Det oftest benyttede udstyr til brug ved
fejlnding på køleanlæg er følgende:
1. manometer.
2. termometer.
3. hygrometer.
4. læksøger.
5. vakuummeter.
6. tangamperemeter.
7. megger.
8. polsøger.
Ae0_0045
Instrumenter til fejlnding og service på
køleanlæg bør opfylde visse krav med hensyn til
pålidelighed.
Nogle af disse krav kan kategoriseres som:
a. usikkerhed.
b. opløsning.
c. gentagelsesnøjagtighed.
d. langtidsstabilitet
e. temperaturstabilitet.
De vigtigste af disse er a., b. og e.
a. Usikkerhed
b. Opløsning
Ae0_0046
Et måleinstruments usikkerhed (nøjagtighed)
er den nøjagtighed, hvormed instrumentet kan
gengive værdien af den målte størrelse.
Usikkerheden angives ofte i % (±) af enten: fuld
skala (FS) eller måleværdien. For et bestemt
måleinstrument vil en angivelse af usikkerheden
som f.eks. ±2 % af måleværdi betyde, at det har
mindre usikkerhed (er mere nøjagtigt) end det
ville være, hvis usikkerheden var ±2 % af FS.
Ae0_0047
Et måleinstruments opløsning er den mindste
enhed, der kan aæses på instrumentet.
Et digitaltermometer, som f.eks. viser 0,1 °C som
sidste cier har en opløsningsevne på 0,1 °C.
Opløsningen siger ikke noget om instrumentets
nøjagtighed. Selv med en opløsning på 0,1 °C er
det ikke usædvanligt, at nøjagtigheden er 2 K.
Det er derfor meget vigtigt at skelne mellem de
to nævnte størrelser.
Gentagelsesnøjagtighed med et måleinstrument
er et udtryk for instrumentets evne til gentagne
gange at vise samme resultat for konstant
måleværdi.
Reproducerbarhed angives i % (±).
d. Langtidsstabilitet
Langtidsstabilitet er et udtryk for, hvor meget
instrumentets absolutte nøjagtighed ændrer sig
f.eks. pr. år.
Langtidsstabilitet angives i % pr. år.
Ae0_0003
Et instruments temperaturstabilitet angiver, hvor
meget instrumentets absolutte nøjagtighed
ændrer sig pr. °C temperaturændring, som selve
instrumentet udsættes for.
Temperaturstabilitet angives i % pr. °C.
Kendskab til et instruments temperaturstabilitet
er naturligvis vigtig, hvis instrumentet skal tages
med ind i køle- og eller fryserum.
Ae0_0004
Elektroniske måleinstrumenter
Kontrol og justering
Elektroniske instrumenter kan være følsomme
over for fugt.
Nogle kan ødelægges på grund af kondens, hvis
de sættes i drift umiddelbart efter, at de er yttet
fra kolde til varmere omgivelser.
Sådanne instrumenter må ikke sættes i
drift, før hele instrumentet er varmet op til
omgivelsestemperaturen.
Anvend aldrig elektronisk udstyr umiddelbart
efter, at instrumentet er taget fra en kold
servicevogn og bragt ind i varmere omgivelser.
Ae0_0005
Udlæsninger fra almindelige instrumenter og
evt. også nogle karakteristika kan ændre sig med
tiden.
Næsten alle måleinstrumenter bør derfor med
passende mellemrum kontrolleres og eventuelt
justeres.
Der kan udføres simple tjeks som nævnt nedenfor,
selvom de ikke kan erstatte den slags inspektion,
der nævnes ovenfor.
En egentlig kontrol og justering af måleinstrumenter kan udføres af godkendte
testinstitutioner.
Ae0_0007
Manometre til fejlnding og service er som regel
af Bourdon-rørstypen. Manometre på anlæg er
normalt også af denne type.
I praksis måles tryk næsten altid i overtryk.
Nulpunktet for trykskalaen er lig med normal
barometerstand.
Manometre har derfor normalt en trykskala fra
–1 bar (–100kPa) over 0 til + maksimal udlæsning.
Manometre med skala i absolut tryk viser ca. 1 bar
ved atmosfærisk tryk.
