AK-PC 783A er en komplet reguleringsenhed til kapacitetsregulering af kompressorer og kondensatorer på køleanlæg med
kaskadefunktion.
Regulatoren styrer både højtrykskredsen, lavtrykskredsen og kaskadekredsen. Regulatoren er med oliestyring, simpel varmegenvindingsfunktion og koordinering imellem højtryksreguleringen
og lavtryksreguleringen .
Regulatorerne kan ud over kapacitetsregulering give signal til andre regulatorer om driftssituationen fx tvangslukning af ekspansionsventiler, alarmsignaler og alarmmeddelelser.
Regulatorens hovedfunktion er at styre kompressorer og kondensatorer, så der til stadighed arbejdes ved de mest energi-rigtige
trykforhold. Både sugetryk og kondensatortryk skal styres af
signaler fra tryktransmittere.
Kapacitetsreguleringen sker efter sugetrykket P0 på de to kredse.
Kaskadereguleringen sker efter de to temperaturfølere Scasc2 og
Scasc3.
Af de forskellige funktioner kan nævnes:
- Kapacitetsregulering af op til 12 kompressorer.
(Max. 6 på hver kreds eller 7 MT + 5 LT eller 8 MT+4 LT)
- Op til 3 aflastningsventiler per kompressor
- Op til 3 skruekompressorer
- Digital scroll kompressor
- Olieudligningsfunktion på MT kredsen
- Oliestyring. Enten fælles eller individuel for alle kompressorernes
olieventiler i LT kredsen. Styring af beholdertryk.
- Hastighedsstyring af 1 eller 2 kompressorer
- Op til 6 sikkerhedsindgange per kompressor
- Mulighed for kapacitetsbegrænsning for at minimere forbrugs-
spidser
- Når kompressorerne ikke kan starte, kan der gives signal til andre
regulatorer, så de elektroniske ekspansions ventiler lukkes.
- Styring af væskeindsprøjtning i sugeledningen
- Styring af væskeindsprøjtning i skruekompressor
- Styring af væskeindsprøjtning i varmeveksler (kaskade)
- Styring af to kaskadekredse i parallel
- Sikkerhedsovervågning af højtryk / lavtryk / trykrørstemp.
- Kapacitetregulering af op til 8 blæsere på kondensatoren
- Flydende reference iht. udetemperatur
- Varmegenvindingsfunktion
- Trinkobling, hastighedsstyring eller kombination
- Styring af CO2 pumpesystem
- Sikkerhedsovervågning af blæsere
- Styring af blæsere med EC-motorer
- Ud- og indgangenes status vises med lysdioder på apparatfron-
ten.
- Alarmsignaler kan genereres via Datakom munikation.
- Alarmer vises med tekst, så alarmårsagen bliver tydelig.
- Og nogle helt separate funktioner, som er helt uafhængig af
reguleringen— bl.a. alarm-, termostat-, pressostat- og PI-reguleringsfunktioner.
Denne regulatorserie har den store fordel, at den kan udbygges
i takt med, at størrelsen på anlægget øges. Den er udviklet til
kølestyringssystemer, men ikke til en specifik anvendelse — variationen skabes igennem den software, der er indlæst, og den måde
du vælger at definere tilslutningerne.
Det er de samme moduler, der går igen ved hver regulering, og
sammensætningen kan skiftes rundt efter behov.
Med disse moduler (byggesten) vil der kunne skabes et hav af
varierende reguleringer. Men det er dig, der skal være med til at
tilpasse reguleringen til det aktuelle behov — denne vejledning vil
hjælpe dig til at komme igennem alle spørgsmål, så reguleringen
kan defineres og tilslutningerne foretages.
Regulator
Overpart
Fordele
• Regulatorens størrelse kan "vokse" ved større anlæg
• Softwaren kan indstilles til én eller flere reguleringer
• Flere reguleringer med de samme komponenter
• Udvidelsesvenlig ved ændrede anlægskrav
• Fleksibelt koncept:
- Regulatorserie med fælles opbygning
- Ét princip / mange reguleringsanvendelser
- Der vælges moduler til de aktuelle tilslutningskrav
- Det er de samme moduler, der går igen fra regulering til regulering.
Udvidelsesmoduler
Bundpart
Regulatoren er grundstenen i reguleringen. Modulet har ind- og udgange til at
klare de mindre anlæg.
• Bundparten og hermed tilslutningsklemmer er den samme for alle regulatortyper.
• Overparten indeholder intelligensen med software. Denne enhed vil variere alt
efter regulatortype. Men den vil altid bliver leveret sammen med bundparten.
• Overparten er ud over software monteret med tilslutning til datakommunikationen og adresseindstilling.
Eksempel
En reguleringen med få tilslutninger kan
foretages med regulatormodulet alene
Bliver anlægget større, og der skal styres flere funktioner, kan reguleringen udbygges.
Med ekstra moduler kan der modtages flere signaler og kobles med flere relæer —
hvor mange og hvilke bestemmes af den aktuelle anvendelse.
Er der mange tilslutninger kan der monteres
et eller flere udvidelsesmoduler
Opsætning og betjening af en AK-regulator skal foretages via
softwareprogrammet "AK-Service Tool"
Programmet installeres på en PC og via regulatorens menubilleder
foretages opsætning og betjening af de forskellige funktioner.
Skærmbilleder
Menubillederne er dynamiske, så forskellige indstillinger i én
menu vil resultere i forskellige indstillingsmuligheder i andre
menubilleder.
En simpel application med få tilslutninger, vil give en opsætning
med få indstillinger.
En tilsvarende application med mange tilslutninger, vil give en
opsætning med mange indstillinger.
Her fra oversigtsbilledet er der adgang til flere billeder for kompressorreguleringen og kondensatorreguleringen.
Nederst er der adgang til en række generelle funktioner så som
"tidsskema", "manuel betjening", "log-funktion", "alarmer" og "service" (konfiguration).
Netopkobling
Regulatoren kan kobles op i et netværk sammen med andre regulatorer i et ADAP-KOOL® Kølereguleringssystem.
Efter opsætningen kan betjeningen foretages på afstand med fx
Softwareprogrammet type AKM.
Brugere
Regulatoren leveres med flere sprog hvoraf et kan udvælges og
benyttes af brugeren. Er der flere brugere kan de have hvert sit
sprogvalg. Alle brugere skal tildeles en brugerprofil, som enten
giver adgang til den fulde betjening eller gradvis begrænser betjeningen til det laveste niveau, som kun giver adgang til at "se".
Indstilling af sprog er en del af service tool opsætningen.
Hvis sprogvalget i service tool'et ikke er til stede i den aktuelle
regulator, vil der blive vist engelske tekster.
Eksternt display
Der kan monteres eksterne display, så P0 (sugetryk) og Pc (kondensering) målingerne kan vises.
Ialt kan der monteres 4 display og med en indstilling kan der vælges imellem følgende visninger: sugetryk, sugetryk i temperatur,
S4, Ss, Sd, kondenseringstryk, kondenseringstryk i temperatur, S7
medietemperatur m.m.
Ud over dette kan der monteres et grafisk display med betjeningsknapper
En række lysdioder gør det muligt at følge hvilke signaler der
modtages og leveres af regulatoren.
Log
Fra Log-funktionen kan du definere hvilke målinger, du vil have
vist, udskrevet på en printer, eller eksporteret til en fil. Filen kan du
åbne i Excel.
Er du i en servicesituation kan du vise målinger i en trend-funktion. Målingerne foretages så her og nu og vises med det samme.
■ Power
■ Comm
■ DO1 ■ Status
■ DO2 ■ Service Tool
■ DO3 ■ LON
■ DO4 ■ I/O Extension
■ DO5 ■ Alarm
■ DO6
■ DO7 ■ Display
■ DO8 ■ Service Pin
Langsom blink = OK
Hurtig blink = Svar fra gateway
Konstant On = fejl
Konstant Off = fejl
Blink = Aktiv alarm / ikke kvitteret
Konstant On = Aktiv alarm / kvitteret
Alarm
Billedet vil give en oversigt over alle aktive alarmer.
Hvis du vil bekræfte, at du har set alarmen, kan du mærke den af i
kvitteringsfeltet.
Hvis du vil vide mere om en aktuel alarm, kan du klikke på den, og
få et informationsbillede frem på skærmen.
Et tilsvarende billede findes for alle tidligere alarmer.
Her kan du hente information, hvis du har behov for at kende
mere til alarmhistorien.
Fejldetektering
Regulatoren indeholder en funktion, der løbende følger en række
målinger og behandler dem. Resultatet viser om funktionen er OK,
eller om der kan ventes en fejl indenfor en given tid ("turen ned ad
rutsjebanen er begyndt"). På dette tidspunkt sendes en alarm om
situationen — der er endnu ikke opstået en fejl, men den kommer.
Et eksempel kan være en langsom tilsmudsning af en kondensator. Når alarmen kommer, er kapaciteten forringet, men situationen er ikke alvorlig. Der er tid til at planlægge et servicebesøg.
Dette afsnit beskriver hvordan regulatoren designes.
Regulatoren i systemet er bygget op på en ensartet tilslutningsplatform, hvor afvigelser fra regulering til regulering er bestemt
af den anvendte overpart med en specifik software og af hvilke
ind- og udgangssignaler den aktuelle anvendelse vil kræve. Er det
en anvendelse med få tilslutninger er det måske nok med regulatormodulet (overpart med den tilhørende bundpart). Er det en
anvendelse med mange tilslutninger vil det være nødvendigt at
anvende regulatormodulet + ét eller flere udvidelsesmoduler.
Dette afsnit vil give en oversigt over tilslutningsmuligheder, og en
hjælp til at udvælge de moduler, som din aktuelle anvendelse skal
benytte.
• Regulatormodul — der kan klare de mindre anlægskrav.
• Udvidelsesmoduler. Når kompleksiteten bliver større, og der
bliver behov for yderligere ind- eller udgange, kan der hægtes
moduler på regulatoren. Et stik på siden af modulet vil overføre
forsyningsspændingen og datakommunikationen imellem
modulerne.
• Overpart
Overparten af regulatormodulet indeholder intelligensen. Det
er i denne enhed reguleringen defineres, og hvor der tilsluttes
datakommunikation til andre regulatorer i et større netværk.
• Typer af tilslutninger
Der er forskellige typer af ind- og udgange. Én type kan fx
modtage signal fra følere og kontakter, en anden kan modtage
et spændingssignal og en tredie type kan være udgange med fx
relæer. De enkelte typer er vist i skemaet overfor.
Udvidelsesmodul
med ekstra analoge
indgange.
• Valgfri tilslutning
Når en regulering planlægges (sættes op), vil det generere et behov for en række tilslutninger fordelt på de nævnte typer. Denne
tilslutning skal så foretages på enten regulatormodulet eller på
et udvidelsesmodul. Det eneste der skal overholdes er at typerne
ikke bliver blandet (et analogt indgangsignal må fx ikke tilsluttes
en digital indgang).
• Programmering af tilslutninger
Regulatoren skal vide, hvor du tilslutter de enkelte ind- og udgangssignaler. Det sker ved den senere konfiguration, hvor hver
eneste tilslutning defineres efter følgende princip:
- på hvilket modul
- på hvilket punkt ("klemmer")
- hvad der tilsluttes (fx tryktransmitter / type / trykområde).
Udvidelsesmodul med ekstra
relæudgange og ekstra analoge
indgange.
Eksternt display til
visning af fx sugetryk
Bundpart
Regulator med analoge indgange
og relæudgange.
Overpart
Udvidelsesmodul med 2 x analogt udgangssignal.
Modulet med de ekstra relæudgange
findes også i en udgave, hvor overparten er
udstyret med omskiftere, så relæerne kan
overstyres.
Hvis rækken af moduler skal brydes pga. af længden eller ekstern
placering, skal der anvendes et
kommunikationsmodul.
Modulmålet er 72 mm.
Moduler i 100-serien er på 1 modul
Moduler i 200-serien er på 2 moduler
Regulatorer er på 3 moduler
Længden på en samlet enhed = n x 72 + 8
Der er flere regulatorer i serien. Funktionen er bestemt af den indprogrammerede software, men udadtil er regulatorerne ens — de
har alle de samme tilslutningsmuligheder:
11 analoge indgange til følere, tryktransmittere, spændingssigna-
ler og kontaktsignaler.
8 digitale udgange, som er 4 Solid state udgange og 4 relæud-
gange.
Forsyningsspænding
Der skal tilsluttes 24 Volt a.c. eller d.c. til regulatoren.
De 24 V må ikke føres videre og benyttes af andre regulatorer, da
den ikke er galvanisk adskilt fra ind- og udgange. Dvs. der skal
anvendes en transformator pr. regulator. Klasse II er påkrævet.
Klemmerne må ikke jordes.
Forsyningsspændingen til eventuelle udvidelsesmoduler bliver
overført via stikket i højre side.
Størrelsen af transformeren er bestemt af det samlede antal modulers effektbehov.
Forsyningsspænding til en tryktransmitter kan tages fra enten
5 V's udgangen eller fra 12 V's udgangen afhængig af transmitter
type.
PIN
Datakommunikation
Hvis regulatoren skal indgå i et større system, skal det foregå via
LON-tilslutningen.
Installationen skal foretages som omtalt i særskilt vejledning for
LON kommunikation.
Adresseindstilling
Når regulatoren tilsluttes en gateway type AKA 245, skal regulatorens adresse indstilles i intervallet 1 til 119. (Hvis det er en system
manager AK-SM .., så 1-999).
Service PIN
Når regulatoren er koblet på datakommunikationskablet, skal
gatewayen have kendskab til den nye regulator. Det sker ved tryk
på knappen PIN. Lysdioden "Status" vil blinke, når gatewayen
sender en accept meddelelse.
Betjening
Konfiguration af betjening af regulatoren skal ske fra softwareprogrammet "Service Tool". Programmet skal installeres på en PC, og
PC skal kobles til regulatoren via net-stikket på fronten.
Lysdioder
Der er to rækker med lysdioder. De betyder følgende:
Venstre række:
• Forsyningsspænding på regulatoren
• Kommunikation er aktiv med bundprintet (rødt = fejl)
• Status på udgangene DO1 til DO8
Højre række:
• Status på softwaren (langsom blink = ok)
• Der kommunikeres med Service Tool
• Der kommunikeres på LON
• Der kommunikeres med AK-CM 102
• Alarm ved blink
- 1 stk. der ikke benyttes
• Der kommunikeres med displayet på RJ11 stikket
• Kontakten "Service PIN" er blevet aktiveret
Adresse
■ Power
■ Comm
■ DO1 ■ Status
■ DO2 ■ Service Tool
■ DO3 ■ LON
■ DO4 ■ I/O Extension
■ DO5 ■ Alarm
■ DO6
■ DO7 ■ Display
■ DO8 ■ Service Pin
Langsom blink = OK
Hurtig blink = Svar fra gateway
Konstant On = fejl
Konstant Off = fejl
Blink = Aktiv alarm / ikke kvitteret
Konstant On = Aktiv alarm / kvitteret
Hold sikkerhedsafstand !
Lav- og højvolt
må ikke tilsluttes
samme udgangsgruppe
Et lille modul (Option board) kan placeres inde på bundparten af
regulatoren. Modulet er beskrevet senere i dokumentet.
Modulet indeholder 8 analoge indgange til følere, tryktransmittere, spændingssignaler og kontaktsignaler.
Forsyningsspænding
Forsyningspændingen til modulet kommer fra det tidligere modul
i rækken.
Forsyningsspænding til en tryktransmitter kan tages fra enten
5 V's udgangen eller fra 12 V's udgangen afhængig af transmitter
type.
