Vigtigt! Du kan få vigtige oplysninger om sikker brug af enheden og batteriet ved at
læse oplysningerne om ”Af hensyn til din sikkerhed” og ”Produktsikkerhed” i den trykte
brugervejledning eller på www.nokia.com/support, før du tager enheden i brug. Find ud af,
hvordan du kommer i gang med din nye enhed, ved at læse den trykte brugervejledning.
Hold din telefon opdateret, og acceptér tilgængelige softwareopdateringer, så du får nye og
forbedrede funktioner til telefonen. Softwareopdateringerne kan også forbedre telefonens
ydeevne.
TASTER OG DELE
Kig nærmere på tasterne og delene på din nye telefon.
Din telefon
Denne brugervejledning gælder for følgende modeller: TA-1068, TA-1050, TA-1043, TA-1016,
TA-1045.
Nogle af de tilbehørsprodukter, der nævnes i denne brugervejledning, f.eks. oplader, headset
eller datakabel, sælges muligvis separat.
Dele og stik, magnetisme
Tilslut ikke til produkter, som skaber et udgangssignal, da dette kan beskadige enheden. Tilslut
ikke lydstikket til en spændingskilde. Vær særligt opmærksom på lydstyrken, hvis du forbinder
lydstikket med en ekstern enhed eller et headset, der ikke er godkendt til brug med denne
enhed.
Enheden indeholder magnetiske dele. Metalliske materialer kan tiltrækkes af enheden. Placer
ikke kreditkort eller andre kort med magnetstrimmel i nærheden af enheden i længere tid, da
dette kan beskadige kortene.
11. Opladerstik
12. Højttaler
13. Mikrofon
INDSÆT ELLER FJERN SIM- OG HUKOMMELSESKORT
Indsæt SIM- og hukommelseskort
1. For at åbne SIM-kortbakken skal du indsætte bakkeåbneren i hullet ved siden af bakken og
skubbe.
2. Sæt nano-SIM-kortet ind i bakkens kortplads 1 med kontaktfladen nedad. Hvis du har en
dobbelt SIM-variant, kan du enten indsætte et andet SIM-kort eller et hukommelseskort i
kortplads 2. Hvis du har en enkelt SIM-variant, kan du kun indsætte et hukommelseskort i
kortplads 2.
3. Skub SIM- og hukommelseskortbakken ind igen.
1
Brug kun kompatible hukommelseskort, der er godkendt til brug med denne enhed.
Inkompatible kort kan beskadige kortet, enheden og de data, der er gemt på kortet.
Bemærk: Hvis du har en dobbelt SIM-variant med kun én SIM-bakke, kan du ikke bruge to
SIM-kort og et hukommelseskort på samme tid.
Fjern SIM- og hukommelseskort
Åbn SIM- og hukommelseskortbakken, fjern kortene, og skub bakken ind i telefonen igen.
1
Brug kun originale nano-SIM-kort. Brug af inkompatible kort kan beskadige kortet eller enheden og kan
ødelægge de data, der er gemt på kortet.
OPLAD TELEFONEN
Opladning af batteriet
1. Sæt en kompatibel oplader i en stikkontakt i væggen.
2. Sæt kablet i telefonen.
Telefonen understøtter USB-C-kablet. Du kan også oplade telefonen ved at slutte den til en
computer med et USB-kabel, men det tager måske længere tid.
Hvis batteriet er helt afladet, kan det tage flere minutter, inden opladningsindikatoren vises.
TÆND DIN TELEFON, OG KONFIGURER DEN
Første gang du tænder telefonen, bliver du guidet gennem konfigurationen af
netværksforbindelser og telefonindstillinger.
1. Du kan tænde telefonen ved at trykke på og holde tænd/sluk-knappen nede, indtil
telefonen vibrerer.
2. Når telefonen er tændt, kan du vælge dit land og område.
3. Følg de instruktioner, der vises på din telefon.
Overfør data fra din tidligere telefon
Du kan overføre data fra en tidligere enhed til din enhed via din Google -konto.
Hvis du vil sikkerhedskopiere data på din gamle telefon på din Google-konto , skal du se i
brugervejledningen til din gamle telefon.
1. Tryk på Indstillinger > Konti > Tilføj konto > Google .
2. Vælg de data, der skal gendannes på telefonen. Synkroniseringen starter automatisk, når
telefonen har forbindelse til internettet.
Gendan appindstillinger fra din tidligere Android-telefon
Hvis din tidligere enhed var en Android , og sikkerhedskopiering til din Google -konto er
aktiveret på den, kan du gendanne appindstillinger og Wi-Fi-adgangskoder.
1. Tryk på Indstillinger > Backup og nulstilling .
2. Angiv Automatisk gendannelse til Til .
INDSTILLINGER FOR TELEFON MED TO SIM-KORT
Hvis du har en enhed med plads til to SIM-kort, kan du have 2 SIM-kort i telefonen, f.eks. ét til
arbejde og ét til personlig brug.
