OVERENSSTEMMELSESERKLÆRING
Vi, NOKIA CORPORATION, erklærer som eneansvarlige, at produktet CK-1W er i
overensstemmelse med bestemmelserne i følgende direktiv fra Ministerrådet: 1999/5/EC.
En kopi af Overensstemmelseserklæringen findes på adressen
http://www.nokia.com/phones/declaration_of_conformity/.
Kopiering, overførsel, overdragelse eller lagring af en del eller hele indholdet af dette dokument i nogen
form uden forudgående skriftlig tilladelse fra Nokia er ikke tilladt.
Nokia og Nokia Connecting People er varemærker eller registrerede varemærker tilhørende Nokia
Corporation. Andre produkter og firmanavne, som er nævnt heri, kan være varemærker eller handelsnavne
tilhørende deres respektive ejere.
Nokia udvikler løbende sine produkter. Nokia forbeholder sig retten til at ændre og forbedre de produkter,
der er beskrevet i dette dokument, uden forudgående varsel.
Nokia kan under ingen omstændigheder holdes ansvarlig for tab af data eller fortjeneste eller nogen som
helst form for specielle, tilfældige, betingede eller indirekte skader, uanset hvordan de er forvoldt.
Oplysningerne i dette dokument leveres "som de er og forefindes". Medmindre det er krævet af gældende
lovgivning, stilles der ikke nogen garantier, hverken udtrykkelige eller stiltiende, herunder, men ikke
begrænset til, garantier for salgbarhed og egnethed til et bestemt formål, i forbindelse med
nøjagtigheden, pålideligheden eller indholdet af dette dokument. Nokia forbeholder sig retten til at
ændre dette dokument eller trække det tilbage på et hvilket som helst tidspunkt uden forudgående varsel.
Enkelte produkter føres ikke i visse områder. Forhør dig hos din nærmeste Nokia-forhandler.
I nogle lande kan der være begrænsninger i brugen af Bluetooth-enheder. Kontakt de lokale myndigheder.
Mærkatet i pakken ...................................................................................................................................... 5
Nogle få praktiske regler vedrørende brug af tilbehør ..................................................................... 5
Afslutning på og besvarelse af et opkald ...........................................................................................10
Afvisning af et opkald ..............................................................................................................................10
Afbrydelse af forbindelsen til bilsættet fra telefonen..................................................................... 12
Brug af bilsættet med flere telefoner..................................................................................................13
Nulstilling af bilsættet.............................................................................................................................13
Det trådløse bilsæt CK-1W kan tilsluttes uden ledninger til en kompatibel telefon,
der understøtter trådløs Bluetooth-teknologi. Hovedbestanddelene af det trådløse
bilsæt er den håndfri enhed (HF-1W) og fjernbetjeningsknappen (CU-2).
Læs denne brugervejledning omhyggeligt, inden du bruger det trådløse bilsæt.
Yderligere oplysninger finder du i telefonens brugervejledning. Denne
brugervejledning til det trådløse bilsæt CK-1W er ikke en erstatning af
brugervejledningen til telefonen, som indeholder vigtige oplysninger om sikkerhed
og vedligeholdelse.
Denne brugervejledning beskriver hovedsageligt brugen af
fjernbetjeningsknappen CU-2. Yderligere oplysninger om andre dele af det
trådløse bilsæt, finder du i den installationsvejledning, der følger med sættet.
■ Trådløs Bluetooth-teknologi
Da Bluetooth-enheder kommunikerer ved hjælp af radiobølger, behøver
Bluetooth-telefonen og det trådløse bilsæt ikke at være synlige for hinanden.
Telefonen kan f.eks. ligge i en taske, mens den er tilsluttet til det trådløse bilsæt.
De to enheder skal blot være højst 10 meter fra hinanden, selvom der kan
forekomme forstyrrelser i forbindelsen, f.eks. i form af en væg eller andre
elektroniske enheder.
Det trådløse bilsæt er specielt designet til Nokia-telefoner, som understøtter
trådløs Bluetooth-teknologi. Bilsættet kan dog bruges med alle kompatible
Bluetooth-enheder, der understøtter den håndfrie profil. I dette tilfælde betyder
"profil" et sæt Bluetooth-kommandoer, som telefonen bruger til at styre det
trådløse bilsæt med.
