Whirlpool ARC 226, KRIW 1230 INSTRUCTION FOR USE [da]

BRUGSANVISNING
FØR VINSKABET TAGES I BRUG OPLYSNINGER OM MILJØHENSYN
ADVARSLER OG GENERELLE RÅD INTRODUKTION OM VIN
PLACERING AF FLASKER TABEL OVER VINENES OPTIMALE
130
5019_611_02006_DK.qxd 11-05-2007 9:09 Pagina 130
131
FØR VINSKABET TAGES I BRUG
Dette produkt er et vinskab udelukkende fremstillet til opbevaring af vin.
For at få det bedste udbytte af apparatet anbefales det at læse brugsanvisningen nøje, da den indeholder en beskrivelse af apparatet samt nyttige råd om opbevaring af vinen. Gem denne brugsanvisning til senere brug.
1. Efter at have fjernet emballagen fra apparatet skal det kontrolleres, at døren lukker korrekt. Eventuelle skader skal anmeldes til forhandleren inden for 24 timer fra leveringen af apparatet.
2. Det anbefales at vente mindst 2 timer med at starte skabet, således at kølesystemet fungerer perfekt.
3. Opstilling og eltilslutning skal foretages af en autoriseret servicetekniker i henhold til producentens anvisninger samt gældende lokal lovgivning.
OPLYSNINGER OM MILJØHENSYN
1. Emballage
Emballagen kan genbruges 100 % og er mærket med genbrugssymbolet . Bortskaffelse skal ske i henhold til gældende lokale regler. Emballagen (plastposer, polystyrenstykker osv.) skal opbevares uden for børns rækkevidde, da den udgør en potentiel fare.
2. Bortskaffelse/Skrotning
Skabet er fremstillet af genbrugeligt materiale. Dette produkt er mærket i henhold til EU­direktiv 2002/96/EF om Kasseret elektrisk og elektronisk udstyr (WEEE). Ved at sikre at dette produkt bliver skrottet korrekt, hjælper du med til at forhindre potentielle, negative konsekvenser for miljøet og folkesundheden.
Symbolet på produktet eller på dokumenterne, der ledsager produktet, angiver, at produktet ikke må bortskaffes sammen med husholdningsaffaldet. Det skal i stedet afleveres på en genbrugsstation for elektrisk og elektronisk udstyr. Gør apparatet ubrugeligt ved at fjerne dørene og hylderne og klippe netledningen af, så børn ikke kan gemme sig i skabet. Apparatet skal skrottes i henhold til gældende lokale regler for bortskaffelse af affald og sendes til specielle affaldsstationer. Det må ikke efterlades i miljøet selv i få dage, hvor det kan udgøre en fare for børn. For yderligere oplysninger om håndtering, genvinding og genbrug af dette produkt bedes du kontakte de lokale myndigheder, renovationsselskabet eller forretningen, hvor produktet er købt.
Oplysninger:
Dette apparat indeholder ikke CFC. Kølekredsløbet indeholder R134a (HFC) eller R600a (HC), se typeskiltet i apparatet. Apparater med isobutan (R600a): Isobutan er en uskadelig naturlig gas, som dog er brandfarlig. Det er derfor vigtigt at kontrollere, at kølekredsløbets rør ikke er beskadigede.
Overensstemmelseserklæring
• Apparatet er designet, produceret og markedsført i overensstemmelse med:
- Sikkerhedskravene i Lavspændingsdirektivet 2006/95/EF (der erstatter direktiv 73/23/EØF og efterfølgende ændringer);
- Beskyttelseskravene i EMC-direktivet 89/336/EØF, ændret ved direktiv 93/68/EØF.
Skabets elsikkerhed garanteres kun, når det er korrekt tilsluttet til en kontakt med lovpligtig ekstrabeskyttelse.
5019_611_02006_DK.qxd 11-05-2007 9:09 Pagina 131
132
• Benyt vinskabet til opbevaring af vine og anbring aldrig madvarer i skabet.
• Sørg for, at ventilationsåbningerne ikke blokeres eller tildækkes.
• For at undgå risikoen for, at børn bliver lukket inde eller kvalt i apparatet, er det forbudt at lege ved eller gemme sig i apparatet.
