AK-SM 720 er en komplet systemmanager til styring af
datakommunikationen til ADAP-KOOL® Køleanlægsstyringer.
Systemenheden gør det muligt at formidle alarmer og
systemfunktioner til eksterne modtagere.
Systemmanagerens hovedfunktion er at formidle alarmer.
Ud over dette indeholder den overordnede funktioner, som
køleanlæggets regulatorer kan benytte sig af til at suboptimere de
enkelte kølesteder.
Af de forskellige funktioner kan kort nævnes:
• Alarmmodtager
• Videresende alarmer
• Opsamle logs
• Skemaer
• Afrimningsgrupper
• Lysfunktioner
• Energisparefunktioner
• Konstuktion af boolske funktioner
Eksempler
Her er et par eksempler hvor systemmanageren sørger for kommunikationen til andre enheder.
Modtage alarmer og logs fra regulatorerne på anlægget
Modemforbindelse til servicefirma
Den lokale datakommunikation kan være:
•LON RS 485
• MODBUS
• DANBUSS (det kræver dog også et protokol interface type
AK-PI 200. Litteraturnummer RS8EX)
• På datakommunikationen må der max. være 200 regulatorer.
Max. 120 stk. af typen EKC incl. SLV, hvor der max. må være 15
forskellige typer og softwareversioner.
Hente funktioner fra nogle regulatorer og formidle dem videre til andre
User Guide | Netværksstyring AK-SM 720
Principper
Denne regulatorserie har den store fordel, at den kan udbygges
i takt med, at størrelsen på anlægget øges. Den er udviklet til
kølestyringssystemer, men ikke til en specifik anvendelse —
variationen skabes igennem den software, der er indlæst, og den
måde du vælger at definere tilslutningerne.
Det er de samme moduler, der går igen ved hver regulering, og
sammensætningen kan skiftes rundt efter behov.
Med disse moduler (byggesten) vil der kunne skabes et hav af
varierende reguleringer. Men det er dig, der skal være med til at
tilpasse reguleringen til det aktuelle behov — denne vejledning
vil hjælpe dig til at komme igennem alle de åbne spørgsmål, så
reguleringen kan defineres og tilslutningerne foretages.
Regulator
Overpart
Bundpart
Regulatoren er grundstenen i reguleringen. Modult har ind- og udgange til at
klare de mindre anlæg.
• Bundparten og hermed tilslutningsklemmer er den samme for alle regulatortyper.
• Overparten er intelligensen med software. Denne enhed vil variere alt efter
regulatortype. Men den vil altid bliver leveret sammen med bundparten.
• Overparten er ud over software monteret med tilslutning til
datakommunikationen og adresseindstilling.
Fordele
• Regulatorens størrelse kan "vokse" ved større anlæg
• Softwaren kan indstilles til én eller flere reguleringer
• Flere reguleringer med de samme komponenter
• Udvidelsesvenlig ved ændrede anlægskrav
• Fleksibelt koncept:
- Regulatorserie med fælles opbygning
- Ét princip / mange reguleringsanvendelser
- Der vælges moduler til de aktuelle tilslutningskrav
- Det er de samme moduler, der går igen fra regulering til
regulering.
Udvidelsesmoduler
Bliver anlægget større, og der skal styres flere funktioner, kan reguleringen
udbygges.
Med ekstra moduler kan der modtages flere signaler og kobles med flere relæer —
hvor mange og hvilke bestemmes af den aktuelle anvendelse.
Eksempel
En reguleringen med få tilslutninger kan
foretages med systemmanageren alene.
Er der mange tilslutninger (fx af Boolean logic
funktioner) kan der monteres et eller flere
udvidelsesmoduler.
Opsætning og betjening af en AK-regulator skal foretages via
softwareprogrammet "AK-Service Tool"
Programmet installeres på en PC og via regulatorens menubilleder
foretages opsætning og betjening af de forskellige funktioner.
Skærmbilleder
Menubillederne er dynamiske, så forskellige indstillinger i én
menu vil resultere i forskellige indstillingsmuligheder i andre
menubilleder.
En simpel application med få tilslutninger, vil give en opsætning
med få indstillinger.
En tilsvarende application med mange tilslutninger, vil give en
opsætning med mange indstillinger.
Her fra oversigtsbilledet er der adgang til flere billeder for
kompressorreguleringen og kondensatorreguleringen.
Nederst er der adgang til en række generelle funktioner så som
"netværksoversigt", "tidsskema", "log-funktion", "alarmer",
"anlægsstyringer" og "service" (konfiguration).
Datakommunikation
Regulatoren formidler datakommunikationen til alle de tilsluttede
regulatorer. Den modtager målinger fra udvalgte funktioner.
Målingerne sendes til andre regulatorer, som benytter værdien i
reguleringen.
Regulatoren modtager alarmer fra alle de tilsluttede regulatorer
og formidler dem videre til de definerede modtagere.
Brugere
Alle brugere skal tildeles en brugerprofil, som enten giver adgang
til den fulde betjening eller gradvis begrænser betjeningen til det
laveste niveau, som kun giver adgang til at "se".
Brugere tilføjes og indstilles i menuen "konfiguration" /
"autorisation".
En række lysdioder gør det muligt at følge hvilke signaler der
modtages og leveres af regulatoren.
Log
Fra Log-funktionen kan du definere hvilke målinger, du vil have
vist, udskrevet på en printer, eller eksporteret til en fil. Filen kan du
åbne i Excel.
Er du i en servicesituation kan du vise målinger i en trend-funktion. Målingerne foretages så her og nu og vises med det samme.
n Power
n Comm
n DO1 n Status
n DO2 n Alarm
n DO3 n Service Tool
n DO4 n LON
n DO5 n RS485
n DO6 n LAN
n DO7
n DO8 n Service Pin
Langsom blink = OK
Hurtig blink = Svar fra master i 10 min.
efter netværksinstallation
Konstant On = fejl
Konstant Off = fejl
Blink = Aktiv alarm / ikke kvitteret
Konstant On = Aktiv alarm / kvitteret
Ekstern kommunikation
Netværksinstallation
Alarm
Billedet vil give en oversigt over alle aktive alarmer.
Hvis du vil bekræfte, at du har set alarmen, kan du mærke den af i
kvitteringsfeltet.
Hvis du vil vide mere om en aktuel alarm, kan du klikke på den, og
få et informationsbillede frem på skærmen.
Et tilsvarende billede findes for alle tidligere alarmer.
Her kan du hente information, hvis du har behov for at kende
mere til alarmhistorien.
Dette afsnit beskriver hvordan regulatoren defineres.
Regulatoren i systemet er bygget op på en ensartet
tilslutningsplatform, hvor afvigelserne fra regulering til regulering
er bestemt af den anvende overpart med en specifik software
og af hvilke ind- og udgangssignaler den aktuelle anvendelse
vil kræve. Er det en anvendelse med få tilslutninger er det
Moduloversigt
• Regulatormodul — der kan klare de mindre anlægskrav.
• Udvidelsesmoduler. Når kompleksiteten bliver større, og der
bliver behov for yderligere ind- eller udgange, kan der hægtes
moduler på regulatoren. Et stik på siden af modulet vil overføre
forsyningsspændingen og datakommunikationen imellem
modulerne.
• Overpart
Overparten af regulatormodulet indeholder intelligensen. Deter
i denne enhed reguleringen defineres, og hvor der tilsluttes
datakommunikation til andre regulatorer i et større netværk.
• Typer af tilslutninger
Der er forskellige typer af ind- og udgange. Én type kan fx
modtage signal fra følere og kontakter, en anden kan modtage
et spændingssignal og en tredie type kan være udgange med fx
relæer. De enkelte typer er vist i skemaet overfor.
måske nok med regulatormodulet (overpart med den tilhørende
bundpart). Er det en anvendelse med mange tilslutninger vil det
være nødvendigt at anvende regulatormodulet + ét eller flere
udvidelsesmoduler.
Dette afsnit vil give en oversigt over tilslutningsmuligheder, og en
hjælp til at udvælge de moduler, som din aktuelle anvendelse skal
benytte.
• Valgfri tilslutning
Når en regulering planlægges (sættes op), vil det generere et be-
hov for en række tilslutninger fordelt på de nævnte typer. Denne
tilslutning skal så foretages på enten regulatormodulet eller på
et udvidelsesmodul. Det eneste der skal overholdes er at typerne
ikke bliver blandet (et analogt indgangsignal må fx ikke tilsluttes
en digital indgang).
• Programmering af tilslutninger
Regulatoren skal vide, hvor du tilslutter de enkelte ind- og ud-
gangssignaler. Det sker ved den senere konfiguration, hvor hver
eneste tilslutning defineres efter følgende princip:
- på hvilket modul
- på hvilket punkt ("klemmer")
- hvad der tilsluttes (fx tryktransmitter / type / trykområde).
Udvidelsesmodul
med ekstra analoge
indgange.
Regulator med analoge indgange
og relæudgange.
Overpart
Udvidelsesmodul med ekstra
relæudgange og ekstra analoge
indgange.
Modult med de ekstra relæudgange
findes også i en udgave, hvor overparten er
udstyret med omskiftere, så relæerne kan
overstyres.
Modulmålet er 72 mm.
Modulr i 100-serien er på 1 modul
Modulr i 200-serien er på 2 moduler
Regulatorer er på 3 moduler
Længden på en samlet enhed = n x 72 + 8
Et strømforsyningsmodul er på enten 36 mm
eller 54 mm.
Hvis der er plads på DIN-skinnen, kan strømforsyningsmodulet placeres til venstre for
systemmanageren.
Der er flere regulatorer i serien. Funktionen er bestemt af den
indprogrammerede software, men udadtil er regulatorerne ens —
de har alle de samme tilslutningsmuligheder:
11 analoge indgange til følere, tryktransmittere,
spændingssignaler og kontaktsignaler.
8 digitale udgange, som er 4 Solid state udgange og 4
relæudgange.
Forsyningsspænding
Der skal tilsluttes 24 Volt a.c. eller d.c. til regulatoren.
De 24 V må ikke føres videre og benyttes af andre regulatorer, da
den ikke er galvanisk adskilt fra ind- og udgange. Dvs. der skal
anvendes en transformator pr. regulator. Klemmerne må ikke
jordes.
Forsyningsspændingen til eventuelle udvidelsesmoduler bliver
overført via stikket i højre side.
Størrrelsen af transformeren er bestemt af det samlede antal
modulers effektbehov.
Forsyningsspænding til en tryktransmitter kan tages fra enten
5 V's udgangen eller fra 12 V's udgangen.
PIN
Datakommunikation
Installationen skal foretages som omtalt i særskilt vejledning.
Adresseindstilling
Når systemmanageren konfigureres, skal adressen indstilles i
intervallet 1 til 10. 1 skal altid anvendes. Er der flere, skal de indstilles med adresse 2 til 10.
Service PIN
Når adressen er indstillet, skal softwaren kende indstillingen.
Det sker ved tryk på knappen service-PIN. Lysdioden "Status" vil
blinke, når der modtages en accept.
Betjening
Konfiguration af betjening af regulatoren skal ske fra
softwareprogrammet "Service Tool". Programmet skal installeres
på en PC, og PC skal kobles til regulatoren via net-stikket på
fronten.
Lysdioder
Der er to rækker med lysdioder. De betyder følgende:
Venstre række:
• Spænding på regulatoren
• Kommunikation er aktiv med bundprintet (rødt = fejl)
Forsyningspændingen til modulet kommer fra det tidligere modul
i rækken.
Kun AK-XM 204B
Overstyring af relæet
8 omskiftere på fronten gør det muligt at overstyre relæets
funktion.
Enten til position Off eller On.
I position Auto er det regulatoren, der har styringen.
Lysdioder
Der er to rækker med lysdioder. De betyder følgende:
Venstre række:
• Spænding på modulet
• Kommunikation med regulatoren er aktiv (rødt = fejl)
• Status på udgangene DO1 til DO8
Højre række (kun AK-XM 204B):
• Overstyring af relæer
Lys = overstyring
Slukket = ingen overstyring
AK-XM 204A AK-XM 204B
Sikringer
Bag overparten er der en sikring for hver udgang.
Max. 230 V
AC-1: max. 4 A (ohmic)
AC-15: max. 3 A (Inductive)
AK-XM 204B
Overstyring af relæet
Hold sikkerhedsafstand !
Lav- og højvolt må ikke
tilsluttes samme udgangsgruppe
Modulet indeholder:
8 analoge indgange til følere, tryktransmittere, spændingssignaler
og kontaktsignaler.
8 relæudgange.
Forsyningsspænding
Forsyningspændingen til modulet kommer fra det tidligere modul
i rækken.
Kun AK-XM 205B
Overstyring af relæet
8 omskiftere på fronten gør det muligt at overstyre relæets
funktion.
Enten til position Off eller On.
I position Auto er det regulatoren, der har styringen.
Lysdioder
Der er to rækker med lysdioder. De betyder følgende:
Venstre række:
• Spænding på modulet
• Kommunikation med regulatoren er aktiv (rødt = fejl)
• Status på udgangene DO1 til DO8
Højre række (kun AK-XM 205B):
• Overstyring af relæer
Lys = overstyring
Slukket = ingen overstyring
AK-XM 205A AK-XM 205B
max. 10 V
Sikringer
Bag overparten er der en sikring for hver udgang.
Max. 230 V
AC-1: max. 4 A (ohmic)
AC-15: max. 3 A (Inductive)
AK-XM 205B
Overstyring af relæet
Hold sikkerhedsafstand !
Lav- og højvolt må ikke
tilsluttes samme udgangsgruppe
I de fleste tilfælde vil systemmanageren kunne klare styringen
uden nogen form for tillægsmoduler. Kun ved forbrugsmåling, ved
anvendelse af mange relæer eller ved brug af boolske funktioner,
vil der være behov for udvidelsesmoduler.
