Opbevaring af vine
Som bekendt kan vine opbevares i længere tid: Hvis de opbevares på et
egnet sted, kan hvidvine opbevares i ca. 2 år fra høstdatoen, men det er
dog bedst at drikke dem inden for 1 år. Lette rødvine kan derimod
opbevares i 2 år, mens nogle af de kraftigere rødvine kan opbevares i 10 år
og de sødere vine helt op til 20 år. Når der købes en flaske vin, skal den
straks anbringes i vinkælderen eller et andet egnet sted.
I processen fra dyrkningen af vinen over modningen og til høsten og
vinproduktionen er der tre væsentlige faktorer: lyset, luftfugtigheden og
omgivelsernes temperatur. For at sikre at vinen når frem til sin fulde
modning og beholder sin gode aroma, er det nødvendigt med en perfekt
opbevaring via et samspil mellem disse tre faktorer.
Opbevaringssted
Ikke alle disponerer over et underjordisk lokale, der kan
indrettes til vinkælder. Først for nylig er det lykkedes
teknologisk at udvikle en brugbar erstatning for den klassiske
vinkælder. Denne vinkøler er et specielt apparat beregnet på at
indeholde og opbevare vinene korrekt. Det er ikke meningen, at
der skal opbevares hverken frugt, grøntsager eller dåser i
apparatet, kun flasker med de foretrukne vine. På denne måde
er det muligt at modne og opbevare og prøvesmage enhver
type vin, også selv om man ikke råder over en rigtig vinkælder.
Opbevaringsmetode
En ufravigelig regel ved opbevaring af vin er den, at flaskerne skal ligge ned eller holdes på skrå, så vinen
kan væde proppen. Mange tror, at det medfører den klassiske lugt af “prop". Men faktisk betyder vinens
kontakt med proppen, at den bevarer sin elasticitet og dermed sin effektivitet.
Flaskernes placering er et andet vigtigt aspekt vedrørende opbevaringen af vin: Flaskerne kan anbringes
efter eget valg men i en vis orden på baggrund af oprindelsesland, vintype, produktionsområde, producent
og årgang. Ved at anbringe flaskerne således, at de nemt kan fjernes og benyttes, hindres utilsigtede
rystelser, der i lighed med vibrationer kan få eventuelt bundfald til at hvirvle op og påvirke vinens udseende
i et vist stykke tid. Sørg derfor for at flytte flaskerne så lidt som muligt således, at vinen får hvile.
Det er også vigtigt at holde flaskerne langt væk fra substanser eller steder med kraftige lugte, da disse let
kan overføres til vinen.
Temperatur og fugtighed
Temperaturen er en vigtig faktor for hele vinens livscyklus, og den er afgørende for udviklingen, mens vinen
skal blive bedre i flasken. For en optimal opbevaring skal temperaturen ligge konstant mellem 8-12 °C. Det
er yderst vigtigt at undgå hurtige og kraftige temperaturudsving: en for høj temperatur får væskerne til at
udvide sig og bevirker en accelereret modning af vinen, mens en for lav temperatur (under 4-5 °C) kan
medføre udskillelse af tartrat, en fejl der forringer vinens gode udseende. I ekstreme tilfælde hvor
temperaturen falder til under 0 °C, kan vinen fryse og proppen springe.
Fugtigheden spiller også en afgørende rolle med hensyn til optimal opbevaring. Hvis omgivelserne er for
tørre, kan korkproppen tørre ind og skrumpe. Hvis omgivelserne derimod er for fugtige, er der risiko for
dannelse af mug og skadelige mikroorganismer. Den relative fugtighed skal fastholdes mellem 50-70%.
Proppen
Proppen er en væsentlig del af flasken: dens kvalitet, valgt af vinproducenten, er meget vigtig for den
korrekte modning af selve vinen. Proppens perfekte tilstand, også på flasken vi køber, afhænger
udelukkende af producentens eller tappefirmaets standarder for brug og opbevaring.
Introduktion til vin
4