Bemærk: På enheder med plads til to SIM-kort understøtter både SIM1- og SIM2kortpladserne 4G-netværk. Men hvis både SIM1- og SIM2-kortet er LTE SIM-kort,
understøtter det primære SIM-kort 4G/3G/2G-netværk, mens det sekundære SIM-kort
kun understøtter 3G/2G. Kontakt din tjenesteudbyder for at få flere oplysninger om dine
SIM-kort.
Vælg, hvilket SIM-kort du vil bruge
Når du f.eks. foretager et opkald, kan du vælge, hvilket SIM-kort der skal bruges, ved at trykke
på det tilhørende SIM 1- eller SIM 2-kort, når du har ringet til nummeret.
Du kan se netværksstatus for hvert SIM-kort på din telefon. Begge SIM-kort er tilgængelige
på samme tid, når enheden ikke benyttes, men når det ene SIM-kort er aktivt, f.eks. når du
foretager et opkald, er det andet kort muligvis ikke tilgængeligt.
Vil du ikke forstyrres af arbejde i din fritid? Eller har du en billigere dataforbindelse på dit ene
SIM-kort? Du kan vælge, hvilket SIM-kort du vil bruge.
Tryk på Indstillinger > Netværk og internet > SIM-kort .
Omdøb et SIM-kort
Tryk på SIM-kortet, du vil omdøbe, og skriv det ønskede navn.
Vælg det SIM-kort, der skal bruges til opkald eller dataforbindelse
Tryk på den indstilling, du vil ændre, under Foretrukket SIM-kort til , og vælg SIM-kortet.
KONFIGURATION AF FINGERAFTRYK-ID
Du kan låse din telefon op udelukkende med et tryk med fingeren. Konfigurer dit fingeraftrykid for at få ekstra sikkerhed.
Tilføj et fingeraftryk
1. Tryk på Indstillinger > Sikkerhed og placering > Fingeraftryk . Hvis du ikke har indstillet
skærmlås på telefonen, skal du trykke på Skærmlås .
2. Vælg, hvilken ekstra oplåsningsmetode du vil bruge til låseskærmen, og følg den vejledning,
der vises på telefonen.
LÅS ELLER OPLÅS TELEFONEN
Lås telefonen
Du kan låse taster og skærm, så der ikke ved et uheld foretages et opkald fra telefonen, når
den ligger i din lomme eller taske.
Tryk på tænd/sluk-tasten for at låse dine taster og din skærm.
Lås taster og skærm op
Tryk på tænd/sluk-tasten, og stryg opad på skærmen. Hvis du bliver bedt om det, skal du
angive yderligere legitimationsoplysninger.
Placer 2 fingre på et element, f.eks. et kort, et billede eller en webside, og spred fingrene eller
knib dem sammen.
Lås skærmretningen
Skærmen roteres automatisk, når du vender telefonen 90 grader.
Hvis du vil låse skærmen i stående format, skal du stryge nedad fra toppen af skærmen og
trykke på Roter automatisk for at skifte til Stående .
Brug navigationstasterne
Hvis du vil se dine åbne apps, skal du trykke på oversigtstasten .
Hvis du vil skifte til en anden app, skal du trykke på den ønskede app. Hvis du vil lukke en app,
skal du trykke på ikonet ud for den.
Hvis du vil gå tilbage til det forrige skærmbillede, du var på, skal du trykke på tilbagetasten .
Din telefon husker alle de apps og websteder, du har besøgt, siden sidste gang skærmen blev
låst.
Du kan gå til startskærmen ved at trykke på startskærmtasten . Den app, du brugte, forbliver
åben i baggrunden.
Du kan nemmere navigere mellem apps ved at trykke på og holde oversigtstasten , så
skærmen deles mellem to apps. Tryk på og hold oversigtstasten igen for at gå tilbage til
normal visning.
Hold dig orienteret om, hvad der sker på telefonen, ved hjælp af beskeder.
Brug underretningspanelet
Når du modtager nye underretninger som f.eks. beskeder eller ubesvarede opkald, vises
der indikatorikoner på statuslinjen øverst på skærmen. Hvis du vil se flere oplysninger om
underretningerne, skal du trække statuslinjen ned. Hvis du vil lukke visningen, skal du stryge
op på skærmen.
Hvis du vil åbne underretningspanelet, skal du trække statuslinjen ned. Stryg op på skærmen
for at lukke underretningspanelet.
