Cambridge audio AZUR 840W User Manual [da]

Class XD-forstærker
Brugermanual
62
840Wazur
DANSK
62
Af hensyn til din egen sikkerhed bedes du gennemlæse nedenstående vigtige sikkerhedsinstruktioner omhyggeligt, inden du begynder at forbinde denne enhed til ledningsnettet. Ved at følge anvisningerne optimerer du enhedens ydeevne og forlænger dens levetid:
1. Læs disse instruktioner.
2. Gem instruktionerne.
3. Følg alle advarslerne.
4. Følg alle instruktioner.
5. Brug ikke dette apparat i nærheden af vand.
6. Rengør kun enheden med en tør klud.
7. Undgå at blokere ventilationsåbninger. Følg producentens instruktioner ved installation af enheden.
8. Undgå at installere enheden i nærheden af varmekilder som radiatorer, varmluftgitre, ovne eller andre apparater (inklusive forstærkere), der udsender varme.
9. Der må ikke blokeres for sikkerhedsfunktionen i det polariserede stik eller jordstikket. Et polariseret stik har to stikben, hvoraf det ene er bredere end det andet. Et jordstik har to stikben og en tredje jordgren. Det brede stikben eller tredje jordgren er sikkerhedsforanstaltninger. Hvis det medfølgende stik ikke passer i stikkontakten, så få en elektriker til at udskifte den ukurante stikkontakt.
10. Anbring ikke strømledningen på en sådan måde, at den kan blive betrådt eller klemt – pas især på ved stik, stikkontakter, og hvor disse udgår fra enheden.
11. Benyt kun tilbehør/ekstraudstyr, som er angivet af producenten.
12. Benyt kun borde med hjul, stativer, trefødder, konsoller eller borde, der er angivet af producenten eller solgt sammen med enheden. Hvis enheden placeres på et bord med hjul, skal du passe på, at enheden ikke falder forover og forårsager skade, når denne flyttes.
13. Tag stikket ud under tordenvejr, eller hvis enheden ikke skal bruges i længere tid.
14. Alle reparationer skal udføres af kvalificerede teknikere. Kontakt en tekniker, hvis enheden er blevet beskadiget, f. eks. hvis strømledningen eller stikket er beskadiget, hvis der er spildt væske ned i enheden, eller hvis enheden har været udsat for regn eller vand, hvis enheden ikke fungerer normalt, eller hvis du har tabt enheden.
ADVARSEL – For at mindske risikoen for brand eller elektrisk stød må enheden ikke udsættes for regn eller fugt.
Enheden er konstrueret som en klasse 1 og skal tilsluttes en stikkontakt med jordforbindelse.
Enheden skal placeres således, at det er muligt at tage netstikket ud af stikkontakten (eller tage stikforbindelsen til udstyret ud fra bagsiden af enheden). Hvis netstikket bruges som afbryder, skal det være nemt at komme til. Brug kun den medfølgende strømledning.
Sørg for, at der er rigelig plads til ventilation. Vi anbefaler, at du ikke placerer enheden i et indesluttet område. Hvis du vil placere enheden på en hylde, så brug den øverste hylde for at sikre bedst mulig ventilation. Anbring ikke genstanden ovenpå enheden. Anbring ikke enheden på gulvtæpper eller lignende bløde overflader, og sørg for, at der ikke er noget, der blokerer for ventilationsåbningerne. Anbring ikke noget over ventilationsåbningerne, som f. eks. aviser, duge, gardiner o.l.
Enheden må ikke bruges i nærheden af vand eller på steder, hvor enheden kan rammes af dryp eller sprøjt fra vand eller andre væsker. Der må ikke anbringes genstande med vand, f.eks. vaser, oven på enheden.
Lynet med pilehovedet i den ligesidede trekant skal advare brugeren om uisoleret 'farlig spænding' inde i produktets indkapsling, som kan være tilstrækkelig stor til at udgøre en risiko for elektrisk stød.
