Philips HP6521 User Manual [no]

Register your product and get support at
www.philips.com/welcome
HP6521
1
DANSK 6 SUOMI 13 NORSK 20 SVENSKA 27
HP6521
6

DANSK

Introduktion
Tillykke med dit køb og velkommen til Philips! For at få fuldt udbytte af den support, Philips tilbyder, skal du registrere dit produkt på www.philips.com/welcome.
Generel beskrivelse (fig. 1)
1 Dobbeltbølget massagetilbehør 2 Præcisionskappe til sensitive områder 3 Pincetskiver 4 Epilatorhoved 5 On/off-knap
- tryk en gang for hastighed II
- tryk to gange for hastighed I
- tryk tre gange for at slukke
6 Opladeindikator (hvid) med indikator for lavt batteriniveau (rød) 7 Lille strømstik 8 Adapter 9 Opbevaringsetui 10 Eksfolieringsbørste 11 Rensebørste
Vigtigt
Læs denne brugsvejledning omhyggeligt igennem, inden apparatet tages i brug, og gem den til eventuelt senere brug.
Fare
- Hold adapteren tør.
Advarsel
- Hvis adapteren beskadiges, skal den altid udskiftes med en original adapter af samme type for at undgå en farlig situation.
- Dette apparat er ikke beregnet til at blive brugt af personer (herunder børn) med nedsatte fysiske og mentale evner, nedsat følesans eller manglende erfaring og viden, medmindre de er blevet vejledt eller instrueret i apparatets anvendelse af en person, der er ansvarlig for deres sikkerhed.
- Apparatet bør holdes uden for børns rækkevidde for at sikre, at de ikke kan komme til at lege med det.
- Adapteren indeholder en transformer. Adapteren må ikke klippes af og udskiftes med et andet stik, da dette vil forårsage en farlig situation.
- Sæt ikke metalholdige materialer i stikkontakten til apparatstikket for at undgå kortslutning.
Forsigtig
- Dette apparat er kun beregnet til fjernelse af kvinders kropsbehåring fra halsen og nedefter: Armhuler, bikinilinje og ben. Anvend det ikke til andre formål.
- Oplad apparatet helt hver 3. - 4. måned, selvom du ikke anvender apparatet i længere tid.
- For at undgå skader og uheld skal apparatet (med og uden tilbehør) altid holdes i sikker afstand fra hovedhår, øjenbryn, øjenvipper, tøj, snore, ledninger, børster o.lign., når det er tændt.
DANSK 7
- Brug ikke apparatet og eksfolieringsbørsten på irriteret hud eller hud med åreknuder, udslæt, knopper, modermærker (med hår) eller sår uden at konsultere din læge. Personer med svækket immunforsvar eller personer, der lider af diabetes, hæmofili eller nedsat immunforsvar, skal altid først konsultere lægen.
- Af hygiejniske årsager bør apparatet og eksfolieringsbørsten kun anvendes af én person.
- Huden bliver måske lidt rød og irriteret de første par gange epilatoren anvendes. Dette er helt normalt og vil hurtigt forsvinde. Efterhånden som huden vænner sig til behandlingen, bliver den mindre irriteret, og de hår, der gror ud igen, vil være blødere og tyndere. Hvis en eventuel hudirritation ikke er forsvundet efter 3 dage, bør du kontakte lægen.
- Brug ikke epilatorhovedet, tilbehøret eller eksfolieringsbørsten, hvis de er beskadigede eller i stykker, da du i givet fald kan komme til skade.
- Apparatet må ikke rengøres med vand, der er varmere end almindelig brusebadstemperatur (maks. 40°C).
- Brug, oplad og opbevar altid apparatet ved en temperatur mellem 10°C og 30°C.
- Sørg for, at stikkontakten, der anvendes til opladningen, er tændt. Vær opmærksom på, at stikkontakter i toiletskabe og lign. samt specielle stik til barbermaskiner kan være afbrudt, når lyset på badeværelset er slukket.
- Brug ikke badeolier, når du epilerer under våde forhold, da dette kan forårsage alvorlig hudirritation.
Overholdelse af standarder
Dette Philips-apparat overholder alle standarder for elektromagnetiske felter (EMF). Ved korrekt anvendelse i overensstemmelse med instruktionerne i denne brugervejledning er apparatet sikkert at anvende ifølge den videnskabelige viden, der er tilgængelig i dag.
Generelt
- Dette symbol betyder, at apparatet kan bruges i badet eller rengøres under vandhanen.
- Af sikkerhedsmæssige årsager kan apparatet kun betjenes trådløst.
- Adapteren er udstyret med automatisk spændingstilpasning til netspændinger mellem 100 og 240 volt.
