Danfoss Tips til montøren Service guide [da]

Download

MAKING MODERN LIVING POSSIBLE

Tips til montøren

Tips og råd til montøren

REFRIGERATION & AIR CONDITIONING DIVISION

Manual

Denne “Tips til montøren” giver praktiske råd om Danfoss’ kommercielle kølesystems regulatorer (mekaniske) og Danfoss kompressorer.

Hvis du har brug for yderligere oplysninger om Danfoss’ produkter, kan du kontakte din forhandler eller lokale Danfoss afdeling. Du kan også ﬁnde nyttige oplysninger på vores hjemmeside:

www.danfoss.com

Vi håber, at denne bog vil kunne hjælpe dig i dit daglige arbejde.

Danfoss A/S

Tips til montøren

Kapitel 1 . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Termostatiske ekspansionsventiler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 3

Kapitel 2 . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Magnetventiler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 13

Kapitel 3 . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Pressostater . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 19

Kapitel 4 . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Termostater . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 27

ekspansionsventiler Magnetventiler Pressostater Termostater Trykregulatorer Vandventiler

Termostatiske

Kapitel 5 . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Trykregulatorer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 35

Kapitel 6 . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Vandventiler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 45

Kapitel 7 . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Tørreﬁltre & skueglas . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 51

Kapitel 8 . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Danfoss-kompressorer. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 61

Kapitel 9 . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Montagetips . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .side 125

Tørreﬁltre &

skueglas

Kompressorer Praktiske tips Fejlﬁnding

Danfoss

Kapitel 10 . . . . . . . . . . . . . . . . . . Fejlﬁnding . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .side 145

Tips til montøren Termostatiske ekspansionsventiler

Indhold Side

Introduktion. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .5

Overhedning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .5

Underkøling. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .5

Udvendig trykudligning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .6

Fyldninger. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .6

Universalfyldning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .6

MOP-fyldning. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .6

MOP-ballastfyldning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .7

Valg af termostatisk ekspansionsventil . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .7

Identiﬁkation . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .7

Montering. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .8

Indstilling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .9

Udskiftning af dyseindsats . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10

Danfoss produktprogram . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11

ekspansionsventiler

Termostatiske

Noter

4 DKRCC.PF.000.G1.01 / 520H1973 © Danfoss A/S (RA Marketing/MWA), 04 - 2007

Tips til montøren Termostatiske ekspansionsventiler

Introduktion

En termostatisk ekspansionsventil er bygget op omkring et termostatisk element (1), der er adskilt fra ventilhuset af en membran.

Elementet er via et kapillarrør forbundet til en føler (2), et ventilhus med ventilsæde (3) og en eder (4).

Sådan virker en termostatisk ekspansionsventil:

Funktionen af en termostatisk ekspansionsventil er bestemt af 3 fundamentale tryk: P1: Følertrykket, som virker på den øvre overﬂade af membranen i ventilens åbningsretning. P2: Fordampningstryk, som virker på undersiden af membranen i ventilens lukkeretning. P3: Fjedertryk, som også virker på undersiden af membranen i ventilens lukkeretning.

Når ekspansionsventilen regulerer, er der en balance mellem følertrykket på den ene side af membranen og fordampningstrykket og edertrykket på den modsatte side.

Ved hjælp af ederen indstilles overhedningen.

ekspansionsventiler

Termostatiske

Overhedning

Underkøling

Ad0-0001

Overhedningen måles der, hvor føleren er placeret på sugeledningen og er forskellen på temperaturen ved føleren og ved fordampningstrykket/temperaturen samme sted.

Overhedning måles i Kelvin (K) og anvendes som et mål på regulering af væskeindsprøjtningen gennem ekspansionsventilen.

Ad0-0012

Underkøling er deﬁneret som forskellen mellem kondensatortryk/-temperatur og væsketemperatur ved ekspansionsventilens tilgang.

Underkøling måles i Kelvin (K). Underkøling af kølemidlet er nødvendigt for at undgå dampbobler i kølemidlet forud for ekspansionsventilen.

Dampbobler i kølemidlet nedsætter kapaciteten i ekspansionsventilen og reducerer dermed væsketilførslen til fordamperen.

Ad0-0015

En underkøling på 4-5 K vil i de ﬂeste tilfælde være tilstrækkelig.

Tips til montøren Termostatiske ekspansionsventiler

Udvendig trykudligning Ekspansionsventiler med udvendig trykudligning

skal altid anvendes, hvis der er installeret væskefordelere.

Anvendelse af fordelere giver typisk et trykfald på 1 bar over fordeler og fordelerrør.

Ekspansionsventiler med udvendig trykudligning bør altid anvendes i kølesystemer med store fordampere eller pladevarmevekslere, hvor tryktabet normalt vil være større end et tryk svarende til 2K.

Ad0-0016

Fyldninger

Universalfyldning

MOP-fyldning

Den termostatiske ekspansionsventil kan have tre forskellige fyldningstyper:

1. Universalfyldning

2. MOP-fyldning

3. MOP-fyldning med ballast, standard for Danfoss’ ekspansionsventiler med MOP.

Ekspansionsventiler med Universalfyldning anvendes i de ﬂeste køleanlæg, hvor der ikke er krav om trykbegrænsning/MOP, og hvor føleren kan blive placeret varmere end elementet eller ved høje fordampningstemperaturer/ fordampningstryk.

Universalfyldning betyder, at der er en væskefyldning i føleren. Fyldningsmængden er så stor, at der fortsat vil være fyldning tilbage i føleren, uanset om elementet er koldere eller varmere end føleren.

Ekspansionsventiler med MOP-fyldning anvendes typisk på fabriksfremstillede enheder, hvor der ønskes begrænsning af sugetrykket under opstart f.eks. i transportsektoren og i luftkonditioneringsanlæg/frostanlæg (frostkompressorer har ofte svagere motor).

Alle ekspansionsventiler med MOP har en meget lille fyldning i føleren.

Ad0-0017

Dette betyder, at ventilen eller komponenten skal placeres varmere end føleren. Hvis dette ikke sker, kan fyldningen trække fra føleren til komponenten

Ad0-0018

og forhindre ekspansionsventilen i at virke.

MOP-fyldning betyder begrænset væskefyldning i føleren.

MOP står for Maximum Operating Pressure (maksimalt driftstryk), dvs. det højeste suge-/ fordampertryk, som kan tillades i fordamperen/ sugeledningen ved kompressoren.

Fyldningen vil være fordampet, når temperaturen har nået MOP-punktet. Gradvist, efterhånden som sugetrykket stiger, begynder ekspansionsventilen at lukke ved ca. 0,3/0,4 bar under MOP-punktet. Den lukker fuldstændig, når sugetrykket er det samme som MOP-punktet.

Ofte bliver MOP også benævnt ”Motor Overload Protection” (motoroverbelastningsbeskyttelse).

6 DKRCC.PF.000.G1.01 / 520H1973 © Danfoss A/S (RA Marketing/MWA), 04 - 2007

Tips til montøren Termostatiske ekspansionsventiler

MOP-ballastfyldning

Valg af termostatisk ekspansionsventil

Ekspansionsventiler med MOPballastfyldninger anvendes fortrinsvis i

køleanlæg med ”højdynamiske” fordampere, f.eks. i luftkonditioneringsanlæg og pladevarmevekslere, der har høj varmeoverførsel.

Med MOP-ballastfyldning kan der opnås op til 2 - 4 K mindre overhedning end med andre fyldningstyper.

Føleren i den termostatiske ekspansionsventil er forsynet med et materiale med høj porøsitet og stor overﬂade i forhold til vægten.

MOP-fyldning med ballast har en dæmpende virkning på ekspansionsventilens regulering.

Ventilen åbner langsomt ved stigende følertemperatur og lukker hurtigt ved faldende følertemperatur.

Den termostatiske ekspansionsventil vælges på baggrund af:

Kølemiddel Fordampningskapacitet Fordampningstryk Kondensatortryk

Ad0-0021

Underkøling Trykfald over ventilen Indvendig eller udvendig trykudligning

ekspansionsventiler

Termostatiske

Identiﬁkation

Det termostatiske element er forsynet med en lasergravering på toppen af membranen.

Koden refererer til det kølemiddel, ventilen er udviklet til: L = R410A N = R134a S = R404A/R507 X = R22 Z = R407C

Denne gravering angiver ventilmodellen (med bestillingsnummer), fordampningstemperaturområde, MOP-punkt, kølemiddel og maks. driftstryk, PS/MWP.

Med TE 20 og TE 55 bliver den nominelle ydelse stemplet på en mærkat, der er fastgjort til ventilens kapilarrør..

Dyseindsatsen for T 2 og TE 2 er mærket med dysestørrelsen (f.eks. 06) og ugestempel + sidste ciﬀer af året (f.eks. 279). Dyseindsatsens nummer er desuden angivet på låget til indsatsens plasthylster.

På TE 5 og TE 12 angiver øverste stempling (TE

12), hvilken ventiltype dysen kan anvendes til. Nederste stempling (01) er dysestørrelsen.

Ad0-0019

Ad0-0023

På TE 20 og TE 55 angiver den nederste stempling (50/35 TR N/B) den nominelle kapacitet i de to fordampningstemperaturområder N og B og i kølemidlet. (50/35 TR = 175 kW i område N og 123 kW i område B).

Nederste stempling (TEX 55) refererer til den ventiltype, indsatsen kan anvendes til.

Ad0-0020

Tips til montøren Termostatiske ekspansionsventiler

Montering

Ekspansionsventilen monteres i væskeledningen foran for fordamperen, og dens føler fastgøres på sugeledningen så tæt på fordamperen som muligt. Dog i god afstand fra massive metaldele.

Er der udvendig trykudligning, skal udligningsledningen forbindes til sugeledningen umiddelbart efter føleren.

Føleren monteres bedst på sugeledningen på et vandret stykke og i en position, der svarer til mellem kl. 1 og kl. 4, hvis man ser på en urskive.

Placeringen er afhængig af rørets udvendige diameter.

Bemærk! Føleren må aldrig monteres i bunden af sugeledningen, da den der vil opfange falske signaler fra olie i bunden af røret

Føleren skal føle temperaturen på den overhedede sugedamp, og må derfor ikke placeres på en sådan måde, at den påvirkes af udefra kommende varme/kulde.

Ad0-0002

Ad0-0003

Hvis føleren bliver udsat for varme luftstrømninger, anbefales det at isolere den.

Danfoss-følerspændebånd sikrer en fast og sikker fastgørelse af føleren til røret og sikrer derved, at føleren har en ultimativ termisk kontakt til sugerøret.

Føleren må ikke monteres efter en varmeveksler, da denne montering vil give et falskt signal til ekspansionsventilen.

Føleren må ikke monteres tæt på komponenter med stor masse, da det også kan give et falsk signal til ekspansionsventilen.

Ad0-0004

Ad0-0005

Ad0-0006

8 DKRCC.PF.000.G1.01 / 520H1973 © Danfoss A/S (RA Marketing/MWA), 04 - 2007

Tips til montøren Termostatiske ekspansionsventiler

Montering (fort.).

Som tidligere nævnt skal føleren monteres til den vandrette del af sugeledningen straks efter fordamperen. Den må ikke monteres på en rørsamling eller en rørstamme efter en olielomme.

Monteringen af ekspansionsventilens føler skal altid være før væskelåse.

Ad0-0007

ekspansionsventiler

Termostatiske

Ad0-0008

Indstilling

Ekspansionsventilen leveres med en fabriksindstilling, der vil være passende i de ﬂeste tilfælde.

Hvis en efterregulering er nødvendig foretages denne ved hjælp af indstillingsspindelen på ekspansionsventilen.

Ved at dreje spindelen højre om (med uret) forøges overhedningen på ekspansionsventilen, og ved at dreje den venstre om formindskes overhedningen.

For T/TE 2 område N giver en omdrejning af spindelen ca. 4K ændring af overhedningen.

Ad0-0009

Tips til montøren Termostatiske ekspansionsventiler

Indstilling (fort.)

For TE 5/TE 12 område N giver en omdrejning af spindelen en ændring på ca. 0,5 K af overhedningen.

For TUA og TUB giver en omdrejning af spindelen en ændring på ca. 3 K af overhedningen*.

*TE 5 område B 1,5K TE 20/TE 55 område N 0,5K TE 20/TE 55 område B 1K

Pendlinger i fordamperen kan ernes ved følgende fremgangsmåde: Forøg overhedningen ved at dreje ekspansionsventilens indstillingsspindel rigeligt mod højre (med uret), således at pendlingerne stopper. Drej derefter indstillingsspindelen trinvis mod venstre, indtil pendlingerne igen begynder.

Fra denne position drejes indstillingsspindelen ca. 1 omgang med uret (dog kun ca. 1/4 omgang for T/TE 2-ventilerne).

Ved denne indstilling pendler køleanlægget ikke, og fordamperen udnyttes fuldt ud. En svingning i overhedningen på 1K betragtes ikke som pendling.

Er overhedningen i fordamperen for stor, kan det skyldes, at den er underforsynet med kølemiddelvæske. Kontroller vædsken i skueglasset.

Ad0-0010

Ad0-0011

Udskiftning af dyseindsats

Formindskelse af overhedningen kan ske ved at dreje ekspansionsventilens indstillingsspindel trinvis mod uret, indtil pendlinger begynder.

Fra denne indstilling drejes indstillingsspindelen ca. 1 omgang med uret (dog kun ca. 1/4 omgang for T/TE 2). Ved denne indstilling udnyttes fordamperen fuldt ud. En svingning i overhedningen på 1K betragtes ikke som pendling.

Såfremt der ikke kan ﬁndes en overhedningsindstilling, hvor fordamperen ikke pendler, er ventilkapaciteten måske for stor, og dyseindsatsen eller hele ventilen må udskiftes med en mindre.

Såfremt fordamperens overhedning er for stor, er ventilkapaciteten for lille, og dyseindsatsen eller hele ventilen må udskiftes med en større.

TE, T 2, TUA, TCAE leveres med udskiftelig dyseindsats.

Ad0-0013

Ad0-0014

10 DKRCC.PF.000.G1.01 / 520H1973 © Danfoss A/S (RA Marketing/MWA), 04 - 2007

Tips til montøren Termostatiske ekspansionsventiler

Danfoss produktprogram Termostatiske ekspansionsventiler

Danfoss tilbyder et omfattende program af termostatiske ekspansionsventiler med kapaciteter fra 0,4 til 1083 kW (R134a).

T/TE 2-ventiler har messinghus og ﬂare/ ﬂare- eller lodde/ﬂaretilslutning.

Nominel ydelse: 0,4 - 10,5 kW (R134a).

TUA, TUB, TUC-ventiler har et rustfrit stålhus og rustfrit stål/kobber bimetal loddetilslutninger.

Nominel ydelse: 0,5 - 12 kW (R134a).

Ventilerne kan leveres med eller uden ekstern trykudligning.

TUA har udskiftelig dysemontering og justerbar overhedning.

TUB har fast dyseindsats og justerbar overhedning.

TUC har fast dyseindsats og fabriksindstillet overhedning.

TUB og TUC er primært til OEM-kunder. Alle TUB og TUC-ventiler kan erstattes med TUAventiler.

TCAE, TCBE, TCCE-ventiler har et rustfrit stålhus og rustfrit stål/kobber bimetal loddetilslutning.

Nominel ydelse: 12 - 18 kW (R134a).

Ventilerne er konstrueret på samme måde som TU-ventilerne, men har større kapacitet.

TDE-ventiler har et messinghus og kobberloddetilslutning.

Nominel ydelse: 10,5 - 140 kW (R407C)

Ventilerne leveres med fast dyseindsats og justerbar overhedning.

TE 5 - TE 55-ventiler har et messinghus. Ventilerne leveres som partsprogram bestående af ventilhus, dyse og termostatisk element.

Ventilerne fås i vinkelløbs- eller ligeløbsudgave med lodde-, ﬂare- og ﬂangetilslutning.

Nominel ydelse: 12,9 - 220 kW (R134a).

Ventilerne leveres udelukkende med ekstern trykudligning.

PHT 85 – 300-ventilerne leveres som partsprogram bestående af ventilhus, ﬂange, dyse og termostatisk element.

Nominel ydelse: 55 - 1083 kW (R134a).

Find yderligere oplysninger på internettet eller i katalogmaterialet.

ekspansionsventiler

Termostatiske

Ventilerne leveres med ekstern trykudligning.

TRE-ventiler har et messinghus og rustfrit stål/ kobber bimetal tilslutning.

Nominel ydelse: 18 - 196 kW (R134a).

Ventilerne leveres med fast dyseindsats og justerbar overhedning.

Tips til montøren Magnetventiler

Indhold Side

Montering. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15

For EVRA 32 og 40 gælder specielt. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15

Ved trykprøvning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16

Spolen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17

Det rigtige produkt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18

Magnetventiler

Noter

14 DKRCC.PF.000.G1.01 / 520H1973 © Danfoss A/S (RA Marketing/MWA), 04 - 2007

Tips til montøren Magnetventiler

Montering

For alle magnetventiler, typerne EVR/EVRA og EVU gælder, at de kun kan fungere, når de er monteret korrekt i strømningsretningen, det vil i pilens retning.

Magnetventiler monteret forud for en termostatisk ekspansionsventil skal som regel være tæt på denne ventil.

Herved undgås væskestød, når magnetventilen åbner.

For at undgå brud på rørene omkring ventilen skal rørene være forsvarligt ﬁkseret.

Magnetventiler

Af0_0001

Af0_0003

For EVRA 32 og 40 gælder specielt

Slaglodning/svejsning af magnetventiler, typerne EVR/EVRA og EVU, kræver normalt ikke adskillelse, hvis der tages forholdsregler mod opvarmning af ventilen.

Bemærk!

Ankeret skal altid beskyttes mod svejsesprøjt.

Efter ventilen er hæftet på røret, ernes ventilhuset af hensyn til varmepåvirkning af Oringe og pakninger. I installationer med svejsede stålrør anbefales det at montere et ﬁlter af typen FA eller lignende monteret før magnetventilen. (På et nyt anlæg anbefales det at skylle ud før opstart).

Af0_0004

Tips til montøren Magnetventiler

Ved trykprøvning

Alle anlæggets magnetventiler skal være åbne, enten ved at der er spænding på spolen eller ved at åbne ventilen manuelt (hvis der er en manuelt betjent spindel).

Husk at skrue spindelen tilbage før opstart, ellers kan ventilen ikke lukke.

Af0_0005

Brug altid modhold, når magnetventilen skrues på rørene, dvs. to skruenøgler på den samme side af ventilen.

Af0_0006

16 DKRCC.PF.000.G1.01 / 520H1973 © Danfoss A/S (RA Marketing/MWA), 04 - 2007

Tips til montøren Magnetventiler

Spolen

Når spolen skal monteres, skal den blot trykkes ned over ankerrøret, indtil der lyder et klik. Dette betyder, at spolen er monteret korrekt.

Bemærk! Husk at anbringe en O-ring mellem

ventilhuset og spolen.

Sørg for, at O-ringen er glat, ikke beskadiget, og at overﬂaden er fri for maling og andre materialer.

Bemærk! Ved serviceeftersyn skal O-ringen

udskiftes.

Spolen demonteres ved at stikke en skruetrækker ind mellem ventilhus og spole. Vip skruetrækkeren ned, og løsn spolen.

Magnetventiler

Af0_0018

Af0_0019

Vær omhyggelig med kabelgennemføringen. Der må ikke kunne løbe vand ind i klemkassen. Ledningen skal føres ud med en drypsløjfe.

Hele kablets omkreds skal fastholdes i kabelgennemføringen.

Brug derfor altid runde kabler (som er de eneste der kan tætnes eﬀektivt).