Lysdioder
Kun de to øverste er anvendt. De betyder følgende:
• Forsyningsspænding på modulet
• Kommunikationen med regulatoren er aktiv (rødt = fejl)
Modulet indeholder:
4 analoge indgange til følere, tryktransmittere, spændingssignaler
og kontaktsignaler.
4 analoge spændingsudgange på 0 - 10 V
Forsyningsspænding
Forsyningspændingen til modulet kommer fra det tidligere modul
i rækken.
Forsyningsspænding til en tryktransmitter kan tages fra enten
5 V's udgangen eller fra 12 V's udgangen afhængig af transmitter
type.
Galvanisk isolation
Indgangene er galvanisk adskilt fra udgangene.
Udgangene AO1 og AO2 er galvanisk adskilt fra AO3 og AO4.
Lysdioder
Kun de to øverste er anvendt. De betyder følgende:
• Forsyningsspænding på modulet
• Kommunikationen med regulatoren er aktiv (rødt = fejl)
Forsyningspændingen til modulet kommer fra det tidligere modul
i rækken.
Kun AK-XM 204B
Overstyring af relæet
8 omskiftere på fronten gør det muligt at overstyre relæets funktion.
Enten til position Off eller On.
I position Auto er det regulatoren, der har styringen.
Lysdioder
Der er to rækker med lysdioder. De betyder følgende:
Venstre række:
• Forsyningsspænding på modulet
• Kommunikation med regulatoren er aktiv (rødt = fejl)
• Status på udgangene DO1 til DO8
Højre række (kun AK-XM 204B):
• Overstyring af relæer
Lys = overstyring
Slukket = ingen overstyring
AK-XM 204A AK-XM 204B
Sikringer
Bag overparten er der en sikring for hver udgang.
NB
Hvis omskifterne benyttes til overstyring af kompressordriften,
skal fortrådning foretages, så der indsættes et sikkerhedsrelæ for
olieovervågningen. Uden dette sikkerhedsrelæ kan regulatoren
ikke stoppe kompressoren ved oliemangel. Se reguleringsfunktioner.
Max. 230 V
AC-1: max. 4 A (ohmic)
AC-15: max. 3 A (Inductive)
AK-XM 204B
Overstyring af relæet
Hold sikkerhedsafstand !
Lav- og højvolt må ikke
tilsluttes samme udgangsgruppe
Modulet indeholder:
8 analoge indgange til følere, tryktransmittere, spændingssignaler
og kontaktsignaler.
8 relæudgange.
Forsyningsspænding
Forsyningspændingen til modulet kommer fra det tidligere modul
i rækken.
Kun AK-XM 205B
Overstyring af relæet
8 omskiftere på fronten gør det muligt at overstyre relæets
funktion.
Enten til position Off eller On.
I position Auto er det regulatoren, der har styringen.
Lysdioder
Der er to rækker med lysdioder. De betyder følgende:
Venstre række:
• Forsyningsspænding på modulet
• Kommunikation med regulatoren er aktiv (rødt = fejl)
• Status på udgangene DO1 til DO8
Højre række (kun AK-XM 205B):
• Overstyring af relæer
Lys = overstyring
Slukket = ingen overstyring
AK-XM 205A AK-XM 205B
max. 10 V
Sikringer
Bag overparten er der en sikring for hver udgang.
NB
Hvis omskifterne benyttes til overstyring af kompressordriften,
skal fortrådning foretages, så der indsættes et sikkerhedsrelæ for
olieovervågningen. Uden dette sikkerhedsrelæ kan regulatoren
ikke stoppe kompressoren ved oliemangel. Se reguleringsfunktioner.
Max. 230 V
AC-1: max. 4 A (ohmic)
AC-15: max. 3 A (Inductive)
AK-XM 205B
Overstyring af relæet
Hold sikkerhedsafstand !
Lav- og højvolt må ikke
tilsluttes samme udgangsgruppe
Modulet indeholder:
8 analoge indgange til følere, tryktransmittere, spændingssignaler
og kontaktsignaler.
4 udgange for stepmotorer.
Forsyningsspænding
Forsyningspændingen til modulet kommer fra det tidligere modul
i rækken. Her forsynes med 5 VA.
Forsyningsspændingen til ventilerne skal foretages fra en separat
forsyning, som skal være galvanisk adskildt fra forsyningen til
regulatorrækken.
(Effektbehov: 7,8 VA til regulatoren + xx VA per ventil).
Det kan være nødvendigt med en UPS, hvis ventilerne skal lukke/
åbne under en strømafbrydelse.
Lysdioder
Der er én række med lysdioder. De betyder følgende:
• Forsyningsspænding på modulet
• Kommunikation med regulatoren er aktiv (rødt = fejl)
• Step1 til step 4 OPEN: Grønt = åbner
• Step1 til step 4 CLOSE: Grønt = lukker
• Røde blink = fejl på motor eller tilslutning.
Separat
strømforsyning er
påkrævet
24 V a.c./d.c. / fx 13 VA
Visning af vigtige målinger fra regulatoren fx møbeltemperatur,
sugetryk eller kondenseringstryk.
Indstilling af enkelte funktioner kan ske ved anvendelsen af displayet med betjeningsknapper.
Det er den anvendte regulator, der bestemmer hvilke målinger og
indstillinger, der kan forekomme.
Tilslutning
Modulet forbindes til regulatormodulet via et kabel med stikforbindelser. Der skal anvendes ét kabel pr. modul.
Kablet leveres i forskellige længder.
Begge typer display (med eller uden betjeningsknapper) kan
tilsluttes både displayudgang A, B, C og D.
Fx:
A: P0. Sugetryk i °C.
B: Pc. Kondenseringstryk i °C.
Når regulatoren startes op, vil displayet vise hvilken udgang, det
er tilsluttet.
- - 1 = udgang A
- - 2 = udgang B
osv.
EKA 163B EKA 164B
Placering
Modulet kan placeres i en afstand på op til 15 m fra regulatormodulet.
Punkt
Der skal ikke defineres et punkt til et displaymodul - det kan bare
kobles på.
Grask display MMIGRS2
Funktion
Indstilling og visning af værdier i regulatoren.
Tilslutning
Displayet tilsluttes regulatoren via et kabel med RJ11 stikforbindelser.
Forsyningsspænding
Modtages fra regulatoren via kablet og RJ11 stikkket.
Terminering
Displayet skal termineres. Montér en forbindelse imellem klemmerne H og R.
(AK-PC 783A er termineret internt.)
Placering
Displayet kan placeres i en afstand på op til 3 m fra regulatoren.
Punkt/adresse
Der skal ikke defineres et punkt til et displayet - det kan bare
kobles på. Men adressen skal verificeres. Se vejledningen der er
vedlagt regulatoren.
Modulet er et kommunikationsmodul, så rækken af udvidelsesmoduler kan brydes.
Modulet kommunikerer med regulatoren via datakommunikation,
og videregiver informationerne imellem regulator og de tilsluttede udvidelsesmoduler.
Tilslutning
Kommunikationsmodul og regulator er med RJ 45 stiktilslutning.
Der må ikke tilsluttes andet til denne datakommunikation, og der
kan max. tilsluttes 5 kommunikationsmoduler til én regulator.
Kommunikationskabel
Der er vedlagt 1 m af:
ANSI/TIA 568 B/C CAT5 UTP cable w/ RJ45 connectors.
Placering
Max. 30 m fra regulatoren.
(Samlet længde af kommunikationskabler er 30 m.)
Forsyningsspænding
Der skal tilsluttes 24 volt a.c. eller d.c. til kommunikationsmodulet.
De 24 V kan hentes fra samme forsyning, som føder regulatoren.
(Forsyningen til kommunikationsmodulet er galvanisk adskilt fra
de tilsluttede udvidelsesmoduler.)
Klemmerne må ikke jordes.
Effektbehovet er bestemt af det samlede antal modulers effektbehov.
Regulatorstrengen må max. belastes med 32 VA.
Hver AK-CM 102 streng må max. belastes med 20 VA.
Max. 32 VA
Max. 20 VA
Punkt
Tilslutningspunkter på I/O modulerne skal defineres, som var
modulerne i forlængelse af hinanden.
Adresse
Første kommunikationsmodul skal have indstillet adressen til 1.
Evt. næste til 2. Der kan max. adresseres 5 stk.
Terminering
På sidste kommunikationsmodul skal termineringsomskifteren
indstilles til ON.
På regulatoren er termineringen fast = ON.
Advarsel
Hvis der indsættes yderligere moduler efter konfigureringen, skal
det ske efter sidste modul. (Her efter modul nr. 11. Se skitsen.)
Efter konfigureringen må adressen ikke ændres.
Vær opmærksom på følgende når antallet af udvidelsesmoduler
planlægges. Evt. kan et signal ændres, så et ekstra modul kan
undgås:
• Et On/off-signal kan modtages på to måder. Enten som en kontaktfunktion på en analog indgang eller som spænding på enten
et lav- eller højvoltsmodul.
• Et On/off-udgangssignal kan afgives på 2 måder. Enten med
relækontakt eller med solid state udgange. Den primære forskel
er den tilladte belastning, og at relækontakten har en brydekontakt.
I det følgende er nævnt en række funktioner og tilslutninger, som
kan komme i betragtning, når en regulering skal planlægges. Der
er flere funktioner i regulatoren end de her nævnte, men de nævnte er kun medtaget, så behovet for tilslutninger kan fastlægges.
Funktioner
Urfunktion
Urfunktion og sommer/vintertidsskift er indeholdt i regulatoren.
Urets indstilling bibeholdes i mindst 12 timer ved spændingssvigt.
Urets indstilling holdes opdateret, hvis regulatoren er koblet op i
et netværk med en systemmanager.
Start/stop af reguleringen
Reguleringen kan startes og stoppes via softwaren. Ekstern start/
stop kan også tilsluttes.
Advarsel
Funktionen stopper alle reguleringer.
For højt tryk kan medføre tab af fyldning.
Start/stop af kompressorer
Ekstern start/stop kan tilsluttes.
Alarmfunktion
Hvis alarmen skal føres ud til en signalgiver, skal der anvendes en
relæudgang.
I'm alive funktion
Der kan reserveres et relæ, som er trukket under normal regulering.
Relæet slipper, hvis reguleringen stoppes med hovedafbryderen
eller hvis regulatoren fejler.
Ekstra temperaturfølere og trykfølere
Hvis der skal foretages yderlige målinger ud over reguleringen,
kan der tilsluttes følere til de analoge indgange.
Tvangsstyring
I softwaren er der mulighed for tvangsstyring. Hvis der anvendes
et udvidelsesmodul med relæudgange kan modulets overpart
være med omskiftere — omskiftere der kan overstyre de enkelte
relæer til enten off eller on position.
Fortrådning bør foretages med sikkerhedsrelæ. Se reguleringsfunktioner.
Datakommunikation
Regulatormodulet har tilslutningsklemmer for LON-datakommunikation.
Krav til installationen er beskrevet i et separat dokument.
Principielt er der følgende typer af tilslutninger:
Analoge indgange "AI"
Dette signal skal tilsluttes to klemmer.
Der kan modtages signal fra følgende:
• Temperatursignal fra Pt 1000 ohm temperaturføler
• Kontaktsignal, hvor indgangen henholdsvis kortsluttes /”åbnes”
• Spændingssignal fra 0 til 10 V
• Signal fra tryktransmitter type AKS 32 eller
AKS 32R, AKS 2050 eller MBS 8250.
Forsyningsspændingen til tryktransmitteren hentes fra klemrækken på modulet,
hvor der både er en 5 V forsyning og en
12 V forsyning.
Ved programmering skal tryktransmitterens trykområde indstilles.
On/off spændingsindgange "DI"
Dette signal skal tilsluttes to klemmer.
• Signalet skal have 2 niveauer enten “0” V
eller “spænding” på indgangen.
Der er to forskellige udvidelsesmoduler til denne signaltype:
- Lavvoltssignaler fx 24 V
- Højvoltssignaler fx 230 V.
Ved programmering skal funktionen
indstilles:
• Aktiv, når indgangen er spændingsløs
(åben)
• Aktiv, når indgangen får påtrykt en spænding (sluttet).
On/off udgangssignaler "DO"
Der er to typer, de er:
• Relæ-udgange
Alle relæudgange er med skiftekontakt, så den ønskede funktion kan
opnås, når regulatoren er spændingsløs.
• Solid state udgange
Forbeholdt AKV ventiler, men udgangen
kan koble et eksternt relæ i lighed med
en relæudgang.
Udgangen findes kun på regulatormodulet.
Ved programmering skal funktionen
indstilles:
• Aktiv, når udgangen er aktiveret
• Aktiv, når udgangen ikke er aktiveret.
Analogt udgangssignal "AO"
Dette signal skal anvendes, hvis der skal
sendes et styresignal til et eksternt apparat
fx en frekvensomformer.
Ved programmering skal signalområdet
defineres. 0-5 V, 1-5 V, 0-10 V eller 2-10 V.
Pulssignal til steppermotorer.
Dette signal anvendes af ventilmotorer
type ETS, KVS, CCM og CCMT.
Ved programmeringen skal ventiltypen
indstilles.
Begrænsninger
Da systemet er meget flexibelt hvad angår antallet af tilsluttede
enheder, skal du kontrollere om dit valg overholder de få begrænsninger, der er.
Regulatorens kompleksitet er bestemt af softwaren, processorens
størrelse og størrelsen af hukommelsen. Det giver regulatoren et
vist antal tilslutninger, hvorfra der kan hentes data, og andre hvor
der kobles med relæer.
✔ Summen af tilslutninger kan ikke overskride 160 stk. ved AK-PC
783A.
✔ Antallet af udvidelsesmoduler skal begrænses, så den samlede
effekt i én række ikke overskrider 32 VA (inklusiv regulator).
Hvis kommunikationsmodulet AK-CM 102 benyttes, må hver
række med AK-CM 102 ikke overskride 20 VA (incl. AK-CM 102).
Der må max. være 12 moduler (regulator + 11 moduler)
✔ Der må ikke tilsluttes mere end 5 tryktransmittere til ét regula-
tormodul.
✔ Der må ikke tilsluttes mere end 5 tryktransmittere til ét udvidel-
Hvis flere regulatorer modtager et signal fra den samme tryktransmitter, skal forsyningen til de berørte regulatorer fortrådes, så det
ikke er muligt at afbryde én af regulatorerne uden, at de andre
også afbrydes. (Hvis én regulator slukkes, vil signalet blive trukket
ned, og alle de andre regulatorer vil modtage et for lavt signal.)
Design af en kompressor- og kondensatorstyring
Fremgangsmåde:
1. Lav en skitse af det aktuelle anlæg
2. Kontrollér, at regulatorens funktioner dækker den ønskede
anvendelse
3. Overvej hvilke tilslutninger der skal foretages
4. Benyt planlægningsskemaet. / Notér antal tilslutninger
Tæl sammen.
5. Er der nok tilslutninger på regulatormodulet? —Hvis ikke,
kan det så opnås ved at ændre et On/off indgangssignal fra
spændingssignal til et kontaktsignal, eller skal der anvendes et
udvidelsesmodul?