• Før enhver form for vedligeholdelse eller rengøring skal stikket tages ud af stikkontakten, eller strømmen afbrydes på hovedafbryderen.
• Elkablet må kun udskiftes af en autoriseret tekniker.
• Opbevar aldrig sprængfarlige substanser i skabet.
• Vær forsigtig i forbindelse med flytninger, så gulvet ikke bliver beskadiget (f.eks. parketgulv).
• Der må ikke benyttes multi- eller enkeltstikdåser eller forlængerledninger.
• Apparatet må kun anvendes af mindre børn og handicappede under opsyn.
• Sørg for ikke at beskadige kølekredsløbet.
• Brug aldrig elektriske apparater indvendigt i apparatet, medmindre de er af en type anbefalet af producenten.
• Stil skabet et tørt sted med god udluftning. Skabet er beregnet til optimal drift ved rumtemperaturer inden for følgende intervaller, der svarer til den klimakategori, som er angivet på typeskiltet. Skabet kan ikke fungere korrekt, hvis det i en længere periode får lov til at stå i en temperatur over eller under det angivne interval.
Vigtigt:
• Hvis der anbringes større mængder vin i skabet, kan der gå flere dage, før temperaturen bliver konstant.
• Pas på! Opbevaringstemperaturen må aldrig komme under 6 °C.
• Under driften dannes der dråber af rim eller dug på skabsvæggen. Det afhænger af funktionen. Det er unødvendigt at skrabe rimen væk eller tørre duggen af. Bagvæggen afrimes automatisk. Afrimningsvandet ledes automatisk via en afløbskanal ud i en beholder, hvor det fordamper.
• Træhylderne giver mulighed for en metodisk opbevaring af vinflaskerne. Hver hylde kan maksimalt bære 40 kg.
Ved anbringelsen skal man tage hensyn til følgende:
• Anbring flaskerne midt på hylden.
• Når døren lukkes, skal man sørge for, at flaskerne ikke berører glasdøren.
• Pas på: Opbevar kun stærk alkohol i lodret position og med flasken hermetisk lukket.
• På grund af luftcirkulationen i køleskabet opstår der områder med forskellig temperatur: De koldeste områder er tæt på bagvæggen, og de varmeste er tæt på glasdøren.
• Opbevar aldrig vinflaskerne i deres træ- eller kartonemballage.
ADVARSLER OG GENERELLE RÅD
Klimakategori
Omg. temp.
(°C)
Omg. temp.
(°F)
SN Fra 10 til 32 Fra 50 til 90
N Fra 16 til 32 Fra 61 til 90
ST Fra 16 til 38 Fra 61 til 100
T Fra 16 til 43 Fra 61 til 110
5019_611_02006_DK.qxd 11-05-2007 9:09 Pagina 132
133
INTRODUKTION OM VIN
Opbevaring af vine
Som bekendt kan vine opbevares i længere tid: hvis de opbevares på et egnet sted kan hvidvine opbevares i ca. 2 år fra høstdatoen, men det er dog bedst at drikke dem inden for 1 år. Lette rødvine kan derimod opbevares i 2 år, mens nogle af de kraftigere rødvine kan opbevares i 10 år og de sødere vine helt op til 20 år. Når der købes en flaske vin, skal den straks anbringes i vinskabet eller et andet egnet sted. I processen fra dyrkningen af vinen over modningen og til høsten og vinproduktionen er der tre væsentlige faktorer: lyset, luftfugtigheden og omgivelsernes temperatur. For at sikre at vinen når frem til sin fulde modning og beholder sin gode aroma, er det nødvendigt med en perfekt opbevaring via et samspil mellem disse tre faktorer.
Opbevaringssted
Ikke alle disponerer over et underjordisk lokale, der kan indrettes til vinkælder. Først for nylig er det lykkedes teknologisk at udvikle en brugbar erstatning for den klassiske vinkælder. Dette vinskab er et specielt apparat beregnet på at indeholde og opbevare vinene korrekt. Det er ikke meningen, at der skal opbevares hverken frugt, grøntsager eller dåser i skabet, kun flasker med de foretrukne vine. På denne måde er det muligt at modne og opbevare og prøvesmage enhver type vin, også selv om man ikke råder over en rigtig vinkælder.