Klargøring
Opladning
Opladning af epilatoren tager ca. 1 time. Når epilatoren er fuldt opladet, har den en trådløs brugstid på op til 30 minutter.
DANSK8
1 Sluk apparatet, før du oplader det. Tilslut det derefter til
stikkontakten.
, Opladeindikatoren blinker hvidt for at vise, at apparatet oplades.
, Når batteriet er fuldt opladet, lyser indikatoren i 20 minutter,
hvorefter den går ud.
Batteri tomt eller næsten tomt
- Når batteriet er næsten tomt, begynder opladeindikatoren at blinke rødt. Når det sker, indeholder batteriet stadig nok strøm til et par minutters epilering.
- Når batteriet er helt tomt, lyser opladeindikatoren konstant rødt. Se afsnittet “Opladning” for at oplade epilatoren.
Sådan bruges apparatet
Rengør epilatorhovedet, og oplad apparatet helt, før du bruger apparatet for første gang.
Bemærk: Du kan ikke bruge apparatet, mens det er tilsluttet en stikkontakt.
Tip til epilering
- Vådt: Hvis du ikke tidligere har prøvet epilering, anbefaler vi, at du starter epileringen på våd hud, da vand afslapper huden og gør epileringen mindre smertefuld og mere skånsom. Dette apparat er vandtæt og er sikkert at bruge i brusebadet eller badekarret.
Tip: Hvis du ønsker det, kan du bruge almindelig ydende sæbe eller skum.
- Tørt: Hvis du epilerer under tørre forhold, er det nemmest at bruge epilatoren lige efter et kar- eller brusebad, men huden skal være helt tør, inden du starter.
DANSK 9
- Generelt: Sørg for, at huden er ren og fri for fedt. Påfør ikke nogen creme på huden før epileringen.
- Generelt: Sørg for, at huden er ren, helt tør og fri for fedt. Påfør ikke creme på huden før epileringen.
- Generelt: Epilering er nemmere og mere behagelig, når hårene har en længde på 3 - 4 mm. Hvis hårene er længere, anbefaler vi, at du barberer benene først og venter 1 eller 2 uger, før du epilerer de kortere hår, som gror frem.
Epilering
Bemærk: Hvis du ikke har prøvet at epilere før, skal du starte epileringen med det dobbeltbølgede massagetilbehør for at minimere smertefornemmelsen ved epilering. Dette tilbehør må kun anvendes til at epilere ben.
Bemærk: Hvis du vil epilere under armene eller ved bikinilinjen, skal du bruge præcisionskappen til følsomme områder, der reducerer antallet af aktive epilatorskiver.
1 Sæt tilbehøret på epilatorhovedet.
2 Tryk en gang på on/off-knappen for at tænde for apparatet.
, Apparatet starter med hastighed II, som er den mest effektive
hastighed til epilering.
Bemærk: Hvis du vil bruge hastighed I, skal du trykke på on/off-knappen igen.
Hastighed I er velegnet til områder med mindre hårvækst, til svært tilgængelige områder og til områder, hvor der er knogler lige under huden, f.eks. knæ og ankler.
3 Stræk huden ud med den frie hånd, så hårene rejser sig. Placer
epilatorhovedet i en vinkel på 90° på huden med on/off-knappen i den retning, som apparatet skal bevæges i.
- Epiler bikinilinjen som vist på tegningen.
- Epilér armhulerne som vist på illustrationen.
4 Bevæg apparatet langsomt hen over huden med ganske let tryk, imod
hårenes vækstretning.
5 Tryk en gang til på on/off-knappen for at slukke for apparatet.
DANSK10
6 Fjern tilbehøret ved at trække det af apparatet.
Tip: Brug lidt ydende sæbe, når du epilerer armhulerne, så apparatet glider
bedre.
Tip: Vi anbefaler, at du med det samme eller inden for et par timer efter epileringen smører huden med fugtighedscreme. Det hjælper huden til at slappe af. Brug en skånsom deodorant uden alkohol under armene.
Brug af eksfolieringsbørsten
- Du kan bruge en tør eller fugtig eksfolieringsbørste til blidt og grundigt at fjerne døde hudceller. Lav lette, cirkulære bevægelser med eksfolieringsbørsten for at få en blød eksfolieringseffekt. Det hjælper med til at forhindre indgroede hår og giver dig en lækker, blød og frisk hud.
- Børst din hud med eksfolieringsbørsten en dag før og to dage efter epileringen. Brug den derefter 2 -3 gange om ugen. Skub dine ben med blide, cirkulære bevægelser. Start ved anklerne.
Bemærk: Når du bruger eksfolieringsbørsten på tør hud, må du ikke bruge
eksfolieringscremer, -geler eller -skum.