6. Beslut hvilke udvidelsesmoduler der skal anvendes
7. Kontrollér, at begrænsningerne overholdes
8. Beregn den samlede længde af moduler
9. Modulerne kobles sammen
10. Tilslutningsstederne bestemmes
11. Tegn tilslutningsdiagram eller et nøglediagram.
Regulering af kompressorgrupper på MT og LTx
Regulering af kondensatorgruppe på MTx
Regulering af op til 2 kaskadevarmevekslerx
Regulering af kompressorkapaciteten
Reguleringsføler = P0x
PI-regulering x
Max. antal kompressorer
Max. antal aflastninger pr. kompressor3
Ens kompressorkapaciteterx
Forskellige kompressorkapaciteterx
Hastighedsstyring af 1 eller 2 kompressorerx
Driftstidsudligningx
Min. genstartstidx
Min. On-tidx
Væskeindsprøjtning i sugeledningenx
Væskeindsprøjtning i kaskade-varmevekslerx
Væskeindsprøjtning i skruekompressorx
Ekstern start/stop af kompressorerx
6 MT + 6 LT /
7 MT + 5 LT /
8 MT + 4 LT
Oliestyring
Olieindsprøjtning i kompressor. Fælles eller individuelx
Beholdertrykstyringx
Overvåge olieniveau i beholderx
Overvåge olieniveau i olieudskillerx
Reset af oliestyringx
Udkobling af kompressorer ved oliefejlx
Sikkerhedsrelæer ved tvangsstyring af kompressorx
Sugetryksreferencen
Overstyring via P0-optimeringx
Overstyring via "nathævning"x
Overstyring via "0 -10 V signal"x
Regulering af kondensatorkapaciteten
Reguleringsføler = PcMTx
Trin-styringx
Max. antal trin8
Hastighedsstyringx
Trin- og hastighedsstyringx
Hastighedsstyring på første trinx
Begrænsning af hastighed under natdriftx
Varmegenvindingsfunktionx
Flydende kondenseringstrykreferencex
Referenceindstillinger for varmegenvindingsfunktionerx
Kaskaderegulering
Reguleringsfører = Scasc2 og Scasc3 (evt. SdLT)x
Ekspansionsventil = ETS, CCMT eller AKV. Parallelventil kan monteresx
Regulering af to kaskadevekslere i parallelx
Sikkerhedsfunktioner
Min. Sugetrykx
Max. Sugetrykx
Max. kondenseringstrykx
Max. trykgastemperaturx
Lidt mere om funktionerne
Min. / Max. overhedningx
Sikkerhedsovervågning af kompressorerx
Fælles højtryksovervågning af kompressorerx
Sikkerhedsovervågning af kondensatorblæserex
Generelle alarmfunktioner med tidsforsinkelse10
Diverse
Extra følere7
Inject On-funktionx
Tilslutningsmulighed for separat display2
Separate termostatfunktioner3
Separate pressostatfunktioner3
Separate spændingsmålinger3
PI-regulering3
Max. ind- og udgange160
Kompressor
Regulering af op til 12 kompressorer og op til 3 aflastninger per
kompressor.
Kompressor nr. 1 og 2 kan hastighedsreguleres.
Som reguleringsføler kan anvendes:
1) P0 - Sugetryk
2) S4 - Kold brine temperatur
(P0-LT anvendes også ved 2, men til lavtrykssikkerhed.)
Kondensator
Regulering af op til 8 kondensatortrin.
Blæsere kan hastighedsreguleres. Enten alle på et signal eller kun
den første blæser ud af flere. EC-motor kan anvendes.
Relæudgange og solid state udgange kan anvendes efter ønske.
Som reguleringsføler kan anvendes:
1) Pc - Kondenseringstryk
2) S7 - Varm brinetemperatur (Pc anvendes her til højtrykssikkerhed.)
Kobling imellem MT- og LT kredse
Alt styring imellem MT- og LT kredsen foretages internt i regulatoren.
Hastighedsstyring
Funktionen krævet et analogt udgangsmodul.
En relæudgang kan benyttes til start/stop af hastighedsstyringen.
Evt. kan blæserne også kobles af relæudgange.
Digital scroll
Ved anvendelse af en digital scroll skal kompressorens aflastning
tilsluttes en af de fire solid state udgange på regulatoren.
Varmegenvinding
Der kan vælges en termostatfunktion, der vil koble ved ønske om
opvarmning.
Sikkerhedskreds
Hvis der skal modtages signaler fra ét eller flere led i en sikkerhedskreds, skal hvert signal tilsluttes en on/off indgang.
Dag/natsignal til hævning af sugetrykket
Urfunktionen kan anvendes, men et eksternt on/off-signal kan
benyttes i stedet.
Hvis funktionen "P0-optimering" anvendes, skal der ikke gives signal om hævning af sugetrykket. P0-optimeringen sørger for dette.
Overstyringsfunktionen "Inject On"
Funktionen lukker ekspansionsventiler på fordamperstyringer, når
alle kompressorer er forhindret i at starte.
Funktionen kan foregå via datakommunikationen, eller den kan
fortrådes via en relæudgang.
Separate termostat- og pressostatfunktioner
Der er en række termostater, der kan anvendes efter ønske.
Funktionen kræver et følersignal og en relæudgang. I regulatoren
er der indstillinger for ind- og udkoblingsværdier. En tilhørende
alarmfunktion kan også anvendes.
Separate spændingsmålinger
Der er en række spændingmålinger, der kan anvendes efter ønske.
Signal kan fx være 0-10 V. Funktionen kræver et spændingssignal
og en relæudgang. I regulatoren er der indstillinger for ind- og udkoblingsværdier. En tilhørende alarmfunktion kan også anvendes.
Separate PI reguleringer
Der kan opretttes en række PI reguleringer efter ønske.
Hvis du vil vide mere om funktionerne, kan du nde
det i kapitel 5.
3
Tilslutninger
Her er en oversigt over de mulige tilslutninger.
Teksterne kan læses i sammenhæng med skemaet på den følgende side.
Analoge indgange
Temperaturfølere
• S4 (Kold brine temperatur)
Skal benyttes, når reguleringsføler for kompressorregulering er valgt til
S4.
• Sc3 (udetemperatur)
Skal benyttes, når overvågningsfunktionen FDD anvendes.
Skal benyttes, når der reguleres med flydende kondensatorreference.
• S7 (varm brine retur temperatur)
Skal benyttes, når reguleringsføler for kondensator er valgt til S7.
• Saux (1-4), Evt. extra temperaturfølere
Der kan tilsluttes op til 4 stk. ekstra følere til overvågning og dataopsamling. Disse følere kan anvendes til de generelle termostatfunktioner.
• Scasc2, Scasc3
Reguleringsfølere for kaskaden
(SdLT signalet kan anvendes i stedet for Scasc3 signalet, men kun hvis
der ikke monteres andet i trykrøret).
• Shrec
Temperaturføler ved varmegenvinding
Tryktransmittere
• P0 Sugetryk
Skal altid anvendes ved kompressorregulering (frostsikring)
• Pc Kondenseringstryk
Skal altid anvendes ved kompressor- eller kondensatorregulering.
• Prec. oliebeholdertryk. Skal anvendes ved beholdertrykregulering.
• Paux (1-3)
Der kan tilsluttes op til 3 stk. ekstra tryktransmittere til overvågning og
dataopsamling.
Disse følere kan anvendes til de generelle pressostatfunktioner.
NB. En tryktransmitter type AKS 32 eller AKS 32R kan levere signal til 5
regulatorer.
Spændingssignal
• Ext. Ref
Benyttes hvis der modtages reference overstyringssignal fra en anden
styring.
• Volt indgange (1-3)
Der kan tilsluttes op til 3 spændingssignaler til overvågning og dataop-
samling. Disse signaler anvendes til generelle spændingsindgangsfunk-
tioner.
On/Off-indgange
Kontaktfunktion (på en analog indgang) eller
Spændingssignal (på et udvidelsesmodul)
• Fælles sikkerhedsindgang for alle kompressorer (fx. fælles HP/LP pres-
sostat)
• Op til 6 signaler fra hver kompressors sikkerhedskreds
• Signal fra kondensatorblæsernes sikkerhedskreds
• Evt. signal fra frekvensomformerens sikkerhedskreds
• Ekstern start/stop af reguleringen
• Ekstern stop af kaskadevarmeveksler regulering (1 indgang for hver
kaskade)
• Eksternt dag/nat signal (hæve/ sænke sugetryksreferencen). Funktionen
benyttes ikke hvis funktionen "P0-optimering" anvendes.
• DI alarm (1-10) indgange
Der kan tilsluttes op til 10 stk. ekstra on/off signaler til generel alarm
overvågning og dataopsamling.
• Niveaukontakter
On/off-udgange
Relæudgange
• Kompressorer
• Aflastninger
• Blæsermotor
• Injection On funktion (signal til fordamperstyringer. En pr. sugegruppe)
• Start/stop af væskeindsprøjtning i varmeveksler
• Start/stop af væskeindsprøjtning i sugeledning
• Start/stop af 3-vejsventiler ved varmegenvinding
• On/Off signal til start/stop af en hastighedsstyring
• Alarmrelæ. I'm alive relæ.
• On/off signaler fra generelle termostater (1-3), pressostater (1-3) eller
spændingsindgangsfunktioner (1-3).
• Olieventiler
• Sikkerhedsrelæer for udkobling af kompressorer ved oliefejl
Solid state udgange
Solid state udgangene på regulatormodulet kan benyttes til de samme
funktioner som nævnt under "relæudgange".
(Udgangen vil altid være "Off" ved spændingssvigt til regulatoren.)
Analog udgang
• Hastighedsstyring af kondensatorens blæsere.
• Hastighedsstyring af kompressor.
• Steppersignal til ekspansionsventil på kaskadevarmeveksler.
Eksempel
Kompressorgruppe:
• MT kreds og LT kreds
• Kølemiddel MT=134a. LT=CO2 (R744)
• 4 og 2 kompressorer med "cyklisk" drift.
• Første kompressor hastighedsstyres
• Sikkerhedsovervågning af hver kompressor
• Fælles højtryksovervågning i hver kreds
• To-MT setpunkt = –10°C, ToLT = -30°C
• Po optimering
• Oliestyring af hver LT kompressor
• Pulsreset af stoppet kompressor (oliemangel)
Kondensator:
• Blæsere med EC motorer, hastighedsstyres
• PcMT reguleres iht. temperaturføler Sc3
Kaskadeveksler
• Reguleringsføler = Scasc3
• Ventiler = stepperventil ETS og magnetventil EVR
Beholdere:
• Styring af tryk i oliebeholder
Sikkerhedsfunktioner:
• Overvågning af Po, Pc, Sd og overhedning i sugeledning
• Overvågning af lavt og højt niveau i oliebeholder
Eksemplet er ført ind på næste side.
Resultatet bliver, at der skal bruges følgende moduler:
Skemaet hjælper med at fastlægge om der er
ind- og udgange nok på basisregulatoren.
Er der ikke nok, skal regulatoren udvides med
en eller flere af de nævnte udvidelsesmoduler.
Noter hvilke tilslutninger du har brug for, og tæl
sammen
Analogt indgangssignal
Eksempel
On/off spændingssignal
Eksempel
On/off spændingssignal
Eksempel
On/Off udgangssignal
Eksempel
Analogt udgang 0-10 V
Stepperudgang
Eksempel
Analoge indgange
Temperaturfølere, Ss, Sd, Sc3, S4, S7, Stw.., Shr..7
Extra temperaturføler / Separate termostater /PI-regulering0
Tryktransmittere, P0, Pc, Prec / Separate pressostater5P = Max. 5 / modul
Spændingssignal fra anden regulering, separate signaler
Varmegenvinding via termostat
On/off indgangeKontakt24 V230 V
Sikkerhedskreds, fælles for alle kompressorer2Max.2
Sikkerhedskreds, komp. OlietrykMax. 1/ komp.
Sikkerhedskreds, komp. Motorværn
Sikkerhedskreds, komp. Motortemp.
Sikkerhedskreds, komp. Højtrykstermostat
Sikkerhedskreds, komp. Højtrykspressostat
Sikkerhedskreds, generel for hver kompressor6
Sikkerhedskreds, kondensatorblæsere, frekvensomformerMax. 1/ blæser
Sikkerhedskreds, flow switch
Extern start/stop
Ekstern start/stop af hver kaskade varmeveksler regulering
Nathævning af sugetryk
Separate alarmfunktioner via DI
Load shedding
Start af varmegenvinding
Væskeniveau, Olieniveau, 5
Impulstryk, pulsreset af oliestyring1
On/off udgange
Kompressorer, motorer6
Aflastninger
Blæsermotorer, cirkulationspumper1
Alarmrelæ, I'm alive relæ
Inject ONMax. 2
Separate termostat- og pressostatfunktioner,
spændingsmålinger
Varmegenvindingsfunktion via termostatMax.1
Væskeindsprøjtning i sugeledning / varmeveksler1
Signal til ekstern kaskadestyring
Magnetventil til olie3
3-vejsventiler
Hvis du bruger mange udvidelsesmoduler, vil regulatorens
længde vokse tilsvarende. Modulrækken er en samlet enhed, som
ikke kan brydes.
Bliver rækken længere end ønsket, kan rækken brydes ved at
anvende AK-CM 102.
Modulmålet er 72 mm.
Moduler i 100-serien er på 1 modul
Moduler i 200-serien er på 2 moduler
Regulatoren er på 3 moduler
Længden på en samlet enhed = n x 72 + 8
eller på en anden måde:
Modul Type Antal á Længde
Regulatormodul 1 x 224 = 224 mm
Udvidelsesmodul 200-serien _ x 144 = ___ mm
Udvidelsesmodul 100-serien _ x 72 = ___ mm
Totallængde = ___ mm
9
Modulerne kobles sammen
Start med regulatormodulet og monter derefter de valgte udvidelsesmoduler. Rækkefølgen er underordnet.
Men du må ikke ændre på rækkefølgen dvs. bytte rundt på modulerne, efter du har foretaget opsætningen, hvor regulatoren får
at vide hvilke tilslutninger, der er på hvilke moduler og på hvilke
klemmer.
Modulerne hægtes på hinanden og holdes sammen af en forbindelse, der samtidig overfører forsyningsspændingen og den
interne datakommunikation til det næste modul.
Eksemplet fortsat:
Regulatormodul + 2 udvidelsesmoduler i 200 serien + 2 udvidelsesmoduler i 100 serien =
224 + 144 + 144 + 72 + 72 = 656 mm.
Eksemplet fortsat
Montage og demontage skal altid foretages i spændingsløs
tilstand.
Beskyttelseshætten, der er monteret på regulatorens stikforbindelse, skal flyttes hen på den sidste frie stikforbindelse, så stikket
bliver beskyttet mod kortslutning og snavs.
Når reguleringen er startet, vil regulatoren hele tiden kontrollere,
om der er forbindelse til de tilsluttede moduler. Denne status kan
følges på en lysdiode.
Når de to snaplåse til DIN-skinnemontagen er i åben position, kan
modulet skydes ind på pladsen på DIN-skinnen — uanset hvor i
rækken modulet befinder sig.
Démontage foretages ligeledes med de to snaplåse i åben position.
Alle tilslutninger skal senere programmeres med tilslutningssted
(modul og punkt), så i princippet er det lige meget, hvor tilslutningene foretages, når blot det sker på en korrekt type af ind- eller
udgang.
• Regulatoren er 1. modul, næste er 2. osv.
• Et punkt er de to-tre klemmer, der hører til en ind- eller udgang
(fx to klemmer for en føler og tre klemmer for et relæ).
Forberedelsen af tilslutningsdiagrammet og den senere programmering (konfiguration) bør ske på nuværende tidspunkt. Det
sker lettest ved at udfylde tilslutningsoversigten for de aktuelle
moduler.
