Melissa 745-190 User Manual

ART.NR. 745-190
®
DK Kaffemaskine ...........................................................................................2
SE Kaffebryggare ..........................................................................................5
UK Coffee maker ...........................................................................................8
www.ideline.com
DK
INTRODUKTION
For at du kan få mest mulig glæde af dit nye apparat, beder vi dig gennemlæse denne brugsanvisning, før du tager apparatet i brug. Vi anbefaler dig desuden at gemme brugsanvisningen, hvis du senere skulle få brug for at genopfriske apparatets funktioner.
SIKKERHEDSFORANS TALTNINGER
Almindelig brug af apparatet
• Forkert brug af apparatet kan medføre personskade og beskadige apparatet.
• Anvend kun apparatet til det, det er beregnet til. Producenten er ikke ansvarlig for skader, der opstår som følge af forkert brug eller håndtering (se også under Garantibestemmelser).
• Apparatet må kun sluttes til 230 V, 50 Hz.
• Apparatet er udelukkende beregnet til husholdningsbrug. Apparatet må ikke anvendes udendørs eller til erhvervsbrug.
• Brug kun tilbehør, der følger med apparatet eller er anbefalet af producenten.
• Apparatet eller ledningen til lysnettet må ikke nedsænkes i vand eller lignende.
• Når apparatet er i brug, bør det holdes under konstant opsyn. Børn bør altid holdes under opsyn, når apparatet anvendes.
• Apparatets metaldele bliver meget varme ved brug. Rør kun ved plastdelene.
• Friskbrygget kaffe og den damp, den udvikler, er meget varm. Vær forsigtig, så du og andre undgår skoldninger.
• Apparatet må kun tændes, når der er påfyldt vand eller kalkopløser/kalkfjerner.
• Kom aldrig varmt eller kogende vand i vandbeholderen. Brug kun koldt vand. Apparatet skal være slukket, når der fyldes vand på.
• Vandstanden i vandbeholderen må ikke være over det øverste mærke på vandstandsmåleren.
• Sæt aldrig glaskanden på en kogeplade eller i en ovn/mikrobølgeovn. Sæt den ikke på varmepladen, hvis den er tom eller næsten tom, og apparatet er tændt.
• Brug ikke glaskanden, hvis håndtaget er løst eller defekt, eller hvis den på anden måde er gået i stykker.
Placering af apparatet
• Anbring altid apparatet på et plant, stabilt og varmebestandigt underlag i sikker afstand fra varmekilder såsom ovne, kogeplader eller lignende.
• Anbring altid apparatet bagest på køkkenbordet og i sikker afstand fra brændbare genstande såsom gardiner, duge eller lignende.
• Apparatet må ikke tildækkes.
• Lad ikke ledningen hænge ud over bordkanten, og hold den væk fra varme genstande, åben ild og apparatets varme dele.
Ledning, stik og stikkontakt
• Kontrollér jævnligt, om ledningen eller stikket er beskadiget, og brug ikke apparatet, hvis dette er tilfældet, eller hvis det har været tabt eller er blevet beskadiget på anden måde.
• Hvis apparatet, ledningen eller stikket er beskadiget, skal apparatet efterses og om nødvendigt repareres af en autoriseret reparatør, da der ellers er risiko for at få elektrisk stød. Forsøg aldrig at reparere apparatet selv.
• Tag stikket ud af stikkontakten før rengøring, og hvis apparatet ikke skal bruges i længere tid.
• Undlad at trække i ledningen, når du tager stikket ud af stikkontakten, men tag fat om selve stikket.
• Ledningen må ikke bøjes eller vikles omkring apparatet.
• Kontrollér, at det ikke er muligt at trække i eller snuble over apparatets ledning eller en eventuel forlængerledning.