Hvis du vil ændre indstillingerne for underretninger for en app, skal du trykke på Indstillinger
> Apps og underretninger > Underretninger > Appunderretninger og derefter trykke på
appens navn for at åbne indstillingerne for appen. Du kan slå underretninger til eller fra for
hver enkelt app. Hvis du vil se, hvilke apps der ikke har tilladelse til at sende underretninger,
skal du trykke på Alle apps > Apps: Slået fra .
__Tip:__Hvis du vil se underretningsprikker, skal du trykke på Indstillinger >
Apps og underretninger > Underretninger og slå Tillad underretningsprikker til. Der vises
en lille prik på appikonet, hvis du har fået en underretning, som du ikke har reageret på endnu.
Tryk på og hold ikonet for at se de tilgængelige indstillinger. Du kan trykke på underretningen
for at åbne den eller stryge for at afvise den.
Brug ikonerne til hurtige indstillinger
Du kan aktivere funktioner ved at trykke på ikonerne til hurtige indstillinger i
underretningspanelet. Hvis du vil se flere ikoner, skal du trække menuen ned.
Hvis du vil arrangere ikonerne på en ny måde, skal du trykke på , trykke på og holde et ikon
og derefter trække det til en anden placering.
Hvis du vil tage et skærmbillede, skal du åbne underretningspanelet og trække statuslinjen
nedad. Tryk på Hent skærmbillede . Du kan se de billeder, der er taget, i Billeder .
Det er ikke muligt at tage et skærmbillede, samtidig med at du bruger nogle apps og
funktioner.
REGULER LYDSTYRKEN
Skift lydstyrken
Hvis du har problemer med at høre din telefon, når den ringer i støjende omgivelser, eller hvis
opkaldslyden er for høj, kan du ændre lydstyrken til et niveau, der passer dig, ved at bruge
lydstyrketasterne på siden af telefonen.
Tilslut ikke til produkter, som skaber et udgangssignal, da dette kan beskadige enheden. Tilslut
ikke lydstikket til en spændingskilde. Vær særligt opmærksom på lydstyrken, hvis du forbinder
lydstikket med en ekstern enhed eller et headset, der ikke er godkendt til brug med denne
enhed.
Skift lydstyrken for medier og apps
Tryk på en lydstyrketast på siden af telefonen for at se statuslinjen for lydstyrke. Tryk på , og
træk skyderen på lydstyrkelinjen for medier og apps til venstre eller højre.
Indstil telefonen til lydløs
Hvis du vil indstille telefonen til lydløs, skal du trykke på og holde lydstyrketasten og derefter
trykke på tasten igen. Det første tryk indstiller telefonen til kun at vibrere, det andet tryk slå
lyden fra.
Tip: Ønsker du ikke, at telefonen skal være i lydløs tilstand, men kan ikke svare lige nu? Du
kan gøre et indgående opkald lydløst ved at trykke på tasten for lydstyrke ned. Du kan også
indstille telefonen til at slå ringetonen fra, når den tages op: Tryk på Indstillinger > System
> Bevægelser > Lydløs, når den tages op , og slå funktionen til.
Hvis du vil kunne afvise et indgående opkald ved at vende telefonen, skal du trykke på
Indstillinger > System > Bevægelser > Vend for at afvise opkald , og slå funktionen til.
BATTERILEVETID
Få mest muligt ud af telefonen, og opnå samtidig den batterilevetid, du har brug for. Der er
forskellige ting, du kan gøre for at spare på strømmen på telefonen.
2. Slå unødvendige lyde fra, f.eks.
lyde fra tryk. Tryk på Indstillinger
> Lyd > Avanceret , og vælg,
hvilke lyde der skal beholdes, under
Andre lyde og vibrationer .
3. Brug hovedtelefoner med kabel i stedet
for højttaleren.
4. Indstil telefonskærmen til at slukkes efter
kort tid. Tryk på Indstillinger > Skærm >
Avanceret > Dvale , og vælg tidspunktet.
5. Tryk på Indstillinger > Skærm >
Lysstyrke . Du kan indstille lysstyrken ved
at trække lysstyrkeskyderen. Sørg for, at
Tilpasset lysstyrke er deaktiveret.
6. Luk apps, der kører i baggrunden: Tryk på
, og vælg de apps, du ikke har brug for.
7. Aktivér Styring af baggrundsaktiviteter.
Underretningerne for visse apps og
mails kan muligvis ikke hentes med
det samme. Du kan styre batteriets
levetid ved at føje eller fjerne apps til/fra
hvidlisten. Tryk på Indstillinger > Batteri
> Styring af baggrundsaktiviteter .
8. Slå strømsparefunktionen til:
Tryk på Indstillinger > Batteri >
Batterisparefunktion , og vælg Til .
9. Brug placeringstjenester selektivt: Slå
placeringstjenester fra, når du ikke har
brug for dem. Tryk på Indstillinger >
Sikkerhed og placering > Placering , og
sæt den til Fra .