Princip:
Navn På modul På Punkt Funktion
fx Kompressor 1 x x Slutte
fx Kompressor 2 x x Slutte
fx Alarmrelæ x x NC
fx Main switch x x Slutte
fx P0 x x AKS 32R 1-6 bar
Tilslutningsoversigten fra regulatoren og eventuelle udvidelsesmoduler hentes fra afsnittet "Moduloversigt" .
Fx regulatormodul:
Modul Punkt
Pas på nummereringen.
Regulatormodulets højre del
kan ligne et separat modul. Det
er det ikke.
NB
Sikkerhedsrelæer bør ikke monteres på et modul med
overstyringsomskiftere, da de ved en fejlindstilling kan
sættes ud af drift.
Der skal kun tilsluttes forsyningsspænding til regulatormodulet.
Forsyningen til de øvrige moduler overføres via stikket imellem
modulerne.
Forsyningen skal være 24 V +/-20%. Der skal anvendes én strømforsyning til hver regulator. Strømforsyningen skal være en klasse
II.
De 24 V må ikke deles af andre regulatorer eller apparater.
De analoge ind- og udgange er ikke galvanisk adskilt fra forsyningen.
+ og - på 24 V indgangen må ikke jordforbindes.
Hvis der anvendes stepmotorventiler, skal forsyningen til dem
foretages fra en separat strømforsyning.
På CO2 anlæg vil det endvidere være nødvendigt at sikre spænding til regulator og ventiler med en UPS.
Eksemplet fortsat:
Regulatormodul 8 VA
+ 2 udvidelsesmoduler i 200 serien 10 VA
+ 2 udvidelsesmoduler i 100 serien 4 VA
-----Strømforsyningens størrelse (mindst) 22 VA
Strømforsyningens størrelse
Effektbehovet vokser med antallet af anvendte moduler:
Modul Type Antal á Effekt
Regulator 1 x 8 = 8 VA
Udvidelsesmodul 200-serien _ x 5 = __ VA
Udvidelsesmodul 100-serien _ x 2 = __ VA
Total ___ VA
Fælles tryktransmitter
Hvis flere regulatorer modtager et signal fra den samme tryktransmitter, skal forsyningen til de berørte regulatorer fortrådes, så det
ikke er muligt at afbryde én af regulatorerne uden, at de andre
også afbrydes. (Hvis én regulator slukkes, vil signalet blive trukket
ned, og alle andre regulatorer vil modtage et for lavt signal.)
+ Separat strømforsyning til modulet med steppermotorerne:
13 VA.
Tag beskyttelseshætten af forbindelsesstikket til højre på
grundmodulet.
Sæt hætten på forbindelsesstikket til højre på det udvidelsesmodul, der skal monteres længst til højre i AK stangen.
2. Sæt udvidelsesmodulet sammen med grundmodulet
Grundmodulet må ikke være tilsluttet spænding.
I vores eksempel skal der monteres fire udvidelsesmoduler på grundmodulet. Vi har valgt at montere modulet med relæer direkte på grundmodulet og derefter de følgende moduler. Rækkefølgen er således:
Alle de efterfølgende indstillinger, der berører de fire udvidelsesmoduler, er bestemt af denne rækkefølge.
Når de to snaplåse til DIN-skinnemontagen er i åben position, kan
modulet skydes ind på pladsen på DIN-skinnen — uanset hvor i rækken
modulet befinder sig.
Démontage foretages ligeledes med de to snaplåse i åben position.
Husk isolationsforstærker
Hvis der modtages signaler fra forskellige styringer fx fra
varmegenvinding til en af indgangene, skal der indsættes et
modul med galvanisk isolation.
Funktionen på kontaktfunktioner kan ses her i sidste kolonne.
Tryktransmitterne AKS 32R og AKS 2050 findes til flere trykområder.
Her er der tre forskellige. Én op til 12 bar, 34 bar og 59 bar.
Installationen af datakommunikationen skal overholde kravene, der er givet i dokumentet RC8AC.
3. Tilslut forsyningsspænding
Det er 24 V og forsyningen må ikke benyttes af andre regulatorer eller apparater. Klemmerne må ikke jordes.
4. Følg lysdioderne
Når forsyningsspændingen tilsluttes, vil regulatoren gennemløbe en intern kontrol.
Regulatoren er klar efter et lille minut, når lysdioden “Status”
blinker langsomt.
Vi har valgt at tage udgangspunkt i det eksempel, som vi tidligere
har været igennem. Dvs. kompressorstyring med 4 MT-kompressorer 2 LT-kompressorer og kaskadevarmeveksler.
PC med programmet “Service Tool” forbindes til regulatoren.
Regulatoren skal være tændt og lysdioden “Status” skal blinke
inden Service Tool-programmet startes.
For tilslutning og betjening af programmet "AK-Service tool"
henvises til manualen for programmet.
Start Service Tool-programmet
Login med brugernavnet SUPV
Vælg bruger navnet SUPV og indtast den tilhørende adgangskode.
Første gang Service Tool’et forbindes til en ny version af en regulator, vil
opstarten af Service Tool’et tage længere tid end normalt — der hentes
information op fra regulatoren.
Tiden kan følges på bjælken nederst i skærmbilledet.
Når regulatoren bliver leveret er den tilhørende adgangskode 123.
Når du er logget ind på regulatoren, får du altid vist oversigtsbilledet for
regulatoren.
I dette tilfælde er oversigtsbilledet tomt. Dette skyldes, at regulatoren
endnu ikke er blevet sat op.
Den røde alarmklokke nederst til højre fortæller, at der er en aktiv alarm
i regulatoren. I vores tilfælde skyldes alarmen, at uret i regulatoren
endnu ikke er blevet indstillet.
Vi har valgt at beskrive opsætningen ved hjælp af et
eksempel bestående af en MT kompressorgruppe, en
LT-kompressorgruppe og en kaskadevarmeveksler.
Eksemplet er det samme som angivet under "Design
afsnittet" dvs. at regulatoren er en AK-PC 783A +
udvidelsesmoduler.
Tryk på den orange opsætningsknap med skruenøglen nederst
på skærmbilledet.
2. Vælg Authorisation
3. Ændr indstillingerne for brugeren ‘SUPV‘
Når regulatoren leveres, er den indstillet med en standard autorisation
for forskellige brugerflader. Denne indstilling bør ændres, så den tilpasses anlægget. Ændringen kan ske nu eller vente til senere.
Denne knap skal du bruge igen og igen, når du skal hen til dette skærmbillede.
Her til venstre er alle funktioner ikke vist endnu, der kommer flere jo
længere vi kommer hen i opsætningen.
Tryk på linien Authorisation for at komme til brugeropsætningsbilledet.
4. Vælg brugernavn og adgangskode
5. Foretag ny login med det nye brugernavn og den
nye adgangskode
Markér linien med brugernavnet SUPV.
Tryk på knappen Change
Her kan du definere superbrugeren til det aktuelle anlæg, og give ham
en tilhørende adgangskode.
Regulatoren vil benytte samme sprog, som er valgt i Service tool'et,
men kun hvis regulatoren indeholder dette sprog. Er sproget ikke
indeholdt i regulatoren, vil indstillinger og udlæsninger blive vist med
engelske tekster.
For at aktivere de nye indstillinger skal du foretage en ny login til regulatoren med det nye brugernavn og den tilhørende adgangskode.
Du kommer til login-billedet ved at trykke på ikonet øverst til venstre på
skærmbilledet.
Hver indstilling kan ændres ved at trykke i
det blå felt med indstillingen. Herefter angive
værdien for den ønskede indstil ling.
I det første felt kan du skrive, hvad regulatoren skal regulere. Teksten der skrives i feltet
kan ses øverst i alle skærmbilleder sammen
med regulatorens adresse.
Ved indstilling af tiden kan PC’ens tid overføres til regulatoren.
Når regulatoren bliver tilsluttet et netværk
vil dato og tid automatisk blive indstillet af systemenheden i netværket. Dette gælder også
skift mellem sommer- og vintertid.
Ved spændingssvigt vil uret blive holdt igang
i mindst 12 timer.
Vores eksempel
Kommentarer til eksemplet vises på de følgende
sider i den midterste kolonne.
I vores eksempel skal vi have regulatoren til
at styre både en MT-gruppe, en LT-gruppe,
kondensatorgruppen og kaskadevarmeveksleren. Vi vælger derfor anlægstypen Cascade.
Derefter lukkes op for yderligere indstillinger,
men kun for de indstillinger, der tillades med
det aktuelle valg.
Indtil kølemiddeltypen, her R134a og CO2, og
der lukkes yderligere op osv.
Indstillingerne for vores eksempel kan ses i
billedet.
Generelt
Hvis du vil vide mere om de forskellige indstillingsmuligheder, er de nævnt i den højre kolonne.
Tallet refererer til tallet og billedet i venstre
kolonne.
Da billedet vises kun de indstillinger og udlæsninger, der er nødvendige for en given opsætning er
alle de mulige indstillinger også medtaget her i
højre kolonne.
3 - Anlægstype
Applicationsvalg
Vælg kaskadestyring.
3- efter applicationsvalg
Kølemiddel
Vælg kølemiddel
Kølemiddelfaktor K1, K2, K3 (benyttes kun, hvis
kølemidlet ikke kan vælges fra listen, kontakt
Danfoss for information)
MT = Mellemtemperatur. LT = Lavtemperatur
Condenser fan control
Vælg hvordan regulatoren skal styre kondensatordelen. Indstilles senere.
No. of fans
Indstil antallet af blæsere
Cold pump control
Vælg om regulatoren skal styre pumpecirkuleret CO2.
Heat recovery
Varmegenvinding aktiveres. Indstilles senere.
Oliestyring
Oliestyring aktiveres. Indstilles senere.
Select quick setup
Her kan alle indstillinger nulstilles og der returneres til fabriksindstillingerne.
Tryk på +-knappen for at gå videre
til næste side.
4. Indstil Fælles funktioner
Der er flere bagvedliggende sider.
Det er indikeret i dette felt, hvor
den sorte bjælke viser på hvilken
af siderne, der er i fokus.
Skift imellem siderne foregår med
+ knappen og - knappen.
4 - Kompressorkombinationer MT
Vælg imellem:
Antal kompressorer
Indstil antallet
Kompressorkombinationer LT
Se ovenfor, men ingen skruekompressor
Antal kompressorer
Indstil antallet
Ekstern hovedafbryder
Der kan tilsluttes en afbryder, der starter og
stopper reguleringen.
Mon. Ext. Power loss (signal fra en UPS)
Overvågning af ekstern spænding. Ved indstilling til "ja" afsættes en Digital indgang.
Alarmrelæ
Her indstilles om der skal være et alarmrelæ og
hvilke prioriteter, der skal aktivere det.
I'm alive relay
Et relæ der vil "slippe", hvis reguleringen stoppes.
Night select via DI
Skift til natdrift ved signal på en DI indgang.
Kompressor kapacitet til AO
Vælg om de indkoblede kapaciteter skal vises
på analoge udgange.
Opsætningsmenuen i Service
Tool’et vil nu ændre sig. Den viser
de mulige indstillinger for den
valgte anlægstype.
I vores eksempel vælger vi:
- Setpunkt = -10°C
Indstillingerne er vist her i billedet.
3 - Reference metode
Forskydning af sugetrykket med eksterme signaler.
0: Reference = setpunkt + natforskydning + offset fra eksternt
0-10 V signal.
1: Reference = setpunkt + offset fra P0 optimering
Setpunkt ( -80 til +30°C)
Setpunkt for det ønskede sugetryk i °C.
Offset via Ext. indgang
Indstil om der skal benyttes et eksternt 0-10 V signal.
Offset ved max. signal (-100 til +100 °C)
Forskydningsværdien ved max. signal (10 V).
Offset ved min. signal (-100 til +100 °C)
Forskydningsværdien ved min. signal (0 V).
Offset filter (10 - 1800 s)
Her indstilles hvor hurtigt en ændring i referencen må slå igennem.
Nat forskydning (-25 - 25 K)
Forskydning af fordampertrykket under natdrift
(indstilles i Kelvin)
Max reference (-50 til +80 °C)
Max. tilladelige sugetryksreference
Min reference (-80 to +25 °C)
Min. tilladelige sugetryksreference.
4 - Kompressorkombination
Her vælges en af de mulige kompressorkonfigurationer:
Tryk på +-knappen for at gå videre
til næste side.
4. Indstil værdierne for kapacitetsreguleringen
Tryk på +-knappen for at gå videre
til næste side.
Hvis der vælges variabel eller
skruekompressor i første linie, skal
typen bestemmes i næste linie.
I vores eksempel vælger vi:
- Ekstern kompressorstop
- VSD + single step
- 4 kompressorer
- Po som signal til reguleringen
- Cyklisk
Lead kompressorer
Ved variabel er der følgende valgmulighed:
Ved skruekompresssor er der følgende valgmulighed:
Antal kompressorer
Indstil det samlede antal af kompressor
Aflastninger
Indstil antallet af aflastningsventiler
Ekstern kompressorstop
Der kan tilsluttes en ekstern afbryder, der starter og stopper
kompressorreguleringen
Reguleringsføler
Po: Regulering efter Po
S4: Regulering efter S4 (medietemperatur)
Koblingsmønster
Vælg koblingsmønster for kompressorerne
Cyklisk: Udligning af køretid (FIFO)
Best fit: Bedst mulig kapacitetstilpasning (mindst mulig kapacitetsspring)
Pump down
Vælg om der skal være pump down funktion på den sidste
kompressor.
Pump down limit To (-80 til +30 °C)
Vælg pump down grænsen
Synkron hastighed
Vælg om de to kompressorer skal køre synkront
VSD min hastighed (0.5 – 60.0 Hz)
Min. hastighed, hvor kompressoren skal udkobles
VSD start hastighed (20.0 – 60.0 Hz)
Minimum hastighed når kompressoren skal starte (skal indstilles
til en højere værdi end “VSD min. hastighed”)
VSD max hastighed (40.0 – 120.0 Hz)
Højest tilladte hastighed for kompressoren
VSD sikkerhedsovervågning
Vælges, hvis der ønskes en indgang til overvågning af frekvensomformeren
5. Indstil værdierne for kompressorernes kapacitet
Tryk på +-knappen for at gå videre
til næste side.
6. Indstil værdierne for hovedtrin
og aflastninger
Tryk på +-knappen for at gå videre
til næste side.
7. Indstil værdier for sikker drift
I vores eksempel er der ingen
aflastninger og derfor ingen
ændringer.
I vores eksempel vælger vi:
- Sikkerhedsgrænse for højt
trykrørstemperatur = 120°C
- Sikkerhedsgrænse for højt
kondenseringstryk = 103,5 bar
- Sikkerhedsgrænse for lavt
sugetryk = -40°C
- Alarmgrænse for højt sugetryk
= -5°C
- Alarmgrænser for henholdsvis
min. og max. overhedning = 5
og 35 K.
PWM periodetid
Periodetid for by-pass ventilen (on tid + off tid)
PWM Min. kapacitet
Mindste kapacitet i periodetiden (uden en mindstekapacitet
vil kompressoren ikke blive kølet)
PWM start kapacitet
Min kapacitet inden kompressoren starter
Last begrænsning
Vælg det antal indgange, der skal benyttes ved lastbegrænsning
Lastbegrænsningsperiode
Max. periode for en lastbegrænsning
Last begrænsning 1
Indstil den max. tilladelig kapacitet, når der modtages signal
på indgang 1
Last begrænsning 2
Indstil den max. tilladelig kapacitet, når der modtages signal
på indgang 2
Overstyringsgrænse T0
Der tillades uhindret lastbegrænsning under værdien. Kommer
T0 over værdien startes en tidsforsinkelse. Udløber tidforsinkelsen, afmeldes lastbegrænsningen
Overstyringsforsinkelse 1
Max. tid for kapacitetsbegrænsning, hvis P0 ligger for højt
Overstyringsforsinkelse 2
Max. tid for kapacitetsbegrænsning, hvis P0 ligger for højt
Easy PI valg
Gruppeindstilling af de 4 reguleringsparametre: Kp, Tn, +accelleration og -accelleration. Hvis indstillingen vælges til "Brugerdefineret" kan de 4 reguleringsparametre finjusteres.
