Miele K 7113 D, K 7103 D Selection, K 7113 F, K 7103 F Selection, K 7313 D Installation instructions [da]

...
Page 1
Brugsanvisning Køleskab
Læs venligst brugs- og monteringsanvisningen inden opstilling, installation og ibrugtagning for at undgå skader på personer og pro­dukt.
da-DK M.-Nr. 11 733 030
Page 2
Indhold
Side-by-side-kombinationer........................................................................... 15
Klimaklasse .................................................................................................... 16
Horisontalt og vertikalt spaltemål................................................................... 17
Køkkenskabsfrontens vægt............................................................................ 18
Indbygning i et højskab/set fra siden ............................................................. 19
Tilslutninger og ventilation.............................................................................. 20
Hylde/flaskehylde flyttes ................................................................................ 24
Flaskeholder flyttes eller tages ud (afhængig af model)................................. 24
Hylderne flyttes .............................................................................................. 24
Frugt- og grøntsagsskuffe tages ud............................................................... 24
Mulige indstillinger:......................................................................................... 27
2
Page 3
Indhold
3
Page 4

Råd om sikkerhed og advarsler

Dette køle-/fryseskab opfylder de foreskrevne sikkerhedsbestem­melser. Uhensigtsmæssig brug kan dog medføre skader på perso­ner og ting.
Læs venligst den medfølgende brugs- og monteringsanvisning grundigt, inden køle-/fryseskabet tages i brug. Den indeholder vig­tige anvisninger om indbygning, sikkerhed, brug og vedligeholdel­se. Herved beskyttes personer, og skader på køle-/fryseskabet undgås.
I overensstemmelse med norm IEC 60335-1 gør Miele udtrykkeligt opmærksom på, at alle tilgængelige informationer om installation af køle-/fryseskabet samt råd om sikkerhed og advarsler ubetinget skal læses og følges.
Miele kan ikke gøres ansvarlig for skader, der er opstået, fordi dis­se anvisninger ikke er blevet fulgt.
Gem venligst brugs- og monteringsanvisningen, og giv den videre til en eventuel senere ejer.

Retningslinjer vedrørende brugen

Køle-/fryseskabet er beregnet til anvendelse i en almindelig hus-
holdning og på husholdningslignende opstillingssteder som fx – butikker, kontorer og lignende arbejdspladser – landbrugsbedrifter – til kundebrug på hoteller, moteller, pensionater o.l. Køle-/fryseskabet er ikke beregnet til udendørs brug.
Brug kun køle-/fryseskabet til køling og opbevaring af madvarer.
Al anden anvendelse er på egen risiko.
4
Page 5
Råd om sikkerhed og advarsler
Køle-/fryseskabet er ikke egnet til opbevaring og køling af medika-
menter, blodplasma, laboratoriepræparater eller lignende stoffer eller produkter, der hører ind under medicindirektivet. Forkert anvendelse af køle-/fryseskabet kan medføre, at de opbevarede varer får skader eller bliver fordærvet. Desuden er køle-/fryseskabet ikke egnet til an­vendelse på opstillingssteder, hvor der er fare for eksplosion. Miele hæfter ikke for skader, der er opstået på grund af forkert brug eller betjening.
Personer (inkl. børn), der på grund af begrænsninger i fysisk eller
psykisk formåen eller på grund af manglende erfaring eller uviden­hed ikke er i stand til at betjene køle-/fryseskabet sikkert, må ikke anvende det uden opsyn. Disse personer må kun anvende køle-/fryseskabet uden opsyn, hvis de er informeret om dets funktioner, så de kan betjene det sikkert, og hvis de forstår de farer, der kan opstå ved forkert betjening.

Børn i huset

Børn under 8 år skal holdes væk fra køle-/fryseskabet, medmindre
der holdes konstant opsyn med dem.
Børn på 8 år eller derover må kun bruge køle-/fryseskabet uden
opsyn, hvis de er informeret om dets funktioner, så de kan betjene det sikkert, og hvis de forstår de farer, der kan opstå ved forkert be­tjening.
Børn må ikke rengøre eller vedligeholde køle-/fryseskabet uden
opsyn.
Hold altid øje med børn, der opholder sig i nærheden af køle-/fry-
seskabet. Lad dem aldrig lege med køle-/fryseskabet.
Risiko for kvælning! Børn kan under leg vikle sig ind i emballage-
materiale (fx folier) eller trække det over hovedet og blive kvalt. Op­bevar emballagedele uden for børns rækkevidde.
5
Page 6
Råd om sikkerhed og advarsler

