qu’en débranchant la prise de courant ou la prise secteur de l’appareil.

• La prise de courant utilisée pour le branche-

ment sur secteur doit être facile d’accès.

• Après une interruption de l'alimentation

électrique ou une interruption mécanique, l'appareil ne redémarre pas seul.

Pour la protection de l’appareil

• Seules les personnes spécialisées sont autori-

sées à ouvrir l'appareil.

• L'indication de tension de la plaque d’identi-

fication doit correspondre avec la tension du réseau.

• Evitez les coups sur l'appareil et les accessoires.

• Déballage

- Déballez l'appareil avec précaution

• Volume de livraison IKA® MF 10

Déballage

- En cas de dommage, établissez immédiatement un constat correspondant (poste, chemins de fer ou transporteur)

Fourniture de l'entraînement :

une unité d'entraînement IKA® MF 10, un bac collecteur, un cordon d'alimentation, une clé à ergots, une clé à six pans creux, une clé à fourche et un mode d'emploi.

Fourniture de la tête de broyage par chocs :

une piste de broyage par chocs avec une porte et trois boulons de ﬁ xation, une vanne d'alimentation, un rotor à marteaux, une vis à tête conique, une rondelle, un couvercle et le tamis commandé.

Conseils practiques

Le broyeur d'analyse IKA broyeur universel fonctionnant en continu. Il permet d'employer deux procédures de broyage qui couvrent la plupart des opérations de broyage effectuées en laboratoire.

Broyage par chocs :

Utilisation pour des charges de broyage dures, cassantes, sèches ou rendues cassantes par le froid (p.ex. céréales, café, charbon...). Le produit est broyé à l'aide de marteaux rotatifs et de battoirs montés sur la piste de broyage. Il est concassé puis envoyé à travers des tamis dans un récipient collecteur. La régulation de la quantité de produit chargé permet un paramétrage optimal et de définir une position de travail optimale pour le broyeur. La chambre de broyage est étanche aux poussières, les récipients collecteurs sont équipés de raccords à

MF 10 est un

Fourniture de la tête de broyage par coupe :

une piste de broyage par coupe avec trois couteaux de stator intégrés, une porte, une vanne circulaire et un entonnoir, ainsi que trois boulons de ﬁ xations, un pilon, un rotor à couteaux avec trois couteaux de rotor, une vis à tête cylindrique, une rondelle et le tamis commandé.

cols rodés. Ceci permet réduire au minimum les pertes de charge de broyage.

Broyage par coupe :

Utilisation pour des charges de broyage molles et fibreuses (p.ex. foin, paille, chutes plastiques, papier, bois,...). Le produit est découpé entre des couteaux rotatifs et des couteaux fixes montés sur la piste de broyage. Dans ce cas également, le produit broyé est envoyé à travers des tamis dans le récipient collecteur. L'unité de chargement (goulotte) permet de charger des produits volumineux en vrac. La contrainte de coupe permet de réduire l'énergie apportée à la charge de broyage et de réduire ainsi l'échauffement. Ceci permet de minimiser la perte de charge de broyage.

Utilisation conforme

• Secteur d’utilisation

- Laboratoires - Ecole d'ingénieurs

- Pharmacies

La protection de l’utilisateur n’est plus garantie si l’appareil est utilisé avec un accessoire n’ayant pas été fourni ou conseillé par le fabricant ou si l’appareil est utilisé de manière non conforme aux prescriptions du fabricant ou si l’appareil ou le circuit imprimé sont modiﬁ é par tiers.

L'appareil est adapté à une utilisation dans tous les secteurs, sauf industriels.

• Utilisation

Le domaine d'application du broyeur universel est très vaste, la liste de produits broyables présentée ici n'est pas exhaustive. En effectuant des expériences de broyage avec la procédure adéquate et un réglage adapté des paramètres de broyage (vitesse du rotor, diamètre des trous de tamis, préparation des échantillons p.ex. refroidissement), ce domaine d'application peut encore être étendu.

Broyage par chocs :

Le broyeur à marteau réduit des matériaux mous, mi-durs et cassants jusqu'à une dureté 6 sur l'échelle de Mohs (feldspath : 6 Mohs, quartz : 7 Mohs). Quand la dureté est plus élevée, l'usure des outils de broyage est très importante et le broyage peu rentable. Il est possible de broyer tout ce qui est cassant, sec et pas trop graisseux. Quelques produits pouvant être broyés à sec : céréales, orge, maïs, malt, pectine, café torréﬁ é, coquille de noix, os, seigle ergoté, charbon, charbon de bois, coke, tourbe, cendres, cellulose, drogues, engrais chimiques, chamotte, fourrage, épices, verre, résine, potasse, noyaux, sels, scories, pierres et terres (bauxite, gypse, roche calcaire, argile

sèche, mica, graphite, pierre ponce, gneiss, magnésite, barytine, grès, hématite brune...). Le domaine d'application peut être étendu en fragilisant la charge de broyage (p.ex. avec de la neige carbonique ou de l'azote liquide). Les produits visqueux doivent être refroidis avant le broyage, p.ex. en plaçant de la neige carbonique pulvérisée dans l'entonnoir. La charge doit être prébroyée en blocs de max. 10 mm.

Remarque : Pour les matériaux abrasifs (p.ex. pierres ou verre), il est nécessaire de nettoyer plus souvent la vanne d'alimentation, car de la poussière broyée se dépose dans les conduites et empêche la rotation de la vanne.

Broyage par coupe :

Le broyeur à couteaux réduit des matériaux volumineux, mous, élastiques, ﬁ breux ou à base de cellulose. Les matériaux mélangés, comme p.ex. les déchets, ne doivent pas contenir de fer, ni de métaux non ferreux. La substance à travailler ne doit être ni humide ni grasse, sous peine de coller à la voie de mouture et au tamis. Quelques produits pouvant être broyés par cette méthode: feuilles, ﬁ bres, épices, céréales, houblon, bois, carton, papier, foin, paille, plastiques, tabac, tourbe, fourrage, pâtes alimentaires, raci-

nes et branches....

Le domaine d'application peut être étendu en fragilisant la charge de broyage (p.ex. avec de la neige carbonique ou de l'azote liquide).

La quantité de produit en vrac intégrée est régulée avec la vanne circulaire, la granulométrie initiale ne doit pas dépasser 15 mm. Les produits volumineux (p.ex. sacs plastiques) sont introduits à l'aide d'un pilon, toutefois les morceaux ne doivent pas être trop gros (p.ex. morceaux de bois de sapin : diamètre max. 10 mm, longueur max. 40 mm; morceaux de ﬁ lm : largeur max. 30 mm, longueur max. 100 mm).

Mise en service

Remarque!

Vériﬁ er que l'entraînement du broyeur est disposé sur un plan de travail stable. Tenir compte des conditions environnantes indiquées dans les caractéristiques techniques. Le bac collecteur (pos. A 19) est placé sur le pied de manière à ce que les aimants ronds s'enfoncent dans l'évidement du pied.

Broyeur par chocs :

Montage de la tête de broyage par chocs :

Avant le montage de la tête de broyage par chocs, le commutateur de marche/arrêt (pos. A 13) doit être en position zéro et le cordon d'alimentation débranché. Les trois boulons ﬁ letés (pos. P 5) (voir ﬁ g. 1) sont dévissés jusqu'au même niveau (écart entre l'empreinte du boulon et la surface de la tête de broyage env. 2 mm, ce qui correspond à deux tours). Vériﬁ er que les brides de l'entraînement et de la tête sont bien propres et sans poussière. Pour faciliter le montage, il est conseillé de frotter ces deux pièces avec un chiffon légèrement huilé. Les ressorts d'ajustement doivent se trouver dans la zone de l'évidement (au dos de la chambre de mouture). Insérer ensuite la tête sur l'entraînement tout en veillant à ne pas coincer les pièces. Les extrémités des boulons ﬁ letés doivent s'enfoncer dans les oriﬁ ces du couvercle du mécanisme. Pour ce faire, tourner légèrement la tête dans le sens des aiguilles d'une montre. cés, tourner la tête jusqu'à la butée des boulons aﬁ n qu'elle soit droite. Fermer alors la porte de la chambre de broyage et la verrouiller avec le bouton de commande (pos. P 10) (3 à 5 tours sont suﬃ sants). De cette manière, la chambre de broyage est disposée de manière optimale : la porte peut très facilement être ouverte ou fermée. Serrer à fond les boulons ﬁ letés avec la clé à fourche comprise dans la livraison (les boulons doivent être vissés dans le sens de la tête).

Attention : Serrer les boulons de manière

uniforme (voir ﬁ g. 3.1)!

A présent, le rotor à marteaux (pos. P13) peut être monté. Pousser le rotor sur l'arbre d'entraînement comme représenté sur la ﬁ gure 3, puis le ﬁ xer avec la rondelle (pos. P 11) et la vis à tête conique (pos. P 15). La vis à tête fraisée, rep. P 15, est vissée avec la clé à vis hexagonales fournie, tandis que le rotor est maintenu avec la clé à ergots fournie. Pour cela, placer la clé de telle manière que les pointe

Lorsque les boulons sont enfon-

de la clé s'enclenchent dans les alésages à l'avant du rotor. Tourner la rondelle aﬁ n que l'alésage du rotor devienne accessible aux pointes de la clé.

Remarque: après le serrage de la vis cylindrique avec la clé à vis hexagonales, faire tourner une fois (360°) le rotor à marteau. Le rotor ne doit pas accrocher. Le cas échéant, effectuer de nouveau le montage.

A présent, le tamis adapté au broyage (pos. Z 1) peut être mis en place en l'enfonçant par l'avant dans la chambre de broyage. Le tamis et sa surface de pose dans la chambre de broyage doivent être propres et sans poussière. La porte de la chambre de broyage peut alors être fermée et verrouillée avec le bouton de commande (pos. P 10). Serrer le boulon ﬁ leté du bouton de commande en appuyant et en le tournant dans le ﬁ letage intérieur du couvercle du mécanisme. Les premiers tours sont aisés. Quand on commence à forcer, la porte est déjà fermée, mais le commutateur de sécurité est encore verrouillé. Le boulon doit être encore tourné jusqu'à une butée sensible (env. encore deux tours). Le commutateur de sécurité est alors déverrouillé et le broyeur prêt à fonctionner.

Broyage avec le broyeur par chocs :

Avant le broyage, mettre en place le tamis adapté et fermer la porte. Fixer ensuite un récipient collecteur adéquat sur

le cône de sortie (à rodage NS 29). Récipients

utilisables : Erlenmayer (pos. Z 3), ballon rond, tubes à essai en verre ou en plastique. Les récipients doivent être ﬁ xés avec un étrier de retenue (pos. Z 2) (voir ﬁ g. 1). Dans le cas de substances thermosensibles ou de charges de broyage à forte dilatation lors de la réduction, il est conseillé d'utiliser un ﬂ acon à deux cols, en plaçant un ﬁ ltre (p.ex. de la ouate...) dans la deuxième ouverture. Grâce au courant d'air formé, la substance est refroidie et il ne se produit pas de surpression. Dans le cas de matériaux critiques (obtention d'une très ﬁ ne poudre après le broyage), il est également possible d'aspirer la substance broyée à l'aide d'un aspirateur courant dont le tuyau d'aspiration est

adapté sur le cône de sortie. La poudre se trouve

alors dans le sac de l'aspirateur d'où elle peut être extraite pour les expériences suivantes.

Insérer dans l'entonnoir la charge préparée de manière à obtenir la granulométrie initiale prescrite et mettre en place le couvercle (pos. P

17). Tourner ensuite le bouton de réglage de la vitesse (pos. A 12) vers la gauche jusqu'en butée (3000 rpm). Placer le commutateur à bascule (pos. A 13) en position 1 pour démarrer le broyeur. La LED verte "Power" s'allume, ainsi que de manière très brève la LED "Overload", avant que le moteur atteigne son régime normal de fonctionnement. Tourner le bouton de réglage pour sélectionner la vitesse souhaitée. Pour le broyage par chocs, il est conseillé de choisir une vitesse supérieure à 4500 rpm. Ensuite, tourner la vanne d'alimentation (pos. P

6) dans le sens des aiguilles d'une montre pour faire pénétrer la charge dans le broyeur. Son arrivée dans la chambre de broyage est audible. Si la charge acheminée est trop importante, la vitesse de rotation du rotor diminue, ce qui se traduit par des bruits de broyage plus sourds et par le déclenchement de la LED "Overload" (machine en surcharge). Avant de poursuivre l'alimentation en produit à broyer, attendre que la vitesse soit de nouveau proche de la valeur prescrite ou que la LED "Overload" s'éteigne. Si vous poursuivez l'alimentation, le broyeur va être surchargé et s'arrêter automatiquement pour cause de surchauffe du moteur. Cet état est signalé par la LED rouge "Error". De plus, la machine émet un signal sonore vous invitant à éteindre le broyeur avec le commutateur à bascule (pos. A 13). Le broyeur doit avoir refroidi avant de pouvoir le remettre en marche (voir chapitre dépannage). En outre, quand la machine est surchargée, la charge n'est plus broyée : la vitesse est trop faible et l'énergie produite par les chocs est insuﬃ sante pour concasser les matériaux. La chambre de broyage et la charge s'échauffent en raison du produit non broyé resté dans la chambre. Dans le pire des cas, il peut se produire un collage de la charge sur les pièces de la chambre de broyage. Le nettoyage est alors très diﬃ cile. Quand l'entonnoir est vide, le broyeur continue à fonctionner jusqu'à ce que l'ensemble de la charge soit passé dans le bac collecteur, c.a.d. quand plus aucun bruit de broyage ne se fait entendre. Pour faciliter le nettoyage de la chambre de broyage, passer après le broyage pour un court instant en vitesse maximum puis tourner le bouton de réglage jusqu'en butée vers la gauche et éteindre le broyeur avec le commutateur de marche/arrêt.

Après ouverture de la porte de la chambre de broyage, retirer le tamis et éliminer dans le bac collecteur les restes de produit broyé de l'entonnoir de sortie.

Attention : Après des cycles de broyage prolongés, la chambre et les outils de broyage sont brûlants. Il est recommandé de porter les vêtements de sécurité.

Il peut être parfois avantageux de broyer la charge en plusieurs étapes. Dans un premier temps, utiliser un tamis avec une taille de trous plus importante pour le prébroyage, puis des tamis de plus en plus ﬁ ns à chaque étape. (voir ﬁ g. 4).

Avantages :

• Moins de dysfonctionnements, p.ex. dus à des

tamis encrassés ou une surcharge du moteur.

• Plus faible échauffement de la charge, car

elle passe beaucoup moins de temps dans la chambre de broyage.

• Le spectre granulométrique du produit broyé

est moins large.

• Durée totale de broyage généralement plus

courte pour un résultat supérieur : Bien qu'il soit effectué en plusieurs étapes, le broyage est plus rapide et plus eﬃ cace.

Démontage de la tête de broyage par chocs :

Avant de démonter la tête, s'assurer que le broyeur est bien refroidi. Sinon, la chambre de broyage et le rotor à marteaux ne pourront pas être séparés. Avant de commencer le démontage, débrancher le cordon d'alimentation. Après l'ouverture de la porte, desserrer la vis à tête fraisée, rep. P 15, avec la clé à vis hexagonales tout en maintenant le rotor avec la clé à ergots fournie. Pour cela, placer la clé de telle manière que les pointes de la clé s'enclenchent dans les alésages à l'avant du rotor. Tourner la rondelle aﬁ n que l'alésage du rotor devienne accessible aux pointes de la clé. Si l'empreinte de la vis est encrassée, la nettoyer avec une brosse. Lorsque la vis à tête conique et la rondelle (pos. P11) sont retirées, extraire le rotor à marteaux (pos. P 13) doivent se trouver dans la zone de l'évidement (au dos de la chambre de mouture). Dévisser alors les trous boulons ﬁ letés (pos. P 5) avec la clé à fourche, tourner la chambre de broyage dans le sens des aiguilles d'une montre et la retirer.

Les ressorts d'ajustement

Remarque!

Broyeur par coupe :

Montage de la tête de broyage par coupe :

Attention : Les couteaux du rotor et de la chambre de broyage sont très aiguisés. Ne manipuler ces deux pièces qu'avec des gants de sécurité. Tenir compte des consignes de sécurité. Placer le commutateur à bascule (pos. A 13) sur zéro et débrancher le cordon d'alimentation avant de monter la tête de broyage par coupe. Les trois boulons ﬁ letés (pos. S 12) (voir ﬁ g. 2) sont dévissés jusqu'au même niveau (écart entre l'empreinte du boulon et la surface de la tête de broyage env. 2 mm, ce qui correspond à deux tours). Vériﬁ er que les brides de l'entraînement et de la tête sont bien propres et sans poussière. Pour faciliter le montage, il est conseillé de frotter ces deux pièces avec un chiffon légèrement huilé. Insérer ensuite la tête sur l'entraînement tout en veillant à ne pas coincer les pièces. Les extrémités des boulons ﬁ letés doivent s'enfoncer dans les oriﬁ ces du couvercle du mécanisme. Pour ce faire, tourner légèrement la tête dans le sens des aiguilles d'une montre. Lorsque les boulons sont enfoncés, tourner la tête jusqu'à la butée des boulons aﬁ n qu'elle soit droite. Fermer alors la porte de la chambre de broyage et la verrouiller avec le bouton de commande (pos. S 9) (3 à 5 tours sont suﬃ sants). De cette manière, la chambre de broyage est disposée de manière optimale : la porte peut être très facilement ouverte ou fermée. Serrer à fond les boulons ﬁ letés avec la clé à fourche comprise dans la livraison (les boulons doivent être vissés dans le sens de la tête) (voir ﬁ g.

3.2).

Attention : Serrer les boulons de manière

uniforme !

A présent, le rotor à couteaux (pos. S 20) peut être monté. Pour ce faire, insérer le ressort d'ajustage (pos. A 7) dans la rainure de l'arbre d'entraînement (pos. G 6) (la rainure ne pas doit contenir de poussière, ni être encrassée). Pousser le rotor sur l'arbre d'entraînement comme représenté sur la ﬁ gure 2, puis le ﬁ xer avec la rondelle (pos. S 22) et la vis à tête conique (pos. S 21). La vis à tête fraisée, rep. P 15, est vissée avec la clé à vis hexagonales fournie, tandis que le rotor est maintenu avec la clé à ergots fournie. Pour cela, placer la clé de telle manière que les pointes de la clé s'enclenchent dans les alésages à l'avant du rotor. Tourner la rondelle aﬁ n que l'alésage du rotor devienne accessible aux pointes de la clé.

Remarque : après le serrage de la vis cylindrique avec la clé à vis hexagonales, faire tourner une fois (360°) le rotor. Le rotor ne doit pas accrocher. Le cas échéant, effectuer de nouveau le montage. A présent, le tamis adapté au broyage (pos. Z 1) peut être mis en place en l'enfonçant par l'avant dans la chambre de broyage. Le tamis et sa surface de pose dans la chambre de broyage doivent être propres et sans poussière. La porte de la chambre de broyage peut alors être fermée et verrouillée avec le bouton de commande (pos. S 9). Serrer le boulon ﬁ leté du bouton de commande en appuyant et en le tournant dans le ﬁ letage intérieur du couvercle du mécanisme. Les premiers tours sont aisés. Quand on commence à forcer, la porte est déjà fermée, mais le commutateur de sécurité est encore verrouillé. Le boulon doit être encore tourné jusqu'à une butée sensible (env. encore deux tours). Le commutateur de sécurité est alors déverrouillé et le broyeur prêt à fonctionner.

Broyage avec le broyeur par coupe :

Avant le broyage, mettre en place le tamis adapté et fermer la porte. Fixer ensuite un récipient

collecteur adéquat sur le cône de sortie (pos. S 1,

rodage NS 29). Récipients utilisables : Erlenmayer (pos. Z 3), ballon rond, tubes à essai en verre ou en plastique. Les récipients doivent être ﬁ xés avec un étrier de retenue (pos. Z 2) (voir ﬁ g. 2). Dans le cas de substances thermosensibles ou de charges de broyage à forte dilatation lors de la réduction, il est conseillé d'utiliser un ﬂ acon à deux cols, en plaçant un ﬁ ltre (p.ex. de la ouate...) dans la deuxième ouverture. Grâce au courant d'air formé, la substance est refroidie et il ne se produit pas de surpression. Dans le cas de matériaux critiques (obtention d'une très ﬁ ne poudre après le broyage), il est également possible d'aspirer la substance broyée à l'aide d'un aspirateur courant dont le tuyau d'aspiration est

adapté sur le cône de sortie. La poudre se trouve

alors dans le sac de l'aspirateur d'où elle peut être extraite pour les expériences suivantes. Tourner ensuite le bouton de réglage de la vitesse (pos. A 12) vers la gauche jusqu'en butée (3000 rpm). Placer le commutateur à bascule (pos. A

13) en position 1 pour démarrer le broyeur. La LED verte "Power" s'allume, ainsi que de manière très brève la LED "Overload", avant que le moteur atteigne son régime normal de fonctionnement.

Attention!

Remarque!

Tourner le bouton de réglage pour sélectionner la vitesse souhaitée. Pour le broyage par coupe, il est conseillé de choisir une vitesse allant jusqu'à 5000 rpm. Ne sélectionner des vitesses plus importantes que dans des cas exceptionnels (p.ex. en cas de besoin plus important en énergie comme p.ex. avec du bois sec). La vitesse optimale doit être déterminée expérimentalement pour chaque charge. En règle générale, plus la vitesse est importante, plus la capacité de broyage est grande. Toutefois, ceci augmente en même temps l'énergie de la charge de broyage et ainsi la contrainte thermique des échantillons. Avant de remplir l'entonnoir (pos. S 5) avec la charge, retirer le pilon (pos. S 6) de la goulotte de chargement. Vériﬁ er en même temps que la vanne circulaire (pos. S 8) est bien fermée. Insérer ensuite la charge en vrac dans l'entonnoir. Pour alimenter en produit, soulever la vanne circulaire. Dans le cas de charges volumineuses, l'introduction dans la goulotte de chargement doit être effectuée vanne circulaire fermée. En outre, pour des raisons de sécurité (en cas de projection de blocs de produit), le pilon doit être placé sur la goulotte de chargement avant d'ouvrir la vanne circulaire. Quand le broyeur est en fonctionnement, le pilon ne peut être retiré que quand la vanne est fermée.

Attention : Porter des vêtements de sécurité (lunettes de sécurité, etc...)!

L'arrivée de la charge dans la chambre de broyage est audible. Si la charge acheminée est trop importante, la vitesse de rotation du rotor diminue, ce qui se traduit par des bruits de broyage plus sourds et par le déclenchement de la LED "Overload" (machine en surcharge). Avant de poursuivre l'alimentation en produit à broyer, attendre que la vitesse soit de nouveau proche de la valeur prescrite ou que la LED "Overload" s'éteigne. Si vous poursuivez l'alimentation, le broyeur va être surchargé et s'arrêter automatiquement pour cause de surchauffe du moteur. Cet état est signalé par la LED rouge "Error". De plus, la machine émet un signal sonore vous invitant à éteindre le broyeur avec le commutateur à bascule (pos. A

13). Le broyeur doit être refroidi avant de pouvoir le remettre en marche (voir chapitre dépannage). Pour faciliter le nettoyage de la chambre de broyage et de la goulotte, enfoncer après le broyage le pilon jusqu'en butée dans la goulotte et passer pour un court instant en vitesse maximum.

Ensuite, tourner le bouton de réglage jusqu'enbutée vers la gauche et éteindre le broyeur avec le commutateur de marche/arrêt. Les charges volumineuses et ﬁ breuses comme p.ex. le paille, le foin, etc... ne doivent pas être placées en trop gros morceaux et sous une forme trop longue dans l'entonnoir et être introduites dans la chambre de broyage à l'aide du pilon. Important : Le pilon étant codé, il ne peut être introduit que d'une seule manière dans la goulotte (les faces aplaties du pilon et de la goulotte doivent être placées l'une en face de l'autre). Le "V" du pilon doit être visible sur l'avant. Dans certains cas, il est avantageux de retourner le pilon et de pousser la charge volumineuse de l'entonnoir dans la goulotte avec l'extrémité cylindrique du pilon. Pour ﬁ nir, appuyer sur la charge avec le pilon (utilisé dans le sens habituel) pour l'amener de la goulotte dans la chambre de broyage. Plus la préparation de l'échantillon a été effectuée avec soin (prébroyage pour obtenir une granulométrie de chargement optimale), plus la régulation de la quantité introduite est aisée et plus le broyage s'effectue rapidement. En outre, ceci permet d'éliminer presque complètement les dysfonctionnements tels que le blocage du rotor. Après ouverture de la porte de la chambre de broyage, retirer le tamis et éliminer dans le bac collecteur les restes de produit broyé de l'entonnoir de sortie.

Remarque : Après des cycles de broyage prolongés, la chambre et les outils de broyage sont brûlants. Il est recommandé de porter les vêtements de sécurité.

Avantages :

• Moins de dysfonctionnements, p.ex. dus à des

tamis encrassés ou une surcharge du moteur.

• Plus faible échauffement de la charge, car

elle passe beaucoup moins de temps dans la chambre de broyage.

• Le spectre granulométrique du produit broyé

est moins large.

• Durée totale de broyage généralement plus

courte pour un résultat supérieur : Bien qu'il soit effectué en plusieurs étapes, le broyage est plus rapide et plus eﬃ cace.

Attention!

Demontage de la tête de broyage par coupe :

Attention : Les couteaux du rotor et de la chambre de broyage sont très aiguisés. Tenir compte des consignes de sécurité. Avant de démonter la tête, s'assurer que le broyeur est bien refroidi. Sinon, la chambre de broyage et le rotor à couteaux ne pourront pas être séparés.

Avant de commencer le démontage, débrancher le cordon d'alimentation. Après ouverture de la porte, dévisser la vis à tête cylindrique (pos. S 21) à l'aide d'une clé pour vis à six pans creux. Après l'ouverture de la porte, desserrer la vis à tête fraisée, rep. P 15,

Dépannage

avec la clé à vis hexagonales tout en main- tenant le rotor avec la clé à ergots fournie. Pour cela, placer la clé de telle manière que les pointes de la clé s'enclenchent dans les alésages à l'avant du rotor. Tourner la rondelle aﬁ n que l'alésage du rotor devienne accessible aux pointes de la clé. Si l'empreinte de la vis est encrassée, le nettoyer avec une brosse. Une fois la vis cylindrique et la rondelle, rep. S 22, retirées, extraire le rotor de couteau, rep. S 4. ivent se trouver dans la zone de l'évidement (au dos de la chambre de mouture). Dévisser alors les trous boulons ﬁ letés (pos. 12) avec la clé à fourche, tourner la chambre de broyage dans le sens des aiguilles d'une montre et la retirer.

Les ressorts d'ajustement do-

Le broyeur ne démarre pas :

Causes possibles :

Le cordon d'alimentation n'est pas correctement

branché côté appareil ou prise secteur (la LED

"Power" ne s'allume pas quand le commutateur à bascule (pos. A 13) est placé en position 1).

- La porte de la chambre de broyage n'est pas fermée correctement (les LED "Power" et "Error" sont allumées et le signal sonore retentit quand le commutateur à bascule (pos. A 13) est placé en position 1).

Dépannage :

Mettre tout d'abord le commutateur à bascule

(pos. A 13) sur 0. Le cas échéant, contrôler le bloc

et le cordon d'alimentation. Ou bien, quand la LED "Error" est allumée et que le signal sonore retentit, fermer la porte de la chambre de broyage et serrer la poignée tournante jusqu'en butée. Une fois ces opérations effectuées, replacer le commutateur à bascule en position 1.

Après avoir basculé le commutateur (pos. A 13), le moteur ronronne, mais le rotor ne démarre pas.

Cause possible :

Des blocs de produit non broyé se trouvent dans

la chambre avant le broyage et bloquent le rotor.

Dépannage :

Eteindre le broyeur avec le commutateur à bascule (pos. A 13) et débrancher le cordon

d'alimentation. Ouvrir la porte et retirer les blocs de produit non broyé de la chambre. Une fois la porte refermée et le broyeur à nouveau raccordé au secteur, il peut être redémarré en basculant le commutateur (pos. A 13).

Le moteur s’arrête pendant le fonctionne-

ment :

Cause possible :

- Une surcharge du moteur due à une charge trop importante, qui a entraîné une surchauffe du moteur. Ceci a déclenché le disjoncteur thermique du moteur et stoppé le broyeur. La surchauffe du moteur est indiquée par la LED "Error" et par un signal sonore.

- Blocage du rotor dû à une charge trop grosse ou trop visqueuse.

- Blocage du rotor dû à un mauvais réglage de la vitesse (la plupart du temps vitesse trop peu importante pour l'expérience en cours).

Dépannage :

Eteindre le broyeur avec le commutateur à bascule (pos. A 13) et débrancher le cordon d'alimentation. Ouvrir la porte de la chambre de broyage et retirer le cas échéant les blocs de produit coincés ou les restes de produit non broyés. Si le dysfonctionnement était dû à une surcharge, laisser refroidir le broyeur pendant un moment avant de le redémarrer.

Entretien et nettoyage

Attention!

Après le broyage, les pièces intérieures de la chambre de broyage (entonnoir, dispositif de régulation, rotor, piste de broyage, tamis et tubulures de sortie) doivent être nettoyées avec une brosse (pas une brosse métallique). Vous pouvez également utiliser un chiffon ou un pinceau de nettoyage. Pour un nettoyage entre deux broyages avec le même type de charge, il n'est pas nécessaire de démonter la piste de broyage. Si le broyage suivant doit être effectué avec un autre type de charge et qu'aucune impureté n'est tolérée, un nettoyage complet est nécessaire. Dans ce cas, la chambre de broyage et les rotors doivent être démontés. Pour le montage et le démontage, voir le chapitre "Mise en service". Les pièces de la chambre de broyage peuvent être lavées avec de l'eau et le cas échéant avec du liquide vaisselle courant. Ne pas oublier : Avant le montage, les pièces doivent être entièrement sèches.

Attention: Lors du nettoyage de la piste de broyage par coupe et du rotor à couteaux, respecter les indications du chapitre "Consignes de sécurité", car les couteaux sont très aiguisés et peuvent être la cause de blessures.

Nettoyer les tamis encrassés avec des brosses ou de l'air comprimé. Si des particules de produit sont coincées dans les trous des tamis et que les moyens cités ci-dessus sont insuﬃ sant, dégager les trous obturés avec des aiguilles adéquates ou nettoyer le tamis dans un bain aux ultrasons. Si au bout d'un certain temps (particulièrement en cas de broyage fréquent de substances très dures) les marteaux (ou couteaux) et la piste de broyage sont usés et ne garantissent plus un travail rapide avec un niveau de qualité suﬃ sant, ils doivent être remplacés.

Ne pas réaffuter les couteaux, sinon le jeu

de coupe devient trop important. Pour des raisons de sécurité, n’utiliser que les nouvelles vis IKA

pour ﬁ xer les couteaux.

Le fonctionnement de ll’appareil ne nécessite pas d’entretien. Il est simplement soumis au vieillissement naturel des pièces et à leur taux de défaillances statistique.

La commande de pièces de rechange Lors de la commande de pièces de rechange, veuillez indiquer:

- le type de l’appareil

- le numéro de fabrication, voir la plaque d’identiﬁ cation

- le numéro de position et la désignation de la pièce de rechange, voir www.ika.com, le ta- bleau des pièces de rechange et catalogue des pièces de rechange.

Réparation En cas de réparation n’envoyez que des appareils nettoyés et exempts de matières nocives pour la santé. Renvoyez l’appareil dans son emballage d’origine. Les emballages de stockage ne sont pas suﬃ sants pour le renvoi. Utilisez un emballage de transport supplémentaire adapté

Nettoyez les appareils IKA® uniquement avec les produits de nettoyage suivants autorisés par IKA® :

Colorant Isopropanol Matériaux Eau tensioactive,

de construction Isopropanol Cosmétiques Eau tensioactive,

Isopropanol Aliments Eau tensioactive Combustibles Eau tensioactive

- Nous recommandons de porter des gants de protection pour le nettoyage.

- Ne jamais placer les appareils électriques dans le produit de nettoyage pour le nettoyer.

- Lors du nettoyage, évitez toute inﬁ ltration d'humidité dans l'appareil.