Kp Po (0,1 – 10,0)
Forstærkningsfaktor for PI-reguleringen
Tn Po
Integrationstid for PI-reguleringen
+ Zone acceleration (A+)
Højere værdi vil give en hurtigere regulering
- Zone acceleration (A-)
Højere værdi vil give en hurtigere regulering
Avancerede indstillinger
To filter
Dæmper ændringer i Po referencen
Pc filter
Dæmper ændringer i Pc referencen
Køretid første trin (15 – 900 s)
Tid efter opstart, hvor kapaciteten er begrænset til 1. trin
Aflastningmetode
Vælg om en eller to kapacitets styrede kompressorer må være
aflastet ad gangen
Kompressor kør signal DO
Ved "Ja" reserveres en udgang, der viser, om kompressorerne
er igang.
AO filter
Dæmper ændringer på den analoge udgang
AO max. grænse
Begrænser spændingen på den analoge udgang.
5 - Kompressorer
Her defineres kompressorernes kapacitetsfordeling.
Kapacitetsindstillingen er også bestemt af indstillingerne i
"kompressor anvendelse" og "Koblingsmønster".
Nominel kapacitet (1,0 – 1000,0 m3/h)
Indstil kompressorens nominelle kapacitet.
Hastighedsstyrede kompressorer skal have indstillet den nominelle værdi ved dens netfrekvens (50/60 Hz).
Aflastninger
Antal aflastningsventiler for hver kompressor (0 - 3)
6 - Kapacitetsfordeling
Indstillingen afhænger af kompressorkombination og koblingsmønster.
Hovedtrin
Indstil den nominelle kapacitet af hovedtrin (indstilles i procent af den pågældende kompressors nominelle kapacitet)
0 - 100%.
Tryk på +-knappen for at gå videre
til næste side.
Aflastning
Udlæsning af kapacitet på hver aflastning 0 – 100%
7 - Sikkerhed
Nødkapacitet dag
Ønsket indkoblet kapacitet ved dagdrift I tilfælde af nøddrift
Tryk på +-knappen for at gå videre
til næste side.
9. Indstil tider for kompressordriften
Tryk på +-knappen for at gå videre
til næste side.
10. Indstil diverse funktioner
I vores eksempel anvendes:
- Fælles højtrykspressostat for alle
kompressorer.
- En generel sikkerhedsovervågning for hver kompressor.
(De resterende kunne være valgt,
hvis der var krav om en specifik
sikkerhedsautomatik for hver
kompressor.)
Indstil min. off-tid for kompressorrelæet.
Indstil min. on-tid for
kompressorrelæet.
Indstil hvor tit kompressoren må
starte.
Indstillingerne er kun
gældende for relæet, der kobler
kompressormotoren. De gælder
ikke for aflastninger.
Hvis restriktionerne overlapper
hinanden, vil regulatoren
anvende den længste
restriktionstid.
I vores eksempel benytter vi ikke
funktionerne
som følge af fejl på sugetryksføler/medietemperaturføler
Nødkapacitet nat
Ønsket indkoblet kapacitet ved natdrift I tilfælde af nøddrift
som følge af fejl på sugetryksføler/medietemperaturføler.
Sd max begrænsning
Max. værdi for trykgastemperaturen
10 K under grænsen reduceres kompressorkapaciteten og hele
kondensatorkapaciteten indkobles.
Overskrides grænsen udkobles hele kompressorkapaciteten
Pc Max grænse
Max. værdi for kondensatortrykket i °C.
3 K under grænsen indkobles hele kondensatorkapaciteten og
kompressorkapaciteten reduceres.
Overskrides grænsen udkobles hele kompressorkapaciteten.
Pc Max forsinkelse
Forsinkelsestid for alarmen Pc max
T0 Min grænse
Min. værdi for sugetrykket i °C.
Underskrides grænsen udkobles hele kompressorkapaciteten.
T0 Max alarm
Alarmgrænse for højt sugetryk P0.
T0 Max forsinkelse
Forsinkelsestid inden alarm for højt subetryk P0.
Sikkerhedsgenstartstid
Fælles forsinkelsestid inden genstart af kompressorer.
(Gælder for funktionerne: "Sd max limit", "Pc max limit" og "P0
min limit").
SH Min alarm
Alarmgrænse for min. overhedning I sugeledning.
SH Max alarm
Alarmgrænse for max. overhedning I sugeledning.
SH alarmforsinkelse
Forsinkelsestid inden alarm for min/max overhedning i sugeledning.
8 - Kompressor sikkerhed
Fælles beskyttelse
Vælg om der ønskes en overordnet fælles sikkerhedsindgang
for alle kompressorer. Aktiveres alarmen udkobles alle kompressorer.
Olietryk beskyttelse m.f.
Her defineres om der skal tilsluttes en så den beskyttelse.
Ved "Generel" er det et signal fra hver kompressor.
Sd føler pr. kompressor
Én fælles Sd måling eller én Sd føler for hver kompressor.
9 - Minimum driftstider
Her indstilles der driftstider så "pjat-kørsel" kan undgås.
Genstartstid er tiden imellem to på hinanden følgende starter.
Forsinkelsestid
Tidsforsinkelse fra udfald af sikkerhedsautomatik og indtil
kompressoren fejlmeldes. Denne indstilling er fælles for alle
sikkerhedsindgange for den pågældende kompressor
Genstartsforsinkelse
Minimumtid en kompressor skal være OK efter en sikkerhedsudkobling. Derefter må den starte igen.
10 - Diverse
Injection On
DO: Funktionen vælges, hvis der skal reserveres et relæ til
funktionen. (Funktionen fortrådes til regulatorer med
ekspansionsventil, så der lukkes for væskeindsprøjtning ved
sikkerhedsudkobling af den sidste kompressor.)
Netværk: Her sendes signalet til regulatorerne via datakom-
munikation.
Liq. in suctionline
Funktionen vælges, hvis der skal ske væskeindsprøjtning i
sugeledningen for at holde trykgastemperaturen nede.
Der kan reguleres med enten en magnetventil og en TEV, eller
der kan reguleres med en AKV ventil.
AKV OD suction line
Åbningsgrad af ventilen i %
Inject start SH
Overhedningsværdi hvor væskeindsprøjtningen starter
Inject diff SH
Differens når der reguleres på overhedning
Inject start Sd temp.
Starttemperatur for væskeindsprøjtning i sugeledningen
Forsinkelsestid for væskeindsprøjtning ved opstart.
Skruekompresssor:
Specielle indstillinger hvis det er en skruekompressor
Use Economizer
Vælg om regulatoren skal styre en EVR til en ECO-funktion.
Use Liq. Injection (individuel Sd)
Vælg om der skal være væskeindsprøjtning til kompressoren ved høj Sd.
Stoppes igen 20 K under "Max discharge".
Output type: Her vælges ventilsignal til stepper eller analog signal.
Tryk på +-knappen for at gå videre
til næste side.
I vores eksempel benytter vi ikke
oliestyring på MT kredsen.
(Olieudligning kan defineres via
"Select plant type", men kun ved
"cyklisk" kompressordrift.)
I vores eksempel benytter vi ikke
sikkerhedsrelæer.
I eksemplet ønsker vi styring af
oliebeholderen.
Styringen sker med en pressostat.
Pressostaten skal indstilles
således:
- Vælg tryktransmitter
Når trykket falder i beholderen,
skal ventilen åbne
- Indstil trykket, hvor ventilen skal
åbne. Her til 18 bar.
- Indstil trykket, hvor ventilen
igen skal være helt lukket. Her
til 22 bar.
I eksemplet har vi to
niveaukontakter i beholderen.
Både en høj og en lav.
3
Oil equalization MT
Use oil equalization
(Er kun mulig ved cyklisk drift og kompessorer uden
aflastninger)
Interval time
Indstil hvor tit en kompressor skal holde pause ved
fulddrift.
Equalization time
Indstil varigheden af olieudligningen (pausen).
4
Use oil equalization
(Er kun mulig ved cyklisk drift og kompessorer uden
aflastninger)
Interval time
Indstil hvor tit en kompressor skal holde pause ved
fulddrift.
Equalization time
Indstil varigheden af olieudligningen (pausen).
Oil control safety relay
Hvis denne indstilling vælges til YES, vil der blive reserveret
et sikkerhedsrelæ til hver kompressor. Relæets klemmer forbindes i serie med kompressorrelæet. Relæet kan hermed
bryde (stoppe kompressoren), hvis der registreres mangel
på olie, når kompressoren tvangsstyres. (Tvangsstyres til
ON med indstillingen "Manuel" eller med "omskifteren" på
et udvidelsesmodul.)
Danfoss anbefaler, at funktionen benyttes, så der ikke opstår kompressorhavari pga. manglende omtanke.
(For overskueligheden er funktionen ikke benyttet i eksemplet.)
Oliebeholder
Vælg om der skal ske regulering af trykket i en
oliebeholder.
Niveauføler oliebeholder
Definer hvilke niveaufølere der ønskes. Høj / Lav / Både høj
og lav
Niveaualarmforsinkelse
Forsinkelsestid for niveaualarm
Input for pressure build
Vælg om trykket styres af en pressostat eller signal fra
pulstælling
Comp. per. to start seq.
(Ved pulstælling): Procentværdi af samtlige pulser på de
forskellige kompressorer
Pressure buildup seq.
(Ved pulstælling) Vælg imellem:
Kun pulser fra HP-kredsen. Både pulser fra HP og LP indgår
Tryk på +-knappen for at gå videre
til næste side.
6. Indstil olie-udskilleren
I vores eksempel styres
olietilførslen separat til hver
enkelt kompressor.
Indstillingerne er vist her i
billedet.
Forløbet er følgende:
20 sekunder efter signal fra
niveaukontakten starter
olieindsprøjtningen. Her pulseres
der 3 gange med 1 minuts
mellemrum. Hver puls på 1
sekund. Derefter afventes 20
sekunder. Hvis niveaukontakten
ikke har registreret olie på dette
tidspunkt, bliver kompressoren
stoppet.
I vores eksempel er der kun en
enkelt udskiller, som er med én
niveaukontakt.
Indstillingerne er vist her i
billedet.
Forløbet er følgende:
Når der er signal fra
niveaukontakten starter
udtømningen til beholderen.
Her pulseres der 3 gange med 1
minuts mellemrum. Hver puls på
1 sekund. Hvis niveaukontakten
ikke har registreret oliefald på
dette tidspunkt, bliver der afgivet
en alarm, når forsinkelsestiden er
udløbet.
Alarmforsinkelse lav grænse
Tidsforsinkelse for alarmen
Alarmtekst lav
Skriv en tekst for alarmen
5
Compressor oil setup
Vælg om der er fælles olietilførsel til alle kompressorer på
samme tid, eller om hver kompressor skal styres separat.
Advanced stop control
Ved ja tillades pulser efter kompressorstop
Oil cycle pre delay
Forsinkelsestid inden oliepulser påbegyndes.
Oil cycle post delay
Forsinkelsestid for signal der vil stoppe oliepulser.
Høj oliealarm fors.
Hvis der ikke registreres en aktivering af niveaukontakten
inden tiden er gået, bliver der givet alarm (kompressoren
bruger ikke olie).
Antal perioder
Antal pulser der skal aktiveres i oliepåfyldningssekvensen.
Antal perioder inden stop (Advanced stop cortrol =
yes)
Mangler der stadig olie efter dette antal pulser, stoppes
kompressoren. Derefter tillades det resterende antal
pulser.
Periodetid
Tiden imellem pulserne.
Oil valve open time
Ventilens åbningstid i hver puls.
6
Udskiller
Indstil om der er én fælles udskiller for alle kompressorer
eller om der er en udskiller for hver kompressor.
Level switch
Indstil om der skal styres efter "én hvor alle pulser
gennemføres", "én hvor pulsforløbet stoppes af switchniveauet " eller hvor niveauet holdes imellem "høj" og
"lav".
Level alarm delay
Alarm ved anvendelse af niveaukontakt for lavt niveau.
Repeat oil return cycle
Tidsperiode imellem gentagne tømninger af udskilleren
hvis niveaukontakten forbliver i højt niveau.
No oil sep. alarm delay
Alarmforsinkelse ved registrering af, at der ikke udskilles
olie ("høj" niveaukontakt aktiveres ikke).
No of periods
Antallet af gange hvor ventilen skal åbne i
tømmesekvensen.
Tryk på +-knappen for at gå videre
til næste side.
4. Indstil værdier for kapacitetsreguleringen
I vores eksempel styres
kondensator-trykket efter Pc og
fra Sc3 (flydende reference).
Indstillingerne er vist her i billedet
I vores eksempel anvendes et antal
blæsere som alle hastighedsstyres
parallelt.
Indstillingerne er vist her i billedet.
Til orientering vil funktionen
“Overvåg blæsere” kræve et indgangssignal fra hver blæser.
3 - PC reference
Reguleringsføler
Pc: Kondenseringstrykket Pc anvendes til regulering
S7: Medietemperatur anvendes til regulering.
Reference valg
Valg af kondensatortryksreference
Fast indstil: Anvendes hvis der ønskes en fast reference =
“Indstilling”
Flydende: Anvendes hvis referencen ændres som en funktion af Sc3 udetemperatursignalet, de indstillede “Dimensioning tm K” /”Minimum tm K” og den aktuelt indkoblede
kompresssorkapacitet. (Ved CO2 og varmegenvinding
anbefales flydende.)
Indstilling
Indstilling af ønsket kondenseringstryk i bar
Min. tm
Minimum middeltemperaturdifference imellem Sc3 luft- og
Pc kondenseringstemperatur ved ingen belastning
Dimensionerende tm
Dimensionerende middeltemperaturdifference imellem Sc3
luft- og Pc kondenseringstemperatur ved maksimum belastning (tm differens ved max. belastning, typisk 8 – 15 K).
Min reference
Min. tilladelig kondensatortryksreference
Max reference
Max. tilladelig kondensatortryksreference
Vis Tc
Indstil om Tc skal vises.
4 - Kapacitetsregulering
Antal blæsere
Indstil antallet af blæsere.
Overvåg blæsere
Sikkerhedsovervågning af blæsere. Der anvendes en digital
indgang til overvågning af hver blæser.
Reguleringsmetode
Vælg reguleringsform for kondensator
Trin: Blæsere trinkobles via relæ udgange
Trin/Hast.: Blæserkapacitet reguleres via kombination af
hastighedsregulering og trinkobling
Hastighed: Blæserkapacitet reguleres via hastighedsregulering (frekvensomformer).
Hastighed på første trin: Hastighedsregulering på første
blæser. Resten på trin.
Blæser hastigheds-type
VSD (og normale AC-motorer)
EC motor = DC styret blæsermotorer
VSD start hastighed
Minimum hastighed for start af hastighedsstyring (Skal
indstilles højere end “VSD Min. Speed %”)
Valg af reguleringsstrategi
P-bånd: Blæserkapacitet reguleres via P-båndsregulering. P
båndet indstilles som ”Proportional bånd Xp”
PI-regul.: Blæserkapacitet reguleres via PI regulator.