Vær opmærksom på følgende når antallet af udvidelsesmoduler
planlægges. Evt. kan et signal ændres, så et ekstra modul kan
undgås:
• Et On/off-signal kan modtages på tre måder. Enten som en kontaktfunktion på en analog indgang eller som spænding på enten
et lav- eller højvoltsmodul.
Funktioner
Urfunktion
Urfunktion og sommer/vintertidsskift er indeholdt i systemmanageren.
Urets indstilling bibeholdes ved spændingssvigt.
Start/stop af systemmanageren
Reguleringen startes og stoppes via softwaren. Den kan ikke stoppes med en kontaktfunktion.
Alarmfunktion
Hvis alarmen skal føres ud til en signalgiver, skal der anvendes en
relæudgang.
Anlægsstyringer
Nogle af de mulige anlægsstyringer vil kræve indgangssignaler
eller udgangssignaler.
• Ugeskema med forretningens åbningstider
Hvis der skal overstyres til "dag", vil det kræve en
kontaktfunktion.
Hvis der skal overstyres til "nat", vil det kræve en kontaktfunktion.
• Et On/off-udgangssignal kan afgives på 2 måder. Enten med
relækontakt eller med solid state udgange. Den primære forskel
er den tilladte belastning, og at relækontakten har en brydekontakt.
I det følgende er nævnt en række funktioner og tilslutninger, som
kan komme i betragtning, når en regulering skal planlægges. Der
er flere funktioner i regulatoren end de her nævnte, men de
nævnte er kun medtaget, så behovet for tilslutninger kan fastlægges.
• Lysstyring
Der kan modtages signal fra to lysfølere. Hver føler kræver en
analoge indgang.
Der kan styres op til 8 zoner. Hver zone vil kræve en relæudgang
eller en triacudgang.
• Adaptiv kantvarme
Der kan modtages signal fra tre dugpunktsfølere. Hver føler
kræver to analoge indgange.
• Forbrugsmåling
Ved forbrugsmåling skal der anvendes et udvidelsesmodul til
pulstælling.
Et synkroniseringssignal vil kræve en analog eller en digital
indgang.
Et tarifsignal vil kræve en analog eller en digital indgang. Der kan
modtages to tarifsignaler.
• Spidslastbegrænsning
Funktionen kræver signal fra en forbrugsmåling.
Der kan kobles med op til 10 relæer.
• Ugeskemaer til dag/natdrift
Overstyring af et skema vil kræve et kontaktsignal
• Ugeskema til afrimning
Overstyring af et skema vil kræve et kontaktsignal
• Ugeskema til lys
Overstyring af et skema vil kræve et kontaktsignal
• Inject ON funktion (lukker fordamperstyringernes ekspansionsven-
tiler ved driftforstyrelser på kompressorerne)
Funktionen kan aktiveres via datakommunikation eller den kan
fortrådes uden om systemmanageren
Regulatormodulet har tilslutningsklemmer for LONdatakommunikation.
Krav til installationen er beskrevet i et separat dokument.
User Guide | Netværksstyring AK-SM 720
Tilslutningsmuligheder
Principielt er der følgende typer af tilslutninger:
Analoge indgange "AI"
Dette signal skal tilsluttes to klemmer.
Der kan modtages signal fra følgende:
• Temperatursignal fra Pt 1000 ohm
temperaturføler
• Kontaktsignal, hvor indgangen
henholdsvis kortsluttes /”åbnes”
• Spændingssignal fra 0 til 10 V
• Signal fra tryktransmitter type AKS 32
eller
AKS 32R.
Forsyningsspændingen til
tryktransmitteren hentes fra klemrækken
på modulet, hvor der både er en 5 V
forsyning og en 12 V forsyning.
Ved den senere programmering skal
tryktransmitterens trykområde indstilles.
On/off spændingsindgange "DI"
Dette signal skal tilsluttes to klemmer.
• Signalet skal have 2 niveauer enten “0” V
eller “spænding” på indgangen.
Der er to forskellige udvidelsesmoduler til
denne signaltype:
- Lavvoltssignaler fx 24 V
- Højvoltssignaler fx 230 V.
Ved den senere programmering skal funktionen indstilles:
• Aktiv, når indgangen er spændingsløs (åben)
• Aktiv, når indgangen får påtrykt en spænding (sluttet).
On/off udgangssignaler "DO"
Der er to typer, de er:
• Relæ-udgange
Alle relæudgange er med skiftekontakt,
så den ønskede funktion kan opnås, når
regulatoren er spændingsløs.
• Solid state udgange
Forbeholdt AKV ventiler, men udgangen
kan koble et eksternt relæ i lighed med en
relæudgang.
Udgangen findes kun på regulatormodu-
let.
Ved den senere programmering skal funktionen indstilles:
• Aktiv, når udgangen er aktiveret
• Aktiv, når udgangen ikke er aktiveret.
Analogt udgangssignal "AO"
Dette signal skal anvendes, hvis der skal
sendes et styresignal til et eksternt apparat
fx en frekvensomformer.
Ved den senere programmering skal
signalområdet
defineres. 0 – 5 V, 1 – 5 V, 0 – 10 V eller
2 – 10 V.
Pulstællerindgange
Dette signal skal anvendes, hvis der skal ske
forbrugsmåling.
Begrænsninger
Da systemet er meget flexibelt hvad angår antallet af tilsluttede
enheder, skal du kontrollere om dit valg overholder de få begrænsninger, der er.
Regulatorens kompleksitet er bestemt af softwaren, processorens
størrelse og størrelsen af hukommelsen. Det giver regulatoren et
vist antal tilslutninger, hvorfra der kan hentes data, og andre hvor
der kobles med relæer.
På datakommunikationen må der max. være 200 regulatorer.
Max. 120 stk. af typen EKC, hvor der max. må være 15 forskellige
typer og softwareversioner.
• Summen af tilslutninger kan ikke overskride 80 stk.
• Antallet af udvidelsesmoduler skal begrænses, så den samlede
effekt ikke overskrider 32 VA (inklusiv regulator).
• Der må ikke tilsluttes mere end 5 tryktransmittere til ét
regulatormodul.
• Der må ikke tilsluttes mere end 5 tryktransmittere til ét
udvidelsesmodul.
User Guide | Netværksstyring AK-SM 720
Design af en Systemmanager
Fremgangsmåde:
1. Lav en skitse af det aktuelle anlæg
2. Kontrollér, at regulatorens funktioner dækker den ønskede
anvendelse
3. Overvej hvilke tilslutninger der skal foretages
4. Benyt planlægningsskemaet. / Notér antal tilslutninger. / Tæl
sammen
5. Er der nok tilslutninger på regulatormodulet? —Hvis ikke,
kan det så opnås ved at ændre et On/off indgangssignal fra
spændingssignal til et kontaktsignal, eller skal der anvendes et
udvidelsesmodul?
6. Beslut hvilke udvidelsesmoduler der skal anvendes
7. Kontrollér, at begrænsningerne overholdes
8. Beregn den samlede længde af moduler
9. Modulerne kobles sammen
10. Tilslutningsstederne bestemmes
11. Tegn tilslutningsdiagram eller et nøglediagram.
Styring af datakommunikationen på køleanlæggetx
Styring af datakommunikationen til ekstern
betjening
Videresende alarmer og opsamlede data x
Lokal datakommunikation
LON RS485 sammen med
- Regulatorer type EKC
- Regulatorer type AK
- Frekvensomformer type AKD
MODBUS sammen med lignende regulatorer der
har MODBUS kommunikation
TCP/IP sammen med andre AK-SMx
TCP/IP til AK-PI 200 og videre til regulatorer med
DANBUSS
Max. antal regulatorer (adresser) på et netværk
Ekstern datakommunikation
Via modem og telefonnetx
Via TCP/IP og Internetx
Alarmhåndtering
LOG af alarmerx
Rutning af alarmer til Systemsoftwarex
Et relæ kan defineres til alarmrelæx
200, dog max.
120 EKC incl. SLV
Opbevarer LOG-data fra de tilsluttede regulatorerx
x
x
x
x
Brugerregistrering
Brugerflade med Password og autorisationsniveauerx
Event historiex
Betjening
Via PC og software type AK-STx
Ur
Urfunktion med batteribackupx
Genindstiller uret i regulatorerne efter et stømudfaldx
Sikkerhed
Kommunikationskontrolx
Watchdog-funktion med indstillelig intervaltidx
Datakommunikation med "Jeg er i live" informationx
Højt niveau af sikkerhed mod uønsket brugeradgangx
Lidt mere om funktionerne ("2" fortsat)
Her er der lidt mere om nogle af de funktioner, der skal benytte en indgang eller en udgang.
Anlægsstyringer
Ugeskema med forretningens åbningstiderx
Ugeskemaer med relativ tidsangivelse i forhold til
åbningstiden
On/off styring5
Ugeskemaer til brug sammen med dag/natdrift og
afrimningsstart
Overstyre ugeskemaer med en kontaktfunktion10
Skift imellem dagdrift og natdrift
Afrimningsstart
Koordineret afrimning (fælles start efter afrimning)x
Inject ON funktion (lukker fordamperstyringernes
ekspansionsventiler ved driftforstyrelser på
kompressorerne)
Det anbefales at forsyningsspændingen til modemet sker gemmen et relæ, så systemmanageren kan starte modemet kontrolleret op.
Overstyringsfunktionen "Inject On"
Funktionen lukker ekspansionsventiler på fordamperstyringer, når
alle kompressorer er stoppet.
Funktionen kan foregå via datakommunikationen, eller den kan
fortrådes via en relæudgang på kompressorstyringen.
Boolske funktioner
En funktion i systemenheden gør det muligt at konstruere nogle
logiske funktioner. Funktionerne kan både have indgange og
udgange. Funktionen er beskrevet i et separat dokument. Se
venligst litteraturnummer RC8CA.
Denne konstruktion af boolske funktioner, bør kun foretages af
uddannet personale.
Hvis du vil vide mere om funktionerne, kan du finde
det i kapitel 5.
Her er en oversigt over de mulige tilslutninger.
Teksterne kan læses i sammenhæng med skemaet på den næste
side.
Analoge indgange
Temperaturfølere
Der kan tilsluttes op til 3 stk. følere til dugpunktsmåling og 4 stk.
til boolsk logik.
Tryktransmittere
En tryktransmitter type AKS 32R kan levere signal til 5 regulatorer.
En AKS 32 til 5 regulatorer.
Spændingssignal
• 0 – 10 V
Benyttes hvis der modtages signal fra en anden styring.
Fx signal fra dugpunktsføler. (En dugpunktsføler leverer to
signaler-et temperaturfølersignal og et spændingssignal)
On/Off-indgange
Kontaktfunktion (på en analog indgang)
eller
Spændingssignal (på et udvidelsesmodul)
• Kontakter til overstyring af et ugeskema
• Kontakter til overstyring af lysstyring
• Signal til registrering af tarifniveauer
On/off-udgange
Relæudgange
• Forsyningsspænding til modem
• Watch dog funktion
• Injection On funktion (signal til fordamperstyringer.
En pr. sugegruppe)
• Alarmrelæ
• Lysstyring
• Spidslastbegrænsning
Solid state udgange
Solid state udgangene på regulatormodulet kan benyttes til de
samme funktioner som nævnt under "relæudgange".
(Udgangen vil altid være "Off" ved spændingssvigt til regulatoren.)
Pulstællerindgang (på et udvidelsesmodul)
• Fx til energiregistrering
Eksempel
• AK-SM 720 er med datakommunikation til EKC regulatorer
• Modemtilslutning til alarmrutning (til Systemsoftware AKM)
• Modemtilslutning til ekstern betjening (til Service tool)
• Alarmudgang
• Kontakt til nulstilling af alarmer
• Forbrugsmåling, hvor der modtages pulser fra en ekstern enhed.
Eksemplet er ført ind på næste side.
Resultatet bliver, at der skal bruges følgende moduler:
Skemaet hjælper med at fastlægge om der er ind- og udgange nok
på Systemmanageren. Er der ikke nok, skal den udvides med
en eller flere af de nævnte udvidelsesmoduler.
Noter hvilke tilslutninger du har brug for, og tæl sammen
Analoge indgange
Temperatursignal fra dugpunktsføler (max. 3)
Spændingssignal fra dugpunktsføler (max. 3)
Spændingssignal fra en lysføler (max. 2)
Analogt indgangssignal
Eksempel
On/off spændingssignal
Eksempel
On/off spændingssignal
Eksempel
Pulsmodul
Eksempel
On/Off udgangssignal
Eksempel
7
Begrænsninger
On/off indgangeKon-
takt
Kontakt til overstyring af ugeskema for dag/natdrift
Kontakt til overstyring af ugeskema for lys
Pulssignal fra målere til el, gas, vand m.m. 11
On/Off signal om tarifskift
Pulstryk til stop af alarm1
On/off udgange
Spændingsforsyning til modem (reset-funktion) 11
Alarmrelæ 11
Lyszoner (op til 8 relæer)
5. Spidslastbegrænsning (op til 10 relæer)
6. Sum af tilslutninger112 Sum = max. 80
Antal tilslutninger på en Systemmanager11 11 00000088
Evt. manglende tilslutninger0--10
De manglende tilslutninger skal hentes fra ét eller flere udvidelsesmoduler:Sum af effekter
AK-XM 101A (8 analoge indgange)___ stk. á 2 VA = __
AK-XM 102A (8 digitale lavvoltsindgange)___ stk. á 2 VA = __
AK-XM 102B (8 digitale højvoltsindgange)___ stk. á 2 VA = __
AK-XM 107A (8 pulsindgange)1___ stk. á 2 VA = __
AK-XM 204A / B (8 relæudgange)___ stk. á 5 VA = __
AK-XM 205A / B (8 analoge indg. + 8 relæudg.)___ stk. á 5 VA = __
24 V230 V
Tryktransmittere:
Max. 5 stk. per
modul
Boolsk logik:
Der er
begrænsninger
i antal funktioner.
Se separat
dokument RC8CA.