Det trådløse bilsæt er kompatibelt med og bruger Bluetooth Specification 1.1.
Interoperabilitet mellem det trådløse bilsæt og andre produkter med trådløs
Bluetooth-teknologi kan imidlertid ikke garanteres, da dette afhænger af
kompatibiliteten. Kontakt forhandleren, hvis du ønsker yderligere oplysninger om
kompatibiliteten mellem det trådløse bilsæt og andre produkter med trådløs
Bluetooth-teknologi.
■ Mærkatet i pakken
På mærkatet findes den generiske Bluetooth-adgangskode (0000), der skal bruges
til at tilknytte telefonen til det trådløse bilsæt. Opbevar dette mærkat på et sikkert
sted.
Se Brug af bilsættet for første gang på side 7 for at få yderligere oplysninger om
brug af adgangskoden.
■ Nogle få praktiske regler vedrørende brug af tilbehør
• Kontroller jævnligt, at alt udstyr til bilen er monteret og fungerer korrekt.
• Installation af komplekst biltilbehør skal altid foretages af autoriserede teknikere.
• Anvend kun tilbehør, der er godkendt af telefonproducenten. Brug af andre typer kan
være farligt og kan medføre, at en evt. godkendelse af og garanti på telefonen bortfalder.
Bemærk: Brugen af trådløst udstyr kan være underlagt restriktioner i
nogle situationer. Respekter disse restriktioner, og følg alle regler og
regulativer for brugen af trådløst udstyr.
■ Oversigt
Det trådløse bilsæt styres ved hjælp af fjernbetjeningsknappen CU-2.
Enhederne på fjernbetjeningsknappen beskrives nedenfor. Yderligere oplysninger
om andre dele af det trådløse bilsæt finder du i den installationsvejledning, der
følger med sættet.
1 - Knap: Besvarer eller afslutter et opkald. Denne knap kan også bruges til
taleopkald, genkald og til skift af et aktivt opkald mellem bilsættet og telefonen.
2 - Ring: Justerer lydstyrken i bilsættets højttaler. Når du drejer ringen med uret,
øges lydstyrken. Når du drejer ringen mod uret, dæmpes lydstyrken.
3 - Indikator: Angiver den aktuelle status for Bluetooth-forbindelsen mellem
telefonen og bilsættet. Når indikatoren lyser, er der oprettet forbindelse mellem
telefonen og bilsættet.
4 - Tilslutningskabel: Tilslutning af fjernbetjeningsknappen til den håndfrie
HFW-1-enhed.
■ Brug af bilsættet for første gang
1. Kontroller, at telefonen er tændt.
2. Tænd bilsættet: Drej tændingsnøglen i bilen.
3. Åbn telefonens Bluetooth-menu, og kontroller, at Bluetooth-funktionen er
aktiveret.
4. Åbn den undermenu, hvor du kan indstille telefonen til at søge efter
Bluetooth-enheder, og start søgningen.
Telefonen søger efter alle Bluetooth-enheder inden for 10 meter og viser dem
på en liste.
5. Vælg bilsættet på listen.
6. Indtast adgangskoden for at tilknytte og tilslutte bilsættet til telefonen.
Adgangskoden er markeret på det mærkat, der findes i salgspakken til det
trådløse bilsæt.
Når du har indtastet adgangskoden, bliver din telefon den standardtelefon, der
bruger bilsættet, hvis bilsættet ikke før har været tilknyttet en anden telefon.
Læs også afsnittet Brug af bilsættet med flere telefoner på side 13.
Indikatoren på fjernbetjeningsknappen lyser, og bilsættet vises i
telefonmenuen, hvor du kan få vist de Bluetooth-enheder, som i øjeblikket er
tilknyttet telefonen.
7. Start brug af bilsættet og fjernbetjeningsknappen (se side 9).
Inden du tager bilsættet i brug, skal du kontrollere, at:
• bilens tænding er aktiveret.
• bilsættet er tilknyttet og tilsluttet til telefonen. Se Brug af bilsættet for første
gang på side 7 for at få oplysninger om tilknytning af bilsættet. Se Tilslutning
af det tilknyttede bilsæt til telefonen nedenfor for at få oplysninger om
tilslutning af bilsættet.