Teknisk sikkerhed

Kølemiddelkredsløbet er kontrolleret for tæthed. Køle-/fryseskabet
overholder de relevante sikkerhedsbestemmelser samt de gældende EU-retningslinjer.
Dette køle-/fryseskab indeholder kølemidlet isobutan (R600a), et
naturgasprodukt, der er meget miljøvenligt, men brændbart. Det be­skadiger ikke ozonlaget og øger ikke drivhuseffekten. Anvendelse af dette miljøvenlige kølemiddel har til dels ført til et hø­jere lydniveau. Ud over lyde fra kompressoren kan der forekomme strømningslyde fra hele kølekredsløbet. Dette kan desværre ikke undgås, men har ingen indflydelse på køle-/fryseskabets funktion. Sørg for, at ingen dele i kølekredsløbet bliver beskadiget under trans­port og ved indbygning/opstilling af køle-/fryseskabet. Kølemiddel kan ved uheld forårsage øjenskader! Ved beskadigelser:
- Undgå alle former for åben ild,
- Afbryd strømmen til køle-/fryseskabet.
- Sørg for udluftning i nogle minutter af rummet, hvor køle-/fryse­skabet står.
- Kontakt Miele Service (kontaktinformation findes på omslaget).
Jo mere kølemiddel, der er i køle-/fryseskabet, desto større skal
det rum være, hvori det opstilles. I tilfælde af lækage kan der i små rum dannes en brændbar gas-/luftblanding. Rummet skal være min 1m3 pr. 11 g kølemiddel. Mængden af kølemiddel står på typeskiltet indvendigt i køle-/fryseskabet.
6
Page 7
Råd om sikkerhed og advarsler
De tilslutningsdata (sikring, frekvens, spænding), der er angivet på
køle-/fryseskabets typeskilt, skal ubetinget stemme overens med de eksisterende forhold på opstillingsstedet, så der ikke opstår skader på køle-/fryseskabet. Kontroller dette før tilslutning. I tvivlstilfælde bør man kontakte en elinstallatør.
Køle-/fryseskabets elektriske sikkerhed kan kun garanteres, når
der er etableret forskriftsmæssig jordforbindelse. Denne grundlæg­gende sikkerhedsforanstaltning skal være i orden. I tvivlstilfælde bør elinstallationen kontrolleres af en fagmand.
Midlertidig eller permanent tilslutning til et selvforsynende eller ik-
ke-netværkssynkront energiforsyningssystem (såsom stand-alone netværkssystemer, backup-systemer) er mulig. Forudsætning for til­slutning er, at energiforsyningssystemet opfylder kravene i EN 50160 eller tilsvarende. Beskyttelsesforanstaltningerne i husinstallationen og i Miele-pro­duktet skal også sikres med hensyn til deres funktion og driftsform ved tilslutning til stand-alone netværkssystemer eller ved ikke-net­værkssynkron drift, eller de skal erstattes af tilsvarende foranstaltnin­ger i installationen. Som eksempelvis beskrevet i den aktuelle versi­on af VDE-AR-E 2510-2.
Hvis tilslutningsledningen er beskadiget, skal den udskiftes af en
Miele-tekniker eller en anden fagmand for at undgå fare for brugeren.
Multistikdåser og forlængerledninger giver ikke den nødvendige
sikkerhed (risiko for brand) og bør derfor ikke anvendes ved tilslut­ning af køle-/fryseskabet.
Hvis de spændingsførende dele eller nettilslutningsledningen ud-
sættes for fugt, kan der opstå kortslutning. Opstil derfor ikke køle-/ fryseskabet i områder med fugt eller vandsprøjt (fx garager, vaske­kældre etc.).
Dette køle-/fryseskab må ikke anvendes på ikke-stationære opstil-
lingssteder (fx skibe).
7
Page 8
Råd om sikkerhed og advarsler
Et beskadiget køle-/fryseskab kan betyde fare for sikkerheden.
Kontroller derfor køle-/fryseskabet for synlige skader, inden det op­stilles. Tag aldrig et beskadiget køle-/fryseskab i brug.
Brug kun køle-/fryseskabet i indbygget tilstand af hensyn til sik-
kerheden.
Køle-/fryseskabet skal være afbrudt fra elnettet under installation,
vedligeholdelse og reparation. Det er kun afbrudt fra elnettet, når en af følgende betingelser er opfyldt:
- sikringerne i installationen er slået fra, eller
- skruesikringerne i installationen er skruet helt ud, eller
- stikket er trukket ud. Træk ikke i ledningen på tilslutningsledninger med netstik, men i stikket, når køle-/fryseskabet skal afbrydes fra elnettet.
Installation, vedligeholdelse og reparation foretaget af ukyndige
kan medføre betydelig risiko for brugeren. Installation, vedligeholdelse og reparation bør kun udføres af uddan­nede fagfolk.
Reparation af køle-/fryseskabet inden garantiens udløb bør kun
foretages af Miele Service, da eventuelle efterfølgende skader ellers ikke er omfattet af Mieles garanti.
Defekte dele må kun udskiftes med originale Miele-reservedele.
Kun med disse dele kan Miele garantere, at sikkerhedskravene opfyl­des i fuldt omfang.
Dette køle-/fryseskab er på grund af specielle krav (fx mht. tempe-
ratur, fugtighed, kemisk resistens, slidstyrke og vibration) udstyret med en speciel pære. Pæren må kun anvendes til det påtænkte for­mål. Pæren er ikke egnet til oplysning af rum. Af sikkerhedsmæssige grunde må udskiftning kun foretages af Miele Service eller en anden uddannet fagmand. Køle-/fryseskabet indeholder lyskilder i energi­klasse E.
8
Page 9
Råd om sikkerhed og advarsler

Installation

Følg ubetinget vedlagte monteringsanvisning ved installation af
køle-/fryseskabet.
Vær to personer om at opstille køle-/fryseskabet.Hængslingssiden ændres (om nødvendigt) iht. vedlagte monte-
ringsanvisning.
Opstil ubetinget køle-/fryseskabet i vater. Kun sådan kan en kor-
rekt funktion sikres.
Indbyg kun køle-/fryseskabet i et stabilt, retvinklet og vandret ind-
bygningsskab, der står på et vandret og plant gulv.

Den daglige brug

Køle-/fryseskabet er beregnet til en bestemt klimaklasse (omgivel-
sestemperaturområde), hvis grænser absolut skal overholdes. Kli­maklassen står på typeskiltet inde i køle-/fryseskabet. En lavere om­givelsestemperatur medfører, at kompressoren står stille i længere tid, så køle-/fryseskabet ikke kan opretholde den nødvendige tempe­ratur.
Ventilationsåbningerne må ikke tildækkes. Hvis dette sker, er der
ikke sikret tilstrækkelig ventilation, hvorved energiforbruget øges, og skader på komponenter ikke kan udelukkes.
Hvis der opbevares fedt- eller olieholdige madvarer i køle-/fryse-
skabet eller i skabsdøren, skal man sørge for, at eventuelt fedt eller olie, der løber ud, ikke kommer i berøring med køle-/fryseskabets plastdele. Der kan opstå spændingsrevner i plastbelægningen.
Brand- og eksplosionsfare. Opbevar aldrig eksplosive stoffer eller
produkter med brændbare drivgasser (fx spraydåser) i køle-/fryse­skabet! Antændelige gasblandinger kan forårsage brandfare pga. de elektriske komponenter.
9
Page 10
Råd om sikkerhed og advarsler
Risiko for eksplosion. Brug aldrig elektriske apparater i køle-/fry-
seskabet (fx til fremstilling af softice). Det kan forårsage gnistdannel­se.
Der kan være risiko for madforgiftning ved at spise madvarer, der
har ligget for længe i køle-/fryseskabet. Hvor længe madvarerne kan opbevares i køle-/fryseskabet afhænger af mange faktorer, som fx hvor friske de er, og af kvaliteten samt af temperaturen i køle-/fryseskabet. Vær opmærksom på fødevarepro­ducenternes opbevaringsanvisninger og datomærkning!

Tilbehør og reservedele

Anvend udelukkende originalt Miele-tilbehør. Hvis andre dele
monteres, bortfalder reklamationsretten, garantien og/eller produk­tansvaret.
Miele yder op til 15 års leveringsgaranti, men min. 10 år på funkti-
onsbærende reservedele efter produktionsophør af køle-/fryseska­bet.
10
Page 11
Råd om sikkerhed og advarsler

Rengøring og vedligeholdelse

Brug ikke olie eller fedt på dørlisten. Det gør den med tiden porøs.Brug aldrig et damprengøringsapparat til rengøring og afrimning af
køle-/fryseskabet. Dampen kan trænge ind til de spændingsførende dele og medføre kortslutning.
Spidse eller skarpe genstande kan beskadige køleelementerne, så
køle-/fryseskabet ikke kan anvendes. Brug derfor aldrig spidse eller skarpe genstande til at
- fjerne rim eller is med
- løsne fastfrosne isbakker eller madvarer med.
Brug aldrig en elektrisk varmekilde eller stearinlys til optøning.
Plastdelene kan blive beskadiget.
Brug ikke optøningsspray eller midler til afisning, da de kan danne
eksplosive gasser, indeholde opløsnings- eller drivmidler, der er ska­delige for plastdelene, eller være sundhedsskadelige.

Transport

Transporter altid køle-/fryseskabet opretstående og i emballagen
for at undgå beskadigelse.
Risiko for at komme til skade og for beskadigelse. Transporter kø-
le-/fryseskabet med hjælp fra en anden person, da det er meget tungt.
11
Page 12
Råd om sikkerhed og advarsler

Bortskaffelse af et gammelt køle-/fryseskab

Gør låsen på det gamle køle-/fryseskab ubrugelig. Hermed forhin-
dres, at legende børn kan spærre sig inde og komme i livsfare.
Kølemiddel kan ved uheld forårsage øjenskader! Sørg derfor for
ikke at beskadige dele af kølesystemet, fx ved at
- stikke hul på kølemiddelkanalerne
- knække rørene
- kradse overfladebelægningen af.

