
ART.NR. 745-191
DK Ledningsfri elkedel ..................................................................................2
SE Sladdlös vattenkokare ...........................................................................5
UK Cordless kettle .........................................................................................8
www.ideline.com

DK
INTRODUKTION
For at du kan få mest mulig glæde af dit nye
apparat, beder vi dig gennemlæse denne
brugsanvisning, før du tager apparatet
i brug. Vær særligt opmærksom på
sikkerhedsforanstaltningerne. Vi anbefaler dig
desuden at gemme brugsanvisningen, hvis du
senere skulle få brug for at genopfriske din viden
om apparatets funktioner.
SIKKERHEDSFORANSTAL
TNINGER
Almindelig brug af apparatet
• Forkert brug af apparatet kan medføre
personskade og skade på apparatet.
• Anvend kun apparatet til det, det er
beregnet til. Producenten er ikke ansvarlig
for skader, der opstår som følge af forkert
brug eller håndtering (se også under
Garantibestemmelser).
• Apparatet må kun sluttes til 230 V, 50 Hz.
• Elkedlen må kun bruges sammen med den
medfølgende base.
• Apparatet er udelukkende beregnet til
husholdningsbrug. Apparatet må ikke
anvendes udendørs eller til erhvervsbrug.
• Tag altid stikket ud af stikkontakten, så snart
du er færdig med at bruge apparatet.
• Vær opmærksom på, at apparatet stadig er
varmt et stykke tid efter, at du har slukket for
det. Lad altid apparatet køle helt af, før du
stiller det væk eller rengør det.
• Apparatet eller ledningen til lysnettet må ikke
nedsænkes i vand eller lignende.
• Apparatet må kun være tændt, når der er
fyldt vand i det.
• Vandstanden i apparatet må ikke være under
mærket "MIN" eller over mærket "MAX".
Kontrollér vandstanden på apparatets
indvendige vandstandsmåler.
• Når apparatet er i brug, bør det holdes under
konstant opsyn. Børn bør altid holdes under
opsyn, når apparatet anvendes.
• Undgå at berøre apparatets yderside under
og lige efter brug, da den bliver varm. Hold
kun ved håndtag og låg. Pas på den varme
damp, når låget åbnes.
• Rør aldrig ved apparatet eller basen, hvis du
har våde eller fugtige hænder.
Placering af apparatet
• Anbring altid apparatet på et plant, tørt,
stabilt og varmebestandigt underlag.
• Anbring altid apparatet bagest på
køkkenbordet og i sikker afstand fra
brændbare genstande såsom gardiner, duge
eller lignende.
• Apparatet må ikke placeres eller opbevares i
nærheden af andre varmekilder.
• Apparatet må ikke tildækkes.
Ledning, stik og stikkontakt
• Kontrollér jævnligt, om ledningen eller stikket
er beskadiget, og brug ikke apparatet, hvis
dette er tilfældet, eller hvis det har været
tabt på gulvet, tabt i vand eller er blevet
beskadiget på anden måde.
• Hvis apparatet, ledningen eller stikket er
beskadiget, skal apparatet efterses og
om nødvendigt repareres af en autoriseret
reparatør, da der ellers er risiko for at få
elektrisk stød. Forsøg aldrig at reparere
apparatet selv.
• Tag stikket ud af stikkontakten ved
rengøring, eller når apparatet ikke er i brug.
Undlad at trække i ledningen, når du tager
stikket ud af stikkontakten, men tag fat om
selve stikket.
• Lad ikke ledningen hænge ud over
bordkanten, og hold den væk fra varme
genstande og åben ild.
• Kontrollér, at det ikke er muligt at trække i
eller snuble over apparatets ledning eller en
eventuel forlængerledning.
• Undlad at vikle ledningen rundt om
apparatet.
• Sørg for, at ledningen i basen placeres i et af
de små indhak i basens kant, så basen står
stabilt og ikke hviler på ledningen.