- Avant d’employer une méthode de nettoyage ou décontamination autre, l’utilisateur est tenu de s’informer auprès de IKA®.

Plaque-ﬁ ltre avec larguers suivantes : Ø 0,25 mm

Ø 0,50 mm Ø 1,00 mm Ø 2,00 mm Ø 3,00 mm

Accessoires

MF 10.1 Tête de broyage par coupe MF 10.2 Tête de broyage par chocs

Caracéristiques techniques

Tension nominale VAC 230±10% ou VAC 115±10% Fréquence nominale Hz 50/60 Puissance consommée W 1000 Vitesse rotor rpm 3000 - 6500 Vitesse périphérique broyage par chocs m/s 35 Vitesse de coupe broyage par coupe m/s 24 Facteur de service admissible min 120/30 Service intermittent (AB) Température environ. admiss. °C + 5 bis + 40 Taux d'humidité relatif admiss. % 80 Degré de protection selon DIN EN 60529 IP 22 Protection en cas de surcharge: Limitation du courant Fusibles (sur le circuit inprimé secteur) 230 V A 6,3 Id.-Nr. 14 080 00 115 V A 12 Id.-Nr. 26 493 00

Sécurité Commutateur de température sur le moteur, commuteur d’arrêt de porte Classe de protection I Catégorie de surtension II Taux d'encrassement 2 Bruit de service max. dbA 85 Hauteur max. d’utilisation de l’appareil m 2000 Dimension (Lxpxh) mm 310x570x370 Poids kg 10

Sous réserve de modifications techniques!

Garantie

En conformité avec les conditions de vente et de livraison d'IKA®, la garantie sur cet appareil est de 24 mois. En cas de problème entrant dans le cadre de la garantie, veuillez contacter votre revendeur spécialisé. Mais vous pouvez également envoyer directement l'appareil accompagné du bon de livraison et un descriptif de votre réclamation à notre usine. Les frais de transport restent alors à votre charge.

La garantie ne s’étend pas aux pièces d’usure et n’est pas valable en cas de défauts dus à une utilisation non conforme et un soin et un entretien insuﬃ sants, allant à l’encontre des recommandations du présent mode d’emploi.

Idioma original: alemán

Índice

Página

Declaracion de conformidad de CE 38 Declaración del marcado 38 Indicaciones de seguridad 39 Desempacado 40 Informaciones importantes 40 Uso conforme al previsto 41 Puesta en servicio 42 Eliminación de anomalías 46 Mantenimiento y limpieza 47 Accesorios 47 Datos técnicos 48 Garantía 49

Declaracion de conformidad de CE

Declaramos por nuestra responsabilidad propia que este produkto corresponde a las directrices 2006/95/CEE y 2004/108/ CEE y que cumple las normas o documentos normativos siguientes: DIN EN IEC 61 010-1; DIN EN ISO 12 100-1, -2; EN 60 204-1 und DIN EN IEC 61326-1.

Declaración del marcado

Advertencia general sobre peligros

Este símbolo acompaña a las informaciones que resultan relevantes para el correcto fun- cionamiento del aparato. Así pues, la no observación de dichas instrucciones puede provocar

Nota!

Atención!

daños en el aparato.

Este símbolo acompaña a las informaciones que resultan absolutamente relevantes para la salud. Esto signiﬁ ca que la no observación de dichas instrucciones puede provocar lesiones o afectar a la salud.

Indicaciones de seguridad

Para su protección

• Lea todas las instrucciones de uso antes de la pu-

esta en marcha y siga siempre las instrucciones

de seguridad.

• Mantenga estas instrucciones de uso en un lugar al que

todos puedan acceder fácilmente.

• Asegúrese de que el aparato sea utilizado únicamente

por personal debidamente formado y cualificado.

• Siga siempre las advertencias de seguridad, las directivas

legales que correspondan y las normativas sobre protección laboral y prevención de accidentes.

•Lleve siempre el equipo de protección que corresponda a

la clase de peligro del fluido que vaya a manipular. De lo contrario, puede sufrir daños debido a:

- la caída de piezas o componentes.

• Coloque el aparato en una área espaciosa e superficie

horizontal, estable, limpia, protegida frente a deslizamientos, seca e ignífuga.

• El molino debe funcionar únicamente bajo la vigilancia

de un operador.

• Antes de utilizar el aparato y sus accesorios, asegúrese de

que estos no presenten desperfecto alguno. No utilice

ningún componente dañado.

• Antes de abrir la puerta, desconectar imprescindiblemen-

te el molino con el interruptor basculante (ítem A13).

• En el caso de recipiente colectores cerrados se origina

una sobrepresión, especialmente si se utiliza hielo seco o nitrógeno líquido. Esto puede hacer que el material a moler se salga de la tolva por arriba.

• Los restos de material introducido que quedan en la tol-

va no deben ser sacados durante el funcionamiento del molino con la mano ni con herramientas inadecuadas, como pueden ser p. ej. destornilladores. Se extraerán

únicamente estando el molino desconectado y utilizan-

do una herramienta de limpieza apropiada.

• Durante el funcionamiento del molino no se introducirán

los dedos ni objetos en el cono de salida (ítem P 1/ S 1) para limpiarlo. Sólo está permitido realizar trabajos de limpieza con el molino desconectado y tras haber sacado el enchufe de la red.

• No deben triturarse materiales que impliquen riesgo de

explosión.

• Atención: Las cámaras de molienda y las herramientas trituradoras pueden estar muy calientes después de ciclos de molturación prolongados. Dejar que se enfríe el molino antes de proceder a su limpieza o a un eventual reequipamiento.

• Atención: Al montar y desmontar o al limpiar el cabezal de molienda por corte debe prestarse especial atención a las cuchillas afiladas del rotor (ítem S20) y a las cuchillas afiladas dispuestas en la pista de molturación. Estas piezas tienen que manejarse con el máximo cuidado. Utilizar equipo de protección personal.

• Además, observe siempre las advertencias de seguridad y

las directivas que se encuentren en vigor en relación con las explosiones de polvo.

• Si el material que va a molerse se fragiliza con refrigeran-

tes (como es el nitrógeno líquido o el hielo seco), será preciso llevar el equipo protector adecuado (consulte las directivas sobre prácticas de laboratorio y las normativas de prevención de accidentes que se aplican en estos laboratorios).

• Asegúrese de que no se forme presión en el área de mo-

lienda (sobre todo si utiliza refrigerantes).

• Atención: si utiliza nitrógeno líquido, el proceso de moli-

enda no puede comenzar hasta que el nitrógeno líquido esté totalmente condensado.

• Atención: Los componentes del aparato pueden perman-

ecer fríos bastante tiempo después de refrigerarse con nitrógeno líquido, por lo que sólo pueden manipularse si se lleva el equipo de protección puesto.

• Procese los materiales que pueden desencadenar enfermedades únicamente en recipientes cerrados y debajo

de una campana extractora adecuada. Si tiene alguna pregunta, póngase en contacto con IKA®.

• No utilice el aparato en entornos con peligros de explo- sión, ni tampoco con sustancias peli-grosas ni debajo del agua.

• Procese únicamente fluidos que no generen una energía

peligro sa durante su procesamien- to. Esto también se aplica a otras entradas de energía, como es la radiación incidente de luz.

• El trabajo seguro con el aparato sólo estará garantizado

si se incluyen los accesorios que se mencionan en el capítulo dedica do a dichos componentes.

• Cuando monte cualquier tipo de accesorio, asegúrese de

que el cable de alimentación esté desenchufado.

• El aparato sólo puede desconectarse de la red eléctrica si

se desenchufa el cable correspondiente.

• La toma de corriente de la pared debe encontrarse en un

lugar accesible para el usuario.

• Si se produce un corte en el suministro eléctrico o una

interrupción mecánica, al restablecerse el funcionamiento normal el equipo no se pone en marcha de forma automática.

Para proteger el aparato

• El aparato puede ser abierto por el personal del servicio

técnico.

• Los datos de tensión de la placa identificadora deben

coincidir con la tensión real de la red.

• Procure que el aparato no sufra golpes ni impactos.

Desempacado

• Desembalaje

- Desembale el aparato con cuidado

• Volumen de suministro IKA® MF 10

- Si observa desperfectos, rellene enseguida el registro correspondiente

(correo, ferrocarril o empresa de transportes)

El suministro del accionamiento incluye:

Una unidad de accionamiento IKA® MF 10, una bandeja colectora, un cable de conexión a la red, una llave de espigas, na llave Allen, una llave ﬁ ja y unas instrucciones de manejo.

El suministro del cabezal molturador por impacto incluye:

Una pista de molienda por impacto con puerta incorporada y tres pernos de ﬁ jación enroscados, una compuerta de dosiﬁ cación, un motor de martillos, un tornillo avellanado, una arandela, una tapa y la criba solicitada con el pedido.

Informationes importantes

El molino analítico IKA universal para trabajo continuo. Permite aplicar dos procedimientos de molturación distintos que cubren el mayor espectro de todas las tareas de molienda a realizar en los laboratorios.

Molienda por impacto:

Aplicación para moler materiales duros, quebradizos y secos, o bien materiales que se hayan hecho quebradizos por frío (p. ej. cereales, café, carbón ...). El material a moler es triturado aquí entre martillos rotativos y batidores dispuestos en la pista de molienda. El material es fragmentado y se expulsa a un recipiente colector apropiado a través de la criba correspondiente. El sistema de carga de material permite una dosificación óptima, de manera que el molino puede trabajar en el rango ideal. La cámara de molienda

MF 10 es un molino

El volumen de suministro del cabezal de molienda por corte incluye los siguientes elementos:

una pista de molienda por corte con tres cuchillas de estátor integradas, una puerta montada, una compuerta redonda montada con tolva, así como tres pernos de sujeción enroscados, un empujador, un rotor de cuchillas con tres cuchillas de rotor incorporadas, un tornillo de cabeza cilíndrica, un disco y el tamiz que haya solicitado.

está cerrada en forma hermética al polvo y los recipientes colectores están montados con uniones esmeriladas estandarizadas. De esto resultan unas pérdidas mínimas de material.

Molienda por corte:

Aplicación para moler materiales blandos y fibrosos (p. ej. heno, paja, residuos de plástico, papel, madera ...). El material a moler es cortado aquí entre cuchillas rotativas y cuchillas estáticas, dispuestas en la pista de molienda. También en este caso pasa el material molido al recipiente colector a través de cribas. La unidad de carga de material (carraca) permite cargar material a granel voluminoso. Por el efecto de corte se aporta menos energía al material de molienda, produciéndose un menor cAllentamiento. De esto resultan unas pérdidas mínimas de material.

• Área de aplicación

Uso conforme al previsto

- Laboratorios - Escuela técnica

- Farmacias

La protección para el usuario no puede garantizarse si el aparato se utiliza con accesorios que no hayan sido suministrados o recomendados por el fabricante, si se realiza un uso indebido del aparato en contra de las especiﬁ caciones del fabricante, o si una tercera persona no autorizada

efectúa cambios en el aparato o en el tablero de

circuitos impresos.

El aparato está indicado para su uso en cualquier campo que no sea un sector industrial.

• Aplicación

El campo de aplicaciones del molino universal es muy amplio. Los materiales molturables aquí enumerados son sólo ejemplos. A través de pruebas de molturación con el respectivo procedimiento de molienda y ajustando los parámetros de molturación apropiados (velocidad del rotor, diámetro de oriﬁ cios de la criba, preparación de muestras, p. ej. por refrigeración) puede incrementarse el espectro de aplicaciones.

Molienda por impacto:

El molino de martillos tritura materiales blandos, semiduros y quebradizos, de una dureza mohs de aprox. 6 (feldespato: 6mohs, cuarzo: 7mohs). En caso de durezas superiores es muy alto el grado de desgaste de las herramientas trituradoras, por lo que la molienda se hace antieconómica. Puede molerse todo aquello que se rompa, que esté seco y que no contenga demasiada grasa. A continuación se enumera una selección de sustancias que pueden molerse en seco: cereales en general, cebada, maíz, malta, pectina, café tostado, cáscaras de nuez, huesos, cornezuelo de centeno, carbón mineral, carbón de leña, coque, turba, ceniza, celulosa, drogas, abonos artiﬁ ciales, chamota, piensos, especias, vidrio, resina, potasa,

granos, sales, escorias, piedras y tierras (bauxita, yeso, piedra caliza, arcilla seca, mica, graﬁ to, piedra pómez, gneis, magnesita, espato pesado, roca arenisca, mineral de hematites pardos, ...). Si el material a moler se hace quebradizo (p. ej. con hielo seco o nitrógeno líquido), puede incre-

mentarse aún más el campo de aplicaciones. Ma-

terial a moler correoso tiene que refrigerarse, p. ej. añadiendo hielo seco picado en la tolva de molienda. El material a moler tiene que pretriturarse formando fragmentos de como máx. 10 mm.

Nota: En el caso de materiales abrasivos (p. ej. piedras o vidrio) será necesario limpiar con mayor frecuencia la compuerta de dosiﬁ cación, ya que puede adherirse polvo de molienda a las guías, con lo que se haría imposible un giro de la compuerta de dosiﬁ cación.

Molienda por corte:

El molino de corte tritura materiales voluminosos, elásticos, ﬁ brosos, celulósicos y blandos. Materiales mixtos como pueden ser residuos han de estar exentos de hierro y de metales no férricos.

El material cargado no debe estar húmedo ni gra-

siento, pues en tal caso se pega a la pista de molienda y a la criba. A continuación se enumeran algunos materiales que pueden ser triturados:

hojas, ﬁ bras, especias, cereales, lúpulo, madera,

cartón, papel, heno, paja, plásticos, tabaco, turba, piensos, pastas alimentarias, raíces y ramas ... Si el material a moler se hace quebradizo (p. ej. con hielo seco o nitrógeno líquido), puede incre-

mentarse aún más el campo de aplicaciones.

El material a granel se dosiﬁ ca con una corredera redonda; el tamaño de grano del material cargado no debería ser superior a 15 mm. Material voluminoso (p. ej. bolsas de plástico) se dosiﬁ ca por medio de un empujador o maza, pero los fragmentos no deberían ser demasiado grandes (p. ej., trozos de madera de abeto: diámetro máx. 10 mm, longitud máx. 40 mm; trozos de lamina plástica: ancho máx. 30 mm, longitud máx. 100 mm).

Puesta en servicio

Nota!

Prestar atención a que el accionamiento del molino esté ﬁ rmemente asentado sobre una mesa. Tienen que cumplirse las condiciones del entorno indicadas en los datos técnicos. La bandeja colectora (ítem A 19) se coloca sobre la base de manera que los imanes redondos penetren en la concavidad de la base.

Molino de impacto:

Montaje del cabezal molturador de impacto:

El interruptor de conexión/desconexión ítem A 13 tiene que estar en la posición cero y el enchufe tiene que estar desconectado de la red antes de proceder al montaje del cabezal molturador de impacto. Primero se desenroscan los tres pernos ítem P 5 (ver ﬁ g. 1) hasta que alcancen la misma altura (la distancia entre el hexágono del perno y la superﬁ cie plana del cabezal molturador ha de ser de aprox. 2 mm, lo que equivale a dos vueltas). Prestar atención a que la pieza de brida del accionamiento y la del cabezal estén limpias y libres de polvo. Frotando las dos piezas con un trapo ligeramente aceitado se simpliﬁ ca el montaje. El resorte de paso debe encontrarse en el área de la escotadura (en la pared posterior de la cámara de molienda). El cabezal se empuja ahora sobre el accionamiento, prestando atención a que las piezas no se tuerzan. Los extremos de los pernos roscados tienen que entrar en los Puesta en serviciooriﬁ cios existentes en la tapa del engranaje. Para ello, girar ligeramente el cabezal en el sentido de las saetas del reloj. Una vez han entrado los pernos, el cabezal se gira hasta el tope de los pernos, de manera que ahora quede recto. Seguidamente se cierra la puerta de la cámara de molienda y se bloquea con el botón de mando ítem P 10 (bastan de 3 a 5 vueltas). Con esto se alinea óptimamente la cámara de molienda, a ﬁ n de que más tarde la puerta pueda abrirse y cerrarse con suavidad. Ahora se aprietan los pernos enroscados con la llave ﬁ ja adjuntada. Al hacerlo ha de prestarse atención a que los pernos se aprieten en la dirección del cabezal.

Atención: Apretar los pernos uniformemente (ver ﬁ g. 3.1)!

Ahora puede montarse el rotor de martillos ítem P 13. El rotor se coloca sobre el eje de accionamiento tal como muestra la ﬁ g. 3 y se ﬁ ja con la arandela ítem P 11 y el tornillo avellanado ítem P 15. El tornillo de cabeza avellanada Pos. P 15 se aprieta con la llave de hexágono interior incluida en el volumen de suministro, mientras que el rotor se sujeta con la llave de espigas incluida en el volumen de suministro. A tal ﬁ n, la llave se

aplica de manera que los pasadores de la llave se introduzcan en los oriﬁ cios frontales del rotor. El disco debe girarse de modo que el oriﬁ cio del rotor quede accesible para los pasadores de la llave.

Nota: después de apretar el tornillo de cabeza cilíndrica con llave de hexágono interior, gire el rotor de martillo (360°) una vez. Al hacerlo, el rotor no debe rozar. Si es necesario, repetir el montaje.

Ahora puede colocarse la criba ítem Z 1 adecuada para el proceso de molienda. A tal ﬁ n, introducir la criba desde delante en la cámara de molienda. La criba y la superﬁ cie de soporte de la misma existente en la cámara de molienda han de estar limpias de suciedad y polvo. Seguidamente puede cerrarse la puerta de la cámara de molienda, bloqueándola con el botón de mando ítem P 10. El perno roscado del botón de mando se introduce en la rosca interior de la tapa del engranaje presionándolo y girándolo. Las primeras vueltas se dan con suavidad. Cuando el giro resulta más difícil, la puerta está cierta-

mente cerrada, pero aún no se ha desbloqueado

el interruptor de seguridad. Tiene que seguirse girando hasta que se aprecie un tope (aprox. 2 vueltas más); sólo entonces está desbloqueado el interruptor de seguridad y puede ponerse en funcionamiento el molino.

Proceso de molienda con el molino de impacto:

Antes de comenzar el proceso de molienda, se introduce la criba apropiada y se cierra la puerta. Luego se ﬁ ja un recipiente colector apropiado en el cono de salida (esmerilado estándar NS

29). Recipientes apropiados son p. ej. matraces Erlenmeyer ítem Z 3, matraces redondos, tubos de ensayo y probetas, respectivamente de vidrio o plástico. Los recipientes tienen que asegurarse con una pinza de sujeción ítem Z 2 (ver ﬁ g.1). En caso de sustancias sensibles al calor o de materiales a moler que presenten un gran aumento de volumen al triturarlos, es recomendable utilizar un matraz de 2 bocas, en cuya segunda boca se monta un ﬁ ltro (p. ej. algodón). La corriente de aire refrigera el material de molienda y no se origina sobrepresión. En caso de materiales a moler muy críticos (que tras la trituración produzcan polvo muy ﬁ no), el material puede aspirarse también por medio de un aspirador de polvo corriente cuyo tubo de succión se adapta al cono de salida. El polvo se encuentra entonces en la bolsa del aspirador, de la que puede extraerse para el proceso restante.

El material a moler, preparado al tamaño de grano correcto para la carga, se llena por la tolva y se coloca la tapa ítem P 17. El botón de regulación de la velocidad ítem A 12 se gira al tope izquierdo (3000 rpm). Situando el interruptor basculante ítem A 13 en la posición 1 se pone en marcha el molino. Primero se enciende el diodo verde "Power" y muy brevemente el diodo "Overload" (sobrecarga), antes de que el motor se ponga en marcha con arranque suave. Girando el botón regulador de la veloci-

dad puede ajustarse el número de revoluciones

deseado. Para la molienda por impacto se recomienda elegir una velocidad superior a 4500 rpm. Ahora puede dosiﬁ carse el material a moler girando la compuerta de dosiﬁ cación ítem P6 en el sentido de las saetas del reloj. Cuando el material entra en la cámara de molienda, se oye esto. Si

se introduce en exceso, se reduce el número de

revoluciones del rotor. Esta caída de velocidad puede oírse claramente por el ruido de molturación de tono más bajo; además, durante el funcionamiento con sobrecarga está encendido el diodo de color naranja "Overload". No se debería seguir introduciendo material hasta que la velocidad vuelva a estabilizarse en el valor ajustado, o bien hasta que se apague el diodo de "Overload". Si no se tiene en cuenta esto, se sobrecarga el molino y se desconecta después de un cierto tiempo debido a sobrecAllentamiento del motor. Esto es indicado entonces por el diodo rojo de

"Error". Además suena una señal acústica inci-

tando a desconectar el molino con el interruptor basculante ítem A 13. El molino se tiene que enfriar entonces durante un cierto tiempo antes de poder ponerlo de nuevo en marcha (véase el capítulo Eliminación de anomalías). Además, a la velocidad reducida propia del funcionamiento con sobrecarga ya no se tritura el material, debido a que la energía de impacto no es suﬁ ciente para romperlo. La permanencia del material a moler en la cámara de molienda provoca un fuerte cAllentamiento de dicha cámara y del material. En casos extremos puede producirse una aglutinación del material en la cámara de molienda, lo que exige complejas y costosas operaciones de limpieza. Si la tolva está vacía, el molino permanece conectado hasta que todo el material ha pasado de la cámara de molienda al recipiente colector. Esto habrá sucedido cuando ya no se oigan ruidos de trituración. Ha resultado ser positivo para la limpieza de la cámara de molienda el que tras el proceso de molturación se conecte brevemente la velocidad máxima. Sólo después de esto se devolverá el

botón regulador de la velocidad al tope izquierdo y se desconectará el molino con el interruptor. Después de abrir la puerta de la cámara de molienda

se saca la criba y el material molido que aún queda

en la tolva de salida se pasa al recipiente colector. Atención: La cámara de molienda y las cri-

bas pueden alcanzar una temperatura elevada después de ciclos de molturación prolongados. En tal caso tiene que utilizarse el equipo de protección personal.

Puede ser conveniente triturar el material en varios pasos. Esto signiﬁ ca que primero se utiliza una criba de oriﬁ cios grandes para la pre-trituración, utilizándose cribas cada vez más ﬁ nas para los ciclos siguientes. (ver ﬁ g. 4).

Ventajas de esto son:

• Menos perturbaciones, p. ej. por cribas obstru-

idas o sobrecarga del motor.

• Menor cAllentamiento del material, ya que

éste permanece durante mucho menos tiempo en la cámara de molienda.

• Espectro de granulometría más reducido del

producto ﬁ nal.

• Generalmente, menos tiempo de molturación

total con un mejor resultado, ya que a pesar de trabajar en varios ciclos la trituración se desarrolla más rápidamente y con mayor eﬁ cacia.

Desmontaje del cabezal molturador por impacto:

Ha de tenerse en cuenta que el molino tiene que enfriarse antes de desmontar el cabezal, pues de lo contrario no pueden desprenderse la cámara de molienda ni el rotor de martillos. Antes del desmontaje tiene que desconectarse el enchufe de la red. Tras abrir la puerta, el tornillo de cabeza avellanada Pos. P 15 se aﬂ oja con la llave de hexágono interior, mientras que el rotor se sujeta con la llave de espigas incluida en el volumen de suministro. A tal ﬁ n, la llave se aplica de manera que los pasadores de la llave se introduzcan en los oriﬁ cios frontales del rotor. El disco debe girarse de modo que el oriﬁ cio del rotor quede accesible para los pasadores de la llave. Si está sucio el hexágono interior del tornillo, tiene que limpiarse con un cepillo. Después de extraer el tornillo de cabeza avellanada y el disco Pos. P 11, el rotor de martillo Pos. P 13 se extrae. El resorte de paso debe encontrarse en el área de la escotadura (en la pared posterior de la cámara de molienda). Ahora se sueltan los tres pernos roscados ítem P 5 mediante la llave ﬁ ja, y la cámara de molienda se gira en el sentido de las saetas del reloj, desmontándola.

Nota!

Molino de corte:

Montaje del cabezal molturador por corte:

Precaución: Las cuchillas del rotor y de la cámara de molienda son aﬁ ladas. Estas piezas deben manipularse sólo con guantes protectores. Observar las indicaciones de seguridad al respecto. El interruptor basculante ítem A 13 tiene que estar en la posición cero y el enchufe tiene que desconectarse de la red antes de montar el cabezal molturador por corte. Primero se desenroscan los tres pernos ítem S 12 (ver ﬁ g. 2) hasta que alcancen la misma altura (la distancia entre el hexágono del perno y la superﬁ cie plana del cabezal molturador ha de ser de aprox. 2 mm, lo que equivale a dos vueltas). Prestar atención a que la pieza de brida del accionamiento y la del cabezal estén limpias y libres de polvo. Frotando las dos piezas con un trapo ligeramente aceitado se simpliﬁ ca el montaje. El cabezal se empuja ahora sobre el accionamiento, prestando atención a que las piezas no se tuerzan. Los extremos de los pernos roscados tienen que entrar en los oriﬁ cios existentes en la tapa del engranaje. Para ello, girar ligeramente el cabezal en el sentido de las saetas del reloj. Una vez han entrado los pernos, el cabezal se gira hasta el tope de los pernos, de manera que ahora quede recto. Seguidamente se cierra la puerta de la cámara de molienda y se bloquea con el botón de mando ítem S 9 (bastan de 3 a 5 vueltas). Con esto se alinea óptimamente la cámara de molienda, a ﬁ n de que más tarde la puerta pueda abrirse y cerrarse con suavidad. Ahora se aprietan los pernos enroscados con la llave ﬁ ja adjuntada. Al hacerlo ha de prestarse atención a que los pernos se aprieten en la dirección del cabezal (ver ﬁ g.

3.2).

Atención: Apretar los pernos uniformemen-

te!

Ahora puede montarse el rotor de cuchillas ítem S 20. A tal ﬁ n se coloca primero la chaveta ítem A 7 en la ranura del eje de accionamiento ítem G 6, prestando atención a que la ranura esté limpia de suciedad y polvo. El rotor se coloca sobre el eje de accionamiento tal como muestra la ﬁ g. 2 y se ﬁ ja con la arandela ítem S 22 y el tornillo avellanado ítem S 21. El tornillo de cabeza avellanada Pos. P 15 se aprieta con la llave de hexágono interior incluida en el volumen de suministro, mientras que el rotor se sujeta con la llave de espigas incluida en el volumen de suministro. A tal ﬁ n, la llave se aplica de manera que los pasadores de la llave se introduzcan en los oriﬁ cios frontales del rotor. El disco debe girarse de modo que el oriﬁ cio del rotor quede accesible para los pasadores de la llave.

Nota: después de apretar el tornillo de cabeza cilíndrica con llave de hexágono interior, gire el rotor de (360°) una vez. Al hacerlo, el rotor no debe rozar. Si es necesario, repetir el montaje. Ahora puede colocarse la criba ítem Z 1 adecuada para el proceso de molienda. A tal ﬁ n, introducir la criba desde delante en la cámara de molienda. La criba y la superﬁ cie de soporte de la misma existente en la cámara de molienda han de estar limpias de suciedad y polvo. Seguidamente puede cerrarse la puerta de la cámara de molienda, bloqueándola con el botón de mando ítem S 9. El perno roscado del mando giratorio se introduce en la rosca interior de la tapa del engranaje presionándolo y girándolo. Las primeras vueltas se dan con suavidad. Cuando el giro resulta más difícil, la puerta está cierta-

mente cerrada, pero aún no se ha desbloqueado

Proceso de molienda con el molino de corte:

Antes de comenzar el proceso de molienda, se introduce la criba apropiada y se cierra la puerta. Luego se ﬁ ja un recipiente colector apropiado en el cono de salida ítem S 1 (esmerilado estándar NS 29). Recipientes apropiados son p. ej. matraces Erlenmeyer ítem Z 3, matraces redondos, tubos de ensayo y probetas, respectivamente de vidrio o plástico. Los recipientes tienen que asegurarse con una pinza de sujeción ítem Z 2 (ver ﬁ g. 2). En caso de sustancias sensibles al calor o de materiales a moler que presenten un gran aumento de volumen al triturarlos, es recomendable utilizar un matraz de 2 bocas, en cuya segunda boca se monta un ﬁ ltro (p. ej. algodón). La corriente de aire refrigera el material de molienda y no se origina sobrepresión. En caso de materiales a moler muy críticos (que tras la trituración produzcan polvo muy ﬁ no), el material puede aspirarse también por medio de un aspirador de polvo corriente cuyo tubo de succión se adapta al cono de salida. El polvo se encuentra entonces en la bolsa del aspirador, de la que puede extraerse para el proceso restante. El botón de regulación de la velocidad ítem A 12 se gira al tope izquierdo (3000 rpm). Situando el interruptor basculante ítem A 13 en la posición 1 se pone en marcha el molino. Primero se enciende el diodo verde "Power" y muy brevemente el diodo "Overload" (sobrecarga), antes de que el motor se ponga en marcha con arranque suave.

Atención!

Nota!

Girando el botón regulador de la velocidad pue-

de ajustarse el número de revoluciones deseado.

Para la molturación por corte se recomienda elegir una velocidad de hasta 5000 rpm; velocidades superiores deben seleccionarse sólo en casos de excepción (p. ej. si se requiere más energía, como ocurre en el caso de trozos de madera seca). La velocidad óptima tiene que determinarse empíricamente, en función del material a moler. Téngase en cuenta lo siguiente: Cuanto mayor es la velocidad, tanto mayor es el rendimiento de molturación. Sin embargo, también aumenta el aporte de energía al material molido, y por lo tanto la carga térmica de la muestra. Antes de llenar el material a moler a través de la tolva ítem S 5, tiene que sacarse la maza ítem S 6 de la carraca de carga. Debe prestarse atención a que la corredera redonda ítem S 8 esté cerrada. El material a granel puede llenarse simplemente en la tolva. La dosiﬁ cación tiene lugar levantando la corredera redonda. Material voluminoso debería cargarse en la carraca de carga estando cerrada la corredera redonda, y para seguridad contra fragmentos de material que puedan salir proyectados, la maza (o empujador) tiene que colocarse sobre la carraca de carga antes de abrir la corredera redonda. Estando el molino en funcionamiento, la maza

(el empujador) debe sacarse únicamente estando

cerrada la corredera redonda.

Atención: Utilizar equipo de protección per-

sonal (gafas protectoras, etc.)!

Cuando el material entra en la cámara de molienda, se oye esto. Si se introduce en exceso, se

reduce el número de revoluciones del rotor. Esta

caída de velocidad puede oírse claramente por el ruido de molturación de tono más bajo; además, durante el funcionamiento con sobrecarga está encendido el diodo de color naranja "Overload". No se debería seguir introduciendo material hasta que la velocidad vuelva a estabilizarse en el valor ajustado, o bien hasta que se apague el diodo de "Overload". Si no se tiene en cuenta esto, se sobrecarga el molino y se desconecta después de un cierto tiempo debido a sobrecAllentamiento del motor. Esto es indicada entonces por el diodo rojo de

"Error". Además suena una señal acústica inci-

de la carraca el que después del proceso de molturación propiamente dicho se introduzca la maza (el empujador) hasta el tope en la carraca, conectando a continuación brevemente la velocidad máxima. Sólo entonces debería devolverse el botón regulador de velocidad al tope izquierdo y desconectarse el molino con el interruptor. Material voluminoso y ﬁ broso, como p. ej. paja, heno, etc. debería introducirse en la tolva en trozos no demasiado largos y en porciones no demasiado grandes, haciéndolo pasar a la cámara de molienda por medio de la maza (el empujador). Debe tenerse en cuenta que la maza (el empujador) está codiﬁ cada, por lo que sólo puede introducirse en la carraca en una posición (las aristas aplanadas en la maza (el empujador) y en la carraca tienen que quedar enfrentadas). La "V" grabada en la maza (el empujador) tiene que poder verse desde delante. En casos aislados ha resultado ser conveniente darle la vuelta a la maza (el empujador) y empujar el material voluminoso con el extremo cilíndrico de la maza (el empujador) desde la tolva a la carraca. A continuación, el material a moler tiene que presionarse desde la carraca a la cámara de molienda con la maza (el empujador) en la posición normal. Cuanto mejor se prepare una muestra (pre-trituración al tamaño óptimo para la carga) tanto más fácil de realizar será la dosiﬁ cación y tanto más rápido será el proceso de molienda. Además, así quedan prácticamente excluidas anomalías como p. ej. un bloqueo del rotor. Después de abrir la puerta de la cámara de molienda

se saca la criba y el material molido que aún queda

en la tolva de salida se pasa al recipiente colector. Nota: La cámara de molienda y las cribas pueden

alcanzar una temperatura elevada después de ciclos de molturación prolongados. En tal caso tiene que utilizarse el equipo de protección personal.