Udråbstegnet i den ligesidede trekant skal gøre brugeren opmærksom på vigtige betjenings- og vedligeholdelsesinstruktioner i de håndbøger, der hører til apparatet.
WEEE-symbolet
Den overstregede skraldebøtte er den Europæiske Unions symbol for separat indsamling af elektrisk og elektronisk affald. Dette produkt indeholder elektrisk og elektronisk
udstyr, som skal genbruges eller genindvindes og ikke må kasseres sammen med usorteret almindeligt husholdningsaffald. Indlevér venligst enheden, eller kontakt den autoriserede forhandler, hvor du har købt dette produkt, hvis du ønsker mere information.
CE-mærket
Dette produkt overholder lavspændingsdirektivet
(2006/95/EØF) og EMC-direktivet (89/336/EØF), når det anvendes og installeres i overensstemmelse med denne brugervejledning. Hvis disse direktiver fortsat skal overholdes, må der kun anvendes tilbehør fra Cambridge Audio sammen med dette produkt, og reparationer skal overlades til uddannede reparatører.
C-afkrydsningsmærket
Dette produkt opfylder kravene fra The Australian
Communications Authority’s Radio Communications og EMC.
Ross Test-mærket
Dette produkt opfylder russiske sikkerhedsgodkendelser.
FCC-regulativer
BEMÆRK: PRODUCENTEN ER IKKE ANSVARLG FOR RADIO- ELLER FJERNSYNSFORSTYRRELSER SOM FØLGE AF UAUTORISEREDE ÆNDRINGER ELLER MODIFIKATIONER AF UDSTYRET. SÅDANNE ÆNDRINGER OG MODIFIKATIONER KAN OPHÆVE BRUGERENS RET TIL AT ANVENDE UDSTYRET.
Udstyret er blevet testet og vurderet til at opfylde
grænseværdierne for digitale enheder under Klasse B i
henhold til FCC-reglerne (Part 15). Disse grænser er fastlagt med det formål at sikre en rimelig beskyttelse mod skadelig interferens i beboelsesinstallationer. Udstyret producerer, anvender og kan udstråle radiofrekvensenergi, og udstyret kan, hvis det ikke installeres og anvendes i overensstemmelse med instruktionerne, forårsage skadelig interferens med radioforbindelser. Der er imidlertid ingen garanti for, at der ikke vil opstå interferens i en given installation.
Såfremt udstyret forårsager skadelig interferens med radio- eller fjernsynssignaler, hvilket kan afgøres ved at slukke for udstyret og tænde det igen, opfordres brugeren til at forsøge at afhjælpe interferensen på en eller flere af følgende måder:
- Drej eller flyt modtagerantennen.
- Øg afstanden mellem udstyret og modtageren.
- Tilslut udstyret til en stikkontakt, der er forbundet med et andet
kredsløb end det, som modtageren er tilsluttet.
- Kontakt forhandleren eller en erfaren radio-/tv-tekniker for at få hjælp.
Vigtige sikkerhedsinstruktioner
840Wazur
63
DANSK
Cambridge Audio garanterer, at dette produkt er fri for defekter i materialer og udførelse (med forbehold af nedenstående betingelser). Cambridge Audio vil reparere eller udskifte dette produkt eller eventuelle defekte dele i produktet (efter Cambridge Audios valg). Garantiperioden kan variere fra land til land. Kontakt din forhandler, hvis du er i tvivl, og sørg for at gemme købskvitteringen.
Kontakt venligst den autoriserede forhandler af Cambridge Audio­produkter, som dette produkt er købt hos, hvis der er behov for service under garantien. Hvis din forhandler ikke er i stand til at reparere dit Cambridge Audio-produkt, kan det indsendes af din forhandler til Cambridge Audio eller en autoriseret servicerepræsentant for Cambridge Audio. Dette produkt skal indsendes i enten den originale indpakning eller en indpakning, der giver en tilsvarende beskyttelse.