10. Brug netværksforbindelser selektivt:
Slå kun Bluetooth til, når det er
nødvendigt. Brug en Wi-Fi-forbindelse
til at oprette forbindelse til internettet
i stedet for en mobildataforbindelse.
Deaktiver søgningen efter tilgængelige
trådløse netværk på telefonen. Tryk på
Indstillinger > Netværk og internet >
Wi-Fi , og sæt den til Fra . Hvis du lytter
til musik eller bruger telefonen på anden
måde og ikke vil modtage eller foretage
opkald, skal du skifte til flytilstand. Tryk
på Indstillinger > Netværk og internet >
Flytilstand .
Flytilstand afbryder forbindelser til mobilnetværket og slår enhedens trådløse funktioner fra.
SPAR UDGIFTER TIL DATAROAMING
Du kan reducere udgifterne til dataroaming og spare penge på telefonregningen, hvis du
ændrer mobildataindstillingerne. Rediger Wi-Fi- og mobilnetværksindstillingerne for at bruge
den optimale forbindelsesmetode.
Dataroaming betyder, at du bruger telefonen til at modtage data via netværk, som din
netværksudbyder ikke ejer eller driver. Hvis du går på internettet, mens du roamer, kan
udgifterne til datatrafik blive øget betydeligt, især i udlandet.
Det er generelt hurtigere og billigere at bruge en Wi-Fi-forbindelse frem for en
mobildataforbindelse. Hvis der både er en tilgængelig Wi-Fi-forbindelse og en tilgængelig
mobildataforbindelse, bruger telefonen Wi-Fi-forbindelsen.
1. Tryk på Indstillinger > Netværk og internet > Wi-Fi .
2. Sørg for, at Wi-Fi-netværk er skiftet til Til .
3. Vælg den forbindelse, du vil bruge.
Afbryd mobildataforbindelsen
Stryg nedad fra toppen af skærmen, tryk på Mobildata , og slå Mobildata fra.
Tip: Du kan også følge din databrug ved at trykke på Indstillinger > Netværk og internet >
Databrug .
Stop dataroaming
Tryk på Indstillinger > Netværk og internet > Mobilnetværk , og slå Roaming fra.
SKRIV TEKST
Lær, hvordan du skriver tekst hurtigt og effektivt med telefonens tastatur.
Brug tastaturet på skærmen
Det er nemt at skrive ved hjælp af tastaturet på skærmen. Tastaturet kan bruges både
i portræt- eller landskabstilstand. Tastaturlayoutet kan variere i forskellige apps og på
forskellige sprog.
Hvis du vil åbne skærmtastaturet, skal du trykke på et tekstfelt.
Skift mellem store og små bogstaver
Tryk på Skift-tasten. Hvis du vil aktivere Caps Lock-tilstand, skal du dobbelttrykke på tasten.
Tryk på Skift-tasten igen for at vende tilbage til normal tilstand.
Skriv et tal eller et specialtegn
Tryk på tal- og symboltasten. Nogle specialtegntaster kan vise flere symboler. Hvis du vil se
flere symboler, skal du trykke på et symbol eller specialtegn og holde det nede.
Tryk på et ord, og hold nede, træk markørerne før og efter ordet for at markere afsnittet, du
vil kopiere, og tryk på KOPIÉR . Du kan indsætte teksten, hvor du vil have den, ved at vælge
INDSÆT .
Tilføj et accenttegn til et tegn
Tryk på og hold tegnet nede, og tryk på accenten eller tegnet med accent, hvis det
understøttes på dit tastatur.
Slet et tegn
Tryk på tilbagetasten.
Flyt markøren
Hvis du vil redigere et ord, du lige har skrevet, skal du trykke på ordet og trække markøren til
det ønskede sted.
Brug tastaturets ordforslag
Telefonen foreslår ord, mens du skriver, så du kan skrive hurtigere og mere nøjagtigt.
Ordforslag er muligvis ikke tilgængelige på alle sprog.
Når du begynder at skrive et ord, foreslår telefonen mulige ord. Når det ønskede ord vises på
listen med forslag, skal du vælge ordet. Se flere forslag ved at trykke forslaget og holde det
nede.
Tip: Hvis det foreslåede ord er markeret med fed skrift, erstattes det ord, du har skrevet,
automatisk med dette ord. Hvis ordet er forkert, skal du trykke på det for at få nogle andre
forslag.
Hvis tastaturet ikke skal foreslå ord, mens du skriver, skal du deaktivere rettelser. Tryk på
Indstillinger > System > Sprog og input > Virtuelt tastatur . Vælg det tastatur, du normalt
bruger. Tryk på Rettelser , og deaktiver den tekstrettelsesmetode, du ikke vil bruge.
Ret et ord
Hvis du opdager, at du har stavet et ord forkert, skal du trykke på det for at se rettelsesforslag.