1 stk. á 8 VA = 8
Sum =
Sum = max. 32 VA
Eksempel:
Ingen af de 3
begrænsninger er
overskredet => OK
Hvis du bruger mange udvidelsesmoduler, vil regulatorens
længde vokse tilsvarende. Modulrækken er en samlet enhed, som
ikke kan brydes.
Modulmålet er 72 mm.
Moduler i 100-serien er på 1 modul
Moduler i 200-serien er på 2 moduler
Regulatoren er på 3 moduler
Længden på en samlet enhed = n x 72 + 8
eller på en anden måde:
Modul Type Number at Length
Regulatormodul 1 x 224 = 224 mm
Udvidelsesmodul 200-serien _ x 144 = ___ mm
Udvidelsesmodul 100-serien _ x 72 = ___ mm
Totallængde = ___ mm
9. Modulerne kobles sammen
Start med regulatormodulet og monter derefter de valgte
udvidelsesmoduler. Rækkefølgen er underordnet.
Men du må ikke ændre på rækkefølgen dvs. bytte rundt på
modulerne, efter du har foretaget opsætningen, hvor regulatoren
får at vide hvilke tilslutninger, der er på hvilke moduler og på
hvilke klemmer.
Modulerne hægtes på hinanden og holdes sammen af en
forbindelse, der samtidig overfører forsyningsspændingen og den
interne datakommunikation til det næste modul.
Eksemplet fortsat:
Regulatormodul + Pulsmodul = 224 mm + 72 mm = 296 mm.
Montage og demontage skal atid foretages i spændingsløs
tilstand.
Beskyttelseshætten, der er monteret på regulatorens stikforbindelse, skal flyttes hen på den sidste frie stikforbindelse, så
stikket bliver beskyttet mod kortslutning og snavs.
Når reguleringen er startet, vil regulatoren hele tiden kontrollere,
om der er forbindelse til de efterfølgende moduler. Denne status
kan følges på en lysdiode.
Når de to snaplåse til DIN-skinnemontagen er i åben position, kan
modulet skydes ind på pladsen på DIN-skinnen — uanset hvor i
rækken modulet befinder sig.
Démontage foretages ligeledes med de to snaplåse i åben position.
Alle tilslutninger skal senere programmeres med tilslutningssted
(modul og punkt), så i princippet er det lige meget, hvor tilslutningene
foretages, når blot det sker på en korrekt type af ind- eller
udgang.
• Regulatoren er 1. modul, næste er 2. osv.
• Et punkt er de to-tre klemmer, der hører til en ind- eller udgang
(fx to klemmer for en føler og tre klemmer for et relæ).
Forberedelsen af tilslutningsdiagrammet og den senere
programmering (konfiguration) bør ske på nu værende tidspunkt.
Det sker lettest ved at udfylde tilslutningsoversigten for de
aktuelle moduler.
Princip:
Navn På modul På Punkt Funktion
fx Lys 1 x x Slutte
fx Lys 2 x x Slutte
fx Alarmrelæ x x NC
fx Modem x x Slutte
fx P0 x x AKS 32R 1-6 bar
Tilslutningsoversigten fra regulatoren og eventuelle
udvidelsesmoduler hentes fra afsnittet "Moduler" sidst i manualen.
Fx regulatormodul:
Tegninger af de enkelte moduler kan
rekvireres hos Danfoss.
Format = dwg og dxf.
Du kan derefter selv skrive modulnummeret i
cirklen og tegne de enkelte tilslutninger.
Eksempel fortsat:
Modemforbindelsen foretages til
dette stik, men stikket benyttes
også af AK-ST 500.
Så modemstikket kan først
placeres, når alle indstillinger i
systemmanageren er afsluttet.
Der skal kun tilsluttes forsyningsspænding til regulatormodulet.
Forsyningen til de øvrige moduler overføres via stikket imellem
modulerne.
Forsyningen skal være 24 V +/-20%. Der skal anvendes én
strømforsyning til hver regulator.
De 24 V må ikke deles af andre regulatorer eller apparater.
De analoge ind- og udgange er ikke galvanisk adskilt fra
forsyningen.
+ og - på 24 V indgangen må ikke jordforbindes.
Eksempel fortsat:
Regulatormodul 8 VA
Pulstællermodul 2 VA
-----Strømforsyningens størrelse 10 VA
Strømforsyningens størrelse
Effektbehovet vokser med antallet af anvendte moduler:
Modul Type Antal á Effect
Regulator 1 x 8 = 8 VA
Udvidelsesmodul 200-serien _ x 5 = __ VA
Udvidelsesmodul 100-serien _ x 2 = __ VA
Total __ VA
Tag beskyttelseshætten af forbindelsesstikket til højre på
grundmodulet.
Sæt hætten på forbindelsesstikket til højre på det I/O-modul,
der skal monteres længst til højre i AK stangen.
Vi har valgt at tage udgangspunkt i det eksempel, som vi tidligere
har været igennem. Dvs. følgende moduler:
• AK-SM 720 regulatormodul
• AK-XM 107A pulstællermodul
I vores eksempel skal der monteres ét udvidelsesmodul på
grundmodulet.
Alle de efterfølgende indstillinger, er bestemt af modulplaceringerne.
Her 1 og 2.
2. Sæt I/O-modulet sammen med grundmodulet
Grundmodulet må ikke være tilsluttet spænding.
Når de to snaplåse til DIN-skinnemontagen er i åben position, kan
modulet skydes ind på pladsen på DIN-skinnen — uanset hvor i rækken
modulet befinder sig.
Démontage foretages ligeledes med de to snaplåse i åben position.
Vi har valgt at beskrive opsætningen ved hjælp af et eksempel
bestående af én systemmanager og en række regulatorer.
Eksemplet er det samme som angivet under "Design afsnittet". Dvs
én systemmanager og ét udvidelsesmodul.
Regulatorerne:
• Regulatorerne er af typerne AK- og EKC
• De forbindes i et LON RS485-netværk
• De sender alarmer til systemmanageren
Vi har valgt at tage udgangspunkt i det eksempel, som vi tidligere
har været igennem.
Eksemplet er vist på næste side.
Modem:
• Modemet er en type fra positivlisten
• Det tilsluttes systemmanageren (det kan først tilsluttes, når opsætningen er afsluttet, da det er det samme stik, der anvendes)
Betjening:
• Opsætningen foretages på anlægget med PC og Softwarepro-
grammet AK-ST
• Efter opsætningen kan betjeningen også ske via modemet og
AK-ST
Alarmer:
• Alarmmodtageren er Systemsoftware type AKM ved det
eksterne modem
Alarmrutning:
• Til Systemsoftware type AKM ved det eksterne modem
Styringer:
• Der opsættes et skema for butikkens åbningstider
• Logs opsamles i systemmanageren
• Logs hentes ud af systemmanageren med Systemsoftware type
AKM
• Dag/nattider for kølemøblerne administreres fra systemman-
ageren
• Afrimningsstart foretages af systemmanageren
• Forbrugsmåling (pulssignal modtages fra ekstern enhed)
• Kontakt til overstyring af dag/nat skemaet
• Kontakt (pulstryk) til nulstilling af alarm
I eksemplet vil det være det samme modem, der benyttes af både
systemsoftware type AKM og af Service tool type AK-ST.
Det kan kun ske sådan, når der kan skiftes imellem de to betjeningsflader.
Dvs. at der kun bliver oprettet én destination.
Hvis der derimod ikke kunne skiftes, skal der oprettes 2 destinationer.
En for hvert modem.
I vores eksempel skal systemmanageren have adresse 1.
Drej den højre omskifter så pilen kommer til at pege på 1.
Pilen i de to øvrige omskiftere skal pege på 0.
2. Tryk på Service Pin
Systemmangeren skal være master for en række regulatorer på et net.
Dette netnummer kan indstilles imellem 1 og 10. På et net skal der altid
være en nummer 1, da nummer 1 vil optræde som master og koordinere
kommunikationen, hvis der er flere systemmanagerer på samme net.
Tryk Service Pin knappen ned og hold den nede indtil Service Pin
lysdioden lyser.
3. Vent på svar
4. Foretag ny login via Service Tool’et
En ændring af omskifternes indstilling vil kun slå igennem efter
aktivering af Service Pin knappen.
Når lysdioden ”Status” begynder at blinke hurtigere end normalt, er netnummeret blevet installeret. Der blinkes en gang hvert halve sekund, og
der skiftes tilbage til langsom blink igen efter ca. 10 min.
Hvis du har haft Service Tool’et tilsluttet til systemmanageren mens du
har installeret den i netværket, skal du foretage en ny login til systemmanageren via Service Tool’et.
PC med programmet “Service Tool” forbindes til systemmanageren.
Regulatoren skal være tændt og lysdioden “Status” skal blinke
inden Service Tool-programmet startes.
Start Service Tool-programmet
Login med brugernavnet SUPV
AK-Service tool er nævnt først i manualen.
For tilslutning: Se venligst AK-ST.
Første gang Service Tool’et forbindes til en ny version af en regulator, vil
opstarten af Service Tool’et tage længere tid end normalt — der hentes
information op fra regulatoren.
Tiden kan følges på bjælken nederst i skærmbilledet.
Vælg bruger navnet SUPV og indtast den tilhørende adgangskode.
Når regulatoren bliver leveret er den tilhørende adgangskode 123.
Når du er logget ind på regulatoren, får du altid vist oversigtsbilledet
for regulatoren.
Når du er logget ind på systemmanageren, får du altid vist
oversigtsbilledet over de tilsluttede regulatorer.
I dette tilfælde er oversigtsbilledet tomt. Dette skyldes, at
systemmanager og regulatorer ikke er blevet sat op endnu.
Den røde alarmklokke til højre fortæller, at der er en aktiv alarm i
systemmanageren. I vores tilfælde skyldes alarmen, at uret i ikke er
blevet indstillet endnu.
Adressen er vist som 11: 001.
Det betyder at det overordnede netværk er 11 og at dette netværk er 1
(det overordnede netværk vil altid være 11, og det kan ikke ændres).
Senere vil oversigtsbilledet også vise de tilsluttede regulatorer
med deres respektive adresser. Her er billedet kun medtaget som
information, så du kan se, at netværksnummeret er 1.
Tryk på den orange opsætningsknap med skruenøglen nederst
på skærmbilledet.
2. Vælg Authorisation
Når regulatoren leveres, er den indstillet med en standard autorisation
for forskellige brugerflader. Denne indstilling bør ændres, så den
tilpasses anlægget. Ændringen kan ske nu eller vente til senere.
Denne knap skal du bruge igen og igen, når du skal hen til dette skærmbillede.
Her til venstre er alle funktioner ikke vist endnu, der kommer flere jo
længere vi kommer hen i opsætningen.
Tryk på linien Authorisation for at komme til brugeropsætningsbilledet.
3. Ændr indstillingerne for brugeren ‘SUPV‘
4. Vælg brugernavn og adgangskode
Markér linien med brugernavnet SUPV.
Tryk på knappen Change.
Her kan du definere superbrugeren til det aktuelle anlæg, og give ham
en tilhørende adgangskode.
I tidligere udgaver at Service tool'et AK-ST 500 kunne der ske et
sprogvalg i denne menu.
Fra foråret 2009 er der kommet en opdateret version af Service tool'et.
Betjenes regulatoren med den nye version, vil sprogvalget ske
automatisk ud fra konfigureringen af Service tool'et.
Regulatoren vil benytte samme sprog, som er valgt i Service tool'et,
men kun hvis regulatoren indeholder dettes sprog. Er sproget ikke
indeholdt i regulatoren, vil indstillinger og udlæsninger blive vist med
engelske tekster.
5. Foretag ny login med det nye brugernavn og den nye
adgangskode.
For at aktivere de nye indstillinger skal du foretage en ny login til
regulatoren med det nye brugernavn og den tilhørende adgangskode.
Du kommer til login-billedet ved at trykke på hængelåsen øverst til
venstre på skærmbilledet.
Tryk i det blå felt med en indstilling. Herefter vises en hjælpeindstilling.
Tryk på knappen ”PC” og derefter ”OK” for at overføre PC’ens tider til
systemmanageren.
Systemmanagerens tider bliver automatisk ført videre til de enkelte
regulatorer på netværket.
Et batteri vil sikre urfunktionen ved strømudfald. Levetiden for batteriet
er flere år. Batteriet kontrolleres løbende, og der afgives en alarm, når
tiden er inde til, at det skal skiftet. Efter et skift skal uret genindstilles.
I denne menu er de nødvendige indstillinger samlet, så der kan
laves en simpel alarmrutning. Alle indstillinger vil blive overført
til andre respektive skærmbilleder.
- Anlæggets navn
- Modtag alarmer fra regulatorerne på netværket
- Hvilket sprog skal alarmerne modtages på
- Vælg at alarmerne skal sendes videre til en ekstern modtager.
Tryk på OK-knappen for at få adgang til indstillingerne for den
eksterne modtager.
- Giv modtageren en navn
- Forbindelsen skal ske via et modem
- Skriv telefonnummeret
- Skriv adgangskode
- Definér at alarmerne skal sendes (næste linie lidt længere nede
i skærmbilledet).
- Definér hvilke alarmprioriteter, der skal sendes (næste linie lidt
længere nede i skærmbilledet).
IndstillingLogAlarmrelævalgNet-
IngenHøjLav - Høj
HøjXXXX1
MiddelXXX2
LavXXX3
Kun logX
Afbrudt
- Skriv navnet (det står der allerede, hvis du skrev det under
”Quick setup).
- Navnet for systemmanageren vil også være det samme, hvis
du skrev det under ”Quick setup. Du kan overskrive navnet,
hvis det skal ændres. (Det er dette navn der bliver vist i
oversigtsbilledet over anlægget.
- De to linier med “Administrator adgang” kan tillade
en brugeradgang, der tilsidesætter den normale
sikkerhedskontrol.