Symbol på kompressoren (afhængig af model)

Denne advarsel er kun relevant ved genanvendelse af dele. Ved normal brug af køle-/fryseskabet er der ingen risiko.
Olien i kompressoren kan være livsfarlig, hvis den sluges eller
kommer i luftvejene.
12
Page 13

Miljøbeskyttelse

Bortskaffelse af emballagen

Emballagen beskytter køle-/fryseskabet mod transportskader. Emballagemateri­alerne er valgt ud fra miljø- og affalds­tekniske hensyn og kan således gen­bruges.
Genbrug af emballagematerialerne spa­rer råstoffer og mindsker affaldsproble­merne. Emballagen bør derfor afleveres på nærmeste genbrugsstation/opsam­lingssted.
Bortskaffelse af det gamle pro­dukt
Gamle elektriske og elektroniske pro­dukter indeholder stadig værdifulde ma­terialer. De indeholder imidlertid også bestemte stoffer, blandinger og kompo­nenter, som er nødvendige for deres funktion og sikkerhed. Hvis disse bort­skaffes sammen med husholdningsaf­faldet eller behandles forkert, kan de skade den menneskelige sundhed og miljøet. Bortskaf derfor ikke det gamle produkt med husholdningsaffaldet.
Aflever i stedet for det gamle produkt på nærmeste officielle opsamlingssted for elektriske og elektroniske produkter eller på kommunens genbrugsstation. Det er kundens eget ansvar at sørge for at fjerne eventuelle personrelaterede data fra det produkt, der skal bortskaf­fes.
Sørg for, at rørene i køle-/fryseskabet ikke bliver beskadiget, før det afleveres til miljørigtig bortskaffelse. Det sikres således, at kølemidlet i køle­kredsløbet og olien i kompressoren ikke kan sive ud.
Sørg for, at det gamle produkt opbeva­res utilgængeligt for børn, indtil det fjer­nes. Se information herom i brugs- og monteringsanvisningen i afsnittet Råd om sikkerhed og advarsler.
13
Page 14
*INSTALLATION*

Installation

Opstillingssted

Risiko for beskadigelse og tilska-
dekomst, hvis køle-/fryseskabet tip­per.
Køle-/fryseskabet er meget tungt og har tendens til at vippe forover, når døren er åben.
Hold køle-/fryseskabets dør(e) lukket, indtil køle-/fryseskabet er indbygget. Køle-/fryseskabet skal sikres i ind­bygningsnichen iht. brugs- og mon­teringsanvisningen.
Fare for brand og beskadigelse
på grund af varmeafgivende produk­ter.
Varmeafgivende produkter kan an­tændes og sætte ild til køle-/fryse­skabet.
Køle-/fryseskabet må ikke indbygges under en kogeplade.
Risiko for brand og beskadigelse
på grund af åbne flammer. Åbne flammer kan sætte køle-/fryse-
skabet i brand. Undgå åbne flammer, fx lys, i nærhe-
den af køle-/fryseskabet.
Et tørt og godt ventileret rum er veleg­net.
Vær ved opstilling af køle-/fryseskabet opmærksom på, at dets energiforbrug øges, hvis det opstilles lige ved siden af en radiator, et komfur, en ovn eller en anden varmekilde. Opstil det heller ikke et sted, hvor det udsættes for direkte sol. Jo højere omgivelsestemperaturen er, desto længere tid kører kompressoren, og desto højere bliver energiforbruget.
Vær desuden opmærksom på følgende ved indbygning af køle-/fryseskabet:
- Stikkontakten skal være let tilgænge­lig og bør ikke være anbragt bag kø­le-/fryseskabet.
- Stikket og ledningen må ikke berøre køle-/fryseskabets bagside, da de el­lers kan blive beskadiget af køle-/fry­seskabets vibrationer.
- Heller ikke andre produkter bør til­sluttes ved hjælp af stikkontakter i området bag dette køle-/fryseskab.
14
Page 15
*INSTALLATION*
Installation
Fare for beskadigelse på grund
af høj luftfugtighed. Ved høj luftfugtighed kan der dannes
kondensat på køle-/fryseskabets ydervægge. Dette kondensvand kan medføre korrosion på ydervæggene.
For at forebygge dette anbefales det at opstille køle-/fryseskabet i et tørt rum med aircondition og/eller rum med tilstrækkelig ventilation.
Kontroller efter opstilling, at køle-/fry­seskabets dør(e) kan lukkes rigtigt, og at køle-/fryseskabet er opstillet iht. anvisningerne. De anførte ventila­tionsåbninger-/arealer skal overhol­des.

Side-by-side-kombinationer

Fare for beskadigelse på grund
af kondensat på køle-/fryseskabets ydervægge.
Ved høj luftfugtighed kan der dannes kondensat på køle-/fryseskabets ydervægge, som kan medføre korrosion.
Opstil principielt ikke et køle-/fryse­skab ved siden af eller oven på andre modeller.
Ved opstilling af flere køle-/fryseska­be uden integreret opvarmning ved siden af hinanden skal der være en afstand på 150 mm mellem køle-/fry­seskabene.
15
Page 16
*INSTALLATION*
Installation

Klimaklasse

Køle-/fryseskabet er beregnet til en be­stemt klimaklasse (rumtemperaturområ­de), hvis grænser absolut skal overhol­des. Ved en lavere rumtemperatur står kom­pressoren længere tid stille. Det kan gi­ve højere temperaturer i køleskabet og give følgeskader.
Klimaklassen står på typeskiltet inde i køleskabet.
Klimaklasse Rumtemperatur
SN +10 til +32 °C
N +16 til +32 °C
ST +16 til +38 °C
T +16 til +43 °C
Hvis køleskabe i klimaklasse SN op­stilles ved koldere rumtemperaturer (op til +5 °C), er korrekt funktion sikret.

Ventilation

Fare for brand og beskadigelse
på grund af utilstrækkelig ventilation. Hvis køle-/fryseskabet ikke ventileres
tilstrækkeligt, går kompressoren ofte­re i gang og kører i en længere perio­de. Dette medfører øget energifor­brug og højere kompressor-drifts­temperatur, hvorved kompressoren kan blive beskadiget.
Sørg for tilstrækkelig ventilation om­kring køle-/fryseskabet.
Overhold altid de angivne ventilati­onsåbninger-/arealer.
Ventilationsåbningerne-/arealerne må ikke tildækkes eller lukkes.
Desuden skal de jævnligt rengøres for støv.
Luften på bagsiden af køle-/fryseskabet opvarmes. Derfor skal der sørges for god ventilation ved indbygning i indbyg­ningsskabet (se afsnittet Indbygnings­mål og vedlagte monteringsanvisning).
16
Page 17
*INSTALLATION*
Installation

