2
DK
VINKELSLIBER
Introduktion
For at du kan få mest mulig glæde af din
nye vinkelsliber, beder vi dig gennemlæse
denne brugsanvisning og de vedlagte
sikkerhedsforskrifter, før du tager
vinkelsliberen i brug. Vi anbefaler dig
desuden at gemme brugsanvisningen, hvis
du senere skulle få brug for at genopfriske
din viden om vinkelsliberens funktioner.
Tekniske data
Spænding/frekvens: 230 V ~ 50 Hz
Effekt: 1.800 W
Skivediameter: 230 mm
Hastighed: 6.000 omdr./min.
Vægt: 6 kg
Lydtryk: 89,7 dB(A)
Lydeffekt: 102,7 dB(A)
Vibrationer: 1,9 m/s
2
Brugsanvisning
Læs brugsanvisningen grundigt
inden brug, og gem den til senere.
Spænding/frekvens
Angiver spændingen og
frekvensen på den strømforsyning,
som maskinen skal sluttes til.
Effekt
Angiver maskinens maksimale
effekt.
Hastighed
Angiver maskinens hastighed(er)
eller hastighedsintervaller i
omdrejninger pr. minut.
Spindellås
Angiver, at brugeren kan fastlåse
spindelen, så skive eller klinge
hurtigt kan skiftes.
Skivestørrelse
Angiver skivens diameter.
Særlige sikkerhedsforskrifter
Kontrollér, at ventilationsåbningerne på
motoren ikke er tilstoppet.
Fastspænd altid arbejdsemnet med
skruetvinger eller lignende. Hold aldrig
arbejdsemnet fast med hånden.
Brug altid den rigtige type slibeskive til den
forhåndenværende opgave.
Brug aldrig slibeskiver, hvis
maksimumhastighed er mindre
end værktøjets maksimale
omdrejningshastighed.
Brug aldrig for store slibeskiver.
Brug aldrig beskadigede eller nedslidte
slibeskiver eller slibeskiver, der ikke
problemfrit kan monteres på vinkelsliberens
spindel. Brug aldrig en adapterring eller
lignende til at montere slibeskiver med for
store huller.
Slibeskiven må ikke være i kontakt med
arbejdsemnet eller andre genstande, når
vinkelsliberen startes.