Servicemanometre
Vakuummetre
Ae0_0008
Servicemanometre har som regel en eller ere
temperaturskalaer for almindelige kølemidlers
mætningstemperatur.
Manometre bør have en let tilgængelig
indstillingsskrue for justering af nulpunktet, idet
bourdon-røret ”sætter sig”, hvis det i lang tid har
været udsat for højt tryk.
Manometre bør kontrolleres med jævne mellemrum over for et nøjagtigt instrument. Til daglig
bør man kontrollere, at manometret viser 0 bar
ved atmosfæretryk.
Ae0_0009
Vakuummetre benyttes i køleteknikken til
måling af trykket i rørsystemet under og efter en
evakueringsproces.
Vakuummetre viser altid absolut tryk (nulpunktet
svarer til absolut vakuum).
Vakuummetre må normalt ikke udsættes for
nævneværdigt overtryk og bør derfor monteres
sammen med en sikkerhedsventil, der er indstillet
til det maksimale tilladte tryk i vakuummeteret.
Til servicebrug anvendes mest elektroniske
termometre med digital udlæsning. Følere
fås f.eks. som overadeføler, rumføler og
indstiksføler.
Termometrets usikkerhed bør ikke være større
end ±0,1 °C og opløsningsevnen bør være 0,1 °C.
Til indstilling af termostatiske ekspansionsventiler
anbefales ofte brug af visertermometer med
dampfyldt føler og kapillarrør.
Det er som regel lettere at følge
temperaturudsving på denne termometertype.
Ae0_0011
Termometre kan forholdsvis let kontrolleres ved
0 °C, idet føleren kan stikkes 150 til 200 mm ned
i en termoaske med en blanding af knust is
(fremstillet af destilleret vand) og destilleret vand.
Den knuste is skal fylde hele termoasken.
Hvis kolben kan tåle kogende vand holdes den
i overaden af spilkogende vand i en beholder
med låg. Herved fås et rimeligt check ved 0 °C og
ved 100 °C.
En egentlig justering kan kun udføres af et
anerkendt testinstitut.
Ae0_0013
Til måling af luftfugtighed i kølerum og
luftkonditionerede rum eller kanaler fås
forskellige typer fugtighedsmålere:
Hårhygrometer
Psykrometer
Diverse elektroniske hygrometre
Et hårhygrometer kræver justering, hver gang
det tages i brug, hvis der skal opnås en rimelig
nøjagtighed. Et psykrometer (vådt og tørt
termometer) kræver ikke justering, hvis dets
termometre er af høj kvalitet.
Ae0_0014
Ved lav temperatur og ved høj luftfugtighed
bliver temperaturdierencen mellem vådt og tørt
termometer lille.
For et psykrometer er usikkerheden derfor stor
under disse forhold og et justeret hårhygrometer
eller et elektronisk hygrometer er mere velegnet.
Justering af et hårhygrometer kan foretages
ved at vikle en ren, fugtig klud om hygrometret
og anbringe det i en lufttæt beholder med
vand i bunden (der må ikke komme vand ind i
hygrometret eller på dets føler).
Beholderen med hygrometeret skal derefter stå i
mindst to timer ved den samme temperatur, som
målingerne blev taget ved.
Hygrometret skal nu vise 100 %. Hvis det ikke gør
det, kan indstillingsskruen justeres.
Tips til montøren Fejlnding – Fejlens placering (Danfoss styreenheder til kommercielle fryseanlæg)
Generelt om fejl på
køleanlæg
Fejlnding uden brug af
instrumenter
I dette hæfte gennemgås almindeligt forekommende fejl på mindre, forholdsvis enkle
køleanlæg.
De beskrevne fejl, fejlårsager, udbedring og
indvirkning på anlæggets drift gælder også for
mere komplicerede og store anlæg.
Der kan imidlertid opstå andre fejl i sådanne
systemer. Fejl vedrørende elektroniske
regulatorer behandles heller ikke her.
Ae0_0001
Med lidt erfaring vil mange almindeligt
forekommende fejl på køleanlæg ndes
udelukkende ved hjælp af synet, hørelsen, føleog til dels lugtesansen. De resterende fejl kan
derimod kun påvises ved hjælp af instrumenter.