Ventajas de esto son:

• Menos perturbaciones, p. ej. por cribas obstru-

idas o sobrecarga del motor.

• Menor cAllentamiento del material, ya que

éste permanece durante mucho menos tiempo en la cámara de molienda.

• Espectro de granulometría más reducido del

producto ﬁ nal.

• Generalmente, menos tiempo de molturación

total con un mejor resultado, ya que a pesar de trabajar en varios ciclos la trituración se desarrolla más rápidamente y con mayor eﬁ cacia.

Atención!

Desontaje del cabezal molturador por corte:

Atención: Las cuchillas del rotor y de la cámara de molienda son aﬁ ladas. Observar las indicaciones de seguridad. Ha de tenerse en cuenta que el molino tiene que enfriarse antes de desmontar el cabezal, pues de lo contrario no pueden desprenderse la cámara de molienda ni el rotor de martillos. Antes del desmontaje tiene que desconectarse el enchufe de la red. Después de abrir la puerta se aﬂ oja el tornillo de cabeza cilíndrica ítem S 21 mediante la llave Allen. Tras abrir la puerta, el tornillo de cabeza avellanada Pos. P 15 se aﬂ oja con la llave de hexágono interior, mientras que el rotor se sujeta con la llave

Eliminación de anomalías

A tal ﬁ n, la llave se aplica de manera que los pasade espigas incluida en el volumen de suministro. dores de la llave se introduzcan en los oriﬁ cios frontales del rotor. El disco debe girarse de modo que el oriﬁ cio del rotor quede accesible para los pasadores de la llave. Si está sucio el hexágono interior del tornillo, tiene que limpiarse con un cepillo. Después de extraer el tornillo de cabeza cilíndrica y el disco Pos. S 22, el rotor de cuchillas Pos. S 4 se extrae. El resorte de paso debe encontrarse en el área de la escotadura (en la pared posterior de la cámara de molienda). Ahora se sueltan los tres pernos roscados ítem 12 mediante la llave ﬁ ja, y la cámara de molienda se gira en el sentido de las saetas del reloj, desmontándola.

El molino no arranca:

Causas posibles:

- El enchufe de conexión a la red no está correctamente enchufado en el aparato o en la base de enchufe (el diodo "Power" no se enciende cuando el interruptor basculante ítem A 13 se pone en la posición 1). El enchufe de conexión a la red no está correctamente enchufado en el aparato o en la base de enchufe (el diodo "Power" no se enciende cuando el interruptor basculante ítem A 13 se pone en la posición 1).

- La puerta de la cámara de molienda no está correctamente cerrada (diodo "Power" y diodo

"Error" encendidos, suena una señal acústica

cuando el interruptor basculante ítem A 13 se pone en la posición 1).

Solución:

Situar primero el interruptor basculante ítem A 13 en 0. Dado el caso, comprobar la alimentación eléctrica y el enchufe de conexión a la red. Si se

enciende el diodo "Error" y se oye la señal acústi-

ca, cerrar la puerta de la cámara de molienda y apretar el mando giratorio ítem P 10/ S 9 hasta el tope ﬁ jo. Sólo entonces deberá situarse de nuevo el interruptor basculante en la posición 1.

lante ítem A 13 y sacar el enchufe de la red. Abrir la puerta y sacar los fragmentos de material de la cámara de molienda. Una vez cerrada la puerta y tras enchufar de nuevo el molino a la red, puede ponerse en marcha el molino situando de nuevo el interruptor basculante ítem A 13 en la posición de funcionamiento.

El motor se desconecta durante el funcio-

namiento:

Causas posibles:

- Sobrecarga del motor debido a una dosiﬁ cación excesiva de material a moler, lo que causa un cAllentamiento excesivo del motor. Con esto se dispara el guardamotor térmico y se desconecta el molino. El sobrecAllentamiento del motor es indicado al encenderse el diodo rojo "Error",

oyéndose además una señal acústica.

- Bloqueo del rotor debido a fragmentos de material a moler demasiado grandes o correosos.

- Bloqueo del rotor debido a un ajuste incorrec-

to de la velocidad (generalmente, un número

de revoluciones insuﬁ ciente para la aplicación dada).

El motor zumba después de conectar con el interruptor basculante ítem A 13, pero el rotor no comienza a girar.

Causas posibles:

- Habían fragmentos de material a moler en la cámara de molienda antes de comenzar la molturación, y bloquean el rotor.

Solución:

Desconectar el molino con el interruptor bascu-

Solución:

Desconectar el molino con el interruptor basculante ítem A 13 y sacar el enchufe de la red. Abrir la puerta de la cámara de molienda y, dado el caso, sacar los fragmentos de material atascados

o el material aún no triturado.

Si la perturbación se ha producido a causa de sobrecarga, dejar que el molino se enfríe durante un cierto tiempo antes de ponerlo de nuevo en marcha.

Mantenimiento y limpieza

Atención!

Después del proceso de molienda deberían limpiarse las partes interiores de la cámara de molienda (tolva, dispositivo dosiﬁ cador, rotor, pista de molienda, criba y tubuladura de salida) con un cepillo (no utilizar cepillos de alambre). También pueden utilizarse trapos o pinceles de limpieza. Para limpiar entre pruebas de molturación con el mismo material a moler, no es necesario desmontar la pista de molienda para la limpieza. Si debe realizarse un nuevo proceso de molturación con otro material, no debiendo producirse contaminaciones por material anteriormente molido, será necesario proceder a una limpieza más a fondo, lo que exigirá desmontar la cámara de molienda y los rotores. Para desmontaje y montaje, véase el capítulo "Puesta en servicio". Las piezas de la cámara de molienda pueden lavarse con agua, a la que eventualmente se le puede añadir también un lavavajillas corriente. Prestar atención a que las piezas vuelvan a estar secas antes del nuevo montaje.

Atención: Para la limpieza de la pista de molienda por corte y del rotor de cuchillas ha de tenerse en cuenta lo dicho en el capítulo "Indicaciones de seguridad", ya que las cuchillas atornilladas están muy aﬁ ladas y, en caso de descuido, pueden producirse lesiones.

Las cribas obstruidas pueden limpiarse con cepillos o aire comprimido. Si se han atascado partículas del material molido en los oriﬁ cios de la criba, los medios mencionados pueden no ser suﬁ cientes, en cuyo caso los oriﬁ cios obstruidos tendrán que desobstruirse con agujas apropiadas o bien tendrá que limpiarse la criba en un baño de ultrasonidos. Si con el paso del tiempo, y ante todo en caso de moler continuamente sustancias muy duras, se desgastan los martillos o las cuchillas y la pista de molienda, de manera que ya no sea posible trabajar rápidamente y con la calidad deseada, deberían sustituirse las piezas desgastadas.

Las cuchillas no se deben reaﬁ lar, pues con ello

el intersticio de corte se hace demasiado gran-

de. Por razones de seguridad, para la ﬁ jación de

la cuchillas deben utilizarse únicamente tornillos originales IKA® nuevos.

El aparato funciona sin mantenimiento. Este está sometido sólo al envejecimiento natural de las piezas y sus fallos estadísticos.

Pedido del piezas de repuesto Al pedir piezas de repuesto, indique siempre

- el número de fabricación que aparece en la placa de

- el modelo del aparato

- la designación del repuesto (en www.ika.com encontrará las imágenes y la lista de piezas de repuesto)

Caso de reparación Rogamos enviar a la reparación solamente aparatos limpios y exentos de substancias perjudiciales a la salud. En el caso de que tenga que enviar el aparato al servicio técnico, empaquételo en el embalaje original. Los embalajes normales de almacenamiento no son suﬁ cientes para devolver el aparato, por lo que deberá utilizar además el embalaje de transporte que corresponda.

Limpiar los aparatos IKA® sólo con los detergentes autorizados por IKA®. Emplear para la limpieza de:

Pinturas Isopropanol Materiales de Agua con tensioactivo construcción Isopropanol Cosméticos Agua con tensioactivo, Isopropanol Alimentos Agua con tensioactivo Carburantes Agua con tensioactivo

- Llevar siempre guantes protectores para limpiar el

- Para su limpieza, los aparatos eléctricos no deben

- Evite que penetre humedad en el aparato durante las

- Antes de aplicar un método de limpieza o desconta-

características

aparato.

colocarse en el producto detergente.

operaciones de limpieza.

minación distino al recomendado por el fabricante, el usuario tendrá que consultar al fabricante, para cerciorarse de que el método previsto no pueda destruir el aparato.

Criba con diámetros de oriﬁ cio: Ø 0,25 mm Ø 0,50 mm Ø 1,00 mm Ø 2,00 mm Ø 3,00 mm

Accesorios

MF 10.1 Cabezal molturador por corte MF 10.2 Cabezal molturador impacto

Datos técnicos

Tension nominal VAC 230±10% o VAC 115±10% Frecuencia nominal Hz 50/60 Potencia absorbida W 1000 Velocidad del rotor rpm 3000 - 6500 Velocidad periférica molturación por impacto m/s 35 Velocidad de corte molturación por corte m/s 24 Tiempo de conexión perm. min 120/30 Intermittent operation( (AB) Temperatura ambiente permisible °C + 5 bis + 40 Humedad permisible % 80

Grado de protección según DIN EN 60529 IP 22

Protección en casode sobrecarga Corriente está limitada Cortacircuitos (en platina de la red)

230 V A 6,3 núm. de ident. 14 080 00 115 V A 12 núm. de ident. 26 493 00

Seguridad Termointerruptor en el motor, interruptor final en la puerta Clase de protectión I Categoría de sobretensión II Grado de ensuciamiento 2 Ruido durante el trabajo dbA máx. 85 Uso del aparato sobre nivel del mar m máx. 2000 Dimensiones (AxPxA) mm 310x570x370 Peso kg 10

Reservado el derecho de introducir modificaciones técnicas!

Garantía

Según las condiciones de garantía IKA® el plazo

correspondiente asciende a 24 meses. En caso de garantía, diríjase a su comer ciante del ramo. El aparato se puede enviar también con la factura de entrega y los motivos de la reclamación directamente a nuestra fábrica. Los gastos de transportes corren por su cuenta.

La garantía no se aplica a los componentes de desgaste ni a los errores que puedan surgir como consecuencia de una manipulación incorrecta o de un cuidado o mantenimiento del aparato que no se adecuen a lo estipulado en estas instrucciones de uso.

Oorspronkelijke taal: Duits

Inhoudsopgave

Pagina

CE-Conformiteitsverklaring 49 Verklaring van de tekens 49 Veiligheidsaanwijzingen 50 Uitpakken 51 Wetenswaardigheden 51 Correct gebruik 52 Inbedrijfstelling 53 Verhelpen van storingen 57 Onderhoud en reiniging 58 Toebehoren 58 Technische gegevens 59 Garantie 59

CE - Conformiteitsverklaring

Wij verklaren in eigen verantwoordlijkheid, dat dit produkt voldoet aan de bepalingen van de richtlijnen 2006/95/EEG and 2004/108/EEG en met de volgende normen of normatieve dokumenten overeenstemt: DIN EN IEC 61 010-1; DIN EN ISO 12 100-1, -2; EN 60 204-1 and DIN EN IEC 61326-1.

Verklaring van de tekens

Algemene gevaaraanduiding

Met dit symbool wordt informatie aangeduid die van belang is voor de technische werking van het apparaat. Veronachtzaming kan beschadigingen aan het apparaat tot gevolg hebben.

Aanwjzing!

Met dit symbool wordt informatie aangeduid die van fundamenteel belang is voor de vei- ligheid van uw gezondheid. Veronachtzaming kan aantasting van de gezondheid en letsel tot

Attentie!

gevolg hebben.

Veiligheidsaanwijzingen

Voor uw bescherming

• Lees de gebruiksaanwijzing helemaal

door vóór de inbedrijfstelling, en neem de veiligheidsvoorschriften in acht.

• Bewaar de gebruiksaanwijzing op een plaats

die voor iedereen toegankelijk is.

• Let erop dat alleen geschoold personeel met

het apparaat werkt.

•

Neem de veiligheidsvoorschriften, richtlijnen,

en voorschriften inzake de veiligheid op de arbeidsplek en inzake ongevallenpreventie in acht.

• Draag de persoonlijke beschermingen die nodig

zijn volgens de gevarenklasse van het medium dat verwerkt wordt. Verder bestaat er gevaar door:

- weggeslingerde delen

• Zet het apparaat vrij op, op een vlakke, stabie-

le, schone, glijvaste, droge en vuurvaste ondergrond.

• De molen mag alleen onder toezicht van een

bedieningspersoon worden toegepast.

• Controleer telkens voor het gebruik of het ap-

paraat en de accessoires niet beschadigd zijn. Gebruik geen beschadigde onderdelen.

• Voor het openen van de deur moet de molen

in elk geval met een wipschakelaar (pos. A 13) worden uitgeschakeld.

• Bij gesloten opvangbakken in het bijzonder bij

de toepassing van droogijs of vloeibare stikstof ontstaat er een overdruk. Dit kan tot gevolg hebben dat er maalgoed naar boven uit de trechter komt.

•

Resten van vulgoed die in de trechter blijven mogen tijdens de werking niet met de hand of met hiervoor ongeschikt gereedschap zoals bijv. schroevendraaiers worden verwijderd. Zij mogen alleen in uitgeschakelde toestand met passend reinigingsgereedschap worden verwijderd.

• Tijdens de werking mogen er geen vingers c.q.

voorwerpen in de uitlaatconus (pos. P 1/ S 1) worden ingevoerd om deze te reinigen. Reinigingswerkzaamheden zijn alleen toegestaan in uitgeschakelde toestand wanneer de stekker uit het stopcontact is getrokken.

• Er mogen geen explosieve stoffen klein ge-

maakt worden.

• Attentie: na langere maalcycli kunnen de maalkamers en het fijnmaakgereedschap heet zijn. Laat de molen voor het reinigen of de eventuele ombouw afkoelen.

•

Attentie: bij de montage- en demontage en bij het reinigen van de snijdmaalkop moet vooral op de messen met scherpe randen op de rotor (pos. S 20) en in de maalbaan worden gelet. Deze delen moeten zeer zorgvuldig worden gehanteerd. Persoonlijke beschermuitrusting dragen.

• Let op de veiligheidswaarschuwingen en richt-

lijnen die van kracht zijn inzake stofontploffingen.

• Bij verbrossing van het materiaal dat verkleind

moet worden met koelmiddelen (vloeibare stikstof of droogijs) moet u de nodige beschermingen dragen (zie de laboratoriumrichtlijnen en de voorschriften voor ongevallenpreventie die van toepassing zijn in het laboratorium).

• Let erop dat er geen druk opgebouwd wordt in

de maalruimte (vooral als er koelmiddelen worden gebruikt).

• Let op: als er vloeibare stikstof wordt gebruikt, mag het malen pas worden begonnen wanneer de vloeibare stikstof volledig verdampt is.

• Let op: Onderdelen van dit apparaat kunnen nog lang na de koeling met vloeibare stikstof heel koud zijn, en mogen uitsluitend met de vereiste beschermingen worden gehanteerd.

• Verwerk ziekteverwekkende materialen uitslui-

tend in gesloten houders, onder een geschikte afzuiging. Als u vragen heeft, gelieve contact op te nemen met IKA®.

• Gebruik het apparaat niet in explosiegevaarlijke omgevingen, met gevaarlijke stoffen of onder water.

• Bewerk uitsluitend media waarbij de door het

bewerken veroorzaakte energie-inbreng geen problemenmet zichmee zal bren-gen. Dit geldt ook voor andere energie-inbrengen, b.v. door licht straling.

• Veilig werken wordt uitsluitend gegarandeerd

met de accessoires die beschreven worden in het hoofdstuk ”Accessoires”.

• Monteer de accessoires alleen als de netstekker

uit het stopcontact is getrokken.

• Dit apparaat mag uitsluitend van het elektrici-

teitsnet worden afgekoppeld door de netstekker/verbindingsstekker van het apparaat uit het stopcontact te trekken.

• De contactdoos voor de aansluiting op het voe-

dingsnet moet gemakkelijk te bereiken zijn.

• Na een onderbreking in de stroomtoevoer of

een mechanische onderbreking start het apparaat niet vanzelf weer.

Voor de bescherming van het apparaat

• Het apparaat mag uitsluitend worden geopend

door vakmensen.

• De spanning die vermeld wordt op de typeplaat

moet overeen stemmen met de netspanning.

• Voorkom dat het apparaat of de accessoires er-

gens tegen stoten of slaan.

• Uitpakken

- Pak het apparaat voorzichtig uit

• Geleverd materiaal IKA® MF 10

Uitpakken

- Neem in geval van beschadigingen onmiddellijk de feitelijke toestand op

(Post, Spoorwegen of Expeditie)

Tot de leveromvang van de aandrijving behoren:

een aandrijfeenheid IKA® MF 10, een opvangbak, een netkabel, een stiftsleutel, een inbussleutel, een vorksleutel en een gebruiksaanwijzing.

Bij de levering van de stootmaalkop behoren:

een stootmaalbaan met aangebouwde deur en drie ingeschroefde bevestigingsbouten, een doseersluis, een hamerrotor, een verzonken schroef, een schijf, een deksel en de door u bestelde zeef.

Wetenswaardigheden

De analysemolen IKA werkende universele molen. Zij maakt het mogelijk om twee verschillende maalmethodes toe te passen, die het grootste gedeelte van alle in het laboratorium voorkomende maaltaken dekt.

Stootmalen:

Toepassing voor hard, bros maalgoed bijv. gedroogde of door koude bros geworden maalgoederen (bijv. graan, koffie, kolen…). Hier wordt het maalgoed met roterende kloppers en aan de maalbaan aangebrachte stootlijsten fijngemaakt. Het maalgoed wordt gebroken en door overeenkomstige zeven in een geschikte opvangbak uitgeworpen. De doseerinrichting van het vulgoed maakt een optimale dosering mogelijk zodat de molen in het optimale werkpunt kan functioneren. De maalkamer is stofdicht afgesloten, de opvangbakken

MF 10 is een continu

Tot de levering van de snijdmaalkop behoren:

een snijmaalbaan met drie ingebouwde statormessen, aangebouwde deur, aangebouwde ronde klep en trechter alsmede drie ingeschroefde bevestigingsboute, een stoter, een messenrotor met drie aangebouwde rotormessen, een cilinderschroef, een schijf en de door u bestelde zeef.

zijn met normgeslepen verbindingen aangebracht. Daardoor ontstaat een minimaal verlies van maalgoed.

Snijdmalen:

Toepassing voor zachte, vezelachtige maalgoederen (bijv. hooit, stro, kunststofafval, papier, hout…). Hier wordt het maalgoed tussen roterende messen en staande, aan de maalbaan aangebrachte messen gesneden. Ook hier wordt het maalgoed door zeven in de opvangbak naar buiten gebracht. De vulgoed eenheid (glijgoot) maakt het mogelijk grof stortgoed op te geven. Door de snijdbelasting wordt minder energie in het maalgoed gebracht, wat tot een geringere verwarming leidt. Daardoor ontstaat er een minimaal verlies van maalgoed.

Correct gebruik

• Toepassingsgebied

- Laboratoria - Technische aspecten

- Apotheken

De veiligheid van de gebruiker wordt niet meer gewaarborgd wanneer het apparaat gebruikt wordt met toebehoren dat niet door de fabrikant geleverd of geadviseerd is, of wanneer het apparaat niet gebruikt wordt voor de beoogde doelen naar opgave van de fabrikant, of wanneer er door derden veranderingen worden aangebracht in het apparaat of de printplaat.

Het apparaat is geschikt voor gebruik in alle omgevingen, behalve industriële omgevingen.

• Gebruik

Het toepassingsgebeid van de universele molen is zeer omvangrijk, de hier vermelde maalbare materialen zijn niet compleet. Door maaltests met de betreffende maalmethode en de instelling van de geschikte maalparameters (rotortoerental, diameter zeefgaten, testvoorbereiding bijv. koelen) kan het toepassingsspectrum nog worden uitgebreid.

Stootmalen:

De hamermolen maakt zachte, middelharde en brosse materialen tot ca. Mohshardheid 6 (veldspaat: 6 Mohs, Kwarts: 7 Mohs). Bij een hogere hardheid is de slijtage van het ﬁ jnmaakgereedschap zeer hoog en het malen daarom niet rendabel. Alles wat breekt, droog en niet sterk vethoudend is kan gemalen worden. Hierna volgt een selectie van substanties die droog gemalen kunnen worden: graan, gerst, mout, pectine, gebrande koﬃ e, notendoppen, botten, moederkoren, kool, houtskool, cokes, turf, as, cellulose, drugs, kunstmest, chamotte, voedermid

delen, specerijen, glas, hars, kali, pitten, zouten, slakken, stenen en aarde (bauxiet, gips, kalksteen, droge klei, glimmer, graﬁ et, puimsteen, gneis, magnesiet, bariet, zandsteen, bruinijzererts…). Door het verbrossen van het maalgoed (bijv. met droogijs c.q. vloeibare stikstof) kan het toepassingsspectrum nog worden uitgebreid. Taai maalgoed moet gekoeld worden, bijv. ﬁ jngemaakt droogijs in de maaltrechter toevoegen. Het maalgoed moet vooraf op brokken van max. 10 mm kleingemaakt worden.

Aanwijzing: Bij abrasief materiaal (bijv. stenen of glas) is het eventueel noodzakelijk de doseersluis vaker te reinigen omdat er in de geleidingen maalstof vastzit waardoor het draaien van de doseersluis niet meer mogelijk is.

Snijdmalen:

De snijdmolen maakt grof, elastisch, vezelachtig, cellulosehoudend en zacht materiaalklein. Menggoed zoals afval moet vrij van ijzer en nonferrometalen zijn. Het vulgoed mag niet vochtig of vettig zijn, omdat dit het vastplakken aan de maalbaan en zeef tot gevolg heeft.

Hierna volgen enkele stoffen die ﬁ jngemaakt kunnen worden: bladeren, vezels, specerijen, graan, hop, hout, karton, papier, hooi, stro, kunststoffen, turf, voedermiddelen, deegwaren, wortels en takken… Door het verbrossen van het maalgoed (bijv. met droogijs c.q. vloeibare stikstof) kan het toepassingsspectrum nog worden uitgebreid.

Stortgoed wordt met de ronde klep toegevoegd, die vulkorrelgrootte mag niet groter zijn dan 15 mm. Grove goederen, bijv. plastic zakken) worden d.m.v. stoters toegevoegd, de stukken mogen echter niet te groot zijn (bijv. stukken dennenhout: diameter maximaal 10 mm, lengte max. 40 mm; foliestukken: breedte max. 30 mm, lengte max. 100 mm).

Inbedrijfstelling

Aanwjzing!

Let erop dat de molenaandrijving stabiel op een tafel staat. De in de technische gegevens vermelde omgevingsvoorwaarden moeten in acht worden genomen. De opvangbak (pos. A 19) wordt zodanig op de voet gelegd dat de ronde magneten in de verdieping op de voet worden gestoken.

Stootmolen:

Montage van de stootmaalkop:

De aan- /uitschakelaar pos. A 13 moet op de nulstand staan en de netstekker moet voor de montage van de stootmaalkop uit het stopcontact zijn getrokken. Eerst worden de drie schroefbouten pos.P 5 (zie afb. 1) er op dezelfde hoogte uitgedraaid (afstand tussen het zeskant van de bout en het gladde vlak op de maalkop ca. 2 mm, dit komt overeen met twee omwentelingen). Let erop dat het ﬂ ensstuk op de aandrijving en op de kop schoon en stofvrij is. Het afwrijven van beide pasdelen met een licht geoliede doek is van voordeel voor de montage. De pasveer moet in het bereik van de uitsparing (in de achterwand van de maalkamer) staan. De kop wordt nu op de aandrijving geschoven, waarbij erop gelet moet worden dat de delen niet kantelen. De einden van de schroefbouten moeten in de boorgaten van het drijfwerkdeksel steken. Hiervoor moet de kop licht met de Inbedrijfstelling klok mee worden gedraaid. Nadat de bouten erin zijn gestoken wordt de kop tot de aanslag van de bout gedraaid zodat de kop nu recht staat. Nu wordt de deur van de maalkamer gesloten en met de bedieningsknop pos. P 10 vergrendeld (3 tot 5 omwentelingen zijn voldoende). Hierdoor wordt de maalkamer optimaal gericht zodat een later openen en sluiten van de deur licht gaat. Nu worden de schroefbouten met de meegeleverde vorksleutel aangetrokken. Hierbij moet erop worden gelet dat de bouten in de richting van de kop moeten worden aangetrokken.

Attentie: trek de bouten gelijkmatig vast

(zie afb. 3.1)!

Nu kan de kamerrotor pos. P 13 gemonteerd worden. De rotor wordt zoals weergegeven in afb. 3 op de aandrijfas geschoven, met de schijf pos. P 11 en de verzonken schroef pos. P 15 bevestigd. De verzonken schroef pos. P 15 wordt aangehaald met de meegeleverde inbussleutel terwijl de rotor met de meegeleverde stiftsleutel tegengehouden wordt. Hiervoor moet de sleutel zo worden geplaatst dat de stiften van de sleu-

tel in de frontale boringen van de rotor grijpen. De schijf moet zo worden gedraaid dat de boring in de rotor toegankelijk is voor de stiften van de sleutel.

Aanwijzing: Nadat de cilinderkopschroef is aangehaald met de inbussleutel, moet de hamerrotor één maal (360°) worden gedraaid. Daarbij mag de rotor niet aanlopen. Eventueel moet de montage herhaald worden.

Nu kan de voor het maalproces passende zeef pos. Z 1 worden ingelegd, hiertoe wordt de zeef van de voorkant in de maalkamer geschoven. De zeef en het oppervlak van de zeefhouder in de maalkamer moeten vrij van vuil en stof zijn. Nu kan de deur van de maalkamer gesloten en met de bedieningsknop pos. P10 worden vergrendeld. De schroefbout van de bedieningsknop wordt door drukken en draaien in de inwendige schroefdraad op het drijfwerkdeksel gedraaid. De eerste omwentelingen gaan licht, wanneer het draaien zwaarder wordt is de deur weliswaar gesloten de veiligheidsschakelaar echter nog niet ontgrendeld. Deze moet tot een merkbare aanslag worden doorgedraaid (nog ca. 2 omwentelingen) dan is de veiligheidsschakelaar pas ontgrendeld en is de molen startklaar.

Maalproces met de stootmolen:

Voor het maalproces wordt de geschikte zeef erin geschoven en de deur gesloten. Daarna wordt een passende opvangbak op de uitlaatconus normgeslepen NS 29 bevestigd. Geschikte containers zijn bijv. Erlenmeyer pos. Z 3, ronde kolven, reageerbuizen telkens van glas of kunststof. De containers moeten met een bevestigingklem pos. Z 2 (zie afb. 1) worden beveiligd. Bij warmtegevoelige stoffen of maalgoed me een zeer hoge volumevergroting bij het ﬁ jnmaken wordt voor de toepassing een kolf met twee halzen aanbevolen, waarbij op de tweede opening een ﬁ lter (bijv. watten) wordt gemonteerd. Door een luchtstroom wordt het maalgoed gekoeld en er ontstaat geen voerdruk. Bij zeer kritische maalgoed (na het ﬁ jnmaken zeer ﬁ jn poeder) kan het maalgoed ook door middel van een in de handel gebruikelijke stofzuiger waarvan de zuigbuis op de uitlaatconus wordt geadapteerd, worden weggezogen. Het poeder bevindt zich dan in de stofzuigerzak waaruit dit voor verdere methodische stappen kan worden genomen.

Het in de juiste vulkorrelgrootte voorbereide maalgoed wordt in de trechter gevuld en het deksel pos. P 17 erop gelegd. De toerentalknop pos. A 12 wordt op links aanslag (3000 rpm) gedraaid. Door de wipschakelaar pos. A 13 op positie 1 om te schakelen wordt de molen gestart. Eerst gaat de groene LED "Power" branden en heel kort de LED "Overload" voordat de motor met een zachte aanloop start. Door op de toerentalknop te draaien kan het gewenste toerental worden ingesteld. Voor het stootmalen wordt aanbevolen om een toerental van meer dan 4500 rpm te selecteren. Nu kan het maalgoed worden toegevoegd door de doseersluis pos. P6 met de klok mee te draaien. Wanneer er maalgoed in de maalkamer binnentreedt is dit hoorbaar, wanneer er teveel toegevoerd wordt, neemt het toerental van de rotor af. Deze afname van het toerental is duidelijk hoorbaar aan de diepere maalgeluiden, bovendien gaat tijdens de overlastwerking de oranje “Overload”-LED branden. Er moet pas weer maalgoed toegevoegd worden wanneer het toerental weer op de ingestelde waarde ingespeeld is, c.q. wanneer de “Overload”-LED niet meer brandt. Wanneer dit niet wordt opgevolgd, wordt de molen overbelast en schakelt na enkele tijd wegens oververhitting van de motor uit. Dit wordt dan met de rode lichtdiode “Error” weergegeven. Bovendien klinkt er een pieptoon als verzoek om de molen op de wipschak elaar pos. A 13 uit te schakelen. De molen moet dan enkele tijd afkoelen om deze opnieuw te kunnen starten (zie hoofdstuk Verhelpen van storingen). Bovendien wordt het maalgoed bij het geringere toerental in de overlastwerking niet meer ﬁ jngemaakt omdat de stootenergie niet meer voldoende is om het maalgoed te breken. Het verblijven van het maalgoed in de maalkamer bewerkstelligt een sterke verwarming van de maalkamer en het maalgoed. In extreme gevallen kan het maalgoed aan de maalkamerdelen vastkoeken hetgeen een moeizame reiniging ten gevolg heeft. Wanneer de trechter leeg is blijft de molen zolang uitgeschakeld tot al het maalgoed uit de maalkamer in de opvangbak is. Dit is dan het geval wanneer er geen ﬁ jnmaakgeluiden meer hoorbaar zijn. Positief voor de reiniging van de maalkamer is het wanneer na het maalproces kort op het maximum toerental wordt geschakeld en pas daarna de toerentalknop op links aanslag wordt terugge draaid en de molen op de schakelaar wordt uitgeschakeld. Na het openen van de maalkamerdeur wordt de zeef verwijderd en eventueel nog in de uitlaatt

rechter achtergebleven maalgoed in de opvangbak geveegd.

Attentie: Na langere maalcycli kunnen de maalkamers en de zeven een verhoogde temperatuur bereiken. In dit geval moet de persoonlijke beschermuitrusting worden gedragen.

Het kan van voordeel zijn wanner het maalgoed in verschillende stappen wordt ﬁ jngemaakt. D.w.z. eerst wordt een zeef met grote gaten voor het voorverkleinen toegepast en in de volgende doorgangen telkens ﬁ jnere zeven (zie afb. 4).

De voordelen hiervan zijn:

• Minder storingen bijv. door verstopte zeven of

motoroverlast.

• Geringere verwarming van het maalgoed om-

dat de verblijfduur van het maalgoed in de maalkamer aanzienlijk gereduceerd is.

• Een nauwer korrelgroottespectrum van het

eindgoed.

• Meestal een geringere totale maalduur bij een

beter resultaat omdat ondanks meerdere doorgangen het ﬁ jnmaken sneller en effectiever plaatsvindt.