Købskvittering i form af en salgsaftale eller kvitteret faktura, som viser, at garantiperioden endnu er gældende, skal fremvises for at opnå service inden for garantien.
Denne garanti er ugyldig, hvis (a) det fra fabrikkens side trykte serienummer er ændret eller fjernet fra dette produkt, eller hvis (b) dette produkt ikke er købt hos en autoriseret forhandler af Cambridge Audio­produkter. Du kan kontakte Cambridge Audio eller den lokale distributør af Cambridge Audio-produkter for at kontrollere, om serienummeret er uændret og/eller om produktet er købt hos en autoriseret forhandler af Cambridge Audio-produkter.
Denne garanti dækker ikke kosmetiske skader eller skader, som skyldes force majeure, uheld, fejlagtig anvendelse, misbrug, uagtsomhed, kommerciel anvendelse eller ændring af produktet eller dele af produktet. Denne garanti dækker ikke skader, der er en følge af forkert anvendelse, vedligeholdelse eller installation eller forsøg på reparation, som udføres af andre end Cambridge Audio, en forhandler af Cambridge Audio-produkter eller en autoriseret servicerepræsentant, som er autoriseret til at udføre servicearbejde under Cambridge Audios garanti. Enhver reparation, der udføres af uautoriserede personer, gør denne garanti ugyldig. Denne garanti dækker ikke produkter, der er solgt SOM BESET eller MED ALLE FEJL.
REPARATIONER ELLER UDSKIFTNING I MEDFØR AF DENNE GARANTI ER FORBRUGERENS ENESTE RETSMIDDEL. CAMBRIDGE AUDIO ER IKKE ERSTATNINGSPLIGTIG I FORBINDELSE MED HÆNDELIGE SKADER ELLER FØLGESKADER ELLER BRUD PÅ UDTRYKKELIGE ELLER UNDERFORSTÅEDE GARANTIER FOR DETTE PRODUKT. BORTSET FRA DET OMFANG, DET FORBYDES VED LOV, ER DENNE GARANTI EKSKLUSIV OG TRÆDER I STEDET FOR ALLE ANDRE UDTRYKKELIGE OG UNDERFORSTÅEDE GARANTIER AF ENHVER ART, HERUNDER - MEN IKKE BEGRÆNSET TIL - GARANTIER FOR SALGBARHED OG EGNETHED TIL ET SÆRLIGT FORMÅL.
I nogle lande tillader retspraksis ikke udelukkelse eller begrænsning i forbindelse med hændelige skader og/eller følgeskader eller udelukkelse af underforståede garantier, hvorfor ovenstående udelukkelser muligvis ikke gælder i dit land. Denne garanti giver dig særlige juridiske rettigheder, og du kan desuden have andre lovmæssige rettigheder, som varierer fra land til land.
Begrænset garanti
Ventilation
VIGTIGT – Enheden bliver varm, når den er i brug. Der må ikke placeres
flere enheder oven på hinanden. Enheden må ikke placeres i lukkede rum, f.eks. i en bogreol eller i et skab, hvor der ikke er tilstrækkelig ventilation.
Sørg for, at der ikke kommer fremmedlegemer ind i enheden gennem åbningerne. Hvis dette sker, skal enheden slukkes øjeblikkeligt. Afbryd strømmen til enheden, og kontakt forhandleren for at få vejledning.
Placering
Overvej nøje, hvor enheden skal placeres. Undgå at anbringe den i direkte sollys eller tæt på varmekilder Undgå at placere den ved åben ild – stil f.eks. ikke stearinlys ovenpå enheden. Undgå desuden at placere den på steder, hvor enheden vil blive udsat for rystelser og for meget støv, kulde eller fugtighed. Enheden kan anvendes i et moderat klima.
