AK-PC 781A er en komplet reguleringsenhed til kapacitetsregulering af kompressorer og kondensatorer indenfor kølesystemer.
Regulatoren er med oliestyring, varmegenvindingsfunktioner og
CO2 gastryksstyringer.
Regulatorerne kan ud over kapacitetsregulering give signal til andre regulatorer om driftssituationen fx tvangslukning af ekspansionsventiler, alarmsignaler og alarmmeddelelser.
Regulatorens hovedfunktion er at styre kompressorer og kondensatorer, så der til stadighed arbejdes ved de mest energi-rigtige
trykforhold. Både sugetryk og kondensatortryk skal styres af
signaler fra tryktransmittere.
Kapacitetsreguleringen kan ske efter sugetrykket P0, medietemperaturen S4 eller separat reguleringstryk Pctrl (ved kaskade).
Af de forskellige funktioner kan nævnes:
- Kapacitetsregulering af op til 10 kompressorer
- Op til 3 aflastningsventiler per kompressor
- Oliestyring. Enten fælles eller individuel for alle kompressorernes
olieventiler. Styring af beholdertryk.
- Hastighedsstyring af 1 eller 2 kompressorer
- Op til 6 sikkerhedsindgange per kompressor
- Mulighed for kapacitetsbegrænsning for at minimere forbrugsspidser
- Når kompressorerne ikke kan starte, kan der gives signal til andre
regulatorer, så de elektroniske ekspansions ventiler lukkes.
- Regulering af væskeindsprøjtning i sugeledningen
- Start/stop af væskeindsprøjtning i varmeveksler (kaskade)
- MT/LT - koordinering imellem regulatorerne ved kaskadestyring
- Sikkerhedsovervågning af højtryk / lavtryk / trykrørstemp.
- Kapacitetregulering af op til 8 blæsere
- Flydende reference iht. udetemperatur
- Varmegenvindingsfunktion
- CO2 gaskølerstyring og receiverstyring
- Parallelkompression på transkritisk CO2 system
- Trinkobling, hastighedsstyring eller kombination
- Sikkerhedsovervågning af blæsere
- Ud- og indgangenes status vises med lysdioder på apparatfronten.
- Alarmsignaler kan genereres via Datakom munikation.
- Alarmer vises med tekst, så alarmårsagen bliver tydelig.
- Og nogle helt separate funktioner, som er helt uafhængig af
reguleringen— bl.a. alarm-, termostat-, pressostat- og PI-reguleringsfunktioner.
Eksempler
Traditionel kapacitetsregulering
Boosterstyring med 2 regulatorer
(Ved ren boosterstyring uden en MT køling, skal mellemtrykket forbindes
til receiveren for at undgå Pmin og Pmax udkoblinger under start.)
Varmegenvindingsfunktioner, styring af kondenseringstryk og receivertryk på et CO2 anlæg
Denne regulatorserie har den store fordel, at den kan udbygges
i takt med, at størrelsen på anlægget øges. Den er udviklet til
kølestyringssystemer, men ikke til en specifik anvendelse — variationen skabes igennem den software, der er indlæst, og den måde
du vælger at definere tilslutningerne.
Det er de samme moduler, der går igen ved hver regulering, og
sammensætningen kan skiftes rundt efter behov.
Med disse moduler (byggesten) vil der kunne skabes et hav af
varierende reguleringer. Men det er dig, der skal være med til at
tilpasse reguleringen til det aktuelle behov — denne vejledning vil
hjælpe dig til at komme igennem alle spørgsmål, så reguleringen
kan defineres og tilslutningerne foretages.
Regulator
Overpart
Fordele
• Regulatorens størrelse kan "vokse" ved større anlæg
• Softwaren kan indstilles til én eller flere reguleringer
• Flere reguleringer med de samme komponenter
• Udvidelsesvenlig ved ændrede anlægskrav
• Fleksibelt koncept:
- Regulatorserie med fælles opbygning
- Ét princip / mange reguleringsanvendelser
- Der vælges moduler til de aktuelle tilslutningskrav
- Det er de samme moduler, der går igen fra regulering til regulering.
Udvidelsesmoduler
Bundpart
Regulatoren er grundstenen i reguleringen. Modulet har ind- og udgange til at
klare de mindre anlæg.
• Bundparten og hermed tilslutningsklemmer er den samme for alle regulatortyper.
• Overparten indeholder intelligensen med software. Denne enhed vil variere alt
efter regulatortype. Men den vil altid bliver leveret sammen med bundparten.
• Overparten er ud over software monteret med tilslutning til datakommunikationen og adresseindstilling.
Eksempel
En reguleringen med få tilslutninger kan
foretages med regulatormodulet alene
Bliver anlægget større, og der skal styres flere funktioner, kan reguleringen udbygges.
Med ekstra moduler kan der modtages flere signaler og kobles med flere relæer —
hvor mange og hvilke bestemmes af den aktuelle anvendelse.
Er der mange tilslutninger kan der monteres
et eller flere udvidelsesmoduler
Opsætning og betjening af en AK-regulator skal foretages via
softwareprogrammet "AK-Service Tool"
Programmet installeres på en PC og via regulatorens menubilleder
foretages opsætning og betjening af de forskellige funktioner.
Skærmbilleder
Menubillederne er dynamiske, så forskellige indstillinger i én
menu vil resultere i forskellige indstillingsmuligheder i andre
menubilleder.
En simpel application med få tilslutninger, vil give en opsætning
med få indstillinger.
En tilsvarende application med mange tilslutninger, vil give en
opsætning med mange indstillinger.
Her fra oversigtsbilledet er der adgang til flere billeder for kompressorreguleringen og kondensatorreguleringen.
Nederst er der adgang til en række generelle funktioner så som
"tidsskema", "manuel betjening", "log-funktion", "alarmer" og "service" (konfiguration).
Netopkobling
Regulatoren kan kobles op i et netværk sammen med andre regulatorer i et ADAP-KOOL® Kølereguleringssystem.
Efter opsætningen kan betjeningen foretages på afstand med fx
Softwareprogrammet type AKM.
Brugere
Regulatoren leveres med flere sprog hvoraf et kan udvælges og
benyttes af brugeren. Er der flere brugere kan de have hvert sit
sprogvalg. Alle brugere skal tildeles en brugerprofil, som enten
giver adgang til den fulde betjening eller gradvis begrænser betjeningen til det laveste niveau, som kun giver adgang til at "se".
Indstilling af sprog er en del af service tool opsætningen.
Hvis sprogvalget i service tool'et ikke er til stede i den aktuelle
regulator, vil der blive vist engelske tekster.
Eksternt display
Der kan monteres eksterne display, så P0 (sugetryk) og Pc (kondensering) målingerne kan vises.
Ialt kan der monteres 4 display og med en indstilling kan der vælges imellem følgende visninger: sugetryk, sugetryk i temperatur,
Pctrl, S4, Ss, Sd, kondenseringstryk, kondenseringstryk i temperatur, S7 gaskølertemperatur, varmt brugsvand ved varmegenvinding og varmevekslertemperatur ved varmegenvinding.
Ud over dette kan der monteres et grafisk display med betjeningsknapper.
En række lysdioder gør det muligt at følge hvilke signaler der
modtages og leveres af regulatoren.
Log
Fra Log-funktionen kan du definere hvilke målinger, du vil have
vist, udskrevet på en printer, eller eksporteret til en fil. Filen kan du
åbne i Excel.
Er du i en servicesituation kan du vise målinger i en trend-funktion. Målingerne foretages så her og nu og vises med det samme.