Køkkenskabsfront

Horisontalt og vertikalt spaltemål

Køkkenskabsfrontens tykkelse og kant­radius samt spaltemålet hele vejen rundt (horisontal og vertikal spalte) er fastlagt afhængigt af køkkendesign.
Vær derfor opmærksom på:
- Horsontalt spaltemål
Spalten mellem køkkenskabsfronten og skabsdøren over eller under den skal være min. 3mm.
- Vertikalt spaltemål
Hvis spaltemålet mellem køle-/fryse­skabets køkkenskabsfront og fronten på naboskabet i hængslingssiden el­ler den afsluttende sidevange er for lille, kan der ved åbning af køle-/fry­seskabets dør ske sammenstød med naboskabets front/sidevange.
Det nødvendige spaltemål afhænger af køkkenskabsfrontens tykkelse og kantradius.
Køkken­skabs­frontens
Spaltemål X [mm]
til forskellige
kantradier B tykkelse A [mm]
R0 R1 R2 R3 ≥16–19 2,5 20 3 3 2,5 2,5 21 3 3 2,5 2,5 22 4 3,5 3 3
Front på naboskab A=Køkkenskabsfrontens tykkelse
B=Kantradius X=Spaltemål
Vær opmærksom på dette ved planlæg­ning af køkkenet eller ved udskiftning af køle-/fryseskabet, så indbygningsløs­ningen beregnes rigtigt.
Afsluttende sidevange A=Køkkenskabsfrontens tykkelse
B=Kantradius X=Spaltemål
Tip: Monter et afstandsleje mellem ind­bygningsskabet og sidevangen. Herved opnås en spalte med passende bredde.
17
Page 18
*INSTALLATION*
Installation

Køkkenskabsfrontens vægt

Fare for beskadigelse på grund
af for tung køkkenskabsfront. Monterede køkkenskabsfronter, der
overskrider den maksimalt tilladte vægt, kan forårsage beskadigelser på hængslerne, hvilket bl.a. kan medføre funktionsforstyrrelser!
Inden montering af køkkenskabsfron­ten skal man sikre sig, at den maks. tilladte vægt på køkkenskabsfronten ikke overskrides.
Køkkenskabsfrontens vægt må maks. være:
Køle-/fryseskab kg K 7113 D, K 7103 D Selection,
K 7113 F, K 7103 F Selection K 7313 D, K 7303 D Selection, K 7313 F, K 7303 F Selection
19
18
Page 19
*INSTALLATION*

Indbygningsmål

Indbygning i et højskab/set fra siden

Alle mål er angivet i mm.
Installation
* Det deklarerede energiforbrug er beregnet ved en nichedybde på 560 mm. Køle-/ fryseskabet er fuldt funtionsdygtigt ved en nichedybde på 550 mm, men har et smule højere energiforbrug.
Sørg for, at indbygningsskabet svarer præcist til de opgivne indbygningsmål, inden køle-/fryseskabet indbygges. De anførte ventilationsarealer skal ubetinget overhol­des for at sikre, at køle-/fryseskabet fungerer korrekt.
Nichehøjde
A
K 7113 D, K 7103 D Selection, K 7113 F, K 7103 F Selection 874 – 890 K 7313 D, K 7303 D Selection, K 7313 F, K 7303 F Selection 1.220 – 1.236
19
Page 20
*INSTALLATION*
Installation

Tilslutninger og ventilation

Alle mål er angivet i mm.
a
Set forfra
b
Nettilslutningsledning, længde = 2.200 mm. En længere tilslutningsledning kan købes ved henvendelse til Miele Kundecen­ter (kontaktinformation findes på omslaget).
c
Ventilationsudskæring min. 200 cm²
d
Ventilation
e
Ingen tilslutning i dette område
20
Page 21
*INSTALLATION*
Installation

Eltilslutning

Køle-/fryseskabet leveres med et stik godkendt i EU, som dog ikke må an­vendes i en dansk installation, da køle-/ fryseskabet derved ikke jordforbindes iht. Stærkstrømsbekendtgørelsen. Ud­skiftning til dansk stik skal foretages af en uddannet fagmand. Alternativt kan der anvendes en adapter til overgang mellem Schuko-stikprop og dansk jor­dingssystem. En sådan kan købes ved henvendelse til vores kundecenter (kon­taktinformation findes på omslaget).
Sikring: Min. 10 A. Køle-/fryseskabet må kun tilsluttes et
reglementeret installeret elnet. Den elektriske montering skal foretages i henhold til Stærkstrømsbekendtgørel­sen af en uddannet fagmand.
Stikkontakten skal være let tilgængelig og skal så vidt muligt ikke være anbragt bag køle-/fryseskabet.
Hvis stikkontakten ikke længere er til­gængelig efter indbygningen, skal pro­duktet kunne afbrydes på gruppeafbry­deren. Ved gruppeafbryder forstås kon­takt med en kontaktåbning på mindst 3 mm, herunder LS-kontakter, sikringer og relæer (EN 60335).
Tilslutning må ikke ske ved hjælp af en forlængerledning, da en sådan ikke gi­ver den fornødne sikkerhed (risiko for overophedning).
Køle-/fryseskabet må ikke tilsluttes en særskilt, lokal strømforsyning, fx solar- strøm med vekselretter. Ellers kan det føre til sikkerhedsafbry­delse på grund af spidsbelastning, når køle-/fryseskabet tændes. Elektronik­ken kan blive beskadiget. Køle-/fryse­skabet må heller ikke bruges i forbindel­se med såkaldte energisparestik, da strømforsyningen til køle-/fryseskabet kan blive reduceret, og det derved kan blive for varmt.
Ledningen må kun udskiftes af en ud­dannet el-fagmand.
Skal ekstrabeskyttes, jf. Stærk­strømsbekendtgørelsen
Netstikket og ledningen må ikke berøre køle-/fryseskabets bagside, da de ellers kan blive beskadiget af køle-/fryseska­bets vibrationer. Dette kan forårsage kortslutning.
Heller ikke andre produkter bør tilsluttes ved hjælp af stikkontakter i området bag dette køle-/fryseskab.
21
Page 22

Sådan spares der energi

Sådan spares der energi: Opstillings-
sted
Temperatur­indstilling
Brug Når der lukkes varme ind, og luftcirkulationen hindres, øges
Køle-/fryseskabet skal ved højere rumtemperaturer køle hyppi­gere og forbruger derved mere energi. Derfor:
- Opstil køle-/fryseskabet i et godt ventileret rum.
- Opstil ikke køle-/fryseskabet ved siden af en varmekilde (radi­ator, komfur).
- Beskyt køle-/fryseskabet mod direkte sollys.
- Sørg for en ideel omgivelsestemperatur omkring 20°C.
- Rengør regelmæssigt ventilationsåbningerne/-arealerne for støv.
Jo koldere den indstillede temperatur er, desto højere bliver energiforbruget. Følgende indstillinger anbefales:
- Kølezone 4 til 5°C.
energiforbruget. Derfor:
- Åbn altid kun døren(e) kortvarigt. Sørg for at sortere madvarer­ne, så de er hurtigere at tage ud.
- Luk døren(e) helt i, efter de har været åbnet.
22
- Lad varme retter og drikkevarer afkøle, inden de stilles ind i køle-/fryseskabet.
- Ved anbringelse i køle-/fryseskabet skal madvarerne være pakket ind eller godt tildækket.
- Hylderne må ikke overfyldes. Luften skal kunne cirkulere imel­lem dem.
- Optø frysevarer i kølezonen.
Page 23

Beskrivelse af køle-/fryseskabet

a
Betjeningspanel med display og tænd/sluk-knap
b
Æggebakke
c
Dørhylder
d
Lys
e
Hylde
f
Rende og afløbshul til afrimningsvand
g
Frugt- og grøntsagsskuffe
h
Flaskehylde i døren med flaskeholder (afhængig af model)
a
Frakobling af døralarmen
b
Indstilling af temperatur ( for koldere og for varmere)
c
Display med temperaturvisning
d
Til-/frakobling af funktionen Superkøl
e
Tænd/sluk af køle-/fryseskabet
23
Page 24
Beskrivelse af køle-/fryseskabet

Køle-/fryseskabet indrettes

Hylde/flaskehylde flyttes

Tøm hylderne/flaskehylderne i døren, inden de flyttes.
Løft hylderne/flaskehylderne opad, og
tag dem ud fremad.
Sæt hylden/flaskehylden ind igen
som ønsket.

