Opbevar ikke Zink Air-batterier i køleskabet! Den bedste temperatur til
opbevaring af batterier er mellem 10 og 30°C - på et tørt sted i den
originale emballage. Udsæt ikke batterierne for temperaturer over
50°C, f.eks. i en lukket bil i solen. Undgå også at bøje emballagen, da
det kan beskadige forseglingen.
Zinc Air-batterier kan ikke genoplades og drives af ilt fra luften. En flap
holder knapbatteriet hermetisk forseglet. Når du har fjernet flappen,
kan batteriet optage ilt, og cellen aktiveres. Derfor bør du ikke fjerne
flappen, før du skal bruge batteriet. Når du har fjernet flappen, skal du
vente ti sekunder, før du lukker batterirummet.
Kontakt med hud eller metal
Undgå, at et aktiveret batteri kommer i kontakt med metalgenstande,
da dette kan dræne eller kortslutte batteriet. Knapcellebatterier også
følsomme over for hændernes naturlige hudfedt. Hvis dette kommer
på cellen, kan det forhindre strømgennemgangen. Derfor anbefaler vi,
at du kun tager fat i batteriet ved flappen.
Et brugt høreapparatbatteri må aldrig blive siddende i høreapparatet
længere end højst nødvendigt. Støt vores indsats for at beskytte
miljøet, og smid ikke et brugt batteri ud sammen med
husholdningsaffaldet. Primære batterier kan bortskaffes via
kommunale genbrugsordninger, hvis dette ikke forhindres af lokale
bestemmelser. Som med alle andre batterier må batterier til
høreapparater aldrig antændes eller brændes.
Sikkerhedsforanstaltninger ved håndtering af batterier
Sæt altid batterier korrekt i efter polerne (+ og -), som er angivet på
batteriet og udstyret
Kortslut ikke batterierne.
Gennemtving ikke afladning af batterierne.
Undlad at blande gamle og nye batterier eller batterier af forskellige
typer eller mærker.
Brugte batterier skal straks fjernes fra udstyret og bortskaffes korrekt.
Der må ikke svejses eller loddes direkte på batterierne.
Skil ikke batterierne ad.
Prøv ikke at ændre batteriernes form.
Bortskaf ikke batterierne ved forbrænding.
Hold batterierne uden for børns rækkevidde.
Lad ikke børn udskifte batterierne uden en voksens opsyn.
Undgå at indkapsle eller ændre på batterierne.
Opbevar ubrugte batterier i originalemballagen væk fra
metalgenstande. Hvis de er pakket ud, må du ikke sammenblande
dem.
Fjern batterierne fra udstyret, hvis det ikke skal bruges i en længere
periode, medmindre det er til anvendelse i nødstilfælde.
Emballagen skal være passende for at undgå mekaniske skader
under transport, håndtering og stabling. De anvendte materialer og
emballagedesign vælges med henblik på at forhindre utilsigtet
elektrisk kontakt, korrosion af terminalerne samt en vis beskyttelse
mod omgivelserne.
Håndtering af batteriæsker
Hård behandling af batteriæsker kan skade batterierne og reducere
den elektriske ydeevne. Det kan desuden medføre lækage,
eksplosion eller potentiel brandfare.
Batterier skal opbevares under godt ventilerede, tørre og kølige
forhold.