Demontage van de stootmaalkop:

Er moet op gelet worden dat de molen voor het demonteren van de kop eerst moet afkoelen omdat anders de maalkamer en de klopperrotors niet losgemaakt kunnen worden. Voor de demontage moet de stekker uit het stopcontact worden getrokken. Nadat de deur geopend is wordt de verzonken schroef van pos. P 15 losgehaald met de inbussleutel, terwijl de motor met de meegeleverde stiftsleutel wordt tegengehouden. Hiervoor moet de sleutel zo worden geplaatst dat de stiften van de sleutel in de frontale boringen van de rotor grijpen. De schijf moet zo worden gedraaid dat de boring in de rotor toegankelijk is voor de stiften van de sleutel. Wanneer het inwendige zeskant van de schroef verontreinigd is moet deze door middel van een borstel gereinigd worden. Nadat de verzonken schroef en de schijf van pos. P 11 verwijderd zijn, wordt de hamerrotor van pos. P 13 weggetrokken. uitsparing (in de achterwand van de maalkamer) staan. Nu worden de drie schroefbouten pos. P 5 met een vorksleutel losgemaakt en de maalkamer wordt met de klok mee gedraaid en eraf getrokken.

De pasveer moet in het bereik van de

Aanwijzing!

Snijdmolen:

Montage van de snijdmaalkop:

Attentie: de messen op de rotor en in de maalkamer hebben scherpe randen. Beide delen mogen alleen met veiligheidshandschoenen worden gehanteerd. De veiligheidsinstructies moeten in acht worden genomen. De wipschakelaar pos. A 13 moet op de nulstand staan en de netstekker moet voor de montage van de snijdmaalkop uit het stopcontact zijn getrokken. Eerst worden de drie schroefbouten pos. S 12 (zie afb. 2) op dezelfde hoogte eruit gedraaid (afstand tussen zeskant van de bout en het vlakke oppervlak van de maalkop ca. 2 mm, dit komt overeen met twee omwentelingen). Let erop dat het ﬂ ensstuk op de aandrijving en op de kop schoon en stofvrij is. Het afwrijven van beide pasdelen met een licht geoliede doek is van voordeel voor de montage. De kop wordt nu op de aandrijving geschoven, waarbij erop gelet moet worden dat de delen niet kantelen. De einden van de schroefbouten moeten in de boorgaten van het drijfwerkdeksel steken. Hiervoor moet de kop licht met de klok mee worden gedraaid. Nadat de bouten erin zijn gestoken wordt de kop tot de aanslag van de bout gedraaid zodat de kop nu recht staat. Nu wordt de deur van de maalkamer gesloten en met de bedieningsknop pos. S 9 vergrendeld (3 tot 5 omwentelingen zijn voldoende). Hierdoor wordt de maalkamer optimaal gericht zodat een later openen en sluiten van de deur licht gaat. Nu worden de schroefbouten met de meegeleverde vorksleutel aangetrokken. Hierbij moet erop worden gelet dat de bouten in de richting van de kop moeten worden aangetrokken. (zie afb. 3.2).

Attentie: trek de bouten gelijkmatig vast!

Nu kan de messenrotor pos. S 20 gemonteerd worden. Hiervoor wordt eerst de pasveer pos. A7 in de groef van de aandrijfas pos. G6 gelegd, daarbij moet er ook hier op gelet worden dat de groef vrij van vuil en stof is. De rotor wordt zoals weergegeven in afb. 2 op de aandrijfas geschoven, met de schijf pos. S 22 en de cilinderschroef pos. S 21 bevestigd. De verzonken schroef pos. P 15 wordt aangehaald met de meegeleverde inbussleutel terwijl de rotor met de meegeleverde stiftsleutel tegengehouden wordt. Hiervoor moet de sleutel zo worden geplaatst dat de stiften van de sleutel in de frontale boringen van de rotor grijpen. De schijf moet zo worden gedraaid dat de boring in de rotor toegankelijk is voor de stiften van de sleutel.

Aanwijzing: Nadat de cilinderkopschroef is aangehaald met de inbussleutel, moet de rotor één maal (360°) worden gedraaid. Daarbij mag de rotor niet aanlopen. Eventueel moet de montage herhaald worden. Nu kan de voor het maalproces passende zeef pos. Z 1 worden ingelegd, hiertoe wordt de zeef van de voorkant in de maalkamer geschoven. Er ook hier op letten dat de zeef en het oppervlak van de zeefhouder in de maalkamer vrij van vuil en stof zijn. Nu kan de deur van de maalkamer gesloten en met de bedieningsknop pos. S 9 worden vergrendeld. De schroefbout van de draaigreep wordt door drukken en draaien in de inwendige schroefdraad op het drijfwerkdeksel gedraaid. De eerste omwentelingen gaan licht, wanneer het draaien zwaarder wordt is de deur weliswaar gesloten de veiligheids-schakelaar echter nog niet ontgrendeld. Deze moet tot een merkbare aanslag worden doorgedraaid (nog ca. 2 omwentelingen) dan is de veiligheidsschakelaar pas ontgrendeld en is de molen startklaar.

Maalproces met de snijdmolen:

Voor het maalproces wordt de geschikte zeef erin geschoven en de deur gesloten. Daarna wordt een passende opvangbak op de uitlaatconus pos. S 1 (normgeslepen NS 29) bevestigd. Geschikte containers zijn bijv. Erlenmeyer pos. Z 3, ronde kolven, reageerbuizen telkens van glas of kunststof. De containers moeten met een bevestigingklem pos. Z 2 worden beveiligd (zie afb. 2). Bij warmtegevoelige stoffen of maalgoed met een zeer hoge volumevergroting bij het ﬁ jnmaken wordt voor de toepassing een kolf met twee halzen aanbevolen, waarbij op de tweede opening een ﬁ lter (bijv. watten) wordt gemonteerd. Door een luchtstroom wordt het maalgoed gekoeld en er ontstaat geen voerdruk. Bij zeer kritisch maalgoed (na het ﬁ jnmaken zeer ﬁ jn poeder) kan het maalgoed ook door middel van een in de handel gebruikelijke stofzuiger waarvan de zuigbuis op de uitlaatconus wordt geadapteerd, worden opgezogen. Het poeder bevindt zich dan in de stofzuigerzak waaruit dit voor verdere methodische stappen kan worden genomen. De toerentalknop pos. A 12 wordt op links aanslag (3000 rpm) gedraaid. Door de wipschakelaar pos. A 13 op positie 1 om te schakelen wordt de molen gestart. Eerst gaat de groene LED "Power" branden en heel kort de LED "Overload" voordat de motor met een zachte aanloop start.

Attentie!

Aanwijzing!

Door op de toerentalknop te draaien kan het gewenste toerental worden ingesteld. Door het draaien aan de toerentalknop kan het gewenste toerental worden ingesteld. Voor het snijdmalen wordt aanbevolen om een toerental van meer dan 5000 rpm te selecteren, hogere toerentallen moeten alleen in uitzonderingsgevallen worden geselecteerd (bijv. bij grotere behoefte aan energie zoals bijv. bij droge stukken hout). Het optimale toerental moet al naar gelang het maalgoed experimenteel worden vastgelegd. Het volgende moet in acht worden genomen: hoe hoger het toerental is, des te groter is het maalvermogen. Ook de energieinbreng in het maalgoed en zodoende de thermische belasting van de proef wordt zo echter hoger. Voor het maalgoed via de trechter pos. S5 wordt gevuld moet de stoter pos. S6 in de vulgoot worden getrokken. Er moet op gelet worden dat de ronde klep pos. S8 gesloten is. Stortgoed kan gewoon in de trechter worden gevuld. De dosering gebeurt door het optillen van de ronde klep. Grof maalgoed moet bij gesloten ronde klep in de vulgoot worden gebracht en voor de veiligheid tegen eventueel naar buiten spattende brokken maalgoed moet de stoter voor het openen van de ronde klep op de vulgoot worden geplaatst. Bij lopende molen mag de stoter alleen bij gesloten ronde klep eruit worden getrokken.

Persoonlijke beschermuitrusting dragen!

Wanneer er maalgoed in de maalkamer binnentreedt is dit hoorbaar, wanneer er teveel toegevoerd wordt, neemt het toerental van de rotor af. Deze afname van het toerental is duidelijk hoorbaar aan de diepere maalgeluiden. Er moet pas weer maalgoed toegevoegd worden wanneer het toerental weer op de ingestelde waarde ingespeeld is. Bovendien gaat tijdens de overlastwerking de oranje LED “Overload” branden. Er moet pas weer maalgoed toegevoegd worden wanneer het toerental weer op de ingestelde waarde ingespeeld is, c.q. wanneer de “Overload”-LED niet meer brandt. Wanneer dit niet wordt opgevolgd, wordt de molen overbelast en schakelt na enkele tijd wegens oververhitting van de motor uit. Dit wordt dan met de rode lichtdiode “Error” weergegeven. Bovendien klinkt er een pieptoon als verzoek om de molen op de wipschakelaar pos. A 13 uit te schakelen. De molen moet dan enkele tijd afkoelen om deze opnieuw te kunnen starten (zie hoofdstuk Verhelpen van storingen).

Positief voor de reiniging van de maalkamer en de goot is het wanneer na het maalproces kort op het maximum toerental wordt geschakeld en pas daarna de toerentalknop op links aanslag wordt teruggedraaid en de molen op de schakelaar wordt uitgeschakeld. Grof en vezelachtig maalgoed, bijv., stro, hooi … mag niet in te lange vorm en te grote porties in de trechter worden gevuld en door middel van de stoters aan de maalkamer worden toegevoerd. Er moet op gelet worden dat de stoter gecodeerd is en daardoor alleen in een stand in de goot past (randafvlakkingen op de stoter en in de goot moeten naar elkaar toe staan). De “V” op de stoter moet van voren zichtbaar zijn. In sommige gevallen was het van voordele wanneer de stoter werd omgedraaid en het grove goed met het cilindrische uiteinde van de stoter in de goot geschoven wordt. Vervolgens moet het maalgoed met normale stand van de stoter van de goot in e maalkamer worden gedrukt. Hoe beter een proef werd voorbreid (vooraf kleingemaakt op optimale vulgrootte) des te eenvoudiger is de dosering en des te sneller is het maalproces uitgevoerd. Bovendien zijn storingen zoals bijv. het blokkeren van de rotor dan bijna uitgesloten. Na het openen van de maalkamerdeur wordt de zeef verwijderd en eventueel nog in de uitlaattrechter achtergebleven maalgoed in de opvangbak geveegd.

Aanwijzing: Na langere maalcycli kunnen de maalkamers en de zeven een verhoogde temperatuur bereiken. In dit geval moet de persoonlijke beschermuitrusting worden gedragen.

De voordelen hiervan zijn:

• Minder storingen bijv. door verstopte zeven of

motoroverlast.

• Geringere verwarming van het maalgoed om-

dat de verblijfduur van het maalgoed in de maalkamer aanzienlijk gereduceerd is.

• Een nauwer korrelgroottespectrum van het

eindgoed.

• Meestal een geringere totale maalduur bij een

beter resultaat omdat ondanks meerdere doorgangen het ﬁ jnmaken sneller en effectiever plaatsvindt.

Attentie!

Demontage van de snijdmaalkop:

Attentie: De messen op de rotor en in de maalkamer hebben scherpe randen. De veiligheidsinstructies moeten in acht worden genomen. Er moet op gelet worden dat de molen voor het demonteren van de kop eerst moet afkoelen omdat anders de maalkamer en de messenrotor niet losgemaakt kunnen worden.

Voor de demontage moet de stekker uit het stopcontact worden getrokken. Na het openen van de deur wordt de cilinderschroef pos. S 21 door middel van de inbussleutel losgedraaid. Nadat de deur geopend is wordt de verzonken schroef van pos. P 15 losgehaald met de inbussleutel, terwijl de motor met de

Verhelpen van storingen

meegeleverde stiftsleutel wordt tegengehouden. Hiervoor moet de sleutel zo worden geplaatst dat de stiften van de sleutel in de frontale boringen van de rotor grijpen. De schijf moet zo worden gedraaid dat de boring in de rotor toegankelijk is voor de stiften van de sleutel. Wanneer het inwendige zeskant van de schroef verontreinigd is moet deze door middel van een borstel gereinigd worden. Nadat de cilinderkopschroef en de schijf van pos. P 22 verwijderd zijn, wordt de mesrotor van pos. S 4 weggetrok-

De pasveer moet in het bereik van de uitspa-

ken. ring (in de achterwand van de maalkamer) staan. Nu worden de drie schroefbouten pos. 12 met een vorksleutel losgemaakt en de maalkamer wordt met de klok mee gedraaid en eraf getrokken.

De molen start niet:

Moglijke oorzaken:

- De stekker is niet correct in het apparaat c.q. het topcontact gestoken (de lichtdiode “Power” gaat niet branden wanneer de wipschakelaar pos. A 13 op stand 1 wordt omgeschakeld).

- De maalkamerdeur is niet correct gesloten. (De lichtdiodes “Power” en “Error” branden en een pieptoon is hoorbaar wanneer de wipschakelaar pos. A1 3 op stand 1 wordt omgeschakeld.

Verhelpen:

Eerst de wipschakelaar pos. A 13 op 0 zetten. Eventueel de spanningstoevoer en de netstekker controleren. C.q. bij het gaan branden van de “Error” LED en een hoorbare pieptoon de maalkamerdeur sluiten en de draaigreep pos. P 10/ S 9 tot de vaste aanslag aantrekken. pas dan de wipschakelaar weer op positie 1 omschakelen.

De motor bromt nadat de wipschakelaar pos. A13 werd omgeschakeld, de rotor begint echter niet te lopen.

Moglijke oorzaken:

- Er bevinden zich voor het malen brokken maalgoed in de maalkamer en blokkeren de rotor.

Verhelpen:

Schakel de molen op de wipschakelaar pos. A 13 uit en trek de netstekker eruit. Open de deur en

verwijder de brokken maalgoed uit de maalkamer. Nadat de deur gesloten is en de molen weer aan het net is aangesloten kunt u de molen opnieuw met het omschakelen van de wipschakelaar pos. A 13 inschakelen.

De motor schakelt tijdens de werking uit:

Moglijke oorzaken:

Overbelasting van de motor als gevolg van te

hoge vulgoed dosering wat tot een te hoge verwarming van de motor leidt. Daardoor wordt de thermische veiligheidsschakelaar van de motor geactiveerd en schakelt de molen uit. De oververhitting van de motor wordt door het oplichten van de rode “Error” lichtdiode weergegeven en bovendien is er een pieptoon hoorbaar.

- Blokkeren van de rotor als gevolg van de grote c.q. te taaie brokken vulgoed.

- Bolkkeren van de rotor als gevolg van verkeerde toerentalinstelling (meestal te gering toerental voor het gegeven toepassingsgeval).

Verhelpen:

chakel de molen op de wipschakelaar pos. A 13 uit en trek de stekker eruit. Open de deur van de maalkamer en verwijder eventueel vastgeklemde brokken maalgoed c.q. nog niet ﬁ jngemaakt maalgoed. Wanneer de storing vanwege overbelasting was opgetreden dient u de molen enige tijd te laten afkoelen voor u deze opnieuw start.

Onderhoud en reiniging

Attentie!

Na het maalproces moeten de inwendige delen van de maalkamer (trechter, doseerinrichting, rotor, maalbaan, zeef en uitlaataansluiting met een brostel (geen draadborstel) worden gereinigd. U kunt ook een doek of reinigingskwast gebruiken. Voor een reiniging tussen maaltests met hetzelfde vulgoed hoeft de maalbaan voor de reiniging niet gedemonteerd te worden. Wanneer er een nieuw maalproces met ander vulgoed wordt uitgevoerd waarbij geen verontreiniging door het eerder gemalen goed mag optreden, is een grondige reiniging nodig die de demontage van de maalkamer en de rotoren vereist. Demontage en montage, zie hoofdstuk “Inbedrijfstelling”. De maalkamerdelen kunnen met water en eventueel ook met een in de handel gebruikelijk afwasmiddel worden gewassen. Let erop dat de delen voor de montage weer droog moeten zijn.

Attentie: Bij het reinigen van de snijdmaalbaan en de messenrotor moet het hoofdstuk “Veiligheidsinstructies” in acht worden genomen omdat de aangeschroefde messen zeer scherp zijn en bij onachtzaamheid tot letsel kunnen leiden.

Verstopte zeven kunnen met borstels of perslucht gereinigd worden. Indien maalgoeddelen zich zo in de zeefgaten hebben vastgezet dat deze middelen niet meer helpen, moet u de verstopte gaten met geschikte naalden vrijmaken of de zeef in een ultrasoonbad reinigen. Wanneer na verloop van tijd vooral bij continu malen van zeer harde substanties de kloppers, messen en maalbaan versleten zijn, zodat een snel werken met overeenkomstige kwaliteit niet meer mogelijk is moeten de versleten delen worden vervangen.

Messen mogen niet nageslepen worden omdat de snijdspleet anders te groot wordt. Uit veiligheidsoverwegingen mogen voor de bevestiging van de messen alleen nieuwe, originele IKA®-schroeven gebruikt worden.

Het toestel functioneert onderhoudsvrij. Het is enkel vatbaar voor de natuurlijke veroudering van de onderdelen en hun statistisch uitvallen.

Bestellingen van reserveonderdelen Bij bestellingen van reserveonderdelen vermelden:

- het fabrikagenummer, dat op het typeplaatje is aangegeven

- het toesteltype

- de identiﬁ catie van het reserveonderdeel zie de afbeelding en list van vervangingsonderdelen op www.ika.com.

Reparatie Wanneer u ons toestellen ter reparatie terugstuurt, moeten deze schoongemaakt zijn en vrij van schadelijke stoffen. Indien er servicewerkzaamheden moeten worden uitgevoerd, dan moet het apparaat in de originele verpakking worden opgestuurd. Opslagverpakkingen voldoen niet voor verzending. Gebruik daarom een geschikte transportverpakking.

Gebruik uitsluitend de door IKA® aanbevolen reinigingsmiddelen. Gebruik voor het reinigen van:

Kleurstoffen Isopropanol Bouwstoffen Tensidehoudend water, isopropanol Cosmetica Tensidehoudend water, isopropanol Voedingsmiddelen Tensidehoudend water Brandstoffen Tensidehoudend water

- Draag beschermende handschoenen bij het reinigen van het apparaat.

- Elektrische toestellen mogen voor het reinigen niet in het reinigingsmiddel worden gelegd.

- Bij het reinigen mag er geen vocht in het apparaat binnendringen.

- Indien er andere dan de aanbevolen reinigingsof ontsmettingsmethoden worden gevolgd, gelieve navraag te doen bij IKA®.

Zeeﬁ nzet met gatenbreedtes: Ø 0,25 mm

Ø 0,50 mm Ø 1,00 mm Ø 2,00 mm Ø 3,00 mm

Toebehoren

MF 10.1 Snijdmaalkop MF 10.2 Stootmaalkop

Technische gegevens

Nominale spanning VAC 230±10% of VAC 115±10% Nominale frequentie Hz 50/60 Opgenomen vermogen W 1000 Toerental rotor rpm 3000 - 6500 Omvangsnelheid stootmalen m/s 35 Snijdsnelheid snijdmalen m/s 24 Toegelaten inschakelduur min 120/30 Uitvalbedyrf (AB) Toegelaten omgevingstemperatuur °C + 5 bis + 40 Toegelaten vochtigheid % 80 Beschermingssoort conform DIN EN 60529 IP 22 Beveiliging bij overbelasting De stroom wordt begrensd Zekeringen (op de netstroomkart) 230 V A 6,3 Id.-Nr. 14 080 00 115 V A 12 Id.-Nr. 26 493 00

Veiligheid Temperatuurschakelaar op motor, deureindschakelaar Beschermklasse I Overspanningscategorie II Verontreinigingsgraad 2 Arbeidsgeluid dbA max. 85 Toepassing apparaat boven NN m max. 2000 Afmetingen (B x D x H) mm 310x570x370 Gewicht kg 10

Technische wijzigingen voorbehouden!

Garantie

Conform de garantiebepalingen van IKA® bedraagt de garantietermijn 24 maanden. Om aanspraak te maken op de garantie kunt u een beroep doen op uw verdeler. U kunt het toestel tevens direct naar onze fabriek sturen, vergezeld van de leveringsbon en een omschrijving van het probleem. De vrachtkosten vallen te uwen laste.

De garantie strekt zich niet uit tot onderdelen die aan slijtage onderhevig zijn en geldt niet voor fouten die voortvloeien uit ondeskundig gebruik en ontoereikend onderhoud, waarbij de aanwijzingen in deze handleiding niet worden opgevolgd.

Lingua d'origine: tedesco

Indice

Pagina

CE-Dichiarazione de conformità 60 Spiegazione dei simboli 60 Avvertenze di sicurezza 61 Disimballagio 62 Informazioni utili 62 Uso secondo destinazione 63 Messa in esercizio 64 Eliminazione dei guasti 68 Manutenzione e pulizia 69 Accessori 69 Speciﬁ che tecniche 70 Garanzia 70

CE - Dichiarazione di conformità

Dichiariamo, assumendone la piena responsabilità, che il prodotto è conforme alle seguenti direttive: 2006/95/CEE e 2004/108/CEE, in accordo ai seguenti regolamenti e documenti: DIN EN IEC 61 010-1; DIN EN ISO 12 100-1, -2; EN 60 204-1 und DIN EN IEC 61326-1.

Spiegazione dei simboli

Avvertimento generico

Questo simbolo indica delle informazioni importanti per il funzionamento tecnico dell'apparecchio. La mancata osservanza può causare danni all'apparecchio.

Avverntenza!

Questo simbolo indica delle informazioni estremamente importanti per la sicurezza della salute. La mancata osservanza può compromettere la salute e causare lesioni.

Attenzione!

Norme di sicurezza

Per la Vostra sicurezza

• Prima della messa in funzione si raccomanda di

leggere le istruzioni per l’uso e di osservare attentamente le norme di sicurezza.

• Conservare con cura le istruzioni per l’uso, rendendole

accessibili a tutti.

• L’utilizzo di questo apparecchio è destinato esclusiva-

mente a personale esperto.

• Osservare attentamente le norme di sicurez-

za, le direttive e le disposizioni in materia di sicurezza sul lavoro e antinfortunistica.

• Indossare la propria attrezzatura di protezione in confor-

mità alla classe di pericolo del mezzo sottoposto a lavorazione. Altrimenti può insorgere un rischio a seguito di:

- distacco improvviso di pezzi.

• Posizionare l’apparecchio in una zona spaziosa su una

superficie piana, stabile, pulita, antiscivolo, asciutta e ignifuga.

• Il mulino deve essere utilizzato unicamente dietro la su-

pervisione di un operatore.

• Prima dell’uso verificare l’eventuale presenza di vizi

all’apparecchio o agli accessori. Non utilizzare pezzi danneggiati. Prima di aprire lo sportello è assolutamente necessario

•

spegnere il mulino con l’interruttore basculante (Pos. A

13).

• Se si utilizzano recipienti di raccolta chiusi, soprattutto

quando si aggiungono ghiaccio secco o azoto liquido, viene generata una sovrappressione che può spingere il materiale in lavorazione verso l’alto facendolo fuoriuscire dall’imbuto.

• Durante il funzionamento del mulino, i residui rimasti

nell’imbuto non devono essere rimossi con le mani o utensili non idonei, ad esempio un cacciavite. I residui devono essere rimossi unicamente dopo aver spento il mulino ed utilizzando un idoneo utensile di pulizia.

• Non introdurre le dita né altri oggetti nel cono di uscita

(Pos. P 1/ S 1) durante il funzionamento per pulirlo. Le operazioni di pulizia sono consentite unicamente a mulino spento e dopo aver staccato la spina dalla presa di corrente.

• Non triturare in nessun caso sostanze che potrebbero

essere esplosive.

• Attenzione: Dopo lunghi cicli di triturazione, le camere di macinazione e gli utensili di triturazione potrebbero essersi surriscaldati. Prima di pulire o smontare il mulino, lasciate sempre che si raffreddi.

• Attenzione: Durante il montaggio e lo smontaggio nonché la pulizia della testata di triturazione a taglienti occorre prestare particolare attenzione alle lame affilate del rotore (Pos. S 20) nonché alle lame affilate sulla su-

perficie di macinazione. Questi componenti devono es-

• Attenersi alle avvertenze per la sicurezza e alle direttive in

• In caso di infragilimento con refrigeranti (azoto liquido o

• Accertarsi che nel vano di triturazione non si generi pres-

• Attenzione: in caso di utilizzo di azoto liquido, è con-

• Attenzione: Dopo il raffreddamento con azoto liquido,

• Trattare materiali patogeni esclusivamente in recipienti

• Non utilizzare l’apparecchio in atmosfere esplosive, uni-

• Trattare soltanto i mezzi il cui apporto energetico è irri-

• Il funzionamento sicuro dell’apparecchio è garantito sol-

• Staccare la spina di corrente prima di effettuare il mon-

• La separazione dell’apparecchio dalla rete di alimentazi-

• La presa per la linea di allacciamento alla rete deve essere

• Dopo un'interruzione dell'apporto di corrente o

Per la sicurezza dell’apparecchio

• L'apparecchio deve essere aperto esclusivamente da per-

• Il valore di tensione indicato sulla targhetta del modello

• Evitare urti e colpi violenti all’apparecchio o agli acces-

sere manipolati con estrema cautela. Indossare sempre l’idoneo equipaggiamento di protezione personale.

materia di esplosioni di polveri.

ghiaccio secco) del materiale da triturare occorre indossare l’equipaggiamento di protezione adeguato (vedere le direttive di laboratorio e le istruzioni relative alla prevenzione degli infortuni in laboratorio).

sione (in particolare in caso di utilizzo di refrigeranti).

sentito iniziare l'operazione di triturazione soltanto non appena l'azoto liquido è completamente evaporato.

è possibile che parti dell’apparecchio rimangano molto fredde per lungo tempo e dovranno pertanto essere maneggiate solo con l’adeguato equipaggiamento di protezione.

chiusi sotto un apposito sfiatatoio. Per eventuali domande rivolgersi a IKA®.

tamente a sostanze pericolose né immerso nell’acqua.

levante nel processo di lavorazione. Ciò vale anche per altre tipologie di apporto energetico, ad esempio mediante irradiazione luminosa.

tanto con gli accessori descritti nel capitolo ”Accessori”.

taggio degli accessori.

one elettrica avviene solo estraendo la spina dalla rete o dall’apparecchio.

facilmente raggiungibile e accessibile.

un'interruzione meccanica, l'apparecchio non si riavvia automaticamente.

sonale qualificato.

e quello di rete devono coincidere.

sori.

Disimballaggio

• Disimballaggio

- Rimuovere con cura l'imballo dall'apparecchio

• Dotazione di fornitura IKA® MF 10

- In caso di danni rilevare immediatamente i fatti (poste, ferrovia o impresa di spedizioni)

La dotazione di fornitura del motore comprende:

un gruppo motore IKA® MF 10, una vaschetta di raccolta, un cavo di allacciamento, una chiave a compasso, una chiave ad esagono cavo, una chiave ﬁ ssa ed un manuale di istruzioni per l’uso.

La dotazione di fornitura della testata di triturazione ad urto comprende:

una superﬁ cie di macinazione ad urto con sportello applicato e tre perni di ﬁ ssaggio avvitati, un canale di dosaggio, un rotore a polverizzatori, una vite a testa svasata, una rondella, un coperchio ed il setaccio da voi ordinato.

Informazioni utili

Il mulino analitico IKA universale a funzionamento continuato che consente di adottare due diversi procedimenti di macinazione che soddisfano ampiamente le esigenze di tutte le operazioni di macinazione necessarie in laboratorio.

Macinazione ad urto:

Idonea alla triturazione di sostanze dure e fragili oppure disidratate o infragilite dal freddo (ad esempio cereali, caffè, carbone ecc.). Il materiale viene triturato per mezzo di polverizzatori rotanti e barre martellanti montate sulla superficie di macinazione, quindi viene frantumato e convogliato in un idoneo recipiente di raccolta dopo aver attraversato gli idonei setacci. Il dosatore consente un dosaggio ottimale, in modo da garantire un funzionamento del mulino sempre ottimale. La camera di macinazione è ermeticamente chiusa a tenuta di polvere ed i recipienti di raccolta sono fissati

MF 10 è un mulino

La dotazione di fornitura della testata di triturazione a taglienti comprende:

una superﬁ cie per triturazione a taglienti con tre coltelli su statore integrati, sportello applicato, valvola a cassetto cilindrico applicata ed imbuto nonché tre perni di ﬁ s saggio avvitati, un rotore a tre coltelli applicati, una vite a testa cilindrica, una rondella ed il setaccio da voi ordinato.

mediante attacchi conici smerigliati; in questo modo si limita al minimo la perdita di materiale triturato.

Macinazione a taglienti:

Idonea alla triturazione di materiali molli e fibrosi (ad esempio fieno, paglia, rifiuti in plastica, carta, legno ecc.). Il materiale viene triturato tra coltelli rotanti e coltelli fissi installati sulla superficie di macinazione. Anche qui, il materiale viene convogliato nel recipiente di raccolta dopo aver attraversato i setacci. L’unità di alimentazione (scivolo) consente di aggiungere anche materiale voluminoso. Grazie alla sollecitazione di taglio, al materiale da triturare viene trasmessa minore energia, evitando così un eventuale surriscaldamento. In questo modo si limita al minimo la perdita di materiale triturato.

Uso secondo destinazione

• Ambito d'utilizzo

- Laboratori - Scuola tecnica

- Farmacie

Non è più garantita la sicurezza per l'utente, qualora si utilizzino accessori non forniti o non raccomandati dal produttore oppure qualora l'apparecchio sia utilizzato non conformemente allo scopo previsto o contrariamente alle indicazioni del produttore, ovvero qualora vengano effettuate delle modiﬁ che all'apparecchio o al circuito stampato da parte di terzi.

L'apparecchio è adatto all'uso in tutti i campi, al di fuori degli ambiti industriali.

• Utilizzo

calcare, argilla essiccata, mica, graﬁ te, pietra pomice, gneiss, magnesite, baritina, arenaria, limonite...). Rendendo il materiale più fragile (ad esempio aggiungendo ghiaccio secco oppure azoto liquido) è possibile ampliare ulteriormente lo spettro di applicazione. I materiali resilienti devono essere raffreddati, ad esempio aggiungendo ghiaccio secco frantumato nella tramoggia di macinazione. Il materiale deve essere triturato in blocchi di max. 10 mm.

Avvertenza: Con materiali abrasivi (ad esempio rocce o vetro) sarà necessario pulire più spesso il canale di dosaggio, poiché nelle guide si deposita polvere che impedisce al canale di dosaggio di ruotare correttamente.

IIl settore di applicazione del mulino universale è estremamente ampio, pertanto non è possibile fornire un elenco completo dei materiali macinabili. Lo spettro di applicazione può essere ulteriormente ampliato conducendo macinazioni di prova con il procedimento di macinazione ed impostando i parametri di macinazione corretti (velocità del rotore, diametro delle maglie del setaccio, preparazione dei campioni, ad esempio raffreddamento).

Macinazione ad urto:

durezza Mohs di ca. 6 (feldspato: 6 Mohs, quarzo: 7 Mohs). In presenza di durezze superiori, il grado di usura degli utensili di triturazione è molto elevato e, quindi, questo tipo di macinazione sarebbe limitatamente economico. Con questo tipo di macinazione si possono triturare tutti i materiali purché siano fragili, secchi e non estremamente grassi. Di seguito viene riportato un elenco di sostanze triturabili a secco: grano, orzo, mais, malto, pectina, caffè tostato, gusci di noce, ossa, segala cornuta, carbone, carbone di legna, coke, torba, cenere, cellulosa, stupefacenti, fertilizzanti sintetici, chamotte, mangimi, spezie, vetro, resina, potassa, noccioli, sali, scorie, rocce e terre (bauxite, gesso,

Macinazione a taglienti:

Il mulino a taglienti tritura materiali voluminosi, elastici, ﬁ brosi, cellulosici e molli. I materiali da triturare come i riﬁ uti devono essere privi di ferro e metalli non ferrosi. La carica non deve essere umida né grassa, in caso contrario aderirebbe alla superﬁ cie di macinazione ed al setaccio. Di seguito viene riportato un elenco di alcune sostanze triturabili: foglie, ﬁ bre, spezie, grano, luppolo, legno, cartone, carta, ﬁ eno, paglia, materiali plastici, tabacco, torba, mangimi, paste alimentari, radici e rami... Rendendo più fragile il materiale da triturare (ad esempio aggiungendo ghiaccio secco oppure azoto liquido) è possibile ampliare ulteriormente il settore di applicazione. Il materiale sfuso viene dosato con valvola a cassetto cilindrico e la dimensione dei granuli non deve superare i 15 mm. I materiali voluminosi (ad esempio borse di plastica) vengono aggiunti per mezzo di un pestello, tuttavia i pezzi non devono essere troppo grandi (ad esempio pezzi di legno di pino: diametro max. 10 mm, lunghezza max. 40 mm; pezzi di pellicola: larghezza max. 30 mm, lunghezza max. 100 mm).