■ Power
■ Comm
■ DO1 ■ Status
■ DO2 ■ Service Tool
■ DO3 ■ LON
■ DO4 ■ I/O Extension
■ DO5 ■ Alarm
■ DO6
■ DO7 ■ Display
■ DO8 ■ Service Pin
Langsom blink = OK
Hurtig blink = Svar fra gateway
Konstant On = fejl
Konstant Off = fejl
Blink = Aktiv alarm / ikke kvitteret
Konstant On = Aktiv alarm / kvitteret
Alarm
Billedet vil give en oversigt over alle aktive alarmer.
Hvis du vil bekræfte, at du har set alarmen, kan du mærke den af i
kvitteringsfeltet.
Hvis du vil vide mere om en aktuel alarm, kan du klikke på den, og
få et informationsbillede frem på skærmen.
Et tilsvarende billede findes for alle tidligere alarmer.
Her kan du hente information, hvis du har behov for at kende
mere til alarmhistorien.
Fejldetektering
Regulatoren indeholder en funktion, der løbende følger en række
målinger og behandler dem. Resultatet viser om funktionen er OK,
eller om der kan ventes en fejl indenfor en given tid ("turen ned ad
rutsjebanen er begyndt"). På dette tidspunkt sendes en alarm om
situationen — der er endnu ikke opstået en fejl, men den kommer.
Et eksempel kan være en langsom tilsmudsning af en kondensator. Når alarmen kommer, er kapaciteten forringet, men situationen er ikke alvorlig. Der er tid til at planlægge et servicebesøg.
Dette afsnit beskriver hvordan regulatoren designes.
Regulatoren i systemet er bygget op på en ensartet tilslutningsplatform, hvor afvigelser fra regulering til regulering er bestemt
af den anvendte overpart med en specifik software og af hvilke
ind- og udgangssignaler den aktuelle anvendelse vil kræve. Er det
en anvendelse med få tilslutninger er det måske nok med regulatormodulet (overpart med den tilhørende bundpart). Er det en
anvendelse med mange tilslutninger vil det være nødvendigt at
anvende regulatormodulet + ét eller flere udvidelsesmoduler.
Dette afsnit vil give en oversigt over tilslutningsmuligheder, og en
hjælp til at udvælge de moduler, som din aktuelle anvendelse skal
benytte.
• Regulatormodul — der kan klare de mindre anlægskrav.
• Udvidelsesmoduler. Når kompleksiteten bliver større, og der
bliver behov for yderligere ind- eller udgange, kan der hægtes
moduler på regulatoren. Et stik på siden af modulet vil overføre
forsyningsspændingen og datakommunikationen imellem
modulerne.
• Overpart
Overparten af regulatormodulet indeholder intelligensen. Det
er i denne enhed reguleringen defineres, og hvor der tilsluttes
datakommunikation til andre regulatorer i et større netværk.
• Typer af tilslutninger
Der er forskellige typer af ind- og udgange. Én type kan fx
modtage signal fra følere og kontakter, en anden kan modtage
et spændingssignal og en tredie type kan være udgange med fx
relæer. De enkelte typer er vist i skemaet overfor.
Udvidelsesmodul
med ekstra analoge
indgange.
• Valgfri tilslutning
Når en regulering planlægges (sættes op), vil det generere et behov for en række tilslutninger fordelt på de nævnte typer. Denne
tilslutning skal så foretages på enten regulatormodulet eller på
et udvidelsesmodul. Det eneste der skal overholdes er at typerne
ikke bliver blandet (et analogt indgangsignal må fx ikke tilsluttes
en digital indgang).
• Programmering af tilslutninger
Regulatoren skal vide, hvor du tilslutter de enkelte ind- og udgangssignaler. Det sker ved den senere konfiguration, hvor hver
eneste tilslutning defineres efter følgende princip:
- på hvilket modul
- på hvilket punkt ("klemmer")
- hvad der tilsluttes (fx tryktransmitter / type / trykområde).
Udvidelsesmodul med ekstra
relæudgange og ekstra analoge
indgange.
Eksternt display til
visning af fx sugetryk
Bundpart
Regulator med analoge indgange
og relæudgange.
Overpart
Udvidelsesmodul med 2x analogt udgangssignal.
Modulet med de ekstra relæudgange
findes også i en udgave, hvor overparten er
udstyret med omskiftere, så relæerne kan
overstyres.
Hvis rækken af moduler skal brydes pga. af længden eller ekstern
placering, skal der anvendes et
kommunikationsmodul.
Modulmålet er 72 mm.
Moduler i 100-serien er på 1 modul
Moduler i 200-serien er på 2 moduler
Regulatorer er på 3 moduler
Længden på en samlet enhed = n x 72 + 8
Der er flere regulatorer i serien. Funktionen er bestemt af den indprogrammerede software, men udadtil er regulatorerne ens — de
har alle de samme tilslutningsmuligheder:
11 analoge indgange til følere, tryktransmittere, spændingssigna-
ler og kontaktsignaler.
8 digitale udgange, som er 4 Solid state udgange og 4 relæud-
gange.
Forsyningsspænding
Der skal tilsluttes 24 Volt a.c. eller d.c. til regulatoren.
De 24 V må ikke føres videre og benyttes af andre regulatorer, da
den ikke er galvanisk adskilt fra ind- og udgange. Dvs. der skal
anvendes en transformator pr. regulator. Klasse II er påkrævet.
Klemmerne må ikke jordes.
Forsyningsspændingen til eventuelle udvidelsesmoduler bliver
overført via stikket i højre side.
Størrrelsen af transformeren er bestemt af det samlede antal
modulers effektbehov.
Forsyningsspænding til en tryktransmitter kan tages fra enten
5 V's udgangen eller fra 12 V's udgangen afhængig af transmitter
type.
PIN
Datakommunikation
Hvis regulatoren skal indgå i et større system, skal det foregå via
LON-tilslutningen.
Installationen skal foretages som omtalt i særskilt vejledning for
LON kommunikation.
Adresseindstilling
Når regulatoren tilsluttes en gateway type AKA 245, skal regulatorens adresse indstilles i intervallet 1 til 119. (Hvis det er en system
manager AK-SM .., så 1-999).
Service PIN
Når regulatoren er koblet på datakommunikationskablet, skal
gatewayen have kendskab til den nye regulator. Det sker ved tryk
på knappen PIN. Lysdioden "Status" vil blinke, når gatewayen
sender en accept meddelelse.
Betjening
Konfiguration af betjening af regulatoren skal ske fra softwareprogrammet "Service Tool". Programmet skal installeres på en PC, og
PC skal kobles til regulatoren via USB-B-stikket på fronten.
Lysdioder
Der er to rækker med lysdioder. De betyder følgende:
Venstre række:
• Forsyningsspænding på regulatoren
• Kommunikation er aktiv med bundprintet (rødt = fejl)
• Status på udgangene DO1 til DO8
Højre række:
• Status på softwaren (langsom blink = ok)
• Der kommunikeres med Service Tool
• Der kommunikeres på LON
• Der kommunikeres med AK-CM 102
• Alarm ved blink
- 1 stk. der ikke benyttes
• Der kommunikeres med displayet på RJ11 stikket
• Kontakten "Service PIN" er blevet aktiveret
Adresse
■ Power
■ Comm
■ DO1 ■ Status
■ DO2 ■ Service Tool
■ DO3 ■ LON
■ DO4 ■ I/O Extension
■ DO5 ■ Alarm
■ DO6
■ DO7 ■ Display
■ DO8 ■ Service Pin
Langsom blink = OK
Hurtig blink = Svar fra gateway
Konstant On = fejl
Konstant Off = fejl
Blink = Aktiv alarm / ikke kvitteret
Konstant On = Aktiv alarm / kvitteret
Hold sikkerhedsafstand !