Med indstillingen = "Ja" og password = "0" kan Danfoss få
adgang og herved hjælpe i en servicesituation.
- Indstil netfrekvensen.
- De to indstillinger: Skanning af netværket og "Slet
en regulator, der ikke er på netværket", er tiltænkt en
service situation. Skanfunktionen er den samme som på
oversigtsbilledet (den aktiverer vi senere i opsætningen).
Har skanfunktionen én gang registreret en regulator på
netværket, vil den forblive på oversigtsbilledet. Kun ved at
aktivere funktionen "Slet regulatorer, der ikke længere er
kontakt til" kan den ernes fra oversigtsbilledet.
Hvis relæet skal aktiveres ved alarmer med høj prioritet, skal
du vælge den øverste linie. Tryk på ikonet for at gå videre til
næste side.
(Betjeningen “Stop alarmen” i den nederste linie kan nulstille
alarmrelæet, når det er aktiveret.)
4. Indstil alarmrelæets funktion
- Indstil funktionen til “tillad alarmer”.
- Indstil, at relæet skal aktiveres indtil alarmen bliver nulstillet.
- Indstil den maksimale tid som alarmrelæet er aktiveret.
"Høj alarm relæet" kan som det eneste, indstilles til at følge
alarmstatus. Dvs. det er altid trukket, når der er en alarm. Der er
ingen nulstillingsmulighed.
3. Her er oversigten over hvilke anlæg, der kan kobles op til.
Alle kontakter skal have indstillet en destination. Både dem, der kan
ringes ud til og dem, der kan ringe ind til systemmanageren.
Det gælder både kontakter via modem og TCP/IP.
I vores eksempel er der én destination. Den stammer fra indstillingen
under “Quick setup”.
Teksten "Destination 1" vil være ændret, hvis du ændrede teksten under
"Quick setup".
Indstil data for destinationen.
4. Her er destinationens data
Navnet skal være 100% identisk med indstillingen hos modtageren.
(Det benyttes til ID-check)
Hvis destinationen skal modtage alarmer fra systemmanageren,
skal alarmmodtager indtilles til "Ja".
Hvis der skal ændres i opsætningen, skal "Send alarms" indstilles til
"Disable" før ændringerne kan foretages. Husk at genindstille til
"Enable".
Benyt “Ny” i punkt 3 hvis der er flere destinationer, der skal
kommunikeres med.
Der er tidligere blevet opsat en alarmrute - det skete under
“Quick setup”.
Hvis der skal være flere ruter, skal de følgende menuer benyttes.
Ret eventuel navnet og indstillinger for den automatisk opsatte
rute.
Kun den systemmanager der tildeles adresse 1 kan rute
alarmer.
Du får adgang til at oprette nye ruter via “Ny”-knappen.
Hvis du vil ændre i en bestående rute, skal den udvælges og der
forsættes med “Ændre”.
De følgende skærmbilleder viser de mulige indstillinger.
4. Set data for the alarm route
Tryk på +knappen for at gå videre til næste side.
Udfyld / kontrollér data for ruten
Prioritetsmuligheder
Alle
Kun Høj
Kun Middel
Kun Lav
Middel og Høj
Lav og Middel
Der er flere bagvedliggende sider.
Det er indikeret i dette felt, hvor den sorte bjælke viser på hvilken af
siderne, der er focus.
Skift imellem siderne foregår med + knappen og - knappen.
3. Kontrollér kommandoerne for initieringen af modemet.
4. Hvis systemmanageren er en del af et IP-net, skal
IP-delen også indstilles.
Næste linie efter Modem setup er IP opsætning. Tryk på linien.
5. Kontrollér indstillingerne for IP opsætningen.
Normalt er det ikke nødvendigt at ændre kommandoerne.
Vælg Dynamisk, hvis adressen tildeles automatisk fra en Router eller en
DHCP server.
Ved "statisk adresse" skal adressen rekvireres hos den lokale IT afdeling.
Hvis anlægget skal ringes op fra AKM eller fra Service Tool, skal der
benyttes "statisk adresse".
Ved "Statisk" fremkommer også en linie, hvor der skal indstilles en
adresse til IP-gatewayen (IP-gatewayens adresse).
(Systemmanageren bruger port nummer 1041.)
I vores eksempel har vi ikke AKC regulatorer og anvender derfor ikke
funktionen. Den er kun medtaget til orientering.
Denne funktion anvendes kun, hvis systemmanageren skal udveksle
data med regulatorer af typen AKC, som er regulatorer med
DANBUSSdatakommunikation.
Via protokolinterface type AK-PI 200 kan der skaffes adgang til
regulatorerne.
Installation og opsætning er beskrevet i manualen for AK-PI 200.
Litteraturnummer RS8EX.
Er der andre udgange og indgange?
— Nogle der skal benyttes af anlægsstyringer?
Her bliver vi nødt til at bryde rækkefølgen i opsætningen, for at få
systemmanageren til at vise de funktioner i anlægsstyringerne, der
kræver udgange og indgange.
Det sker på side 67 og fremefter i punkterne 1 til 56.
Ud for de indstillinger, som vil kræve en ind- eller udgang, er
der vist et !
Hvis du skal bruge den viste funktion, skal du aktivere den.
Det er kun denne indstilling, du skal aktivere —du skal ikke
foretage de resterende indstillinger for styringen. De skal først
indstilles, når der er kontakt til regulatorerne
via datakommunikationen. (Når der er kontakt, kan
systemmanageren selv genkende funktionen i de forskellige
regulatorer.)
Når du har været igennem punkterne 1- 56, skal du tilbage hertil.
Herefter fortsætter
vi opsætningen.
Sådan kommer du til indstillingerne, der er omtalt i punkterne
1-56:
1. Gå til oversigtsbilledet
Tryk på den blå oversigtsknap nederst til venstre på
skærmbilledet.
2. Gå videre til anlægsstyringerne
3. Når du har været anlægsstyringerne igennem, kan du gå videre
til næste side med afsnittet "Opsæt ind- og udgange".
De efterfølgende skærmbilleder vi være afhængig af de tidligere
definitioner. Skærmbillederne vil vise hvilke tilslutninger, de tidligere
indstillinger vil kræve.
BelastningUdgang ModulPunkt Aktiv ved
Modem resetDO5116 ON
Alarmrelæ for højprioritet-
salarmer
Indtast modulnummer og punktnummer for hver tilslutning.
Vælg endvidere for hver tilslutning om belastningen skal være aktiv,
når udgangen er ON eller OFF.
DO6117 OFF
Tryk på +-knappen for at gå videre til næste side.
4. Configuration of other input and output
Se venligst bort fra de viste “Boolean logic” funktioner. De er kun vist
til orientering. Det gælder også for de bolske funktioner, der er vist på
næste side.
Funktion
Stop af alarm (pulstryk)AI111
Der tilsluttes en kontaktfunktion med pulstryk. Funktionen afstiller
alarmrelæet.
I vores eksempel er der ikke valgt yderligere funktioner; men hvis der
havde været tale om overstyring med en kontaktfunktion af et dag/
natskema eller af et afrimningskema, var det her, at indgangen skulle
defineres.
Pulstællerindgang
På nuværende tidspunkt er funktionen ikke defineret, så der er ikke
afsat plads til at angive modulnummer og punktnummer. Det bliver
der senere, når "Styringerne" defineres.
Du kan enten springe om og definere styringen (side 80) eller du kan
fortsætte og så senere vende tilbage hertil og indstille modulnummer
og punktnummer.
Der er tilknyttet en alarm til virkelig mange funktioner.
Dit valg af funktioner og indstillinger har åbnet op for alle de alarmer,
der er aktuelle. De bliver vist med tekst i de tre billeder.
Alle de alarmer der kan opstå, kan indstilles til en given prioritet:
• “Høj” er den vigtigste
• “Kun log” er den laveste
• “Afbrudt” giver ingen action
Samhørigheden mellem indstilling og action kan ses her i skemaet.
Indstilling
HøjXXXX1
MiddelXXX2
LavXXX3
Kun logX
Afbrudt
LogAlarmrelævalgNet-
IngenHøjLav - Høj
værk
AKM dest.
I vores eksempel vælger vi de indstillinger, der er vist her i billedet.
Tryk i feltet ud for Opsætningslås.
Vælg Låst.
Tryk på OK.
Opsætningen af systemmanageren er nu låst. Vil du herefter foretage
ændringer i opsætningen, skal du huske først at åbne for opsætningen.
Systemmanageren vil nu foretage en sammenligning
af valgte funktioner og definerede ind- og udgange.
Resultatet ses i næste afsnit, hvor opsætningen kontrolleres.
Tryk på +-knappen for at gå videre til næste side.
4. Check configuration of other inputs and udgange
I vores tilfælde er opsætningen af udgangen til modemet gået tilbage
til 0-0 for modul- og punktnummer.
Dette kan skyldes følgende:
Der er blevet valgt en kombination af et modulnummer og et
punktnummer
som ikke findes eller, at det skaber konflikt.
Fx at det valgte punktnummer på modulet var sat op til noget andet.
Fejlen rettes ved at sætte udgangen til modemet rigtigt op. I vores
tilfælde til modul 1 punkt 16.
Husk at opsætningen skal låses op inden du kan ændre modul- og
punktnummer.
(Hvis et af felterne går i rødt betyder det, at den funktion, der
tidligere krævede en tilslutning, er blevet fravalgt igen.
Ved at indstille modul- og punktnummer på 0, bliver tilslutningen
også fravalgt.)
De viste “Boolean logic” funktioner er ikke benyttet.
1. Gå til oversigtsbilledet
Tryk på den blå oversigtsknap nederst til venstre på
skærmbilledet.
2. Skan netværket
Tryk på Skan-knappen
3. Afvent skanningen
4. Vis resultatet
Tryk på Opdatér-knappen
Alle regulatorerne på LON- og MOD-busnetværket kan nu ses i
oversigtsbilledet.
Alle regulatorerne på datakommunikationen skal have indstillet en
adresse inden dette punkt gennemføres.
Der må ikke være to regulatorer med samme adresse. Hvis der er det,
vil kun den ene blive registreret.
Totalt kan der være op til 200 adresser på LON- og MODBUS tilslutningen.
Der kan dog max. være 100 på MODBUS tilslutningen.
Tryk på +-knappen for at gå videre til næste side,
hvor IP-netværket kan ses.
Både LON-netværket, MODBUS -netværket og IP-netværket skannes nu.
Systemmanageren skanner netværket, og hver gang den finder en
regulator, vil den sende en bekræftigelse til den respektive regulator
- regulatorens display vil blinke med den registrerede adresse. Efter ca. 5
min. vil displayet vende tilbage til normalvisningen.
Hvis du vil ændre navnet på regulatoren til noget mere anvendeligt,
skal du vælge regulatoren og derefter trykke på "Change".
Alle de registrerede regulatorer kan ses i de to skærmbilleder.
Det sidste billede i
rækken indeholder
data for
systemmanageren.
1. Gå til oversigtsbilledet
Tryk på den blå oversigtsknap nederst til venstre på skærmbilledet.
2. Vælg regulator
Tryk på et af regulatorsymbolerne i venstre kollonne.
Der er nu adgang til alle de tilsluttede regulatorer.
Hvis de ikke allerede er sat op enkeltvis, kan det ske over datakommunikationen her fra systemmanageren, eller også kan modemet kobles på,
og så kan opsætningen ske via modemkommunikationen.
Hvis dette symbol bliver vist, er regulatoren faldet af nettet.
Kontrollér datakommunikationen.
Her er et par eksempler på de
informationer, der kan optræde,
hvis forbindelsen til regulatoren
ikke kan oprettes.
3. Perform the settings!
When you have made
the settings in the
controller you proceed
to the next controller
or return to the system
manager via the survey.
Fra modemforbindelsen
1. Modemet kobles på som vist på side 83, 84. Derefter kan
Der skal oprettes et skema, som angiver forretninges åbningstider.
Skemaet skal anvendes senere sammen med dag/natdrift af
kølemøbler.
(Dag/nat-skiftet kan indstilles relativt til dette skema. En senere ændring af åbningstider vil kun kræve en justering i dette skema. )
Her er vist slutresultatet, når skemaet er indstillet.
4. Indstil skemaet
Tryk på +-knappen for at gå videre til næste side
5. Specielle dage
Tryk på en ugedag og indstil tiderne for dagperioden.
Fortsæt med de andre ugedage
I dette billede indlægger vi de dage om året, hvor åbningstiden afviger
fra den normale.
Er der specielle dage, hvor forretningen er åben udenfor det tidligere
definerede skema, kan de også indlægges her. Åbningstiden skal så
også defineres.
Hvis det er tilbagevendende dage år efter år, kan de afmærkes.
Det bagved liggende billede for tidsindstillingen ser således ud:
Perioden angives som ”fra en dato” — ”til en dato” (begge dage er
inklusiv).
Hvis perioden er hele lukkedage skal indstillingerne for ”åbne” og
”lukketid” indstilles til samme klokkeslet. Værdien er ligegyldig.
Logbilledet vil nu vise en linie for hver af de definerede logs. Definitionen sker via ”New”-knappen eller en bestående log kan udvælges for
derefter at trykke på ”Change”.
Bag ved hvert log-ikon ligger visningen af de målte data.
Logopsamling kan først ske, når uret er indstillet.
Indstil funktionerne:
- Giv Loggen et navn
- Vælg adressen hvor dataerne skal opsamles fra.
- Fortsæt med at definere logtypen og hvor tit opsamlingen skal
foretages.
En food safety log anbefales til at være 15 min. eller længere.
En service log kan være mindre en 15 min. Det afhænger af hvad, der
logges på.
- Periodetiden er den tid, hvor målingen skal være tilgængelig i systemmanageren.
Efter denne tid bliver den overskrevet.
Tryk på +-knappen for at gå videre til næste side.
4. Udvælg målinger
Tryk på +-knappen for at gå videre til næste side, hvor
målingerne udvælges.