Vær opmærksom på farverne på kablets ledninger.

Af0_0009

Af0_0010

Gul/grøn er altid jord.

Ensfarvede ledninger er enten fase eller neutral.

Af0_0011

Tips til montøren Magnetventiler

Spolen (fort.)

Det rigtige produkt

(Den ”gamle” spoletype)

Ved udskiftning af spolen kan det være nødvendigt at bruge håndværktøj, f.eks. to skruetrækkere.

Sørg for, at spolens data (spænding og frekvens) svarer til forsyningsspændingen. I modsat fald kan spolen brænde af. Sørg altid for, at ventil og spole passer sammen.

Forkert spole resulterer i et lavere MOPD. Se data på topmøtrikken. Vælg så vidt muligt altid enkeltfrekvensspoler. De afgiver mindre varme end dobbeltfrekvensspoler. Vælg NC-magnetventiler (normalt lukkede) til anlæg, hvor ventilen skal stå lukket (uden spænding) i størstedelen af driftstiden. Vælg NO-magnetventiler (Normally Open, normalt åbne) i anlæg, hvor ventilen skal stå åben (uden spænding) i størstedelen af driftstiden. Erstat aldrig en magnetventil af typen NO (normalt åben) med en NC (normalt lukket) magnetventil eller omvendt.

Af0_0012

Af0_0013

(Den nye ”clip-on” spoletype)

Af0_0014

Med clip-on-spolen følger to mærkater (se illustrationen).

Klæbemærket monteres på siden af spolen, mens mærket med hullet monteres over ankerrøret, inden spolen klikkes på plads.

Af0_0015

Af0_0020

18 DKRCC.PF.000.G1.01 / 520H1973 © Danfoss A/S (RA Marketing/MWA), 04 - 2007

Tips til montøren Pressostater

Indhold Side

Montering. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21

Anbringelse af overskydende kapillarrør . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22

Indstilling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22

Lavtrykspressostat . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22

Højtrykspressostat . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22

Eksempel med ﬁre kompressorer i parallel (R404A). . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23

Indstilling af LP ved udendørs placering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23

Vejledende fordampningstryk (p

) for forskellige anlægstyper . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23

Test af kontaktfunktion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24

Den rigtige pressostat til dit køleanlæg. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25

Pressostater

Noter

20 DKRCC.PF.000.G1.01 / 520H1973 © Danfoss A/S (RA Marketing/MWA), 04 - 2007

Tips til montøren Pressostater

Montering

Monter KP på en konsol eller på en helt plan montageﬂade.

Pressostaten kan også monteres på selve kompressoren.

Under uheldige omstændigheder kan en vinkelkonsol forstærke opspændingspladens vibrationer. Anvend derfor altid en vægkonsol, hvor der er stærke vibrationer.

Er der risiko for vanddryp og vandsprøjt fra forskellige retninger, bør den vedlagte topplade anvendes. Pladen forøger tæthedsgraden til IP 44 og passer til alle KP-pressostater. For at opnå IP 44 skal hullerne i pressostatens bagplade være dækket ved montering enten med vinkelkonsol (060-105666) eller på vægkonsol (060-105566).

Toppladen leveres med alle apparater med automatisk reset. Den kan også anvendes på apparater med manuel reset, men i så fald skal den købes separat (best.nr. for enkelttermostater, 060-109766; for dobbelttermostater, 060-109866).

Al0_0001

Pressostater

Hvis apparatet kan blive udsat for meget snavs eller kraftige sprøjt - fra oven eller fra siden - bør det forsynes med en beskyttelseshætte. Hætten kan anvendes sammen med både vinkelkonsol og vægkonsol.

Hvis apparatet risikerer at blive udsat for kraftig vandpåvirkning, kan en endnu større grad af tæthed opnås ved montering af produktet i en særlig IP 55-kapsling.

IP 55-kapslingen ﬁndes til både enkelttermostater (060-033066) og dobbelttermostater (060-035066).

Al0_0007

Al0_0008

Ak0_0020

Tips til montøren Pressostater

Montering (fort.)

Anbringelse af overskydende kapillarrør

Monter altid en pressostats tryktilslutning på rørledningen, så der ikke kan samles væske i bælgen. Det er især en risiko, hvis:

apparatet er placeret koldt, f.eks. i en luftstrøm tilslutningen er foretaget på undersiden af

røret pressostaten er monteret under røret

Væske i bælgen kan sætte højtrykspressostaten ud af funktion.

Så bliver pulseringer fra kompressoren ikke dæmpet, og pressostaten kan begynde at klapre.

Al0_0009

Overskydende kapillarrør kan revne, hvis der er vibrationer. Dette kan medføre tab af hele anlægsfyldningen. Derfor er det meget vigtigt, at følgende forholdsregler overholdes:

Ved montering direkte på kompressor: Fastgør kapillarrøret således, at kompressoren og regulatorinstallationen vibrerer sammen. Overskydende kapillarrør rulles op og bindes sammen.

Bemærk!

Ifølge EN-regler er det ikke tilladt at anvende kapillarrør til at forbinde sikkerhedspressostater. I dette tilfælde bliver 1/4 tomme rør foreskrevet.

Al0_0010

Indstilling

Lavtrykspressostat

Højtrykspressostat

Ved anden montering: Rul overskydende kapillarrør løst op i en sløjfe. Kapillarrør mellem kompressor og sløjfe fæstnes til kompressoren. Kapillarrør mellem sløjfe og pressostat fæstnes til samme basis som pressostaten.

Er der særlig kraftige vibrationer, anbefales Danfoss-stålkapillarrør med ﬂaretilslutning: Bestillingsnr. 0,5 m = 060-016666 Bestillingsnr. 1,0 m = 060-016766 Bestillingsnr. 1,5 m = 060-016866

KP-pressostater kan forudindstilles ved hjælp af en trykﬂaske. Kontroller, at skiftekontakterne er korrekt forbundet til den ønskede funktion.

Indstil starttrykket (CUT IN) på områdeskalaen (A). Dernæst indstilles diﬀerensen på diﬀerensskalaen (B). Stoptrykket = CUT IN minus DIFF.

Indstil stoptrykket (CUT OUT) på områdeskalaen (A). Dernæst indstilles diﬀerensen på diﬀerensskalaen (B). Starttrykket = CUT OUT minus DIFF.

Husk: Skalaer på apparaterne er kun retningsgivende.

Al0_0011

Al0_0012

22 DKRCC.PF.000.G1.01 / 520H1973 © Danfoss A/S (RA Marketing/MWA), 04 - 2007

Tips til montøren Pressostater

Eksempel med ﬁre kompressorer i parallel (R404A)

Indstilling af LP ved udendørs placering

Vejledende fordampningstryk (pe) for forskellige anlægstyper

Medie: is ved -25 °C, t0 ≈ –37 °C,

Kompressor UDKOBLING INDKOBLING

p0 ≈ –0,5 bar, ∆p sugeledning svarende til 0,1 bar.

Hver pressostat (f.eks. KP 2) indstilles individuelt i henhold til følgende skema.

Pressostaten monteres, så der ikke kan samle sig væske i bælgen.

Hvis kompresser, kondensator og receiver er placeret udendørs, indstilles KP lavtryk til en ”CUT IN” indstilling, der er lavere end det lavest forekommende tryk (temperatur omkring kompressoren) ved vinterdrift. I dette tilfælde er trykket i receiveren bestemmende for sugetrykket efter længere tids stilstand.

Eksempel:

Lavest forekommende temperatur omkring kompressoren -20 °C betyder et tryk på 1,0 bar for R 404A. CUT IN indstilles til -24 °C (svarende til 1,6 bar).

Al0_0013

Rumtemp. (tr) Anlægstype Diﬀerence

+0.5°/+2 °C Ventilatorkølet

kødkølerum

+0.5°/+2 °C Kødkølerum med naturlig

luftcirkulation

-1 °/0 °C Kølekødmontre (åben) 14K 0,6 bar

+2°/+5 °C Mælkekølerum 14K 1,0 bar

0°/+2 °C Frugtkølerum

Grønsagskøler

-24 °C Fryseskab 10K 1,6 bar

-30 °C Ventileret dybfryserum 10K 1 bar

-26 °C Fryseboks til is 10K 1,4 bar

mellem te og t

(luft)

middel

10K 1,0 – 1,1 bar

12K 0,8 – 0,9 bar

6K 1,3 – 1,5 bar

Fordampnings- tryk (p0)

(R134a)

(R404A)

1 -0,05 bar 0,35 bar 2 0,1 bar 0,5 bar 3 0,2 bar 0,6 bar 4 0,35 bar 0,75 bar

Indstilling af KP2/KP1

[%]

(Indkobling - udkobling) D = driftspressostat S = sikkerhedspressostat

85 0,9 - 2.1 bar (D)

85 0,7 – 2,1 bar (D)

85 0,5 - 1,8 bar (D)

85 0,7 – 2,1 bar (D)

90 1,2 – 2,1 bar (D)

90 0,7 - 2,2 bar (S)

90 0,3 - 2,7 bar (S)

90 0,5 - 2,0 bar (S)

Pressostater

Al0_0015

Tips til montøren Pressostater

Test af kontaktfunktion

Når elledningerne er tilsluttet, og anlægget er under normalt driftstryk, kan kontaktfunktionen testes manuelt.

Afhængigt af bælgtryk og indstilling skal testanordningen trykkes enten opad eller nedad.

En eventuel reset-mekanisme testes samtidig.

På enkeltapparater:

Benyt testanordningen i øverste venstre side.

På dobbeltapparater:

Benyt testanordningen i venstre side til lavtrykstest og i nederste højre side til højtrykstest.

Al0_0018

Advarsel!

Kontaktfunktionen på en KP- pressostat må aldrig testes ved at

aktivere enheden øverst til højre. Hvis denne advarsel ignoreres, kan pressostaten blive bragt ud af justering. I værste fald ødelægges pressostaten.

Al0_0019

KP 15 dobbeltpressostat med valgfri automatisk eller manuel reset på lavtryks- og højtrykssiden indstilles til automatisk reset under servicearbejdet. Så tillader pressostaten automatisk genopstart. Husk efter service at indstille resetfunktionen som oprindeligt.

Pressostaten kan sikres mod at blive indstillet til automatisk reset: Fjern blot skiven, der styrer resetfunktionen. Vil man sikre apparatet mod ”pilﬁngre”, kan man forsegle skiven med rød lak.

Al0_0020

Lavtryk Manuel reset *) Automatisk reset Automatisk reset Manuel reset

Højtryk Manuel reset *) Manuel reset Automatisk reset Automatisk reset

*) Fabriksindstilling

Al0_0021

24 DKRCC.PF.000.G1.01 / 520H1973 © Danfoss A/S (RA Marketing/MWA), 04 - 2007

Tips til montøren Pressostater

Den rigtige pressostat til dit køleanlæg

Til hermetiske anlæg kan KP med loddetilslutning anvendes i stedet for ﬂaresamlinger.

I ammoniakanlæg, hvor KP-pressostater anvendes, skal de være af typen KP-A. En konnektor med M10 × 0,75 - 1/ (bestillingsnr. 060- 014166).

- 18 NPT

Al0_0006

Pressostater

Til køleanlæg med stor fyldning, hvor der ønskes/ kræves ekstra sikkerhed (Fail Safe): Anvend KP 7/ KP 17 med dobbeltbælg. Så stopper anlægget, hvis den ene bælg går i stykker - uden tab af fyldning.

Til anlæg, der arbejder ved lave tryk på fordampersiden, og hvor pressostaten skal regulere (i modsætning til blot at overvåge): Anvend KP 2 med lille diﬀerens. Et eksempel, hvor pressostat og termostat er i serie:

KP 61 regulerer temperaturen via stop/start af kompressor. KP 2 stopper kompressoren ved for lavt sugetryk.

KP 61: CUT IN = 5 °C CUT OUT = 1 °C

KP 2 lavtryk: CUT IN = 2,3 bar CUT OUT = 1,8 bar

Al0_0002

Al0_0003

Al0_0004

Tips til montøren Pressostater

Den rigtige pressostat til dit køleanlæg (fort.)

Til anlæg, hvor KP kun skal aktiveres meget sjældent (alarm), og til anlæg, hvor KP er signalgiver for PLC-styringer osv.: Anvend en KP termostat med guldkontakter. De sikrer god kontakt ved lave spændinger.

Al0_0005

26 DKRCC.PF.000.G1.01 / 520H1973 © Danfoss A/S (RA Marketing/MWA), 04 - 2007

Tips til montøren Termostater

Indhold Side

Montering. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29

KP-termostat med luftføler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29

Indstilling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30

Termostater med automatisk reset . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30

Termostater med maksimum reset. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30

Termostater med minimum reset. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30

Indstillingseksempel. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 31

Test af kontaktfunktion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 31

KP 98-dobbelt termostat . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 31

Den rigtige termostat til dit kølesystem. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32

Dampfyldning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32

Absorptionsfyldning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32

Lavspænding . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32

Placering af overskydende kapillarrør . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 33

Termostater med dampfyldning. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 33

Termostater

Noter

28 DKRCC.PF.000.G1.01 / 520H1973 © Danfoss A/S (RA Marketing/MWA), 04 - 2007

Tips til montøren Termostater

Montering

Ved risiko for vanddryp og vandsprøjt skal der monteres en topplade. Pladen forøger tæthedsgraden til IP 44 og passer til alle KPtermostater. Toppladen skal købes separat (Best.nr.: til enkeltenheder 060-109766, til dobbeltenheder 060-109866).

For at opnå IP 44 skal hullerne i termostatens bagplade være dækket.

Aj0_0001

Hvis apparatet kan blive udsat for meget snavs eller kraftige sprøjt, bør det forsynes med en beskyttelseshætte. Hætten kan anvendes sammen med enten en vinkelkonsol (060-

105666) eller en vægkonsol (060-105566).

Termostater

KP-termostat med luftføler

Aj0_0002

Hvis apparatet risikerer at blive udsat for kraftig vandpåvirkning, kan man opnå en endnu større grad af tæthed ved montering af produktet i en særlig IP 55-kapsling. IP 55-kapslingen ﬁndes til både enkelttermostater (060-033066) og dobbelttermostater (060-

035066).

Ak0_0020

Husk, at diﬀerencen påvirkes af luftcirkulationen omkring føleren. En for lav luftcirkulation kan forøge diﬀerencen med 2-3 °C.

Placer rumtermostaten således, at luften kan strømme frit omkring føleren. Sørg samtidig for, at den ikke bliver udsat for træk fra døre eller stråling fra fordamperoverﬂaden.

Anbring aldrig termostaten direkte på en kold væg, da dette øger diﬀerencen. Placer i stedet apparatet på en isolerende plade.

Aj0_0003

Tips til montøren Termostater

KP-termostat med luftføler (forts.)

Indstilling

Termostater med automatisk reset

Ved følerplacering: Vær opmærksom på, at luften skal kunne strømme frit omkring føleren. Ved styring ud fra f.eks. returlufttemperatur må føleren ikke røre fordamperen.

KP-termostat med cylindrisk føler

Der er tre metoder til at spænde føleren fast:

1) på rør

2) mellem fordamperﬁnnerne

3) i et dykrør.

Indstil altid den højeste temperatur på områdeskalaen. Indstil dernæst diﬀerencen på DIFFskalaen.

Temperaturindstillingen på områdeskalaen vil derefter svare til den temperatur, ved hvilken en kølekompressor startes ved stigende temperatur. Kompressoren stopper, når temperaturen svarer til værdien, som er indstillet på DIFF-skalaen.

Anvend diagramkurverne, der fremgår af instruktionen, til at forindstille de dampfyldte termostater. Hvis kompressoren ikke standser, når den er indstillet til lave standsningstemperaturer: Kontroller, om diﬀerencen er blevet indstillet til en værdi, der er for høj.

Ah0_0006

Når der anvendes et dykrør: Anvend altid varmeledende pasta (bestillingsnr. 041E0110) for at sikre god kontakt mellem medie og føler.

Aj0_0004

Termostater med maksimum reset-knap

Termostater med minimum reset

Skalaer på apparaterne er kun retningsgivende.

Aj0_0005

Indstil den højeste temperatur = stoptemperaturen på områdeskalaen.

Diﬀerencen er fast indstillet. Når temperaturen på termostatens føler svarer til diﬀerenceindstillingen, kan kompressoren genstartes ved at trykke på ”Reset”-knappen.

Indstil den laveste temperatur = stoptemperaturen på områdeskalaen. Diﬀerencen er fast indstillet. Når temperaturen på termostatens føler er steget til diﬀerenceindstillingen, kan kompressoren genstartes ved at trykke på ”Reset”-knappen.

Aj0_0006

30 DKRCC.PF.000.G1.01 / 520H1973 © Danfoss A/S (RA Marketing/MWA), 04 - 2007

Tips til montøren Termostater

Indstillingseksempel

Test af kontaktfunktion

Temperaturen i et dybfryserum skal styres af en termostat, der åbner en lukket magnetventil. Systemer er af typen pump-down og standses via en lavtrykspressostat. I dette tilfælde må pressostaten ikke indstilles til at koble ud ved et lavere tryk end nødvendigt. Samtidig skal den koble ind ved et tryk, der svarer til indkoblingstemperaturen på termostaten.

Eksempel:

Dybfryserum med R404A Rumtemperatur: -20 °C Termostatens udkoblingstemperatur: -20 °C Termostatens indkoblingstemperatur: -18 °C Pressostat udkobling tryk: 0,9 bar (-32 °C) Pressostat indkobling tryk: 2,2 bar (-18 °C)

Termostater

Aj0_0007

Når el-ledningerne er monteret, kan kontaktfunktionen testes manuelt. Afhængigt af følerens temperatur og termostatens indstilling skal testanordningen trykkes enten opad eller nedad. En eventuel reset testes samtidig.

KP 98-dobbelt termostat

Brug testanordningen i venstre side foroven.

Aj0_0009

Advarsel!

Kontaktfunktionen på et KPenkelttermostat må aldrig testes ved at aktivere apparatet på den højre

side. Hvis denne advarsel ignoreres, kan termostaten blive bragt ud af justering. I værste fald ødelægges termostaten.

Brug testanordningen i venstre side til test af funktionen ved stigende olietemperatur, og testanordningen i højre side forneden til test af funktionen ved stigende trykgastemperatur.

Aj0_0010

Tips til montøren Termostater

Den rigtige termostat til dit kølesystem

En termostat skal have den rigtige fyldning som beskrevet nedenfor.

Dampfyldning Lave temperaturer, køligste bælg, ikke

kapslingsfølsom. Termostat med rumføler: Ved langsomme temperaturstigninger og -fald (mindre end 0,2K/ min), f.eks. i store træge kølerum med mange varer, anbefales KP 62 med dampfyldning.

Absorptionsfyldning Høje temperaturer, kapslingsfølsomme. Bælg

koldere eller varmere. Termostat med rumføler: Ved hurtigere temperaturændringer (større end 0,2K/min), f.eks. i mindre kølerum med hyppig udskiftning af varer anbefales KP 62 med absorptionsfyldning.

Lige kapillarrør*

60I8012

Oprullet ernføler

60I8032

Dampfyldning

Oprullet føler

60I8013

Føler med dobbeltkontakt

60I8017

Cylindrisk ernføler

60I8008

Lavspænding

*Ved KP 61 føler, se instruktion. 2m kap rør minimum 40 cm af føleren 5m kap rør minimum 55 cm af føleren

I anlæg, hvor KP-termostaten kun skal aktiveres meget sjældent (alarm), og i anlæg, hvor KP-termostaten er signalgiver for PLC osv. (lavspænding): Anvend en KP-termostat med guldkontakter. Guldkontakter sikrer god kontakt ved lave spændinger.