2
OVERSIGT OVER APPARATETS DELE
1. Håndtag
2. Vandbeholder
3. Tragtholder
4. Glaskande
5. Låg på glaskande
6. Knap til åbning af låg
7. Håndtag
8. Varmeplade
9. Drypstopfunktion
10. Filtertragt
11. Håndtag med låsetapper
12. Plastfilter (kan erstattes af papirfiltre)
13. Tænd/sluk-knap
14. Netledning med stik
15. Vandstandsmåler
16. Låg til tragt
17. Måleske (ikke vist på billede)
FØR FØRSTE ANVENDELSE
• Læs sikkerhedsforanstaltningerne grundigt igennem.
• Rul ledningen (14) på apparatet helt ud, før du tager apparatet i brug.
• For at skylle de indre dele af apparatet igennem bør du fylde vandbeholderen (2) med vand, tænde for apparatet og lade vandet løbe igennem, før du anvender apparatet til at brygge kaffe på.
BRUG
1. Sæt stikket i stikkontakten, og tænd på kontakten.
2. Åbn låget til tragten (16) ved hjælp af håndtaget (1).
3. Hæld forsigtigt den ønskede mængde vand i vandbeholderen.
o Vandbeholderen må kun fyldes til det
øverste mærke på vandstandsmåleren (15).
4. Monter filtertragten (10) i tragtholderen (3), og kontrollér, at den er monteret rigtigt.
o Løft filtertragten i håndtaget (11).
o Sæt filtertragten i tragtholderen, og tryk den
helt i bund. Sørg for at falsen på bagsiden af filtertragten glider ind i rillen i tragtholderen.
o Tryk håndtaget ned, og læg det ned, ind
imod dig selv, så håndtagets låsetapper griber fat i tragtholderen i begge sider.
o Kontroller, at filtertragten er låst godt fast, da
drypstopfunktionen (9) ellers ikke fungerer korrekt.
5. Sæt plastfilteret (12) eller et papirfilter (størrelse 1 x 4) i filtertragten, og fyld kaffe i det.
6. Luk låget. Hvis låget ikke kan lukkes helt, er filtertragten sandsynligvis monteret forkert i tragtholderen. Se punkt 4 ovenfor.
7. Sørg for, at låget (5) på glaskanden (4) er vippet ned, og anbring derefter glaskanden på varmepladen (8) under filtertragten.
8. Tænd for apparatet ved at trykke tænd/sluk­knappen (13) til positionen "I". Tænd/sluk­knappen lyser nu rødt, og apparatet starter.
o Under brygningen kan du tage glaskanden
ud for at skænke en kop kaffe. Den automatiske drypstopfunktion sørger for, at der ikke drypper kaffe fra filteret ned på varmepladen. Så snart du sætter glaskanden på plads, genoptages brygningen. Sørg dog for at sætte kanden tilbage i løbet af 30 sekunder, da filtertragten ellers kan løbe over.
o Sørg altid for at låget på glaskanden er
lukket, ellers fungerer drypstopfunktionen ikke korrekt.
9. Når kaffen er færdig, holder varmepladen under glaskanden kaffen varm.
10. Sluk apparatet ved at trykke tænd/sluk­knappen til positionen "0".
o Apparatet er forsynet med en
overophedningssikring, som automatisk slår fra, hvis du glemmer at slukke for apparatet.
RENGØRING
• Tag stikket ud af stikkontakten, og lad apparatet køle af, før du rengør det.
• Filtertragten, plastfilteret og glaskanden kan vaskes af i almindeligt opvaskevand og tåler IKKE maskinopvask.
o Afmonter filtertragten ved at føre håndtaget
til lodret position og trække tragten op af tragtholderen.
o Monter filtertragten igen som beskrevet i
afsnittet Brug ovenfor.
• Selve apparatet rengøres bedst med en klud vredet hårdt op i varmt vand tilsat lidt opvaskemiddel. Apparatet må ikke nedsænkes i nogen form for væske.
• Brug ikke nogen form for stærke eller slibende rengøringsmidler på apparatet eller tilbehøret. Brug aldrig en skuresvamp eller lignende til rengøring af apparatet, da overfladen kan tage skade.
3
Loading...
+ 7 hidden pages