Messa in esercizio

Avvertenza!

Assicuratevi che il motore del mulino poggi stabilmente su un tavolo. Osservate sempre le condizioni ambientali indicate nei dati tecnici. La vaschetta di raccolta (Pos. A 19) deve essere collocata sul piedistallo in modo che le calamite circolari si introducano correttamente nella cavità del piedistallo.

Multino ad urto:

Montaggio della testata di triturazione ad urto:

Prima di montare la testata di triturazione ad urto occorre posizionare l’interruttore di on/off Pos. A 13 sullo zero e staccare la spina dalla presa di corrente. Dapprima occorre svitare alla stessa altezza i tre perni ﬁ lettati Pos. P 5 (vedi ﬁ g. 1) (distanza tra l’esagono del perno e la superﬁ cie piana della testata di triturazione ca. 2 mm, vale a dire due giri). Assicuratevi che il pezzo ﬂ angiato sul gruppo motore e sulla testata sia pulito e privo di polvere. Per il montaggio si consiglia di stroﬁ nare i due pezzi di accoppiamento con un panno leggermente oliato. La linguetta d'aggiustamento deve trovarsi nell'area della cavità (nella parete posteriore della camera di triturazione). A questo punto, spingete la testata sul motore facendo attenzione a non deformare le ﬂ ange. Le estremità dei perni ﬁ lettati devono inserirsi completamente nei fori del coperchio del motore. Per fare ciò, girate leggermente la testata in senso orario. Dopo Messa in esercizio che i perni di sono inseriti, girate la testata sino alla battuta dei perni in modo che sia perfettamente verticale. Ora, chiudete lo sportello della camera di macinazione e bloccatelo con la manopola Pos. P 10 (sono suﬃ cienti da 3 a 5 giri). Facendo ciò, la camera di macinazione sarà perfettamente allineata per consentire un’apertura ed una chiusura dello sportello senza attrito. A questo punto, serrate a fondo i perni ﬁ lettati utilizzando la chiave ﬁ ssa fornita in dotazione. Ricordate che i perni devono essere serrati in direzione della testata.

Attenzione: Serrate i perni uniformemente (vedi ﬁ g. 3.1)!

Adesso potete montare il rotore a martelli Pos. P

13. Il rotore viene spinto sull’albero motore come illustrato in ﬁ g. 3 e ﬁ ssato con la rondella Pos. P 11 e la vite a testa svasata Pos. P 15. Serrare la vite a testa svasata pos. P 15 con la brugola in dotazione, mentre il rotore deve essere tenuto fermo con la chiave a compasso prevista nell'ambito di fornitura. A tale scopo appoggiare la chiave in

modo tale che i suoi perni siano inseriti nei fori frontali del rotore. Ruotare il disco ﬁ nché i perni della chiave possano accedere ai fori nel rotore.

Avvertenza: dopo aver serrato la vite cilindrica con la brugola, ruotare di 360° il rotore a martello. Facendo ciò occorre assicurarsi che il rotore non strisci. All’occorrenza si dovrà ripetere il montaggio.

A questo punto si può installare il setaccio Pos. Z1 idoneo al procedimento di macinazione. Per fare ciò, introducete il setaccio dal davanti nella camera di macinazione. Il setaccio e la superﬁ cie su cui poggia il setaccio all’interno della camera di macinazione devono essere privi di sporco e polvere. Ora potete chiudere lo sportello della camera di macinazione e bloccarla con la manopola Pos. P 10. Il perno ﬁ lettato della manopola si inserisce nella madrevite del coperchio del motore premendolo e girandolo. I primi giri non oppongono resistenza; quando si nota resistenza signiﬁ ca che lo sportello è chiuso ma l’interruttore di sicurezza non è ancora sbloccato. Pertanto occorre continuare a girare ﬁ nché non si avverte un chiaro arresto (ca. altri due giri). Soltanto allora l’interruttore di sicurezza sarà sbloccato ed il mulino sarà pronto al funzionamento.

Procedimento di macinazione con il mulino ad urto:

Prima della macinazione occorre inserire il setaccio idoneo e chiudere lo sportello. Dopodiché si dovrà ﬁ ssare un recipiente di raccolta adatto al cono di uscita (smeriglio standard NS 29). Recipienti idonei sono, ad esempio, matracci di Erlenmeyer Pos. Z 3, matracci a fondo bombato, provette in vetro o in plastica. I recipienti dovranno quindi essere ﬁ ssati con un fermaglio Pos. Z 2. (vedi ﬁ g. 1). I

n presenza di sostanze termosensibili oppure materiali ad elevato aumento volumetrico durante la triturazione, si consiglia di impiegare un matraccio a due colli con un ﬁ ltro sulla seconda apertura (ad esempio ovatta). La corrente d’aria raffredda il materiale impedendo un’eventuale sovrappressione. Per la lavorazione di materiali molto critici (dopo la triturazione, polvere ﬁ nissima), il materiale triturato può essere aspirato con un tradizionale aspirapolvere adattandone il tubo di aspirazione al cono di uscita. La polvere viene raccolta nel sacchetto dell’aspirapolvere, dal quale potrà essere tolta per ulteriori fasi del processo.

Il materiale da triturare, preparato con la corretta dimensione dei granuli, viene versato nell’imbuto che viene quindi chiuso con il coperchio Pos. P

17. La manopola di regolazione della velocità Pos. A 12 viene girata verso sinistra sino alla battuta (3000 rpm). Regolando l’interruttore basculante Pos. A 13 sulla posizione 1 si accende il mulino. Dapprima si accende il led verde “Power” e brevemente anche il led “Overload” prima che il motore si avvii con l’avviamento lento. Girando la manopola di regolazione della velocità è possibile impostare la velocità desiderata. Per la triturazione ad urto si consiglia di scegliere una velocità superiore a 4500 rpm. A questo punto, girando il canale di dosaggio Pos. P 6 in senso orario, è possibile immettere il materiale da triturare. L’ingresso del materiale nella camera di macinazione è udibile e, in caso di dosaggio eccessivo, la velocità del rotore si riduce. Questa riduzione di velocità è chiaramente udibile dal rumore di macinazione più sommesso, inoltre, durante il funzionamento in sovraccarico, si accende il led arancio “Overload”. In questo caso si dovrà aggiungere nuovamente materiale soltanto dopo che la velocità si è riportata al valore impostato, ovvero dopo che si è spento il led arancio “Overload”. In caso contrario, il mulino si sovraccarica e dopo breve tempo si spegne in seguito al surriscaldamento del motore. Lo stato di surriscaldamento viene indicato dall’accendersi del led rosso “Error”. Inoltre si inserisce un allarme acustico che intima a spegnere il mulino con l’interruttore basculante Pos. A 13. Dopodiché il mulino dovrà raffreddarsi per un po’ di tempo prima di poterlo riaccendere (vedi il capitolo “Eliminazione dei guasti”). Inoltre, ad una velocità così bassa dovuta al sovraccarico, il materiale non viene più triturato, perché l’energia d’urto non è più suﬃ ciente a rompere il materiale. La permanenza del materiale nella camera di macinazione provoca un elevato surriscaldamento sia della camera che del materiale. In casi estremi, il materiale può bruciare ed attaccarsi ai componenti della camera di macinazione, cosa che rende la pulizia molto faticosa. Quando l’imbuto è vuoto, il mulino resta in funzione ﬁ nché tutto il materiale non è conﬂ uito dalla camera di macinazione nel recipiente di raccolta. In questo caso non si udirà più alcun rumore di macinazione. Per la pulizia della camera di macinazione si è rivelato utile impostare la velocità massima dopo la triturazione e poi girare nuovamente la manopola verso sinistra ﬁ no alla battuta, quindi spegnere il mulino con l’interruttore.

Dopo aver aperto lo sportello della camera di macinazione occorre rimuovere il setaccio e togliere i residui di materiale eventualmente rimasti nell’imbuto di scarico versandoli nel recipiente di raccolta.

Attenzione: Dopo lunghi cicli di macinazione, la camera di macinazione ed i setacci potrebbero aver raggiunto una temperatura molto elevata. In questo caso occorre indossare l’idoneo equipaggiamento di protezione personale.

In alcuni casi potrebbe essere vantaggioso triturare il materiale in più fasi, cioè installando dapprima un setaccio a maglia larga per la triturazione preliminare e poi setacci più ﬁ ni per le fasi successive. (vedi ﬁ g. 4).

I vantaggi sono i seguenti:

• Meno guasti, provocati ad esempio

dall’occlusione dei setacci o dal sovraccarico del motore.

•

Minore riscaldamento del materiale da triturare,

poiché si riduce notevolmente il tempo di sosta del materiale nella camera di macinazione.

• Ristretto spettro granulometrico del materiale

ﬁ nale.

• Tempi complessivi di triturazione generalmente

più ridotti e con un risultato migliore, perché nonostante il maggior numero di fasi, la triturazione avviene più rapidamente e con maggiore eﬃ cacia.

Smontaggio della testata di triturazione ad urto:

Prima di smontare la testata occorre lasciare raffreddare il mulino, perché altrimenti non sarà possibile staccare la camera di macinazione ed il rotore a polverizzatori. Prima dello smontaggio occorre staccare la spina dalla presa di corrente. Dopo l'apertura della porta, allentare la vite a testa svasata pos. P 15 con la brugola in dotazione, mentre il rotore deve essere tenuto fermo con la chiave a compasso prevista nell'ambito di fornitura. A tale scopo appoggiare la chiave in modo tale che i suoi perni siano inseriti nei fori frontali del rotore. Ruotare il disco ﬁ nché i perni della chiave possano accedere ai fori nel rotore. Qualora l’esagono cavo della vite fosse sporco, pulitelo con una spazzola. Una volta estratti la vite a testa svasata e il disco pos. P 11, prelevare il rotore a martello pos. P 13. d'aggiustamento deve trovarsi nell'area della cavità (nella parete posteriore della camera di triturazione). A questo punto, allentate i tre perni ﬁ lettati Pos. P 5 con la chiave ﬁ ssa e girate la camera di macinazione in senso orario per sﬁ larla.

La linguetta

Avvertenza!

Mulino a taglienti:

Montaggio della testata di triturazione a taglienti:

Attenzione: I coltelli del rotore e nella camera di macinazione sono estremamente aﬃ lati. Entrambe le parti devono essere manipolate unicamente indossando guanti protettivi. Osservate le avvertenze di sicurezza. Prima di montare la testata di triturazione a taglienti occorre posizionare l’interruttore basculante Pos. A 13 sullo zero e staccare la spina dalla presa di corrente. Dapprima occorre svitare alla stessa altezza i tre perni ﬁ lettati Pos. S 12 (vedi ﬁ g. 2) (distanza tra l’esagono del perno e la superﬁ cie piana della testata di triturazione ca. 2 mm, vale a dire due giri). Assicuratevi che il pezzo ﬂ angiato del gruppo motore e della testata sia pulito e privo di polvere. Per il montaggio si consiglia di stroﬁ nare i due pezzi di accoppiamento con un panno leggermente oliato. A questo punto, collocate la testata sul motore facendo attenzione a non deformarne le ﬂ ange. Le estremità dei perni ﬁ lettati devono inserirsi completamente nei fori del coperchio del motore. Per fare ciò, girate leggermente la testata in senso orario. Dopo aver inserito i perni, girate la testata sino alla battuta dei perni in modo che sia perfettamente verticale. Ora, chiudete lo sportello della camera di macinazione e bloccatelo con la manopola Pos. S 9 (sono suﬃ cienti da 3 a 5 giri). Facendo ciò, la camera di macinazione sarà perfettamente allineata per consentire un’apertura ed una chiusura dello sportello senza attrito. A questo punto, serrate a fondo i perni ﬁ lettati utilizzando la chiave ﬁ ssa fornita in dotazione. Ricordate che i perni devono essere serrati in direzione della testata (vedi ﬁ g. 3.2).

Attenzione: Serrate i perni uniformemente!

Adesso potete montare il rotore a taglienti Pos. S

20. Inserite dapprima le linguetta Pos. A 7 nella scanalatura dell’albero motore Pos. G6, assicurandovi anche qui che la scanalatura sia priva di sporco e polvere. Il rotore viene spinto sull’albero motore come illustrato in ﬁ g. 2 e ﬁ ssato con la rondella Pos. S 22 e la vite a testa cilindrica Pos. S

21. Serrare la vite a testa svasata pos. P 15 con la brugola in dotazione, mentre il rotore deve essere tenuto fermo con la chiave a compasso prevista nell'ambito di fornitura. A tale scopo appoggiare la chiave in modo tale che i suoi perni siano inseriti nei fori frontali del rotore. Ruotare il disco ﬁ nché i perni della chiave possano accedere ai fori nel rotore.

Avvertenza: dopo aver serrato la vite cilindrica con la brugola, ruotare di 360° il rotore. Facendo ciò occorre assicurarsi che il rotore non strisci. All’occorrenza si dovrà ripetere il montaggio. A questo punto si può installare il setaccio Pos. Z 1 idoneo al procedimento di macinazione. Per fare ciò, introducete il setaccio dal davanti nella camera di macinazione. Il setaccio e la superﬁ cie su cui poggia il setaccio all’interno della camera di macinazione devono essere privi di sporco e polvere. Ora potete chiudere lo sportello della camera di macinazione e bloccarla con la manopola Pos. S 9. Il perno ﬁ lettato della manopola si inserisce nella madrevite del coperchio del motore premendolo e girandolo. I primi giri non oppongono resistenza; quando si nota resistenza signiﬁ ca che lo sportello è chiuso ma l’interruttore di sicurezza non è ancora sbloccato. Pertanto occorre continuare a girare ﬁ nché non si avverte un chiaro arresto (ca. altri due giri). Soltanto allora l’interruttore di sicurezza sarà sbloccato ed il mulino sarà pronto al funzionamento.

Procedimento di macinazione con il mulino a taglienti:

Prima della macinazione occorre inserire l’idoneo setaccio e chiudere lo sportello. Dopodiché si dovrà ﬁ ssare un recipiente di raccolta adatto al cono di uscita Pos. S 1 (smeriglio standard NS

29). Recipienti idonei sono, ad esempio, matracci di Erlenmeyer Pos. Z 3, matracci a fondo bombato, provette in vetro o in plastica. I recipienti dovranno quindi essere ﬁ ssati con un fermaglio Pos. Z 2 (vedi ﬁ g. 2). In presenza di sostanze termosensibili oppure materiali ad elevato aumento volumetrico durante la triturazione, si consiglia di impiegare un matraccio a due colli con un ﬁ ltro sulla seconda apertura (ad esempio ovatta). La corrente d’aria raffredda il materiale impedendo un’eventuale sovrappressione. Per la lavorazione di materiali molto critici (dopo la triturazione, polvere ﬁ nissima), il materiale triturato può essere aspirato con un tradizionale aspirapolvere adattandone il tubo di aspirazione al cono di uscita. La polvere viene raccolta nel sacchetto dell’aspirapolvere, dal quale potrà essere tolta per ulteriori fasi del processo. La manopola di regolazione della velocità Pos. A 12 viene girata verso sinistra sino alla battuta (3000 rpm). Regolando l’interruttore a levetta Pos. A 13 sulla posizione 1 si accende il mulino. Dapprima si accende il led verde “Power” e brevemente anche il led “Overload” prima che il motore si avvii con l’avviamento lento.

Attenzione!

Avvertenza!

Girando la manopola di regolazione della velocità è possibile impostare la velocità desiderata. Per la triturazione a taglienti si consiglia di scegliere una velocità massima di 5000 rpm; velocità superiori si possono scegliere soltanto in casi eccez ionali (ad esempio quando è necessaria una grande potenza per pezzi di legno secchi). La velocità ottimale deve essere stabilita effettuando varie prove a seconda del materiale da triturare. Occorre comunque osservare che tanto più elevata è la velocità, t anto maggiore è anche la potenza di macinazione. Tuttavia, si aumenta anche l’immissione di energia nel materiale e, quindi, il carico termico del campione. Prima di versare il materiale nell’imbuto Pos. S 5 occorre estrarre il pestello Pos. S 6 dallo scivolo di alimentazione assicurandosi che la valvola a cassetto cilindrico Pos. S 8 sia chiusa. Dopodiché si potrà versare il materiale sfuso nell’imbuto. Il dosaggio avviene sollevando la valvola a cassetto cilindrico. Il materiale voluminoso deve essere immesso nello scivolo di alimentazione con la valvola a cassetto cilindrico chiusa e, per proteggersi contro eventuali blocchi di materiale in uscita, occorre collocare il pestello sullo scivolo prima di aprire la valvola. A mulino in funzione, il pestello può essere sﬁ lato unicamente se la valvola a cassetto cilindrico è chiusa.

Attenzione: Indossare l’idoneo equipaggiamento di protezione personale (occhiali protettivi ecc.)!

L’ingresso del materiale nella camera di macinazione è udibile e, in caso di dosaggio eccessivo, la velocità del rotore si riduce. Questa riduzione di velocità è chiaramente udibile dal rumore di macinazione più sommesso, inoltre, durante il funzionamento in sovraccarico, si accende il led arancio “Overload”. In questo caso si dovrà aggiungere nuovamente materiale soltanto dopo che la velocità si è riportata al valore impostato, ovvero dopo che si è spento il led arancio “Overload”. In caso contrario, il mulino si sovraccarica e dopo breve tempo si spegne in seguito al surriscaldamento del motore. Lo stato di surriscaldamento viene indicato dall’accendersi del led rosso “Error”. Inoltre si inserisce un allarme acustico che intima a spegnere il mulino con l’interruttore basculante Pos. A 13. Dopodiché il mulino dovrà raffreddarsi per un po’ di tempo prima di poterlo riaccendere (vedi il capitolo “Eliminazione dei guasti”). Per la pulizia della camera di macinazione e dello scivolo si è rivelato vantaggioso introdurre il pestello nello scivolo sino alla battuta ed attivare

brevemente il mulino alla velocità massima. Dopodiché si dovrà girare nuovamente la manopola verso sinistra ﬁ no alla battuta, quindi spegnere il mulino con l’interruttore. Il materiale voluminoso e ﬁ broso, ad esempio paglia, ﬁ eno ecc., deve essere alimentato nell’imbuto in pezzi non troppo lunghi e non troppo grandi ed essere convogliato nella camera di macinazione con il pestello. Occorre osservare che il pestello è codiﬁ cato e, quindi, si inserisce nello scivolo soltanto in una posizione (bordi appiattiti sul pestello e nello scivolo devono coincidere). La “V” sul pestello deve essere visibile dal davanti. In alcuni casi si è dimostrato utile capovolgere il pestello e spingere materiale voluminoso dall’imbuto nello scivolo utilizzando l’estremità cilindrica del pestello. Inﬁ ne, il materiale dovrà essere premuto dallo scivolo nella camera di macinazione con la normale estremità del pestello. Tanto meglio è preparato un campione (pretriturato con l’ottimale range granulometrico), tanto più semplice sarà il suo dosaggio e più veloce sarà il procedimento di triturazione. Inoltre, si possono escludere quasi completamente guasti come, ad esempio, il bloccaggio del rotore. Dopo aver aperto lo sportello della camera di macinazione occorre rimuovere il setaccio e togliere i residui di materiale eventualmente rimasti nella tramoggia di scarico versandoli nel recipiente di raccolta.

Avvertenza: Dopo lunghi cicli di macinazione, la superﬁ cie di macinazione ed i setacci potrebbero aver raggiunto una temperatura molto elevata. In questo caso occorre attendere ﬁ nché i componenti non si saranno raffreddati.

In alcuni casi potrebbe essere vantaggioso triturare il materiale in piùfasi, cioè installando dapprima un setaccio a maglia larga per la triturazione preliminare e poi setacci più ﬁ ni per le fasi successive (vedi ﬁ g.4).

I vantaggi sono i seguenti:

• Meno guasti, provocati ad esempio

dall’occlusione dei setacci o dal sovraccarico del motore.

• Minore riscaldamento del materiale da tritura-

re, poiché si riduce notevolmente il tempo di sosta del materiale nella camera di macinazione.

• Ristretto spettro granulometrico del materiale

ﬁ nale.

• Tempi complessivi di triturazione generalmente

più ridotti e con un risultato migliore, perché nonostante il maggior numero di fasi, la triturazione avviene più rapidamente e con maggiore eﬃ cacia.

Attenzione!

Smontaggio della testata di triturazione a taglienti:

Attenzione: I coltelli sul rotore e nella camera di triturazione sono estremamente aﬃ lati. Osservare le avvertenze di sicurezza. Prima di smontare la testata occorre lasciare raffreddare il mulino, perché altrimenti non sarà possibile staccare la camera di macinazione ed il rotore a taglienti. Prima dello smontaggio occorre staccare la spina dalla presa di corrente. Dopo aver aperto lo sportello, allentate la vite a testa cilindrica Pos. S 21 con la chiave

Eliminazione dei guasti

ad esagono cavo. Dopo l'apertura della porta, allentare la vite a testa svasata pos. P 15 con la brugola in dotazione, mentre il rotore deve essere tenuto fermo con la chiave a compasso prevista nell'ambito di fornitura. Qualora l’esagono cavo della vite fosse sporco, pulitelo con una spazzola. Una volta estratti la vite cilindrica e il disco pos. P 22, prelevare il rotore portacoltelli pos. P 4. d'aggiustamento deve trovarsi nell'area della cavità (nella parete posteriore della camera di triturazione). A questo punto, allentate i tre perni ﬁ lettati Pos. 12 con la chiave ﬁ ssa e girate la camera di macinazione in senso orario per sﬁ larla.

La linguetta

Il mulino non si accende:

Possibili cause:

La spina non è correttamente inserita

nell’apparecchio o nella presa di corrente (il led “Power” non si accende commutando l’interruttore basculante Pos. A 13 sulla posizione 1).

- Lo sportello della camera di macinazione non è correttamente chiuso (il led “Power” ed il led “Error” si accendono e si inserisce un allarme acustico commutando l’interruttore basculante Pos. A 13 sulla posizione 1.

Rimedio:

Come prima cosa, posizionate l’interruttore basculante Pos. A 13 su 0. Se necessario, controllate l’alimentazione di tensione e la spina. Se si accende il led “Error” e si inserisce l’allarme acustico, chiudete la camera di macinazione e girate la manopola Pos. P 10/ S 9 sino alla battuta. Soltanto allora portate l’interruttore basculante nuovamente sulla posizione 1.

Il motore ronza dopo aver attivato l’interruttore basculante Pos. A 13, ma il rotore non si inserisce

Possibili cause:

- Prima della macinazione erano presenti blocchi di materiale nella camera di macinazione che bloccavano il rotore.

Rimedio:

Spegnete il mulino con l’interruttore basculante Pos. A13 e staccate la spina dalla presa di corren-

te. Aprite lo sportello e rimuovete i blocchi di materiale dalla camera di macinazione. Dopo aver chiuso lo sportello e aver ricollegato il mulino alla corrente potete accendere di nuovo il mulino attivando l’interruttore basculante Pos. A 13.

Il motore si spegne durante la macinazione:

Possibili cause:

- Sovraccarico del motore a causa di un dosaggio eccessivo di materiale, cosa che ha provocato un surriscaldamento del motore. Di conseguenza si inserisce il salvamotore termico che disinserisce il mulino. Il surriscaldamento del motore viene segnalato dall’accendersi del led rosso “Error” e da un allarme acustico.

- Bloccaggio del rotore a causa di blocchi di materiale troppo grandi o troppo plastici.

- Bloccaggio del rotore in seguito all’impostazione di una velocità non idonea (per lo meno, velocità troppo bassa per l’applicazione in questione).

Rimedio:

Spegnete il mulino con l’interruttore basculante Pos. A 13 e staccate la spina dalla presa di corrente. Aprite lo sportello della camera di macinazione e rimuovete i blocchi di materiale eventualmente incastrati oppure di materiale non ancora triturato. Se il guasto si è presentato a causa di un sovraccarico, lasciate raffreddare il mulino per un po’ di tempo prima di accenderlo nuovamente.

Manutenzione e pulizia

Attenzione!

Dopo il procedimento di macinazione occorre pulire i componenti interni della camera di macinazione (tramoggia, dosatore, rotore, superﬁ cie di macinazione, setaccio e bocchetta di uscita) con una spazzola (non utilizzate spazzole in ferro) oppure con un panno o un pennellino morbido. Per una pulizia tra le varie prove di macinazione con lo stesso materiale non è necessario smontare la superﬁ cie di macinazione per pulirla. Se si intende procedere ad una nuova macinazione con materiale diverso per la quale è necessaria l’assenza di residui della macinazione precedente, occorre effettuare una pulizia accurata che richiede lo smontaggio della camera di macinazione e dei rotori. Per le istruzioni di smontaggio e montaggio, vedi il capitolo “Messa in esercizio”. I componenti della camera di macinazione possono essere lavati con acqua e, all’occorrenza, anche con un tradizionale detersivo per i piatti. Vi preghiamo di osservare che i componenti dovranno essere perfettamente asciutti prima di essere rimontati.

Attenzione: Per la pulizia della superﬁ cie di triturazione a taglienti e del rotore a taglienti occorre osservare quanto indicato al capitolo “Avvertenze di sicurezza”, poiché i coltelli sono estremamente aﬃ lati e potrebbero provocare gravi lesioni se non correttamente manipolati.

I setacci occlusi possono essere puliti facilmente con spazzole o aria compressa. Se nei fori del setaccio si sono talmente incastrati residui di materiale da non poterli rimuovere con questi due metodi, occorrerà liberare i fori occlusi con aghi idonei oppure pulire il setaccio con un lavaggio ad ultrasuoni. Se, con il tempo, soprattutto in caso di continua macinazione di sostanze molto dure, i polverizzatori oppure i coltelli e la superﬁ cie di macinazione si sono usurati in misura tale da impedire un funzionamento veloce e l’ottenimento della qualità necessaria, occorre sostituire le parti usurate.

I coltelli non si possono aﬃ lare, poiché altrimenti il gioco tra i taglienti diventa eccessivo. Per

motivi di sicurezza, la lama deve essere ﬁ ssata

esclusivamente con viti originali IKA® nuove.

L’apparecchio non richiede manutenzione. E’ soggetto unicamente al naturale invecchiamento dei componenti e al relativo tasso di guasti statistico.

Ordinazione di parti di ricambio Per l’ordinazione di parti di ricambio siete pregati di indicare:

- il numero di serie indicato sulla targhetta di identiﬁ cazione

- il tipo di apparecchio

- la denominazione della parte di ricambio vedi elenco e schema dei pezzi di ricambio all’indirizzo www.

ika.com.

Riparazioni I componenti inviati per l’effettuazione di riparazioni dovranno essere puliti ed esenti da sostanze nocive. In caso di richiesta di assistenza, inviare l’apparecchio nell’imballo originale. Gli imballi da magazzino non sono suﬃ cienti per la restituzione dell’apparecchio. Utilizzare anche un imballo idoneo per il trasporto.

Utilizzare esclusivamente detergenti consigliati da IKA®. Utilizzare per la pulizia di:

Coloranti Isopropanolo Materiali Acqua contenente da costruzione tensioattivi, isopropanolo Cosmetici Acqua contenente tensioattivi, isopropanolo Sostanze alimentari Acqua contenente tensioattivi Combustibili Acqua contenente tensioattivi

- Indossare guanti protettivi per pulire l’apparecchio.

- Non immergere gli apparecchi elettrici nel detergente.

- Durante le operazioni di pulizia evitare che dell'umidità penetri nell'apparecchio.

- Se si utilizzano metodi di pulizia e decontaminazione diversi da quelli consigliati, rivolgersi a IKA®.

Set di setacci con misura maglie: Ø 0,25 mm

Ø 0,50 mm Ø 1,00 mm Ø 2,00 mm Ø 3,00 mm

Accessori

MF 10.1 Testata di triturazione a taglienti MF 10.2 Testata di triturazione ad urto

Speciﬁ che tecniche

Tensione nominale VAC 230±10% o VAC 115±10% Frequenza nominale Hz 50/60 Assorbimento W 1000 Velocità del rotore rpm 3000 - 6500 Velocità perferica macinazione ad urto m/s 35 Velocità di taglio macinazione a taglienti m/s 24 Durata di inserimento max. min 120/30 Esercizio di interruzione (AB) Temperatura ambiente max. °C + 5 bis + 40 Umidità max. % 80 Tipo di protezione ai sensi della IP 22 normativa DIN EN 60529 Protenzione in regime di sovraccarico La corrente è limitata Fusibili (su piastra di rete) 230 V A 6,3 Id.-Nr. 14 080 00 115 V A 12 Id.-Nr. 26 493 00

Sicurezza Termostato sul motore, finecorsa sportello Classe di protenzione I Categoria di sovratensione II Grado di imbrattamento 2 Rumorosità di funzionamento dbA max. 85 Impiego dell’apparecchio s.l.m. m max. 2000 Dimensioni (l x p x a) mm 310x570x370 Peso kg 10

Con riserva di modifiche tecniche!

Garanzia

In linea con le condizioni IKA®, il periodo di garanzia corrisponde a 24 mesi. Per interventi coperti da garanzia rivolgetevi al vostro rivenditore di ﬁ ducia. In alternativa è possibile inviare lo strumento direttamente alla nostra fabbrica allegando la fattura di acquisto e speciﬁ cando la ragione del reclamo. Le spese di spedizione saranno a vostro carico.

La garanzia non è estesa alle parti soggette a usura né ai vizi dovuti a movimentazione non esperta e scarsa pulizia e manutenzione, effettuate in contrasto con le presenti istruzioni per l’uso.

Originalspråk: tyska

Innehåll

Sida

CE-Konformitetsförklarung 71 Symbolförklaring 71 Säkerhetsanvisningar 72 Uppackning 73 Värt att veta 73 Användningsområde 74 Idrifttagning 75 Felåtgärder 79 Underhåll och rengöring 80 Tillbehör 80 Tekniska Data 81 Garanti 81

CE-Konformitetsförklarung

Vi förklarar oss ensamt ansvariga för att denna produkt motsvarar bestämmelserna i riktlinjerna 2006/95/EEG och 2004/108/EEG och att den överensstämmer med följande normer eller normativa dokument: DIN EN IEC 61 010-1; DIN EN ISO 12 100-1, -2; EN 60 204-1 och DIN EN IEC 61326-1.

Symbolförklaring

Allmän varningsanvisning

Med denna symbol markeras viktig information för apparatens tekniska funktion. Om informationen inte beaktas kan apparaten skadas.

Anmärkning!

Med denna symbol markeras information som är av största vikt för din säkerhet och hälsa. Om informationen inte beaktas kan det medföra hälsorisker och risk för kroppsskador.

Observera!

Säkerhetsanvisningar

Skydda dig själv

• Läs hela bruksanvisningen innan du bör-

jar använda apparaten och observera säkerhetsbestämmelserna.

• Bruksanvisningen skall förvaras så att den är till-

gänglig för alla.

• Se till att endast utbildad personal arbetar med

apparaten.

• Observera gällande säkerhetsbestämmelser och

direktiv samt föreskrifterna för arbetsskydd och olycksförebyggande.

• Personlig skyddsutrustning skall bäras motsva-

rande riskklassen för det medium som skall bearbetas. Det finns annars risk för:

- att fragment kan kastas ut.

•

Apparaten skall stå fritt på ett jämnt, stabilt, rent,

halksäkert, torrt och icke brännbart underlag.

• Kvarnen får endast användas under uppsikt av

en operatör.

• Kontrollera före varje användning att apparat

och tillbehör inte är skadade. Använd aldrig skadade delar.

• Innan luckan öppnas skall kvarnen slås från

med vippbrytaren (pos. A 13).

• I slutna uppsamlingsbehållare kan det uppstå

ett övertryck, särskilt om torris eller flytande kväve används. Det malda godset tränger då ut ur tratten.

• Rester som blir kvar i tratten får inte tas bort

för hand eller med felaktiga verktyg, t.ex. skruvmejslar, under driften. De får endast tas bort med avsedda rengöringsverktyg när apparaten är avstängd.