Lav- og højvolt
må ikke tilsluttes
samme udgangsgruppe
Et lille modul (Option board) kan placeres inde på bundparten af
regulatoren. Modulet er beskrevet senere i dokumentet.
Modulet indeholder 8 analoge indgange til følere, tryktransmittere, spændingssignaler og kontaktsignaler.
Forsyningsspænding
Forsyningspændingen til modulet kommer fra det tidligere modul
i rækken.
Forsyningsspænding til en tryktransmitter kan tages fra enten
5 V's udgangen eller fra 12 V's udgangen afhængig af transmitter
type.
Lysdioder
Kun de to øverste er anvendt. De betyder følgende:
• Forsyningsspænding på modulet
• Kommunikationen med regulatoren er aktiv (rødt = fejl)
Modulet indeholder:
4 analoge indgange til følere, tryktransmittere, spændingssignaler
og kontaktsignaler.
4 analoge spændingsudgange på 0 - 10 V
Forsyningsspænding
Forsyningspændingen til modulet kommer fra det tidligere modul
i rækken.
Forsyningsspænding til en tryktransmitter kan tages fra enten
5 V's udgangen eller fra 12 V's udgangen afhængig af transmitter
type.
Galvanisk isolation
Indgangene er galvanisk adskilt fra udgangene.
Udgangene AO1 og AO2 er galvanisk adskilt fra AO3 og AO4.
Lysdioder
Kun de to øverste er anvendt. De betyder følgende:
• Forsyningsspænding på modulet
• Kommunikationen med regulatoren er aktiv (rødt = fejl).
Forsyningspændingen til modulet kommer fra det tidligere modul
i rækken.
Kun AK-XM 204B
Overstyring af relæet
8 omskiftere på fronten gør det muligt at overstyre relæets funktion.
Enten til position Off eller On.
I position Auto er det regulatoren, der har styringen.
Lysdioder
Der er to rækker med lysdioder. De betyder følgende:
Venstre række:
• Forsyningsspænding på modulet
• Kommunikation med regulatoren er aktiv (rødt = fejl)
• Status på udgangene DO1 til DO8
Højre række (kun AK-XM 204B):
• Overstyring af relæer
Lys = overstyring
Slukket = ingen overstyring
AK-XM 204A AK-XM 204B
Sikringer
Bag overparten er der en sikring for hver udgang.
NB
Hvis omskifterne benyttes til overstyring af kompressordriften,
skal fortrådning foretages, så der indsættes et sikkerhedsrelæ for
olieovervågningen. Uden dette sikkerhedsrelæ kan regulatoren
ikke stoppe kompressoren ved oliemangel. Se reguleringsfunktioner.
Max. 230 V
AC-1: max. 4 A (ohmic)
AC-15: max. 3 A (Inductive)
AK-XM 204B
Overstyring af relæet
Hold sikkerhedsafstand !
Lav- og højvolt må ikke
tilsluttes samme udgangsgruppe
Modulet indeholder:
8 analoge indgange til følere, tryktransmittere, spændingssignaler
og kontaktsignaler.
8 relæudgange.
Forsyningsspænding
Forsyningspændingen til modulet kommer fra det tidligere modul
i rækken.
Kun AK-XM 205B
Overstyring af relæet
8 omskiftere på fronten gør det muligt at overstyre relæets
funktion.
Enten til position Off eller On.
I position Auto er det regulatoren, der har styringen.
Lysdioder
Der er to rækker med lysdioder. De betyder følgende:
Venstre række:
• Forsyningsspænding på modulet
• Kommunikation med regulatoren er aktiv (rødt = fejl)
• Status på udgangene DO1 til DO8
Højre række (kun AK-XM 205B):
• Overstyring af relæer
Lys = overstyring
Slukket = ingen overstyring
AK-XM 205A AK-XM 205B
max. 10 V
Sikringer
Bag overparten er der en sikring for hver udgang.
NB
Hvis omskifterne benyttes til overstyring af kompressordriften,
skal fortrådning foretages, så der indsættes et sikkerhedsrelæ for
olieovervågningen. Uden dette sikkerhedsrelæ kan regulatoren
ikke stoppe kompressoren ved oliemangel. Se reguleringsfunktioner.
Max. 230 V
AC-1: max. 4 A (ohmic)
AC-15: max. 3 A (Inductive)
AK-XM 205B
Overstyring af relæet
Hold sikkerhedsafstand !
Lav- og højvolt må ikke
tilsluttes samme udgangsgruppe
Modulet indeholder:
8 analoge indgange til følere, tryktransmittere, spændingssignaler
og kontaktsignaler.
4 udgange for stepmotorer.
Forsyningsspænding
Forsyningspændingen til modulet kommer fra det tidligere modul
i rækken. Her forsynes med 5 VA.
Forsyningsspændingen til ventilerne skal foretages fra en separat
forsyning, som skal være galvanisk adskildt fra forsyningen til
regulatorrækken.
(Effektbehov: 7,8 VA til regulatoren + xx VA per ventil).
Det kan være nødvendigt med en UPS, hvis ventilerne skal lukke/
åbne under en strømafbrydelse.
Lysdioder
Der er én række med lysdioder. De betyder følgende:
• Forsyningsspænding på modulet
• Kommunikation med regulatoren er aktiv (rødt = fejl)
• Step1 til step 4 OPEN: Grønt = åbner
• Step1 til step 4 CLOSE: Grønt = lukker
• Røde blink = fejl på motor eller tilslutning.
Separat
strømforsyning er
påkrævet
24 V a.c./d.c. fx. 13 VA
Visning af vigtige målinger fra regulatoren fx møbeltemperatur,
sugetryk eller kondenseringstryk.
Indstilling af enkelte funktioner kan ske ved anvendelsen af displayet med betjeningsknapper.
Det er den anvendte regulator, der bestemmer hvilke målinger og
indstillinger, der kan forekomme.
Tilslutning
Modulet forbindes til regulatormodulet via et kabel med stikforbindelser. Der skal anvendes ét kabel pr. modul.
Kablet leveres i forskellige længder.
Begge typer display (med eller uden betjeningsknapper) kan
tilsluttes både displayudgang A, B, C og D.
Fx:
A: P0. Sugetryk i °C.
B: Pc. Kondenseringstryk i °C.
Når regulatoren starter op, vil displayet vise hvilken udgang, der er
tilsluttet.
- - 1 = udgang A
- - 2 = udgang B
osv.
EKA 163B EKA 164B
Placering
Modulet kan placeres i en afstand på op til 15 m fra regulatormodulet.
Punkt
Der skal ikke defineres et punkt til et displaymodul - det kan bare
kobles på.
Grask display MMIGRS2
Funktion
Indstilling og visning af værdier i regulatoren.
Tilslutning
Displayet tilsluttes regulatoren via et kabel med RJ11 stikforbindelser.
Forsyningsspænding
Modtages fra regulatoren via kablet og RJ11 stikkket.
Terminering
Displayet skal termineres. Montér en forbindelse imellem klemmerne H og R.
(AK-PC 781A er termineret internt.)
EKA 166
Placering
Displayet kan placeres i en afstand på op til 3 m fra regulatoren.
Punkt/adresse
Der skal ikke defineres et punkt til et displayet - det kan bare
kobles på. Men adressen skal verificeres. Se vejledningen der er
vedlagt regulatoren.