Tip: Generelt skal du fugte din hud dagligt med din foretrukne fugtighedscreme, for at undgå at du får tør hud.
Brug ikke eksfolieringsbørsten med det samme efter epilering, da det kan forstærke mulige hudirritationer forårsaget af epilatoren.
Beskyttelse mod overophedning
Denne funktion forhindrer overophedning af apparatet.
Bemærk: Pres ikke apparatet for hårdt mod huden, da det kan medføre overophedning. Epilatoren fungerer bedst, når du bevæger den over huden uden at presse.
Hvis overophedningssikringen er aktiveret, slukker apparatet automatisk, og opladeindikatoren blinker rødt i 30 sekunder. Du kan nulstille overophedningssikringen ved at lade apparatet køle ned og derefter tænde det igen.
Bemærk: Hvis indikatorerne begynder at blinke rødt igen, er apparatet ikke
kølet helt ned.
Overbelastningssikring
Hvis du presser epilatorhovedet for hårdt mod huden, eller hvis pincetskiverne på epilatorhovedet blokeres (f.eks. af tøj), slukker apparatet, og opladeindikatoren blinker rødt i 5 sekunder. Drej pincetskiverne med tommelfingeren, indtil du kan fjerne det, der eventuelt måtte blokere dem.
DANSK 11
Rengøring og vedligeholdelse
Brug aldrig skuresvampe eller skrappe rengøringsmidler så som benzin, acetone eller lignende til rengøring af apparatet.
Hold altid adapteren tør. Skyl den aldrig under vandhanen, og læg den ikke i vand.
- Rengør om nødvendigt adapteren med rensebørsten eller en tør klud.
- Efter hver våd brug skal du rengøre apparatet grundigt med vand for at sikre optimal ydeevne.
Rengøring af apparatet
1 Sluk for apparatet.
2 Fjern tilbehøret fra epilatorhovedet.
3 Skub epilatorhovedet til højre (1), og fjern det fra apparatet (2).
Bemærk: Prøv aldrig at fjerne pincetskiverne fra epilatorhovedet.
4 Fjern løse hår med rensebørsten.
5 Skyl alle dele under vandhanen, og ryst overskydende vand af.
Bemærk: Sørg for, at alle delene er helt tørre, før du samler apparatet igen.
Rengøring af eksfolieringsbørsten
1 Skyl eksfolieringsbørsten under vandhanen, evt. med lidt sæbe, og lad
den tørre, før du gemmer den væk.
Udskiftning
Hvis du får brug for en reservedel eller ønsker at købe en ekstra del, kan du besøge din Philips-forhandler eller besøge www.philips.com/shop. Hvis du har problemer med at få fat i reservedele, skal du kontakte dit lokale Philips Kundecenter.
Miljøhensyn
- Apparatet må ikke smides ud sammen med det almindelige husholdningsaffald, når det til sin tid kasseres. Aflever det i stedet på en kommunal genbrugsstation. På den måde er du med til at beskytte miljøet.
DANSK12
- Det indbyggede genopladelige batteri indeholder stoffer, der kan forurene miljøet. Fjern altid batteriet, før du kasserer apparatet og afleverer det på en genbrugsstation. Aflevér batteriet på et officielt indsamlingssted for brugte batterier. Kan du ikke få batteriet ud, kan du aflevere apparatet til Philips, som vil sørge for udtagning og bortskaffelse på en miljømæssig forsvarlig måde.
Udtagning af det genopladelige batteri
1 Frakobl apparatet fra adapteren. Lad apparatet køre, indtil batteriet
er løbet helt tør.
2 Fjern epilatorhovedet, og åbn apparatet med en skruetrækker.
3 Sæt skruetrækkeren ind i den lille åbning i printpladen (1). Drej
skruetrækkeren, indtil forbindelsen mellem printpladen og batteriet knækkes over (2).
4 Lirk det genopladelige batteri ud af apparatet med skruetrækkeren.
Forsigtig: Pas på: Strimlerne på batteriet er skarpe.
Forsøg ikke at udskifte det genopladelige batteri.
Apparatet må ikke tilsluttes lysnettet igen, efter at det genopladelige batteri er fjernet.
Reklamationsret og service
Hvis du har et problem og behøver oplysninger eller reservedele, eller hvis du vil købe ekstra dele, skal du besøge Philips’ websted på www.philips. com/support eller kontakte dit lokale Philips Kundecenter. Du kan finde telefonnummeret i “World-Wide Guarantee” folderen. Hvis der ikke findes et kundecenter i dit land, bedes du kontakte din lokale Philips-forhandler.
Loading...
+ 26 hidden pages