Oprullet føler

Absorptionsfyldning

60I8013

Oprullet ernføler til kanalmontering

60I8018

Aj0_0012

32 DKRCC.PF.000.G1.01 / 520H1973 © Danfoss A/S (RA Marketing/MWA), 04 - 2007

Tips til montøren Termostater

Placering af overskydende kapillarrør

Termostater med dampfyldning

Dobbelttermostat KP 98:

Overskydende kapillarrør kan blive beskadigede, hvis der forekommer vibrationer, hvilket kan medføre, at termostatens fyldning tabes. Derfor er det vigtigt, at følgende forholdsregler overholdes:

Ved montering direkte på kompressor: Fastgør kapillarrøret således, at kompressor/termostatinstallationen vibrerer som en helhed. Overskydende rør rulles op og bindes sammen.

Ved andre typer montering: Rul overskydende kapillarrør løst op i en sløjfe. Længden på kapillarrørene mellem kompressor og sløjfe fæstnes til kompressoren. Længden på kapillarrørene mellem sløjfe og termostat fæstnes til samme basis som termostaten.

Placer aldrig en KP-termostat med dampfyldning i et rum, hvor temperaturen er eller kan blive lavere end i kølerummet.

Aj0_0017

Termostater

Lad aldrig kapillarrøret fra en KP-termostat med dampfyldning løbe side om side med sugeledningen i en væggennemføring.

Aj0_0014

Aj0_0015

Tips til montøren Trykregulatorer

Indhold Side

Anvendelse. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 37

Fordampningstrykregulator type KVP . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 37

Kondensatortrykregulator type KVR . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 38

Startregulator type KVL . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 38

Kapacitetsregulator type KVC . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 39

Receivertrykregulator type KVD . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 39

Identiﬁkation . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40

Montering. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40

Lodning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40

Tryktest . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 41

Evakuering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 41

Indstilling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 42

Fordampningstrykregulator type KVP . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 42

Krumtaphustrykregulatorer type KVL . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 42

Kondensatorregulator type KVR + NRD . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 42

Kondensatortrykregulator type KVR + KVD . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 43

Danfoss trykregulatorer. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 43

Pressostater

Noter

36 DKRCC.PF.000.G1.01 / 520H1973 © Danfoss A/S (RA Marketing/MWA), 04 - 2007

Tips til montøren Trykregulatorer

Anvendelse

Fordampningstrykregulator type KVP

Trykregulatorer type KV styrer køleanlæggets lavtryks- og højtrykssider med varierende belastningsforhold:

KVP anvendes som fordampningstrykregulator. KVR anvendes som kondensatortrykregulator. KVL anvendes som startregulator. KVC anvendes som kapacitetsregulator. NRD anvendes som diﬀerencetrykregulator og som en receivertrykregulator. KVD anvendes som receivertrykregulator. CPCE anvendes som kapacitetsregulator.

Fordampningstrykregulatoren monteres i sugeledningen efterfølgende fordamperen til at regulere fordampningstrykket i køleanlæg med en eller ﬂere fordampere og en enkelt kompressor.

I disse køleanlæg (der arbejder med forskellige fordampningstryk) monteres KVP, efter den fordamper, der skal have det højeste fordampningtemperatur.

Hver enkelt fordamper aktiveres af en magnetventil i væskeledningen før ekspansionsventilen. Kompressoren styres af en trykafbryder i en pump-down-funktion. Det maksimale tryk på sugesiden svarer til den laveste rumtemperatur.

I køleanlæg med parallelkoblede fordampere og fælles kompressor, og hvor man ønsker samme fordampningstryk, monteres KVP i den fælles sugeledning.

Ak0_0031

Pressostater

Ak0_0025

Ak0_0019

Fordampningstrykregulatoren type KVP har en manometertilslutning, der kan bruges ved indstilling af fordampningstryk. KVP holder et konstant tryk i fordamperen.

KVP åbner for stigende tilgangstryk (fordampningstryk).

Ak0_0023

Tips til montøren Trykregulatorer

Kondensatortrykregulator type KVR

KVR monteres som regel imellem den luftkølede kondensator og receiveren. KVR holder et konstant tryk i luftkølede kondensatorer. Den åbner for stigende tilgangstryk (kondensatortryk).

KVR kan anvendes sammen med en KVD eller en NRD for at sikre et tilstrækkeligt højt væsketryk i receiveren under varierende driftsforhold. Kondensatortrykregulatoren type KVR har en manometertilslutning, der anvendes ved indstilling af kondensatortrykket.

Ak0_0026

I situationer, hvor både den luftkølede kondensator og receiveren er placeret udendørs og i meget kolde omgivelser, kan det være vanskeligt at få køleanlægget startet op efter en lang stilstandsperiode.

I disse tilfælde monteres KVR foran den luftkølede kondensator og med en NRD i en bypassledning uden om kondensatoren.

NRV forhindrer tilbageløb under opstart.

Ak0_0027

KVR anvendes også i forbindelse med varmegenvinding. Ved denne anvendelse monteres KVR mellem varmegenvindingsbeholderen og kondensatoren.

Det er nødvendigt at montere en kontraventil type NRV imellem kondensatoren og receiveren for at forhindre tilbagekondensering af kølemiddelvæske i kondensatoren.

Ak0_0028

KVR kan anvendes som aﬂastningsventil i køleanlæg med automatisk afrimning. KVR monteres i dette tilfælde imellem afgangsrøret fra fordamperen og receiveren.

Bemærk!

KVR må aldrig anvendes som sikkerhedsventil.

Ak0_0029

Krumtaphustrykregulator type KVL

KVL-startregulator skal forhindre kompressordrift og opstart ved for høje sugetryk.

Den monteres i køleanlæggets sugeledning umiddelbart foran kompressoren.

KVL anvendes ofte i køleanlæg med hermetiske eller semi-hermetiske kompressorer, der er beregnet til lave temperaturintervaller.

KVL åbner ved faldende afgangstryk (sugetryk).

Ak0_0024

38 DKRCC.PF.000.G1.01 / 520H1973 © Danfoss A/S (RA Marketing/MWA), 04 - 2007

Tips til montøren Trykregulatorer

Kapacitetsregulator type KVC

KVC anvendes til kapacitetsregulering af køleanlæg, hvor der kan opstå situationer med lille belastning, og hvor det er nødvendigt at undgå et for lavt sugetryk og ”pjatkørsel”. For lavt sugetryk medfører desuden vakuum i køleanlægget og dermed risiko for indtrængning af fugt i køleanlæg med åbne kompressorer. KVC monteres normalt i en bypassledning mellem kompressorens trykrør og sugerør. KVC åbner for faldende sugetryk.

Ak0_0030

En kapacitetsregulator type CPCE kan anvendes, hvis kravet er større nøjagtighed i reguleringen.

Pressostater

Ak0_0002

Receivertrykregulator type KVD

KVC kan også monteres i en bypassledning fra kompressorens trykrør og med ventilens udløb ført ind mellem ekspansionsventilen og fordamperen.

Denne udførelse kan anvendes på en væskekøler med ﬂere parallelkoblede kompressorer, og hvor der ikke benyttes væskefordeler.

Ak0_0003

KVD anvendes til at opretholde et tilstrækkeligt højt receivertryk i køleanlæg med eller uden varmegenvinding.

KVD anvendes sammen med kondensatortrykregulator type KVR.

Receivertrykregulatoren type KVD har en manometertilslutning, der kan anvendes ved indstilling af receivertrykket.

KVD åbner ved faldende afgangstryk (receivertryk).

Ak0_0004

Tips til montøren Trykregulatorer

Identiﬁkation

Alle trykregulatorer type KV er forsynet med et skilt, der angiver ventilens funktion og type, f.eks. “CRANKCASE PRESS. REGULATOR type KVL”.

Skiltet angiver ligeledes ventilens arbejdsområde (interval) og maks. tilladeligt arbejdstryk (PS/MWP).

Der ﬁndes en dobbeltpil (”+” og ”-”) forneden på mærkaten til indstillingsskruen. Retningen ”+” (plus) betyder højere tryk og ”–” (minus) betyder lavere tryk.

Trykregulatorerne type KV kan anvendes sammen med alle kølemidler undtagen ammoniak (NH3), såfremt regulatorernes trykområder overholdes.

Ventilhuset er stemplet med ventilens størrelse, f.eks. KVP 15, og med en pil, der viser gennemstrømningsretningen i ventilen.

Ak0_0032

Ak0_0005

Montering

Lodning

Kontroller, at rørføringen rundt om KV-ventilerne er ren og godt sikret. Dette vil beskytte ventilerne mod vibrationer.

For alle trykregulatorer type KV gælder, at de altid skal monteres med gennemstrømning i pilens retning.

Trykregulatorerne type KV kan monteres vilkårligt. Vær opmærksom på, at de aldrig må kunne danne en olie- eller væskelås.

Ak0_0006

Under lodningen er det vigtigt at vikle en våd klud omkring ventilen.

Gasﬂammen skal altid vende væk fra ventilen, så der ikke varmes direkte på ventilen. Vær opmærksom under lodningen, så der ikke efterlades loddemateriale i ventilen, da dette kan skade dens funktion.

Før lodning af KV-ventilerne skal du sikre dig, at indsatsen i en evt. manometertilslutning er ernet. Brug altid beskyttelsesgas under lodning af KV-ventilerne.

Ak0_0007

Advarsel! Legeringer i loddematerialer og ﬂussmiddel udvikler røg, der kan være sundhedsskadelig. Læs

leverandørernes vejledning, og følg sikkerhedsforskrifterne. Hold hovedet væk fra røgen under lodningen. Anvend kraftig ventilation og/eller aftræk ved ﬂammen, så du

ikke indånder røg og gasser. Det er en god ide at benytte beskyttelsesbriller. Det frarådes at udføre lodning, hvis der er kølemiddel i køleanlægget.

Der kan udvikles aggressive gasarter, som kan nedbryde f.eks. bælgen i KV-ventilerne eller andre dele i køleanlægget.

40 DKRCC.PF.000.G1.01 / 520H1973 © Danfoss A/S (RA Marketing/MWA), 04 - 2007

Tips til montøren Trykregulatorer

Tryktest

Evakuering

Trykregulatorerne type KV kan trykprøves efter montering, såfremt prøvetrykket ikke overstiger de tryk, ventilerne må udsættes for.

Det maximale prøvetryk, som KV-ventilerne må udsættes for, fremgår af skemaet.

Samme tryk på begge sider af ventilen under trykprøvningen.

Under evakuering af køleanlægget skal man sikre sig, at alle KV-ventilerne er åbne.

KV-ventilerne, der er leveret med fabriksindstilling, vil med denne indstilling have følgende positioner: KVP, lukket KVR, lukket KVL, åben KVC, åben KVD, åben

Det er derfor nødvendigt, at indstillingsspindelen i KVP og KVR er skruet helt tilbage (venstre om) under evakuering af køleanlægget.

I enkelte tilfælde kan det være nødvendigt at foretage evakuering fra både højtryks- og lavtrykssiden i køleanlægget.

Det må frarådes at foretage evakuering gennem manometerstudsene på KVP, KVR og KVD, da der kun er en lille åbning igennem disse studse.

Type Prøvetryk, bar

KVP 12 - 15 - 22 28 KVP 28 - 35 25 KVL 12 - 15 - 22 28 KVL 28 - 35 25 KVR 12 - 15 - 22 31 KVR 28 - 35 31 KVD 12 - 15 31 KVC 12 - 15 - 22 31

Pressostater

Ak0_0009

Tips til montøren Trykregulatorer

Indstilling

Fordampningstrykregulator type KVP

Ved indstilling af trykregulatorer type KV på køleanlæg anbefaler vi at benytte fabriksindstillingen som udgangspunkt.

Fabriksindstillingen for de enkelte trykregulatorer kan genﬁndes ved at måle fra toppen af ventilen til toppen af indstillingsskruen.

I skemaet vises fabriksindstilling, afstanden ”x“ og trykændring pr. omdrejning af indstillingsskruen for samtlige typer KV.

Fordampningstrykregulatorer type KVP leveres altid med en fabriksindstilling på 2 bar. Ved at dreje med uret rundt opnås et højere tryk, når der drejes mod uret opnås et lavere tryk.

Efter nogen tids normal drift er det nødvendigt at fortage en ﬁnindstilling. Ved ﬁnindstilling skal der altid anvendes et manometer.

Hvis KVP benyttes som frostsikring ﬁnindstilles KVP, når køleanlægget arbejder med minimum belastning.

Husk altid at montere dækhætten over indstillingsskruen efter endt indstilling.

Type

KVP 12 - 15 - 22 KVP 28 - 35 KVL 12 - 15 - 22 KVL 28 - 35 KVR 12 - 15 -22 KVR 28 - 35 KVD 12 - 15 KVC 12 - 15 - 22

Ak0_0010

Fabriks-

indst.

2 bar 13 0.45 2 bar 19 0.30 2 bar 22 0.45

2 bar 32 0.30 10 bar 13 2.5 10 bar 15 1.5 10 bar 21 2.5

2 bar 13 0.45

X mm bar/rev.

Startregulator type KVL

Kondensatorregulator type KVR + NRD

Ak0_0011

Startregulatorer type KVL leveres altid med en fabriksindstilling på 2 bar.

Når der drejes med uret rundt opnås et højere tryk, og når der drejes mod uret opnås et lavere tryk.

Fabriksindstillingen er det punkt, hvor KVL begynder at åbne, eller hvor KVL netop lukker. Da det er kompressoren, der skal beskyttes, er det kompressorens maks. tilladelige sugetryk, som KVL skal indstilles til.

Indstillingen foretages efter kompressorens sugemanometer.

Ak0_0012

I køleanlæg med et KVR + NRD-system indstilles KVR, så der opnås et passende receivertryk.

Det må kunne accepteres, at trykket i kondensatoren altid vil være mellem 1,4 og 3,0 bar (trykfald over NRD) højere end trykket i receiveren. Kan dette ikke accepteres, skal der anvendes en løsning med KVR + KVD.

Denne indstilling foretages bedst under drift i vinterperioden.

Ak0_0013

42 DKRCC.PF.000.G1.01 / 520H1973 © Danfoss A/S (RA Marketing/MWA), 04 - 2007

Tips til montøren Trykregulatorer

Kondensatortrykregulator type KVR + KVD

I køleanlæg med KVR + KVD indstilles først kondensatortrykket med KVR, mens KVD er lukket (indstillingsskruen er skruet helt tilbage imod uret).

Derefter indstilles KVD til et receivertryk, der f.eks. er ca. 1 bar lavere end kondensatortrykket. Denne indstilling foretages med manometer og fungerer bedst, hvis den foretages under drift i vinterperioden.

Hvis indstilling af kondensatortrykregulering foretages under sommerdrift, kan man anvende en af følgende to fremgangsmåder:

1) I et nyinstalleret køleanlæg og med en indstilling på KVR/KVD på 10 bar som udgangspunkt kan indstillingen af systemet foretages ved at tælle omdrejninger på indstillingsskruen.

2) I et eksisterende køleanlæg, hvor KVR/KVD-

Ak0_0014

indstillingen ikke er kendt, må man først ﬁnde et udgangspunkt for indstillingen. Derefter kan antallet af omdrejninger på indstillingsskruen tælles.

Danfoss trykregulatorer

Produkt Anvendes som Åbning ved Trykområde

KVP Fordampningstrykregulator Stigende tryk på indløbssiden 0 - 5,5 bar

Pressostater

KVR Kondensatortrykregulator Stigende tryk på indløbssiden 5 - 17,5 bar

KVL Startregulator Faldende tryk på udløbssiden 0,2 - 6 bar

KVC Kapacitetsregulator Faldende tryk på udløbssiden 0,2 - 6 bar

CPCE Kapacitetsregulator Faldende tryk på udløbssiden 0 - 6 bar

NRD Diﬀerencepressostat Begynder åbning når trykket faldet 1,4 bar i

3 - 20 bar ventilen, og er fuldt åben når trykket er faldet 3 bar.

KVD Receivertrykregulator Faldende tryk på udløbssiden 3 - 20 bar

Tips til montøren Vandventiler

Indhold Side

Anvendelse. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 47

Identiﬁkation . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 47

Montering. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 48

Indstilling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 48

Vedligeholdelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 49

Reservedele . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 50

Vandventiler

Noter

46 DKRCC.PF.000.G1.01 / 520H1973 © Danfoss A/S (RA Marketing/MWA), 04 - 2007

Tips til montøren Vandventiler

Anvendelse

Identiﬁkation

Trykstyrede vandventiler, type WV, anvendes i køleanlæg med vandkølede kondensatorer til at holde et konstant kondensatortryk under varierende belastninger.

Vandventilerne kan anvendes til alle gængse kølemidler inden for ventilernes arbejdsområde. Type WVS kan også benyttes til R 717 (ammoniak).

Danfoss vandventil type WVFM består af et ventilhus og en bælgkapsling. På bælgkapslingen ﬁndes en mærkat, der oplyser om ventiltype og arbejdsområde samt maks. tilladeligt driftstryk.

Mærkaten angiver det maks. tilladelige driftstryk på vandsiden angivet som PN 10 i overensstemmelse med IEC 534-4. I bunden af ventilen er vist, hvilken vej indstillingsspindelen skal drejes for større eller mindre vandmængde.

Vandventil type WVFX består af et ventilhus med en indstillingsenhed på den ene side og en bælgkapsel på den anden.

På bælgkapslen ﬁndes et skilt, der angiver ventiltype og arbejdsområde foruden maks. tilladeligt driftstryk.

Alle trykangivelser gælder for kondensatorsiden. På den ene side af ventilhuset er indstøbt PN 16 (nom. tryk) og f.eks. DN 15 (nom. diameter) sammen med kvs 1,9 (ventilens kapacitet i m3/h ved et trykfald på 1 bar).

Ag0_0001

Ag0_0002

Vandventiler

Ag0_0003

På ventilhusets modsatte side er der indstøbt RA og DA.

RA betyder ”Reverse Action” (omvendt funktion) og DA betyder ”Direct Action” (direkte funktion).

Når WVFX anvendes som en kondensatortrykventil, skal bælgkapslingen altid være monteret nærmest DA-mærkaten.

Ag0_0004

Tips til montøren Vandventiler

Montering

WVFM og WVFX monteres i vandledningen, normalt foran kondensatoren og med gennemstrømning i pilens retning.

Vi anbefaler, at der altid monteres et FV-ﬁlter foran vandventilen for at undgå snavs i ventilens bevægelige dele.

For at forhindre, at der overføres vibrationer til bælgkapslen, skal kapslen tilsluttes trykledningen efter olieudskilleren ved hjælp af et kapillarrør.

Kapillarrøret tilsluttes på oversiden af trykledningen for at undgå tilbageløb af olie og evt. snavs.

Vandventil WVFM og WVFX 32-40 monteres normalt, så bælgkapslingen vender opad.

Ag0_0005

Ag0_0006

Indstilling

Vandventil type WVFX 10-25 kan monteres i alle placeringer.

Vandventil type WVFM og WVFX indstilles, så det ønskede kondensatortryk opnås. Ved at dreje indstillingsspindelen højre om opnås et lavere tryk, og ved at dreje den venstre om opnås et højere tryk.

Til grovindstilling af WVFX kan skalamærkerne 1 – 5 benyttes. Skalamærke 1 svarer til ca. 2 bar, og skalamærke 5 svarer til ca. 17 bar.

Bemærk, at værdierne for ventilens indstillingsområde er angivet for begyndende åbning. For at opnå fuldt åben ventil skal kondensatortrykket stige 3 bar.