(Her er vist slutresultatet, når målingerne er udvalgt.)
6. Start opsamlingen
Skift indstillingen ”Stoppet” til ”Startet”.
Efter udvælgelsen kan der trykkes på minus - knappen for at se,
hvad der er udvalgt.
Eller der kan trykkes på +-knappen for at komme til startbilledet.
Hvis du vil oprette lignende logs i en række ens regulatorer, kan
du benytte kopieringsfunktionen nederst til højre.
7. Hvis der skal oprettes flere logs, skal punkt 3 - 5 gentages.
Billedet vil nu vise en linie for hver af de overordnede styringer. Bag ved
hvert ikon ligger en række skærmbilleder med de forskellige
indstillinger. Det er alle disse indstillinger, vi vil gennemgå.
Skemaer
4. Opret et skema
Tryk på ”NY”.
— !
Skemaer der oprettes via denne styring, kan benyttes til dag/nat-signal.
Signalet sendes via datakommunikationen til udvalgte regulatorer.
(Vi har tidligere oprettet et skema over butikkens åbningstider.
Skemafunktionen i dette afsnit kan ses som et ekstra skema eller et
skema til en anden styring. Hvis skemaet over butikkens åbningstid er
tilstrækkelig kan dette skema undværes.) Her er vist slutresultatet, når
skemaet er oprettet.
Vi vælger ”Relativ” fordi skemaet skal relatere til skemaet over
butikkens åbningstider.
Vi vælger, at skematiderne skal være 30 minutter før åbningstiden og
40 minutter efter åbningstiden.
! Hvis du aktiverer denne funktion, vil der automatisk blive oprettet
og reserveret en linie i I/O-konfigurationen. Linien vil indeholde
funktionens navn. I denne linie skal du indstille et Modul- og et Punktnummer. Se også side 56 og fremefter.
Tryk på +-knappen for at gå videre til næste side.
7. Kontrollér skemaet
Tryk på +-knappen for at gå videre til næste side.
Ved ”Relativ” er der ingen indstillinger.
Systemmanageren kombinerer åbningstiden med de indstillede tider
fra det foregående billede.
I billedet til venstre kan du se Start- og Stoptiderne.
8. Andre lukkedage
9. Hvis der er flere skemaer, gentages punkt 3 til 8.
Ved ”Relativ” er der ingen indstillinger. Her følges skemaet for
forretningens åbningstider.
10. Vend tilbage til oversigtsbilledet
Tryk på anlægsstyringer.
11. Select On/Off control
12. Opret en ny On/Off-gruppe
Tryk på ”NY”.
On / Off
Grupper der oprettes via denne styring, kan hente signal fra én On/Off
funktion i en vilkårlig regulator på netværket.
Dette signal formidles derefter videre til en anden On/Off funktionen på
netværket.
Der kan max. oprettes 5 grupper.
13. Definér hvor målingen hentes fra.
Tryk på ”NY”.
Giv gruppen et navn
Funktionen kan stoppes eller startes.
Når funktionen er startet vil den følge referencesignalet, men kun i
stilling "AUTO".
Skal modtagerfunktionen tvangsstyres skal indstillingen vælges til
enten "Manuel On" eller til "Manuel Off".
Signalet kan inverteres.
Vælg ind til den ønskede referenceparameter
Som reference må der kun udvælges en On/Off funktion.
Efter OK kan referencen til funktionen ses nederst i billedet.
Der kan kun vælges én reference til hver gruppe.
Tryk på +-knappen for at gå videre til næste side.
15. Tryk på ”NY”, og vælg derefter ind til parameteren
Der kan udvælges op til 30 modtagere af signalet.
Efter OK kan modtageren af funktion ses i det tidligere billede.
En modtager kan kun modtage overstyringssignal fra en gruppe. Den
må ikke også vælges i andre grupper. Sker det vil den sidst oprettede
blive overskrevet.
16. Hvis der skal oprettes flere grupper af On/Off styringer, skal
punkt 12 - 15 gentages.
17. Vend tilbage til oversigtsbilledet
Tryk på anlægsstyringer.
18. Vælg dag/nat styringen
NB!
Valg af modtager bør kun foretages af instrueret personale.
Som modtager må der kun udvælges On/Off funktioner.
Det er muligt at vælge andre funktioner, men det kan medføre fatale
fejlindstillinger.
Dag / Nat
Grupper der oprettes via denne styring, modtager dag/nat-signalet på
samme tid. Aktivering af signalet sker enten fra et skema og / eller fra en
kontakt.
(Her er vist slutresultatet, når gruppen er oprettet.)
Giv gruppen et navn.
Vent med at starte funktionen indtil den er færdig defineret.
(Manuel mode er en overstyringsfunktion)
Vælg hvilket skema som styringen skal følge.
— !
Tryk på +-knappen for at gå videre til næste side.
20. Tryk på ”Select”
! Hvis du aktiverer denne funktion, vil der automatisk blive oprettet
og reserveret en linie i I/O-konfigurationen. Linien vil indeholde
funktionens navn. I denne linie skal du indstille et Modul- og et Punktnummer. Se også side 56 og fremefter.
Her kan du se hvilke regulatorer der modtager dag/nat-signalet.
Billedet til venstre viser slutresultatet. De 3 regulatorer er tidligere
udvalgt i det næste billede.
Der kan kun udvælges regulatorer, hvis funktionen er stoppet i det
tidligere billede.
21. Her markeres de regulatorer, der skal tilhøre grupen.
Afslut med ”OK”.
22. Hvis der skal oprettes flere grupper af Dag/nat styringer, skal
punkt 19 - 21 gentages.
Kun regulatorer med dag/natfunktion vises i billedet.
En regulator bør kun indgå i én dag/natgruppe.
Grupper der oprettes via denne styring, vil starte afrimningen på
samme tid.
Start efter en afrimning kan ske individuelt, eller der kan ske en
koordinering, så alle starter på samme tid.
(Her er vist slutresultatet, når gruppen er oprettet.)
30. Opret en ny afrimningsgruppe
Tryk på ”NY”.
— !
Tryk på +-knappen for at gå videre til næste side.
Giv gruppen et navn.
Vent med at aktivere gruppen indtil hele gruppen er defineret (der kan
kun udvælges regulatorer, når funktionen er stoppet).
(Manuel start er en overstyring. I den daglige drift kan den benyttes til
at starte en ekstra afrimning)
Vælg om der skal ske en koordineret afrimning. Dvs. afventer alle
afrimningsstop, så alle starter på én gang.
! Hvis du aktiverer denne funktion, vil der automatisk blive oprettet og
reserveret en linie i I/O-konfigurationen. Linien vil indeholde funktionens navn. I denne linie skal du indstille et Modul- og et Punktnummer.
Se også side 56 og fremefter.
Her kan du se hvilke regulatorer der er samlet i gruppen.
Billedet til venstre viser slutresultatet.
Regulatorerne er udvalgt via knappen ”Select”.
Hvis du får udvalgt en regulator, der ikke understøtter funktionen, vil der
fremkomme en alarm, hver gang afrimningen startes.
Tryk på +-knappen for at gå videre til næste side.
32. Hvis der skal oprettes flere grupper, skal punkt 30 - 31
gentages.
33. Vend tilbage til oversigten.
Tryk på styringer.
34. Vælg styringen ”Adaptiv afrimning”
Tryk på en ugedag og indstil tiderne for de forskellige afrimningsstarter.
Benyt kopieringsfunktionen, hvis der er flere dage med ens
afrimninger.
Slutresultatet med to afrimninger per døgn kan ses her i skemaet.
Adaptiv afrimning
En gruppe der oprettes via denne styring, vil anvende funktionen
"Adaptiv afrimning".
Regulatorerne i gruppen modtager signal om den aktuelle kondenseringstempeatur
fra kondensatorreguleringen.
Kun regulatorer med funktionen kan udvælges til gruppen.
Her er vist slutresultatet, når gruppen er oprettet.
Der kan oprettes op til 10 zoner.
35. Opret en ny gruppe
Tryk på ”NY”.
Giv gruppen et navn.
Vent med at aktivere gruppen indtil hele gruppen er defineret (der kan
kun udvælges regulatorer, når funktionen er stoppet).
Angiv den aktuelle adresse og sektion for den kompressor/
kondensatorstyring, der hører til regulatorerne.
Tryk på +-knappen for at gå videre til næste side.
36. Hvis der skal oprettes flere grupper, skal punkt 35 gentages.
P0 optimering
Billedet til venste viser slutresultatet.
Regulatorerne er udvalgt via knappen ”Select”.
37. Vend tilbage til oversigten.
Tryk på styringer.
38. Vælg styringen ”P0 optimering”
39. Opret en ny optimeringsgruppe
Tryk på ”NY”.
— !
Grupper der oprettes via denne styring, vil følge temperaturen i de
udvalgte kølesektioner og give signal til kompressorstyringen om, at
sugetrykket kan forskydes.
Her er vist slutresultatet, når gruppen er oprettet.
Giv gruppen et navn.
Vent med at aktivere gruppen indtil hele gruppen er defineret (der kan
kun udvælges regulatorer, når funktionen er stoppet).
Tillad at sugetrykket kan forskydes.
Hvis P0-optimeringen skal afbrydes i perioder under reguleringen, skal
du aktivere funktionen "Overstyring via signal på en DI-indgang.
! Hvis du aktiverer denne funktion, vil der automatisk blive oprettet og
reserveret en linie i I/O-konfigurationen. Linien vil indeholde
funktionens
navn. I denne linie skal du indstille et Modul- og et Punktnummer.
Se også side 56 og fremefter.
Vælg den kompressorstyring der regulerer sugetrykket.
Hvis det er en kompressorstyring med flere sektioner, skal den aktuelle
sektionen også udvælges.
Tryk på +-knappen for at gå videre til næste side.
Tryk på +-knappen for at gå videre til næste side.
40. Avancerede indstillinger
Her kan du se hvilke regulatorer og sektioner, der er samlet i gruppen.
Billedet til venstre viser slutresultatet.
Regulatorerne er udvalgt via knappen ”Select”.
Vælg kun regulatorer, der hører til den valgte sugegruppe.
De fleste indstillinger er reguleringsparametre.
41. Hvis der skal oprettes flere grupper, skal punkt 39 gentages.
Undgå ændringer - de er forbeholdt instrueret personale.
Nederst er der en alarmfunktion, der kan give alarm, hvis optimeringsfunktionen
forskyder (sænker) sugetrykket ned mod 90% af kompressorstyringens
P0 min. indstilling.
En gruppe der oprettes via denne styring, vil tænde og slukke lyset, der
er tilsluttet det definerede relæ.
43. Vælg styringen ”Lys zoner”
44. Opret en ny lysgruppe
Tryk på ”NY”.
— !
— !
— !
Her er vist slutresultatet, når gruppen er oprettet.
Der kan oprettes op til 8 zoner.
Giv gruppen et navn.
Vent med at aktivere gruppen indtil hele gruppen er defineret (der kan
kun udvælges regulatorer, når funktionen er stoppet).
Udvælg evt. en lysføler.
Definer om der skal tilsluttes kontakter til overstyring af lyset.
Der kan enten en kontakt eller et pulstryk. Hvis der anvendes pulstryk
kan der også anvendes en timerfunktion, så lyset automatisk slukkes,
når tiden er udløbet.
! Hvis du aktiverer denne funktion, vil der automatisk blive
oprettet og reserveret en linie i I/O-konfigurationen. Linien vil
indeholde funktionens navn. I denne linie skal du indstille et
Modul- og et Punktnummer. Se også side 56 og fremefter.
Lysniveau og de efterfølgende funktioner benyttes kun, hvis
der anvendes en lysføler.
45. Hvis der skal oprettes flere grupper, skal punkt 44 gentages.
En gruppe der oprettes via denne styring, vil anvende funktionen
"Adaptiv kantvarme".
Regulatorerne i gruppen modtager signal om det aktuelle dugpunkt fra
en dugpunktsføler. Dugpunktsføleren skal tilsluttes systemmanageren.
Kun regulatorer med funktionen kan udvælges til gruppen.
Her er vist slutresultatet, når gruppen er oprettet.
Der kan oprettes op til 3 zoner, med hver sin dugpunktsføler.
(En dugpunktsføler vil levere et temperatursignal og et
spændingssignal.)
48. Opret en ny gruppe
Tryk på ”NY”.
— !
Tryk på +-knappen for at gå videre til næste side.
! Hvis du aktiverer denne funktion, vil der automatisk blive oprettet
og reserveret to linier i I/O-konfigurationen. Linierne vil indeholde
funktionens navn. I disse linier skal du indstille et Modul- og et
Punktnummer. Se også side 56 og fremefter.
Giv gruppen et navn.
Vent med at aktivere gruppen indtil hele gruppen er defineret (der kan
kun udvælges regulatorer, når funktionen er stoppet).
Angiv hvilken af de tre dugpunktsfølere, der skal give signal til denne
gruppe.
Billedet til venste viser slutresultatet.
Regulatorerne er udvalgt via knappen ”Select”.
49. Hvis der skal oprettes flere grupper, skal punkt 48 gentages.
Denne funktion vil kræve signal fra en pulstæller.
Forbruget kan herefter følges i de viste billeder.
Der kan oprettes op til 8 målinger.
! Hvis du aktiverer denne funktion, vil der automatisk blive oprettet
og reserveret en linie i I/O-konfigurationen. Linien vil indeholde
funktionens navn. I denne linie skal du indstille et Modul- og et
Punktnummer. Se også side 56 og fremefter.
52. Opret en ny gruppe
Tryk på ”NY”.
53. Hvis der skal oprettes flere grupper, skal punkt 52 gentages.
54. Fællesfunktioner
Du kommer til de fælles funktioner fra det 1. billede. Her skal
du trykke på + knappen
Giv funktionen et navn.
Vent med at aktivere funktionen indtil hele funktionen er defineret (der
kan kun ske indstillinger, når funktionen er stoppet).