Flaskeholder flyttes eller tages ud (afhængig af model)

Flaskeholderens lameller går ind i fla­skehylden og øger stabiliteten, når dø­ren åbnes og lukkes.

Hylderne flyttes

Hylderne kan placeres i de ønskede højder:
Træk hylden fremad og sving den
nedad og ud.
Sæt hylden i igen det ønskede sted
med den bageste kant opad. Den ba­geste kant skal vende opad, så mad­varerne ikke berører bagvæggen og fryser fast.

Frugt- og grøntsagsskuffe tages ud

Frugt- og grøntsagsskuffen kan også
tages helt ud, når den skal fyldes og tømmes eller rengøres.
Flaskeholderen kan forskydes til højre eller venstre. Derved opstår der bedre plads til drikkekartoner.
Flaskeholderen kan tages helt ud (fx ved rengøring):
Træk flaskeholderen af opad.
24
Page 25
Beskrivelse af køle-/fryseskabet

Medfølgende tilbehør

Æggebakke

Flaskeholder (afhængig af model)

Ekstra tilbehør

SoftClose-hængsel

Køle-/fryseskabsdøren lukkes særligt blidt og lydløst med SoftClose-hængs­let.
Derudover lukker SoftClose døren auto­matisk, når den er under en åbningsvin­kel på 30°.

Allround-mikrofiberklud

Mikrofiberkluden er velegnet til fjernelse af fingeraftryk og lette tilsmudsninger på fronter i rustfrit stål, paneler, vinduer, møbler, bilruder osv.

MicroCloth-sæt

MicroCloth-sættet består af en univer­salklud, en glasklud og en højglansklud. Kludene er specielt rivefaste og slid­stærke. På grund af kludenes meget fi­ne mikrofibre er deres rengøringseffekt meget høj.
Ekstra tilbehør kan købes via vores hjemmeside, ved henvendelse til vores kundecenter (kontaktinformation fin­des på omslaget) eller hos Miele-for­handlere.
25
Page 26

Køle-/fryseskabet tændes og slukkes

Inden første brug

Fjern al emballage og beskyttelsesfo-
lier fra det indvendige rum.
Rengør de indvendige sider/flader og
tilbehøret (se afsnittet Rengøring og vedligeholdelse).

Tilbehør

Flaskeholder sættes på (afhængig af model)

Sæt flaskeholderen midt på flaskehyl-
dens bagerste kant.

Køle-/fryseskabet tændes

Åbn døren.
Kølingen og lyset er frakoblet.
Bemærk: Køle-/fryseskabet afbrydes ikke fra strømnettet, når det slukkes på tænd/sluk-tasten.

Ved længere fravær

Hvis der slukkes for køle-/fryseska­bet ved længere tids fravær, og det ikke bliver rengjort, kan der dannes skimmel, hvis det er lukket.
Rengør altid køle-/fryseskabet.
Hvis køle-/fryseskabet ikke skal bruges i længere tid:
Sluk køle-/fryseskabet.Træk stikket ud, eller slå sikringen i
installationen fra.
Rengør køle-/fryseskabet, og lad det
stå åbent, så det ventileres tilstræk­keligt, og generende lugt undgås.
Tænd køle-/fryseskabet ved at trykke
på tænd/sluk-tasten på betjeningspa­nelet.
Køle-/fryseskabet begynder at køle, og lyset tændes, når døren åbnes.
For at sikre at temperaturen er til­strækkelig lav, skal køle-/fryseskabet forkøle nogle timer, inden der lægges madvarer ind første gang. Læg først madvarer ind i køle-/fryseskabet, når den forindstillede temperatur er nået.

Køle-/fryseskabet slukkes

Sluk køle-/fryseskabet ved at trykke
på tænd/sluk-tasten på betjeningspa­nelet.
26
Page 27

Den rigtige temperatur

Den rigtige temperaturindstilling er af­gørende for madvarernes holdbarhed. Med lavere temperatur er mikroorganis­mernes vækstproces langsommere. Madvarerne fordærver ikke så hurtigt.
Temperaturen i køle-/fryseskabet øges:
- jo hyppigere og længere tid døren holdes åben,
- jo flere madvarer, der lægges ind,
- jo varmere de friske madvarer er, når de lægges ind,
- jo højere temperatur, der er omkring køle-/fryseskabet. Køle-/fryseskabet er beregnet til en bestemt klimaklas­se (omgivelsestemperaturområde), hvis grænser absolut skal overholdes.
... i kølezonen
Vi anbefaler en temperatur på 4°C i kø­lezonen.

Temperaturvisning

Temperaturvisningen i displayet viser ved normal brug den ønskede tempe­ratur.

Temperaturen indstilles

Indstil temperaturen med sensorta-
sterne og på displayet.
- Ved tryk på en sensortast: Tempera­turen ændres i trin a 1 °C.
- Hvis fingeren holdes på sensortasten: Temperaturen ændres fortløbende.

Mulige indstillinger:

- Kølezone 2 til 8°C.
Hvis temperaturindstillingen har æn­dret sig:
Kontroller temperaturdisplayet efter
nogle timer. Først da er den rigtige temperatur indstillet.
- efter ca.6timer ved lidt fyldt køle-/ fryseskab
- efter ca.24timer ved fyldt køle-/fry­seskab
Hvis temperaturen efter denne tid er for høj eller lav:
Indstil temperaturen igen.
27
Page 28

Anvendelse af Superkøl

Superkøl
Med funktionen Superkøl tilkoblet nedkøles kølezonen meget hurtigt til den laveste værdi (afhængig af rum­temperaturen). Temperaturen falder, da køle-/fryseskabet arbejder med størst mulig køleeffekt. Vælg denne funktion, hvis store mængder friske madvarer eller drikkevarer skal nedkø­les hurtigt.
Med funktionen Superkøl tilkoblet kan der forekomme flere lyde fra køle-/ fryseskabet.
Funktionen Superkøl skal tændes
4timer, før mad- eller drikkevarerne anbringes.

Superkøl frakobles automatisk efter ca. 15 timer. Køle-/fryseskabet arbej­der igen med normal køleeffekt.