Kp
Forstærkningsfaktor for P/PI regulator
Tn
Integrations tid for PI regulator
Kapacitetsgrænse nat
Indstilling af maksimal kapacitetsgrænse under natdrift. Kan
anvendes til at begrænse blæserhastighed om natten for at
begrænse støjniveau.
Overvåg luftflow
Valg om der ønskes en overvågning af kondensatorens
luftgennemstrømning via en intelligent fejldetekteringsmetode.
Overvågningen kræver at der anvendes en Sc3 udetemperaturføler, som monteres ved kondensatorens lufttilgang.
Ved ja bliver følgende indstillinger synlige:
FDD indstilling
Indstil fejldetekteringsfunktion
Tuning: Vil starte en rutine, der varer i 72 timer, hvor
regulatoren foretager en tilpasning til den pågældende
kondensator. Bemærk at tuning først bør foretages, når
kondensatoren køre under normale driftforhold.
ON (RUN): Tuning er afsluttet og overvågningen er startet.
OFF: Overvågningen er afstillet
FDD følsomhed
Indstil følsomhed af fejldetektion på kondensator luftflow.
Bør kun ændres af instrueret personale.
Vælg om regulatoren skal styre én kaskade eller to kaskader i parallel.
Føler
Valg af reguleringsføler. Normalt Scasc3, men hvis Sd-LP temperaturen er
repræsentativ kan denne føler vælges.
Udgangstype
Valg af signal til styring af ekspansionsventilen.
Stepperventil. Evt. to i parallel.
Spændingssignal
AKV ventil. Evt. to i parallel (AKV anbefales ikke ved pladevarmevekslere).
EVR i væskeledning
Skal der være signal til en magnetventil i væskeledningen.
Indsprøjtning- startsignal
Intet signal
Signal fra LT styringen
Signal skal modtages på en DI-indgang.
Signal til ekstern kaskade
Regulatoren kan give signal til en ekstern kaskadestyring
DI for manuel styring
Vælg om der skal afsættes en indgang til manuel start/stop af regulering
af hver kaskade
SH close, SH min, SH max
Værdier til styring af overhedningen.
MOP-MT
MOP-temperatur for MT kredsen.
Tc-LT min
Minimumstemperatur for Tc i LT kredsen
Tc-LT max
Maximumstemperatur for Tc i LT kredsen
Vis avancerede indstillinger
Vælg om de reguleringstekniske indstillinger skal være synlige
I vores eksempel benytter vi ikke
funktionen. Den er kun taget med
til orientering.
(Funktionen bliver kun vist i
konfigurationsmenuen, hvis
den er aktiveret i menuen "Vælg
anlægstype".)
3 - Varmegenvinding
Varmegenv. type
Termostat: Varmegenvinding styres ud fra termostat
Digital inp: Varmegenvinding styres ud fra signal på en
digital indgang.
Varmegenv. relæ
Vælg om der ønskes en udgang, der skal aktiveres
under varmegenvinding.
Varmegenv. ref
Reference for kondenseringstrykket, når varmegenvindingen aktiveres.
Varmegenv. rampe ned
Indstil hvor hurtigt referencen for kondensatortrykket
skal rampes ned til normalt niveau efter varmegenvinding. Indstilles i Kelvin per minut.
Varmegenv. udkobl.
Temperaturværdi hvor termostaten kobler varmegenvindingen fra.
Varmegenv. indkobl.
Temperaturværdi hvor termostaten kobler varmegenvindingen til.
Indstil styring af pumpefunktionen
1. Gå til Opsætningsmenuen
2. Vælg kold pumpestyring
3. Definér pumpestyringen
I vores eksempel benytter vi ikke
funktionen. Den er kun taget med
til orientering.
(Funktionen bliver kun vist i
konfigurationsmenuen, hvis
den er aktiveret i menuen "Vælg
anlægstype".)
3 - Pumper
Antal pumper (0, 1 eller 2)
Kold pumpestyring
Her defineres hvordan pumperne skal køre:
0: Ingen pumper i drift
1: Kun pumpe 1 i drift
2: Kun pumpe 2 i drift
3: Begge i drift
4: Driftstidsudligning. Start før stop
5: Driftstidsudligning. Stop før start
Pumpe cyklus tid
Køretiden inden der skifte over til den anden pumpe
(1-500h)
Pumpe skifte tid
Overlapningstid, hvor begge pumper er igang ved "start
før stop" eller pausetid ved "stop før start" (0-600 sek)
Overvåg pumpedriften
Vælg om pumpen skal overvåges med en flow switch
Pumpe alarm delay
Forsinkelsestid fra udfald af flow switch til alarm.
3. Definér hvilke udlæsninger der
skal være på de enkelte udgange
I vores eksempel er der ikke
benyttet separate displays.
Indstillingen er her medtaget til
orientering.
3 - Display opsætning
Display
På de fire udgange kan der udlæses følgende.
Komp. reguleringsføler
P0 i temperatur MT og LT
P0 i bar-absolut MT og LT
S4 MT
Ss MT
Sd MT
Sd LT
Kond. reguleringsføler
Tc M T
Pc MT bar-absolut
Tc LT
PC LT bar-absolut
S7
Scasc2
Scasc3
Sc3
Compressor speed MT
Compressor speed LT
Udlæsningsenhed
Vælg om udlæsninger skal ske i SI enheder (°C og bar) eller
(US-enheder °F og psi)
Der kan defineres følgende antal af de forskellige
funktioner:
3 stk. termostater
3 stk. pressostater
3 stk. spændingssignaler
10 stk. alarmsignaler
3 stk. PI-reguleringer
I vores eksempel benytter vi
ikke de generelle funktioner.
Billederne er kun medtaget til
orientering.
I vores eksempel benytter vi ikke
funktionen. Billedet er taget med
til orientering.
3 - Termostater
De generelle termostater kan anvendes til overvågning af de
temperaturfølere, der anvendes, samt 4 ekstra temperaturfølere. Hver termostat har sin egen udgang til styring af ekstern
automatik.
For hver termostat indstilles
• Om termostaten også skal vises i oversigtsbillede 1.
(funktionen vises altid i oversigtsbillede 2)
• Navn
• Hvilken føler der tilknyttes
Aktuel temp.
Temperaturmåling på den føler, der er tilknyttet termostaten
Aktuel tilstand
Aktuel status på termostatudgangen
Udkoblingstemp.
Udkoblingsværdi for termostaten
Indkoblingstemp.
Indkoblingsværdi for termostaten
Alarm grænse høj
Høj alarmgrænse
Alarm fors. høj
Forsinkelsestid for høj alarm
Alarmtekst høj
Angiv alarmtekst for høj alarm
Alarm grænse lav
Lav alarmgrænse
Alarm fors. lav
Forsinkelsestid for lav alarm
Alarmtekst lav
Angiv alarmtekst for lav alarm
Separate pressostater
1. Vælg pressostater
I vores eksempel benytter vi ikke
separate pressostatfunktioner.
3. Definér de ønskede navne og
værdier, der tilknyttes signalet
I vores eksempel benytter vi
ikke funktionen, så billedet er
medtaget til orientering.
Navnet på funktionen kan være
xx og længere ned i billedet kan
alarmteksterne skrives).
Værdierne “Min. - og Maks. udlæsning” er dine indstillinger, der
repræsenterer spændingsområdets nedre og øvre værdi. Fx 2 V
og 10 V. (Spændingsområdet
vælges under I/O-Opsætning.)
For hver spændingsindgang,
der defineres, vil regulatoren
reservere en relæudgang i
I/O-opsætningen. Det er ikke
nødvendigt at definere dette
relæ, hvis der kun er ønske om
en alarmmeddelelse via datakommunikationen.
3 - Spændingsindgange
De generelle volt indgange kan anvendes til overvågning af
eksterne spændingssignaler. Hver volt indgang har sin egen
udgang til styring af ekstern automatik.
For hver indgang 1-3 angives:
Om funktionen også skal vises i oversigtsbillede1
Navn
Vælg føler (signal, spænding)
Vælg det signal, som funktionen skal benytte
Aktuel værdi
= udlæsning af målingen
Aktuel tilstand
= udlæsning af udgangens status
Min. udlæsning
Angiv udlæsningsværdi ved min. spændingssignal
Max. udlæsning
Angiv udlæsningsværdi ved max. spændingssignal
Udkoblingsgrænse
Udkoblingsværdi for udgang (skaleret værdi)
Indkoblingsgrænse
Indkoblingsværdi for udgang (skaleret værdi)
Udkoblingsfors.
Tidsforsinkelse for udkobling
Indkoblingsfors.
Tidsforsinkelse ved indkobling
Alarm grænse høj
Høj alarmgrænse
Alarm fors. høj
Forsinkelsestid for høj alarm
Alarmtekst høj
Angiv alarm tekst for høj alarm
Alarm grænse lav
Lav alarmgrænse
Alarm fors. lav
Forsinkelsestid for lav alarm
Alarmtekst lav
Angiv alarmtekst for lav alarm
Separate alarmindgange
1. Vælg alarmindgange
2. Vælg aktuel alarmsignal
3. Definér de ønskede navne og
værdier, der tilknyttes signalet
I vores eksempel benytter vi
ikke funktionen, så billedet er
medtaget til orientering.
3 - Generelle alarmindgange
Funktionen kan anvendes til overvågning af alle former for
digitale signaler.
For hver indgangs indstilles
• Om funktionen også skal vises i oversigtsbillede1
• Navn
• Forsinkelsestid for DI alarmen (fælles værdi for alle)
• Alarmtekst
Opsætning - fortsat
Separate PI-funktioner
1. Vælg PI-funktioner
2. Vælg aktuel PI-funktion
3. Definér de ønskede navne
og værdier, der tilknyttes
funktionen
I vores eksempel benytter vi
ikke funktionen, så billedet er
medtaget til orientering.
3 - Generelle PI-regulering
Funktionen kan anvendes til en valgfri regulering.
For hver regulering indstilles
• Om funktionen også skal vises i oversigtsbillede 1
• Quick settings
Her er en række forslag til PI-reguleringer:
• Navn
• Status for styringen: Off, Manuel eller Auto
• Reguleringstype: P eller PI
• Ekstern DI: Indstilles til On hvis der skal være en ekstern
afbryder, der kan starte/ stoppe reguleringen.
• Signalindgang: Vælg hvilket signal regulering skal modtage:
Temperatur, tryk, tryk omregnet til temperatur, spændingssignal, Tc, Pc, Ss, Sd med mere.
• Reference: Enten fast eller signal ved variabel reference:
Vælg imellem: Ingen, temperatur, tryk, tryk omregnet til
temperatur, spændingssignal, Tc, Pc, Ss, DI med mere.
• Setpunkt hvis der vælges fast reference
• Aflæsning af den samlede reference
• Udgang. Her vælges udgangsfunktionen (PWM =pulsbreddemoduleret (fx AKV ventil), Stepper-signal til en stepmotor
eller spændingssignal.
• Alarm mode: Vælg om der skal tilknyttes en alarmmulighed
til funktionen. Vælges den til ON, vil alarmtekster og alarmgrænser kunne indtastes.
• Advanced ctrl. setttings:
• Ref. X1, Y1 og X2,Y2: Punkter der definerer og afgrænser
den variable reference
• PWM periodetid: Tid hvor signal både har været on og off.
• Kp: Forstærkningsfaktor
• Tn: Integrationstid
• Filter for reference: Tid der udglatter ændringer i referencen
• Max. error: Maksimalt fejlsignal der tillades, så integratoren bliver holdt inde i reguleringen
Tryk på +-knappen for at gå videre
til næste side.
4. Opsæt On/off indgange
Tryk på +-knappen for at gå videre
til næste side.
De efterfølgende skærmbilleder vil være afhængig af de tidligere
definitioner. Skærmbillederne vil vise hvilke tilslutninger, de tidligere
indstillinger vil kræve. Tabellerne er de samme som vist tidligere, men
de er nu grupperet ud fra følgende:
Vi sætter regulatorens digitale udgange op ved at indtaste modul og
punkt for tilslutningen.
Desuden vælges for hver udgang, om belastningen skal være aktiv, når
udgangen er ON eller OFF.
Vi sætter regulatorens digitale indgangsfunktioner op ved at indtaste
modul og punkt for tilslutningen.
Desuden vælges for hver indgang, om funktionen eller alarmen skal
være aktiv, når indgangen er Sluttet eller Åben.
Her er valgt Åben for alle sikkerhedskredsene. Dvs. regulatoren modtager signal under normaldrift og vil registrerer det som en fejl, hvis
signalet brydes.
3 - Udgange
De mulige funktioner er
følgende:
Kompressor 1
Aflastning 1-1
Aflastning 1-2
Aflastning 1-3
Der er tilknyttet en alarm til virkelig mange funktioner.
Dit valg af funktioner og indstillinger har åbnet op for alle de alarmer,
der er aktuelle. De bliver vist med tekst i de tre billeder.
Alle de alarmer der kan opstå, kan indstilles til en given prioritet:
• “Høj” er den vigtigste
• “Kun log” er den laveste
• “Afbrudt” giver ingen action
Samhørigheden mellem indstilling og action kan ses her i skemaet.
IndstillingLogAlarmrelævalgNet-
IngenHøjLav - Høj
HøjXXXX1
MiddelXXX2
LavXXX3
Kun logX4
Afbrudt
Se også alarmtekster side 128.
værk
AKM dest.
Tryk på +-knappen for at gå videre til næste side.
I vores eksempel vælger vi de indstillinger, der er vist her i billedet.
Regulatoren vil nu foretage en sammenligning af valgte funktioner og definerede ind- og udgange.
Resultatet ses i næste afsnit, hvor opsætningen kontrolleres.
Opsætningen af regulatoren er nu låst. Vil du herefter foretage ændringer i regulatorens opsætning, skal du huske først at åbne for opsætningen.
Inden styringen startes kontrollerer vi, at alle indstillinger er som forventet.
Oversigtsbilledet vil nu vise en linie for hver af de overordnede
funktioner. Bag ved hvert ikon ligger en række skærmbilleder med de
forskellige indstillinger. Det er alle disse indstillinger, der skal kontrolleres.
3. Gå videre igennem alle de enkelte billeder for sugegruppen
Skift billeder med +-knappen. Husk indstillingerne nederst på
siderne — dem der kun kan ses via ”Scroll-bar’en”
4. Sikkerhedsgrænser
5. Gå tilbage til oversigtsbilledet. Gentag for LT
Skemafunktionen benyttes ikke i vores eksempel, hvor der reguleres
med sugetryksoptimering. Her tilpasser systemenheden sugetrykket til
det aktuelle behov — både dag og nat.
Her til venstre er vist et eksempel på et skema, hvor sugetrykket hæves
under natdrift.
I andre tilfælde, hvor regulatoren installeres i et netværk med en
systemenhed, kan denne indstilling foretages i systemenheden, som så
sender et dag/natsignal til regulatoren.
Tryk på en ugedag og indstil tiden for dagperioden.
Fortsæt med de øvrige dage.
Her i billedet er vist et helt ugeforløb.
Drej den højre adresseomskifter så pilen kommer til at pege
på 3.
Pilen i de to øvrige adresseomskiftere skal pege på 0.
2. Tryk på Service Pin
Tryk Service Pin knappen ned og hold den nede indtil Service
Pin lysdioden lyser.
Regulatoren skal ernovervåges via et netværk. I dette netværk giver vi
regulatoren adressen 3.
Den samme adresse må ikke bruges af mere end en regulator i det
samme netværk.