Angiv måleenhed. kWh ved strømmåling. m3 ved gasmåling.
Indstil også:
- Hvor mange pulser der skal modtages for hver måleenhed.
- Et evt. skaleringsforhold
- Evt. nulstilling (eller anden startværdi) af visningen.
Målingen kan følges i de fem felter. Her vises det opsummerede forbrug, den øjeblikkelige belastning og den midlede belastning hen over
tidsperioden.
Her skal du indstillede de fælles data for tariffunktionerne.
Synkroniseringsmetode vil være tidsbasseret, hvis der ikke tilknyttes en
indgang med et tarifsignal.
• Normal: En ny periode starter når synkroniseringsindgangen går on.
• Speciel: Som normal, men der starter også en ny periode, når tarif
indgangen ændres.
Load period er den forventede tid imellem to synkroniseringssignaler.
Denne funktion kan kun anvendes sammen med den tidligere funktion
"Forbrugsmåling".
Hvis forbruget kommer op i en spidssituation, kan der udkobles noget
af belastningen, så forbruget ikke overstiger en defineret værdi.
! Hvis du aktiverer denne funktion, vil der automatisk blive oprettet
og reserveret en linie i I/O-konfigurationen. Linien vil indeholde
funktionens navn. I denne linie skal du indstille et Modul- og et
Punktnummer. Se også side 56 og fremefter.
Vent med at aktivere funktionen indtil hele funktionen er defineret (der
kan kun ske indstillinger, når funktionen er stoppet).
Giv funktionen et navn.
Vælg hvilken "Forbrugsmåling" (Utility meter) der skal give signalet. Der
skal være defineret en forbrugsmåling inden du kan vælge den her.
Indstil max. værdier for de enkelte tariffer.
I linien "Aktuel load %" kan du se det aktuelle forbrug i % ud fra det
tilladelige max. forbrug.
— !
Tryk på +-knappen for at gå videre til næste side.
Start shedding: Her indstilles den %-værdi af tariffen, hvor udkoblinger
startes. Højeste zonenummer udkobles først.
Start restoring: Her indstilles den %-værdi af tariffen, hvor eventuelle
udkoblinger igen kobles ind.
I linien "Alarm grænse" indstilles en værdi. Hvis værdien overskrides, vil
der blive afsendt en alarm.
Neutral tid er tiden efter en ny synkronisering, hvor der ikke udkobles
belastninger uanset forbruget.
Forsinkelse imellem ud-og indkobling af de enkelte zoner.
Antal zoner der kan udkobles.
Zoner i drift.
I næste billede indstilles minimum-on og minimum-off tider for
zonerne.
Med indstilling = "Ja", vil der kun være adgang, hvis navnene
med ID er 100% identisk.
Ved “Nej”, ses der bort fra ID.
Indstillingen kan benyttes i opstartssituationen, hvor ID'er
endnu ikke er på plads eller i en servicesituation, hvor Danfoss
skal have adgang.
Ved "password" = 0 bliver passwordfunktionen ignoreret.
Afslutning
1. Afslut Service tool-programmet
2. Tilslut modemet
Stikket fra Servicetool programmet ernes fra regulatoren og
modemstikket tilsluttes i stedet.
AK-SM er en systemmanager, der koordinerer datakommunikationen til og fra kølestyringsregulatorerne type AK- og EKC.
Systemmanageren modtager alarmer og dataopsamlinger, som
herefter formidles videre til definerede modtagere.
Systemmanageren har styrefunktioner som formidles rundt til de
enkelte regulatorer via datakommunikationen — funktioner som
hermed ikke behøver en fortrådning.
Funktioner
Ud over datakommunikationen kan systemmanageren styre en
del funktioner imellem de forskellige regulatorer — funktioner
som hermed ikke behøver en fortrådning.
Funktionerne er følgende:
• Alarmkoordinering
• Alarmrutning
• Koordinering af urfunktionen for alle regulatorer
• Ugeskemaer for forskellige funktioner
• Styring af afrimningstider
• Masterreguleringsfunktioner:
- Koordineret afrimning
- Inject-on funktion
- On/Off styring
- Dag/natstyring
- Adaptiv afrimning
- Adaptiv kantvarme
• Brugeradgang med nøgleord og autorisationsniveau
• Kommunikationskontrol
• Sikkerhed med:
- Watchdog-funktion
- "Jeg er i live" meddelelser
• Centrale funktioner:
- Lysstyring
- Forbrugsmåling
- Spidslastbegrænsning
Eksempler på opbygning af anlæg
Forbindelse via modem
Forbindelse via TCP/IP
På større net forbindes flere Systemmanager til hinanden via TCP/IP
forbindelsen
Regulatorer med DANBUSS datakommunikation kan tilsluttes via
TCP/IP forbindelsen. Det samme kan Wireless-enheder
Funktionen kontrollerer kommunikation mellem de tilsluttede
enheder på datakommunikationen. Og der foretages til stadighed
en kontrol af om alle enheder fortsat er til stede.
Enheder, der falder ud, opdages inden 2 minutter (kortvarige
udfald vil ikke altid blive opdaget).
Hvis en enhed falder ud, som følge af fx strømudfald,
vil funktionen opdage dette og afsende en alarm efter fx10
minutter.
En ny enhed på nettet vil først blive registreret, når skanfunktionen aktiveres i systemmanageren.
Er der mere end én systemmanager koblet op i et net vil kontrolfunktionen på systemmanager med addresse 1 kontrollere kommunikationen til de øvrige systemmanagerer.
Adresser
En eller flere systemmanagerer
En systemmanager på et anlæg skal have adresse nummer 1.
Hele den tilsluttede gruppe af regulatorer vil herefter have
netnummer 1.
11:001
11:002
Hvis der er flere systemmanagere, der kobles sammen, skal de
øvrige systemmanagere tildeles adresse 2, 3, osv. Der kan dog
max. være 10.
Adressen indstilles på fronten af systemmanageren, men den
bliver først ført over i softwaren, når "Service-pin" knappen bliver
aktiveret.
Adressen kan herefter ses i systemmanagerens oversigtsbillede
som "11:001".
Nettet er her nummer 1, som det fremgår af det sidste ciffer.
Alle regulatorer der tilsluttes dette net vil få netnummer 1, fx
001: xxx
001:yyy
hvor xxx og yyy er adressen ude på de respektive regulatorer.
Hvis der er flere systemmanagere, der kobles op i det samme net,
vil adressen for de øvrige se således ud:
11:002
11:003
Tallet 11 vil altid være 11, og det kan ikke ændres.
Det er systemmanageren med adresse 1, der er master for det
totale antal systemmanagere og regulatorer. Det er i
masterenheden, at alle funktioner og styringer defineres.
Ialt kan der tilsluttes 200 adresser.
Andre enheder på TCP/IP nettet
Da de 10 første adresser er reserveret til andre systemmanagerer,
kan de efterfølgende have adresse 11 til 999.
999 er dog fast reserveret til en wireless enhed.
Eksemler:
11:011 kan fx være en AK-PI 200
11:012 kan fx være en AK-PI 200
11:999 vil være et wireless apparat.
Hvis systemmanageren skal have en forbindelse ud fra anlægget
kan det ske via:
• Modem og fastnet
• Modem og mobilnet
• TCP/IP net
Modem
Der skal benyttes et modem, som er testet af Danfoss.
Kontakt Danfoss for en positivliste.
.
Modemet forbindes til stikket på fronten (det er samme stik som et
Service tool anvender).
Der benyttes to kabler — et 080Z0261 og et standard nul-modemkabel.
Begge kabler er medleveret, når der bestilles et modem type
AKA 231 hos Danfoss.
Initialiseringskommandostrengen kan ændres, men det vil kun
være nødvendigt i ganske få tilfælde.
E0, V0, S0=0, &D0, &D1 og &D3 må ikke være indeholdt i
kommandostrengen.
For yderligere information om disse kommandoer, se
modemmanualen.
Det er muligt at indtaste en række modemkoder sammen med et
telefonnummer.
Disse modemkoder knytter sig til et bestemt telefonnummer, og
videresendes til modemet samtidig med telefonnummeret.
Følgende koder kan indtastes og tilknyttes et telefonnummer i
rutertabellen:
P: Pulse dialing (Impuls signalering) Anvendes ved ældre
telefoncentraler og private omstillingsanlæg
T: Tone dialing (Tone signalering) Anvendes ved nyere
telefoncentraler
W: Wait for ringbacktone (klartone)
, : Pause i 2 sekunder
%n: Ændrer opkaldshastigheden for det aktuelle opkald
* : Specialkarakter til private omstillingsanlæg
# : Specialkarakter til private omstillingsanlæg
For yderligere information om disse kommandoer og koder, se
modem-manualen.
Call-back funktion
Funktionen kan benyttes, ved servicering og overførsel af logdata
via telefonnettet.
Call-back funktionen vælges fra den eksterne systemsoftware fx
AKM programmet, og har betydning for alle anlæg, hvorfra der
serviceres eller hjemtages logdata.
Funktionen medfører, at systemmanageren ringer tilbage til AKMprogrammet, og hermed betaler for transmissionstiden.
Forsyningsspændingen til modemet skal tilsluttes via en
relæudgang. Herved kan systemmanageren resette modemet.
Ligeledes vil modemet blive tændt og startet kontrolleret
op, når systemmanageren bliver tændt.
Der kan indstilles kommandoer til styring af det tilsluttede
modem. Kommandoerne kommer i form af en initialiseringsstreng,
der sendes til modemet, når det tændes.
Fra fabrikken indeholder systemmanageren følgende
ATkommandostreng:
AT Z < CR > AT E1 S0 = 2 &D2 V1
Kommandoen har følgende betydning:
AT Opmærksomheds sekvens
Z Reset modem til power-up status
E1 Echo on
V1 Tekst istedet for koder(fx"CONNECT 1200" istedet for "4").
&D2 HW mode for "on hook" (lægge rør på) via DTR
S0=2 Auto svar ON, svar efter 2 ring
Procedure
AKM-programmet ringer op til systemmanageren, og starter
callback funktionen.
15 sekunder senere etablerer systemmanageren en
telefonforbindelse til AKM-programmet. Hvis forbindelse ikke
opnås ved første forsøg, bliver der foretaget yderligere 2 forsøg
med 5 minutters interval.
Når systemmanageren har etableret telefonforbindelsen får
AKMprogrammet rådigheden.
En automatisk logoverførelse foretages således:
Ud fra de enkelte logdefinitioner kender AKM-programmet, hvor
tit der skal hentes data fra et anlæg. AKM-programmet starter
proceduren, og når forbindelsen er tilstede, påbegyndes
hjemtagningen.
Hvis det ikke lykkedes systemmanageren at få etableret
forbindelsen, vil AKM-programmet igen ringe op, og så
påbegyndes hjemtagningen med det samme.
Modem og mobilnet
Her benyttes et GSM-modem.
Danfoss anbefaler Cinterion MC52iT / MC55iT.
Funktioner er som for fastnetmodem.
Alarmer kan sendes til en modtager via SMS. (Systemmanager
version 1.6x eller nyere).
(Destination ID og Passcode annulleres.)
TCP/IP
Kommunikationen udadtil kan også foretages fra TCP/IP
udgangen.
Der kan tilsluttes en HUB, Switch eller Router alt efter ønske. Ved
HUB eller Switch skal systemmanageren tildeles en fast IP-adresse.
Systemmanager nummer 1 skal altid have en fast IP-adresse.
Den skal rekvireres hos den lokale IT-afdeling.
(Danfoss AK-regulatorer bruger port 1041.)
Følgende kan have en dynamisk IP-adresse:
- Systemmanager nummer 2 og opefter
- Protokolinterface AK-PI
- Wireless AK-WR
Danfoss anbefaler på det kraftigste at begrænse
kommunikationssadgang til system regulatoren så meget som
muligt. Dette inkluderer kun at tillade TCP-kommunikation via
port 1041.
UDP-kommunikation er kun påkrævet for intern kommunikation
til AK-PI200 samt yderligere AK-SM system regulatorer og
controllere.
Danfoss anbefaler at blokere UDP-port adgang på
netværksrouteren til AK-SM720.
Ved opsætningen af systemmanageren er der en indstilling,
der åbner op for alarmer fra alle de tilsluttede regulatorer. Alle
modtagne alarmer noteres i en alarmliste, hvor de er klar til en
videre bearbejdning.
Hvis systemmanageren ikke skal modtage alarmer til alarmlisten
og den videre bearbejdning, skal funktionen vælges fra.
Det første systemmanageren gør, når den modtager en alarm
fra en regulator, er at sende en accept (transportkvittering) til
den regulator, der afsendte
alarmen.
Denne regulator ved nu, at alarmen er modtaget og registreret.
Hvis den ikke fik denne accept, ville regulatoren gentage
alarmmeddelelsen 5 minutter senere.
Det andet, der sker er, at alarmen tidsstemples og påføres mulige
ID-koder (Net ID og bus ID).
Det tredie, der sker er, at alarmen bliver videregivet til den (de)
definerede alarmmodtager (e).
Alarmer fra EKC-regulatorer vil også blive registreret af
systemmanageren, men hvis dataforbindelsen imellem EKCregulatorerne og systemmanageren bliver afbrudt, vil det kun
være den evt. aktive alarm, der vil være tilstede, når forbindelsen
atter etableres. Dvs. at alle alarmer, der måtte optræde i tiden
uden datakommunikation, ikke bliver registreret.
Alarmstatus
Når der opstår en fejl, vil der komme en alarm med status "aktiv".
Når fejlen er rettet, vil der komme en ny alarm med status "inaktiv".
Alarmlisten
Alarmlisten kan indeholde de 200 nyeste alarmer. Når listen er
blevet fuld, og der kommer en ny alarm til, vil den ældste alarm
blive slettet.
Visningsmæssigt bliver alarmer opdelt i "aktive" og "inaktive"
alarmer".