Opbevaringsmetode
En ufravigelig regel ved opbevaring af vin er den, at flaskerne skal ligge ned eller holdes på skrå, så vinen kan væde proppen. Mange tror, at det medfører den klassiske lugt af “prop”. Men faktisk betyder vinens kontakt med proppen, at den bevarer sin elasticitet og dermed sin effektivitet. Når det på den måde bliver let at finde en vin, undgår man også utilsigtede rystelser for flaskerne, som kan bevirke, at bundfaldet løsner sig og ændrer vinens æstetiske udseende i kortere eller længere tid. Flyt så lidt som muligt på vinflaskerne, og lad vinen hvile. Undgå ligeledes, at vinflaskernes bund berører bagvæggen, da det ikke kun påvirker den korrekte afrimning, men også kan ødelægge flaskernes etiketter på grund af opsamlede vanddråber under afrimningen. Vinhylderne skal være af træ, som absorberer eventuelle vibrationer, og som holder flaskerne langt væk fra væggen, der leder kulde eller varme. Det er også vigtigt at holde flaskerne langt væk fra substanser eller steder med kraftige lugte, da disse let kan overføres til vinen.
Temperatur
Temperaturen er en vigtig faktor for hele vinens livscyklus, og den er afgørende for udviklingen, mens vinen skal blive bedre i flasken. For en optimal opbevaring skal temperaturen ligge konstant mellem 8-12 °C. Det er yderst vigtigt at undgå hurtige og kraftige temperaturudsving: en for høj temperatur får væskerne til at udvide sig og bevirker en accelereret modning af vinen, mens en for lav temperatur (under 4-5 °C) kan medføre udskillelse af tartrat, en fejl der forringer vinens gode udseende. I ekstreme tilfælde hvor temperaturen falder til under 0 °C, kan vinen fryse og proppen springe.
Proppen
Proppen er en væsentlig del af flasken: dens kvalitet, valgt af vinproducenten, er meget vigtig for den korrekte modning af selve vinen. Proppens perfekte tilstand, også på flasken vi køber, afhænger udelukkende af producentens eller tappefirmaets standarder for brug og opbevaring.
5019_611_02006_DK.qxd 11-05-2007 9:09 Pagina 133
134
PLACERING AF FLASKER
Klassisk placering med 36 flasker
Hvis flaskerne i forbindelse med opbevaring af vinen skal placeres således, at de er synlige og let tilgængelige anbefales det at vælge opstillingen med 36 flasker (bordeauxflasker eller blandet bordeaux- og hvidvinsflasker). Anbring dem i de dertil beregnede nicher på hver af de fem træhylder (maks. 6 flasker pr. hylde). Det er muligt at placere yderligere 6 flasker nederst i vinskabet således, at der i alt placeres 36 flasker. Træhylderne er udstyret med et blokeringssystem for at hindre utilsigtet fjernelse, som kan medføre, at flaskerne falder på gulvet. Det anbefales at placere de største flasker (hvidvin) liggende.
Placering med champagneflasker
Disse flasker er større end de klassiske flasker og champagneflaskerne skal derfor placeres nederst i vinskabet (maks. 5 flasker). Hvis der skal opbevares flere champagneflasker, er det nødvendigt at fjerne den femte hylde og anbringe flaskerne direkte ovenpå flaskerne nederst i vinskabet ved at vende dem modsat. Det er muligt at opbevare op til 9 champagneflasker.
Fjernelse af træhylder
Benyt følgende fremgangsmåde i forbindelse med fjernelse af træhylderne:
1. Tag fat omkring hyldens forreste del med en hånd.
2. Fjern hylden langsomt ved at trække den ca. 1/3 udad mod dig selv.
Begrænset antal flasker
Hvis antallet af flasker er for begrænset til at fylde vinskabet, anbefales det at fordele flaskerne på hylderne således, at alle flaskerne ikke placeres øverst eller nederst. For at gøre det nemmere at se flaskerne udefra anbefales det at anbringe dem midt på samtlige hylder.
5019_611_02006_DK.qxd 11-05-2007 9:09 Pagina 134
Loading...
+ 9 hidden pages