Enheden skal placeres på en stærk, plan overflade. Anbring ikke enheden i et aflukket rum som f.eks. i en bogreol eller et skab. Det gør ikke noget, hvis der er åben plads bagtil (f.eks. i form af en hylde til udstyr). Anbring ikke enheden på en ustabil overflade eller hylde, hvor den kan falde ned og forårsage alvorlige skader på et barn eller en voksen, eller hvor produktet kan beskadiges. Anbring ikke andet udstyr oven på enheden.
På grund af magnetiske felter bør drejeskiver eller CRT-fjernsyn ikke placeres i nærheden, idet disse muligvis kan forårsage forstyrrelser.
Elektroniske lydkomponenter har en tilpasningsperiode på ca. 1 uge (hvis de bruges flere timer hver dag), hvor de nye komponenter 'falder til'. De akustiske egenskaber vil blive bedre i løbet af denne periode.
Strømkilder
Enheden må kun anvendes med den strømkilde, som er anført på mærkaten, der sidder på enheden. Hvis du er usikker på, hvilken strømforsyning du har i dit hjem, skal du kontakte produktforhandleren eller det lokale el-selskab.
Enheden er lavet, således at den kan stå på Standby, når den ikke er i brug. Dette vil forlænge produktets levetid (hvilket i øvrigt gælder alt elektronisk udstyr). Hvis du ønsker at slukke for enheden, skal du slukke den på bagpanelet. Hvis enheden ikke skal bruges i længere tid, anbefales det, at ledningen tages ud af stikkontakten.
Overbelastning
Stikkontakter og forlængerledninger må ikke overbelastes, da det kan medføre risiko for brand eller elektrisk stød. Overbelastede vekselstrømsstik og forlængerledninger, flossede netledninger, ødelagt eller revnet ledningsisolering og beskadigede stik er farlige. Disse tilstande medfører risiko for stød eller brand.
Sørg for, at alle ledninger er tilsluttet ordentligt. For at undgå brummen og støj bør du undgå at bundte mellemledninger med strømledningen og højttalerledninger.
Rengøring
Ved rengøring af enheden tørres kabinettet over med en tør, fnugfri klud. Anvend ikke rengøringsmidler, som indeholder alkohol, ammoniak eller slibemidler. Anvend ikke sprayprodukter på eller i nærheden af enheden.
Bortskaffelse af batterier
Højttalere
Før du tilslutter enheden til højttalere, skal du sikre, at al strøm er slukket, og at der kun er anvendt passende mellemledninger.
Reparation
Enheden må ikke repareres af brugeren. Forsøg aldrig at reparere, adskille eller ombygge enheden, hvis der ser ud til at være fejl ved den. Hvis denne sikkerhedsregel tilsidesættes, kan det medføre kraftigt elektrisk stød. Kontakt venligst din forhandler i tilfælde af problemer eller fejl.
64
Tak for dit køb af denne Azur 840W Class XD™-forstærker. Vi håber, at du bliver tilfreds med produktet og får glæde af det i mange år.
840W er udstyret med vores egen unikke forstærkertopologi Class XD, der er udviklet for at eliminere crossover-forvrængning ved lave signalniveauer.
Ved aktivt at forskyde crossover-punktet skaber denne teknologi et område med ren Class A-drift, hvor crossover-zonen ellers ville være, før den flyttes til en udvidet form for Class B ved højere niveauer. Det skal ikke forveksles med Class AB, som giver et lille område af Class A, men på bekostning af større forvrængning, så snart signalniveauet bevæger sig uden for AB-området. Class XD-kredsløb fjerner ikke blot crossover­forvrængning fra nulkrydspunktet, men reducerer også forvrængning i andre dele af forstærkerens output-interval.
På vores websted www.cambridge-audio.com findes en hvidbog om denne teknologi, der er ved at blive patenteret.
Bemærk venligst, at 840W bliver lidt varmere end en traditionel Class B/AB-forstærker på grund af Class XD-teknologien, og ventilationsåbningerne på toppen af enheden må ikke spærres.