En alarm vil have status som "aktiv" indtil den igen er blevet
"inaktiv" og den "inaktive" er blevet kvitteret.
Alarmprioritet
De forskellige alarmer, der generes af den enkelte regulator eller af
systemmanageren, kan gives en prioritet. Prioriteten bruges til at
definere håndteringen af den enkelte alarm.
Prioriteterne er:
• Høj
• Mellem
• Lav
• Log
• Afbrudt.
•Høj, mellem og lav sendes videre til forskellige alarmmodtagere.
• Høj bruges normalt til alarmer, hvor øjeblikkelig aktion er
påkrævet.
• Log vil kun blive registeret i alarmlisten, som en inaktiv alarm.
• Afbrudt vil ikke blive registreret nogle steder.
I systemsoftware type AKM vil alarmstatus og alarmprioritet have
følgende sammenhæng:
Når der er aktive alarmer i systemmanageren, vil "Alarm" blinke.
Hvis alarmer sendes videre, vil "Alarm" blinke fra alarmen er
registreret, til den er sendt videre til den primære eller sekundære
alarmmodtager, og der er modtaget en bekræftigelse for
afleveringen.
Alarm relays
Prioriteterne høj, mellem og lav kan tilknyttes et alarmrelæ, som
bliver aktiveret, når en alarm med den givne prioritet opstår.
Der kan indstilles tid på aktiveringen, så relæet kun er aktiveret i
den indstillede tid.
Desuden kan relæet indstilles til at deaktiveres, når der ingen
aktive alarmer er med den valgte prioritet.
Alarmrutning
Ved alarmrutning sendes alarmen videre til en given modtager,
men systemmanageren beholder en kopi af alarm til eget brug.
Lidt senere, når modtageren har modtaget alarmen, vil
modtageren returnere en kvittering om modtagelsen.
Aktion ligger herefter hos modtageren.
Alarmmodtagere
Først skal der indstilles faste data for alle, der skal kommunikere
med systemmanageren. Det kan være en eller flere
alarmmodtagere eller andre, der skal have adgang til at kalde
anlægget op. Derefter kan de forskellige alarmruter defineres.
(Eller sagt med andre ord — først når vi kender nogle adresser, kan
vi beslutte hvad vi vil sende, og hvornår.)
For hver enkelt modtager indstilles navn og adgangskode.
• Navn og adgangskode er modtagerens adgangsvalidering, hvis
denne kalder anlægget op med Danfoss-software type AK-ST,
AKM eller EM.
• For hver enkelt modtager vælges kommunikationstype samt de
tilhørende detaljer, der gælder for denne type.
• En modtager kan først benyttes, når modtageren er blevet gjort
aktiv.
• Hvis en modtager deaktiveres, vil der blive sendt en besked til
modtageren om, at der er sket en deaktivering
Hvad kan sendes
Der kan defineres flere forskellige alarmruter. En alarmrute kan
sættes op til, at håndtere én alarmprioritet eller en kombination
af flere prioriteter. Der kan vælges imellem alle, høj, mellem, lav,
høj til mellem og lav til mellem. Der vælges de kombinationer, der
passer til den enkelte applikation.
Når antallet af ruter er fastlagt og navngivet, kan en rute tilknyttes
en modtager.
Alarmrute fuld
Alarmrutesystemet kan håndtere op til 50 alarmer på samme
tid. Alarmerne kan opstå så hurtigt, at fordelingen af de forrige
ikke er afsluttet, når en ny alarm opstår. Derfor kan rutesystemet
sende flere alarmer i ét opkald. Hvis der ikke kan forbindes til en
alarmmodtager, kan en alarmafsendelse ikke afsluttes. Der bliver
igangsat et gentagelsesforløb. Opstår der flere alarmer som skal
til den samme alarmmodtager kan alarmruten blive fuld. Derved
generer systemmanageren en ”Alarmrute fuld alarm”.
Når dette opstår vil fremtidige alarmer blive registeret, men ikke
afsendt.
Når fejlen er udbedret, skal alarmlisten gennemgås manuelt for
at se, om der har været alarmer, som er opstået og afgået, og
som kræver, at anlægget skal justeres. De aktive alarmer, der er
på anlægget, når forbindelsen bliver OK, vil blive sendt til
alarmmodtageren.
Alarmgentagelse
Når en alarmmeddelelse ikke kan afleveres indenfor 5 min, vil
den blive retransmitteret hvert 5 minut, indtil den kan afleveres.
Skemaet nedenunder viser gentagelsesforløbet.
Start
Pause i antal minutter / Modtager/ Gentagelsesforsøg
0 /
5 /
5 /
5 /
5 /
5 /
5 /
5 /
5 /
5 /
5 /
5 /
Pri /
3
0 /
Kopi
3
Pri /
3
5 /
Kopi
3
Sek
/ 3
5 /
Kopi
3
Pri /
3
5 /
Kopi
3
Sek
/ 3
5 /
Kopi
3
Pri /
3
5 /
Kopi
3
Pri /
3
5 /
Kopi
3
Sek
/ 3
5 /
Kopi
3
Pri /
3
5 /
Kopi
3
Sek
/ 3
5 /
Kopi
3
Pri /
3
5 /
Kopi
3
Sek
/ 3
5 /
Kopi
3
o.s.v.
o.s.v.
Max.
1 h
Modtagertyper
Primær destination
En alarmmodtager, som skal have alarmen fordi denne er
ansvarlig for, at fejlen bliver udbedret. Systemmanageren vil
altid gensende til en primær modtager, hvis denne af en eller
anden grund ikke har kvitteret for modtagelsen. Gentagelsen
stopper, hvis der er defineret en sekundær modtager, som
kvitterer for alarmen.
Sekundær destination
En alarmmodtager, som skal bruges, hvis den primære
alarmmodtager ikke kvitterer for alarmen. Den sekundære har
ligeledes ansvaret for, at udbedre fejlen eller sørge for at den
primære alarmmodtager bliver informeret omkring alarmen.
Der gentages på sekundær alarmmodtager, indtil primæreller
sekundær alarmmodtager har kvitteret alarmen.
Kopi destination
En modtager, som ikke har ansvar for at udbedre fejlen.
Modtageren adviseres om problemer. Hvis kopimodtageren
ikke kvitterer for en alarm, bliver den gensendt i op til 1 time,
hvorefter yderligere gentagelser stoppes.
Systemmanageren indeholder funktioner, som henter data fra
udvalgte regulatorer på datakommunikationen. Derefter
behandler den informationerne og slutter af med at indstille
værdier i andre udvalgte regulatorer på netværket. De enkelte
regulator vil derefter udføre den givne funktion.
Følgende funktioner kan oprettes:
Skemaer
Et skema vil give en række on/off tidspunkter (signaler), som kan
benyttes af andre funktioner.
Et skema er basseret på et ugeur, hvor der yderligt kan tilknyttes
specielle dage, som afviger fra skemaets normale ugeforløb fx
helligdage eller andre faste lukkedage.
Disse specielle dage indstilles på årsbasis enten som dage, der
gentages år efter år eller som dage, hvor datoen kun er gældende
for det indeværende år.
Skema med faste tider
Her indstilles de ønskede on- og off-tider.
Skemaet med forretningens åbningstider
Et skema kan oprettes så det repræsenterer forretningens åbningstider. Der indlægges også de dage om året hvor forretningen
er lukket. En kombination af dette skema og et relativ skema vil
medføre, at der kun skal rettes i ét skema, hvis åbningstiden ændres ud fra det faste mønster.
On/Off funktion
Funktionen vil overvåge et udvalgt On/Off signal på en udvalgt
regulator. Når signalet registreres til On, vil systemmanageren
overstyre udvalgte funktioner på andre regulatorer til On. Alle de
definerede funktioner vil følge signalet. Signalet kan inverteres,
dvs. når der registreres et On, vil de udvalgte funktioner blive
tvangsstyret til Off.
Skema med relative tider
Her indstilles tiderne så de relaterer til et andet skema. Dvs. at
ontiden fx bliver 15 minutter før tiderne i et andet skema og
off-tiden fx bliver 30 minutter efter tiderne i et andet skema.
Det andet skema vil typisk være skemaet med forretningens
åbningstid.
Resultatet af et relativ skema og et med butikkens åbningstider fra
9 til 18 kan ser herunder:
Begge skematyper kan overstyres med en kontaktfunktion.
Sluttes kontakten, når skemaet er off (nat), vil det medføre en on
(dag) tilstand.
Sluttes kontakten, når skemaet er on (dag), vil det ikke have nogen
funktion.
AK-SM 720
Dag-/natfunktion
Funktionen vil sende signal om natdrift til de forskellige kølesteder. Funktionen benyttes fx på møbler, der i natperioden dækkes
med natlåg. Her vil funktionen forskyde termostatreferencen. Alle
de definerede regulatorer vil følge signalet. Signalet genereres at
et skema eller fra en kontaktfunktion, der tilsluttes systemmanageren.
Denne funktion benyttes til at lukke ekspansionsventilerne på
alle fordamperreguleringer, når alle de tilhørende kompressorer
er stoppet på sikkerhedsautomatikken. Herved undgås væske i
fordamperen, som ledes videre til kompressoren, når den igen
startes.
Eksempel: Når kompressoren stoppes, sender kompressorstyringen et signal via datakommunikationen. Systemmanageren
sender derefter signalet videre til de definerede regulatorer, som
så lukker ventilen.
Der kan modtages signal fra kompressorstyringer af typen:
- AK-PC
- EKC
Der kan sendes signal til regulatorer af typen:
- AK-CC
- EKC.
Afrimningsgrupper
Funktionen sender signal om afrimningsstart til en gruppe af
regulatorer.
Adaptiv afrimning
Funktionen er en optimering af afrimningstidspunket i de enkelte
fordamperstyringer.
For at fordamperstyringen kan optimere med denne funktion, skal
den kende kondenseringstemperaturen Tc.
Systemmanageren læser kondenseringstemperaturen i kondensatorstyringen og sender værdien til alle fordamperstyringer i
gruppen.
Der kan defineres op til 10 grupper af fordamperstyringer. En
fordamperstyring kan kun være med i én gruppe.
Der kan være op til 30 fordamperstyringer i én gruppe.
Signalet fra kondensatorstyringen kan godt benyttes af flere
grupper.
Evt. fejldrift
Udebliver signalet med værdien af kondenseringstemperaturen til
en fordamperstyring, vil fordamperstyringen gå i en fejlkompenseringstilstand, der tager højde for det manglende signal.
P0 optimering
Denne funktionen vil tilpasse køleanlæggets sugetryk, så sugetrykket ikke bliver lavere end lige netop det mest belastede
kølemøbel kan opretholde den ønskede temperatur.
Start af afrimningen kan komme fra et ugebasseret skema eller fra
en kontaktfunktion, der tilsluttes systemmanageren.
Når afrimningen er startet, er det op til de enkelte regulatorer,
hvordan den afsluttes igen. Nogle på tid, andre på temperatur.
Kølingen starter, når regulatoren giver tilladelse dertil.
Hvis kølingen derimod skal starte på samme tid for hele gruppen
af regulatorer, skal funktionen "Koordineret afrimning" vælges. Når
afrimningen er afsluttet på den enkelte regulator, går regulatoren
ind i en venteposition. Først når den sidste regulator har afsluttet
afrimningen frigives hele gruppen til køling.
Som sikkerhed skal der indstilles en tid i de enkelte regulatorer.
Det er en max. tilladelig ventetid, hvor der ventes på startsignalet
til køling. Passeres denne tid, vil kølingen blive genoptaget uanset
signaler fra datakommunikationen.
- finder det møbel, der kræver mest køling med det aktuelle
sugetryk og følger temperaturen
- sender signal til kompressorstyringen om at sugetrykket kan
tilpasses
- finder det sugetryk, hvor temperaturen lige netop er overholdt
Processen gentages løbende.
Et møbel vil ikke indgå i funktionen, når det lige har afsluttet en
afrimning. Først efter 30 minutter hentes der data fra regulatoren.
Tiden kan indstilles.
User Guide | Netværksstyring AK-SM 720
Lysstyring
Funktionen bruges til at styre belysningen i flere zoner af en butik.
Funktionen styres ud fra et tidskema.
Når der er behov for lys, vil en lysmåler registrere, om der er tilstrækkeligt med dagslys eller om der skal tændes elektrisk lys.
Det er muligt for brugeren at overstyre den automatiske
lys-tilstand med en kontaktfunktion.
Systemmanageren kan håndtere op til 2 lysfølere, de skal være af
typen 080Z2172.
Systemmanageren kan håndtere op til 8 zoner.
Behovet for lys indlægges i et eller flere tidsskemaer. Det samme
skema kan bruges af flere zoner.
For hver zone udvælges den aktuelle lysføler, samt lysniveauer for
tænd og sluk af zonen. Yderlig indstilles minimumstider, så lyset
ikke slukkes ved kortvarige ændringer i lysniveauet.
Alle zoner kan udstyres med overstyringskontakter, som sætter
den automatiske funktion ud af kraft.
Der kan også defineres en kontakt, der gælder for alle zoner.
Denne kan f.eks. modtage signal andet udstyr f.eks. brand- eller
alarmanlæg.
Eksempel
Adaptiv kantvarme
Adaptiv kantvarme anvendes for at få en energioptimal styring af
kantvarmen på kølemøbler.
Fordampningsstyringer med denne funktion skal modtage et
signal med den aktuelle dugpunktsværdi.
En dugpunktsføler tilsluttes systemmanageren, som herefter
sender værdien til de respektive regulatorer via
datakommunikationen.
Der kan defineres op til 3 grupper af fordamperstyringer. Hver
gruppe skal have sin særskilte dugpunktsføler. Dugpunktsføleren
skal placeres i samme rum som de kølemøbler, der skal modtage
signalet.
En fordamperstyring kan kun være med i en gruppe.
Der kan være op til 30 fordamperstyringer i en gruppe.
Dugpunktsføleren skal være af typen 080Z2171.