Kategorisering
Kendskab til anlægget er
påkrævet
Ae0_0012
Brochuren er opdelt i to afsnit. Det første afsnit
handler udelukkende om fejl, der direkte kan
opdages ved hjælp af sanserne. Der optræder
symptomer, mulige årsager og indvirkninger på
driften.
Det andet afsnit handler om fejl, der direkte kan
opdages vha. sanserne foruden fejl, der kun
kan konstateres med instrumenter. Der gives
forklaring på symptomerne og mulige årsager, og
der gives anvisning på udbedring af fejlene.
Ae0_0028
Et vigtigt led i fejlndingsproceduren er at få et
godt overblik over køleanlæggets opbygning,
funktion og styring, både mekanisk og elektrisk.
Kender man ikke anlægget på forhånd, bør
man sætte sig ind i anlæggets rørdiagram og
nøgleskema, og man bør orientere sig om
anlæggets faktiske udformning (rørføring,
komponentplacering samt eventuelle tilsluttede
systemer som f.eks. køletårne og brinesystemer).
Tips til montøren Fejlnding – Fejlens placering (Danfoss styreenheder til kommercielle fryseanlæg)
Teoretisk viden er nødvendig
En vis mængde af teoretisk viden er nødvendig,
hvis fejl og uhensigtsmæssig drift skal kunne
opdages og afhjælpes.
Ved fejlnding af alle slags fejl på selv forholdsvist
simple køleanlæg er det vigtigt at have grundigt
kendskab til faktorer som:
Samtlige anlægskomponenters opbygning,
virkemåde og karakteristikker.
Nødvendigt måleudstyr og måleteknik.
Alle køletekniske processer i anlægget.
Omgivelsernes indydelse på anlæggets drift.
Funktion og indstilling af regulatorer og
sikkerhedsudstyr.
Lovgivning vedrørende sikring og eftersyn af
køleanlæg.
Inden fejlene i køleanlægget undersøges, kan
man med fordel kaste et kort blik på de vigtigste
instrumenter, der anvendes til fejlnding.
Ae0_0033
Ved den følgende gennemgang af fejl på
køleanlæg tages udgangspunkt i anlæg svarende
til rørdiagrammerne gur 1, 2 og 3.
Anlæggene håndteres i retningen fulgt af
kredsløbet. Fejlsymptomer, der kan opstå,
er beskrevet i kredsløbets rækkefølge.
Gennemgangen starter efter kompressorens
højtryksside og går i pilenes retning.
Tips til montøren Fejlnding – Fejlens placering (Danfoss styreenheder til kommercielle fryseanlæg)
Synlige fejl og indvirkning på systemdriftTekst i [ ] angiver fejlens årsag
Synlige fejlIndvirkning på anlæggets drift
Luftkølet kondensator
a)Snavs, f.eks fedt eller støv, savsmuld, visne blade.Fejl under a), b), c), d) og e) forårsager:
[Manglende vedligeholdelse]
b) Ventilatorer er standset.
[Motor defekt]
[Motorværn afbrudt]
c)Ventilator har forkert omdrejningsretning.
[Monteringsfejl]
d)
Ventilatorvinger beskadiget.
e)
Finner deforme
[Hård behandling]
Vandkølet kondensator
med skueglas: Se under ”Receiver”.
Receiver med skueglas
Væskeniveau for lavt.
[Manglende kølemiddel i anlæg]Damp/dampbobler i væskeledning.
[Overbelastet fordamper]Højt sugetryk og konstantdrift.
[Overfyldt kondensator i kolde perioder]Lavt sugetryk eller hyppige kompressorudfald.
Væskestand for høj.
[Overbelastet system]Kondensatortryk muligvis for højt.
Receiverstopventil
a)Ventil lukket.
b) Ventil delvist åben.
Væskeledning
a)For lilleFejl under a), b) og c) forårsager:
[Dimensioneringsfejl]
b) For lang
[Dimensioneringsfejl]
c)Med skarpe bøjninger og/eller deform
[Monteringsfejl]
Tørrelter
Dug eller rimdannelse på overaden.Dampbobler i væskeledning.