Andre funktioner omfatter brugen af et akustisk dæmpet kabinet med lav resonans, der eliminerer forvrængningsskabende vibrationer. Fire sæt udgangstransistorer med meget højt strømoutput pr. udgang bruges til at skabe en enestående belastningsfordelingsevne, kombineret med det unikke femte udgangstransistorsæt pr. kanal, der leverer professionelle ydeevne i Class XD-kredsløbet. Signalkondensatorer i polypropylen af høj kvalitet bruges i hele systemet, mens flere guldbelagte kobbersamleskinner giver kabelkanaler med meget lav impedans til kredsløbene, og alle modstande har metalfilm med 1 % tolerance.
Forstærkeren er udstyret med balancerede lydinputtilslutninger for at opnå optimal lydkvalitet, og alle indgange har loop-udgange. Loop­udgange kan bruges sammen med 840W-systemets Bi-Amp Mono- og Bridged Mono-indstillinger for at give mulighed for anvendelse af to eller flere 840W-enheder i systemer af meget høj kvalitet.
840W er udstyret med separate forstærker-sekundærviklinger til venstre og højre kanaler, dobbelte ensrettere og separate PSU'er til dobbelt mono-drift af venstre og højre forstærkere.
Din forstærker kan kun blive lige så god som det system, du vælger at tilslutte den til. Gå ikke på kompromis med din forforstærker, kildeudstyr, højttalere eller ledningsføring. Vi anbefaler naturligvis modeller fra Cambridge Audio Azur-serien, især den matchende 840E­forforstærker. De er udviklet til at opfylde præcis de samme standarder som denne forstærker. Din forhandler kan også levere Cambridge Audio­forbindelsessystemer i fremragende kvalitet for at sikre, at dit system udnytter hele sit potentiale.
Tak, fordi du har dig tid til at læse denne vejledning. Vi anbefaler, at du beholder den som fremtidig reference.
Matthew Bramble, Teknisk direktør hos Cambridge Audio og udviklerteamet af 840E/840W
Indhold Introduktion
Vigtige sikkerhedsinstruktioner ...............................................................62
Begrænset garanti....................................................................................63
Indhold.......................................................................................................64
Introduktion...............................................................................................64
Forbindelser på bagpanelet.....................................................................65
Knapper på frontpanelet..........................................................................66
Tilslutninger...............................................................................................67
Ubalancerede stereoforbindelser.................................................67
Balancerede stereoforbindelser...................................................67
Synkronisering ...............................................................................67
Avancerede forbindelser ..........................................................................68
Stereoforbindelser med bi-wiring .................................................68
Dobbelt mono-forbindelser med bi-amping.................................69
Dobbelt mono-forbindelser med brokobling (bridged)................69
Anvendelse af specialinstallationer (Custom Installation) ....................70
Tekniske specifikationer...........................................................................70
Fejlfinding ..................................................................................................71
Besøg www.cambridge-audio.com og tilmeld dig for at modtage meddelelser om fremtidige hardware- og softwarefrigivelser.
Denne vejledning er udarbejdet med henblik på at gøre installationen og anvendelsen af dette produkt så nemt som muligt. Nøjagtigheden af oplysningerne i dette dokument er kontrolleret grundigt på tidspunktet for trykning. Cambridge Audio går imidlertid ind for kontinuerlig forbedring af produkterne, hvorfor design og specifikationer kan ændres uden forudgående varsel. Hvis du bemærker fejl i dokumentet, er du velkommen til at sende os en e-mail: support@cambridgeaudio.com
Dette dokument indeholder oplysninger, der er ophavsretligt beskyttede. Alle rettigheder forbeholdes. Ingen del af denne manual må reproduceres mekanisk, elektronisk eller på anden vis eller i nogen form uden forudgående skriftlig tilladelse fra producenten. Alle varemærker og registrerede varemærker er de respektive ejeres ejendom.
Class XD Technology International Patent Pending Cambridge Audio Ltd.
© Copyright Cambridge Audio Ltd 2007
Loading...
+ 8 hidden pages