Evt. fejldrift
Udebliver signalet med værdien af dugpunktet til en fordamperstyring, vil fordamperstyringen gå i en fejlkompenseringstilstand,
der tager højde for det manglende signal.
En butik er inddelt i 4 zoner. 3 salgsarealer og et lagerområde.
• De 3 salgsarealer benytter samme tidskema.
• I lagerområdet er der behov for lys 2 timer før og 1 time efter
åbningstiden.
• Der laves to relativte skemaer med reference til butikkens
åbningstider.
• Lysføleren placeres udenfor bygningen og måler det generelle
dagslys.
• Lysniveauerne for zonerne indstilles, så lyset slukkes, når
dagslyset giver tilstrækkeligt med lys i zonen.
De enkelte zoner har forskellige værdier, alt efter hvor meget
dagslys, der trænger ind.
• I lagerområdet opsættes en overstyringskontakt, der gør det
muligt, at tænde lyset udenfor det planlagte skema, f. eks. ved
vareleverancer om natten. En forsinkelsesfunktion medfører, at
lyset går ud 1 time efter, at overstyringen er aktiveret.
• Der modtages signal fra alarmanlæg og brandalarm, så alt lys
tændes, hvis der modtages signal.
Forbrugsmåling
Funktionen registrerer forbruget af el, vand, gas m.m.
Disse målinger gemmes i systemmanageren og kan senere hentes
frem til præsentation, analyse og afregning.
Der skal anvendes et udvidelsesmodul type XM107A. Modulet
er et pulstællermodul, som måler pulser i henhold til DIN 43 864.
Omsætning fra fx strøm til pulser sker i en energitæller.
Tarif 3
Tarif 2
Tarig 1
Energitællere kan opdeles i flere grupper, fx en hovedmåler og
flere bimålere.
Hovedmåleren måler hele forbruget for installationen. Nogle
hovedmåler er udstyret med tarif og synkroniseringskontakter.
• Tarifkontakterne skifter position afhængig af tarifskift.
• Synkroniseringskontakten skifter med jævne mellemrum (typisk
hvert 15 min.) og indikerer, at en ny måleperiode er startet.
Disse kontakter kan tilsluttes systemmanageren, som vil overvåge
skiftene og gemme tarifinformationen og forbrugsdata på alle de
tilsluttede energimålere ved starten af ny måleperiode.
Bimålere måler en del af forbruget. Det kan have interesse at
kende fx frostafdelingens energiforbrug.
Måleintervaller, samt brug af synkroniserings- og tarifindgange
indstilles fælles for alle energimålere.
Hvis disse indgange ikke anvendes vil systemmanageren selv lave
en måleperiode.
Systemmanageren understøtter op til 8 energimålere.
Konverteringsforholdet, enhed og pulser pr. enhed skal indstilles
afhængig af den aktuelle konfiguration. Konverteringsforholdet
for strøm- og spændingstransformatorer ganges sammen. Konverteringsforholdet er defineret som primær / sekundær signal.
Hver måling kan navngives, så det letter den senere gennemgang
af data. Enhedens navn er også valgfrit.
Det er muligt at starte og stoppe den enkelte energitæller. Det er
også muligt at nulstille den aktuelle tællerværdi til 0 eller til en
anden værdi ved f.eks. skift af energitæller. Tidspunktet for denne
indstilling vil blive gemt.
Spidslastbegrænsning
Funktionen gør det muligt at undgå høje spidsbelastninger.
Energipriser kan afregnes forskelligt fx
• spidsforbrug
• spidsforbrug i en periode
• forskellig værdi hen over døgnet
Funktionen ligger et loft over forbruget indenfor en periode, og
udjævner forbruget.
Forbruget bliver overvåget indenfor en måleperiode. Stiger
forbruget over en grænseværdi, vil forbruget gradvis blive koblet
ud ved hjælp relæer. Når forbruget igen er under grænseværdien,
sker en genindkobling. Der kan udkobles i 10 trin.
Det aktuelle forbrug skal registreres som nævnt under forbrugsmåling.
Ved starten på en periode vil alt forbrug være indkoblet i et indstilleligt tidsrum (neutral tid), så funktion har et beregningsgrundlag inden reguleringen starter.
For at opnå, at reguleringen er stabil, er start af udkobling og
genindkobling
indstillelige som procent af maximalt forbrug.
En udkobling vil sker i en prioriteret rækkefølge, så forbruget, der
er mest egnet til udkobling, skal tilsluttet udgangen med laveste
prioritet.
Relænummer 1 har højeste prioritet og er det sidste, der kobles
ud, relænummer 2 har næsthøjest osv. Højeste nummer kobles ud
først.
Ved genindkobling, kobles først med relæet, som sidst blev koblet
ud.
Udkobling af et forbrug er beskyttet af en indstillelig
minimumstimer, der sikrer at relæet ikke skifter oftere end
forbruget tillader.
Aktuel grænse, aktuel beregning af forbrug, samt relæstatus kan
udlæses via Service tool.
• Funktionen navngives
• Det angives hvilken energimåler, der reguleres i forhold til.
• Der kan være forskellige tariffer.
Der kan modtages signal på to indgange om forskellige tariffer.
Ud fra signalerne kan der dannes 3 grænseværdier.
De forskellige grænser aktiveres således:
Dataopsamlingen foretages i den systemmanager, som de enkelte
regulatorer er forbundet til.
Ved definition, start, stop og præsentation af en dataopsamling
(logs) vil det være nødvendigt med en kontakt til en betjeningsflade. I den øvrige tid vil systemmanageren selv sørge for opsamlingen af data.
Der kan således opsamles data på et anlæg, der ikke er direkte
tilsluttet en PC. De opsamlede data kan derefter hjemtages
periodevis til en PC, så de kan præsenteres.
Hjemtagningen kan fx foretages via en telefonforbindelse.
Der kan oprettes to forskellige log-typer i systemmanageren:
1) Food Safety logs (“myndigheds-logs”) og
2) Service logs.
Forskellen på disse udgøres hovedsageligt af de intervaller,
hvormed der kan logges data, og dermed længden af den tidsperiode, som hukommelsen kan rumme.
Begrænsninger:
- Der kan oprettes max. 200 stk. logs i en systemmanager.
- Hver log vil repræsentere én regulator
- Hver log kan maksimalt indeholde 10 parametre
- Intervaltiden for Food Safety logs er imellem 15 minutter og 24
timer
- Intervaltiden for Service logs er imellem 1 minut og 4 timer
- Hvis der oprettes mange service logs, vil datakommunikationen
blive overbelastet, og der vil forekomme "huller" i logdata.
Når en log startes, vil dataopsamlingen ikke nødvendigvis ske
omgående, idet alle aflæsninger af data vil ske til tider, der er
justeret efter logintervallet.
Dette indebærer fx, at ved en log med et interval på 15 minutter,
vil data blive aflæst på tidspunkter, der er et multipla af de 15
minutter, altså på klokkeslet med minuttal 0, 15, 30 og 45.
Tilsvarende vil en log med et interval på 2 timer blive aflæst på
lige timetal, altså klokken 0, 2, 4, 6 osv. op til kl. 22. Og en med et
interval på 6 timer klokken 0, 6, 12, 18. Disse faste logtidspunkter
kan ikke ændres.
Såfremt en log har været stoppet i en periode og derefter startes
igen, vil der for den manglende periode mangle data.
Systemmanageren foretager løbende en kontrol af samtlige logopsætninger via en simpel checksumsberegning. I tilfælde af fejl
vil den pågældende log blive slettet. Derefter gives alarm med
oplysning om lognummeret.
Ved opsætningen af logs vil systemmanageren vise hvor meget af
kapaciteten, der bliver reserveret. Hvis max. kapaciteten nærmer
sig, skal enten intervaltiden gøres længere eller logperioden gøres
kortere.
Logfunktionen er i stand til løbende at opsamle og gemme data
fra de regulatorer, der er tilsluttet det netværk, som den pågældende
systemmanager er master for.
Definition, start, stop og præsentation af en dataopsamling (logs)
skal foretages fra software type AK-ST.
Endvidere kan dataopsamlingerne hentes ud og præsenteres i
software type AKM.
Alle logs i systemmanageren er “rullende”, dvs. at data overskrives,
hvis de ikke er hjemtaget indenfor den indstillede periodetid
(forældelsestid).
Logopsætningen vil blive slettet, og alle de opsamlede data
vil gå tabt, hvis systemadressen for systemmanageren bliver
ændret eller hvis forsyningsspændingen ernes og batteriet
er defekt eller afmonteret.
Såfremt der slettes logs (en enkelt eller alle), uden at de loggede
data er blevet hjemtaget, vil disse data gå tabt. Der gives ikke
nogen alarm ved en sådan sletning.
Ved oprettelsen af en log, bliver der afsat plads til data. Hvor
meget plads der afsættes, er bestemt af flere parametre. Hvor meget
plads, der bliver reserveret, kan ses ved oprettelsen af nye logs.
Eksempel:
Der opsamles kun Food Safety logs
Hvis der logges 6 parametre fra 20 regulatorer med 1 times
interval, og periodetiden indstilles til 540 timer, vil dette udnytte
9% af lagerkapaciteten.
(Efter de 540 timer (22,5 døgn) vil de ældste data blive overskrevet
af nye data.)
I det følgende er der givet eksempler på 3 anlægstørrelser, med
forskellige muligheder for logdefinitioner:
Opsætning og betjening foretages med software type AK-ST.
Der er adgang efter korrekt password.
Remote betjening
Efter opsætningen kan betjeningen foretages på afstand — enten
via modem eller via IP-netværk. Betjeningen foretages ligeledes
med software type AK-ST.
Der er adgang efter korrekt password.
Sikkerhed
Under opsætningen af systemmanageren skal der indtastes en
destination og et password.
De samme indstillinger foretages på det eksterne anlæg.
Ved opkald bliver navnet krydstjekket, og der skabes kun kontakt,
hvis navnet er 100% identisk.
Efter kontakt kræves yderligere korrekt password, så brugeren er
identificeret.
Systemsoftware type AKM
Systemmanageren kan ikke betjenes fra AKM, men AKM kan
modtage alarmer og logs. Se venligst de respektive afsnit.
Indstilling i SystemmanagerIndstilling i Service tool
Systemmanageren har indbygget en urfunktion, der anvendes til:
- Tidsstempling af alarmer
- Synkronisere urene i alle de tilsluttede regulatorer.
- Skifte imellem sommer/vintertidsindstilling.
- Skemafunktioner til bl.a. dag/natstyringer
- Logfunktion. Log kan kun opsamles, når uret er startet.
Den systemmanager, der får tildelt adresse 1 på et netværk får den
overordnede urfunktion.
Denne systemmanager vil synkronisere urene i alle regulatorer på
netværket. Er der også tilsluttet yderligere systemmanagerer via
IP-netværket, vil de også få synkroniseret uret fra adresse 1.
Urene synkroniseres efter hver opstart af systemmanageren, og
derefter mindst én gang i døgnet. Hvis en regulator har været
strømløs i over 2 minutter, vil uret blive synkroniseret, når
regulatoren igen registreres på netværket.
Urmodulet er monteret i systemmanageren fra fabrikken.
Kun uret benytter batteribackup. De øvrige funktioner er
uafhængig af batteribackup.
Når batteriet trænger til at blive skiftet, vil der blive sendt en
alarmmeddelelse.
Efter et batteriskift skal urfunktionen indstilles.
Danfoss tager sikkerhed og integriteten af sine applikationer
alvorligt og investerer løbende i at bringe produkter og tjenester
til markedet, der har de bedste sikkerhedsfunktioner og
teknologier. Danfoss-produkter er konstrueret til at vare mange år,
og når teknologier og sikkerhedsrisici udvikler sig, er det vigtigt at
sikre, at basale bedste praksis er på plads, så uanset hvor gammelt
dit produkt er, kan du have et niveau af sikkerhed, der fortsætter
med at understøtte dine forretningsbehov.
Læs det vigtige afsnit nedenfor for at forstå anbefalet bedste
praksis til at sikre dine kontrolsystemer, når du opretter forbindelse
til digitale netværk.
Den nuværende generation af Danfoss-kølebetjeningens system
regulatorer er indbyggede enheder designet til at blive installeret
bag sikre netværk og firewalls. På grund af den lange levetid for
Overvejelser om installation
flere Danfoss-produkter, der er installeret i marken, er det vigtigt,
at der tages vigtige sikkerhedsforanstaltninger for at beskytte dit
netværk.
Overvej de vigtige anbefalinger nedenfor for at sikre, at din
applikation har et minimum af netværkssikkerhed og integritet.
• Sørg for, at din System Manager IKKE er tilsluttet et åbent eller
offentligt netværk
• Danfoss anbefaler på det kraftigste at ændre produktets
standardbrugernavn og adgangskode
• Del eller offentliggør ikke brugernavn og adgangskoder
• Se tilgængelige industristandarder (dvs. ISO / IEC 27002:
2013) for yderligere henvisning og vejledning om
organisatoriske informationssikkerhedsstandarder og praksis for
informationssikkerhedsstyring.
Utilsigtet skade, dårlige installationer eller forhold på stedet kan
give anledning til funktionsfejl i kontrolsystemet og i sidste ende
føre til en anlægs nedbrud.
Enhver mulig beskyttelse er indarbejdet i vores produkter for at
forhindre dette. En forkert installation, for eksempel, kan dog
stadig give problemer. Elektroniske kontroller erstatter ikke
normal, god teknisk praksis.
Danfoss er ikke ansvarlig for varer eller plantekomponenter, der
er beskadiget som følge af ovennævnte fejl. Det er installatørens
ansvar at kontrollere installationen grundigt og montere de nødvendige sikkerhedsanordninger.
Der henvises specielt til nødvendigheden af signaler til regulatoren, når kompressoren stoppes og behovet for væskemodtagere
inden kompressorerne.
Din lokale Danfoss-agent hjælper med yderligere rådgivning osv.