Ag0_0007

Ag0_0008

48 DKRCC.PF.000.G1.01 / 520H1973 © Danfoss A/S (RA Marketing/MWA), 04 - 2007

Tips til montøren Vandventiler

Vedligeholdelse

Vi anbefaler, at vandventilerne indgår i en forebyggende vedligeholdelse, da der kan samle sig snavs (slam) omkring de bevægelige dele i ventilerne.

I vedligeholdelsen kan der indgå en gennemskylning af vandventilerne, dels for at skylle urenheder væk og dels for at få en fornemmelse af, om ventilernes reaktion har ændret sig og er blevet langsommere.

Ag0_0009

Det er nemmest at skylle en vandventil type WVFM, hvis der placeres to skruetrækkere under indstillingsskruen.

Ag0_0010

Gennemskylning af ventiler type WVFX kan ligeledes foretages med to skruetrækkere, der placeres i en slids på hver side af indstillingsdelen (ederhuset) og ind under ederskålen.

Skruetrækkerne vippes ned mod rørene og åbner derved for større vandgennemstrømning.

Hvis der er konstateret uregelmæssigheder i vandventilerne eller utætheder over ventilsædet, adskilles ventilen og renses.

Før en adskillelse skal trykket altid tages af bælgkapslingen, dvs. forbindelsen til køleanlæggets kondensator skal afbrydes.

Før adskillelse skrues indstillingsederen helt tilbage (højre om) mod laveste trykindstilling. O-ringe og øvrige pakninger udskiftes altid efter en adskillelse.

Vandventiler

Ag0_0011

Ag0_0012

Tips til montøren Vandventiler

Reservedele

Følgende reservedele kan leveres til Danfoss vandventiler type WVFM og WVFX:

en bælgkapsling, montørudstyr (der indeholder reservedele

herunder pakninger og fedt til ventilernes vandside).

Der leveres også et pakningssæt som en reservedel til type WVFM.

Bestillingsnumre til reservedele og pakningssæt ﬁndes i reservedelskataloget *.

Ag0_0013

*) Find dokumentation om reservedele på http://www.danfoss.com

50 DKRCC.PF.000.G1.01 / 520H1973 © Danfoss A/S (RA Marketing/MWA), 04 - 2007

Tips til montøren Tørreﬁltre & skueglas

Indhold Side

Funktion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 53

Valg af tørreﬁlter. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 53

Placering i køleanlægget. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 54

Montering. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55

Lodning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 56

Drift. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 56

Udskift tørreﬁltret, når . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 56

DCR . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 57

Korrekt brug af pakninger. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 57

Korrekt montering af pakninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 57

Bortskaﬀelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 57

Udskiftning af tørreﬁlter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 57

Særlige Danfoss-ﬁltre . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 58

Kombinerede tørreﬁltre type DCC/DMC. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 58

Burn out-ﬁltre, type 48-DA og DAS. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 58

Særlig anvendelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 58

DCL/DML-tørreﬁltre. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 58

Mål. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 59

EPD (Equilibrium Point Dryness) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 59

Tørrekapacitet (vandkapacitet) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 59

Væskekapacitet (ARI-710*) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 59

Anbefalet anlægskapacitet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 60

Tørreﬁltre fra Danfoss . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 60

Tørreﬁltre &

skueglas

Noter

52 DKRCC.PF.000.G1.01 / 520H1973 © Danfoss A/S (RA Marketing/MWA), 04 - 2007

Tips til montøren Tørreﬁltre & skueglas

Funktion

For at et køleanlæg kan fungere optimalt, må det være rent og tørt indvendigt. Før systemet startes, skal der ernes fugt ved evakuering ved et maks. tryk på 0,05 mbar abs. Under driften skal snavs og fugt løbende opfanges og ernes. Dette udføres af et tørreﬁlter med en fast kerne, der består af:

Molekylære sigter Silica-gel (lav eﬀektivitet – anvendes ikke i

Danfoss tørreﬁltre) Aktiveret aluminiumoxid og en polyestermåtte

A monteret i ﬁltrets udløb.

DML: 100 % molecular sieves DCL: 80 % molecular sieves 20 % aktiveret aluminium

Den faste kerne kan sammenlignes med en svamp, som opsuger vand og fastholder det.

Molecular sieves opsuger vand, og aktiveret aluminiumoxid kan foruden vand også opsuge syre.

Den faste kerne B fungerer sammen med polyestermåtten A desuden som snavsﬁlter.

Den faste kerne tilbageholder store snavspartikler og polyestermåtten små snavspartikler.

Tørreﬁltret kan derfor opsamle alle snavspartikler, der er større end 20 ųm.

Ah0_0001

Ah0_0011

Valg af tørreﬁlter

Tørreﬁltret vælges ud fra tilslutningernes størrelse og køleanlæggets kapacitet.

Hvis der kræves et tørreﬁlter med loddetilslutning,, kan der med fordel benyttes et Danfoss-tørreﬁlter af typen DCL/DML. Det har en ekstra stor tørrekapacitet, hvilket forlænger tidsperioden mellem udskiftninger.

En ring på tilslutning A angiver, at tilslutningens størrelse er i mm. Hvis tilslutningen A er almindelig, dvs. uden ring, er tilslutningens størrelse i tommer. Type DCL kan anvendes til CFC/HCFC-kølemidler. Type DML kan anvendes til HFC-kølemidler. Se side 60 for ﬂere oplysninger.

Ah0_0018

Tørreﬁltre &

skueglas

Tips til montøren Tørreﬁltre & skueglas

Placering i køleanlægget

Tørreﬁltret monteres normalt i væskeledningen, hvor det primært beskytter ekspansionsventilen.

Kølemidlets hastighed i væskeledningen er lav og giver derfor god kontakt mellem kølemidlet og tørreﬁlterets indsats. Det giver samtidigt lille trykfald over ﬁlteret.

Et tørreﬁlter kan også monteres i sugeledningen, hvor det både beskytter kompressoren mod snavs og tørrer kølemidlet.

Sugeﬁltre, de såkaldte ”burn out”-ﬁltre, anvendes for at erne syre efter motorafbrænding. For at opnå et lille trykfald skal et sugeﬁlter være større end et ﬁlter til en væskeledning.

Et sugeﬁlter skal udskiftes, inden trykfaldet overstiger nedenstående værdier:

A/C-anlæg: 0,50 bar køleanlæg: 0,25 bar fryseanlæg: 0,15 bar

Et skueglas med fugtighedsindikator monteres normalt efter et tørreﬁlter, hvor skueglasset indikerer: Grøn: ingen faretruende fugt i kølemidlet. Gul: for højt fugtindhold i kølemidlet foran

ekspansionsventilen.

Bobler:

1) for stort trykfald i tørreﬁltret

2) ingen underkøling

3) for lidt kølemiddel i hele systemet.

Ah0_0019

Ah0_0020

Hvis skueglasset monteres før tørreﬁltret, vil det indikere: Grøn: ingen faretruende fugt i kølemidlet. Gul: for højt fugtindhold i hele køleanlægget.

Omslagspunkter fra grøn til gul i skueglassets indikator er afstemt efter kølemediernes vandopløselighed.

Således viser indikatoren gult, før der er risiko for, at vand fryser i ekspansionsventilen.

Bobler:

1) ingen underkøling

2) for lidt kølemiddel i hele systemet

Bemærk!

Efterfyld ikke kølemiddel udelukkende på grundlag af bobler i skueglasset. Undersøg først årsagen til boblerne!

Ah0_0032

Ah0_0031

Ah0_0006

54 DKRCC.PF.000.G1.01 / 520H1973 © Danfoss A/S (RA Marketing/MWA), 04 - 2007

Tips til montøren Tørreﬁltre & skueglas

Montering

Pilen på tørreﬁltrets mærkat angiver korrekt montering med gennemstrømning i pilens retning.

Tørreﬁltret kan monteres i alle retninger, men vær opmærksom på følgende:

Ved montering lodret med gennemstrømning ovenfra og nedefter vil evakuering/tømning af køleanlægget ske hurtigt.

Ved modsat montering med gennemstrømning nedefra og opefter bliver evakuering/tømning mere tidskrævende, da kølemidlet skal fordampes ud af tørreﬁltret.

Kompaktindsatsen holdes eﬀektivt fast i ﬁlterhuset. Tørreﬁltrene kan derfor modstå vibrationer på op til 10 g*).

Undersøg, om rørinstallationerne kan bære tørreﬁltret, og om de kan holde til eventuelle vibrationer. Hvis ikke, fastgøres ﬁlterhuset med et spændebånd el.lign. til en fast del af køleanlægget.

*) 10 g = 10 gange jordens tyngdekraft.

Til DCR: Under installeringen skal indløbsstudsen vende opad eller horisontalt.

På den måde undgår man, at opsamlet snavs løber ud i rørene, når kernen udskiftes.

Husk ved nymontering af DCR, at der altid skal være tilstrækkelig plads til udskiftning af kernen.

Ah0_0022

Ah0_0028

Vent med at åbne tørreﬁltre eller kerner til umiddelbart før monteringen. På den måde bevares ﬁltrene bedst muligt.

Der er hverken vakuum eller overtryk i ﬁltre eller i dåseemballagen.

Plastomløbere, aluminiumsdæksel og den hermetisk tætte dåse garanterer helt ”friske” tørrestoﬀer.

Ah0_0002

Ah0_0003

Tørreﬁltre &

skueglas

Tips til montøren Tørreﬁltre & skueglas

Lodning

Drift

Beskyttelsesgas, f.eks. N2 bør benyttes under lodning af tørreﬁltret.

Sørg for, at beskyttelsesgassen strømmer i ﬁltrets gennemstrømningsretning. Derved undgås, at varmen fra loddeprocessen ledes ind i polyestermåtten og beskadiger den.

Legeringer i loddematerialer og ﬂussmateriale udvikler røg, der kan være sundhedsfarlig. Læs leverandørernes vejledning, og følg sikkerhedsforskrifterne. Hold hovedet væk fra røgen under lodningen.

Fugt kommer ind i køleanlægget:

1) Når køleanlægget bygges op.

2) Når køleanlægget åbnes ved service.

3) Ved lækage på sugesiden, hvis den er under vakuum.

4) Når der påfyldes fugtig olie eller kølemiddel.

5) Ved lækage i en vandkølet kondensator.

Fugt i køleanlæg kan medføre: a) Blokering af ekspansionsorgan pga. isdannelse. b) Korrosion af metaldele. c) Kemisk ødelæggelse af isolationen i

hermetiske og halvhermetiske kompressorer.

d) Nedbrydning af olien (syredannelse). Tørreﬁltret erner den fugt, der bliver tilbage

efter evakuering eller kommer ind i køleanlægget senere.

Ah0_0004

Brug kraftig ventilation og/eller aftræk ved ﬂammen, så du ikke indånder røg og gasser. Benyt beskyttelsesbriller. Anvend en våd klud rundt om tørreﬁltre med kobbertilslutninger.

Ah0_0005

Advarsel!

Anvend aldrig ”frostvæsker” (som f.eks. methylalkohol) sammen med tørreﬁltre. Frostvæsken kan ødelægge ﬁltret, så det ikke kan optage vand og syre.

Udskift tørreﬁltret, når

1. Skueglasset angiver, at fugtindholdet er for højt (gul farve).

2. Trykfaldet over ﬁltret er for stort (bobler i skueglasset under normal drift).

3. En hovedkomponent i køleanlægget bliver udskiftet, f.eks. kompressoren.

4. Hver gang køleanlægget i øvrigt bliver åbnet, f.eks. hvis der skiftes dyseindsats i ekspansionsventilen.

Genanvend aldrig et brugt tørreﬁlter. Det vil afgive fugt, hvis det benyttes i et køleanlæg med et lavt fugtindhold, eller hvis det opvarmes.

Ah0_0008

56 DKRCC.PF.000.G1.01 / 520H1973 © Danfoss A/S (RA Marketing/MWA), 04 - 2007

Tips til montøren Tørreﬁltre & skueglas

DCR

Korrekt brug af pakninger

Korrekt montering af pakninger

Vær opmærksom på, at der kan være overtryk i ﬁlteret. Vær derfor forsigtig, når ﬁlteret åbnes.

Genanvend aldrig ﬂangepakningen i DCR-ﬁlteret. Monter en ny pakning, og smør den med lidt

kølemaskinolie før sammenspænding.

Brug udelukkende ubeskadigede pakninger. Flangeoverﬂader, der skal være tætte, skal

være fejlfri, rene og tørre før montering. Brug ikke klæbemidler, fyldemasse, rusterner

eller lignende kemikalier ved montering eller demontering.

1. Fugt pakningsoverﬂaderne let med en dråbe køleolie.

2. Sæt pakningen på plads

3. Placer boltene, og spænd let, indtil der er god kontakt for alle bolte.

4. Kryds-spænd boltene.

Ah0_0009

Anvend olie i tilstrækkelige mængder til smøring af bolte og skruer ved montering.

Benyt aldrig bolte, der er tørre, rustne eller defekte på anden vis (hvis der anvendes defekte bolte, kan korrekt tilspænding ikke opnås, og dette kan resultere i utætte ﬂangesamlinger).

Spænd boltene i mindst 3-4 trin, f.eks. således: Trin 1: op til ca. 10 % af krævet moment.

Trin 2: op til ca. 30 % af krævet moment. Trin 3: op til ca. 60 % af krævet moment. Trin 4: 100 % af krævet moment.

Afslut ved at kontrollere, at spændingen er korrekt i samme rækkefølge som ved tilspænding.

Bortskaﬀelse

Udskiftning af tørreﬁlter

Afblænd altid brugte tørreﬁltre. De indeholder små mængder kølemiddel og olierester.

Følg myndighedernes anvisninger ved bortskaﬀelse af brugte tørreﬁlter.

Luk ventil nr. 1. Sug ﬁlteret tomt. Luk ventil nr. 4. Åben ventil nr. 2.

Anlægget kører nu udenom ﬁlteret.

Udskift ﬁlteret eller kompaktindsatsen. Tøm tørreﬁlteret gennem Schrader-ventil (nr. 3). Genstart anlægget ved at åbne/lukke

ventilerne i modsat rækkefølge. Fjern evt. håndtag/hjul fra ventilerne.

Ah0_0023

Ah0_0014

Tørreﬁltre &

skueglas

Tips til montøren Tørreﬁltre & skueglas

Særlige Danfoss-ﬁltre

Kombinerede tørreﬁltre type DCC/DMC

Burn out-ﬁltre, type 48-DA og DAS

Kombinerede tørreﬁltre, type DCC og DMC, anvendes i mindre køleanlæg med ekspansionsventil, hvor kondensatoren ikke kan rumme hele kølemiddelmængden.

Receiveren øger væskens underkøling og giver mulighed for automatisk afrimning ved pump-down. Receiveren optager varierende kølemiddelsrumfang (fra skiftende kondenseringstemperaturer), og den skal kunne rumme hele kølemiddelmængden under service og reparation.

Af sikkerhedshensyn skal receiverens rumfang være mindst 15 % større end kølemidlets rumfang.

Burn out-ﬁlter type 48-DA anvendes på hermetiske og semihermetiske kompressorer efter skader.

En kompressorskade, der har forårsaget syredannelse, afsløres ved, at olien lugter og evt. er misfarvet. En skade kan opstå pga.:

fugt, snavs eller luft defekt motorværn svigtende køling som følge af for lille

kølemiddelfyldning, trykgastemperaturer højere end 175 °C.

Ah0_0012

Ah0_0013

Efter udskiftning af kompressoren og rensning af resten af anlægget monteres to burn outﬁltre. Et enkelt ﬁlter i væskeledningen og et enkelt i sugeledningen.

Syreindholdet skal derefter kontrolleres jævnligt, og ﬁltrene skal udskiftes efter behov.

Når et olietjek viser, at system ikke længere indeholder syre, kan burn out-ﬁltret i væskeledningen udskiftes med et almindelig tørreﬁlter. Burn out-kompaktindsatsen på sugeledningen kan ernes.

Ah0_0010

Særlig anvendelse

DCL/DML-tørreﬁltre

I køleanlæg, hvor ekspansionen sker gennem et kapillarrør, kan type DCL/DML 032s, DCL/DML 032,5s eller DCL/DML 033s bruges, da disse er specielt fremstillede til kapillarrørsanlæg.

Ah0_0017

DCL/DML ﬁltre kan anvendes ved reparationer på små hermetiske køle-/fryse-anlæg. Der kan spares både tid og penge ved at montere et DCL/ DML-tørreﬁlter i sugeledningen.

Fordelen ved denne løsning kan bedst illustreres ved at sammenligne den normale reparationsprocedure af den defekte kompressor med en metode, der udnytter DCL/DML-ﬁltrets gode egenskaber til at optage fugt, syre og snavs.

BEMÆRK: Denne ”DCL/DML-metoden” anvendes

kun, når der ikke er misfarvning af olien, og når pencilﬁltret ikke er tilstoppet.

Ah0_0015

58 DKRCC.PF.000.G1.01 / 520H1973 © Danfoss A/S (RA Marketing/MWA), 04 - 2007

Tips til montøren Tørreﬁltre & skueglas

Særlig anvendelse

DCL/DML-tørreﬁltre (forts.)

Mål

Fordele ved montering af DCL/DML-ﬁlter i sugeledningen:

1. Hurtigere reparation.

2. Forøget tørre- og syrekapacitet.

3. Kompressoren beskytter mod alle slags urenheder.

4. Bedre kvalitet på reparationen.

5. Renere arbejdsmiljø.

Den syre og fugt, der er bundet i den gamle olie optages af DCL/DML-ﬁltret.

Det er derfor ikke nødvendigt at erne den resterende olie fra køleanlægget.

En DCL/DML i sugeledningen tilbageholder urenheder fra kondensatoren, fordamperen, rør m.m. og derved sikre en lang levetid for den nye kompressor.

DCL/DML-ﬁltre, der har samme tilslutning som kompressoren, kan anvendes. Danfoss program af hermetiske kompressorer kan anbefales.

Når man udvælger tørreﬁltre i kataloger, er der forskellige udtryk, der hver især kan danne grundlag for udvælgelsen.

Fremgangsmåde med pencilﬁlter

Kølemidlet indsamles og vurderes med henblik på genbrug.

Fjern kompressoren + pencilﬁlter

Fjern olierester i anlægget Ingen

Tør anlægget med nitrogen Ingen

Tilslut den nye kompressor, og monter det nye pencilﬁlter

Evaluer og udskift kølemidlet Evaluer og udskift kølemidlet

Fremgangsmåde med DCL/DML-ﬁlter

Kølemidlet indvindes og vurderes med henblik på genbrug.

Fjern kompressoren

Tilslut den nye kompressor og monter DCL/DML-ﬁltret i sugeledningen

Eksempel:

Kompressortype Sugeledning

TL Ø6,2 DCL/DML 032s NL 6-7 Ø6,2 DCL/DML 032s

[mm]

Filtertype

EPD (Equilibrium Point Dryness)

Tørrekapacitet (vandkapacitet)

Væskekapacitet (ARI-710 standard*)

Deﬁnition på det lavest mulige vandindhold i et kølemiddel i væskefase efter at have været i kontakt med et tørreﬁlter.

EPD for R22 = 60 ppmW *) EPD for R410A = 50 ppmW *) EPD for R134a = 50 ppmW *) EPD for R404A/R507/R407C = 50 ppmW *)

Som angivet i ARI 710 i ppmW (mg

/kg

vand

*) ARI: Air-conditioning and Refrigeration Institute, Virginia, USA

kølemiddel

)

Tørrekapaciteten er den mængde vand tørre-ﬁltret kan optage ved hhv. 24 °C og 52 °C væsketemperatur, i overensstemmelse med ARI-710*-standard.