•

För inte in fingrarna eller andra föremål i utlopps-

käglan (pos. P 1/ S 1) vid rengöringen. Rengöringsarbeten får endast utföras när apparaten är avstängd och nätkontakten är utdragen.

• Inga explosionsfarliga ämnen får krossas.

• Observera:

kammaren och krossverktygen vara mycket varma. Låt kvarnen svalna före rengöringen eller en eventuell ombyggnad.

• Observera: Hantera de vassa knivarna på rotorn (pos. S 20) och de vassa knivarna på malbanan mycket försiktigt vid montering och demontering samt vid rengöring av skärmalhuvudet. Använd personlig skyddsutrustning.

Efter längre malningar kan mal-

• Gällande säkerhetsbestämmelser och riktlinjer

skall följas.

• Vid försprödning av malgodset med kylmedel

(flytande kväve eller torris) skall lämplig skyddsutrustning bäras (se laboratorieriktlinjerna och föreskrifterna för olycksförebyggande vid laboratorieanvändning).

• Se till att det inte byggs upp övertryck i malkam-

maren (särskilt vid användning av kylmedel).

• Observa: Vid användning av flytande kväve får malprocessen inte påbörjas förrän det flytande kvävet fullständigt avdunstat.

• Observa: Efter kylning med flytande kväve kan apparatens delar vara mycket kalla även efter lång tid. Vid hantering måste skyddsutrustning bäras.

• Sjukdomsframkallande ämnen får endast be-

arbetas i slutna kärl under ett lämpligt utsug. Vänd er till IKA® om ni har frågor.

• Apparaten får inte användas i explosionsfarlig

atmosfär och hel ler inte med farliga ämnen eller under vatten.

• Bearbeta endast medier som tål den energitill-

försel som bearbetningen innebär. Detta gäller också energitillförsel i annan form, t.ex. ljusinstrålning.

• Säkra arbetsförhållanden kan endast garanteras

med de tillbehör som beskrivs i kapitlet ”Tillbehör”.

• Nätkabeln skall vara utdragen när tillbehören

monteras.

• Apparaten kopplas inte bort från elnätet förrän

nätkabeln lossas.

• Vägguttaget för nätkabeln måste vara lätt till-

gängligt.

• Efter ett strömavbrott eller ett mekaniskt av-

brott startar apparaten inte om automatiskt.

Skydda instrumentet

• Apparaten får endast öppnas av kompetent

fackpersonal.

• Typskyltens spänningsangivelse måste stämma

överens med nätspänningen.

• Se till att apparaten eller tillbehören inte utsätts

för stötar eller slag.

• Uppackning

- Packa upp apparaten försiktigt

• Leveransomfattning IKA® MF 10

Uppackning

- Vid skador skall samtliga fakta omedelbart noteras (post, järnväg eller spedition)

I drivmotorns leveransomfattning ingår:

Drivenhet IKA® MF 10, uppsamlingsbehållare, nätkabel, en haknyckel, insexnyckel, gaffelnyckel och driftanvisning.

I leveransomfattningen till slagmalhuvudet ingår:

En slagmalbana med monterad lucka och tre fastskruvade fästbultar, en doseringssluss, hammarrotor, sänkskruv, bricka, lock samt sikten du har beställt.

Värt att veta

Analyskvarnen IKA arbetande universalkvarn. Två olika malmetoder kan användas, som täcker huvuddelen av alla malarbeten som förekommer i laboratorier.

Slagmalning:

Används för hårda, spröda malgods, t.ex. torra malgods eller malgods som gjorts spröda genom nedkylning (t.ex. spannmål, kaffe, kol). Här krossas malgodset med roterande slagblad och slaglister som monterats på malbanan. Malgodset bryts och förs genom en sikt ner i en uppsamlingsbehållare. Godsdoseringen ger en optimaldosering så att kvarnen kan arbeta i en optimal arbetspunkt. tätt försluten, uppsamlingsbehållarna är monter-

MF 10 är en kontinuerligt

Malkammaren är damm-

I leveransomfattningen till skärmalhuvudet ingår:

En skärmalbana med tre inbyggda statorknivar, en monterad lucka, en monterad rundslid och en tratt, samt tre fastskruvade fästbultar, en stötstång, en knivrotor med tre monterade rotorknivar, en cylinderskruv, en bricka samt sikten du har beställt.

ade med normslipade anslutningar. På så sätt minimeras förlusten av malgods.

Skärmalning:

Används för mjuka, fibriga malgods (t.ex. hö, halm, plastavfall, papper, trä). Här skärs malgodset mellan roterande knivar och fasta knivar som monterats på malbanan. Även här förs malgodset ut genom en sikt till en uppsamlingsbehållare. Godsenheten (snurra) gör det möjligt att ta upp löst, skrymmande gods. Genom skärningsbelastningen tillförs malgodset mindre energi, vilket ger lägre uppvärmning. På så sätt minimeras förlusten av malgods.

Användningsområde

• Användningsområde

- Laboratorier - Testsenter

- Apotek

Skyddet för användaren kan inte garanteras om apparaten körs med tillbehör som inte levererats eller rekommenderats av tillverkaren eller om apparaten används på ej avsett sätt i strid med tillverkarens anvisningar eller om ändringar på apparaten eller kretskortet gjorts av obehöriga.

Apparaten är lämpad för användning i alla lokaler utom industrilokaler.

• Användning

(bauxit, gips, kalksten, torr lera, glimmer, graﬁ t, pimpsten, gnejs, magnesit, tungspat, sandsten, limonit). Genom att göra malgodset sprött (t.ex. med torris eller ﬂ ytande kväve) kan användningsområdet utökas ytterligare. Segt malgods skall kylas genom att t.ex. tillsätta krossad torris i maltratten. Malgodset skall förkrossas till bitar på max. 10 mm.

Anmärkning: Om abrasiva material (t.ex. sten eller glas) används, skall doseringsslussen rengöras ofta, eftersom malningsdammet fastnar i styrningarna och det då inte längre går att vrida doseringsslussen.

Universalkvarnens användningsområde är stort och listan nedan över material som kan malas är inte fullständig. Genom malförsök med olika malmetoder och inställning av lämplig malparameter (rotorvarvtal, siktlocksdiameter, provförberedelse, t.ex. kylning) kan användningsområdet utökas ytterligare.

Slagmalning:

Hammarkvarnen krossar mjuka, medelhårda och spröda material med en mohshårdhet på ungefär max. 6 (fältspat: 6 mohs, kvarts 7 mohs). Vid högre hårdheter är slitaget på krossverktygen mycket stort, vilket gör malningen oekonomisk. Allt som kan brytas, är torrt och inte innehåller för hög fetthalt kan malas. Dessa substanser kan torrmalas: spannmål, korn, majs, malt, pektin, rostat kaffe, nötskal, ben, mjöldryga, träkol, koks, torv, aska, cellulosa, läkemedel, konstgödsel, chamotte, fodermedel, kryddor, glas, harts, kali, kärnor, salter, slagg, sten och jord

Skärmalning:

Skärkvarnen krossar skrymmande, elastiska, ﬁ briga, cellulosahaltiga och mjuka material. Blandgods som avfall får inte innehålla järn eller ickejärnmetaller. Arbetsgodset får inte vara fuktigt eller fett, det kan då fastna på malbanan och i sikten. Dessa material kan krossas: Löv, ﬁ brer, kryddor, spannmål, humle, trä, kartong, papper, hö, halm, plast, tobak, torv, fodermedel, degvaror,

rötter och grenar....

Genom att göra malgodset sprött (t.ex. med torris eller ﬂ ytande kväve) kan användningsområdet utökas ytterligare. Löst gods matas med rundsliden, kornstorleken bör inte vara större än 15 mm. Skrymmande gods (t.ex. plastpåsar) skall matas med en stötstång, bitarna får emellertid inte vara för stora (t.ex. granträbitar: diameter max. 10 mm, längd max. 40 mm; foliebitar: bredd max. 30 mm, längd max. 100 mm).

Idrifttagning

Anmärkning!

Se till att kvarnmotorn står stabilt på ett bord. Observera omgivningsvillkoren i kapitlet ”Tekniska data”. Placera uppsamlingsbehållaren (pos. A 19) på foten så att de runda magneterna passar i fördjupningen på foten.

Slagkvarn:

Montera slagkvarnshuvudet:

Strömbrytaren (pos. A 13) skall stå i läge ”0” och nätkontakten skall vara utdragen innan slagkvarnen monteras. Skruva först ut pinnbultarna (pos. P5) (se ﬁ g. 1) så att de är lika långa (avståndet mellan bultens sexkant och den plana ytan på malhuvudet skall vara ca 2 mm, vilket motsvarar två varv). Se till att ﬂ änsen på drivningen och huvudet är ren och dammfri. Gnid in de båda passdelarna med en lätt smord duk före monteringen. Passkilen måste sitta i öppningen (i malkammarens bakvägg). För sedan på huvudet på drivningen, men se till att delarna inte förskjuts. För in pinnbultändarna i borrhålen på växellådslocket. Vrid huvudet lätt medsols. När bultarna har förts in skall huvudet vridas till anslag så att det står rakt. Stäng sedan malkammarluckan och lås den med manöverknappen (pos. 10) (3–5 varv räcker). På så sätt riktas malkammaren optimalt och det går lätt att öppna och stänga luckorna. Spänn pinnbultarna med den medföljande gaffelnyckeln. Observera att bultarna skall spännas i riktning mot huvudet.

Observera: Spänn bultarna jämnt (se ﬁ g. 3.1)!

Nu kan hammarrotorn (pos. P 13) monteras. För på rotorn på drivaxeln såsom visas i ﬁ gur 3 och fäst den med brickan (pos. P 11) och sänkskruven (pos. P 15). Sänkskruven pos. P 15 dras åt med den medlevererade insexnyckeln samtidigt som rotorn hålls fast med den medlevererade haknyckeln. Härvid skall nyckeln ansättas så, att stiften griper

in i hålen på rotorns frontsida. Rotorskivan måste vridas så att hålen i rotorn passar nyckelns stift.

Anmärkning: När cylinderskruven dragits åt skall hammarrotorn vridas ett varv (360°) med insexnyckeln. Rör inte vid rotorn. Gör vid behov om monteringen.

Nu kan sikten (pos. Z 1) som skall användas vid malningen monteras. För in sikten framifrån i malkammaren. Sikten och sikthållarytan i malkammaren får inte vara smutsiga eller dammiga. Stäng malkammarluckan och lås den med manöverknappen (pos. P1 0). Skruva in manöverknappens pinnbult genom att trycka och vrida på den invändiga gängan på växellådslocket. De första varven är lätta att vrida, om det går trögt skall luckorna vara stängda, men säkerhetsbrytaren får inte frigöras ännu. Vrid till märkbart anslag (ytterligare ca 2 varv), därefter är säkerhetsbrytaren frigjord och kvarnen startklar.

Malning med slagkvarnen:

För in sikten och stäng luckan före malningen. Fäst sedan uppsamlingsbehållaren på utloppskäglan (normslipning NS 29). Lämpliga behållare är t.ex. erlenmeyerkolvar (pos. Z 3), rundkolvar, reagensglas av glas eller plast. Behållarna skall säkras med en fästklammer (pos. Z 2) (se ﬁ g. 1). Vid värmekänsliga material eller malgods som utvidgas mycket vid krossningen, bör man använda en kolv med två halsar. På kolvens andra öppning kan man fästa ett ﬁ lter (t.ex. vadd). Malgodset kyls ned av luftströmmen och det uppstår inget övertryck. Vid mycket kritiska malgods (som ger ett mycket ﬁ nt pulver efter krossningen) kan malgodset även sugas upp med en vanlig dammsugare, vars sugslang fästs på utloppskäglan. Pulvret hamnar i dammsugarpåsen och kan hämtas där för vidare arbetsmoment.

Häll upp malgodset som förberetts till rätt kornstorlek i tratten och lägg på locket (pos. P 17). Vrid varvtalsknappen (pos. A 12) till vänster anslag (3000 rpm). Vrid vippbrytaren (pos. A 13) till läge ”1” så startar kvarnen. Först lyser den gröna lysdioden ”Power” och sedan tänds ”Overload” kort innan motorn startar med mjukstart. Genom att vrida varvtalsknappen kan önskat varvtal ställas in. Vid slagmalning bör varvtalet vara minst 4 500 rpm. Nu kan malgodset matas genom att vrida doseringsslussen (pos. P 6) medsols. Det hörs tydligt när malgodset når malkammaren. Om du har matat för mycket, minskar rotorns varvtal. Varvtalsminskningen hörs tydligt genom dova malljud. Dessutom lyser den orange lysdioden ”Overload” under överlastdriften. Mer malgods får matas fram först när varvtalet når det inställda värdet igen, eller när ”Overload” slocknar. Om du inte följer detta, blir kvarnen överbelastad och slås från efter en tid p.g.a. överhettad motor. Detta visas med den röda lysdioden ”error”. Dessutom ljuder en pipton som uppmaning att slå från kvarnen med vippbrytaren (pos. A 13). Kvarnen måste sedan svalna en stund innan den kan startas på nytt (se kapitlet ”Felåtgärder”). När kvarnen är överbelastad och varvtalet minskar krossas inte malgodset. Slagenergin räcker nämligen inte till för att bryta malgodset. Ligger malgodset kvar i malkammaren, uppstår en kraftig värmeutveckling i malkammaren och malgodset. Malgodset fastnar i värsta fall på malkammardelarna, och kan endast tas bort genom omfattande rengöringsarbeten. När tratten är tom fortsätter kvarnen att arbeta tills allt malgods i malkammaren har samlats upp i uppsamlingsbehållaren. Då hörs inga krossljud längre. Något som visat sig underlätta rengöringen av malkammaren är att ställa kvarnen på maximalt varvtal efter malningen. Vrid därefter tillbaka varvtalsknappen till vänster anslag och slå från kvarnen med brytaren.

Öppna malkammarluckan, ta ut sikten och töm

ut ev. malgods från utloppstratten i uppsamlingsbehållaren.

Observera: Efter långa malningar är malkammaren och sikten mycket varma. Använd då personlig skyddsutrustning.

Det kan vara en fördel att krossa malgodset i ﬂ era omgångar. Använd t.ex. först en sikt med stora hål vid förkrossningen och byt sedan till allt ﬁ nare siktar. (se ﬁ g. 4).

Fördelar:

• Mindre störningar, t.ex. tilltäppta siktar eller

överbelastad motor.

• Lägre uppvärmning av malgodset, eftersom

malgodsets omloppstid i malkammaren minskar avsevärt.

• Mindre skillnader i kornstorlek på slutproduk-

ten.

• Kortare malningstid med bättre resultat, efter-

som krossningen går snabbare och effektivare trots ﬂ era genomkörningar.

Demontera slagmalhuvudet:

Kvarnen måste svalna något innan huvudet demonteras, annars går det inte att lossa malkammaren och slagbladsrotorn. Dra ut nätkontakten före demonteringen. När luckan öppnats lossas sänkskruven pos. P 15 med insexnyckeln samtidigt som rotorn hålls fast med den medlevererade haknyckeln. Härvid skall nyckeln ansättas så, att stiften griper in i hålen på rotorns frontsida. Rotorskivan måste vridas så att hålen i rotorn passar nyckelns stift. Om insexkanten på skruven är smutsig, skall den rengöras med en borste. Sedan sänkskruven och brickan pos. P 11 tagits bort avlägsnas hammarrotorn pos. P 13. gen (i malkammarens bakvägg). Nu kan de tre pinnbultarna (pos. P 5) lossas med en gaffelnyckel och malkammaren vridas medsols och tas bort.

Passkilen måste sitta i öppnin-

Anmärkning!

Skärkvarn:

Montera skärmalhuvudet:

Observera: Knivarna på rotorn och i malkammaren är vassa. De får endast hanteras med skyddshandskar. Följ säkerhetsinstruktionerna. Vippbrytaren (pos. A 13) skall stå i läge ”0” och nätkontakten skall vara utdragen innan skärmalhuvudet monteras. Skruva först ut pinnbultarna (pos. S 12) (se ﬁ g. 2) så att de är lika långa (avståndet mellan bultens sexkant och den plana ytan på malhuvudet skall vara ca 2 mm, vilket motsvarar två varv). Se till att ﬂ änsen på drivningen och huvudet är ren och dammfri. Gnid in de båda passdelarna med en lätt smord duk före monteringen. För på huvudet på drivningen, men se till att delarna inte förskjuts. För in pinnbultändarna i borrhålen på växellådslocket. Vrid huvudet lätt medsols. När bultarna har förts in skall huvudet vridas till anslag så att det står rakt. Stäng sedan malkammarluckan och lås den med manöverknappen (pos. S 9) (3–5 varv räcker). På så sätt riktas malkammaren optimalt och det går lätt att öppna och stänga luckorna. Spänn pinnbultarna med den medföljande gaffelnyckeln. Observera att bultarna skall spännas i riktning mot huvudet (se ﬁ g. 3.2).

Observera: Spänn bultarna jämnt!

Nu kan knivrotorn (pos. S 20) monteras. Placera passkilen (pos. A 7) i spåret på drivaxeln (pos. G 6) och se till att spåret inte är smutsigt eller dammigt. För på rotorn på drivaxeln såsom visas i ﬁ gur 2 och fäst den med brickan (pos. S 22) och cylinderskruven (pos. S 21). Sänkskruven pos. P 15 dras åt med den medlevererade insexnyckeln samtidigt som rotorn hålls fast med den medlevererade haknyckeln. Härvid skall nyckeln ansättas så, att stiften griper in i hålen på rotorns frontsida. Rotorskivan måste vridas så att hålen i rotorn passar nyckelns stift.

Anmärkning: När cylinderskruven dragits åt skall rotorn vridas ett varv (360°) med insexnyckeln. Rör inte vid rotorn. Gör vid behov om monteringen. Nu kan sikten (pos. Z 1) som skall användas vid malningen monteras. För in sikten framifrån i malkammaren. Sikten och sikthållarytan i malkammaren får inte vara smutsiga eller dammiga. Stäng malkammarluckan och lås den med manöverknappen (pos. S 9). Skruva in vredets pinnbult genom att trycka och vrida på den invändiga gängan på växellådslocket. De första varven är lätta att vrida, om det går trögt skall luckorna vara stängda, men säkerhetsbrytaren får inte frigöras ännu. Vrid den till märkbart anslag (ytterligare ca 2 varv), därefter är säkerhetsbrytaren frigjord och kvarnen startklar.

Malning med skärkvarnen:

För in sikten och stäng luckan före malningen. Fäst sedan uppsamlingsbehållaren på utloppskäglan (pos. S 1) (normslipning NS 29). Lämpliga behållare är t.ex. erlenmeyerkolvar (pos. Z 3), rundkolvar, reagensglas av glas eller plast. Behållarna skall säkras med en fästklammer (pos. Z 2). (se ﬁ g. 2). Vid värmekänsliga material eller malgods som utvidgas mycket under krossningen, bör en kolv med två halsar användas. På kolvens andra öppning kan man fästa ett ﬁ lter (t.ex. vadd). Malgodset kyls ned av luftströmmen och det uppstår inget övertryck. Vid mycket kritiska malgods (som ger ett mycket ﬁ nt pulver efter krossningen) kan malgodset även sugas upp med en vanlig dammsugare, vars sugslang fästs på utloppskäglan. Pulvret hamnar i dammsugarpåsen och kan hämtas där för vidare arbetsmoment. Vrid varvtalsknappen (pos. A 12) till vänster anslag (3000 rpm). Vrid vippbrytaren (pos. A 13) till läge ”1” så startar kvarnen. Först lyser den gröna lysdioden ”Power” och sedan tänds ”Overload” kort innan motorn startar med mjukstart.

Observera!

Anmärkning!

Genom att vrida på varvtalsknappen kan önskat varvtal ställas in. Vid skärmalning bör varvtalet vara max. 5 000 rpm, högre varvtal skall endast väljas i undantagsfall (t.ex. för torra träbitar som förbrukar mycket energi). Prova dig fram till optimalt varvtal allt efter vilket malgods som används. Observera: ju högre varvtal, desto större malkapacitet. Den tillförda energin i malgodset och provets termiska belastning ökar. Innan malgodset fylls på via tratten (pos. S 5) skall stötstången (pos. S 6) dras ut ur snurran. Se till att rundsliden (pos. S 8) är stängd. Löst gods kan fyllas på i tratten utan problem. Mata genom att lyfta rundsliden. Skrymmande gods skall föras in i snurran när rundsliden är stängd och stötstången skall av säkerhetsskäl monteras på snurran innan rundsliden öppnas för att ev. malgodsbitar inte skall spruta ut. Stötstången får endast dras ut ur den tillslagna kvarnen när rundsliden är stängd.

Observera: Använd personlig skyddsutrustning (skyddsglasögon etc.)!

Det hörs tydligt när malgodset når malkammaren. Om du har matat fram för mycket, minskar rotorns varvtal. Varvtalsminskningen hörs tydligt genom dova malljud. Dessutom lyser den orange lysdioden ”Overload” under överlastdriften. Mer malgods får matas fram först när varvtalet når det inställda värdet igen, eller när ”Overload” slocknar. Om du inte följer detta, blir kvarnen överbelastad och slås från efter en tid p.g.a. överhettad motor. Detta visas med den röda lysdioden ”error”. Dessutom ljuder en pipton som uppmaning att slå från kvarnen med vippbrytaren (pos. A 13). Kvarnen måste sedan svalna en stund innan den kan startas på nytt (se kapitlet ”Felåtgärder”). Något som visat sig underlätta rengöringen av malkammaren och snurran är att föra in stötstången till anslag i snurran efter den egentliga malningen och ställa kvarnen på maximalt varvtal en

kort stund. Vrid därefter tillbaka varvtalsknappen till vänster anslag och slå från kvarnen med brytaren. Skrymmande och ﬁ brigt malgods, t.ex. halm och hö, skall matas ner i tratten i korta bitar och i små portioner, och föras in i malkammaren med hjälp av stötstången. Observera att stötstången är kodad och därför endast passar i ett läge i snurran (den plana sidan på stötstången och i snurran skall ligga mot varandra). ”V” på stötstången skall kunna ses framifrån. I vissa fall har det visat sig fördelaktigt att vrida stötstången och föra det skrymmande godset från tratten in i snurran med den cylindriska änden på stötstången. Tryck därefter malgodset med stötstången i normalläge från snurran till malkammaren. Ju bättre förberett ett prov är (förkrossat till bästa möjliga storlek), desto lättare är det är dosera och desto snabbare går malningen. Dessutom utesluts störningar nästan helt, t.ex. blockering av rotorn.

Öppna malkammarluckan, ta ut sikten och töm

ut ev. malgods från utloppstratten i uppsamlingsbehållaren.

Anmärkning: Efter långa malningar är malbanan och sikten mycket varma. Vänta då tills delarna har svalnat.

Det kan vara en fördel att krossa malgodset i ﬂ era omgångar. Använd t.ex. först en sikt med stora hål vid förkrossningen och byt sedan till allt ﬁ nare siktar.e (se ﬁ g.4).

Fördelar:

• Mindre störningar, t.ex. tilltäppta siktar eller

överbelastad motor.

• Lägre uppvärmning av malgodset, eftersom

malgodsets omloppstid i malkammaren minskar avsevärt.

• Mindre skillnader i kornstorlek på slutproduk-

ten.

• Kortare malningstid med bättre resultat, efter-

som krossningen går snabbare och effektivare trots ﬂ era genomkörningar.

Observera!

Demontera skärmalhuvudet:

Observera: Knivarna på rotorn och i malkammaren är vassa. Följ säkerhetsinstruktionerna. Kvarnen måste svalna något innan huvudet demonteras, annars går det inte att lossa malkammaren och knivrotorn.

Dra ut nätkontakten före demonteringen.

Öppna luckan och lossa cylinderskruven (pos.

S 21) med insexnyckeln. När luckan öppnats lossas sänkskruven pos. P 15 med in

Felåtgärder

sexnyckeln samtidigt som rotorn hålls fast med den medlevererade haknyckeln. Härvid skall nyckeln ansättas så, att stiften griper in i hålen på rotorns frontsida. Rotorskivan måste vridas så att hålen i rotorn passar nyckelns stift. Om insexkanten på skruven är smutsig, skall den rengöras med en borste. Sedan cylinderskruven och brickan pos. S 22 tagits bort avlägsnas knivrotorn pos. S 4. (i malkammarens bakvägg). Nu kan de tre pinnbultarna (pos. P 12) lossas med en gaffelnyckel och malkammaren vridas medsols och tas bort.

Passkilen måste sitta i öppningen

Kvarnen startar inte:

Möjliga orsaker:

- Nätkontakten är inte rätt isatt i apparaten eller i vägguttaget (lysdioden ”power” tänds inte, när vippbrytaren pos. A 13 ställs i läge ”1”).

- Malkammarluckan är inte riktigt stängd (lysdioden ”Power”, lysdioden ”Error” tänds och en pipton hörs när vippkontakten pos. A 13 ställs i läge ”1”).

Åtgärder:

Ställ först vippbrytaren (pos. A 13) i läge ”0”. Kontrollera ev. spänningsförsörjningen och nätkontakten. Om lysdioden ”Error” tänds och en pipton hörs, skall malkammarluckan stängas och vredet (pos. P 10/ S 9) dras åt till anslag. Ställ först därefter vippbrytaren i läge ”1”.

Motorn brummar när vippbrytaren (pos. A

13) slås till, men rotorn startar inte:

Möjliga orsaker:

- Det fanns malgodsbitar kvar i malkammaren före malningen, som blockerar rotorn.

Åtgärder:

Slå från kvarnen med vippbrytaren (pos. A 13) och

dra ut nätkontakten. Öppna luckan och ta bort

malgodsbitarna från malkammaren. Stäng luckan och anslut kvarnen till nätet. Starta åter kvarnen genom att slå till vippbrytaren (pos. A 13).

Motorn stannar under driften:

Möjliga orsaker:

- Motorn är överbelastad p.g.a. för stor matning av gods, vilket leder till för hög uppvärmning av motorn. Motorns termostatströmställare utlö-

ses och stänger av kvarnen. Överhettningen av

motorn visas med den röda lysdioden ”Error”, dessutom ljuder en pipton.

- Rotorn blockeras till följd av för stora eller för sega malgodsbitar.

- Rotorn blockeras till följd av fel varvtalsinställning (oftast för lågt varvtal för den aktuella användningen).

Åtgärder:

Slå från kvarnen med vippbrytaren (pos. A 13) och dra ut nätkontakten.

Öppna malkammarluckan och ta bort ev. fast-

klämda malgodsbitar eller malgods som inte krossats. Om kvarnen är överbelastad, skall den svalna en stund innan den startas på nytt.

Underhåll och rengöring

Observera!

Efter malningen skall delarna inuti malkammaren (tratt, doseringsanordning, rotor, malbana, sikt och utloppsstuts) rengöras med en borste (ingen stålborste). Du kan även använda en trasa eller en rengöringspensel. Malbanan behöver inte demonteras vid rengöring mellan malningsförsök med samma sorts gods. Om annat slags gods skall malas, som inte får smutsas ned av det gods som malts tidigare, måste kvarnen rengöras noggrant. Demontera först malkammaren och rotorerna. Demontering och montering, se kapitlet ”Idrifttagning”. Malkammardelarna kan rengöras med vatten och ev. också med vanligt diskmedel. Observera att delarna skall vara torra innan de monteras tillbaka.

Observera: Följ kapitlet ”Säkerhetsinstruktioner” när du rengör skärmalbanan och knivrotorn. Knivarna är mycket vassa och kan ge upphov till skador, om de hanteras oaktsamt.

Tilltäppta siktar kan rengöras med en borste eller tryckluft. Om malgodsbitarna har satt sig så hårt fast i sikthålen att detta inte hjälper, kan du rengöra de tilltäppta hålen med ett stift eller rengöra sikten i ett ultraljudbad. Maler man ofta mycket hårda substanser, slits slagbladen eller kniven och malbanan snabbt och det går inte längre att arbeta snabbt med hög kvalitet. Byt ut de slitna delarna.

Knivarna får inte slipas – skärspringan blir då för stor. Av säkerhetsskäl får endast nya

original IKA ring av kniven.

-skruvar användas för monte-

Apparaten är underhållsfri. Komponenterna är visserligen utsatta för sedvanligt åldrande.

Beställning av tillbehör Vid beställning av tillbehör skall:

- apparattyp

- tillverkningsnummer (ﬁ nns på typskylten)

- tillbehörsbeteckning se reservdelssidan och reservdelslistorna på www.ika.com.

Reparation Apparater som skickas in för reparation måste vara rengjorda och fria från hälsovådliga ämnen. Vid behov av service ska apparaten återsändas i originalförpackningen. Förvaringsemballage är inte tillräckligt för retursändningen. Använd dessutom en lämplig transportförpackning..

Använd endast av IKA® rekommenderade rengöringsmedel. Följande rengöringsmedel rekommenderas:

Färger Isopropanol Byggmaterial Tensidhaltigt vatten, isopropanol Kosmetika Tensidhaltigt vatten, isopropanol Livsmedel Tensidhaltigt vatten Bränsle Tensidhaltigt vatten

- Bär alltid skyddshandskar vid rengöring av apparaten.

- Elektriska apparater får inte sänkas ned i rengöringsmedel.

Under rengöring får fukt inte tränga in i apparaten.

- Om andra rengörings- eller saneringsmetoder skall användas bör samråd ske med IKA®.

Siktinsats med håldiameter: Ø 0,25 mm

Ø 0,50 mm Ø 1,00 mm Ø 2,00 mm Ø 3,00 mm

Tillbehör

MF 10.1 Skärmalhuvudet MF 10.2 Slagkvarnshuvudet

Tekniska Data

Nominell spänning VAC 230±10% eller VAC 115±10% Nominell frekvens Hz 50/60 Ineffekt: W 1000 Varvtal rotor rpm 3000 - 6500 Periferihastighet slagmalning m/s 35 Skärhastighet skärmalning m/s 24 Tillkopplingstid min 120/30 Intermittent drift (AB) Till. omgivningstemp. °C + 5 bis + 40 Till. fuktighet % 80 Kapslingsklass enligt DIN EN 60529 IP 22

Överlastskydd Strömmen är begränsad

Säkringar (på nätplåt) 230 V A 6,3 Id.-Nr. 14 080 00 115 V A 12 Id.-Nr. 26 493 00

Säkerhet Temperaturbrytare på motorn, ändlägebrytare på luckan Skyddsklass I

Överspänningskategori II

Smutsningsgrad 2 Bullernivå dbA max. 85 Apparatinsats över nollnivå m max. 2000 Dimensioner (b x d x h) mm 310x570x370 Vikt kg 10

Rätt till tekniska ändringar förbehålls!

Garanti

I enlighet med IKA®:s garantivillkor uppgår garantitiden till 24 månader. Vid ianspråkstagande av garantin, vänd dig till din återförsäljare. Du kan även skicka apparaten till vår fabrik. Bifoga i så fall leveransfaktura och ange skälen till reklamationen. Fraktkostnaderna skall bäras av avsändaren.

Garantin omfattar inte slitdelar och gäller inte för fel, som kan tillskrivas felaktig hantering, otillräcklig skötsel och underhåll, som inte svarar mot vad som anges i denna driftsanvisning.

Oprindelsessprog: tysk

Indholdsfortegnelse

Side

CE-Konformitetserklæring 82 Tegnforklaring 82 Sikkerhedshenvisninger 83 Udpakning 84 Værd at vide 84 Brug i overensstemmelse med formålet 85 Idrifttagning 86 Udbedring af driftsforstyrrelser 90 Vedligeholdelse og rengøring 91 Tilbehør 91 Tekniske data 92 Garanti 92

CE-Konformitetserklæring

Vi erklærer, at dette produkt öpfylder bestemmelserne i direktiverne 2006/95/EØF og 2004/108/EØF og at det er overensstemmende med følgende normer eller normgivende dokumenter: DIN EN IEC 61 010-1; DIN EN ISO 12 100-1, -2; EN 60 204-1 og DIN EN IEC 61326-1.

Tegnforklaring

Generel farehenvisning

Med dette symbol markeres oplysninger, der har betydning for apparatets tekniske funkti- on. Manglende overholdelse kan medføre beskadigelse af apparatet.

Henvisning!

Med dette symbol markeres oplysninger, der har stor betydning for sikkerheden af dit hel- bred. Manglende overholdelse kan påvirke dit helbred og medføre kvæstelser..