Modulet er et kommunikationsmodul, så rækken af udvidelsesmoduler kan brydes.
Modulet kommunikerer med regulatoren via datakommunikation,
og videregiver informationerne imellem regulator og de tilsluttede udvidelsesmoduler.
Tilslutning
Kommunikationsmodul og regulator er med RJ 45 stiktilslutning.
Der må ikke tilsluttes andet til denne datakommunikation, og der
kan max. tilsluttes 5 kommunikationsmoduler til én regulator.
Kommunikationsmodulet kan kun benyttes sammen med regulator type AK-PC 781A.
Kommunikationskabel
Der er vedlagt 1 m af:
ANSI/TIA 568 B/C CAT5 UTP cable w/ RJ45 connectors.
Placering
Max. 30 m fra regulatoren.
(Samlet længde af kommunikationskabler er 30 m.)
Forsyningsspænding
Der skal tilsluttes 24 volt a.c. eller d.c. til kommunikationsmodulet.
De 24 V kan hentes fra samme forsyning, som føder regulatoren.
(Forsyningen til kommunikationsmodulet er galvanisk adskilt fra
de tilsluttede udvidelsesmoduler.)
Klemmerne må ikke jordes.
Effektbehovet er bestemt af det samlede antal modulers effektbehov.
Regulatorstrengen må max. belastes med 32 VA.
Hver AK-CM 102 streng må max. belastes med 20 VA.
Punkt
Tilslutningspunkter på I/O modulerne skal defineres, som var
modulerne i forlængelse af hinanden.
Adresse
Første kommunikationsmodul skal have indstilles adressen til 1.
Evt. næste til 2. Der kan max. adresseres 5 stk.
Max. 32 VA
Max. 20 VA
Max. 20 VA
Terminering
På sidste kommunikationsmodul skal termineringsomskifteren
indstilles til ON.
På regulatoren er termineringen fast = ON.
Advarsel
Hvis der indsættes yderligere moduler efter konfigureringen, skal
det ske efter sidste modul. (Her efter modul nr. 11. Se skitsen.)
Efter konfigureringen må adressen ikke ændres.
Vær opmærksom på følgende når antallet af udvidelsesmoduler
planlægges. Evt. kan et signal ændres, så et ekstra modul kan
undgås:
• Et On/off-signal kan modtages på to måder. Enten som en kontaktfunktion på en analog indgang eller som spænding på enten
et lav- eller højvoltsmodul.
• Et On/off-udgangssignal kan afgives på 2 måder. Enten med
relækontakt eller med solid state udgange. Den primære forskel
er den tilladte belastning, og at relækontakten har en brydekontakt.
I det følgende er nævnt en række funktioner og tilslutninger, som
kan komme i betragtning, når en regulering skal planlægges. Der
er flere funktioner i regulatoren end de her nævnte, men de nævnte er kun medtaget, så behovet for tilslutninger kan fastlægges.
Funktioner
Urfunktion
Urfunktion og sommer/vintertidsskift er indeholdt i regulatoren.
Urets indstilling bibeholdes i mindst 12 timer ved spændingssvigt.
Urets indstilling holdes opdateret, hvis regulatoren er koblet op i
et netværk med en system manager.
Start/stop af reguleringen
Reguleringen kan startes og stoppes via softwaren. Ekstern start/
stop kan også tilsluttes.
Advarsel
Funktionen stopper alle reguleringer - også en evt. højtryksregulering.
For højt tryk kan medføre tab af fyldning.
Start/stop af kompressorer
Ekstern start/stop kan tilsluttes.
Alarmfunktion
Hvis alarmen skal føres ud til en signalgiver, skal der anvendes en
relæudgang.
I'm alive funktion
Der kan reserveres et relæ, som er trukket under normal regulering.
Relæet slipper, hvis reguleringen stoppes med hovedafbryderen
eller hvis regulatoren fejler.
Ekstra temperaturfølere og trykfølere
Hvis der skal foretages yderlige målinger ud over reguleringen,
kan der tilsluttes følere til de analoge indgange.
Tvangsstyring
I softwaren er der mulighed for tvangsstyring. Hvis der anvendes
et udvidelsesmodul med relæudgange kan modulets overpart
være med omskiftere — omskiftere der kan overstyre de enkelte
relæer til enten off eller on position.
Fortrådning bør foretages med sikkerhedsrelæ. Se reguleringsfunktioner.
Datakommunikation
Regulatormodulet har tilslutningsklemmer for LON-datakommunikation.
Krav til installationen er beskrevet i et separat dokument.
Principielt er der følgende typer af tilslutninger:
Analoge indgange "AI"
Dette signal skal tilsluttes to klemmer.
Der kan modtages signal fra følgende:
• Temperatursignal fra Pt 1000 ohm temperaturføler
• Pulssignal eller resetsignal
• Kontaktsignal, hvor indgangen henholdsvis kortsluttes /”åbnes”
• Spændingssignal fra 0 til 10 V
• Signal fra tryktransmitter type AKS 32 eller
AKS 32R, AKS 2050 eller MBS 8250.
Forsyningsspændingen til tryktransmitteren hentes fra klemrækken på modulet,
hvor der både er en 5 V forsyning og en
12 V forsyning.
Ved programmering skal tryktransmitterens trykområde indstilles.
On/off spændingsindgange "DI"
Dette signal skal tilsluttes to klemmer.
• Signalet skal have 2 niveauer enten “0” V
eller “spænding” på indgangen.
Der er to forskellige udvidelsesmoduler til denne signaltype:
- Lavvoltssignaler fx 24 V
- Højvoltssignaler fx 230 V.
Ved programmering skal funktionen
indstilles:
• Aktiv, når indgangen er spændingsløs
(åben)
• Aktiv, når indgangen får påtrykt en spænding (sluttet).
On/off udgangssignaler "DO"
Der er to typer, de er:
• Relæ-udgange
Alle relæudgange er med skiftekontakt, så den ønskede funktion kan
opnås, når regulatoren er spændingsløs.
• Solid state udgange
Forbeholdt AKV ventiler, men udgangen
kan koble et eksternt relæ i lighed med
en relæudgang.
Udgangen findes kun på regulatormodulet.
Ved programmering skal funktionen
indstilles:
• Aktiv, når udgangen er aktiveret
• Aktiv, når udgangen ikke er aktiveret.
Analogt udgangssignal "AO"
Dette signal skal anvendes, hvis der skal
sendes et styresignal til et eksternt apparat
fx en frekvensomformer.
Ved programmering skal signalområdet
defineres. 0-5 V, 1-5 V, 0-10 V, 2-10 V, 10-0 V
eller 5-0 V.
Pulssignal til steppermotorer.
Dette signal anvendes af ventilmotorer
type ETS, KVS og CCMT.
Ved programmeringen skal ventiltypen
indstilles.
Begrænsninger
Da systemet er meget flexibelt hvad angår antallet af tilsluttede
enheder, skal du kontrollere om dit valg overholder de få begrænsninger, der er.
Regulatorens kompleksitet er bestemt af softwaren, processorens
størrelse og størrelsen af hukommelsen. Det giver regulatoren et
vist antal tilslutninger, hvorfra der kan hentes data, og andre hvor
der kobles med relæer.
✔ Summen af tilslutninger kan ikke overskride 120 stk. ved AK-PC
781A.
✔ Antallet af udvidelsesmoduler skal begrænses, så den samlede
effekt i én række ikke overskrider 32 VA (inklusiv regulator).
Hvis kommunikationsmodulet AK-CM 102 benyttes, må hver
række med AK-CM 102 ikke overskride 20 VA (incl. AK-CM 102).