Tip: For at spare energi kan man selv frakoble Superkøl , så snart mad- el­ler drikkevarerne er tilstrækkeligt kolde.
Superkøl til- og frakobles
Tryk på sensortasten Superkøl for
at til- og frakoble funktionen.
Ved tilkoblet Superkøl-funktion lyser sensortasten gult.
28
Page 29
For at undgå at der opstår energitab, eller at kølevarerne bliver for varme, hvis døren ikke er blevet lukket, er kø­le-/fryseskabet forsynet med et alarm­system.
Hvis døren står åben i mere end i 2 min., høres en alarmtone.
Når døren lukkes, stopper alarmen.
Døralarmen afbrydes
Hvis alarmen generer, kan den afbry­des.
Tryk på sensortasten på betje-
ningspanelet.
Alarmen stopper.

Døralarm

29
Page 30

Opbevaring af madvarer i kølezonen

Antændelige gasblandinger kan
forårsage eksplosionsfare. Antændelige gasblandinger kan for-
årsage brandfare pga. de elektriske komponenter.
Opbevar aldrig eksplosive stoffer el­ler produkter med brændbare driv­gasser (fx spraydåser) i køle-/fryse­skabet! Disse spraydåser kan gen­kendes på det påtrykte indhold eller et flammesymbol. Eventuelt udtræn­gende gas kan antændes af elektiske komponenter.
Fare for beskadigelse på grund
af fedt- eller olieholdige madvarer. Hvis der opbevares fedt- eller olie-
holdige madvarer i køle-/fryseskabet, kan der opstå spændingsrevner i plastbelægningen.
Sørg for, at eventuelt fedt eller olie, der løber ud, ikke kommer i berøring med køle-/fryseskabets plastdele.

Forskellige køleområder

På grund af den naturlige luftcirkulation er der forskellige temperaturområder i kølezonen.
Den kolde, tunge luft synker ned i det nederste område i kølezonen. Udnyt de forskellige kuldeområder, når madvarer­ne placeres.

Varmeste område

Det varmeste område i kølezonen er helt øverst i det forreste område og i døren. Brug disse områder til opbeva­ring af fx smør, så det er let at smøre på brødet, og ost, så den bevarer sin aro­ma.

Koldeste område

Det koldeste område i kølezonen er lige over frugt- og grøntsagsskuffen og ved bagvæggen.
Brug dette område til letfordærvelige madvarer såsom
Hvis der ikke er tilstrækkelig luftcir­kulation, reduceres køleeffekten, og energiforbruget stiger.
Læg ikke madvarerne for tæt op ad hinanden; herved sikres god luftcir­kulation.
30
- Fisk, kød, fjerkræ
- Pølser, færdigretter
- Retter og bagværk med æg eller flø­de
- Frisk dej, kage-, pizza-, tærtedej
- Råmælksost og andre råmælkspro­dukter
- Folieindpakkede forkogte grøntsager
- Generelt alle ferske madvarer (hvis holdbarhedsdato forudsætter en op­bevaringstemperatur på 4°C eller derunder)
Page 31
Opbevaring af madvarer i kølezonen
Tip: Opbevar ikke madvarerne, så de
berører bagvæggen i kølezonen. Ellers kan madvarerne fryse fast på bagvæg­gen.
Ikke egnet til opbevaring i kø­lezone
Visse madvarer egner sig ikke til opbe­varing ved temperaturer under 5 °C, da de er kuldefølsomme.
Kuldefølsomme madvarer er bl.a.:
- ananas, avocadoer, bananer, granat­æbler, mangoer, papayaer, passions­frugter, citrusfrugter (fx citroner, ap­pelsiner, mandariner, grapefrugter)
- frugt, som skal eftermodne
- auberginer, agurker, kartofler, peber­frugter, tomater, zucchinier
- hård ost (fx parmesanost og bjerg­ost).

Råd om indkøb af madvarer

Madvarernes holdbarhed afhænger især af, hvor friske de er, når de bliver lagt ind i køle-/fryseskabet. Vær også opmærksom på madvarernes holdbarhedsdato og den anførte opbe­varingstemperatur. Kølekæden bør så vidt muligt ikke af­brydes, fx ved transport i en varm bil.
Korrekt opbevaring af madva­rer
Madvarerne i kølezonen bør være pak­ket ind eller godt tildækket. Derved
undgås, at de optager lugt fra andre madvarer, at de udtørrer, og at eventu­elle bakterier overføres. Dette er især vigtigt ved opbevaring af animalske madvarer. Vær opmærksom på, at især madvarer såsom rødt kød og fisk ikke kommer i kontakt med andre madvarer. Rigtig indstilling af temperaturen og god hygiejne øger madvarernes holdbarhed betydeligt og reducerer madspild.

Frugt og grøntsager

Frugt og grøntsager kan dog opbevares utildækket i grøntsagsskuffen.

Proteinholdige madvarer

Vær opmærksom på, at madvarer for­dærves hurtigere, jo mere protein de in­deholder. Det vil sige, at skal- og krebs­dyr fx fordærves hurtigere end fisk, og fisk fordærves hurtigere end kød.
31
Page 32

Afrimning

Kølezonen afrimes automatisk. Når kompressoren arbejder, kan der
dannes rim og vanddråber på bagvæg­gen i kølezonen. Rim og vanddråber be­høver du ikke at fjerne.
Afrimningsvandet løber via en rende og gennem et afløbshul ind i fordamp­ningssystemet på bagsiden af køle-/fry­seskabet. Afrimningsvandet fordamper automatisk via varmen fra kompresso­ren.
Hold derfor afløbsrenden og -hullet rene. Afrimningsvandet skal altid kunne løbe uhindret bort.
32
Page 33

Rengøring og vedligeholdelse

Typeskiltet inde i køle-/fryseskabet må ikke fjernes. Det skal bruges i tilfælde af reparation.
Sørg for, at der ikke kommer vand i elektronikken eller i lyset.
Fare for beskadigelse på grund
af fugtighed, der trænger ind. Dampen fra et damprengøringsappa-
rat kan beskadige kunststofdele og elektriske komponenter.
Anvend ikke damprengøringsapparat til rengøring af køle-/fryseskabet.
Der må ikke løbe rengøringsvand igennem afløbshullet til afrimnings­vand.

Rengøringsmidler

Anvend kun rengørings- og plejemid­ler, der er uskadelige for madvarer, indvendigt i køle-/fryseskabet.
For at undgå beskadigelse af overfla­derne bør der ikke anvendes
- soda-, ammoniak-, syre- eller klorid­holdige rengøringsmidler
- kalkopløsende rengøringsmidler
- rengøringsmidler med skurende virk­ning (fx skurepulver, flydende skure­middel og pimpsten),
- rengøringsmidler, der indeholder op­løsningsmiddel
- rengøringsmiddel til rustfrit stål
- opvaskemiddel til opvaskemaskiner
- ovnspray
- glasrengøringsmidler
- skurende, hårde svampe og børster, fx grydesvampe
- viskelæder
- skarpe metalskrabere.
Vi anbefaler til rengøring en ren svam­peklud, lunkent vand med lidt opvaske­middel til opvask i hånden.
33
Page 34
Rengøring og vedligeholdelse

Køle-/fryseskabet forberedes til rengøring

Sluk køle-/fryseskabet.Tag madvarerne ud, og opbevar dem
et køligt sted.
Tag alle løse dele ud, når de skal ren-
gøres.