Bemærk!

Sikkerhedshenvisninger

Beskyttelsesforanstaltninger

• Læs hele driftsvejledningen før ibrugtagningen og vær opmærksom på sikkerhedsforskrifterne.

• Driftsvejledningen skal opbevares sådan, at den

er tilgængelig for alle.

• Kontrollér, at kun uddannet personale arbejder

med apparatet.

• Vær opmærksom på sikkerhedsforskrifterne,

direktiver og bestemmelser om arbejdsbeskyttelse og forebyggelse af uheld.

• Brug personbeskyttelsesudstyr svarende til fare-

klassen af det medie, der skal bearbejdes. Ellers kan da opstå fare p.g.a.

- dele, der slynges ud.

• Apparatet skal opstilles frit på en plan, stabil,

ren, skridsikker, tør og ildfast overflade.

• Apparatet må kun bruges under opsyn.

• Kontrollér apparatet og tilbehør for beskadigel-

ser før hver anvendelse. Beskadigede dele må ikke bruges.

•

Inden døren åbnes, skal der ubetinget slukkes for

møllen ved hjælp af vippekontakten (pos. A 13).

• Ved lukkede opsamlingsbeholdere, især ved

brug af tøris eller flydende kvælstof, opstår der et overtryk. Dette kan medføre, at malematerialet kommer op og ud af tragten.

• Rester af det tilførte materiale, som bliver sid-

dende i tragten, må ikke fjernes med hånden eller med uegnet værktøj, f.eks. skruetrækkere. De må kun fjernes med egnet rengøringsværktøj, når der er slukket for maskinen.

• Under driften må man ikke stikke fingre eller

genstande ind i udløbskeglen (pos. P 1/ S 1) for at rense denne. Det er kun tilladt at udføre rengøringsarbejder, når der er slukket for maskinen, og stikket er trukket ud af stikkontakten..

• Eksplosive materialer må ikke findeles.

• Bemærk:

lekammeret og findelingsværktøjet være meget varme. Inden rengøringen eller en eventuel ombygning skal møllen køle af.

• Bemærk: Ved på- og afmontering og ved rengøring af skæremalehovedet skal man passe særligt på de skarpe knive ved rotoren (pos. S20) og de skarpe knive i malebanen. Disse dele skal håndteres med største forsigtighed. Bær personligt beskyttelsesudstyr.

Efter længere malecyklusser kan ma-

• Overhold de relevante sikkerhedsforskrifter og

retningslinjer om emnet støveksplosioner.

• Ved skørning af knusegodset med kølemidler

(flydende kvælstof og tøris) skal der bruges egnet beskyttelsesudstyr (se laboratorieretningslinjerne og forskrifterne om forebyggelse af uheld for anvendelse på laboratorier).

• Hold øje med, at der ikke opbygges tryk i knuse-

kammeret (især ved anvendelse af kølemidler).

• Bemærk: Ved brug af flydende kvælstof må maleprocessen først påbegyndes, når det flydende kvælstof er fordampet helt.

• Bemærk: Efter køling med flydende kvælstof kan dele af apparatet være meget kolde i længere tid og må kun håndteres af personer iført beskyttelsesudstyr.

• Sygdomsfremkaldende materialer må kun be-

arbejdes i lukkede beholdere under et egnet aftræk. Henvend Dem til IKA®, hvis De har spørgsmål.

• Apparatet må ikke drives i atmosfærer med eksplosionsfare, med farlige stoffer og under vand.

• Der må kun bearbejdes medier, hvor tilførsel

af energi ved bear bejdningen er ubetænkelig. Dette gælder også for anden energi tilførsel, f.eks. fra lys.

• Der kan kun arbejdes på en sikker måde med

tilbehør, som bes krives i kapitlet “Tilbehør”.

• Tilbehør må kun monteres, mens netstikket er

trukket ud.

• Apparatet kobles kun fra strømnettet, hvis nets-

tikket hhv. apparatets stik trækkes ud.

•

Stikdåsen til netledningen skal være let tilgængelig.

• Efter en afbrydelse af strømforsyningen eller en

mekanisk afbrydelse starter apparatet ikke af sig selv igen.

Beskyttelse af apparatet

• Apparatet må kun åbnes af en sagkyndig.

• Spændingsværdien på typeskiltet skal stemme

overens med netspændingen.

• Undgå, at apparatet eller tilbehør udsættes for

stød eller slag.

• Udpakning

- Pak apparatet ud forsigtigt

• Leveringsomfang IKA® MF 10

Udpakning

- Hvis der er transportskader, skal de dokumenteres med det samme (post, bane eller speditør)

Til drevets leveringsomfang hører:

En drivenhed IKA® MF 10, et opsamlingskar, et netkabel, en fastnøgle, en unbrakonøgle, en gaffelnøgle og en driftsvejledning.

Til slagmalehovedets leveringsomfang hører:

En slagmalebane med påmonteret dør og tre indskruede befæstelsesbolte, en doseringssluse, en hammerrotor, en undersænkskrue, en skive, et dæksel og den ﬁ ltersi, De har bestilt.

Værd at vide

Analysemøllen IKA arbejdende universalmølle. Den gør det muligt at anvende to forskellige malemetoder, som dækker de fleste af alle de maleopgaver, som forekommer på et laboratorium.

Slagmaling:

Anvendes til hårde, sprøde malematerialer og til tørrede materialer eller materialer, som er gjort sprøde ved hjælp af kulde, (f.eks. korn, kaffe, kul, ...). Her findeles malematerialet ved hjælp af roterende slagværktøj og slaglister, som er anbragt ved malebanen. Malematerialet brækkes op og kastes ud i en egnet opsamlingsbeholder gennem tilsvarende filtersier. Tilførselsdoseringen gør en optimal dosering mulig, så møllen kan arbejde med optimal hastighed. Malekamme-

MF 10 er en kontinuerligt

Til skæremalehovedets leveringsomfang hører:

En skæremalebane med tre indbyggede statorknive, en påmonteret dør, en påmonteret rundglider og tragt og tre indskruede befæstelsesbolte, en ventilstøder, en knivrotor med tre påmonterede rotorknive, en cylinder skrue, en skive, et dæksel og den ﬁ ltersi, De har bestilt.

ret er støvtæt lukket, opsamlingsbeholderne anbragt med standardslebne forbindelser. Derved opnås et minimalt malematerialetab.

Skæremaling:

Anvendes til bløde, fiberholdige materialer (f.eks. hø, strå, kunststofaffald, papir, træ ...). Her skæres malematerialet mellem roterende knive og stående knive, som er anbragt ved malebanen. Også her kommer malematerialet ud i opsamlingsbeholderen gennem filtersier. Tilførselsmaterialeenheden gør det muligt at tilføre voluminøst massemateriale. Ved skærebelastningen tilføres mindre energi til malematerialet, hvilket medfører en ringere opvarmning. Derved opnås et minimalt malematerialetab.

Brug i overensstemmelse med formålet

• Anvendelsesområde

- Laboratorier - Testsenter

- Apoteker

Brugerens beskyttelse er ikke længere garanteret, hvis apparatet drives med tilbehør, der ikke er leveret eller anbefalet af producenten, hvis apparatet drives i strid med procucentens oplysninger om den tiltænkte anvendelse eller hvis der foretages ændringer på apparatet eller printpladen ved tredje parter.

krydderier, glas, harpiks, kali, kerner, salte, slagger, sten og jord (bauxit, gips, kalksten, tørt ler, glimmer, graﬁ t, pimpsten, gnejs, magnesit, tungspat, sandsten, brunjernmalm, ...). Ved at gøre malematerialet sprødt (f.eks. med tøris eller ﬂ ydende kvælstof) kan anvendelsesområdet udvides yderligere. Sejt malemateriale skal afkøles, f.eks. kan man tilsætte stødt tøris i maletragten. Malematerialet skal forﬁ ndeles til stykker på max. 10 mm.

Apparatet er egnet til brug i alle områder undtagen industriområder.

• Anvendelse

Universalmøllens anvendelsesområde er meget omfattende, da de materialer, som kan males, og som er angivet her, ikke er fuldstændige. Ved maleforsøg med de forskellige malemetoder og indstilling af de egnede maleparametre (rotorhastigheden, ﬁ ltersiens maskediameter, forberedelsen af prøven, f.eks. afkøling) kan anvendelsesspektret udvides.

Slagmaling:

Hammermøllen ﬁ ndeler bløde, mellemhårde og sprøde materialer op til en Mohs‘ hårdhed på ca. 6 (feltspat: 6 Mohs, kvarts: 7 Mohs). Ved højere hårdhed slides ﬁ ndelingsværktøjet meget stærkt, derved bliver malingen urentabel. Alle materialer, som brækker, er tørre og ikke for fedtholdige, kan males. Nedenfor er der angivet et udvalg af substanser, som lader sig male tørt: korn, byg, majs, humle, pektin, brændte kaffebønner, nøddeskaller, ben, meldrøje, kul, trækul, koks, tørv, aske, cellulose, narkotika, kunstgødning, chamotte, fodermidler,

Henvisning: Ved abrasive materialer (f.eks. sten eller glas) er det nødvendigt at rense doseringsslusen hyppigere, da der sætter sig malestøv fast i føringerne, så doseringsslusen ikke længere kan dreje sig.

Skæremaling:

Skæremøllen ﬁ ndeler voluminøse, elastiske, ﬁ berholdige, celluloseholdige og bløde materialer. Blandet materiale som affald skal være frit for jern og metaller. Det tilførte materiale må ikke være fugtigt og fedtet, da det ellers klæber sig fast på malebanen og ﬁ ltersien. Nedenfor er der angivet nogle materialer, som kan ﬁ ndeles: Blade, ﬁ bre, krydderier, korn, humle, træ, pap, papir, hø, strå, kunststoffer, tobak, tørv,

fodermidler, dejvarer, rødder og grene....

Ved at gøre malematerialet sprødt (f.eks. med tøris eller ﬂ ydende kvælstof) kan anvendelsesområdet udvides yderligere. Massegods tilføres med rundglideren, det tilførte materiales kornstørrelse bør ikke være større end 15 mm. Voluminøst gods (f.eks. plastposer) tilføres ved hjælp af ventilstøderen, stykkerne bør dog ikke være for store (f.eks. fyrretræsstykker: diameter max. 10 mm, længde max. 40 mm; foliestykker: bredde max. 30 mm, længde max. 100 mm).

Idrifttagning

Henvisning!

Sørg for, at møllens drev står sikkert på et bord. De omgivelsesbetingelser, som er angivet i de tekniske data, skal overholdes. Opsamlingskarret (pos. A 19) lægges på foden, så de runde magneter dykker ind i fordybningen på foden.

Slagmølle:

Montering af slagmalehovedet:

Tænd-/sluk-kontakten, pos. A 13, skal stå i nulstilling, og stikket skal være trukket ud af stikkontakten, inden slagmalehovedetmonteres på. Først drejes de tre gevindbolte, pos. P 5 (se ﬁ g. 1), ud i samme højde (afstanden mellem boltens sekskant og den plane ﬂ ade på malehovedet ca. 2 mm, det svarer til to omdrejninger). Sørg for, at ﬂ angestykket ved drevet og på hovedet er rene og støvfrie. Det er en fordel for monteringen at gnide begge pasdele med en let olieret klud. Pasfjederen skal stå i udsparingens område (i malekammerets bagvæg). Hovedet skubbes nu på drevet; derved skal man sørge for, at delene ikke kantes. Gevindboltenes ender skal dykke ind i geardækslets boringer. Hertil skal hovedet drejes lidt med uret. Når boltene er dykket ind, drejes hovedet indtil bol Idrifttagning tenes stopanslag, så hovedet derefter står lige. Nu lukkes malekammerets dør og blokeres med betjeningsknappen, pos. P 10 (3 til 5 omdrejninger er nok). Herved rettes malekammeret optimalt til, så døren senere let kan åbnes og lukkes. Nu strammes gevindboltene med den vedlagte gaffelnøgle. Derved skal man være opmærksom på, at boltene skal spændes i retning af hovedet.

Bemærk: Stram boltene ensartet (se ﬁ g.

3.1)!

Så kan hammerrotoren, pos. P13, monteres på. Rotoren skubbes på drivakslen som vist på ﬁ g. 3 og befæstes med skiven, pos. P 11, og undersænkskruen, pos. P 15. Undersænkskruen pos. P 15 spændes med den medleverede unbrakonøgle, mens rotoren holdes fast med den fastnøgle, der indgår i leveringsomfanget. Til dette formål placeres nøglen sådan, at nøglens stifter griber ind i boringerne på rotorens forside. Ski-

ven skal drejes sådan, at boringen i rotoren er tilgængelig for nøglens stifter.

Henvisning: Efter at cylinderskruen er spændt med unbrakonøglen, skal hammerrotoren drejes en omgang (360°). Derved må rotoren ikke slæbe imod. I givet fald skal monteringen gentages.

Nu kan man indsætte den ﬁ ltersi, pos. Z 1, som egner sig til den første maleproces; hertil skubbes ﬁ ltersien forfra ind i malekammeret. Filtersien og ﬁ ltersiens holdeﬂ ade i malekammeret skal være frie for smuds og støv. Så lukkes malekammerets dør og blokeres med betjeningsknappen, pos. P 10. Gevindbolten fra betjeningsknappen drejes ind i det indvendige gevind på geardækslet ved at trykke og dreje den. De første omdrejninger går let, når det bliver sværere at dreje knappen, er døren ganske vist lukket, men sikkerhedsafbryderen er endnu ikke afblokeret. Der skal drejes videre, indtil man mærker stopanslaget (endnu ca. to omdrejninger), først da er sikkerhedsafbryderen afblokeret, og møllen er parat til start.

Maling med slagmøllen:

Inden maleprocessen skubbes en egnet ﬁ ltersi ind, og døren lukkes. Derefter fastgøres en egnet opsamlingsbeholder ved udløbskeglen (standardslibning NS 29). Egnede beholdere er f.eks. erlenmeyerkolber, pos. Z 3, rundkolber, reagensglas af glas eller kunststof. Beholderne skal sikres med en holdeklemme, pos. Z 2 (se ﬁ g. 1). Ved varmefølsomme stoffer eller ved malematerialer med meget stor volumenudvidelse ved ﬁ ndelingen anbefales at indsætte en dobbelthalskolbe, hvor der er indsat et ﬁ lter på den anden åbning (f.eks. vat ...). Ved hjælp af luftstrømmen afkøles malematerialet, og der opstår ikke noget overtryk. Ved meget kritisk malemateriale (efter ﬁ ndelingen er det meget ﬁ nt pulver) kan malematerialet også udsuges ved hjælp af en almindelige støvsuger, hvis indsugningsrør adapteres på udløbskeglen. Så beﬁ nder pulveret sig i støvsugerposen og kan tages ud af denne til de videre forarbejdningstrin.

Malematerialet, som er forberedt i den rigtige tilførselskornstørrelse, fyldes på tragten, og dækslet, pos. P 17, lægges på. Hastighedsknappen, pos. A 12, drejes hen til venstre stopanslag (3000 rpm). Møllen startes ved at vippe vippeafbryderen, pos. A13, over på position 1. Først lyser den grønne LED “Power“ og helt kort også LED’en “Overload“, inden motoren starter blødt. Ved at dreje på hastighedsknappen kan man indstille den ønskede hastighed. Til slagmaling anbefales det at vælge en hastighed over 4500 rpm. Nu kan malematerialet tilføres ved at dreje doseringsslusen, pos. P 6, med uret. Når der kommer malemateriale ind i malekammeret, kan det høres, hvis der tilføres for meget, nedsættes rotorens hastighed. Denne nedsættelse af hastigheden kan tydeligt høres på den dybere malelyd, desuden lyser den orangefarvede LED “Overload“ under overbelastningsdriften. Der skal så først tilføres mere malemateriale, når hastigheden igen har nået den indstillede værdi, hhv. når “Overload“-LED’en ikke længere lyser. Hvis man ikke retter sig efter dette, bliver motoren overbelastet og slukker efter nogen tid på grund af overopvarmning. Dette signaliseres så med lysdioden “Error“. Desuden lyder et akustisk signal som opfordring til at slukke for møllen med vippeafbryderen, pos. A 13. Så skal motoren afkøle i et stykke tid for at kunne starte den igen (se kapitlet Udbedring af driftsforstyrrelser). Desuden ﬁ ndeles malematerialet ikke ved den lave hastighed i overbelastningsdrift, fordi slagenergien ikke længere er tilstrækkelig til at kunne brække malematerialet. Det resterende malemateriale i malekammeret forårsager en stærk opvarmning af malekammeret og af malematerialet. I ekstreme tilfælde kan det hænde, at malematerialet sætter sig fast på malekammerets dele, hvilket medfører en tidskrævende rengøring. Hvis tragten er tom, forbliver møllen tændt, indtil alt malematerialet er kommet fra malekammeret ud i opsamlingsbeholderen. Dette er tilfældet, når man ikke længere kan høre ﬁ ndelingslyde. Det har vist sig at være en god idé for rengøringen af malekammeret, hvis apparatet kort stilles på maksimal hastighed efter maleprocessen, og drejeknappen først derefter drejes tilbage til venstre stopanslag, og møllen slukkes over afbryderen.

Efter at have åbnet malekammerets dør fjernes ﬁ ltersien, og malemateriale, som eventuel stadig beﬁ nder sig i udløbstragten, tørres ned i opsamlingsbeholderen.

Bemærk: Efter længere tids maling kan malekammeret og ﬁ ltersien have en forøget temperatur. I så fald skal man bære det personlige beskyttelsesudstyr.

Det kan være en fordel at ﬁ ndele malematerialet i ﬂ ere trin. Dvs. at der først indsættes en ﬁ ltersi med stor maskevidde til forﬁ ndelingen og ved de næste gennemløb stadigt ﬁ nere ﬁ ltersier. (se ﬁ g. 4).

Fordelene er:

• Færre driftsforstyrrelser, f.eks. på grund af en

forstoppet ﬁ ltersi eller overbelastning af motoren.

• mindre opvarmning af malematerialet, da ma-

lematerialet forbliver betydeligt kortere tid i malekammeret.

• Mindre forskel i kornstørrelsen på slutproduk-

tet.

• Oftest en lavere samlet maletid med et bedre

resultat, da ﬁ ndelingen forløber hurtigere og mere effektivt trods de ﬂ ere gennemløb.

Afmontering af slaghovedet:

Man skal være opmærksom på, at møllen først skal afkøle, inden hovedet afmonteres, da malekammeret og slagrotoren ellers ikke lader sig tage af. Inden afmonteringen skal stikket trækkes ud af stikkontakten. Når døren er åbnet, løsnes undersænkskruen pos. P 15 med en unbrakonøgle, mens rotoren holdes fast med den fastnøgle, der indgår i leveringsomfanget. Til dette formål placeres nøglen sådan, at nøglens stifter griber ind i boringerne på rotorens forside. Skiven skal drejes sådan, at boringen i rotoren er tilgængelig for nøglens stifter. Hvis skruens indvendige sekskant er tilsmudset, skal den renses ved hjælp af en børste. Når undersænkskruen og skiven pos. P 11 er fjernet, trækkes hammerrotoren pos. P 13 af. skal stå i udsparingens område (i malekammerets bagvæg). Nu løsnes de tre gevindbolte, pos. P 5, ved hjælp af gaffelnøglen, og malekammeret drejes med uret og trækkes af.

Pasfjederen

Henvisning!

Skæremølle:

Montering af skæremalehovedet:

Bemærk: Knivene på rotoren og i malekammeret har skarpe kanter. Begge dele må kun håndteres med beskyttelseshandsker. Sikkerhedshenvisningerne skal overholdes. Vippekontakten, pos. A 13, skal stå i nulstilling, og stikket skal være trukket ud af stikkontakten, inden skæremalehovedet monteres på. Først drejes de tre gevindbolte, pos. P 12 (se ﬁ g.

2), ud i samme højde (afstanden mellem boltens sekskant og den plane ﬂ ade på malehovedet ca. 2 mm, det svarer til to omdrejninger). Sørg for, at ﬂ angestykket ved drevet og på hovedet er rene og støvfrie. Det er en fordel for monteringen at gnide begge pasdele med en let olieret klud. Hovedet skubbes nu på drevet; derved skal man sørge for, at delene ikke kantes. Gevindboltenes ender skal dykke ind i geardækslets boringer. Hertil skal hovedet drejes lidt med uret. Når boltene er dykket ind, drejes hovedet indtil boltenes stopanslag, så hovedet derefter står lige. Nu lukkes malekammerets dør og blokeres med betjeningsknappen, pos. S 9 (3 til 5 omdrejninger er nok). Herved rettes malekammeret optimalt til, så døren senere let kan åbnes og lukkes. Nu strammes gevindboltene med den vedlagte gaffelnøgle. Derved skal man være opmærksom på, at boltene skal spændes i retning af hovedet (se ﬁ g. 3.2).

Bemærk: Stram boltene ensartet!

Så kan knivrotoren, pos. S 20, monteres på. Dertil lægger man først pasfjederen, pos. A 7, ind i noten fra drivakslen, pos. G 6; også her skal man sørge for, at noten er fri for smuds og støv. Rotoren skubbes på drivakslen som vist på ﬁ g. 2 og befæstes med skiven, pos. S 22, og cylinderskruen, pos. S 21. Undersænkskruen pos. P 15 spændes med den medleverede unbrakonøgle, mens rotoren holdes fast med den fastnøgle, der indgår i leveringsomfanget. Til dette formål placeres nøglen sådan, at nøglens stifter griber ind i boringerne på rotorens forside. Skiven skal drejes sådan, at boringen i rotoren er tilgængelig for nøglens stifter.

Henvisning: Efter at cylinderskruen er spændt med unbrakonøglen, skal rotoren drejes en omgang (360°). Derved må rotoren ikke slæbe imod. I givet fald skal monteringen gentages. Nu kan man indsætte den ﬁ ltersi, pos. Z1, som egner sig til den første maleproces; hertil skubbes ﬁ ltersien forfra ind i malekammeret. Filtersien og ﬁ ltersiens holdeﬂ ade i malekammeret skal være frie for smuds og støv. Så lukkes malekammerets dør og blokeres med betjeningsknappen, pos. S9. Gevindbolten fra drejegrebet drejes ind i det indvendige gevind på geardækslet ved at trykke og dreje den. De første omdrejninger går let, når det bliver sværere at dreje knappen, er døren ganske vist lukket, men sikkerhedsafbryderen er endnu ikke afblokeret. Der skal drejes videre, indtil man mærker stopanslaget (endnu ca. to omdrejninger), først da er sikkerhedsafbryderen afblokeret, og møllen er parat til start.

Maling med slagmøllen:

Inden maleprocessen skubbes en egnet ﬁ ltersi ind, og døren lukkes. Derefter fastgøres en egnet opsamlingsbeholder ved udløbskeglen, pos. S 1 (standardslibning NS 29). Egnede beholdere er f.eks. erlenmeyerkolber, pos. Z 3, rundkolber, reagensglas af glas eller kunststof. Beholderne skal sikres med en holdeklemme, pos. Z 2 (se ﬁ g. 2). Ved varmefølsomme stoffer eller ved malematerialer med meget stor volumenudvidelse ved ﬁ ndelingen anbefales at indsætte en dobbelthalskolbe, hvor der er indsat et ﬁ lter på den anden åbning (f.eks. vat ...). Ved hjælp af luftstrømmen afkøles malematerialet, og der opstår ikke noget overtryk. Ved meget kritisk malemateriale (efter ﬁ ndelingen er det meget ﬁ nt pulver) kan malematerialet også udsuges ved hjælp af en almindelig støvsuger, hvis indsugningsrør adapteres på udløbskeglen. Så beﬁ nder pulveret sig i støvsugerposen og kan tages ud af denne til de videre forarbejdningstrin. Hastighedsknappen, pos. A 12, drejes hen til venstre stopanslag (3000 rpm). Møllen startes ved at vippe vippeafbryderen, pos. A 13, over på position 1. Først lyser den grønne LED “Power“ og helt kort også LED’en “Overload“, inden motoren starter blødt.

Bemærk!

Henvisning!

Ved at dreje på hastighedsknappen kan man indstille den ønskede hastighed. Til skæremaling anbefales det at vælge en hastighed på op til 5000 rpm, højere hastigheder kan kun anbefales i undtagelsestilfælde (f.eks. ved et større energibehov, f.eks. ved tørre træstykker. Den optimale hastighed skal man ﬁ nde frem til ved forsøg, den retter sig efter malematerialet. Tænk på: jo højere hastigheden er, desto højere er maleydelsen. Men samtidig bliver også energitilførslen til malematerialet og dermed prøvens termiske belastning højere. Inden malematerialet fyldes på over tragten, pos. S 5, skal ventilstøderen, pos. S 6, trækkes ud af tilførslen. Man skal sørge for, at rundglideren, pos. S 8, er lukket. Massegods kan ganske enkelt hældes i tragten. Doseringen foretages ved at løfte rundglideren. Voluminøst materiale bør kommes i tilførslen med lukket rundglider; til sikring af, at der ikke eventuelt slynges stykker af malematerialet ud, skal ventilstøderen sættes på, inden rundglideren på tilførslen åbnes. Med kørende mølle må ventilstøderen kun trækkes ud med lukket rundglider.

Bemærk: Bær personligt beskyttelsesudstyr (beskyttelsesbriller osv.)!

Når der kommer malemateriale ind i malekammeret, kan det høres. Hvis der tilføres for meget, nedsættes rotorens hastighed. Denne nedsættelse af hastigheden kan tydeligt høres på den dybere malelyd, desuden lyser den orangefarvede LED “Overload“ under overbelastningsdriften. Der skal så først tilføres mere malemateriale, når hastigheden igen har nået den indstillede værdi, hhv. når “Overload“-LED’en ikke længere lyser. Hvis man ikke retter sig efter dette, bliver motoren overbelastet og slukker efter nogen tid på grund af overopvarmning. Dette signaliseres så med lysdioden “Error“. Desuden lyder et akustisk signal som opfordring til at slukke for møllen med vippeafbryderen, pos. A 13. Så skal motoren afkøle i et stykke tid for at kunne starte den igen (se kapitlet Udbedring af driftsforstyrrelser).

Det har vist sig at være en god idé for rengøringen af malekammeret og af tilførslen, hvis ventilstøderen stikkes ind i tilførslen indtil stopanslaget, og apparatet kort stilles på maksimal hastighed efter maleprocessen. Først derefter drejes drejeknappen tilbage til venstre stopanslag, og møllen slukkes over afbryderen. Voluminøst og ﬁ berholdigt malemateriale, f.eks. strå, hø ..., bør ikke i for lang form og ikke i for store portioner fyldes på tragten og tilføres malekammeret ved hjælp af ventilstøderen. Bemærk, at ventilstøderen er kodet og derfor kun passer ind i tilførslen i en stilling (de ﬂ ade kanter på ventilstøderen og i tilførslen skal stå mod hinanden). “V“ et på ventilstøderen skal være synlig forfra. I enkelte tilfælde har det vist sig at være en fordel at vende ventilstøderen om og skubbe det voluminøse materiale fra tragten ind i tilførslen med den cylindriske ende af ventilstøderen. Jo bedre en prøve er forberedt (forﬁ ndelt til optimal størrelse tilførselsmateriale), desto lettere er doseringen, og desto hurtigere gennemføres maleprocessen. Desuden er driftsforstyrrelser som f.eks. en blokering af rotoren, næsten udelukket. Efter åbning af malekammerdøren fjernes sien, og malegods, der eventuelt er tilbage i udgangstragten, fejes ind i opsamlingsbeholderen.

Henvisning: Efter længere tids maling kan malebanen og ﬁ ltersien have en forøget temperatur. I så fald skal man vente, til delene er kølet af.

Fordelene er:

•

Færre driftsforstyrrelser, f.eks. på grund af en

forstoppet ﬁ ltersi eller overbelastning af motoren.

• Mindre opvarmning af malematerialet, da ma-

lematerialet forbliver betydeligt kortere tid i malekammeret.

•

Mindre forskel i kornstørrelsen på slutproduktet.

• Oftest en lavere samlet maletid med et bedre

resultat, da ﬁ ndelingen forløber hurtigere og mere effektivt trods de ﬂ ere gennemløb.

Bemærk!

Afmontering af skærehovedet:

Bemærk: Knivene på rotoren og i malekammeret har skarpe kanter. Sikkerhedshenvisningerne skal overholdes. Man skal være opmærksom på, at møllen først skal afkøle, inden hovedet afmonteres, da malekammeret og knivrotoren ellers ikke lader sig tage af.

Inden afmonteringen skal sstikket trækkes ud af stikkontakten. Når døren er åbnet, løsnes cylinderskruen, pos. S 21, ved hjælp af unbrakonøglen. Når døren er åbnet, løsnes undersænkskruen pos. P 15 med en

Udbedring af driftsforstyrrelser

unbrakonøgle, mens rotoren holdes fast med den fastnøgle, der indgår i leveringsomfanget. Til dette formål placeres nøglen sådan, at nøglens stifter griber ind i boringerne på rotorens forside. Skiven skal drejes sådan, at boringen i rotoren er tilgængelig for nøglens stifter. Hvis skruens indvendige sekskant er tilsmudset, skal den renses ved hjælp af en børste. Når cylinderskruen og skiven pos. P 22 er fjernet, trækkes knivrotoren pos. P 4 af. udsparingens område (i malekammerets bagvæg). Nu løsnes de tre gevindbolte, pos. 12, ved hjælp af gaffelnøglen, og malekammeret drejes med uret og trækkes af.

Pasfjederen skal stå i

Møllen går ikke i gang:

Möulige årsager:

- Netstikket er ikke stukket rigtigt ind i apparatet eller i stikdåsen (lysdioden “Power“ lyser ikke, når vippeafbryderen, pos. A 13, stilles på 1.

- Malekammerets dør er ikke lukket rigtigt, lysdioden “Power“ og lysdioden “Error“ lyser, der kan høres et akustisk signal, når vippeafbryderen, pos. A 13, stilles på 1.

Udbedring:

Stil først vippeafbryderen, pos. A 13, på 0. Kontroller i givet fald spændingstilførslen og netstikket. Hvis LED’en “Error“ lyser, og der kan høres et akustisk signal, skal malekammerets dør lukkes, og drejegrebet, pos. P 10/ S 9, drejes til det faste stopanslag. Først da stilles vippeafbryderen igen på 1.

Motoren brummer, når vippeafbryderen, pos. A 13, indkobles, men rotoren begynder ikke at køre rundt.

Möulige årsager:

- Inden malingen befandt der sig stykker af malemateriale i malekammeret, som blokerer rotoren.

Udbedring:

Sluk for møllen med vippeafbryderen, pos. A 13, og træk stikket ud af stikkontakten. Åbn døren

og fjern malematerialestykkerne fra malekammeret. Når døren er lukket, og møllen er tilsluttet til lysnettet igen, kan De tænde for møllen igen ved at omstille vippeafbryderen, pos. A 13.

Motoren slukkes under driften:

Möulige årsager:

- Motoren er overbelastet på grund af for høj tilførsel af materiale, hvilket har medført en for stor opvarmning af motoren. Derved udløses motorbeskyttelsesafbryderen, og motoren slukkes. Overopvarmningen af motoren vises ved, at den røde LED “Error“ lyser, desuden kan man høre et akustisk signal.

- Rotoren er blokeret på grund af for store eller for seje stykker tilført materiale.

- Rotoren er blokeret på grund af en forkert indstilling af hastigheden (for det meste en for lav hastighed til det foreliggende anvendelsestilfælde).

Udbedring:

Sluk for møllen med vippeafbryderen, pos. A13, og træk stikket ud af stikkontakten. Åbn døren og fjern i givet fald de fastklemte malematerialestykker eller endnu ikke ﬁ ndelte malemateriale. Hvis driftsforstyrrelsen skyldes overbelastning, skal De lade møllen afkøle nogen tid, inden De starter den igen..

Vedligeholdelse og rengøring

Bemærk!

