Sikkerhedsanvisninger
Tillykke med dit køb af denne Samsung-vaskemaskine. Denne brugervejledning indeholder værdifulde
oplysninger om installation, brug og vedligeholdelse af apparatet. Tag dig god tid til at læse disse anvisninger,
så du kan få fuldt udbytte af vaskemaskinens funktioner og få glæde af apparatet i de næste mange år.
Før apparatet tages i brug
• Emballagen kan være farlig for børn. Hold al emballage (plastikposer, polystyren osv.) uden for børns
rækkevidde.
• Apparatet er udelukkende fremstillet med henblik på brug i hjemmet.
• Du skal lade alle tilslutninger af vand og elektricitet udføre af kvalificerede teknikere og overholde producentens anvisninger (se “Installation af vaskemaskinen” på side 3) samt lokale sikkerhedsforeskrifter.
• Al emballage og fragtbolte skal fjernes, før apparatet anvendes. Apparatet kan blive alvorligt beskadiget,
hvis de ikke fjernes. Se “Fjernelse af fragtbolte” på side 4.
• Før du vasker tøj første gang, skal du lade vaskemaskinen køre en gang uden tøj. Se “Vask første gang”
på side 8.
Sikkerhedsanvisninger
• Før du rengør eller vedligeholder apparatet, skal du tage stikket ud af stikkontakten eller indstille
tænd/sluk-knappen i slukket position.
• Sørg for, at alle lommer i vasketøjet er tomme. Hårde, skarpe genstande, som f.eks. mønter, sikkerhedsnåle, søm, skruer eller sten, kan forårsage omfattende skade på apparatet.
• Tag altid stikket fra apparatet efter brug, og sluk for vandet.
• Før du åbner lugen til apparatet, skal du kontrollere, at vandet er løbet ud. Åbn ikke lugen, hvis du stadig
kan se vand.
• Kæledyr og små børn kan kravle ind i apparatet. Undersøg apparatet før brug hver gang.
• Glaslugen bliver meget varm under vasken. Hold børn væk fra apparatet, når det er i brug.
• Forsøg ikke selv at reparere apparatet. Reparationer, der er foretaget af uerfarne eller ikke-kvalificerede personer, kan forårsage beskadigelse og/eller gøre mere omfattende reparationer af apparatet nødvendige.
• Hvis stikket (eller netledningen) er beskadiget, skal det udskiftes af producenten eller dennes servicerepræsentant eller en tilsvarende kvalificeret person for at undgå fare.
• Dette apparat må kun efterses af et autoriseret servicecenter, og der må kun anvendes originale
reservedele.
• Dette apparat er ikke beregnet til brug af børn eller svage personer, medmindre de på tilfredsstillende vis
overvåges af en ansvarlig person for at sikre, at de kan anvende apparatet korrekt. Børn bør holdes
under opsyn for at sikre, at de ikke leger med apparatet.
• Dette apparat skal tilsluttes fast til stikket for at sikre korrekt strømforbrug.
• Dette apparat skal anbringes, så stikket er tilgængeligt efter installationen.
• Brug ikke behandlet vand, der indeholder olie, creme eller lotion, der oftest findes i parfumerier eller hos
massører.
- Ellers kan dette medføre, at pakningen deformeres, som betyder fejlfunktion eller vandlækage.
• Et vandrør af rustfrit stål ruster som regel ikke. Med hvis noget metal, som f.eks. en hårnål, efterlades i
røret i længere tid, kan røret ruste.
- Efterlad ikke vand eller blegemiddel, der indeholder klorin, i røret i længere tid.
- Brug eller efterlad ikke regelmæssigt vand, der indeholder jern, i røret i længere tid.
Hvis der begynder at dannes rust på rørets overflade, skal du anvende et rensemiddel (neutralt) på overfladen og bruge en svamp eller blød klud til at gøre det rent med. (Brug under ingen omstændigheder en
metalbørste)
Mærket på dette produkt eller i den medfølgende dokumentation betyder, at produktet ikke må bortskaffes sammen med almindeligt husholdningsaffald efter endt levetid. For at undgå skadelige miljøeller sundhedspåvirkninger på grund af ukontrolleret affaldsbortskaffelse skal dette produkt bort-
skaffes særskilt fra andet affald og indleveres behørigt til fremme for bæredygtig materialegenvinding.
Hjemmebrugere bedes kontakte forhandleren, hvor de har købt produktet, eller den lokale myndighed for
oplysning om, hvor og hvordan de kan indlevere produktet med henblik på miljøforsvarlig genvinding.
Erhvervsbrugere bedes kontakte leverandøren og læse betingelserne og vilkårene i købekontrakten. Dette
produkt bør ikke bortskaffes sammen med andet erhvervsaffald.
● GEM DISSE ANVISNINGER
2