Producentgarantierklæring (EU)
1. Producentgarantiens omfang
Som producent af anlægget yder Truma forbrugeren en garanti,
der dækker eventuelle materiale- og/eller produktionsfejl på
anlægget.
Denne garanti gælder i Den Europæiske Unions medlemsstater
samt i Island, Norge, Schweiz og Tyrkiet. Som forbruger betegnes den naturlige person, der som den første erhverver anlægget fra producenten, OEM (producent af originalt udstyr) eller
forhandler, og som ikke videresælger anlægget som led i egen
erhvervsmæssige eller selvstændige virksomhed eller installerer
dette hos tredjepart.
Producentgarantien gælder for ovennævnte mangler, som
opstår inden for de første 24 måneder efter indgåelse af købekontrakten mellem sælger og forbruger. Producenten eller
en autoriseret servicepartner afhjælper sådanne mangler efter
eget valg ved reparation eller ombytning. Ejendomsretten til
defekte dele overgår til hhv. producenten eller den autoriserede servicepartner. Såfremt anlægget ikke længere produceres
på reklamationstidspunktet, kan producenten i tilfælde af ombytning levere et lignende produkt.
Såfremt producenten yder garanti, begynder garantiperioden
for de reparerede eller ombyttede dele ikke forfra. Den påbegyndte garantiperiode for anlægget fortsættes. Kun producenten selv eller en autoriseret servicepartner er berettiget til
at udføre garantiopgaver. Omkostninger i forbindelse med en
garantisag afregnes direkte mellem den autoriserede servicepartner og producenten. Ekstra omkostninger pga. vanskeliggjorte monterings- og afmonteringsbetingelser i forbindelse
med anlægget (f.eks. afmontering af møbel- og karosseridele)
samt kørselsomkostninger for den autoriserede servicepartner
eller producent anerkendes ikke som garantiydelse.
Yderligere krav, særligt erstatningskrav fra forbruger eller tredjepart, er udelukket. Bestemmelserne i den tyske produktansvarslov (Produkthaftungsgesetz) gælder fortsat.
De lovbestemte reklamationskrav, forbrugeren måtte have
over for sælgeren i det respektive land, hvor købet er foretaget, berøres ikke af producentens frivillige garanti. I enkelte
lande kan der være garantier, som fremsættes af de respektive forhandlere (registrerede forhandlere, Truma Partnere). Disse kan forbrugeren afklare direkte med den forhandler, som
anlægget er købt hos. Garantibetingelserne i det land, hvor
forbrugeren første gang har købt anlægget, er gældende.
2. Udelukkelse af garanti
Garantien dækker ikke:
– som følge af forkert anvendelse, der strider imod det tilsig-
tede anvendelsesformål
– som følge af forkert installation, montering eller idriftsættel-
se, der strider imod brugs- og monteringsanvisningen
– som følge af forkert drift eller betjening, der strider imod
brugs- og monteringsanvisningen, især manglende overholdelse af vedligeholdelses-, pleje- og advarselsanvisninger
– hvis reparationer, installationer eller indgreb er udført af ik-
ke-autoriserede partnere
– for forbrugsmaterialer, sliddele og ved naturligt slid,
– hvis anlægget er udstyret med reservedele, suppleringsdele
eller tilbehør, som ikke er originaldele fra producenten, og
som forårsager mangler
– som følge af skader på grund af fremmedstoffer (f.eks. olier,
blødgøringsmidler i gassen), kemiske eller elektrokemiske
belastninger i vandet, eller hvis anlægget i øvrigt er kommet
i berøring med uegnede stoffer (f.eks. kemiske produkter,
uegnede rengøringsmidler)
– som følge af skader på grund af unormale miljø- eller uved-
kommende driftsbetingelser
– som følge af skader på grund af force majeure eller naturka-
tastrofer og på grund af andre påvirkninger, som Truma ikke
er ansvarlig for
– som følge af skader, der er opstået på grund af forkert
transport
3. Udnyttelse af garantien
Garantien gøres gældende hos en autoriseret servicepartner
eller i Trumas serviceafdeling. Alle adresser og telefonnumre
findes under www.truma.com under faneblandet »Service«.
For at sikre et smidigt forløb beder vi om, at man har følgende
oplysninger klar ved kontakt:
– detaljeret beskrivelse af manglen
– anlæggets serienummer
– købsdato
Den autoriserede servicepartner eller Trumas serviceafdeling
fastsætter i det enkelte tilfælde, hvad der skal ske i det videre
forløb. For at undgå eventuelle transportskader må det pågældende anlæg kun afsendes efter forudgående aftale med den
autoriserede servicepartner eller Trumas serviceafdeling.
Hvis garantisagen anerkendes af producenten, påtager producenten sig transportomkostningerne. Såfremt der ikke foreligger en garantisag, informeres forbrugeren, og reparations- og
transportomkostningerne afholdes af denne. Vi anmoder om,
at der ikke indsendes anlæg uden forudgående aftale.
37