Der må max. være 12 moduler (regulator + 11 moduler)
✔ Der må ikke tilsluttes mere end 5 tryktransmittere til ét regula-
tormodul.
✔ Der må ikke tilsluttes mere end 5 tryktransmittere til ét udvidel-
Hvis flere regulatorer modtager et signal fra den samme tryktransmitter, skal forsyningen til de berørte regulatorer fortrådes, så det
ikke er muligt at afbryde én af regulatorerne uden, at de andre
også afbrydes. (Hvis én regulator slukkes, vil signalet blive trukket
ned, og alle de andre regulatorer vil modtage et for lavt signal.)
Design af en kompressor- og kondensatorstyring
Fremgangsmåde:
1. Lav en skitse af det aktuelle anlæg
2. Kontrollér, at regulatorens funktioner dækker den ønskede
anvendelse
3. Overvej hvilke tilslutninger der skal foretages
4. Benyt planlægningsskemaet. / Notér antal tilslutninger
Tæl sammen.
5. Er der nok tilslutninger på regulatormodulet? —Hvis ikke,
kan det så opnås ved at ændre et On/off indgangssignal fra
spændingssignal til et kontaktsignal, eller skal der anvendes et
udvidelsesmodul?
6. Beslut hvilke udvidelsesmoduler der skal anvendes
7. Kontrollér, at begrænsningerne overholdes
8. Beregn den samlede længde af moduler
9. Modulerne kobles sammen
10. Tilslutningsstederne bestemmes
11. Tegn tilslutningsdiagram eller et nøglediagram.
Regulering af en kompressorgruppex
Regulering af en kondensatorgruppex
Både kompressorgruppe og kondensatorgruppex
Regulering af kompressorkapaciteten
Reguleringsføler. Enten P0, S4 eller Pctrlx
PI-regulering x
Max. antal kompressortrin10
Max. antal aflastninger pr. kompressor3
Ens kompressorkapaciteterx
Forskellige kompressorkapaciteterx
Hastighedsstyring af 1 eller 2 kompressorx
Driftstidsudligningx
Min. genstartstidx
Min. On-tidx
Væskeindsprøjtning i sugeledningenx
Væskeindsprøjtning i kaskade-varmevekslerx
Ekstern start/stop af kompressorerx
Oliestyring
Olieindsprøjtning i kompressor. Fælles eller individuelx
Beholdertrykstyringx
Overvåge olieniveau i beholderx
Overvåge olieniveau i olieudskillerx
Reset af oliestyringx
Udkobling af kompressorer ved oliefejlx
Sikkerhedsrelæer ved tvangsstyring af kompressorx
Sugetryksreferencen
Overstyring via P0-optimeringx
Overstyring via "nathævning"x
Overstyring via "0 -10 V signal"x
Regulering af kondensatorkapaciteten
Reguleringsføler. Enter: Pc, Sgc eller S7x
Trin-styringx
Max. antal trin8
Hastighedsstyringx
Trin- og hastighedsstyringx
Hastighedsstyring på første trinx
Begrænsning af hastighed under natdriftx
Varmegenvindingsfunktion for brugsvandstyringx
Varmegenvindingsfunktion for rumopvarming x
Styring af gaskøler (højtryksventil). Evt. parallelventilx
Fejlovervågningsfunktion FDD på kondensatorx
Flydende kondenseringstrykreferencex
Referenceindstillinger for varmegenvindingsfunktionerx
Sikkerhedsfunktioner
Min. Sugetrykx
Max. Sugetrykx
Max. kondenseringstrykx
Max. trykgastemperaturx
Min. / Max. overhedningx
Sikkerhedsovervågning af kompressorerx
Fælles højtryksovervågning af kompressorerx
Sikkerhedsovervågning af kondensatorblæserex
Generelle alarmfunktioner med tidsforsinkelse10
Diverse
Extra følere7
Inject On-funktionx
Tilslutningsmulighed for separat display4 + 1
Separate termostatfunktioner5
Separate pressostatfunktioner5
Separate spændingsmålinger5
PI-regulering3
Max. ind- og udgange120
Lidt mere om funktionerne
Kompressor
Regulering af op til 10 kompressorer og op til 3 aflastninger per
kompressor.
Kompressor nr. 1 og 2 kan hastighedsreguleres.
Som reguleringsføler kan anvendes:
1) P0 - Sugetryk
2) S4 - Kold brine temperatur
3) Pctrl - Kondenseringstrykket i LT-kredsen regulerer MT-kredsen
ved kaskaderegulering.
(P0 anvendes også ved 2 og 3, men til lavtrykssikkerhed.)
Kondensator
Regulering af op til 8 kondensatortrin.
Blæsere kan hastighedsreguleres. Enten alle på et signal eller kun
den første blæser ud af flere. EC-motor kan anvendes.
Relæudgange og solid state udgange kan anvendes efter ønske.
Som reguleringsføler kan anvendes:
1) Pc - Kondenseringstryk
2) S7 - Varm brinetemperatur (Pc anvendes her til højtrykssikkerhed.)
3) Sgc - Temperatur ved gaskølerens afgang.
Kobling imellem MT- og LT kredse + evt. MT- og IT kredse
Kapacitetsreguleringen af højtrykskredsen kan reguleres efter
kondenseringstrykket i lavtrykskredsen.
Regulatoren kan afgive signal fra en relæudgang, så lavtrykstkredsen først kan starte, når højtrykskredsen er i gang.
Regulatoren kan modtage signal fra lavtrykskredsen om, at der er
behov for køling.
Koordinering er også påkrævet ved parallel kompression.
Hastighedsstyring
Funktionen krævet et analogt udgangsmodul.
En relæudgang kan benyttes til start/stop af hastighedsstyringen.
Evt. kan blæserne også kobles af relæudgange.
Pulsbreddemoduleret aflastning
Ved anvendelse af en kompressor med PWM-aflastning skal aflastningen tilsluttes en af de fire solid state udgange på regulatoren.
Varmegenvinding
Der er reguleringsmulighed for varmt brugsvand og for varmebeholder til rumopvarmning.
Regulatoren styrer efter prioriteten: 1-brugsvand 2-rumopvarmning 3-gaskøler, der erner den resterende overskudsvarme.
Sikkerhedskreds
Hvis der skal modtages signaler fra ét eller flere led i en sikkerhedskreds, skal hvert signal tilsluttes en on/off indgang.
Dag/natsignal til hævning af sugetrykket
Urfunktionen kan anvendes, men et eksternt on/off-signal kan
benyttes i stedet.
Hvis funktionen "P0-optimering" anvendes, skal der ikke gives signal om hævning af sugetrykket. P0-optimeringen sørger for dette.
Overstyringsfunktionen "Inject On"
Funktionen lukker ekspansionsventiler på fordamperstyringer, når
alle kompressorer er forhindret i at starte.
Funktionen kan foregå via datakommunikationen, eller den kan
fortrådes via en relæudgang.
Separate termostat- og pressostatfunktioner
Der er en række termostater, der kan anvendes efter ønske.
Funktionen kræver et følersignal og en relæudgang. I regulatoren
er der indstillinger for ind- og udkoblingsværdier. En tilhørende
alarmfunktion kan også anvendes.
Separate spændingsmålinger
Der er en række spændingmålinger, der kan anvendes efter ønske.
Signal kan fx være 0-10 V. Funktionen kræver et spændingssignal
og en relæudgang. I regulatoren er der indstillinger for ind- og udkoblingsværdier. En tilhørende alarmfunktion kan også anvendes.