[Filter delvist tilstoppet med snavs på indløbssiden]
SkueglasFare for:
a)
GulSyredannelse, korrosion, udbrænding af motoren, vandfysning i
[Fugt i anlæget]
b) [Fugt i anlæg]
[Smudspartikler i anlæg]
c)Ren damp i skueglas.
[Mangel på væske i anlæg]
[Ventil i væskeledning lukket]Stilstand via lavtrykspressostat.
[Fuldstændig tilstopning af f.eks. tørrelter]Stilstand via lavtrykspressostat.
d) Væske og dampbobler i skueglas.
[Mangel på væske i anlæg]
[Ventil i væskeledning delvist lukket]
[Delvis tilstopning af f.eks. tørrelter]
[Manglende underkøling]
- forhøjet kondensatortryk
- nedsat køleeekt
- forøget energiforbrug.
I en luftkølet kondensator bør forskellen mellem luftens
tilgangstemperatur og kondenseringstemperaturen ligge mellem
10 K og 20 K, helst i den lave ende.
I en vandkølet kondensator bør forskellen mellem kondenseringstemperaturen og vandindløbstemperaturen ligge mellem 10 K og
20 K, helst i den lave ende.
Anlæg standset via lavtrykspressostat.
Dampbobler i væskeledning.
Lavt sugetryk eller kompressorudfald.
- stort trykfald i væskeledning.
Dampbobler i væskeledning.
termostatisk ekspansionsventil.
Fare for slid på bevægelige dele og tilstopninger i ventiler og ltre.
Stilstand via lavtrykspressostat eller kompressorudfald.
For alle fejl under d) gælder:
Kompressorcyklus eller kørsel ved for lavt sugetryk.
Tips til montøren Fejlnding – Fejlens placering (Danfoss styreenheder til kommercielle fryseanlæg)
Synlige fejl og indvirkning på systemdrift (forts.)Tekst i [ ] angiver fejlens årsag
Synlige fejlIndvirkning på anlæggets drift
Termostatisk ekspansionsventil
a)
Termostatisk ekspansionsventil kraftigt tilrimet, fordamper
kun tilrimet i nærheden af ventilen.
[Snavslter delvist tilstoppet]
[Følerfyldning delvist tabt]
[Tidligere nævnte fejl, som forårsager dampbobler i
væskeledningen]
b)
Termostatisk ekspansionsventil uden udvendig trykudligning,
fordamper med væskefordeler.
[Fejl i dimensionering eller installationen]
c)
Termostatisk ekspansionsventil med udvendig trykudligning,
udligningsrør ikke monteret.
[Monteringsfejl]
d)Føler ikke spændt helt fast.Fejl under d), e) og f) forårsager overfyldt fordamper med risiko for
[Monteringsfejl]
e)Føler har ikke kontakt med røret i hele sin længde.
[Monteringsfejl]
f)Føler anbragt i luftstrøm.
[Monteringsfejl]
Luftkøler
a)
Fordamperade kun tilrimet på tilgangsside, termostatisk
ekspansionsventil kraftigt tilrimet.
[Fejl i termoventil]
[Alle tidligere nævnte fejl som forårsager dampbobler i
væskeledning]
b)Fronten blokeret af rimdannelse.
[Manglende, defekt eller forkert indstillet
afrimningsprocedure]
c)Ventilator kører ikke.
[Motordefekt eller motorværn standset]
d)
Ventilatorvinger defekte.
e)
Finner er deforme.
[Hård behandling]
Væskekøler
a)Termostatisk ekspansionsventilføler ikke spændt helt fast.Forårsager overfyldt fordamper med risiko for væskegennemløb til
[Monteringsfejl]
b)Termostatisk ekspansionsventil uden udvendig trykudligning
på væskekøler med stort tryktab, f.eks. coaxfordamper.
[Fejl i dimensionering eller installationen]
c) Termostatisk ekspansionsventil med udvendig trykudligning,
udligningsrør ikke monteret
[Monteringsfejl]
Fejl under a) forårsager drift ved lavt sugetryk eller
kompressorudfald via lavtrykspressostat.