Krav til systemenheden
Systemenheden kan være en gateway type AKA 245 med softwareversion 6.0 eller højere. Den kan håndtere op til 119 stk. AK-regulatorer.
3. Vent på svar fra systemenheden
Afhængigt af størrelsen af net værket kan der gå indtil et minut
inden re gulatoren modtager svar på om den er blevet installeret i netværket.
Når den er blevet installeret begynder Status lysdioden at
blinke hurtigere end normalt (en gang hvert halve sekund).
Dette vil den fortsætte med i ca. 10 min.
4. Foretag ny login via Service Tool’et
Hvis du har haft Service Tool’et tilsluttet til regulatoren mens du
har installeret den i netværket, skal du foretage en ny login til
regulatoren via Service Tool’et.
Eller den kan være en AK-SM 720. Den håndterer op til 200 AK-regulatorer.
Hvis der ikke kommer et svar fra systemenheden
Hvis Status lysdioden ikke begynder at blinke hurtigere end normalt er
regulatoren ikke blevet installeret i netværket. Årsagen hertil kan være
en af følgende:
Adressen er indstillet forkert:
Adressen 0 kan ikke bruges.
Er systemenheden i netværket en AKA 243B Gateway kan kun adresserne fra 1 til 10 bruges.
Den valgte adresse bruges i forvejen af en anden regulator eller
enhed i netværket:
Adresseindstillingen skal ændres til en anden (ledig) adresse.
Fortrådningen er ikke udført korrekt:
Termineringen er ikke udført korrekt:
Kravene til Datakommunikation er beskrevet i dokumentet: “Datakommunikationsforbindelser til ADAP-KOOL® Køleanlægsstyringer” RC8AC..
Tryk på den blå oversigtsknap med kompressoren og kondensatoren nederst til venstre på skærm billedet.
2. Gå til Alarmlisten
Tryk på den blå knap med alarm-klokken nederst på skærmbilledet.
3. Kontrollér aktive alarmer
I vores tilfælde har vi en stribe alarmer — dem rydder vi lige op i, så vi
kun får de aktuelle.
4. Fjern afgåede alarmer fra alarmlisten
Tryk på krydset for at erne afgåede alarmer fra alarmlisten.
5. Kontrollér aktive alarmer igen
I vores tilfælde er der stadig en aktiv alarm, fordi styringen er stoppet.
Denne alarm skal være aktiv, når styringen ikke er startet. Så vi er nu klar
til at starte styringen.
Vær opmærksom på, at anlægsalarmer ikke vil optræde, når hovedafbryderen står på OFF.
Kommer der aktive alarmer, når styringen startes, bør årsagen til disse
findes og rettes.
Tryk på den blå betjeningsknap nederst på skærmbilledet.
2. Start styringen
Tryk i feltet ud for Hovedaf bryder.
Vælg ON.
Regulatoren starter nu styringen af kompressorerne og blæserne.
NB:
Styringen startes først, når både den interne og den eksterne afbryder
er "ON".
En evt. ekstern kompressorstop afbryder skal være ON for at kompressorerne starter.
Tryk på sugegruppe-knappen for den sugegruppe, der skal regu-
leres manuelt.
Tryk på +-knappen for at gå videre til næste side.
3. Indstil kapacitetsstyring til manuel
Hvis du får behov for manuelt at kapacitetsregulere kompressorerne
kan du anvende følgende procedure:
ADVARSEL!
Hvis du tvangstyrer kompressorerne bliver oliestyringen sat ud af drift.
Det kan medføre kompressorhavari.
(Hvis fortrådningen af kompressorerne indeholder sikkerhedsrelæer, vil
overvågningen fortsat være til stede. Se reguleringsfunktioner.)
4. Indstil kapaciteten i procent
Tryk i det blå felt ud for Manuel kapacitet.
Tryk i det blå felt ud for Omskifter kap. styring.
Vælg MAN.
Indstil kapaciteten til den ønskede procentsats.
Tryk på OK.
Afhængig af anvendelse kan kapacitetsfordeleren regulere ud fra
sugetrykket P0 eller en medietemperatur S4.
Cap. Ctrl sensor = P0 / S4
Eksempel 1 – P0
Eksempel 2 – S4 medieføler
Håndtering af følerfejl:
Cap. Ctrl. Sensor = P0
Når P0 anvendes som reguleringsføler, vil en fejl på føleren
medføre, at der reguleres videre med fx 50 % indkoblet kapacitet
under dagdrift og fx 25 % indkoblet kapacitet under natdrift - dog
minimum et trin.
Cap. Ctrl. Sensor = S4
Når S4 anvendes som reguleringsføler, vil en fejl medføre, at der
reguleres videre efter P0-signalet, men efter en reference, der
ligger 5 K under den egentlige reference. Hvis der er fejl på både
S4 og P0, reguleres der videre med fx 50 % indkoblet kapacitet
under dagdrift og fx 25 % indkoblet kapacitet under natdrift - dog
minimum et trin.
Anvendes på brinesystemer, hvor MT møblerne er kølet af en brine
og LT afleverer kondensatorvarmen i brinen.
Når reguleringsføleren vælges til S4, anvendes P0 til sikkerhedsfunktion mod for lavt sugetryk, og vil sørge for udkobling af
kompressorkapacitet (frostsikring).
Referencen for reguleringen kan defineres på 2 måder:
Enten
Reference = Setpunkt + P0 optimering
eller
Reference = Setpunkt + natforskydning + Ext. Ref
Setpunkt
Der indstilles en basisværdi for sugetrykket.
P0-optimering
Denne funktion forskyder referencen, så der ikke reguleres med et
lavere sugetryk, end der er brug for.
Funktionen arbejder sammen med regulatorer på de enkelte
kølemøbler og en systemenhed. Systemenheden indhenter data
fra de enkelte reguleringer og tilpasser sugetrykket til det mest
energioptimale. Funktionen er beskrevet i manualen for systemenheden.
Sammen med funktionen kan der udlæses hvilket kølemøbel, der
p.t. er det mest belastede samt hvilken forskydning, der tillades på
sugetryksreferencen.
Natforskydning
Funktionen anvendes, når der benyttes natlåg på kølemøbler.
Med denne funktion kan referencen forskydes med op til 25 K i
positiv eller negativ retning. (Ved forskydning til et højere sugetryk
indstilles en positiv værdi).
Forskydningen kan aktiveres på 3 måder:
• Signal på en indgang
• Signal fra en systemenhed
• Intern tidsskema
Tvangsstyring via overstyring af ønsket kapacitet
Reguleringen indstilles til manuel og ønsket kapacitet indstilles i
% af den mulige kompressorkapacitet.
Tvangsstyring via overstyring af digitale udgange
De enkelte udgange kan i software sættes i MAN ON eller MAN
OFF. Reguleringsfunktionen tager ikke hensyn hertil, men der
udsendes en alarm om at udgangen tvangsstyres.
Tvangsstyring via omskiftere
Hvis tvangsstyringen foretages med omskifterne på fronten af
et udvidelsesmodul, registreres dette ikke af reguleringsfunktionen og der afsendes ingen alarmer. Regulatoren kører fortsat og
kobler med de øvrige relæer.
Funktionen "natforskydning" bør normalt ikke anvendes, hvis der
reguleres med overstyringsfunktionen "P0-optimering". (Her vil overstyringsfunktionen selv tilpasse sugetrykket til det højest tilladelige.)
Er der brug for en kort ændring i sugetrykket (fx. op til 15 min. i
forbindelse med en afrimning) kan funktionerne benyttes. Her vil
P0-optimeringen ikke nå at kompensere for ændringen.
Overstyring med et 0 - 10 V signal
Ved tilslutning af et spændingssignal til regulatoren kan referencen forskydes. Ved opsætningen defineres hvor stor en forskydning, der skal ske ved max. signal. (10 V) og ved min. signal.
Begrænsning af reference
For at sikre imod for høj eller for lav reguleringsreference skal der
indstilles en afgrænsning af referencen.
Reference
Max.
Min.
Tvangsstyring af kompressorkapaciteten i sugegruppen
Der kan foretages en tvangsstyring af kapaciteten, hvor den normale regulering tilsidesættes.
Afhængig af den valgte tvangsstyringsform, bliver sikkerhedsfunktionerne annulleret.
AK-PC 783A kan styre op til 12 kompressorer. Max. 6MT + 6LT
eller 7MT + 5LT eller 8MT + 4LT. Hver kompressor kan have op til
3 aflastninger. En eller to af kompressorerne kan udstyres med
hastighedsstyring.
Den indkoblede kapacitet styres af signaler fra den tilsluttede
tryktransmitter og den indstillede reference.
Uden om referencen indstilles en neutralzone.
I neutralzonen styrer den regulerende kompressor kapaciteten, så
trykket holdes på plads. Når den ikke længere kan holde trykket
indenfor neutralzonen, vil regulatoren udkoble eller indkoble
næste kompressor i rækken.
Når der ud- eller indkobles yderligere kapacitet, vil kapaciteten fra
den regulerende kompressor blive ændret tilsvarende, så trykket
holdes indenfor neutralzonen (kun hvor kompressoren har variabel kapacitet).
- Når trykket er højere end "referencen + halv neutralzone" tillades
indkobling af næste kompressor (pil op).
- Når trykket er lavere end "referencen - halv neutralzone" tillades
udkobling af en kompressor (pil ned).
- Når trykket er indenfor neutralzonen fortsættes med de nuvæ-
rende indkoblede kompressorer. Eventuelle aflastningsventiler
vil koble alt efter, om sugetrykket er over eller under referencen.
Sugetryk P0
Eksempel:
4 kompressorer af samme størrelse - Kapacitetskurven vil have
følgende udseende
Udkobling af sidste kompressor trin:
Normalt vil det sidste kompressortrin først blive udkoblet når
den ønskede kapacitet er 0% og sugetrykket befinder sig under
neutralzonen.
Køretid første trin
Ved en opstart skal kølesystemet have tid til at falde til ro inden
PI regulatoren overtager reguleringen. Til dette formål er der ved
opstart af et anlæg indlagt en kapacitetsbegrænsning således at
kun første kapacitetstrin indkobles i en indstillet tidsperiode (Kan
indstilles via ”køretid første trin”).
Pump down funktion:
For at undgå for mange kompressor start/stop ved lav belastning,
er det muligt at definere en pump down funktion for den sidste
kompressor.
Ændring af kapacitet
Regulatoren indkobler eller udkobler kapacitet ud fra disse grundregler:
Øger kapaciteten:
Kapacitetsfordeleren starter ekstra kompressorkapacitet, så snart
den ønskede kapacitet er steget til en værdi, som tillader næste
kompressortrin at starte. Med henvisning til nedenstående eksempel – et kompressortrin tilføjes, så snart der er “plads” til dette
kompressortrin under den ønskede kapacitetskurve.
Sænker kapaciteten:
Kapacitetsfordeleren stopper noget kompressorkapacitet, så snart
den ønskede kapacitet er faldet til en værdi, som tillader næste
kompressor at stoppe. Med henvisning til nedenstående eksempel
– et kompressortrin stoppes, så snart der ikke er mere “plads” til
dette kompressortrin over den ønskede kapacitetskurve.
Såfremt pump down funktionen anvendes, vil kompressorerne
blive koblet ud, når det aktuelle sugetryk er nede på den indstillede pump down limit.
Bemærk at den indstillede pump down grænse bør indstilles
højere end den indstillede sikkerhedsgrænse for lavt sugetryk
”Min Po”.
Der er to parametre, så Tn kan gøres variabel. Herved kan reguleringen blive hurtigere jo længere væk trykket kommer fra
referencen.
Indstilling A+ vil sænke Tn, når trykket er over referencen, og indstilling A- vil sænke Tn, når trykket er under referencen.
Her er vist en kurve, hvor Tn er indstillet på 120 s og falder til 60 s
ved en afvigelse over referencen, og falder til 40 s ved en afvigelse
under referencen.
Over referencen: Indstillet Tn divideret med A+ værdien.
Under referencen: Indstillet Tn divideret med A- værdien.
Regulatoren regner selv kurveforløbet ud, så reguleringen bliver
jævn.
Reguleringsparametre
For at gøre det lettere, at starte anlægget op, har vi grupperet
reguleringsparametrene i nogle erfaringsmæssige værdier. Disse
værdier er samlet i en indstilling, vi har kaldt "Easy-settings". Her
kan du vælge imellem et sæt indstillinger, der gælder for et langsomt- til et hurtigt reagerende anlæg. Fabriksindstillingen er 5.
Er der brug for en trimning af reguleringen, skal indstillingen
vælges til "Brugerdefineret". Herefter er alle parametrene frit
indstillelige.
Kapacitetsfordeleren kan arbejde ud fra 2 fordelingsprincipper.
Koblingsmønster = Cyklisk drift
Dette princip anvendes såfremt alle kompressorer er af samme
type og størrelse (dog ikke hastighedsstyrede).
Kompressorerne ind- og udkobles efter "First In First Out" princip
(FIFO) for at opnå en drifttimeudligning imellem kompressorerne.
Hastighedsstyrede kompressorer vil altid blive indkoblet først og
Den variable kapacitet anvendes til at udfylde kapacitetshuller
Imellem de efterfølgende trin.
Timer restriktioner og sikkerhedsudkobling
Hvis en kompressor er forhindret i at starte, fordi den ”hænger” på
genstartstimeren eller er sikkerhedsudkoblet, erstattes dette trin
af en anden kompressor.
Drifttimeudligning
Drifttimeudligningen foretages imellem kompressorer af samme
type med samme total kapacitet.
- Ved de forskellige starter vil kompressoren med lavest antal drift-
timer blive startet først.
- Ved de forskellige stop vil kompressoren med højest antal drift-
timer blive stoppet først.
- Ved kompressorer med flere trin, vil drifttime udligningen foreta-
ges imellem kompressorernes hovedtrin.
Koblingsmønster = Best fit drift
Dette princip anvendes, hvis kompressorerne er af forskellig størrelse.
Kapacitetsfordeleren vil ind- og udkoble kompressorkapacitet for
at opnå mindst mulige kapacitetsspring.
Hastighedsstyrede kompressorer vil altid blive indkoblet først, og
den variable kapacitet anvendes til at udfylde kapacitetshuller
imellem de efterfølgende trin.
Timer restriktioner og sikkerhedsudkobling
Hvis en kompressor er forhindret i at starte, fordi den ”hænger” på
genstartstimeren eller er sikkerhedsudkoblet, erstattes dette trin
af en anden kompressor eller en anden kombination.
- Venstre kolonne viser de drifttider, som regulatoren udligner
efter.
- Midterste kolonne viser hvor mange procent de enkelte kompes-
sorer har været indkoblet indenfor de sidste 24 timer.
- Højre kolonne viser aktuel driftstid på kompressoren. Værdien
Regulatoren er i stand til at styre power packs med op til 12 kompressortrin af forskellige typer.
- Én eller to hastighedsstyrede kompressorer
- Kapacitetsstyrede stempelkompressorer med op til 3 aflastningsventiler
- Éttrins kompressorer – stempel eller scroll
- Én digital scroll kompressor
Af nedenstående skema fremgår det hvilke kompressorkombinationer, som regulatoren er i stand til styre. Af skemaet fremgår også
hvilke koblingsmønstre, der kan anvendes til de enkelte kompressorkombinationer.
KombinationBeskrivelseKoblings-
Èt trins kompressorer. *1xx
mønster
Cyklisk
I appendiks A gives en mere detaljeret beskrivelse af koblingsmønstrerne for de enkelte kompressorapplikationer, med dertilhørende eksempler.