Efter maleprocessen skal malekammerets indvendige dele (tragt, doseringsanordning, rotor, malebane, ﬁ ltersi og udløbsstuds) renses med en børste (ikke en trådbørste). De kan også benytte en klud eller en rengøringspensel. Til rengøringen mellem maleforsøg med samme tilførselsmateriale behøver malebanen ikke at blive afmonteret. Hvis der skal gennemføres en ny maleproces med andet tilførselsmateriale, hvor der ikke må forekomme nogen forurening fra det materiale, som er malet forinden, skal der foretages en grundigere rengøring, som kræver, at malekammeret og rotoren afmonteres. Vedrørende afmontering og montering: se kapitlet “Idrifttagning“. Malekammerets dele kan vaskes med vand og i givet fald også et almindeligt opvaskemiddel. Bemærk, at delene skal være tørre inden monteringen.

Bemærk: Ved rengøringen af skæremalebanen og knivrotoren skal man overholde kapitlet “Sikkerhedshenvisninger“, da de knive, som er skruet på, er meget skarpe og ved uagtsomhed kan medføre kvæstelser.

Forstoppede ﬁ ltersier kan gøres rene med børster eller trykluft. Hvis malematerialets dele har sat sig så godt fast i ﬁ ltersiens huller, at disse midler ikke er tilstrækkelige, skal De støde de forstoppede huller fri med egnede nåle eller rense ﬁ ltersien i et ultralydbad. Hvis slagværktøjet eller knivene og malebanen i tidens løb er blevet slidt, især ved stadig maling af meget hårde substanser, så det ikke længere er muligt at arbejde hurtigt med tilsvarende kvalitet, skal de slidte dele udskiftes.

Knivene må ikke slibes efter, da skærespalten ellers bliver for stor. Af sikkerhedsmæssige årsager må man kun benytte originale

IKA®-skruer til fastgørelsen af knivene.

Apparatet är underhållsfri. Komponenterna är visserligen utsatta för sedvanligt åldrande.

Reservdelsbeställning Ved bestilling af reservedele bedes De angive:

- tillverkningsnummer, som er angivet på typeskylten

- apparattyp

- og reservedelsbeteckning se reservedelsbillede og -liste under www.ika.com.

Reparation Apparater som skickas in för reparation måste vara rengjorda och fria från hälsovådliga ämnen. Hvis der er brug for service, skal apparatet returneres i originalemballagen. Oplagringsemballage er ikke tilstrækkelig til returnering. Brug desuden en egnet transportemballage.

Brug kun rengøringsmidler, der er anbefalet af

IKA®.

Brug følgende til rensning: Farvestoffer Isopropanol

Konstruktionsmateriale Tensidholdigt vand, isopropanol Kosmetik Tensidholdigt vand, isopropanol Levnedsmidler Tensidholdigt vand Brændstoffer Tensidholdigt vand

- Brug sikkerhedshandsker under rensningen af apparatet.

- Elektriska apparater får inte sänkas ned i rengöringsmedel.

- Fugt må ikke trænge ind i apparatet forbindelse med rensningen.

- Hvis der bruges andre rensnings- og dekontamineringsmetoder end de anbefalede, bedes De kontakte IKA®.

Filtersi-indsats med maskestørrelserne: Ø 0,25 mm

Ø 0,50 mm Ø 1,00 mm Ø 2,00 mm Ø 3,00 mm

Tilbehør

MF 10.1 Skæremalehovedet MF 10.2 Slagmalehovedet

Tekniske data

Dimensioneringsspænding VAC 230±10% eller VAC 115±10% Dimensioneringsfrekvens Hz 50/60 Optaget effekt W 1000 Hastighed rotor rpm 3000 - 6500 Omkredsens hastighed slagmaling m/s 35 Skærehastighed skæremaling m/s 24 Inkoblingsvarighed min 120/30 Intermitterende drift (AB) Tilladt omgivvelsestemperatur °C + 5 bis + 40 Tilladt relativ fugtighed % 80 Kapslingsklasse iht. DIN EN 60529 IP 22 Beskyttelse ved overbelastning Strømbegrænsning Sikring på netprintkort 230 V A 6,3 Id.-Nr. 14 080 00 115 V A 12 Id.-Nr. 26 493 00

Sikkerhed: Temperaturafbryder på motor, dørendestopafbryder Beskyttelsesklasse I Overspændingskategori II Tilsmudsningsgrad 2 Arbejdsstøj dbA max. 85 Brug af apparatet over NN m max. 2000 Mål (B x D x H) mm 310x570x370 Vægt kg 10

Ret til tekniske ændringer forbeholdes!

Garanti

I overensstemmelse med IKA®-garantibetingelserne udgør garantiperioden 24 måneder. I garantitilfælde bedes De henvende Dem til Deres forhander. De kan imidlertid også sende apparatet direkte til vor fabrik med vedføjelse af regning samt en beskrivelse af årsagen til reklamationen. Fragtomkostningerne påhviler kunden.

Garantien dækker ikke sliddele og fejl, som skyldes uforskriftsmæssig håndtering samt utilstrækkelig pleje og vedligeholdelse, som strider mod anvisningerne i denne driftsvejledning.

Kildespråk: tysk

Innhold

Side

CE - Komformitetserklæring 93 Symbolforklaring 93 Sikkerhetsanvisninger 94 Pakke ut 95 Verdt å vite 95 Formålstjenlig bruk 96 Ingangsetting 97 Feilfjerning 101 Vedlikehold og rengøring 102 Tilbehør 102 Teknikse data 103 Garanti 103

CE - Komformitetserklæring

Vi erklærer på helt og holdent eget ansvar at dette produktet er i samsvar med bestemmelsene i forskriftene 2006/95/ EF og 2004/108/EF og at de er i overensstemmelse med følgende normer eller normative dokumenter: DIN EN IEC 61 010-1; DIN EN ISO 12 100-1, -2; EN 60 204-1 og DIN EN IEC 61326-1.

Symbolforklaring

Generelt varsel om fare

Dette symbolet brukes til å merke informasjon som er viktig for apparatets tekniske funks- jon. Hvis det ikke overholdes, kan det føre til skader på apparatet.

Henvisning!

Dette symbolet brukes til å merke informasjon som er svært viktig for personsikkerheten. Hvis det ikke overholdes, kan det føre til svekket helse og skader.

Obs!

Sikkerhetsanvisninger

Personlig sikkerhet

• Les hele bruksanvisningen før du begynner å bruke apparatet, og følg sikker-

hetsanvisningene.

• Oppbevar bruksanvisningen tilgjengelig for alle.

• Sørg for at kun kvalifisert personell arbeider

med apparatet.

• Følg sikkerhetsanvisningene, retningslinjene

samt forskriftene for helse, miljø og sikkerhet.

• Bruk ditt personlige verneutstyr i samsvar med

fareklassen til mediumet som skal bearbeides. Ellers kan det være fare for:

- deler som slynges ut.

• Plasser apparatet på en jevn, stabil, ren, skilsik-

kert, tørr og brann bestanding overflate.

• Møllen må kun benyttes under oppsyn av bet-

jeningspersonalet.

•

Kontroller apparatet og tilbehør hver gang før bruk med tanke på skader. Skadde deler skal ikke brukes.

• Før døren åpnes må møllen ubetinget koples ut

med vippebryteren (pos.A 13).

• Ved lukkede samlebeholdere, spesielt ved bruk

av tørris eller flytende nitrogen oppstår et overtrykk. Dette kan føre til at materialet trer oppover ut av trakten.

• Materialrester som blir igjen i trakten må un-

der drift ikke fjernes for hånd eller med uegnet verktøy som f.eks. skrutrekkere. Restene må kun fjernes når møllen er koplet ut og med egnet rengjøringsverktøy.

• Under drift må ikke fingre hhv. gjenstander fø-

res inn i utløpskjeglen (pos. P 1/ S 1) for å rengjøre den. Rengjøringsarbeider er kun tillatt når møllen er koplet ut og nettstøpslet er trukket ut av stikkontakten.

• Eksplosjonsfarlige stoffer må ikke males.

• Obs:

• Obs: Ved montering og demontering og ved

Etter lengre malesykler kan malekammeret og knuseverktøyet være varme. La møllen kjøles ned før rengjøring eller eventuell ombygging.

rengjøring av skjæremalehodet må man være spesielt oppmerksom på de skarpkantede knivene på rotoren (pos. S 20) og de skarpkantede knivene i malebanen. Disse delene må håndteres med største omhu. Ha på personlig verneutstyr.

• Overhold de gjeldende sikkerhetsanvisningene

og retningslinjene for støveksplosjoner.

• Hvis kjølemidler brukes for å gjøre prøvema-

terialet sprøtt (flytende nitrogen eller tørris), skal egnet verneutstyr brukes (se laboratoriets retningslinjer og ulykkessikringsforskriftene for bruk i laboratoriet).

• Pass på at det ikke dannes noe trykk i malekam-

meret (særlig ved bruk av kjølemidler).

• Obs: Når det brukes flytende nitrogen, skal ma- lingen først startes når det flytende nitrogenet har fordampet.

• Obs: Apparatets deler kan være svært kalde i lang tid etter kjøling med flytende nitrogen, og skal kun håndteres iført verneutstyr.

• Patogene materialer skal bare bearbeides i luk-

kede beholdere under et egnet avtrekk. Ved spørsmål vennligst ta kontakt med IKA®.

• Apparatet må ikke brukes i eksplosjonsfarlige atmosfærer, med farlige stoffer og under vann.

• Bearbeid kun medier som tåler energien som

påføres under bearbeidingen. Dette gjelder også andre energiformer som f eks lys stråling.

• Trygge arbeidsforhold sikres kun når tilbehøret

beskrevet i kapilet «Tilbehør» brukes.

• Tilbehøret skal kun monteres når strømforbin-

delsen er koplet fra.

• Apparatet kan kun koples fra strømnettet ved

at strøm- eller apparatkontakten trekkes ut.

• Stikkontakten for nettilkoplingsledningen må

være lett tilgjengelig.

• Etter et strømbrudd eller en mekanisk stopp,

starter ikke apparatet av seg selv.

Beskyttelse av apparatet

• Apparatet skal kun åpnes av en kvalifisert fag-

mann.

• Spenningsverdien på typeskiltet må stemme

overens med nettspenningen.

• Pass på at apparatet og tilbehøret ikke utsettes

for støt og slag.

• Pakke ut

- Pakk apparatet forsiktig ut

• Leveranseomfang IKA® MF 10

Pakke ut

- Gi straks beskjed om eventuelle skader (post, jernbane eller speditør)

Med i leveringen for drevet er:

En drevenhet IKA® MF 10, et samlekar, en nettkabel, en skiftenøkkel, en umbrakonøkkel, en skrunøkkel med åpen ende og en driftsinstruks.

Med i leveringen for prallmalehodet er:

En prallmalebane med påmontert dør og tre innskrudde festebolter, en doseringssluse, en hammerrotor, en senkeskrue, en skive, et deksel og silen du har bestilt.

Verdt å vite

Analysemøllen IKA arbeidende universalmølle. Den muliggjør anvendelsen av to forskjellige malemetoder, som dekker det største området av alle maleoppgaver i laboratoriet.

Prallmaling:

Anvendelse for hardt, sprøtt materiale hhv. tørket materiale eller materiale som er blitt sprøtt ved kulde (f.eks. korn, kaffe, kull...). Materialet males ved hjelp av roterende slagere og slaglister installert på malebanen. Materialet knuses og kastes ut gjennom tilsvarende siler i en egnet samlebeholder. Doseringen av materialet muliggjør en optimal dosering slik at møllen kan arbeide i det optimale arbeidspunktet. Malekammeret er låst støvtett, samlebeholder

MF 10 er en kontinuerlig

Med i leveringen for skjæremalehodet er: En skjæremalebane med tre innebygde statorkniver, påmontert dør, påmontert rundsleide og trakt samt tre innskrudde festebolter, en støter, en knivrotor med tre påmonterte rotorkniver, en sylinderskrue, en skive og silen du har bestilt.

ne er installert med normerte slipte pasninger. Materialtapet er derved minimalt.

Skjæremaling:

Anvendelse for mykt, fibrøst materiale (f.eks. høy, strå, kunststoffavfall, papir, tre ...). Her skjæres materialet mellom roterende kniver og stående kniver som er installert på malebanen. Også her kastes materialet gjennom siler ut i samlebeholderen. Mateenheten (doseringssjakt) muliggjør mating med plasskrevende materiale. På grunn av belastningen under skjæreprosessen overføres mindre energi på materialet som fører til mindre oppvarming. Materialtapet er derved minimalt.

Formålstjenlig bruk

• Bruksområde

- laboratorier - Testsenter

- Apotek

Brukeren er ikke lenger beskyttet hvis apparatet brukes med tilbehør som ikke er levert eller produsert av produsenten, eller hvis apparatet ikke brukes som anvist i produsentens brukeranvisninger, eller hvis en tredjepart foretar endringer på apparatet eller kretskortet.

Apparatet er beregnet til å kunne brukes i alle sektorer unntatt industrisektoren.

• Bruk

salter, slagg, stein og jord (bauxitt, gips, kalkstein, tørr leire, glimmer, graﬁ tt, pimpestein, gneis, magnesitt, tungspat, sandstein, brunjernmalm ...). Ved sprøhet av materialet som skal males (f.eks. tørris hhv. ﬂ ytende nitrogen) kan bruksområdet bli enda større. Seigt materiale må kjøles ned, f.eks. pulverisert tørris gis i maletrakten. Materialet må på forhånd ﬁ ndeles i stykker på maks. 10 mm.

Henvisning: Ved abrasivt materiale (f.eks. stein eller glass) er det nødvendig å rengjøre doseringsslusen oftere da malestøv setter seg fast i føringene som medfører at doseringsslusen ikke lenger kan dreies.

Bruksområdet for universalmøllen er meget omfangsrikt, de her oppførte malbare materialer er ikke fullstendig. Ved maleforsøk med den henholdsvise malemetoden og innstilling av egnede maleparametere (rotorturtall, silhulldiameter, prøveforberedelse f.eks. kjøling) kan bruksområdet bli enda større.

Prallmaling:

Hammermøllen maler mykt, middels hardt og sprøtt materiale inntil ca. Mohs‘ hardhet 6 (feltspat: 6Mohs, kvarts: 7Mohs). Ved større hardhet er slitasjen på knuseverktøyet meget stor og malingen derfor uøkonomisk. Man kan male alt som knuses, er tørt og ikke inneholder mye fett. Nedenfor ﬁ nnes et utvalg på substanser som kan males tørt: Korn, bygg, mais, malt, pektin, brent kaffe, nøtteskall, knoker, meldrøye, kull, trekull, koks, torv, aske, cellulose, droger, kunstjødsel,

chamotte, fôr, krydder, glass, harpiks, kali, kjerner,

Skjæremaling:

Skjæremøllen maler plasskrevende, elastisk, ﬁ brøst, celluloseholdig og mykt materiale. Blandet materiale som avfall må være fritt for jern og jernfrie metaller. Materialet som skal påmates må verken være fuktig eller fettig da det eller henger fast på malebanen og silen. Nedenfor nevnes noen stoffer som kan ﬁ ndeles: Blader, ﬁ brer, krydder, korn, humle, tre, papp, pa-

pir, høy, strå, kunststoffer, tobakk, torv, fôr, ma-

karoni, røtter og kvister... Ved sprøhet av materialet som skal males (f.eks. tørris hhv. ﬂ ytende nitrogen) kan bruksområdet bli enda større. Massegods doseres med rundsleiden, kornstørrelsen bør ikke være større enn 15 mm. Plasskrevende materiale (f.eks. plastpose) doseres ved hjelp av en støter, stykkene bør imidlertid ikke være for store (f.eks. grantrestykker: diameter maks. 10 mm, lengde maks. 40 mm; foliestykker: Bredde maks. 30 mm, lengde maks. 100 mm).

Ingangsetting

Henvisning:!

Pass på at mølledrevet står stabilt på bordet. Vær oppmerksom på omgivelsesbetingelsene angitt i de tekniske data. Samlekaret (pos.A 19) legges på foten slik at de runde magnetene senkes ned i fordypningen på foten.

Prallmølle:

Montering av prallmalehodet:

Bryteren pos. A 13 må være på nullstilling og nettstøpslet må være trukket ut før montering av prallmalehodet. Først dreies de tre gjengeboltene pos. P 5 (se ﬁ g. 1) ut på samme høyde (avstand mellom boltens sekskant og endeﬂ aten på malehodet ca. 2 mm som tilsvarer to omdreininger). Vær oppmerksom på at ﬂ ensestykket på drevet og hodet er rene og støvfrie. For monteringen er det fordelaktig å gni inn delene med en lett oljet klut. Passfjæren må stå i utsparingen (i bakveggen til malekammeret). Hodet skyves nå på drevet – pass på at delene ikke klemmer. Gjengebolteendene må senkes ned i girdekslets boringer. Hodet må dertil dreies lett med urviseren. Etter at boltene er senket ned dreies hodet inntil boltenes anslag slik at hodet nå står rett. Nå lukkes malekammerdøren og låses med betjeningsknappen pos.P10 (det er tilstrekkelig med 3 til 5 omdreininger). Herved ret-Ingangsetting tes inn malekammeret optimalt slik at det senere er lett å åpne og lukke døren. Gjengeboltene trekkes nå til med den medleverte skrunøkkelen med åpen ende. Derved må man være oppmerksom på at boltene trekkes i retning hode.

OBS: Trekk boltene jevnt til (se ﬁ g. 3.1)!

Hammerrotoren (pos.P 13) kan nå monteres. Som fremstilt i ﬁ g. 3 skyves rotoren på drivakselen og festes med skive pos.P 11 og senkeskruen pos.P 15. Flathodeskruen (posisjon P15) trekkes til med den medfølgende unbrakonøkkelen mens rotoren holdes fast med skiftenøkkelen som følger med leveransen. Skiftenøkkelen plasseres da slik at stiften på nøkkelen griper inn i rotorborin

gene på forsiden. Skiven må dreies til at boringen i rotoren er tilgjengelig for skiftenøkkelstiften.

Henvisning: Når sylinderhodet er trukket til med unbrakonøkkelen, dreies hammerrotoren én gang (360°). Rotoren må derved ikke streife veggen. Hvis nødvendig må monteringen gjentas.

Nå kan silen pos. Z 1 som er egnet for malingen legges inn, silen skyves dertil forfra inn i malekammeret. Silen og silholderﬂ aten i malekammeret må være frie for smuss og støv. Nå kan malekammerdøren lukkes og låses med betjeningsknappen pos. P 10. Betjeningsknappens gjengebolt dreies inn i girdekslets innvendige gjenge ved å trykke og dreie. De første omdreiningene går lett, når det blir tyngre å dreie er døren riktignok lukket men sikkerhetsbryteren er ennå ikke løsnet. Man må derfor dreie videre til anslaget er følbart (ca. to omdreininger til), først da er forriglingen på sikkerhetsbryteren fjernet og møllen er driftsklar.

Maling med prallmøllen:

Før maling skyves den egnede silen inn og døren lukkes. Deretter festes en egnet samlebeholder på utløpskjeglen (normert slip NS 29). Egnede beholdere er f.eks. erlenmeyerkolber pos. Z 3, rundkolber, reagensglass henholdsvis av glass eller kunststoff. Beholderne må sikres med en festeklemme pos. Z 2 (se ﬁ g. 1). Ved varmeømﬁ ntlige stoffer eller ved materiale hvor volumet blir mye større under ﬁ ndelingen, anbefales det å sette inn en kolbe med to halser og montere et ﬁ lter (f.eks. vatt) på dens andre åpning. Luftstrømmen kjøler ned materialet og på denne måten unngås overtrykket. Ved meget kritisk materiale (etter ﬁ ndelingen meget ﬁ nt pulver) kan materialet også suges ut ved hjelp av en støvsuger som er vanlig i handelen hvis sugerør forbindes med utløpskjeglen. Pulveret samles da i støvsugerposen og kan tas ut for ytterlige behandling.

Materialet med riktig kornstørrelse for mating fylles så i trakten og dekslet pos. P 17 legges på. Turtallsknappen pos. A 12 dreies på venstreanslag (3000 rpm). Møllen startes ved å slå om vippebryteren pos. A 13 på posisjon 1. Først lyser den grønne LED ”Power” og ganske kort LED’en ”Overload” før motoren starter mykt. Ønsket turtall kan innstilles ved å dreie på turtallsknappen. For prallmaling anbefales det å velge et turtall på mer enn 4500 rpm. Nå kan materialet doseres ved å dreie på doseringsslusen pos. P 6 med urviseren. Når materialet transporteres i malekammeret kan man høre det, hvis det doseres for mye, reduseres rotorens turtall. Denne turtallsminskningen høres tydelig på grunn av den lavere støyen under malingen, dessuten lyser den oransjefargede LED ”Overload” opp under overlast. Materialet bør først doseres igjen når turtallet har regulert seg på den innstilte verdien, hhv. når ”Overload”-LED’en ikke lyser lenger. Hvis dette ikke følges er møllen overbelastet og kopler etter en stund ut på grunn av motorens overoppheting. Dette indikeres med den røde lysdioden ”Error”. I tillegg lyder en pipetone som oppfordrer til å kople ut møllen på vippebryter pos. A 13. Møllen må da kjøles ned en stund for å kunne starte den på nytt (se kapittel feilfjerning). Ved overlast ﬁ ndeles materialet dessuten ikke lenger ved det lavere turtallet fordi prallenergien ikke lenger er tilstrekkelig for å knuse materialet. Hvis materialet blir i malekammeret fører dette til sterk oppvarming av malekammeret og materialet. I verste tilfelle kan det komme til bunnsetting av materialet på malekammerdeler som fører til dyr reparasjon. Når trakten er tom blir møllen koplet inn så lenge til alt materiale er transportert fra malekammeret til samlebeholderen. Det er tilfelle når det ikke høres lenger støy fra malingen. Det har vist seg som positiv for rengjøring av malekammeret hvis man etter malingen kopler kort på maksimalt turtall og turtallsknappen først etterpå dreies tilbake til venstreanslaget og møllen koples ut på bryteren.

Etter åpning av malekammerdøren fjernes silen og materialet som eventuelt fremdeles er i utløpstrakten feies i samlebeholderen.

Obs: Etter lengre malesykler kan både malekammeret og silene oppnå en forhøyet temperatur. I dette tilfelle må man ha på seg personlig verneutstyr.

Det kan være fordelaktig hvis materialet ﬁ ndeles i ﬂ ere skritt. D.v.s. først settes inn en sil med store hull for første ﬁ ndeling og ved de neste gjennomganger henholdsvis ﬁ nere siler. (se ﬁ g. 4).

Fordelene er:

• Mindre feil, f.eks. p.g.a. tilstoppede siler eller

motoroverbelastning.

• Liten oppvarming av materialet fordi materia-

lets oppholdstid i malekammeret blir vesentlig kortere.

• Sluttproduktets kornstørrelsespekter er tettere.

• Som oftest kortere totalmaletid ved bedre re-

sultat fordi ﬁ ndelingen forløper raskere og mer effektivt på tross av ﬂ ere gjennomganger.

Demontering av prallmalehodet:

Vær oppmerksom på at møllen før demontering av hodet må kjøles ned da malekammeret og rotoren ellers ikke kan fjernes. Før demonteringen må nettstøpslet trekkes ut av stikkontakten. Når døren er åpnet, løsnes ﬂ athodeskruen (posisjon P15) med unbrakonøkkelen mens rotoren holdes fast med skiftenøkkelen som følger med leveransen. Skiftenøkkelen plasseres da slik at stiften på nøkkelen griper inn i rotorboringene på forsiden. Skiven må dreies til at boringen i rotoren er tilgjengelig for skiftenøkkelstiften. Hvis skruens innvendige sekskant er skitten må den rengjøres med en børste. Når ﬂ athodeskruen og skiven (posisjon P11) er fjernet, trekkes hammerrotoren (posisjon P13) av. stå i utsparingen (i bakveggen til malekammeret). Nå løsnes de tre gjengeboltene pos. P 5 ved hjelp av en skrunøkkel med åpen ende og malekammeret dreies med urviseren og trekkes av.

Passfjæren må

Henvisning:!

Skjæremølle:

Montering av skjæremalehodet:

Obs: Knivene på rotoren og i malekammeret er skarpkantede. Begge deler må bare håndteres med vernehansker. Vær oppmerksom på sikkerhetshenvisningene. Vippebryteren pos. A 13 må være i nullstilling og nettstøpslet må være trukket ut før montering av skjæremalehodet. Først dreies de tre gjengeboltene pos. S 12 (se ﬁ g.

2) ut på samme høyde (avstand mellom boltens sekskant og endeﬂ aten på malehodet ca. 2mm som tilsvarer to omdreininger). Vær oppmerksom på at ﬂ ensestykket på drevet og hodet er rene og støvfrie. For monteringen er det fordelaktig å gni inn delene med en lett oljet klut. Hodet skyves nå på drevet – pass på at delene ikke klemmer. Gjengebolteendenene må senkes ned i girdekslets boringer. Hodet må hertil dreies lett med urviseren. Etter at boltene er senket ned dreies hodet inntil boltenes anslag slik at hodet nå står rett. Nå lukkes malekammerdøren og låses med betjeningsknappen pos. P 9 (det er tilstrekkelig med 3 til 5 omdreininger). Herved rettes malekammeret inn optimalt slik at det senere er lett å åpne og lukke døren. Gjengeboltene trekkes nå til med den medleverte skrunøkkelen med åpen ende. Derved må man være oppmerksom på at boltene trekkes i retning hode (se ﬁ g. 3.2).

Obs: Trekk boltene jevnt til!

Knivrotoren pos. S 20 kan nå monteres. Hertil legges først passkilen pos. A 7 inn i drivakselens spor pos. G 6, vær derved oppmerksom på at sporet er fritt for smuss og støv. Som fremstilt i ﬁ g. 2 skyves rotoren på drivakselen og festes med skive pos. P 22 og sylinderskrue pos. S 21. Flathodeskruen (posisjon P15) trekkes til med den medfølgende unbrakonøkkelen mens rotoren holdes fast med skiftenøkkelen som følger med leveransen. Skiftenøkkelen plasseres da slik at stiften på nøkkelen griper inn i rotorboringene på forsiden. Skiven må dreies til at boringen i rotoren er tilgjengelig for skiftenøkkelstiften.

Henvisning: Når sylinderhodet er trukket til med unbrakonøkkelen, dreies rotoren én gang (360°). Rotoren må derved ikke streife veggen. Hvis nødvendig må monteringen gjentas. Nå kan silen pos. Z 1 som er egnet for malingen legges inn, silen skyves dertil forfra inn i malekammeret. Silen og silholderﬂ aten i malekammeret må være frie for smuss og støv. Nå kan malekammerdøren lukkes og låses med betjeningsknappen pos. P 9. Betjeningsknappens gjengebolt dreies inn i girdekslets innvendig gjenge ved å trykke og dreie. De første omdreininger går lett, når det blir tyngre å dreie er døren riktignok lukket men sikkerhetsbryteren er ikke løsnet. Man må derfor dreie videre til anslaget er følbart (ca. to omdreininger til), først da er forriglingen på sikkerhetsbryteren fjernet og møllen er driftsklar.

Maling med skjærmøllen:

Før maling skyves den egnede silen inn og døren lukkes. Deretter festes en egnet samlebeholder på utløpskjeglen pos. S 1 (normert slip NS 29). Egnede beholdere er f.eks. erlenmeyerkolber pos. Z 3, rundkolber, reagensglass henholdsvis av glass eller kunststoff. Beholderne må sikres med en festeklemme pos. Z 2. (se ﬁ g. 2). Ved varmeømﬁ ntlige stoffer eller ved materiale hvor volumet blir mye større under ﬁ ndelingen, anbefales det å sette inn en kolbe med to halser og montere et ﬁ lter (f.eks. vatt) på dens andre åpning. Luftstrømmen kjøler ned materialet og på denne måten unngås overtrykket. Ved meget kritisk materiale (etter ﬁ ndelingen meget ﬁ nt pulver) kan materialet også suges ut ved hjelp av en støvsuger som er vanlig i handelen hvis sugerør forbindes med utløpskjeglen. Pulveret samles da i støvsugerposen og kan tas ut for ytterlige behandling. Turtallsknappen pos. A 12 dreies på venstreanslag (3000 rpm). Møllen startes ved å slå om vippebryteren pos. A 13 på posisjon 1. Først lyser den grønne LED ”Power” og ganske kort LED’en ”Overload” før motoren starter mykt.

Obs!

Henvisning!

Ønsket turtall kan innstilles ved å dreie på turtallsknappen. For skjæremaling anbefales det å velge et turtall inntil 5000 rpm, høyere turtall må kun velges unntaksvis (f.eks. ved større energibehov som f.eks. ved tørre trestykker. Det optimale turtallet må alt etter materiale bestemmes ved eksperimenter. Vær oppmerksom på: Jo høyere turtallet er desto større er maleytelsen. Energioverføringen i materialet og prøvens termiske belastning blir imidlertid større. Før materialet fylles inn via trakten pos. S 5 må støteren pos. S 6 trekkes ut av doseringssjakten. Vær oppmerksom på at rundsleiden pos. S 8 er lukket. Massegods kan ganske enkelt fylles i trakten. Doseringen skjer ved å løfte rundsleiden. Plasskrevende materiale bør plasseres i doseringssjakten mens rundsleiden er lukket og som sikring mot materialstykker som eventuelt spruter ut må støteren settes på doseringssjakten før åpning av rundsleiden. Mens møllen er i gang må støteren bare trekkes ut mens rundsleiden er lukket.

OBS: Ha på personlig verneutstyr (beskyt-

telsesbriller etc.)!

Når materialet transporteres i malekammeret kan man høre det. Hvis det doseres for mye, reduseres rotorens turtall. Denne turtallsminskningen høres tydelig på grunn av den lavere støyen under malingen. Materialet bør først doseres igjen når turtallet har regulert seg på den innstilte verdien, dessuten lyser den oransjefargede LED ”Overload” opp under overlast. Materialet bør først doseres igjen når turtallet har regulert seg på den innstilte verdien, hhv. når ”Overload”-LED’en ikke lyser lenger. Hvis dette ikke følges er møllen overbelastet og kopler ut etter en stund på grunn av motorens overoppheting. Dette indikeres med den røde lysdioden ”Error”. I tillegg lyder en pipetone som oppfordrer til å kople ut møllen på vippebryter pos. A 13. Møllen må da kjøles ned en stund for å kunne starte den på nytt (se kapittel feilfjerning). Det har vist seg som positiv for rengjøring av malekammeret og doseringssjakten hvis man etter

den egentlige malingen fører støteren inn i doseringssjakten inntil anslaget og så kopler kort på maksimalt turtall. Først da bør turtallsknappen dreies tilbake til venstreanslaget og møllen koples ut på bryteren. Plasskrevende og ﬁ brøst materiale f.eks. strå, høy... bør verken mates i trakten i for lang form eller i store porsjoner og tilføres malekammeret ved hjelp av støteren. Vær oppmerksom på at støteren er kodet og derfor bare i en stilling passer inn i doseringssjakten (kantnivelleringer på støter og i doseringssjakt må stå overfor hverandre). ”V” en på støteren må være synlig forfra. I enkelte tilfeller har det vist seg som fordelaktig at støteren snus og det plasskrevende materialet skyves fra trakten inn i doseringssjakten med støterens sylindriske ende. Etterpå må materialet ved normal stilling av støteren trykkes fra doseringssjakten inn i malekammeret. Jo bedre prøven er forberedt (på forhånd ﬁ ndelt på optimal matestørrelse), jo enklere er doseringen og desto raskere gjennomføres malingen. Dessuten er feil som blokkering av rotoren nesten utelukket. Etter åpning av malekammerdøren fjernes silen og materialet som eventuelt fremdeles er i utløpstrakten feies i samlebeholderen.

Henvisning: Etter lengre malesykler kan både malekammeret og silene oppnå en forhøyet temperatur. I dette tilfelle må man vente til delene er blitt avkjølt.

Fordelene er:

• Mindre feil, f.eks. p.g.a. tilstoppede siler eller

motoroverbelastning.

• Liten oppvarming av materialet fordi materia-

lets oppholdstid i malekammeret blir vesentlig kortere.

• Sluttproduktets kornstørrelsespekter er tettere.

• Som oftest kortere totalmaletid ved bedre re-

sultat fordi ﬁ ndelingen forløper raskere og mer effektivt på tross av ﬂ ere gjennomganger.

100

IKA MF 10 basic User Manual [en, de, es, fr, it]

Specifications and Main Features

Frequently Asked Questions

User Manual