Fejl under b) og c) forårsager drift ved lavt sugetryk eller
kompressorudfald via lavtrykspressostat.
væskegennemløb til kompressor og dermed kompressorskader.
Fejl under a) forårsager:
-overhedning ved afgangen fra fordamper og drift ved
gennemsnitligt lavt sugetryk,
Fejl under a), b), c), d), og e) forårsager:
- drift ved hovedsaglig lavt sugetryk
- nedsat køleeekt.
- forøget energiforbrug.
For termostatisk ekspansionsventilregulerede fordampere:
Forskellen mellem væskens indgangstemperatur og fordampertemperaturen bør ligge mellem 6 K og 15 K, helst i den lave ende.
For niveaustyrede fordampere:
Forskellen mellem væskens indgangstemperatur og
fordampertemperaturen bør ligge mellem 2 K og 8 K, helst i den
lave ende.
kompressor og dermed kompressorskader.
Fejl under b) og c) forårsager:
- drift ved hovedsagligt lavt sugetryk
- nedsat køleeekt
- forøget energiforbrug.
For termostatisk ekspansionsventilregulerede fordampere:
Forskellen mellem væskens indgangstemperatur og
fordampertemperaturen bør ligge mellem 6 K og 15 K, helst i den
lave ende.
For niveaustyrede fordampere:
Forskellen mellem væskens indgangstemperatur og fordampertemperaturen bør ligge mellem 2 K og 8 K, helst i den lave ende.
Tips til montøren Fejlnding – Fejlens placering (Danfoss styreenheder til kommercielle fryseanlæg)
Synlige fejl og indvirkning på systemdrift (forts.)Tekst i [ ] angiver fejlens årsag
Synlige fejlIndvirkning på anlæggets drift
Sugeledning
a)Unormal kraftig rimdannelse.Fare for væskegennemløb til kompressor og kompressorskader.
[Termoventiloverhedning for lille]
b) Skarpe bøjninger og/eller deformering.Lavt sugetryk eller kompressorudfald.
[Monteringsfejl]
Regulatorer i sugeledning
Dug- eller rimdannelse efter regulatoren, ingen dug- eller
rimdannelse før regulatoren.
[Termoventiloverhedning for lille]
Kompressor
a)Dug- eller rimdannelse på kompressorens tilgangsside.Væskegennemløb til kompressor med risiko for kompressorskader.
[Overhedning ved udløb fra fordamper for lille]
b) Oliestand for lav i krumtaphus.
[Utilstrækkelig olie i anlæg]Anlæg standset via en evt. oliedierentrykspressostat (hvis monteret).
[Olieophobning i fordamper]Forårsager slid på bevægelige dele.
c)Oliestand for høj i krumtaphus.
[Overfyldning med olie]
[Kølemidlet blandet med olie i en for kold kompressor]
[Kølemiddel blandet med olie på grund af en for lille
overhedning ved fordamperens udløb]
d) Olie koger i krumtaphus ved start.
[Kølemiddel blandet med olie i en for kold kompressor]Væskeslag, skader som under c).
e) Olie koger i krumtaphus under drift.
[Kølemiddel blandet med olie på grund af en for lille
overhedning ved fordamperens udløb]
Kølerum
a)Udtørrede overader på kød, slappe grøntsager.
[For lav luftfugtighed - sandsynligvis som følge af for lille
fordamper]
b)
Døre utætte eller ulovlige.Kan medføre personskade.
c)
Manglende eller defekte alarmskilte.Kan medføre personskade.
d)
Manglende eller defekte udskilte.Kan medføre personskade.
For b), c), d):
[Manglende vedligeholdelse eller dimensioneringsfejl]
e) Manglende alarmanlæg.
[Dimensioneringsfejl]Kan medføre personskade.
Generelt
a)Oliedråber under samlinger og/eller oliepletter på gulvet.
[Mulighed for utætheder ved diverse samlinger]Olie- og kølemiddeludslip.
b) Afbrændte sikringer.
[Overbelastning af anlæg eller kortslutning]Anlæg standset.
c)Motorværn afbrudt.
[Overbelastning af anlæg eller kortslutning]Anlæg standset.