Tørrekapaciteten angives i gram vand, dråber vand eller kg kølemiddel ved udtørring.

R22: 1050 ppmW til 60 ppmW R410A: 1050 ppmW til 50 ppmW R134a 1050 ppmW til 50 ppmW R404A/R507/R407C: 1020 ppmW til 50 ppmW

1000 ppm W = 1 g vand i 1 kg kølemiddel. 1 g vand = 20 dråber.

Angiver den væskemængde, der kan gennemstrømme et ﬁlter ved et trykfald på 0,07 bar. ved tk= +30 °C, t0 = –15 °C.

Væskekapaciteten angives i l/min eller i kW. Omregning fra kW til liter/minut:

R22/R410A 1kW = 0,32 l/min R134a 1kW = 0,35 l/min R404A/R507/R407C 1kW = 0,52 l/min

*) ARI: Air-conditioning and Refrigeration Institute, Virginia, USA

Ah0_0025

Ah0_0016

Ah0_0024

Tørreﬁltre &

skueglas

Tips til montøren Tørreﬁltre & skueglas

Anbefalet anlægskapacitet

Tørreﬁltre fra Danfoss

Den anbefalede anlægskapacitet for forskellige typer køleanlæg angives i kW på grundlag af en væskekapacitet ved ∆p = 0,14 og typiske driftsbetingelser.

Driftsbetingelser:

Køle- og fryseanlæg to = -15 °C, tk = +30 °C A/C-anlæg A/C-units

to = fordampningstemperatur tk = kondenseringstemperatur

to = -5 °C, tk = +45 °C to = +5 °C, tk = +45 °C

Bemærk:

Med samme anlægskapacitet i kW for A/C-enheder og for køle/fryseanlæg kan der monteres

mindre tørreﬁltre i A/C-enheder på grund af en højere fordampningstemperatur (t0) og formodning om, at fabriksproducerede enheder indeholder mindre fugt end anlæg, der er bygget ”på stedet”.

Produkttype Funktion Kølemiddel Kerne Olietype

DML Standard tørreﬁlter HFC, kompatibel med

DCL Standard tørreﬁlter CFC/HCFC 80 % molecular sieves

DMB Biﬂow tørreﬁlter HFC, kompatibel med

DCB Biﬂow tørreﬁlter CFC/HCFC 80 % molecular sieves

DMC Kombineret tørreﬁlter HFC, kompatibel med

DCC Kombineret tørreﬁlter CFC/HCFC 80 % molecular sieves

DAS Burn out-tørreﬁlter R22, R134a,

DCR Tørreﬁlter med ud-

48-DU/DM til DCR

48-DN/DC til DCR

48-DA til DCR

48-F til DCR

skiftelig indsats

Udskiftelig indsats til DCR: Standard tørreﬁlter

Udskiftelig indsats til DCR med udskifteligt ﬁlterindsats

R22

R404A, R507

Se kernebeskrivelse nedenfor

HFC, kompatibel med R22

CFC/HCFC 80 % molecular sieves

R22, R134a, R404A, R507

Alle - Alle

100 % molecular sieves Polyolester (POE)

20 % aktiveret aluminiumoxid

100 % molecular sieves Polyolester (POE)

20 % aktiveret aluminiumoxid

100 % molecular sieves Polyolester (POE)

20 % aktiveret aluminiumoxid

30 % molecular sieves 70 % aktiveret aluminiumoxid

48-DU/DM, 48-DN DC, 48-DA, 48-F

100 % molecular sieves Polyolester (POE)

20 % aktiveret aluminiumoxid

Polyalkyl (PAG)

Mineralsk olie (MO) Alkylbenzen (BE)

Polyalkyl (PAG)

Mineralsk olie (MO) Alkylbenzen (BE)

Polyalkyl (PAG)

Mineralsk olie (MO) Alkylbenzen (BE)

Polyalkyl (PAG)

Mineralsk olie (MO) Alkylbenzen (BE)

60 DKRCC.PF.000.G1.01 / 520H1973 © Danfoss A/S (RA Marketing/MWA), 04 - 2007

Tips til montøren Danfoss-kompressorer

Side

Dette kapitel er opdelt i ﬁre afsnit:

Monteringsinstruktioner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 63

Kondensatoraggregater generelt. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 81

Reparation af hermetiske køleanlæg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 95

Danfoss-kompressorer - praktisk anvendelse af kølemidlet R290 propan i små, hermetiske anlæg . . 115

kompressorer

Danfoss-

Tips til montøren Danfoss-kompressorer - Monteringsvejledning

Indhold Side

1.0 Generelt

2.0 Kompressor

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 65

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 65

2.1 Benævnelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 65

2.2 Lavt og højt startmoment. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 66

2.3 Motorværn og viklingstemperatur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 66

2.4 Gummitylle . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 66

2.5 Minimum omgivelsestemperatur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 67

3.0 Fejlﬁnding

3.1 Udkobling af viklingsbeskytter

3.2 Samspil mellem PTC og beskytter

3.3 Kontrol af viklingsbeskytter og modstand

4.0 Åbning af køleanlægget

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 67

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 67

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 67

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 67

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 67

4.1 Brændbare kølemidler. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 68

5.0 Montering

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 68

5.1 Konnektorer. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 68

5.2 Uddorning af tilslutninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 70

5.3 Reduktion. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 70

5.4 Loddemidler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 70

5.5 Lodning. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 71

5.6 Lokring-forbindelser. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 72

5.7 Tørreﬁltre . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 72

5.8 Tørreﬁltre og kølemidler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 73

5.9 Kapillarrør i tørreﬁlter. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 73

6.0 Elektrisk udstyr

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 74

6.1 LST startanordning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 74

6.2 HST-startudstyr. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 75

6.3 HST CSR-startudstyr . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 77

6.4 Udstyr til SC Twin-kompressorer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 77

6.5 Elektronisk enhed tilkompressorer med variabel hastighed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 78

7.0 Evakuering

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 78

7.1 Vakuumpumper. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 79

8.0 Påfyldning af kølemiddel

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 79

8.1 Maksimal væskefyldning. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 79

8.2 Lukning af procesrøret. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 79

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 80

9.0 Test

9.1 Test af apparatet. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 80

kompressorer

Danfoss-

Noter

64 DKRCC.PF.000.G1.01 / 520H1973 © Danfoss A/S (RA Marketing/MWA), 04 - 2007

Tips til montøren Danfoss-kompressorer - Monteringsvejledning

1.0 Generelt

2.0 Kompressor

Når en kompressor skal installeres i nye apparater, er der normalt tilstrækkelig tid til at vælge den rette kompressortype fra datablade og udføre tilstrækkelig tests. Modsat, når en defekt kompressor skal erstattes, kan det i mange tilfælde være umuligt at få den samme kompressortype som originalen. I sådanne tilfælde er det nødvendigt at sammenligne relevante kompressorkatalogdata.

Lang levetid for en kompressor kan forventes, hvis servicearbejdet er udført korrekt, og der tages hensyn til komponenternes renhed og tørhed.

Danfoss-kompressorer program består af grundmodellerne P, T, N, F, SC og SC Twin.

Danfoss 220 V-kompressorer har en gul etiket med oplysninger om typebetegnelsen, strømspænding og frekvens, applikation, startbetingelser, kølemiddel og bestillingsnummer.

115 V-kompressorerne har en grøn etiket. De nævnte LST/HST betyder begge, at start-

karakteristika er afhængige af det elektriske udstyr.

Serviceteknikeren skal aﬂæse følgende, når en kompressor vælges. Kølemiddeltypen, spænding og frekvens, applikationsområdet, kompressorslagvolumen/ kapacitet, startbetingelser og køleforhold.

Brug om muligt den samme type kølemiddel som i det defekte system.

2.1 Benævnelse

Hvis typeetiketten er blevet ødelagt, kan kompressortypen og bestillingsnummeret ﬁndes på stemplingen på siden af kompressoren. Se de første sider i samlingen af datablade for kompressoren.

Eksempel på kompressorbenævnelse

T L E S 4 F K

Grundkonstruktion (P, T, N, F, S)

L, R, C = int. motorbeskyttelse T, F = ekst. motorbeskyttelse LV = variabel hastighed

E = energioptimering Y = Højenergioptimering

S = semidirekte sugning

Nominel forskydning i cm

A = LBP/(MBP) R12 VED = LBP (tropisk) R12 B = LBP/MBP/HBP R12 BM = LBP (240 V) R22 C = LBP R502/(R22) CL = LBP R404A/R507 CM = LBP R22/R502 CN = LBP R290 D = HBP R22

DL = HBP R404A/R507 F = LBP R134a FT = LBP (tropisk) R134a G = LBP/MBP/HBP R134a GH = Varmepumper R134a GHH = Varmepumper (optimeret) R134a H = Varmepumper R12 HH = Varmepumper (optimeret) R12 K = LBP/(MBP) R600a KT = LBP (tropisk) R600a MF = MBP R134a ML = MBP R404A/R507

Am0_0024

Am0_0025

tom = LST/HST K = Kapillarrør (LST) X = Ekspansionsventil (HST)

kompressorer

Danfoss-

Tips til montøren Danfoss-kompressorer - Monteringsvejledning

3327-

Com

ressor bas

ommet sleeve

Washer

Nut M6

Cabinet base

Screw M6 x 25

Rubber grommet

2.1 Benævnelse (fort.)

2.2 Lavt og højt startmoment

Det første bogstav i benævnelsen (P, T, N, F eller S) angiver kompressorserie, mens det andet bogstav angiver placeringen af motorbeskyttelsen.

E, Y og X er forskellige energioptimeringstrin. S er semidirekte sugning V er kompressorer med variabel hastighed. Den angivne sugestuds skal bruges på alle disse nævnte modeller. Hvis den forkerte tilslutning bruges som sugestuds, kan det føre til formindsket kapacitet og eﬀektivitet.

Et nummer angiver slagvolumen i cm3, men for PL-kompressorer angiver nummeret den nominelle kapacitet.

Bogstavet efter tilslutningen angiver, hvilket kølemiddel der skal bruges, såvel som indsatsområde for kompressoren. (Se eksempel) LBP (Low Back Pressure, lavt modtryk) angiver området for lave fordampningstemperaturer, typisk -10 °C ned til -35 °C eller endda -45 °C til brug i frysere og køleanlæg med fryseafdelinger.

MBP (medium modtryk) angiver området for

Der kan ﬁndes en beskrivelse af de forskellige elektriske faciliteter i databladene for kompressorerne. Se også afsnit 6.0.

Kompressorer med lavt startmoment (LST) må kun anvendes i køleanlæg, som har kapillarrørsdrøvlingsorgan, hvor trykudligning opnås mellem suge- og tryksiden under hver stilstandsperiode.

En PTC-startanordning (LST) kræver, at stilstandsperiode er mindst 5 minutter, da dette er den tid, der er nødvendig for at køle PTC’en.

HST-startanordningen, der giver kompressoren et

fordampningstemperaturer, typisk op til 0 °C, såsom i svaleskabe, mælkekølere, ismaskiner og vandkølere.

HBP (højt modtryk) angiver høje fordampningstemperaturer, typisk -5 °C op til +15 °C, såsom i aﬀugtere og i nogle væskekølere.

T som ekstra bogstav angiver en kompressor bygget til tropisk anvendelse. Dette betyder høje omgivelsestemperaturer og egenskaben til at arbejde med mere ustabil strømforsyning.

Det sidste bogstav i kompressorbenævnelsen giver oplysninger om startmomentet. Hvis, som hovedregel, kompressoren er udviklet til LST (lavt startmoment) og HST (højt startmoment), er pladsen tom. Startegenskaberne er afhængige af det valgte elektriske udstyr.

K angiver LST (kapillarrør og trykudligning under stilstand) og X angiver HST (ekspansionsventil eller ingen trykudligning).

højt startmoment, skal altid anvendes i køleanlæg med ekspansionsventiler, og i kapillarrørsystemer uden fuld trykudligning før hver enkelt start (kort stoptid).

Kompressorer med højt startmoment (HST) bruger normalt et relæ og startkondensator som startanordning.

Startkondensatorerne er udviklet til korttidsindkobling.

”1,7 % ED”, som er stemplet på startkondensatoren, betyder f.eks. maks. 10 indkoblinger i timen, hver med en varighed af 6 sekunder.

2.3 Motorværn og viklingstemperatur

2.4 Gummityller

De ﬂeste Danfoss-kompressorer er udstyret med et indbygget motorværn (viklingsbeskytter) i motorviklingerne. Se også afsnit 2.1.

Placer kompressoren på bundpladen, indtil den er monteret.

Dette reducerer risikoen for oliebelægning inden i tilslutningerne og lignende lodningsproblemer.

Placer kompressoren på siden med tilslutningerne pegende opad, og anbring gummityllerne og tyllehylstrene på kompressorens bundplade.

Vend ikke kompressoren på hovedet. Monter kompressoren på apparatets bundplade.

Ved spidsbelastning må viklingstemperaturen ikke overstige 135 °C, og under stabile forhold må viklingstemperaturen ikke overstige 125 °C Der kan ﬁndes speciﬁkke oplysninger om nogle specielle typer i samlingen af datablade.

Am0_0026

Am0_0027

66 DKRCC.PF.000.G1.01 / 520H1973 © Danfoss A/S (RA Marketing/MWA), 04 - 2007

Tips til montøren Danfoss-kompressorer - Monteringsvejledning

M S

Startvikling

Viklingsbeskytter

Kørevikling

2.5 Minimum omgivelsestemperatur

3.0 Fejlﬁnding

3.1 Udkobling af viklingsbeskytter

3.2 Samspil mellem PTC og beskytter

3.3 Kontrol af viklingsbeskytteren og modstand

Kompressoren skal have en temperatur over 10 °C, før den startes første gang, for at undgå startproblemer.

Der kan være mange grunde til, at kompressoren ikke kører. Før kompressoren udskiftes, bør det sikres, at den er defekt.

Hvis viklingsbeskytteren kobler ud, mens kompressoren er kold, kan det tage ca. 5 minutter for beskytteren at koble ind.

PCT-startenheden kræver en afkølingstid på 5 minutter, før den kan genstarte kompressoren med fuldt startmoment.

Kort tids udkobling af strømforsyning, er ikke længe nok til at tillade PTC’en at køle ned, kan resultere i startproblemer i op til 1 time.

PTC vil ikke være i stand til at yde fuld eﬀekt under den første beskyttelsesreset, fordi de som

I tilfælde af kompressorudfald udføres en kontrol ved hjælp af en modstandsmåling direkte på strømtilslutningen for at se, om fejlen skyldes motorskade eller simpelthen en midlertidig afbrydelse af viklingsbeskytteren.

Hvis test med modstandsmåling afslører en tilslutning gennem motorviklingerne fra punktet M til S i strømindføringen men afbrudt kredsløb mellem punkt M og C og S og C, angiver det, at viklingsbeskytteren er udkoblet. Vent derfor med at koble ind.

Se afsnittet ”Fejlﬁnding” for let fejlsøgning.

Hvis viklingsbeskytteren kobler ud, mens kompressoren er varm (kompressorhuset over 80 °C), forøges tilbagegangstiden. Der kan gå op til 45 minutter før den kobler ind.

regel ikke også når trykudligning. Derfor tripper beskytteren, indtil indkoblingstiden er lang nok.

Denne fejltilpassede tilstand kan løses ved at afbryde i typisk 5 til 10 minutter.

Am0_0028

4.0 Åbning af køleanlægget

Et køleanlæg må ikke åbnes, før alle komponenterne til reparation er tilgængelige.

Kompressor, tørreﬁlter og andre systemkomponenter skal lukkes tæt til, indtil en komplet samling kan foregå.

Et defekt system kan åbnes på forskellige måder, afhængig af det anvendte kølemiddel.

Monter en tappeventil på systemet, og saml kølemidlet korrekt.

Hvis kølemidlet er brændbart, kan det frigøres udenfor i fri luft gennem en slange, hvis mængden er meget begrænset.

Skyl derefter systemet med tørt nitrogen.

Der kræves autorisation i Danmark for at arbejde med brandbare kølemidler.

kompressorer

Danfoss-

Tips til montøren Danfoss-kompressorer - Monteringsvejledning

TLS

4.1 Brændbare kølemidler

R600a og R290 er kulbrinter. Disse kølemidler er brændbare og er kun tilladt til brug i apparater, som opfylder kravene stillet i den seneste udgave af EN/IEC 60335-2-24. (For at dække en potentiel risiko opstået i brugen af brændbare kølemidler).

Derfor er det kun tilladt at bruge R600a og R290 i husholdningsapparater, der er udviklet til dette kølemiddel, og opfylde den ovenstående standard. R600a og R290 er tungere end luft, og koncentrationen vil altid være højst ved gulvet. Grænserne for antændelighed er som følger:

Kølemiddel R600a R290 Nedre grænse 1,5 % ved vol. (38 g/m3) 2,1 % ved vol. (39 g/m3) Øvre grænse 8,5 % ved vol. (203 g/m3) 9,5 % ved vol. (177 g/m3) Antændelsestemperatur 460 °C 470 °C

Teknikere skal have autorisation til at håndtere brændbare kølemidler for at kunne udføre service og reparationer på R600a og R290-anlæggene.

Dette inkluderer viden om værktøj, transport af kompressor og kølemiddel og de relevante forskrifter og sikkerhedsforanstaltninger, når service og reparationer udføres.

Anvend ikke åben ild, når der arbejdes med kølemidlerne R600a og R290!

Danfoss-kompressorer til de brændbare

Am0_0029

kølemidler R600a og R290 er udstyret med en gul advarselsmærkat som vist.

De mindre R290-kompressorer, typerne T og N, er LST-typer. Disse har ofte behov for en timer til at sikre tilstrækkelig trykudligningstid.

Se afsnittet ”Praktisk anvendelse af kølemidlet R290 propan i små, hermetiske anlæg” for yderligere oplysninger.

Am0_0030

5.0 Montering

5.1 Konnektorer

Lodningsproblemer skabt af olie i tilslutningerne kan undgås ved at placere kompressoren på dens bundplade nogen tid, før den loddes i systemet.

Tilslutningernes placeringer kan ﬁndes på tegningerne. ”C” betyder sugning og

Kompressoren må aldrig vendes på hovedet. Systemet bør lukkes inden for 15 minutter for at undgå, at fugt og snavs trænger ind.

skal altid være tilkoblet sugeledningen. ”E” betyder tryktilslutning og skal være tilkoblet trykledningen. ”D” betyder proces og bruges til at kontrollere systemet.

68 DKRCC.PF.000.G1.01 / 520H1973 © Danfoss A/S (RA Marketing/MWA), 04 - 2007

Am0_0031

Tips til montøren Danfoss-kompressorer - Monteringsvejledning

5.1 Installation (fort.)

De ﬂeste Danfoss-kompressorer er udstyret med rørforbindelser lavet af tykvægget, forkobret stålrør med en loddeevne, som er lig den hos traditionelle kobberforbindelser.

Forbindelserne svejses ind i kompressorhuset, og svejsningerne kan ikke beskadiges af overhedning under lodning.

Forbindelserne har en aluminiumslukkekapsel (capsolut), som giver en tæt forsegling. Forseglingen sikrer, at kompressoren ikke er blevet åbnet, efter den har forladt Danfoss’ produktionslinje. Ydermere beskytter forseglingen en fyldning med nitrogen.

Aluminiumscapsoluterne kan let ernes med en almindelig knibtang eller et specielt værktøj som vist. Aluminiumscapsoluten kan ikke monteres igen. Når forseglingen ernes på kompressortilslutningerne, skal kompressoren monteres i systemet inden for 15 minutter for at undgå, at fugt og skidt trænger ind.