Rengør det indvendige rum

Rengør køle-/fryseskabet regelmæs­sigt og mindst en gang om måneden.
Hvis snavs får lov at sidde i længere tid, kan det undertiden være umuligt at fjerne.
Overfladerne kan blive misfarvet eller ændre sig.
Snavs skal helst fjernes omgående.
Rengør køle-/fryseskabet indvendigt
med en ren svampeklud, lunkent vand og lidt opvaskemiddel til opvask i hånden.
Tør efter med rent vand efter rengø-
ringen, og eftertør alt med en klud.
Rengør alle dele i hånden, ikke i op-
vaskemaskine.
Rengør hyppigt renden til afrimnings-
vand og afløbshullet med en vatpind eller lignende, så afrimningsvandet al­tid kan løbe frit ud.
34
Lad køle-/fryseskabet være åbent i
kort tid for at sikre, at køleskabet er ventileret tilstrækkeligt, og at lugt undgås.
Page 35
Rengøring og vedligeholdelse
Tætningslisten i døren rengø­res
Fare for beskadigelse på grund
af forkert rengøring. Tætningslisten i døren kan blive po-
røs efter behandling med olie eller fedtstof.
Kom ikke olie eller fedtstof på tæt­ningslisten i døren.
Tætningslisten i døren skal rengøres
med jævne mellemrum og kun med rent vand. Tør den derefter grundigt af med en tør klud.

Ventilationsåbninger rengøres

Støvophobninger øger energiforbru­get.
Ventilationsåbningerne skal med jæv-
ne mellemrum rengøres med en bør­ste eller en støvsuger (anvend fx af­støvningsbørsten til Miele-støvsuge­re).

Efter rengøring

Sæt alle delene ind i køle-/fryseska-
bet.
Tænd køle-/fryseskabet igen.Aktiver Superkøl-funktionen et
stykke tid, så temperaturen i Køle-/ fryseskabet hurtigt sænkes.
Læg først madvarer ind i køle-/fryse-
skabet, når temperaturen er lav nok.
Luk køle-/fryseskabsdøren.
35
Page 36

Småfejl udbedres

De fleste funktionsforstyrrelser og fejl, der måtte opstå i den daglige drift, vil man selv kunne afhjælpe. I mange tilfælde kan man spare tid og penge, da det ikke er nødvendigt at tilkalde Miele Service.
Nedenstående oversigt kan være en hjælp, når årsagen til en fejl skal findes, og fejlen skal afhjælpes.
Undlad så vidt muligt at åbne køle-/fryseskabet, indtil fejlen er udbedret, for at undgå unødigt køletab.
Fejl Årsag og udbedring
Køle-/fryseskabet har ingen køleeffekt, og temperaturdisplayet ly­ser ikke.
Temperaturdisplayet ly­ser, men køle-/fryseska­bet har ingen køleeffekt.
Køle-/fryseskabet er ikke tændt. Tænd køle-/fryseskabet.
Stikket sidder ikke rigtigt i stikkontakten. Sæt stikket i stikkontakten.
Sikringen i husinstallationen er udløst. Køle-/fryse­skabet, spændingsforsyningen eller et andet produkt kan være defekt.
Kontakt en elinstallatør eller Miele Service. Demo-mode er tilkoblet. Dette kan anvendes af for-
handlere til at præsentere køle-/fryseskabet, uden at kølingen er tilkoblet. Denne indstilling er ikke bereg­net til private husholdninger. Demo-mode frakobles ved at afvikle produktets selv­test:
Sluk køle-/fryseskabet, og tænd det igen efter 5
minutter.
Tryk inden for de næste 10 sek. i 3-5 sek. på sen-
sortasten Superkøl , indtil der lyder et aktustisk signal.
Selvtesten starter, efter kort tid lyder et langt akustisk signal.
- Hvis der efter produktets selvtest lyder 2 akustiske signaler, og temperaturdisplayet viser den indstille­de temperatur, er køle-/fryseskabet i orden.
36
- Køle-/fryseskabet går over til normaldrift.
- Hvis der efter produktets selvtest lyder 5 akustiske signaler, og sensortasten til funktionen Superkøl blinker i 10 sekunder, foreligger der en fejl. Kontakt Miele Service.
Page 37
Fejl Årsag og udbedring
Kompressoren kobler stadig hyppigere til og kører i længere tid, så temperaturen i køle-/ fryseskabet er for lav.
Kompressoren kobler sjældnere til og kører i kortere tid, og tempera­turen i køle-/fryseska­bet stiger.
Ventilationsåbningerne/-arealerne er tildækkede eller støvede.
Undgå at tildække ventilationsåbningerne/-arealer-
ne.
Rengør ventilationsåbningerne/-arealerne regel-
mæssigt for støv.
Døren er blevet åbnet ofte. Eller der er lagt store mængder friske madvarer ind.
Døren bør kun åbnes, når det er nødvendigt, og da
i så kort tid som muligt.
Den rigtige temperatur indstilles automatisk igen efter nogen tid.
Døren er ikke lukket rigtigt. Luk køle-/fryseskabsdøren.
Den rigtige temperatur indstilles automatisk igen efter nogen tid.
Omgivelsestemperaturen er for høj. Jo højere omgi­velsestemperaturen er, desto længere tid kører kom­pressoren.
Se vejledningen i afsnittet Installation - Opstillings-
sted.
Køle-/fryseskabet er ikke indbygget korrekt i nichen. Indbyg køle-/fryseskabet iht. anvisningerne i den
vedlagte monteringsanvisning.
Temperaturen i køle-/fryseskabet er indstillet for lavt. Korriger temperaturindstillingen.
Superkøl er stadig tilkoblet. For at spare energi kan du frakoble Superkøl , in-
den funktionen selv frakobler.
Dette er ingen fejl. Temperaturen er for høj.
Korriger temperaturindstillingen.Kontroller temperaturen igen efter 24 timer.
Småfejl udbedres
37
Page 38
Småfejl udbedres

Generelle problemer med køle-/fryseskabet

Fejl Årsag og udbedring
Der lyder en alarm. Køle-/fryseskabets dør har været åben i mere end ca.
2 minutter. Luk døren.
I temperaturdisplayet vises D eller E.
Der er vådt i bunden af kølezonen.
Der foreligger en fejl. Kontakt Miele Service.
Afløbshullet til afrimningsvandet er tilstoppet. Rengør afløbsrenden og -hullet.
38
Page 39
Småfejl udbedres

Lyset fungerer ikke

Fejl Årsag og udbedring
Lyset fungerer ikke. Køle-/fryseskabet er ikke tændt.
Tænd køle-/fryseskabet. Hvis døren har stået åben i ca. 15min., slukker lyset
automatisk på grund af overopvarmning. Hvis dette ikke var årsagen, foreligger der en fejl.
Fare for elektrisk stød på grund af fritliggende
ledninger. Hvis lysafdækningen tages af, kan man komme i
berøring med strømførende dele. Fjern ikke lysafdækningen. LED-lyset bør kun re-
pareres eller udskiftes af Miele Service.
Risiko for at komme til skade på LED-lys.
Lyset svarer til risikogruppe RG 2. Hvis afdæknin­gen er defekt, kan det skade øjnene.
Kig ikke direkte på lyset med optiske instrumenter (en lup eller lignende), hvis lysafdækningen er be­skadiget.
Kontakt Miele Service.
39
Page 40