2

OVERSIGT OVER APPARATETS
DELE
1. Indhak til ledning
2. Studs
3. Låg
4. Åbningsknap
5. Indikatorlampe
6. Tænd/sluk-knap
7. Håndtag
8. Tud
9. Netledning med stik
10. Base
FØR FØRSTE ANVENDELSE
Inden du anvender apparatet første gang (eller
efter længere tids opbevaring uden brug), bør
du koge apparatet igennem tre gange, før det
tages i brug.
1. Læs sikkerhedsanvisningerne grundigt
igennem.
2. Fyld vand i apparatet op til
maksimummærket på apparatets inderside.
3. Tænd apparatet som beskrevet under ”Brug
af apparatet”. Lad vandet koge.
4. Hæld vandet ud, når det har kogt.
Gentag punkterne 2-4 yderligere to gange.
Apparatet er herefter klar til brug.
BRUG AF APPARATET
1. Åbn låget (3) ved hjælp af åbningsknappen
(4).
2. Hæld friskt koldt vand i apparatet. Apparatet
skal som minimum indeholde vand op til
minimummærket ("MIN") og må maksimum
indeholde vand op til maksimummærket
("MAX"). Mærkerne findes på apparatets
inderside.
3. Luk låget, og sørg for, at det klikker fast.
4. Anbring apparatet på basen (10) ved at stille
det, så studsen på basen (2) passer op i
hullet i bunden af apparatet.
5. Sæt stikket (9) i stikkontakten, og kontrollér,
at der er tændt for stikkontakten.
o Bemærk! Hvis du trykker tænd/sluk-
knappen (6) til positionen "I", inden du
anbringer apparatet på basen, tændes
apparatet automatisk, når du stiller det på
basen. Kontrollér for en sikkerheds skyld
tænd/sluk-knappens position, inden du
anbringer apparatet på basen, for at undgå
utilsigtet start.
6. Tænd apparatet ved at trykke tænd/
sluk-knappen fremad til positionen "I".
Indikatorlampen (5) lyser, når apparatet er
tændt, og apparatet begynder at varme
vandet op.
Vandet vil koge i løbet af få minutter alt efter
mængden af vand i apparatet. Hvis du ønsker
at afbryde kogningen, kan du altid slukke for
apparatet ved at trykke tænd/sluk-knappen
bagud til positionen "0". Når vandet koger,
slukker apparatet automatisk ved hjælp af den
indbyggede termostat. Indikatorlampen slukkes,
når apparatet afbrydes, og tænd/sluk-knappen
skifter selv til positionen "0".
Tørkogningssikring
Hvis du tænder for apparatet uden at have fyldt
vand i, eller når vandstanden er under mærket
"MIN", slukker tørkogningssikringen automatisk
for apparatet. Apparatet kan tændes normalt,
så snart du har påfyldt en tilstrækkelig mængde
vand.
Opbevaring
Hvis apparatet skal opbevares i længere tid
uden brug, kan ledningen rulles op inden i
basen. Sørg for, at apparatet er rent og tørt,
inden det gemmes bort.
RENGØRING
Ved rengøring af apparatet bør du være
opmærksom på følgende punkter:
• Tag stikket ud af stikkontakten, og lad
apparatet køle af inden rengøring.
• Apparatet må ikke nedsænkes i vand eller
nogen anden form for væske.
• Apparatet rengøres bedst med en klud
vredet hårdt op i varmt vand. Tilsæt
eventuelt lidt opvaskemiddel, hvis apparatet
er meget beskidt.
• Du må ikke bruge stålsvampe,
skuresvampe, skurepulver eller andre stærke
rengøringsmidler til rengøring af apparatets
indvendige og udvendige overflader, da
disse rengøringsmidler kan ridse fladerne.
• Sørg for, at der ikke trænger vand ind i
studsen på basen og hullet i bunden af
apparatet.
3