Aluminiumscapsoluterne på tilslutningerne må ikke være monteret efter reparationen.

Oliekølere, hvis der er sådanne monteret (kompressorer fra 7 cm3 slagvolumen), er lavet af kobberrør, og rørforbindelserne er lukket med gummipropper. En oliekølerspole skal forbindes i midten af kondensatorkredsløbet.

SC Twin-kompressorer skal have en kontraventil i trykledningen til kompressor nr. 2. Hvis der ønskes en ændring i startsekvensen mellem kompressor nr. 1 og 2, skal en kontraventil placeres i begge trykledninger.

Am0_0032

For at have de optimale betingelser for lodning og for at minimere afsmeltning af loddematerialet har alle rørforbindelser på Danfoss-kompressorer reduktion af materialet som vist.

Am0_0033

kompressorer

Danfoss-

Am0_0034

Tips til montøren Danfoss-kompressorer - Monteringsvejledning

5 ø ±

1 .

3 ø

± 1

. 0

. 6

ø ±

9 0

. 0

5.2 Uddorning af tilslutninger

5.3 Dyserør

Det er muligt at uddorne tilslutninger, som har en indvendig diameter fra 6,2 mm til 6,5 mm, hvilket passer til et 1⁄4” (6,35 mm) rør, men vi fraråder at uddorne tilslutningerne med mere end 0,3 mm.

Under drift er det nødvendigt at have tilstrækkelig modhold på tilslutningerne, så de ikke knækker.

En anden løsning på dette problem kunne være at reducere diameteren på enden af tilslutningsrøret med en speciel tang.

Am0_0035

I stedet for at uddorne tilslutningerne eller reducere tilslutningsrørets diameter, kan kobberreduktion anvendes. En 6/6,5 mm. reduktion kan anvendes, hvor en kompressor med millimetertilslutninger (6,2 mm) skal tilsluttes et køleanlæg med 1/4” (6,35) rør.

En 5/6,5 mm. reduktion kan anvendes, hvor en kompressor med en 5 mm. procesrør skal tilsluttes et 1/4” (6,35) rør.

5.4 Loddemidler

Am0_0036

Am0=0037

Loddemiddel med et sølvindhold så lavt som 2 % kan anvendes til at lodde forbindelserne og kobberrør. Dette betyder, at de såkaldte fosforlodninger også kan bruges, når forbindelsesrøret er lavet af kobber.

Hvis forbindelsesrøret er lavet af stål, kræves der et loddemiddel med et højt indhold af sølv, som ikke indeholder fosfor, og som har en ﬂydetemperatur under 740 °C. Flussmiddel skal anvendes til dette.

70 DKRCC.PF.000.G1.01 / 520H1973 © Danfoss A/S (RA Marketing/MWA), 04 - 2007

Tips til montøren Danfoss-kompressorer - Monteringsvejledning

5.5 Lodning

Følgende er retningslinjerne for lodning af stålforbindelser, som er anderledes end lodning af kobberforbindelser.

Under opvarmning skal temperaturen holdes så tæt på loddemidlets smeltepunkt som muligt.

Brug den ”svage” varme i svejseﬂammen, når loddestedet varmes.

Fordel ﬂammen, så mindst 90 % af varmen er koncentreret rundt om forbindelsen og ca. 10 % om forbindelsesrøret.

Før ﬂammen til forbindelsesrøret et par sekunder, når forbindelsen er kirsebærrød (ca. 600 °C).

Overhedning fører til beskadigelse på overﬂaden og mindsker chancerne for en god lodning.

Am0_0038

Fortsæt med at varme loddestedet med den ”svage” ﬂamme, og påfør loddemiddel.

Træk loddemidlet ned i loddeåbningen ved langsomt at ﬂytte ﬂammen mod kompressoren, og ern så ﬂammen fuldstændig.

Am0_0039

kompressorer

Danfoss-

Am0_0040

Am0_0041

Tips til montøren Danfoss-kompressorer - Monteringsvejledning

5.6 Lokring-forbindelser

Anlæg, der indeholder de brændbare kølemidler R600a eller R290, må ikke loddes. I sådanne tilfælde kan en Lokring-forbindelse som den viste bruges.

Nye anlæg kan loddes som normalt, så længe de ikke er blevet fyldt med brændbare kølemidler.

Montagebakker

Bolt

Værktøj

Am0_0042

Fyldte anlæg må aldrig åbnes ved brug af ﬂamme. Kompressorer fra anlæg med brændbart kølemiddel skal evakueres for at erne rester af kølemidlet fra olien.

LoddestedLOKRINGLOKRINGRør

Før montagen

Loddested

LOKRING rørforskruning

Efter montagen

RørLOKRINGLOKRINGRør

5.7 Tørreﬁltre

Danfoss-kompressorer bør anvendes i veldimensionerede køleanlæg, hvilket omfatter et tørreﬁlter, som indeholder en tilstrækkelig mængde og type tørremiddel og med en egnet kvalitet.

Køleanlæggene forventes at have en tørhed svarende til 10 ppm. En maksimumgrænse på 20 ppm er acceptabel.

Tørreﬁlteret skal placeres på en måde, så det sikres, at retningen på kølemidlets strømning følger tyngdekraften.

MS-ﬂangerne er dermed forhindret i at bytte plads og derved støve og muligvis blokere kapillarrørets indløb. Ved kapillarrørsystemer sikrer dette også en minimal trykudligningstid.

Specielt pencilﬁltre skal vælges med omhu for at sikre den rette kvalitet. Kun tørreﬁltre godkendt til ﬂytbar anvendelse må anvendes.

Når et køleanlæg er blevet åbnet, skal der altid installeres et nyt tørreﬁlter.

Am0_0043

Tips til montøren Danfoss-kompressorer - Monteringsvejledning

5.8 Tørreﬁltre og kølemidler

Vand har en molekylestørrelse på 2,8 Ångström. Derfor vil molekular sieves (MS) med en porestørrelse på 3 Ångström være velegnede til normalt brugte kølemidler.

MS med en porestørrelse på 3 Ångström kan leveres ved følgende

UOP Molecular Sieve Division (former Union Carbide) 25 East Algonquin Road, Des Plaines Illinois 60017-5017, USA 4A-XH6 4A-XH7 4A-XH9

R22 × × × R134a × ×

HFC/HCFC-blandinger ×

R290, R600a × ×

Grace Davison Chemical W.R.Grace & Co, P.O.Box 2117, Baltimore Maryland 212203 USA ”574” ”594”

R22 × ×

R134a × ×

HFC/HCFC-blandinger ×

R290, R600a ×

CECA S.A La Defense 2, Cedex 54, 92062 Paris-La Defence Frankrig NL30R Siliporite H3R

R22 × ×

R134a × ×

HFC/HCFC-blandinger ×

R290, R600a ×

5.9 Kapillarrør i tørreﬁlter

Tørreﬁltre med følgende mængde tørrestoﬀer anbefales.

Kompressor Tørreﬁlter PL og TL 6 gram eller mere FR og NL 10 gram eller mere SC 15 gram eller mere

Kapillarrøret skal loddes med omhu. Når kapillarrøret monteres, skal det ikke skubbes for langt ind i tørreﬁlteret og dermed berøre gazen eller ﬁlterskiven og skabe en tilstopning eller indskrænkning. På den anden side, hvis røret kun indsættes delvist i tørreﬁlteret, kan der opstå tilstopning under lodningen.

Dette problem kan undgås ved at lave et ”stop” på kapillarrøret med en speciel knibtang som vist.

I kommercielle anlæg bruges ofte tørreﬁltre med kompakt indsats. Disse skal bruges til kølemidlerne ifølge fabrikantens instruktioner. Kontakt leverandøren for detaljerede oplysninger, hvis et burn out-ﬁlter (afbrændt kompressor) behøves for reparation.

kompressorer

Danfoss-

Am0_0044

Tips til montøren Danfoss-kompressorer - Monteringsvejledning

Winding protector

Star t winding

Main winding

1312

Main winding

Star t winding

Winding protector

Star t winding

Main winding

6.0 Elektrisk udstyr

6.1 LST startanordning

Se databladene for kompressoren for oplysninger om de rette startanordninger. Brug aldrig en gammel kompressors startanordning, da dette kan medføre en kompressorfejl.

Man må ikke forsøge starte kompressoren uden det komplette startudstyr.

Kompressorer med indvendigt motorværn.

Tegningerne nedenfor viser tre typer apparater med PTC-startere.

Monter startanordningen på kompressorens strømtilslutning.

Der skal påføres tryk på midten af startanordningen, så clipsene ikke bliver deforme.

Monter en ledningsaﬂastning på konsollen under startanordningen.

Kompressoren skal af sikkerhedsgrunde altid være jordet eller på anden måde yderligere beskyttet. Hold brændbart materiale væk fra det elektriske udstyr.

Kompressoren må ikke startes under vakuum.

På nogle energioptimerede kompressorer tilsluttes en driftskondensator på tværs af klemmerne N og S for lavere strømforbrug.

Ved afmontering skal der vippes med en skruetrækker på midten af startanordningen, evt. to skruetrækkere så clipsene ikke bliver deforme.

Anbring dækslet over startanordningen, og skru den på konsollen.

Am0_0046Am0_0045

Am0_0047

Am0_0048

Tips til montøren Danfoss-kompressorer - Monteringsvejledning

10 12

11 13

1 2

6.1 LST startanordning (fort.)

Kompressorer med eksternt motorbeskytter.

Tegningerne nedenfor viser apparatur med relæ og motorbeskytter.

Am0_0049

Relæet kan også monteres ved at påføre tryk på midten af relæet. Dækslet fastgøres med et spændestykke.

Am0_0050

Tegningerne nedenfor viser apparatur med PTC og udvendig beskytter.

Beskytteren er anbragt på det nederste klemmeben, og PTC’en på de to øverste ben.

Am0_0051

Dækslet fastgøres med et spændestykke. Der er ikke nogen ledningsaﬂaster til rådighed for dette apparatur.

kompressorer

Danfoss-

6.2 HST-startudstyr

De næste tegninger viser seks apparattyper med relæer og startkondensator.

Monter startanordningen på kompressorens strømindføringsledning. Påfør tryk til midten

af startrelæet for at undgå, at clipsene bliver deforme. Fastgør startkondensatoren til konsollen på kompressoren.

Monter ledningsaﬂaster på konsollen under startanordningen. (Kun ﬁgur A og B).

Anbring dækslet over startrelæet, og skru den fast på konsollen, eller lås den i position med låsebøjlen og med de indbyggede kroge.

Tips til montøren Danfoss-kompressorer - Monteringsvejledning

1312

10 121113

1 1

2 2

6.2 HST startudstyr (fort.)

Am0_0053Am0_0052

Am0_0054

Am0_0055

Am0_0056

Am0_0057

Tips til montøren Danfoss-kompressorer - Monteringsvejledning

2 N L

1 2

1 1

2 2 N N L

2 1

C D E

1 1

2 2 N N L L

2 N N L

2 1

C D E

6.3 HST CSR-startudstyr

6.4 Udstyr til SC Twinkompressorer

Monter klemkassen på strømtilslutningen. Bemærk, at ledningerne skal vende opad. Monter ledningsaﬂasteren på konsollen under klemkassen. Anbring dækslet. (Se ﬁg. F).

Det anbefales at anvende en tidsforsinkelse (f.eks. Danfoss 117N0001) til at starte den anden kompressor (15 sekunders forsinkelse).

Hvis tidsforsinkelsen anvendes, skal forbindelsen på klembrædtbøjlen mellem L og 1 ernes fra forbindelsesdåsen på kompressor nr. 2.

Hvis termostaten for kapacitetsstyring anvendes, skal tilslutningen på klembrædtbøjlen mellem 1 og 2 ernes.

Am0_0058

Am0_0059

Am0_0060

A: Sikkerhedstrykregulering B: Tidsforsinkelsesrelæ C: Blå D: Sort E: Brun F: Fjern ledningen L-1, hvis

tidsforsinkelsen er brugt

Fjern ledningen 1-2, hvis

termostat 2 er brugt

kompressorer

Danfoss-

Tips til montøren Danfoss-kompressorer - Monteringsvejledning

6.5 Elektronisk enhed til kompressorer med variabel hastighed

7.0 Evakuering

Den elektroniske enhed forsyner TLV og NLVkompressorerne med et højt startmoment (HST), hvilket betyder, at det ikke er nødvendigt med en trykudligning på systemet før hver start.

Kompressormotor med variabel hastighed kontrolleres elektronisk. Den elektroniske enhed har en indbygget overbelastningssikring såvel som en termosikring. I tilfælde af aktivering af beskyttelsen, vil den elektroniske enhed beskytte kompressormotoren såvel som sig selv. Når beskyttelsen er blevet aktiveret, genstarter den

Am0_0061

Efter lodningen startes evakueringen af køleanlægget.

Når et vakuum under 1 mbar er opnået, er anlægget trykudlignet før den sidste evakuering og påfyldning af kølemiddel.

Hvis der er blevet udført en tryktest lige før evakuering, skal evakueringsprocessen startes jævnt med et lavt pumpeniveau for at undgå olietab fra kompressoren.

Der ﬁndes mange meninger om, hvordan en evakuering kan udføres på den bedste måde.

Afhængigt af sugningens volumentilstand og tryksiden i køleanlægget kan det være nødvendigt at vælge en af følgende procedurer for evakuering.

Ensidet evakuering med fortløbende evakuering, indtil et tilstrækkeligt lavt tryk i kondensatoren er opnået. Et eller ﬂere korte evakueringskredsløb med trykudligning ind i mellem er nødvendig.

Tosidet evakuering med fortløbende evakuering, indtil et tilstrækkeligt lavt tryk i kondensatoren er opnået.

elektroniske enhed automatisk kompressoren efter en vis periode.

Kompressorerne er udstyret med faste magnetrotorer (PM-motor) og 3 identiske statorviklinger. Den elektroniske enhed er monteret direkte på kompressoren og kontrollerer PM-motoren.

Hvis motoren ved en fejl tilsluttes direkte til vekselstrømforsyningen, vil dette skade magneterne og føre til en drastisk reduceret eﬀektivitet eller endda til ingen funktion.

Disse procedurer kræver naturligvis en god, ensartet kvalitet (tørhed) af de anvendte dele.

Tegningen nedenfor viser et typisk forløb for en ensidet evakuering fra kompressorens procesrør. Den viser også en trykforskel målt i kondensatoren. Dette kan udbedres ved at forøge antallet af trykudligninger.

Den stiplede linje viser en procedure, hvor to sider er evakueret samtidigt.

Når tiden er begrænset, er den sidste vakuum, der skal opnås, kun afhængig af vakuumpumpen og indholdet af ikke-kondenserbare gasser eller kølemiddelrester i oliefyldningen.

Fordelen med en tosidet evakuering er, at det er muligt at opnå et betydeligt lavere tryk i anlægget inden for en rimelig operationstid.

Dette indebærer, at det vil være muligt at bygge en tæthedskontrol ind i processen for at frasortere lækagerne før påfyldning af kølemiddel.

Am0_0062

Tips til montøren Danfoss-kompressorer - Monteringsvejledning

7.0 Evakuering (fort.)

7.1 Vakuumpumper

8.0 Påfyldning af kølemiddel

Tegningen nedenfor er et eksempel på en for-evakueringsproces med en indbygget tæthedstest. Mængden af det optagede vakuum afhænger af den valgte proces. En tosidet evakuering anbefales.

Am0_0062

Der skal bruges en eksplosionssikker vakuumpumpe til anlæg med de brændbare kølemidler R600a og R290.

Doser altid systemet med den type og mængde kølemiddel, leverandøren anbefaler. I de ﬂeste tilfælde er væskefyldning indikeret på apparatets typeetiket.

Den samme vakuumpumpe kan bruges til alle kølemidler, hvis den er påfyldt Ester-olie.

Dosering kan ske i henhold til mængde eller vægt. Et påfyldningsglas eller fyldevægt kan bruges til at dosere efter mængde. Brændbare kølemidler skal doseres efter vægt.

8.1 Maksimal væskefyldning

8.2 Lukning af procesrøret

Hvis den maksimale væskefyldning overskrides, kan olien i kompressoren skumme efter en koldstart, og ventilsystemet kan blive beskadiget.

Væskefyldningen må aldrig være for stor til at kunne rummes i køleanlæggets kondensatorside. Der må kun påfyldes den mængde kølemiddel, der er nødvendigt for, at anlægget fungerer.

Kompressor Maksimal væskefyldning

R134a R600a R290 R404A P 300 g 150 g T 400 g* 150 g 150 g 400 g N 400 g* 150 g 150 g 400 g F 900 g 150 g 850 g

SC 1.300 g 150 g 1.300 g

SC-Twin 2.200 g

*) Enkelttyper med højere grænser tilgængelige, se datablade.

Lukning af procesrøret kan ske ved hjælp af en Lokring-tilslutning for kølemidlerne R600a og R290.

Lodning er ikke tilladt på anlæg med brændbare kølemidler.

kompressorer

Danfoss-

Tips til montøren Danfoss-kompressorer - Monteringsvejledning

9.0 Test

9.1 Test af apparatet

Hermetiske køleanlæg skal være tætte. Hvis et husholdningsapparat skal have i en rimelig levetid, er det nødvendigt med en lækhastighed på under 1 gram pr. år. Derfor er det påkrævet med en tæthedsprøve af høj kvalitet.

Alle tilslutninger skal testes for utætheder med udstyr til tæthedsprøver. Dette kan gøres med elektronisk udstyr til tæthedsprøver.

Systemets trykside (fra trykstuds til kondensatoren og til tørreﬁltret) skal testes med kompressoren kørende.

Før et anlæg efterlades, skal det kontrolleres, at nedkøling af fordamperen er mulig, og at kompressoren kører tilfredsstillende på termostaten.

For anlæg med kapillarrør som drøvlingsanordning er det vigtigt at kontrollere, at anlægget er i stand til at trykudligne under stilstandsperioder, og at kompressoren med lavt startmoment kan starte anlægget uden at forårsage trip på motorværnet.

Fordamperen, sugeledningen og kompressoren skal testes under stilstand og trykudligning.

Hvis kølemidlet R600a anvendes, bør en tæthedsprøve udføres med andre hjælpemidler end kølemidlet, f.eks. helium, da udligningstrykket er lavt, ofte under trykket for omgivende luft. Derfor kan utætheder ikke opdages.

Tips til montøren Danfoss kompressorer – kondensatoraggregater generelt

Indhold Side

Generelle oplysninger om betjening af Danfoss’ kondensatoraggregater . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 83

Konﬁguration af udstyr . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 83

Strømforsyning og elektrisk udstyr . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 83

Hermetiske kompressorer. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 84

Kondensatorer og ventilatorer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 84

Stopventiler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 84

Receiver Trykbeholderforordning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 85

Klemkasse. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 85

Sikkerhedspressostater . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 85

Opsætning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 85

Beskyttende vejrfast kasse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 86

Omhyggelig montage . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 86

Snavs og fremmede partikler. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 86

Udførelse af rørinstallation . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 86

Kondensatoraggregaternes rørføring med 1-cylinderkompressorertyperne

TL, FR, NL, SC og SC-TWIN . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 86

Kondensatoraggregatets rørføring med hermetisk Maneurop®

stempelkompressorer, 1-2-4-cylinder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 88

Tæthedsprøve . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 88

Lodning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 89

Beskyttelsesgas . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 89

Evakuering og fyldning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 90

Overskridelse af den maksimalt tilladte fyldningskapacitet og opsætning udendørs . . . . . . . . . . . . . . . . 91

Generelle oplysninger: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 91

”Pump down”. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 93

Maks. tilladte temperaturer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 94

kompressorer

Danfoss-

Noter

Tips til montøren Danfoss kompressorer – kondensatoraggregater generelt

Generelle oplysninger om betjening af Danfoss’ kondensatoraggregater

Konﬁguration af udstyr

Strømforsyning og elektrisk udstyr

I det følgende ﬁnder du generelle oplysninger og praktiske tips til anvendelse af Danfoss kondensatoraggregater. Danfoss kondensatoraggregater repræsenterer et integreret udvalg af aggregater med Danfoss stempelkompressorer. Versionerne og konﬁgurationerne for serierne, der svarer til markedets krav. De individuelle underafsnit er, for overblikkets skyld, som regel inddelt i henhold til de forskellige hermetiske kompressorer, der er monteret på kondensatoraggregaterne.