• telefonen er højst 10 meter fra den håndfrie enhed, og at der ikke er nogen
forhindringer, f.eks. vægge eller andre elektroniske enheder, mellem den
håndfrie enhed og telefonen.
Se side 13 for at få yderligere oplysninger om brug af bilsættet med flere
telefoner.
■ Tilslutning af det tilknyttede bilsæt til telefonen
Hvis du vil tilslutte bilsættet til telefonen, skal du dreje tændingsnøglen eller
oprette forbindelsen i telefonens Bluetooth-menu.
Bemærk! Hvis du aktiverer bilens tænding, oprettes der kun forbindelse
automatisk, hvis du har indstillet telefonen til at acceptere Bluetoothforbindelsesanmodninger uden din tilladelse. I Nokia-telefoner kan dette gøres
ved at ændre indstillingerne for den tilknyttede enhed i menuen Bluetooth.
Se side 12 for at få yderligere oplysninger om at afbryde forbindelsen til bilsættet
fra telefonen.
■ Opkald
Når bilsættet er tilsluttet til telefonen, kan du foretage opkaldet ved hjælp af
telefonen på normal vis.
■ Taleopkald
Når der ikke er noget opkald i gang, skal du trykke på og holde knappen nede,
indtil du hører en tone, der angiver, at du kan sige det ønskede navn
("stemmekode"). Udtal stemmekoden tydeligt. Telefonen afspiller stemmekoden
og ringer op til det tilknyttede telefonnummer.
Du kan også aktivere taleopkald med telefonen. Yderligere oplysninger om brug af
taleopkald finder du i telefonens brugervejledning.
■ Afslutning på og besvarelse af et opkald
Når du modtager et opkald, kan du høre den ringetone, du har valgt i telefonen.
Tryk på knappen for at besvare eller afslutte opkaldet. Du kan også besvare og
afslutte opkaldet ved hjælp af telefonen.
■ Afvisning af et opkald
Hvis du ikke vil besvare et opkald, skal du kort trykke på knappen to gange.
Hvis den automatiske svarfunktion er aktiveret i telefonen, besvarer telefonen
indkommende opkald automatisk efter et ring.
■ Genopkald til det senest opkaldte nummer
Tryk kort på knappen to gange, når der ikke er et opkald i gang.
■ Justering af lydstyrken i bilsættets højttaler
Drej ringen omkring knappen med uret for at øge lydstyrken eller mod uret for at
sænke lydstyrken.
■ Skift af opkald mellem bilsættet og telefonen
Du kan skifte det aktive opkald mellem bilsættet og telefonen. Tryk på og hold
knappen nede, eller brug den respektive funktion i telefonen.
■ Afbrydelse af lyden til bilradioen
Når funktionen til afbrydelse af lyden til bilradioen er aktiveret, bliver lydstyrken
på radioen automatisk sænket helt, når du foretager eller modtager et opkald.
Hvis du vil aktivere denne funktion, skal du se den installationsvejledning, der blev
leveret sammen med bilsættet.
Når tændingsfølerfunktionen er aktiveret, slukkes bilsættet automatisk et par
sekunder efter, at du slukker bilen.
Brug af denne funktion bevirker, at bilens batteri ikke aflades ved et uheld. Hvis du
vil aktivere denne funktion, skal du se den installationsvejledning, der blev leveret
sammen med bilsættet.
■ Afbrydelse af forbindelsen til bilsættet fra telefonen
Du kan afbryde forbindelsen til bilsættet fra telefonen, hvis du f.eks. vil bruge en
anden Bluetooth-enhed med telefonen.
Bilsættet kan afbrydes på følgende måder:
• Sluk bilen. Hvis du er i gang med et opkald, afbrydes bilsættet, når opkaldet er
færdigt. ELLER
• Afbryd bilsættet i telefonens Bluetooth-menu.
Bilsættet afbrydes også, hvis du flytter telefonen mere end 10 meter væk fra den
håndfrie enhed.
Bemærk, at du ikke behøver at slette tilknytningen til bilsættet for at afbryde
forbindelsen. Når du tilslutter et tilknyttet bilsæt igen, bliver du bedt om
adgangskoden.