Hvis du vil vide mere om funktionerne, kan du nde
det i kapitel 5.
3
Tilslutninger
Her er en oversigt over de mulige tilslutninger.
Teksterne kan læses i sammenhæng med skemaet på den følgende side.
Analoge indgange
Temperaturfølere
• S4 (Kold brine temperatur)
Skal benyttes, når reguleringsføler for kompressorregulering er valgt til
S4.
• Sc3 (udetemperatur)
Skal benyttes, når overvågningsfunktionen FDD anvendes.
Skal benyttes, når der reguleres med flydende kondensatorreference.
• S7 (varm brine retur temperatur)
Skal benyttes, når reguleringsføler for kondensator er valgt til S7.
• Saux (1-4), Evt. extra temperaturfølere
Der kan tilsluttes op til 4 stk. ekstra følere til overvågning og dataopsamling. Disse følere kan anvendes til de generelle termostatfunktioner.
• Stw2, 3, 4 og 8 (temperaturfølere ved varmegenvinding)
Skal benyttes, når der reguleres på varmt brugsvand.
• Shr2, 3, 4 og 8 (temperaturfølere ved varmegenvinding)
Skal benyttes, når der reguleres på varmebeholder til rumopvarming.
• Sgc (temperaturføler ved gaskølerstyring)
Skal placeres inden for en meter efter gaskøleren.
• Shp (temperaturføler, hvis kølemidlet kan ledes uden om gaskøleren)
Tryktransmittere
• P0 Sugetryk
Skal altid anvendes ved kompressorregulering (frostsikring)
• Pctrl (reguleringstryk for kaskade)
Skal kun benyttes hvis reguleringsføler for kompressorregulering er valgt
til Pctrl (kaskade)
• Pc Kondenseringstryk
Skal altid anvendes ved kompressor- eller kondensatorregulering.
• Prec. oliebeholdertryk. Skal anvendes ved beholdertrykregulering.
• Pgc Gaskøler tryk. Skal anvendes ved CO2 transkritisk drift.
• Prec.CO2 Trykmåling i CO2 reciever. Skal anvendes ved CO2 transkritisk
drift.
• Paux (1-5)
Der kan tilsluttes op til 5 stk. ekstra tryktransmittere til overvågning og
dataopsamling.
Disse følere kan anvendes til de generelle pressostatfunktioner.
NB. En tryktransmitter type AKS 32, AKS 32R eller MBS 8250 kan levere
signal til 5 regulatorer.
Spændingssignal
• Ext. Ref
Benyttes hvis der modtages reference overstyringssignal fra en anden
styring.
• Volt indgange (1-5)
Der kan tilsluttes op til 5 spændingssignaler til overvågning og dataop-
samling. Disse signaler anvendes til generelle spændingsindgangsfunk-
tioner.
On/Off-indgange
Kontaktfunktion (på en analog indgang) eller
Spændingssignal (på et udvidelsesmodul)
• Fælles sikkerhedsindgang for alle kompressorer (fx. fælles HP/LP pres-
sostat)
• Op til 6 signaler fra hver kompressors sikkerhedskreds
• Kompressorfrigivelsessignal på LT regulator i kaskade
• Kompressorønske-signal på MT regulator i kaskade
• Signal fra kondensatorblæsernes sikkerhedskreds
• Evt. signal fra frekvensomformerens sikkerhedskreds
• Ekstern start/stop af reguleringen
• Eksternt dag/nat signal (hæve/ sænke sugetryksreferencen). Funktionen
benyttes ikke hvis funktionen "P0-optimering" anvendes.
• DI alarm (1-10) indgange
Der kan tilsluttes op til 10 stk. ekstra on/off signaler til generel alarm
overvågning og dataopsamling.
• Flow switch ved varmegenvinding
• Niveaukontakter
On/off-udgange
Relæudgange
• Kompressorer
• Aflastninger
• Blæsermotor
• Injection On funktion (signal til fordamperstyringer. En pr. sugegruppe)
• Start/stop af væskeindsprøjtning i varmeveksler
• Kompressorfrigivelse, udgangssignal fra MT regulator i kaskade
• Kompressorønske, udgangssignal fra LT regulator i kaskade
• Start/stop af væskeindsprøjtning i sugeledning
• Start/stop af 3-vejsventiler ved varmegenvinding
• On/Off signal til start/stop af en hastighedsstyring
• Alarmrelæ. I'm alive relæ.
• On/off signaler fra generelle termostater (1-5), pressostater (1-5) eller
spændingsindgangsfunktioner (1-5).
• Olieventiler
• Sikkerhedsrelæer for udkobling af kompressorer ved oliefejl
Solid state udgange
Solid state udgangene på regulatormodulet kan benyttes til de samme
funktioner som nævnt under "relæudgange".
(Udgangen vil altid være "Off" ved spændingssvigt til regulatoren.)
Analog udgang
• Hastighedsstyring af kondensatorens blæsere.
• Hastighedsstyring af kompressor.
• Hastighedsstyring af pumper til varmegenvinding
• Styresignal til højtryksventil ved CO2. (Evt. steppersignal)
• Steppersignal til varmgas-by-pass ventil
Eksempel
Kompressorgruppe:
• MT kreds
• Kølemiddel CO2 (R744)
• 4 x kompressorer med "Best fit". En hastighedsstyres
• Sikkerhedsovervågning af hver kompressor
• Fælles højtryksovervågning
• Po indstilling –15°C, Nat forskydning på 5 K
• Oliestyring af hver kompressor
• Pulsreset af stoppet kompressor (oliemangel)
Højtryksstyringen:
• Varmegenvinding til brugsvand
• Varmegenvinding til varmekreds
• Gaskøler
• Blæsere, hastighedsstyret
• Pc reguleres iht. temperaturføler Sc3 og Sgc
Beholdere:
• Overvågning af CO2-niveau
• Styring af tryk i oliebeholder
• Styring af beholdertemperatur til brugsvand, 55°C
• Styring af beholdertemperatur til varmekreds, 40°C
Blæser i maskinrum:
• Termostatstyring af blæser i maskinrum
Sikkerhedsfunktioner:
• Overvågning af Po, Pc, Sd og overhedning i sugeledning
• Po max = -5°C, Po min = -35°C
• Pc max = 50 °C
• Sd max = 120°C
• SH min = 5 °C, SH max = 35 °C
• Overvågning af lavt og højt niveau i oliebeholder
Andet:
• Ekstern kompressorstop anvendes
Eksemplet er ført ind på næste side.
Resultatet bliver, at der skal bruges
følgende moduler:
Skemaet hjælper med at fastlægge om der er
ind- og udgange nok på basisregulatoren.
Er der ikke nok, skal regulatoren udvides med
en eller flere af de nævnte udvidelsesmoduler.
Noter hvilke tilslutninger du har brug for, og tæl
sammen
Analogt indgangssignal
Eksempel
On/off spændingssignal
Eksempel
On/off spændingssignal
Eksempel
On/Off udgangssignal
Eksempel
Analogt udgang 0-10 V
Stepperudgang
Eksempel
Analoge indgange
Temperaturfølere, Ss, Sd, Sc3, S4, S7, Stw.., Shr.., Sgc9
Extra temperaturføler / Separate termostater /PI-regulering1
Tryktransmittere, P0, Pc, Pctrl. Prec / Separate pressostater5P = Max. 5 / modul
Spændingssignal fra anden regulering, separate signaler
Varmegenvinding via termostat
On/off indgangeKontakt24 V230 V
Sikkerhedskreds, fælles for alle kompressorer1Max.1
Sikkerhedskreds, komp. OlietrykMax. 1/ komp.