I det følgende gives en beskrivelse af nogle generelle håndteringsregler for hhv. kapacitetsregulerede kompressorer, hastighedsstyrede kompressorer samt for 2 hastighedsstyret kompressorer.
Kapacitetsregulerede kompressorer med aflastningsventiler
"Unloader control mode" bestemmer hvordan kapacitetsfordeleren skal håndtere disse kompressorer.
Unloader control mode = 1
Hér tillader kapacitetsfordeleren kun at én kompressor er aflastet
ad gangen. Fordelen ved denne indstilling er at man derved undgår at køre med flere kompressorer aflastet, hvilket energimæssigt
ikke er optimalt.
Eksempel:
To kapacitetsstyrede kompressorer på 20 kW med hver 2 aflast-
Best fit
ningsventiler, cyklisk koblingsmønster.
Èn kompressor med aflastningsventiler kombineret med ét trins
kompressorer. *2
To kompressorer med aflastningsventiler kombineret med ét trins
kompressorer. *2
Alle kompressorer med aflastningsventiler. *2
Én hastighedsstyret kompressor
kombineret med ét trins kompressorer. *1 og *3
Én hastighedsstyret kompressor
kombineret med flere kompressorer med aflastningsventiler. *2
og *3
To hastighedsstyrede kompressorer kombineret med ét trins
kompressorer *4
Skruekompressor kombineret
med ét trins kompressorer
x
x
x
xx
x
xx
x
• Ved faldende kapacitet aflastes den kompressor med flest køretimer (C1).
• Når C1 er helt aflastet udkobles denne inden kompressor C2
aflastes.
Unloader control mode = 2
Hér tillader kapacitetsfordeleren at to kompressorer er aflastet ved
faldende kapacitet.
Fordelen ved denne indstilling er at man opnår at antallet af kompressor start/stop reduceres.
Eksempel:
To kapacitetsstyrede kompressorer på 20 kW med hver 2 aflastningsventiler, cyklisk koblingsmønster.
To skruekompressor kombineret
med ét trins kompressorer
Tre skruekompressor kombineret
med ét trins kompressorer
x
x
Der kan reguleres med følgende typer af skruekompressor
• Ved faldende kapacitet aflastes den kompressor med flest køretimer (C1).
• Når C1 er helt aflastet, aflastes kompressor C2 med ét trin førend
Skrue med en aflastning
0%, 75%, 100%
*1) Ved cyklisk koblingsmønster skal ét trins kompressorerne have samme størrelse.
*2) For kompressorer med aflastningsventiler gælder det generelt, at de skal have
samme størrelse, det samme antal aflastningsventiler (max 3) samt samme størrelse hovedtrin. Såfremt kompressorer med aflastningsventiler kombineres med ét
trinskompressorer gælder det, at alle kompressorerne skal have samme størrelse.
*3) Hastighedsstyrede kompressorer kan have forskellig størrelse i forhold til efterføl-
gende kompressorer
*4) Ved anvendelse af to hastighedsstyrede kompressorer skal disse have samme
frekvensområde.
Ved cyklisk koblingsmønster skal de to hastighedsstyrede kompressorer have
samme størrelse, og de efterfølgende ét trins kompressorer skal have samme
størrelse.
Skrue med to aflastninger
0, 50%, 75%, 100%
Skrue med tre aflastninger + PWM
0 - 100%
C1 udkobles.
Bemærk!
Relæudgange skal ikke inverteres ved aflastningsventiler. Regulatoren inverterer selv funktionen.
Når kompressoren står stille, vil der ikke være spænding på aflastningsventilerne. Der tilsluttes spænding umiddelbart før kompressoren startes.
Regulatoren er i stand til at anvende hastighedsstyring på den
ledende kompressor i forskellige kompressorkombinationer. Den
variable del af den hastighedsstyrede kompressor anvendes til at
udfylde kapacitetshuller i de efterfølgende kompressortrin.
Generelt vedr. håndtering:
Et af de definerede kapacitetstrin til kompressorreguleringen kan
kobles sammen med en hastighedsregulering, der fx kan være en
frekvensomformer type VLT.
En udgang tilsluttes frekvensomformerens on/off indgang, og
samtidig tilsluttes en analog udgang “AO” til frekvensomformerens
analoge indgang.
On/off signalet vil starte og stoppe frekvensomformeren, og det
analoge signal angive hastigheden.
Det er kun den kompressor der defineres som kompressor 1 (1+2),
der kan hastighedsreguleres.
Når trinet er i drift vil det bestå af en fast kapacitet og en variabel
kapacitet. Den faste kapacitet vil være den, som svarer til angivne
Min hastighed, og den variable vil ligge imellem min. og max.
hastigheden. For at få den bedste regulering skal den variable
kapacitet være større end det efterfølgende kapacitetstrin, den
skal dække i reguleringen. Hvis der er store kortvarige variationer i anlæggets kapacitetsbehov vil det øge kravet om variabel
kapacitet.
Sådan kobles trinnet ind og ud
Regulering – stigende kapacitet
Hvis kapacitetsbehovet bliver større end ”Max hastighed” så vil det
efterfølgende kompressor trin blive indkoblet. Samtidig reduceres
hastigheden på kapacitetstrinnet så kapaciteten reduceres med
en størrelse der modsvarer det netop indkoblede kompressor trin.
Derved opnås en helt og aldeles ”gnidningsfri” overgang uden
kapacitetshuller (se eventuelt skitse).
Regulering – faldende kapacitet
Hvis kapacitetsbehovet bliver mindre end ”Min hastighed” så vil
det efterfølgende kompressor trin blive udkoblet. Samtidig øges
hastigheden på kapacitetstrinnet så kapaciteten forøges med en
størrelse der modsvarer det netop udkoblede kompressor trin.
Udkobling
Kapacitetstrinnet vil blive udkoblet når kompressoren har nået
”Min. hastighed” og kapacitetsbehovet (ønsket kapacitet) er faldet
til under 1%.
Timerbegrænsning på hastighedsstyret kompressor
Hvis den hastighedsstyrede kompressor ikke får lov til at starte på
grund af en timerbegrænsning, får heller ingen anden kompressor
lov til at starte. Når timerbegrænsningen er udløbet, starter den
hastighedsstyrede kompressor.
Indkobling
Den hastighedsstyret kompressor vil altid være den første til at
starte og den sidste til at stoppe. Frekvensomformeren bliver startet, når der opstår et kapacitetsbehov, der svarer til den angivne
“Start hastigheden” (relæudgangen skifter til on, og den analoge
udgang tilføres en spænding, der svarer til denne hastighed). Det
er nu overladt til frekvensomformeren at bringe hastigheden op
på ”Start hastigheden”.
Kapacitetstrinet vil nu være indkoblet og den ønskede kapacitet
bestemt af regulatoren.
Start hastigheden bør altid sættes så højt, at der hurtigt opnås en
god smøring af kompressoren under opstart.
Sikkerhedsudkobling på hastighedsstyret kompressor
Hvis den hastighedsstyrede kompressor udkobles af sikkerhedsmæssige årsager, får andre kompressorer lov til at starte. Så snart
som den hastighedsstyrede kompressor er klar til at starte, vil den
være den første kompressor til at starte.
Som tidligere nævnt bør den variable del af hastighedskapaciteten være større end kapaciteten i de efterfølgende kompressortrin for at opnå en kapacitetskurve uden “huller”. For at illustrere,
hvordan hastighedsstyringen vil reagere ved forskellige power
pack-kombinationer, vil der her blive givet et par eksempler:
a) Variabel, kapacitet større end efterfølgende kompressortrin:
Når den variable del af den hastighedsstyrede kompressor er
større end de efterfølgende kompressorer, vil der ikke være nogen
“huller” i kapacitetskurven.
Eksempel:
1 hastighedsstyret kompressor med en nominel kapacitet ved 50
Hz på 10 kW – Variabelt hastighedsområde 30 – 90 Hz
2 éttrins kompressorer på 10 kW
Fast kapacitet = 30 Hz / 50 Hz x 10 kW = 6 kW
Variabel kapacitet = 60 Hz / 50 Hz x 10 kW = 12 kW
Kapacitetskurven vil have følgende udseende:
Da den variable del af den hastighedsstyrede kompressor er større
end de efterfølgende kompressortrin, vil der ikke være nogen huller i kapacitetskurven.
1) Den hastighedsstyrede kompressor bliver indkoblet, når den
ønskede kapacitet har nået starthastighedskapaciteten.
2) Den hastighedsstyrede kompressor øger hastigheden, indtil
den når maks. hastighed ved en kapacitet på 18 kW.
3) Éttrins-kompressoren C2 på 10 kW indkobles, og hastigheden
på C1 reduceres, så den svarer til 8 kW (40 Hz)
4) Den hastighedsstyrede kompressor øger hastigheden, indtil
den samlede kapacitet når op på 28 kW ved maks. hastighed
5) Éttrins-kompressoren C3 på 10 kW indkobles, og hastigheden
på C1 reduceres, så den svarer til 8 kW (40 Hz)
6) Den hastighedsstyrede kompressor øger hastigheden, indtil
den samlede kapacitet når op på 38 kW ved maks. hastighed
7) Når kapaciteten igen reduceres, udkobles de éttrins kompressorer, når hastigheden på C1 er på minimum
b) Variabel del mindre end efterfølgende kompressortrin:
Hvis den variable del af den hastighedsstyrede kompressor er
mindre end de efterfølgende kompressorer, vil der være “huller” i
kapacitetskurven.
Eksempel:
1 hastighedsstyret kompressor med en nominel kapacitet ved 50
Hz på 20 kW – Variabelt hastighedsområde 25 – 50 Hz
2 éttrins kompressorer på 20 kW
Fast kapacitet = 25 Hz / 50 Hz x 20 kW = 10 kW
Variabel kapacitet = 25 Hz / 50 Hz x 20 kW = 10 kW
Kapacitetskurven vil have følgende udseende:
Da den variable del af den hastighedsstyrede kompressor er
mindre end de efterfølgende kompressortrin, vil der i kapacitetskurven være nogle huller, som ikke kan udfyldes af den variable
kapacitet.
1) Den hastighedsstyrede kompressor bliver indkoblet, når den
ønskede kapacitet har nået starthastighedskapaciteten.
2) Den hastighedsstyrede kompressor øger hastigheden, indtil
den når maks. hastighed ved en kapacitet på 20 kW.
3) Den hastighedsstyrede kompressor forbliver på maks. hastighed, indtil den ønskede kapacitet er øget til 30 kW.
4) Éttrins-kompressoren C2 på 20 kW indkobles, og hastigheden
på C1 reduceres til min., så den svarer til 10 kW (25 Hz). Samlet
kapacitet = 30 kW.
5) Den hastighedsstyrede kompressor øger hastigheden, indtil
den samlede kapacitet når op på 40 kW ved maks. hastighed
6) Den hastighedsstyrede kompressor forbliver på maks. hastighed, indtil den ønskede kapacitet er øget til 50 kW.
7) Éttrins-kompressoren C3 på 20 kW indkobles, og hastigheden
på C1 reduceres til min., så den svarer til 10 kW (25 Hz). Samlet
kapacitet = 50 kW.
8) Den hastighedsstyrede kompressor øger hastigheden, indtil
den samlede kapacitet når op på 60 kW ved maks. hastighed
9) Når kapaciteten reduceres, udkobles éttrins kompressorer, når
hastigheden på C1 er på minimumhastighed.
Regulatoren er i stand til at anvende hastighedsstyring på to kompressorer af samme eller forskellig størrelse. Kompressorerne kan
kombineres med ét-trins kompressorer med samme eller forskellig
størrelse afhængigt af valgt koblingsmønster.
Generelt vedr. håndtering:
Generelt håndteres de to hastighedsstyrede kompressorer efter
det samme princip som for én hastighedsstyret kompressor.
Fordelen ved at anvende to hastighedsstyrede kompressorer er, at
man kan opnå en meget lav kapacitet, som er en fordel ved lave
belastninger samtidig med, at man opnår et meget stort variabelt
reguleringsområde.
Kompressor 1 og 2 har hver deres relæudgang til start/stop af hver
sin frekvensomformer fx af typen VLT.
Begge frekvensomformere anvender det samme analoge udgangssignal AO, som tilsluttes frekvensomformernes analoge signalindgange (de kan dog indstilles til at køre individuele signaler).
Relæudgangene vil starte og stoppe frekvensomformeren, og det
analoge signal angive hastigheden.
Forudsætningen for at kunne anvende denne reguleringsmetode
er, at begge kompressorer har samme frekvensområde.
De hastighedsregulerede kompressorer vil altid være de første til
at starte og de sidste til at stoppe.
Regulering – faldende kapacitet
De hastighedsstyrede kompressorer vil altid være de sidste kompressorer, der kører.
Når kapacitetsbehovet under cyklisk drift bliver mindre end ”Min
hastighed” for begge kompressorer, vil den hastighedsstyrede
kompressor med flest køretimer blive udkoblet. Samtidig øges
hastigheden på den sidste hastighedsstyrede kompressor, så
kapaciteten forøges med en størrelse, der modsvarer det netop
udkoblede kompressor trin.
Udkobling
Den sidste hastighedsstyrede kompressor vil blive udkoblet, når
kompressoren har nået ”Min. hastighed” og kapacitetsbehovet
(ønsket kapacitet) er faldet til under 1% (se også afsnittet om
pump down funktion).
Indkobling
Den første hastighedsstyret kompressor vil blive startet, når der
opstår et kapacitetsbehov, der svarer til den angivne
“Starthastighed” (relæudgangen skifter til on, og den analoge
udgang tilføres en spænding, der svarer til denne hastighed). Det
er nu overladt til frekvensomformeren at bringe hastigheden op
på ”Starthastigheden”.
Kapacitetstrinet vil nu være indkoblet og den ønskede kapacitet
bestemt af regulatoren.
Starthastigheden bør altid sættes så højt, at der hurtigt opnås en
god smøring af kompressoren under opstart.
Ved cyklisk koblingsmønster vil den efterfølgende hastighedsregulerede kompressor blive indkoblet, når den første kompressor
kører på max. hastighed, og den ønskede kapacitet har nået en
værdi, der tillader indkobling af den næste hastighedsstyrede
kompressor ved start speed. Derefter vil begge kompressorer
være indkoblet sammen, og de vil køre i parallel. De efterfølgende
ét trins kompressorer ind- og udkobles i hht. det valgte koblingsmønster.
Timerbegrænsninger og sikkerhedsudkoblinger
Timerbegrænsninger og sikkerhedsudkoblinger på hastighedsstyret kompressorer håndteres i hht. de generelle regler for de
enkelte koblingsmønstre.
I det følgende gives nogle korte beskrivelser samt eksempler
på håndteringen af to hastighedsstyrede kompressorer ved de
enkelte koblingsmønstrer. Ønskes en mere detaljeret beskrivelse
henvises til bilaget sidst i kapitlet.
Cyklisk drift
Ved cyklisk drift vil begge hastighedsregulerede kompressorer
have samme størrelse, og der vil være drifttimeudligning imellem kompressorerne i hht. First in First Out princip (FIFO). Den
kompressor med færrest køretimer vil være den første til at starte.
Den efterfølgende hastighedsregulerede kompressor vil blive indkoblet, når den første kompressor kører på max. hastighed, og den
ønskede kapacitet har nået en værdi, der tillader indkobling af
den næste hastighedsstyrede kompressor ved start speed. Derefter vil begge kompressorer være indkoblet sammen, og de vil køre
i parallel. De efterfølgende ét trins kompressorer ind- og udkobles
i hht. First In First Out princip for at opnå drifttimeudligning.