Kondensatoraggregat med 1-cylinderkompressorer (type TL, FR, NL, SC og SC_TWIN).

Kondensatoraggregater med hermetiske 1 -2 og 4-cylinder Maneurop® stempelkompressorer MTZ, NTZ og MPZ.

Danfoss-kondensatoraggregat leveres med en kompressor og en kondensator monteret på skinner eller på en bundplade. Der er på forhånd monteret ledninger i klemkasserne. I leverancen ﬁndes desuden, stopventiler, lodningsadaptere, samlere, dobbelt trykkontakter og strømkabler

Kondensatoraggregater med 1-cylinderskompressorer (typerne TL, FR, NL, SC og SC-TWIN) Disse kondensatoraggregater er udstyret med hermetiske kompressorer og ventilatorer for 230 V 1-50 strømforsyning. Kompressorerne er udstyret med en HSTstartanordning, der består af et startrelæ og en startkapacitator. Komponenterne, kan også leveres som reservedele. Startkapacitatoren er udviklet til korte aktiveringscyklusser (1,7 % ED). I praksis betyder dette, at kompressoren kan udføre op til 10 starter pr. time med en aktiveringstid på 6 sekunder,

Program:

Am0_0000

med 3-stiks jordede stik. Se den tilsvarende Danfoss-dokumentation eller den aktuelle prisliste for ﬂere oplysninger og bestillingsnumre. Danfoss-salgsafdelingen med ansvar for dit område er mere en glade for at hjælpe dig med at vælge.

Kondensatoraggregater med hermetiske 1- 2 og 4-cylinder Maneurop® stempelkompressorer MTZ og NTZ. Disse kondensatoraggregater er udstyret med hermetiske kompressorer og ventilator(er) til forskellige forsyningsspændinger.

400V-3ph-50 Hz til kompressorer og til ventilator(er) 400V-3ph-50Hz til kompressor og 230V1ph-50Hz til ventilator(er) (ventilatorernes kondensator er inkluderet inden i den elektriske samledåse). 230V-3ph-50Hz til kompressor og 230V1ph-50Hz til ventilator(er) (ventilatorernes kondensator er inkluderet inden i den elektriske samledåse). 230V-1ph-50Hz for kompressor (startanordningen (kondensatorer, relæ) er inkluderet i den elektriske samledåse) og 230V-1ph-50Hz for ventilator(er)

Am0_0001

Startstrømmen for en Maneurop® trefasede kompressor kan reduceres ved brugen af en blød opstart. CI-tronicTM blød opstart, type MCI-C anbefales til anvendelse med denne type kompressor. Startstrømmen kan reduceres med

Kontakt din Danfoss-leverandør for detaljer om CI-tronicTM MCI-C blød opstart. Antallet af kompressorstarter er begrænset til 12 pr. time under normale omstændigheder.

Trykudligning anbefales, når MCI-C anvendes. op til 40 % afhængig af kompressormodellen og den anvendte model af blød opstart. Den mekaniske last, som forekommer ved opstart, reduceres også, hvilket øger de interne komponenters levetid.

kompressorer

Danfoss-

Tips til montøren Danfoss kompressorer – kondensatoraggregater generelt

Hermetiske kompressorer

Kondensatorer og ventilatorer

Kompressortypen, der er fuldt hermetisk forseglet af typen TL, FR, NL, SC og SC TWIN er

udstyret med en indbygget viklingsbeskyttelse. Når beskyttelsen er aktiveret, kan der forekomme en udkoblingstid på op til 45 minutter som et resultat af varmeophobning i motoren.

De enkeltfasede Maneurop®-kompressorer MTZ og NTZ beskyttes indvending af en

temperatur/strømfølende bimetallisk beskyttelse, der kan føle hoved- og startviklingen foruden viklingstemperaturen. De trefasede Maneurop® stempelkompressorer af typen MTZ og NTZ er udstyret med et indvendigt motorværn mod overstrøm og overtemperatur. Motorværnet er placeret i viklingernes stjernepunkt og åbner alle 3 faser samtidig via en bimetallisk skive. Når kompressoren er slukket via den bimetalliske skive, kan genaktivering tage op til 3 timer.

Højeﬀektive kondensatorer har ﬂere anvendelsesmuligheder ved højere omgivelsestemperaturer. Der anvendes en enkelt eller to ventilatormotorer pr. kondensatoraggregat, afhængigt af eﬀekten.

Ventilatorerne kan desuden udstyres med f.eks. en Danfoss Saginomiya ventilatorhastighedsregulator, type RGE. Dette giver et mere stabilt kondensatortryk og nedsætter støjniveauet. Ventilatorerne leveres med selvsmørende lejer, der sikrer mange års vedligeholdelsesfri drift.

Am0_0002

Hvis motoren ikke fungerer, kan du ved at måle modstanden ﬁnde ud af, om årsagen er, at viklingsbeskyttelsen er brudt eller evt. en vikling, der er i stykker.

Am0_0003

Stopventiler

Danfoss-kondensatoraggregater er udstyret med stopventiler på sugesiden og væskesiden.

Kondensatoraggregatets stopventiler med 1-cylinderkompressorer (type TL, FR, NL, SC og SC-TWIN) lukkes ved at dreje spindlen med

uret rundt, til det når det sammenloddede stykke. Dette åbner for gennemstrømningen mellem manometerforbindelsen og ﬂarestudsen. Hvis du drejer spindelen rundt imod uret til det bagerste stopmærke, lukkes manometeret. Strømmen mellem loddestudsen og ﬂarestudsen ﬂyder frit. I den midterste position er strømmen mellem de tre studser fri. De medfølgende loddede adaptere medvirker til at forhindre ﬂarestudser og til at gøre anlægget hermetisk.

Kondensatoraggregatets stopventiler med Maneurop® stempelkompressorer af typen MTZ og NTZ monteres direkte på suge- og afgangsporte af typen Rotalock på kompressoren og receiveren. Sugeventilen

leveres med lange, lige rørstykker, så de loddede forbindelser kan udføres uden at skille Rotalockventilen ad.

Am0_0004

Tips til montøren Danfoss kompressorer – kondensatoraggregater generelt

Stop

Diﬀ.

Start

Diﬀ.

Stop

A B

Receiver

Trykbeholderforordning

Klemkasse

Sikkerhedspressostater

Væskereceiveren er standard til Danfosskondensatoraggregater til brug med ekspansionsventiler.

Ekspansionsventilen vil ændre niveauet i receiveren (kølemidlets øgede eller nedsatte gennemstrømning). Receivere med en indvendig volumen på 3 l og mere er udstyret med en Rotolock-ventil.

Danfoss-kondensatoraggregaterne er på forhånd udstyret med elektriske ledninger og en klemkasse. Derfor er det nemt at montere strømforsyning og yderligere elektrisk ledningsføring. Klemmeboksen på kondensatoraggregater med Maneurop®-kompressorer er udstyret med

Danfoss-kondensatoraggregater kan bestilles med sikkerhedspressostater KP 17 (W, B…). Kondensatoraggregater, der ikke leveres udstyret med pressostater fra fabrikken skal i det mindste udstyres med en pressostat på højtrykssiden i anlæg, med termostatiske ekspansionsventiler i henhold til EN 378.

Am0_0005

forbindelsesblokke til skruer til både strøm

og regulatorer. De elektriske forbindelser for

hver komponent (kompressor, ventilator(er),

PTC, pressostater) er samlet i denne boks.

På forsiden af den elektriske boks er der et

forbindelsesdiagram. Disse klemkasser har en

beskyttelse på IP 54.

Am0_0006

De følgende indstillinger anbefales:

Kølemiddel Lavtryksside Højtryksside

Indkobling (bar) Udkobling (bar) Indkobling (bar) Udkobling (bar) R407 2 1 21 25 R404A/R507 MBP 1.2 0.5 24 28 R404A/R507 LBP 1 0.1 24 28 R134a 1.2 0.4 14 18

Opsætning

Danfoss-kondensatoraggregater skal opsættes på et sted med god udluftning.

Du skal sørge for, at der er nok frisk luft til kondensatoren ved indsugningsenden.

Du skal desuden sørge for, at der ikke forekommer krydsstrømning mellem den friske

Am0_0007

luft og afkastluften. Ventilatormotoren er forbundet på en sådan

måde, at luften suges ind via kondensatoren i kompressorens retning.

Kondensatoren skal rengøres regelmæssigt, hvis den skal fungere optimalt.

kompressorer

Danfoss-

Tips til montøren Danfoss kompressorer – kondensatoraggregater generelt

Fordampe

Kondensator

Kompressor

Beskyttende vejrfast kasse

Omhyggelig montage

Snavs og fremmede partikler

Danfoss-kondensatorenheder, der sættes op udenfor, skal leveres med et beskyttelsestag eller med beskyttende vejrfast kasse. I leverancen kan indgå valgfrie højkvalitets beskyttende vejrfaste kasser. Du kan ﬁnde bestillingsnummeret i den aktuelle prisliste, eller du kan kontakte den nærmeste Danfoss-repræsentant

Flere og ﬂere kommercielle køle- og klimaanlæg monteres med kondensatoraggregater, der er udstyret med hermetiske kompressorer.

Snavs og fremmede partikler er blandt de hyppigste årsager, der har en negativ indvirkning på køleanlæggenes pålidelighed og levetid. Under installationen kan følgende typer snavs komme ind i anlægget:

Glødeskaller under lodning (oxydering) Rester af ﬂussmateriale fra lodning Fugtighed og gasser udefra Spåner og rester fra kobber, der stammer fra

afgratning af rørene

Am0_0008

Der er høje forventninger til installationens kvalitet og justeringen af sådan et køleanlæg.

Derfor anbefaler Danfoss følgende forholdsregler:

Anvend kun rene og tørre kobberrør og komponenter, der opfylder standard DIN 8964.

Ac0_0010

Danfoss tilbyder et omfattende og integreret produktsortiment til den nødvendige køleautomatik. Kontakt din Danfossforhandler for ﬂere oplysninger.

Udførelse af rørinstallation

Når rørene føres, skal du forsøge at lægge dem på den korteste og mest kompakte måde. Lavtliggende områder (olielommer), hvor der kan ophobes olie bør undgås.

Kondensatoraggregaternes rørføring med 1-cylinderkompressorer typerne TL, FR, NL, SC og SC-TWIN

1. Kondensatoraggregat og fordamperen er placeret på samme niveau.

Sugeledningen skal placeres, så den vender

lidt nedad i forhold til kompressoren. Den maks. tilladte afstand mellem kondensatoraggregatet og kølepositionen (fordamper) er 30 m.

Am0_0010

Sugeledning Væskeledning

Diameter på kobberledning [mm] TL 8 6 FR 10 6 NL 10 6 SC 10 8

SC-TWIN 16 10

Tips til montøren Danfoss kompressorer – kondensatoraggregater generelt

Kondensator

Kompressor

Fordampe

Kondensator

Kompressor

Fordampe

Kondensatoraggregaternes rørføring med 1-cylinderkompressorer typerne TL, FR, NL, SC og SC-TWIN

For at sikre olietilbageføringen, anbefales følgende tværproﬁler for suge- og væskeledningerne:

2. Kondensatoraggregatet placeres over

fordamperen.

Den maksimale højdediﬀerence mellem

kondensatoraggregatet og fordamperen er på maks. 5 m. Rørets længde mellem kondensatoraggregatet og fordamperen må ikke overskride 30 m. Sugeledning skal lægges ud med dobbeltbøjninger i form af olielommer foroven og forneden. Dette gøres ved at anvende en u-formet bøjning i den lave ende og en P-formet bøjning ved den høje ende af den vertikale stigeledning. Den maksimale afstand mellem bøjningerne er 1 til 1,5 m. For at sikre olietilbageføringen

Am0_0011

anbefales følgende rørdiametre til suge- og væskeledningerne:

Sugeledning Væskeledning

Diameter på kobberledning [mm] TL 8 6 FR 10 6 NL 10 6 SC 12/15 10 8 Alle andre SC’er 12 8 SC-TWIN 16 10

3. Kondensatoraggregatet placeres under

fordamperen.

Den maksimale højdediﬀerence mellem

kondensatoraggregatet og fordamperen er på maks. 5 m. Rørets længde mellem kondensatoraggregatet og fordamperen må ikke overskride 30 m. Sugeledning skal lægges ud med dobbeltbøjninger i form af olielommer foroven og forneden. Dette gøres ved at anvende en U-formet bøjning i den lave ende og en P-formet bøjning ved den høje ende af den vertikale stigeledning. Den maksimale afstand mellem bøjningerne er 1 til 1,5 m. For at sikre olietilbageføringen

Am0_0012

anbefales følgende rørdiametre til suge- og væskeledningerne:

Sugeledning Væskeledning

Diameter på kobberledning [mm] TL 8 6 FR 10 6 NL 10 6 SC 12 8 SC-TWIN 16 10

kompressorer

Danfoss-

Tips til montøren Danfoss kompressorer – kondensatoraggregater generelt

Kompressor

Så kort som muligt

Til kondensator

Fordamper

U-formet bøjning

U-bøjning så kort som muligt

8-12m/sec

Evaporator

0,5grader fald 4m/sec. eller mere

U-bøjning så kort som muligt

max. 4 m

Til kondensator

0,5grader fald 4m/sec. eller mere

To compressor

8 to 12 m/s at lowest capacity

From evaporator

8 to 12 m/s at highest capacity

U shaped arc as short as possible

Kondensatoraggregatets rørføring med hermetisk Maneurop® stempelkompressorer, 1-2-4cylinder

Rørene skal lægges, så de er ﬂeksible (på tre planer eller med ”AnaConda”). Når rørene føres, skal du forsøge at lægge dem på den korteste og mest kompakte måde.

Am0_0013

Lavtliggende områder (olielommer), hvor der kan ophobes olie bør undgås. Vandrette ledninger skal lægges sådan, at de skråner en smule mod kompressoren. For at garantere olietilbageføring, skal sugehastigheden ved stigeledningerne være mindst 8-12 m/s.

Sugehastigheden for vandrette ledninger må ikke falde under 4 m/s. De lodrette sugeledninger skal lægges med dobbeltbøjninger i form af olielommer foroven og forneden. Dette gøres ved at anvende en U-formet bøjning i den lave ende og en P-formet bøjning ved den høje ende af den lodrette stigeledning. Maksimumhøjden på stigeledningen er 4 m, medmindre der fastgøres endnu en U-formet bøjning.

Tæthedsprøve

Am0_0014

Hvis fordamperen monteres over kondensatoraggregatet, skal du sørge for, at der ikke kommer kølemiddel ind i kompressoren under kompressorstop. Sugeledningen skal som regel isoleres for at undgå, at der opstår kondensdråber og for at forhindre en uønsket stigning i indsugningsgasserne pga. overhedning. Du kan ﬁnde ﬂere oplysninger i de følgende afsnit under ” Maks. tilladte temperaturer”.

Am0_0015

Danfoss-kondensatoraggregater kontrolleres for utætheder på fabrikken ved brug af helium. De fyldes også med en beskyttende gas og skal derfor evakueres fra anlægget. Derudover skal det supplerende kølemiddelkredsløb kontrolleres for utætheder ved brug af nitrogen. Suge- og væskeventilerne på kondensatoraggregater skal forblive lukkede under kontrollen. Garantien gælder ikke, hvis der anvendes sporstoﬀer til kontrol af utætheder.

Ac0_0030

Tips til montøren Danfoss kompressorer – kondensatoraggregater generelt

Lodning

Beskyttelsesgas

De mest almindelige loddematerialer er legeringer af 15 % sølv med kobber, zink og tin, dvs. ”sølv loddemateriale”. Smeltepunktet ligger mellem ca. 655 °C og 755 °C. Det coatede sølvloddemateriale indeholder det ﬂussmateriale, der behøves til lodningen. Dette skal ernes efter lodningen.

Sølv loddemateriale kan anvendes til lodde forskellige materialer, f.eks. stål/kobber. Ag 15 % loddemateriale kan også lodde kobber til kobber.

Ac0_0021

Ved høje loddetemperaturer vil der under indﬂydelse af omgivelsesluft opstå oxideringsprodukter (glødeskaller).

Derfor skal der strømme beskyttelsesgas gennem anlægget, når der loddes. Send en svag strøm af tør inaktiv gas gennem rørene.

Påbegynd først lodningen, når der ikke er mere atmosfærisk luft i den berørte komponent. Påbegynd arbejdsproceduren med en stærk strøm beskyttelsesgas, som du kan reducere til et minimum, når du starter lodningen.

Den svage strøm af beskyttelsesgas skal strømme under hele lodningsprocessen.

Lodningen skal udføres med nitrogen og gas med en svag ﬂamme. Sæt først loddematerialet på, når smeltepunktstemperaturen er nået.

Ac0_0019

Gaﬀelbrænder:

Am0_0018

kompressorer

Danfoss-

Tips til montøren Danfoss kompressorer – kondensatoraggregater generelt

Evakuering og fyldning

Vakuumpumpen skal være i stand til at suge anlægstrykket til ca. 0,67 mbar i to niveauer, hvis det er muligt.

Fugtighed, omgivelsesluft og beskyttelsesgas skal ernes. Hvis det muligt, skal du sørge for en tosidet evakuering fra suge- og væskesiden af kondensatoraggregatet.

Anvend tilslutningerne på suge- og afgangsventilerne på kondensatoraggregaterne.

Ac0_0023

Til fyldning af anlægget skal der anvendes en indikator af fyldningsniveauet, en fyldecylinder og/eller en vægt til mindre kondensatoraggregater. Kølemidlet kan fyldes på via væskeledningen i form af væske, hvis der er installeret en fyldningsventil.

Ellers skal kølemidlet fyldes i anlægget som gas via sugestopventilen, mens kompressoren kører (afbryd på forhånd vakuumet).

Bemærk, at kølemidlerne R404A, R507 og R407C er blandinger.

Producenter af kølemiddel anbefaler, at R507 fyldes på som væske eller gas, mens R404A og især R407C skal fyldes på i væskeform. Derfor vil vi anbefale, at R404A, R507 og R407C fyldes på som beskrevet ved brug af en fyldningsventil.

Hvis du ikke ved, hvor meget kølermiddel, der skal fyldes på anlægget, skal du blive ved med at fylde på, indtil du ikke kan se nogen bobler i skueglasset. Du skal hele tiden holde øje med kondensator- og sugegastemperaturen for at garantere almindelige driftstemperaturer.

Følgende procedurer skal følges i forbindelse med evakuering og fyldning af Danfosskondensatoraggregater med 1-cylinder-

Ac0_0028

kompressorer af typen TL, FR, NL, SC og SC TWIN.

I forbindelse med evakuering skal begge slanger være sluttet til et servicebatteri som støtte, og kondensatoraggregatet skal evakueres, mens topventil 1 og 2 er åbne (spindel i midterposition).

Efter evakueringen, skal begge ventiler (4 og 5) sluttes til servicebatteriet. Først når vakuumpumpen er slukket.