Sikkerhedskreds, komp. Motorværn
Sikkerhedskreds, komp. Motortemp.
Sikkerhedskreds, komp. Højtrykstermostat
Sikkerhedskreds, komp. Højtrykspressostat
Sikkerhedskreds, generel for hver kompressor4
Sikkerhedskreds, kondensatorblæsere, frekvensomformerMax. 1/ blæser
Sikkerhedskreds, flow switch2
Extern start/stop1
LTfrigiv-indgang / MTønske-indgang / IT frigiv -indgang
Nathævning af sugetryk
Separate alarmfunktioner via DI1
Load shedding
Start af varmegenvinding11
Væskeniveau, Olieniveau8
Pulsreset af oliestyring1
On/off udgange
Kompressorer, motorer4
Aflastninger
Blæsermotorer, cirkulationspumper3
Alarmrelæ, I'm alive relæ
Inject ONMax. 1
Separate termostat- og pressostatfunktioner,
spændingsmåiinger
Varmegenvindingsfunktion via termostatMax.1
Væskeindsprøjtning i sugeledning / varmeveksler. Varmgas dumpMax.1
MTfrigiv-udgang / LTønske-udgang / IT on-udg. / IT frigiv -udg.
Magnetventil til olie5
3-vejsventiler3
Hvis du bruger mange udvidelsesmoduler, vil regulatorens
længde vokse tilsvarende. Modulrækken er en samlet enhed, som
ikke kan brydes.
Bliver rækken længere end ønsket, kan rækken brydes ved at
anvende AK-CM 102.
Modulmålet er 72 mm.
Moduler i 100-serien er på 1 modul
Moduler i 200-serien er på 2 moduler
Regulatoren er på 3 moduler
Længden på en samlet enhed = n x 72 + 8
eller på en anden måde:
Modul Type Antal á Længde
Regulatormodul 1 x 224 = 224 mm
Udvidelsesmodul 200-serien _ x 144 = ___ mm
Udvidelsesmodul 100-serien _ x 72 = ___ mm
Totallængde = ___ mm
9
Modulerne kobles sammen
Start med regulatormodulet og monter derefter de valgte udvidelsesmoduler. Rækkefølgen er underordnet.
Men du må ikke ændre på rækkefølgen dvs. bytte rundt på modulerne, efter du har foretaget opsætningen, hvor regulatoren får
at vide hvilke tilslutninger, der er på hvilke moduler og på hvilke
klemmer.
Modulerne hægtes på hinanden og holdes sammen af en forbindelse, der samtidig overfører forsyningsspændingen og den
interne datakommunikation til det næste modul.
Eksemplet fortsat:
Regulatormodul + 2 udvidelsesmoduler i 200 serien + 2 udvidelsesmoduler i 100 serien =
224 + 144 + 144 + 72 + 72 = 656 mm.
Eksemplet fortsat
Montage og demontage skal altid foretages i spændingsløs
tilstand.
Beskyttelseshætten, der er monteret på regulatorens stikforbindelse, skal flyttes hen på den sidste frie stikforbindelse, så stikket
bliver beskyttet mod kortslutning og snavs.
Når reguleringen er startet, vil regulatoren hele tiden kontrollere,
om der er forbindelse til de tilsluttede moduler. Denne status kan
følges på en lysdiode.
Når de to snaplåse til DIN-skinnemontagen er i åben position, kan
modulet skydes ind på pladsen på DIN-skinnen — uanset hvor i
rækken modulet befinder sig.
Démontage foretages ligeledes med de to snaplåse i åben position.
Alle tilslutninger skal senere programmeres med tilslutningssted
(modul og punkt), så i princippet er det lige meget, hvor tilslutningene foretages, når blot det sker på en korrekt type af ind- eller
udgang.
• Regulatoren er 1. modul, næste er 2. osv.
• Et punkt er de to-tre klemmer, der hører til en ind- eller udgang
(fx to klemmer for en føler og tre klemmer for et relæ).
Forberedelsen af tilslutningsdiagrammet og den senere programmering (konfiguration) bør ske på nuværende tidspunkt. Det
sker lettest ved at udfylde tilslutningsoversigten for de aktuelle
moduler.
Princip:
Navn På modul På Punkt Funktion
fx Kompressor 1 x x Slutte
fx Kompressor 2 x x Slutte
fx Alarmrelæ x x NC
fx Main switch x x Slutte
fx P0 x x AKS 32R 1-6 bar
Tilslutningsoversigten fra regulatoren og eventuelle udvidelsesmoduler hentes fra afsnittet "Moduloversigt" .
Fx regulatormodul:
Modul Punkt
Pas på nummereringen.
Regulatormodulets højre del
kan ligne et separat modul. Det
er det ikke.
NB
Sikkerhedsrelæer bør ikke monteres på et modul med
overstyringsomskiftere, da de ved en fejlindstilling kan
sættes ud af drift.
Tap water temperatur - Stw2
Tap water temperatur - Stw32 (AI 2)3 - 4Pt 1000
Tap water temperatur - Stw43 (AI 3)5 - 6Pt 1000
Tap water temperatur - Stw84 (AI 4)7 - 8Pt 1000
Heat reclaim temperatur Shr25 (AI 5)9 - 10Pt 1000
Heat reclaim temperatur Shr36 (AI 6)11 - 12Pt 1000
Heat reclaim temperatur Shr47 (AI 7)13 - 14Pt 1000
Heat reclaim temperatur Shr88 (AI 8)15 - 16Pt 1000
Steppersignal til by-pass ventil,
Der skal kun tilsluttes forsyningsspænding til regulatormodulet.
Forsyningen til de øvrige moduler overføres via stikket imellem
modulerne.
Forsyningen skal være 24 V +/-20%. Der skal anvendes én strømforsyning til hver regulator. Strømforsyningen skal være en klasse
II.
De 24 V må ikke deles af andre regulatorer eller apparater.
De analoge ind- og udgange er ikke galvanisk adskilt fra forsyningen.
+ og - på 24 V indgangen må ikke jordforbindes.
Hvis der anvendes stepmotorventiler, skal forsyningen til dem
foretages fra en separat strømforsyning.
På CO2 anlæg vil det endvidere være nødvendigt at sikre spænding til regulator og ventiler med en UPS.
Eksemplet fortsat:
Regulatormodul 8 VA
+ 2 udvidelsesmoduler i 200 serien 10 VA
+ 2 udvidelsesmoduler i 100 serien 4 VA
-----Strømforsyningens størrelse (mindst) 22 VA
Strømforsyningens størrelse
Effektbehovet vokser med antallet af anvendte moduler:
Modul Type Antal á Effekt
Regulator 1 x 8 = 8 VA
Udvidelsesmodul 200-serien _ x 5 = __ VA
Udvidelsesmodul 100-serien _ x 2 = __ VA
Total ___ VA
Fælles tryktransmitter
Hvis flere regulatorer modtager et signal fra den samme tryktransmitter, skal forsyningen til de berørte regulatorer fortrådes, så det
ikke er muligt at afbryde én af regulatorerne uden, at de andre
også afbrydes. (Hvis én regulator slukkes, vil signalet blive trukket
ned, og alle andre regulatorer vil modtage et for lavt signal.)
2. Udvidelsesmoduler og oversigt over ind- og udgange
TypeAnaloge
indgange
Til følere,
tryktransmittere m.m.
