Danfoss X-tra Collection Fact sheet [da]

Danfoss X-tra Collection Fact sheet

iF PRODUCT design award tilDanfoss X-tra Collection™

Danfoss X-tra Collection™ blev i januar hædret med den internationalt anerkendte pris iF PRODUCT design award 2005.

Danfoss X-tra Collection™ er en ny serie termostater og ventiler til designradiatorer og håndklædetørrere, der gør op med holdningen om, at termostaten blot er en nødvendig teknisk detalje på radiatoren. Det er de harmoniske og æstetiske designløsninger, der præger hjemmet i dag, og den nye serie er alene designet med det formål at sikre en helhedsløsning i samspil med designradiatorer og håndklædetørrere. Blandt andet derfor er befæstningen af ventilen skjult, så overgangen mellem termostat og ventil ser ud som en helhed.

Med iF PRODUCT design award 2005 har Danfoss fået en bekræftelse på, at man har nået sit mål om at udvikle et produkt, der lever op til forbrugernes ønsker om, at funktion og design skal gå op i en højere enhed.

En betydningsfuld international designpris

iF designprisen er blevet uddelt af den tyske designorganisation iF siden 1953 og bliver verden over anset for at være en af de vigtigste designpriser. Hvert år bliver prisen givet til produkter, der udmærker sig ved et gennemført design i høj kvalitet, en udpræget grad af funktionalitet og afgørende nytænkning. iF PRODUCT design award er en ærefuld anerkendelse fra et profes-

sionelt dommerpanel, der er sammensat af internationalt anerkendte designere.

Dommerpanelet vurderer produkterne ud fra følgende kriterier:

Designets kvalitet

Materialevalg

Miljøvenlighed

Brugervenlighed

Brand værdi

Den håndværksmæssige udførelse

Nytænkning

Funktionalitet

Sikkerhed

Danfoss X-tra Collection™ vandt prisen iF PRODUCT design award 2005 i kategorien Household/Residential i skarp konkurrence med 1.900 andre produkter, der var indsendt af 740 virksomheder fra 31 forskellige lande.

En konkurrencedeltagelse, der tydeligt viser, hvor attraktiv prisen er.

Læs mere om iF PRODUCT design award 2005 på www. ifdesign.de.

Loading...