Støjårsager

Normale lyde
Brrrrr ... Brummelyde kommer fra motoren (kompressoren). Lyden kan
Blub, blub ... Boble-, klukke-, risle- og snurrelyde kommer fra kølemidlet, der
Klik ... Klikkelyde høres, når termostaten kobler motoren til eller fra. Knæk ... Knæklyde forekommer, når køle-/fryseskabets materiale udvider
Husk på, at motor- og strømningslyde i kølesystemet ikke kan undgås!
Lyde Årsag og udbedring Klapren, ras-
len, klirren
Hvordan opstår de?
kortvarigt være noget højere, når motoren starter.
flyder gennem rørene.
sig.
Køle-/fryseskabet står ujævnt. Juster køle-/fryseskabet med et vaterpas ved hjælp af de indstillelige ben, eller læg noget under.
Køle-/fryseskabet berører et køkkenskab eller andre produkter. Ryk dem fra hinanden.
Skuffer, kurve eller hylder sidder ustabilt eller i klemme: Kontrol­ler de udtagelige dele, og anbring dem eventuelt anderledes.
Flasker eller beholdere berører hinanden. Ryk disse lidt fra hin­anden.
40
Transportledningsholderen hænger stadig på køle-/fryseskabets bagvæg. Fjern den.
Page 41

Service / Garanti

Kontakt i tilfælde af fejl

Kontakt forhandleren eller Miele Kunde­center, hvis det ikke er muligt selv at udbedre fejlen.
Bestil service via Mieles hjemmeside www.miele.dk/service.
Kontaktinformation til Miele Kunde­center findes i slutningen af denne do­kumentation.
Typeskiltet sidder inde i køle-/fryseska­bet.

EPREL- database

Fra 1. marts 2021 findes informationer­ne om energimærkning og krav til øko­design i den europæiske produktdata­base (EPREL). Produktdatabasen kan ses her: https://eprel.ec.europa.eu/. Her bliver du bedt om at indtaste model­identifikation.
Modelidentifikationen står på typeskil­tet.

Miele Service

- Service inden for kort tid
- Lokale Miele-serviceteknikere i lands­dækkende servicenet
- Teknikerne er specialuddannede i Mieles produkter
- Centralt dirigerede servicevogne
- Stor reservedelsbeholdning i service­vognen
- Originale Miele-reservedele
- 24 måneders garanti på alle fabriks­nye Miele-produkter, -reservedele og reparationer
- Garanteret levering af reservedele i mange år efter at produktet er taget ud af salgsprogrammet
41
Page 42
Service / Garanti

Reparationsservice

Får du brug for reparationsservice, kla­rer vi det hurtigt med egen serviceafde­ling. Vi har over hele landet mere end 60 lokalt boende serviceteknikere og er derfor altid tæt på kunderne. Ventetiden på at få besøg af en servicetekniker er normalt kun ganske få dage, så dit pro­dukt hurtigt er klar til brug igen. Dette kan vi gøre i kraft af vores store stab af serviceteknikere, som kører i centralt di­rigerede servicevogne.
Teknikeren medbringer en stor mængde originale Miele-reservedele i sin service­vogn. Dette bevirker, at langt de fleste reparationer klares med det samme uden yderligere servicebesøg.
Rygraden i god service er dygtige ser­viceteknikere. Alle vores teknikere har en relevant faglig håndværksmæssig uddannelse, og denne suppleres løben­de med Mieles egen uddannelse i drift, vedligeholdelse og reparation af vores produkter. Du kan derfor også altid få råd og vejledning om produkternes drift og vedligeholdelse.

Servicebestilling

Kontakt Miele Kundecenter via miele.dk/service

Mieles garanti

De efterfølgende bestemmelser om ga­ranti omfatter udelukkende fabriksnye produkter. Garantien er gældende 24 mdr. fra købsdato, når der forevises kvittering, regning eller tilsvarende, hvoraf købsdato fremgår. Funktionssvigt på produkterne, der skyldes installati­onsmæssige forhold, dækkes ikke af garantien. Garantien indskrænker ikke købers rettigheder if. lovgivningen over for Miele.

Mieles garanti omfatter:

Fabriksnye produkter beregnet til pri­vate husholdninger og anvendt til rette formål. Fabrikations- og materialefejl, såfremt disse fejl konstateres under produktets normale brug.
For mindre øer, hvor færgetransport er påkrævet, Grønland og Færøerne gæl­der dog særlige bestemmelser.

Mieles garanti indebærer:

For store produkter betaler Miele alle udgifter til reservedele, arbejdsløn og rejseudgifter for tekniker. Såfremt Miele skønner det nødvendigt, at produktet sendes til et Miele værksted, betaler Miele alle fragtudgifter hertil. For små produkter betaler Miele alle udgifter til reservedele og arbejdsløn, hvorimod fremsendelse af produktet sker for kø­bers regning og risiko. Efter udbedring af fejlen sker returnering af produktet for Mieles regning og risiko. Dele ud­skiftet ved en sådan reparation tilhører Miele.
42
Page 43
Service / Garanti

Mieles garanti omfatter ikke:

- Fejl eller skader opstået direkte eller indirekte som følge af overlast, fejlbe­tjening, misbrug, skødesløs behand­ling, mangelfuld vedligeholdelse, fejl­agtig indbygning, opstilling og tilslut­ning, spændingsvariationer og elek­triske forstyrrelser eller ved reparation udført af andre end de af Miele auto­riserede teknikere.
- Fejl eller skader opstået som følge af erhvervsmæssig eller anden brug af produkter, der er beregnet til private husholdninger.
- Erstatning for eventuelle følgeskader, herunder skader på andre genstande, driftstab etc., medmindre andet er lovmæssigt fastlagt.

Uberettiget tilkaldelse af Miele Service:

Inden Miele Service tilkaldes, kontrol­leres de fejlmuligheder, det er muligt selv at udbedre. Såfremt kravet om ud­bedring er uberettiget, eksempelvis hvis produktets svigt skyldes en defekt sik­ring eller et defekt afløb, påhviler det kunden selv at betale de omkostninger, der er forbundet med at have tilkaldt service.

Lov om køb:

Bestemmelserne vedrørende garanti er gældende fra ikrafttrædelse af Lov om køb år 2002. Garantien fratager ikke kø­ber adgang til at gøre et eventuelt an­svar efter købeloven gældende over for den forhandler, hvor produktet er købt. Henvendelse til Miele A/S virker samti­dig som reklamation over for forhandle­ren.

Indberetning:

Ønskes fejlen ikke afhjulpet omgående, skal eventuelle krav i henhold til Mieles garanti sammen med den fornødne do­kumentation for købsdato være ind­sendt skriftligt inden garantiens udløb til
Miele A/S Erhvervsvej 2, Postboks 1371 DK - 2600 Glostrup.

Transportskader:

Skulle produktet have fået en transport­skade under en transport, som køber selv har sørget for, rettes omgående henvendelse til den forhandler, hvor produktet er købt.
43
Page 44
Page 45
Page 46
Page 47
Page 48
K 7113 D, K 7103 D Selection, K 7113 F, K 7103 F Selection, K 7313 D, K 7303 D Selection, K 7313 F, K 7303 F Selection
M.-Nr. 11 733 030 / 02da-DK
Loading...