Bilsættet kan tilknyttes op til 8 telefoner, men kan kun tilsluttes én telefon ad
gangen. Listen med oplysninger om tilknytning for bilsættet bliver ikke fyldt op,
eftersom det 8. hul for tilknytning altid er tilgængeligt for brug.
Det 8. hul for tilknytning kan bruges igen uden nulstilling af alle tilknytninger.
Hvis en 9. bruger forsøger at tilknytte sig til telefonen, slettes oplysningerne om
det 8. hul for tilknytning automatisk og vil blive erstattet af oplysningerne om den
9. bruger.
Den telefon, der først blev tilknyttet til bilsættet, kaldes "standardtelefonen". Den
telefon, der sidst blev brugt med bilsættet, kaldes "den sidst anvendte telefon".
Hvis bilens tænding aktiveres, og der findes flere tilknyttede telefoner i området,
forsøger bilsættet at finde "standardtelefonen" inden for få sekunder.
Hvis bilsættet ikke etablerer forbindelse til "standardtelefonen", hvis f.eks. den
er slukket, eller hvis brugeren afviser forbindelsen, forsøger bilsættet at etablere
forbindelse til "den sidst anvendte telefon" inden for få sekunder.
Derefter kan du etablere forbindelse til bilsættet i telefonens Bluetooth-menu.
Hvis du vil bruge bilsættet med en tilknyttet telefon, som ikke er en
"standardtelefon" eller "den sidst anvendte telefon", skal du oprette forbindelsen
i telefonens Bluetooth-menu.
■ Nulstilling af bilsættet
Du kan nulstille bilsættet til originalindstillingerne, f.eks. ved at ændre
standardbrugeren af bilsættet.
Når du nulstiller bilsættet, slettes alle dets indstillinger, herunder
tilknytningsoplysningerne.
Sådan nulstilles bilsættet: Kontroller, at bilsættet er slukket. Tryk på og hold
fjernbetjeningsknappen nede i ca. 10 sekunder, indtil indikatoren begynder at
blinke. Når bilsættet er blevet nulstillet, bipper bilsættet to gange.
Det trådløse bilsæt og fjernbetjeningsknappen er produkter, der er udformet i et
gennemtænkt design og skal behandles med varsomhed. Følg nedenstående anbefalinger for
ikke at krænke de generelle garantibetingelser og for at få glæde af disse produkter i mange
år fremover.
• Sørg for, at alt udstyr opbevares utilgængeligt for børn.
• Sørg for, at det trådløse bilsæt og fjernbetjeningsknappen altid holdes tør. Nedbør, fugt
og alle typer af væsker eller fugtighed kan indeholde mineraler, der korroderer
elektroniske kredsløb.
• Anvend eller opbevar ikke det trådløse bilsæt eller fjernbetjeningsknappen i støvede,
beskidte omgivelser. De bevægelige dele kan tage skade.
• Opbevar ikke det trådløse bilsæt eller fjernbetjeningsknappen i varme omgivelser. Høje
temperaturer kan forringe det elektroniske udstyrs levetid, ødelægge batterierne og få
plastmaterialet til at smelte eller slå sig.
• Opbevar ikke det trådløse bilsæt eller fjernbetjeningsknappen i kolde omgivelser. Når
telefonen varmes op (til normal temperatur), kan der inde i telefonen dannes fugt, der
kan ødelægge det elektroniske kredsløb.
• Forsøg ikke at åbne det trådløse bilsæt eller fjernbetjeningsknappen. Telefonen kan tage
skade, hvis den udsættes for ukyndig behandling.
• Undgå at tabe, banke på eller ryste det trådløse bilsæt eller fjernbetjeningsknappen.
Undgå slag og rystelser, da hårdhændet behandling kan ødelægge de interne kredsløb.
• Rengør aldrig det trådløse bilsæt eller fjernbetjeningsknappen med stærke kemikalier,
rengøringsmidler eller stærke opløsningsmidler.
• Mal ikke det trådløse bilsæt eller fjernbetjeningsknappen. Malingen kan blokere de
bevægelige dele og forhindre, at telefonen fungerer korrekt.
Kontakt den nærmeste autoriserede servicetekniker, hvis det trådløse bilsæt eller
fjernbetjeningsknappen ikke fungerer korrekt. Personalet vil hjælpe dig og om nødvendigt
sørge for service.