Flasken med kølemiddel er sluttet til midtertilslutningen på servicebatteri 3, og påfyldningsenheden skal kortvarigt luftes.

Den tilsvarende ventil på servicebatteri 4 er åben, og anlægget fyldes op via manometertilslutningen på sugestopventilen med den maksimalt tilladte mængde kølemiddel for en kompressor i drift.

Tips til montøren Danfoss kompressorer – kondensatoraggregater generelt

0,67 mbar

Tid (minutter)

Tryk (10-3 mm kviksølv søjle)

Evakuering og fyldning (forts.)

Følg nedenstående anbefalinger i forbindelse med evakuering og fyldning af Danfosskondensatoraggregater med hermetisk Maneurop® stempelkompressorer MTZ og NTZ.

Vi anbefaler, at du udfører evakueringen som beskrevet nedenfor:

1. Serviceventilen på kondensatoraggregatet skal være lukket.

2. Når der er tjekket for utætheder, skal der, så vidt det er muligt, udføres en evakuering ved brug af en vakuumpumpe til 0,67 mbar abs).

Det anbefales, at du anvender et

tilslutningsrør med stor gennemgang, og at du slutter dem til serviceventilerne.

3. Når der er nået et vakuum på 0,67, skal anlægget ernes fra vakuumpumpen. Trykket må ikke stige i løbet af de næste 30 minutter. Hvis trykket stiger hurtigt, har anlægget en utæthed. Der skal tjekkes for utætheder igen (efter 1), og der skal udføres en evakuering til. Hvis trykket stiger langsomt, er det et tegn på, at der er fugtighed i anlægget. I dette tilfælde skal der udføres en ny evakuering (efter 3).

4. Åbn serviceventilerne på kondensatoraggregatet, og afbryd vakuummet med nitrogen. Gentag procedure 2 og 3.

Am0_0019

Overskridelse af den maksimalt tilladte fyldningskapacitet og opsætning udendørs

Generelle oplysninger: Kompressoren skal kun tændes, hvis vakuumet er blevet afbrudt.

Hvis kompressoren kører med et vakuum i kompressorhuset, er der risiko for spændingsgnister i motorviklingerne.

Der skal tages beskyttelsesforholdsregler, hvis der fyldes mere kølemiddel på end den maksimalt tilladte fyldningskapacitet, eller hvis anlægget sættes op udendørs.

Du kan ﬁnde den maksimalt tilladte fyldningskapacitet i de tekniske oplysninger og/eller monteringsvejledningen for Danfoss-kompressorer. Hvis der er nogle spørgsmål, vil din lokale Danfoss-salgsorganisation med glæde hjælpe dig.

En hurtig og nem løsning til at forhindre, at kølemidlet tilbagekondenserer under kompressorstop er at anvende en crank case heater.

kompressorer

Danfoss-

Tips til montøren Danfoss kompressorer – kondensatoraggregater generelt

Overskridelse af den maksimalt tilladte fyldning for driftskapacitet og opstilling udendørs (forts)

Til Danfoss kondensatoraggregater, der er udstyret med 1-cylinderkompressorer type TL. FR, NL, SC og SC-TWIN, kan der anvendes

følgende størrelser crank case heaters:

Krumtap varme bændel til TL/FR/NL 35 W, bestillingsnr. 192H2096

Krumtap varme bændel til SC og SC-TWIN 55 W, bestillingsnr: 192H2095

Krumtap varme bændel skal monteres direkte på sømsvejsningen. Til TWIN-kompressorer skal begge kompressorer være udstyret med en krumtap varme bændel. Den elektriske forbindelse kan udføres som beskrevet nedenfor:

For aktiverede hovedafbrydere kan omskiftningskontakten på den regulerende termostat (f.eks. KP 61) overtage koblingsfunktionen, dvs. kompressor slukket - krumtap varme bændel tændt, og omvendt. krumtap varme bændel skal også tændes ca. 2-3 timer før opstart af et køleanlæg, der har været slukket længe. Når kondensatoraggregater skal sættes op udenfor, anbefales det som regel at anvende Krumtap varme bændel. Følg de følgende anbefalinger for kabelføring.

Am0_0020

Danfoss-kondensatoraggregater med hermetisk 1,2 eller 4-cylindret Maneurop® Krumtap varme bændel stempel kompressorer af typen MTZ og NTZ leveres med en selvregulerende PTC 35 w krumtap varme bændel som standardudstyr.

Den selvregulerende PTC-heater forhindrer, at kølemidlet ﬂytter sig under kompressorstop. Der kan imidlertid kun gives pålidelig beskyttelse, når olietemperaturen er 10 K under kølemidlets mætningstemperatur.

Det er tilrådeligt at kontrollere, ved tests, om den ønskede olietemperatur er nået for både lave og høje omgivelsestemperaturer.

Til kondensatoraggregater, der sættes op udendørs og udsættes for lave omgivelses-

temperaturer eller til køleapparater med store mængder kølemiddel, kræves der ofte en ekstra krumtap varme bændel til kompressoren.

Krumtap varme bændel skal monteres så tæt på oliereservoiret så muligt, for at sikre eﬀektiv overførsel af varme til olien. Krumtap varme bændel-remme er ikke selvregulerende.

Der skal opnås regulering ved, at krumtap varme bændel tændes, når kompressoren stoppes, og slukkes, når kompressoren kører.

Disse forholdsregler forhindrer, at kølemidlet kondenserer i kompressoren. Du skal sørge for at krumtap varme bændel er tændt mindst 12 timer inden kompressorens opstart i tilfælde af, at kondensatoraggregatet skal startes igen efter at have stået stille længe.

Tips til montøren Danfoss kompressorer – kondensatoraggregater generelt

ermostat

Magnetventil

Ekspansionsventil

Fordamper

Skueglas

Tørrelter

”Udpumpeomkobling”

Hvis det ikke er muligt at holde olietemperaturen på 10 K over kølemidlets mætningstemperatur ved hjælp af krumtap varme bændel under kompressorens stilstandsperiode, eller når væskekølemidlet tilbagekondenserer, skal der anvendes en pump down ved lavtrykssiden for at forhindre yderligere forskydning af kølemiddel under nedlukningsfasen.

Magnetventilen i væskeledningen styres af en termostat. Hvis magnetventilen lukker, suger kompressoren på lavtrykssiden, indtil lavtrykspressostaten slukker for kompressoren.

Med ”udpumpningskobling” skal aktiveringspunktet for lavtrykspressostaten indstilles lavere end kølemidlets mætningstryk ved den laveste omgivelsestemperatur på kondensatoraggregater og fordamperen.

Am0_0021

En væskeudskiller giver beskyttelse mod væskeslag af kølemidlet under opstart, under drift eller efter optøningsproces med varm gas.

Væskeudskilleren beskytter mod forskydelse af kølemidlet under kompressorstop mens den indvendige tilgængelige plads i anlæggets sugeende øges.

Væskeudskilleren skal monteres i overensstemmelse med producentens anbefalinger.

Som hovedregel anbefaler Danfoss, at væskeudskilleren skal kunne indeholde mindst 50 % af anlæggets samlede fyldekapacitet.

I anlæg med zeotropiske kølemidler, som f.eks. R407C, må der ikke anvendes en væskeudskiller.

Am0_0022

kompressorer

Danfoss-

Tips til montøren Danfoss kompressorer – kondensatoraggregater generelt

Maks. tilladte temperaturer

Til Danfoss kondensatoraggregater med 1-cylinderkompressorer (type TL, FR, NL, SC og SC TWIN) fordamperens overhedning (målt

ved ekspansionsventilens føler, hvilket betyder pressostatens temperatur) skal være mellem 5 og 12 K.

Den maks. tilladelige gastemperatur måles ved kompressorens indtag: 45 °C. Utilladelig høj overhedning af sugegas fører uundgåelig til en hurtig stigning i afgangstemperaturen.

Denne må ikke overstige 135 °C for SCkompressoren og 130 °C for TL-, NL- og FRkompressorer.

Temperaturen i trykrøret måles 50 mm fra kompressorens trykforbindelse.

Til kondensatoraggregater med hermetisk Maneurop® stempel kompressorer type MTZ og NTZ, skal fordamperens overhedning (Eventilføleren) være mellem 5 og 12 K.

Den maks. tilladelige gastemperatur, der måles ved kompressorens sugestuds, er 30 °C.

Utilladelig høj overhedning for indtagsgassen fører uundgåeligt til en hurtig stigning i trykgastemperaturen, der ikke må overstige 130 °C.

Til særlige apparater (multifordamperanlæg) anbefales det at anvende en olieudskiller i trykledningen.

Am0_0023

Tips til montøren Danfoss-kompressorer - Reparation af hermetiske køleanlæg

Indhold Side

1.0 Generelt

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 97

1.1 Fejlﬁnding . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 97

1.2 Udskiftning af termostat. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 98

1.3 Udskiftning af elektrisk udstyr . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 99

1.4 Udskiftning af kompressor . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 99

1.5 Udskiftning af kølemiddel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 99

2.0 Regler for reparation

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 101

2.1 Åbning af anlægget . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 101

2.2 Slaglodning under en inert beskyttelsesgas . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 102

2.3 Tørreﬁlter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 102

2.4 Indtrængning af fugt under reparation . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 103

2.5 Forberedelse af kompressor og elektrisk udstyr . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 103

2.6 Lodning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 104

2.7 Evakuering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 105

2.8 Vakuumpumpe og vakuummeter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 105

3.0 Håndtering af kølemidler

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 106

3.1 Påfyldning af kølemidler. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 106

3.2 Maksimal kølemiddelpåfyldning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 106

3.3 Test . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 107

3.4 Læktest . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 107

4.0 Udskiftning af defekte kompressorer

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 108

4.1 1Forbehandling af komponenter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 108

4.2 Afmontering af fyldning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 108

4.3 Afmontering af defektkompressor . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 108

4.4 Afmontering af kølemiddelrester . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 108

4.5 Afmontering af tørreﬁlter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 108

4.6 Rensning af loddesammenføjninger og samle dem igen

5.0 Fra R12 til andre kølemidler

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 109

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 108

5.1 Fra R12 til alternativt kølemidler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 109

5.2 Fra R12 til R134a. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 109

5.3 Fra R134A til R12 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 109

5.4 Fra R502 til R404A . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 109

6.0 Anlæg forurenet med fugtighed

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 110

6.1 Lav indhold af snavs . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 110

6.2 Høj indhold af snavs . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 110

6.3 Tørring af kompressor . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 111

6.4 Oliefyldning. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 111

7.0 Tabt kølemiddelfyldning

8.0 Brændt kompressormotor

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 112

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 113

8.1 Surhedsgrad i olie . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 113

8.2 Brændt anlæg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 113

kompressorer

Danfoss-

Noter

Tips til montøren Danfoss-kompressorer - Reparation af hermetiske køleanlæg

1.0 Generelt

Til reparationer af kølemøbler og frysere kræves kvaliﬁcerede teknikere, der skal udføre servicen på forskellige kølemøbeltyper. Før i tiden blev service og reparation ikke så kraftigt kontrolleret som nu, dette er på grund af de nye kølemidler, hvoraf nogle er brandbare.

Fig. 1: Hermetisk køleanlæg med kapillarrør

Am0_0107

Fig. 1 viser et hermetisk køleanlæg med kapillarrør som ekspansionsaggregat. Dette anlæg anvendes mest i husholdningskølemøbler og i mindre kommercielle kølemøbler, isfrysere og ﬂaskekølere. Fig. 2 viser et køleanlæg, der anvender en termostatisk ekspansionsventil. Denne anlægsmetode benyttes primært i kommercielle køleanlæg.

Fig. 2: Hermetisk køleanlæg med ekspansionsventil

Am0_0108

Det er mere vanskeligt at reparere og servicere et anlæg end at samle det fra ny, da arbejdsbetingelserne ”ude i marken” oftest er værre end i en produktionshal eller i et værksted. For at opnå tilfredsstillende servicearbejder er det en forudsætning, at teknikerne skal have de rette kvaliﬁkationer, dvs. godt håndværk, grundig kendskab til produktet, præcision og intuition. Formålet med denne guide er at øge kendskab til reparationsarbejder ved at gennemgå de grundlæggende regler. Der tales primært om reparation af køleanlæg i husholdningskølemøbler ”ude i marken”, men mange af procedurerne kan også overføres til kommercielle hermetiske køleinstallationer.

1.1 Fejlﬁnding

Før der udføres nogle handlinger på køleanlægget, skal reparationen planlægges først, dvs. alle nødvendige udskiftningskomponenter og alle ressourcer skal være tilgængelige. Derfor skal fejlen i anlægget først være kendt, I forbindelse med fejlﬁnding skal følgende værktøjer være tilgængelige som vist i ﬁg. 3. Suge- og afgangsmanometer, serviceventiler, multimeter (spænding, strøm og modstand) og en kontrolenhed til utætheder.

Fig. 3: Pressostater, serviceventiler, multimeter og kontrolenhed til utæthed

Hovedafbryderen afbrudt

En mulig fejl kan være en defekt sikring, og grunden kan være en fejl i motorviklingerne eller i motorværnet, en kortslutning eller en brændt gennemføringsledning i kompressoren. Disse fejl kan kræve en udskiftning af kompressoren.

Kompressor

Startanordning og kompressormotoren kan være et forkert valg. Kompressormotoren

I mange tilfælde kan der ud fra brugerens udtalelser konkluderes, hvilke fejl der er tale om, og der kan foretages en forholdsvist præcis diagnose af de ﬂeste fejl. Det er imidlertid en forudsætning, at serviceteknikeren har nødvendig viden om produktets funktioner, og at de rette ressourcer er tilgængelige. Her vil ikke blive givet en uddybende fejlﬁndingsprocedure, men de mest almindelige fejl beskrives dog nedenfor.

Hyppige årsager til nedsat køleeﬀekt er utæthed eller kobberplettering på grund af fugtighed eller ikke-kondenserende gasser i anlægget.

Sprængte sikringer eller ventilplader, der er itu, skyldes højt spidsbelastningstryk og korttidsspidsbelastningstryk som et resultat af væskestød i kompressoren, hvilket kan skyldes en for høj kølemiddelfyldning i anlægget eller et

blokeret kapillarrør. eller viklingsbeskyttelsen kan være defekt, og kompressoren kan være mekanisk blokeret.

kompressorer

Danfoss-

Am0_0113Am0_0112Am0_0111Am0_0110Am0_0109

Tips til montøren Danfoss-kompressorer - Reparation af hermetiske køleanlæg

1.1 Fejlﬁnding (forts.)

Spændingen kan være for lav eller trykket for højt til kompressoren. Tryk, der ikke er trykudlignet kan forårsage udkobling af motorværnet efter hver enkel start, og vil til sidst resultere i en brændt motorvikling. En defekt ventilator vil også have en indvirkning på kompressorbelastningen og kan forårsage, at motorværnet udkobler eller sprænger sikringer.

I tilfælde af en mislykket start og en kold kompressor, kan der gå op til 15 minutter, inden viklingsbeskyttelsen kobler kompressoren ud. Hvis viklingsbeskyttelsen udkobler, når kompressoren er varm, kan der gå op til 45 minutter, inden beskyttelsen kobler kompressoren ind igen. Før man påbegynder en systematisk fejlﬁnding, er det er god ide at afbryde spændingen til kompressoren i 5 minutter. Det sikrer, at PTCstartanordningen køles ordentligt, så den kan starte kompressoren.

Skulle der opstå et kortvarigt strømudfald inden for de første minutter af køleprocessen, kan der opstå en konﬂiktsituation (trip) mellem beskyttelsen og PTC. En kompressor med en PTC-anordning kan ikke starte i et anlæg, der ikke er trykudlignet, og PTC’en kan ikke nedkøle så hurtigt. I nogle tilfælde vil det tage op til 1 time, inden kølemøblet kører normalt igen.

Høj- og lavtrykspressostater

Udkobling af højtrykspressostaten kan skyldes et højt kondensatortryk, formentlig forårsaget af manglende ventilatorkøling. Udkobling af en lavtrykspressostat kan skyldes manglende kølemiddelfyldning, utætheder, rimdannelse på fordamperen eller delvis

blokering af ekspansionsaggregatet. Udkoblingen kan også skyldes en mekanisk fejl, forkert diﬀerenceindstilling, forkert udkoblingstrykindstilling eller uregelmæssigheder i trykket.

Termostat

En defekt eller forkert indstillet termostat kan udkoble kompressoren. Hvis termostaten mister fyldning, eller hvis temperaturen er for høj, kan kompressoren ikke starte. Denne fejl kan også skyldes en forkert elektrisk forbindelse. En for lav diﬀerence (diﬀerence mellem indkoblings- og udkoblingstemperatur) vil forårsage en for kort kompressorstilstandsperiode, og i forbindelse med en LST-kompressor (lavt startmoment) kan det medføre startproblemer. Se også pkt. 1.2 ”Udskiftning af termostat”.

Se ”Fejlﬁnding og -forebyggelse i kølekredsløb med hermetiske kompressorer”.

Det er nødvendigt at udføre en omhyggelig fejlbestemmelse, før anlægget åbnes, og især før kompressoren ernes fra anlægget. Reparationer, der kræver betjening i køleanlægget, er forholdsvist dyre. Før man åbner et gammel køleanlæg, vil det være en god ide, at være sikker på at kompressoren ikke er tæt på at bryde sammen, selvom den stadig fungerer. Der kan foretages et skøn ved at kontrollere kompressorens oliefyldning. Der udtages en smules olie i et rent prøveglas og sammenlignes med en ny olieprøve. Hvis den udtagne olie er mørk, uigennemsigtig og indeholder urenheder, bør kompressoren udskiftes.

1.2 Udskiftning af termostat

Det er en god ide at kontrollere termostaten, inden kompressoren udskiftes.

Der kan udføres en enkel test ved at kortslutte termostaten, så kompressoren forsynes direkte med strøm. Hvis kompressoren fungerer på den måde, skal termostaten udskiftes.

Det er vigtigt at ﬁnde en passende type til udskiftning, hvilket kan være vanskeligt, fordi der er så mange termostattyper på markedet. For at gøre dette valg så nemt som muligt har Danfoss, udviklet såkaldte ”servicetermostater”, der leveres i pakker, der indeholder alt nødvendigt tilbehør til termostatservice. Med otte pakker, der hver dækker en type køle-

Fig. 4: Servicetermostatpakke

Am0_0114

møbel og anvendelse, kan der udføres service på næsten alle almindelige kølemøbler. Se ﬁg. 4. Anvendelsesområdet for hver enkelt termostat dækker et bredt udvalg af termostattyper. Desuden har termostaterne en temperaturdiﬀerence mellem indkobling og udkobling, der kan sikre tilfredsstillende trykudligning i anlægget i stilstandsperioder.

For at opnå den rette funktion skal termostatføleren (de sidste 100 mm af kapillarrøret) altid være i tæt kontakt med fordamperen.

Når en termostat udskiftes, er det vigtigt, at kontrollere om kompressoren kører på tilfredsstillende vis i både varm og kold position, og hvorvidt stilstandsperioden er tilstrækkelig, til at anlægget trykudligner, når der anvendes en LST-kompressor.

Med de ﬂeste termostater er det muligt at opnå en højere temperaturdiﬀerence ved at justere diﬀerentialskruen. Før man gør dette, anbefales det at ﬁnde ud af, hvilken vej skruen skal drejes ved at kigge i termostatdatabladet En anden måde at opnå en højere diﬀerence er at placere et stykke plastic mellem føleren og fordamperen, idet 1 mm plastic giver ca. 1 °C højere diﬀerence.

Danfoss Tips til montøren Service guide [da]

Specifications and Main Features

Frequently Asked Questions

User Manual