Regulator1144-----
Udvidelsesmoduler
AK-XM 101A8080Z0007
AK-XM 102A8080Z0008
AK-XM 102B8080Z0013x
AK-XM 103A44080Z0032x
AK-XM 204A8080Z0011
AK-XM 204B8x080Z0018
AK-XM 205A88080Z0010x
AK-XM 205B88x080Z0017
AK-XM 208C84080Z0023x
Følgende udvidelsesmodul kan placeres inde på printet i regulatormodulet. Der er kun plads til ét modul.
AK-OB 1102080Z0251x
On/Off udgangeOn/off spændingsind-
Relæer
(SPDT)
Solid stateLavvolt
gang (DI-signal)
(max. 80 V)
Højvolt
(max. 260
V)
Analoge
udgange
0 -10 V d.c. Til ventiler
Stepper
udgange
med stepstyring
Modul med
omskiftere
Til overstyring af relæudgange
Bestilling
Med skrueklemmer
Eksemplet
Eksemplet
fortsat
X
fortsat
3. AK-betjening og tilbehør
TypeFunktionAnvendelseBestilling
Betjening
AK-ST 500Software til betjening af AK-regulatorerAK-betjening080Z0161x
-Kabel mellem PC og AK-regulatorUSB A-B (standard IT kabel)-x
TilbehørStrømforsyningsmodul 230 V / 115 V til 24 V d.c.
AK-PS 07518 VA
AK-PS 15036 VA080Z0054x
AK-PS 25060 VA080Z0055
TilbehørEksternt display der kan tilsluttes regulatormodulet. Til visning af fx sugetryk
EKA 163BDisplay 084B8574
EKA 164BDisplay med betjeningsknapper084B8575
EKA 166Display med betjeningsknapper og lysdioder084B8578
MMIGRS2Grafisk display med betjening080G0294
-Kabel imellem EKA display og regulator
-
TilbehørKommunikationsmodul til regulatorer, hvor sammenkoblingen af moduler ikke kan ske fortløbende
AK-CM 102KommunikationsmodulDatakommunikation til eksterne udvidelsesmoduler080Z0064
Kabel imellem grafisk display type MMIGRS2 og regulator (regulator med RJ11 stik)
Tag beskyttelseshætten af forbindelsesstikket til højre på
grundmodulet.
Sæt hætten på forbindelsesstikket til højre på det udvidelsesmodul, der skal monteres længst til højre i AK stangen.
2. Sæt udvidelsesmodulet sammen med grundmodu-
let
Grundmodulet må ikke være tilsluttet spænding.
I vores eksempel skal der monteres fire udvidelsesmoduler på grundmodulet. Vi har valgt at montere modulet med relæer direkte på grundmodulet og derefter de følgende moduler. Rækkefølgen er således:
Alle de efterfølgende indstillinger, der berører de fire udvidelsesmoduler, er bestemt af denne rækkefølge.
Når de to snaplåse til DIN-skinnemontagen er i åben position, kan
modulet skydes ind på pladsen på DIN-skinnen — uanset hvor i rækken
modulet befinder sig.
Démontage foretages ligeledes med de to snaplåse i åben position.
Husk isolationsforstærker
Hvis der modtages signaler fra forskellige styringer fx fra
varmegenvinding til en af indgangene, skal der indsættes et
modul med galvanisk isolation.
Funktionen på kontaktfunktioner kan ses her i sidste kolonne.
Tryktransmitterne AKS 32R og AKS 2050 findes til flere trykområder.
Her er der to forskellige. Én op til 59 bar og to op til 159 bar.
Tap water temperatur - Stw2
Tap water temperatur - Stw32 (AI 2)3 - 4Pt 1000
Tap water temperatur - Stw43 (AI 3)5 - 6Pt 1000
Tap water temperatur - Stw84 (AI 4)7 - 8Pt 1000
Heat reclaim temperatur Shr25 (AI 5)9 - 10Pt 1000
Heat reclaim temperatur Shr36 (AI 6)11 - 12Pt 1000
Heat reclaim temperatur Shr47 (AI 7)13 - 14Pt 1000
Heat reclaim temperatur Shr88 (AI 8)15 - 16Pt 1000
Steppersignal til by-pass ventil,
CCMT
Installationen af datakommunikationen skal overholde kravene, der er givet i dokumentet RC8AC.
3. Tilslut forsyningsspænding
Det er 24 V og forsyningen må ikke benyttes af andre regulatorer eller apparater. Klemmerne må ikke jordes.
4. Følg lysdioderne
Når forsyningsspændingen tilsluttes, vil regulatoren gennemløbe en intern kontrol.
Regulatoren er klar efter et lille minut, når lysdioden “Status”
blinker langsomt.
Vi har valgt at tage udgangspunkt i det eksempel, som vi tidligere
har været igennem. Dvs. kompressorstyring med 4 kompressorer
og højtryksstyring med varmegenvinding og gaskøler.
PC med programmet “Service Tool” forbindes til regulatoren.
Regulatoren skal være tændt og lysdioden “Status” skal blinke
inden Service Tool-programmet startes.
Start Service Tool-programmet
For tilslutning og betjening af programmet "AK-Service tool"
henvises til manualen for programmet.
Første gang Service Tool’et forbindes til en ny version af en regulator, vil
opstarten af Service Tool’et tage længere tid end normalt — der hentes
information op fra regulatoren.
Tiden kan følges på bjælken nederst i skærmbilledet.
Login med brugernavnet SUPV
Vælg bruger navnet SUPV og indtast den tilhørende adgangskode.
Når regulatoren bliver leveret er den tilhørende adgangskode 123.
Når du er logget ind på regulatoren, får du altid vist oversigtsbilledet for
regulatoren.
Er oversigtsbilledet tomt, skyldes dette, at regulatoren endnu ikke er
blevet sat op.
Den røde alarmklokke nederst til højre fortæller, at der er en aktiv alarm
i regulatoren. I vores tilfælde skyldes alarmen, at uret i regulatoren
endnu ikke er blevet indstillet.
Vi har valgt at beskrive opsætningen ved hjælp af et eksempel
bestående af en MT kompressorgruppe og en en højtryksstyring.
Eksemplet er det samme som angivet under "Design afsnittet"
dvs. at regulatoren er en AK-PC 781A + udvidelsesmoduler.
Kompressorgruppe:
• MT kreds
• Kølemiddel CO2 (R744)
• Variabel kompressor og 3 single step kompressorer
• 4 x kompressorer med "Best fit"
• Sikkerhedsovervågning af hver kompressor
• Fælles højtryksovervågning
• Po indstilling –15°C, Nat forskydning på 5 K
• Oliestyring af hver kompressor
Højtryksstyring:
• Gaskøler med hastighedsstyrede blæsere (Pgc Max. =100 bar)
• Højtryksstyring med signal fra Sgc og Shp
• Pc reguleres flydende iht. udetemperatur føler Sc3
• Styring af højtryksventil ICMTS
• Varmegenvinding til varmt brugsvand. Relæ og 0-10 V
• Varmegenvinding til rumopvarmning. Relæ og 0-10 V
Receivere:
• Overvågning af væskeniveau af kølemiddel
• Styring af tryk i kølemiddelbeholder (reference 34 bar)
• Styring af tryk i oliebeholder
Blæser i maskinrum:
• Termostatstyring af blæser i maskinrum
Sikkerhedsfunktioner:
• Overvågning af Po, Pc, Sd og overhedning i sugeledning
• Po max = -5°C, Po min = -35°C
• Pc max = 103,5 bar
• Sd max = 120°C
• SH min = 5 °C, SH max = 35 °C
• Overvågning af lavt og højt niveau i oliebeholder
Der er også en intern hovedafbryder, som indstilling. Både den og det
eksterne kompressorstop skal være “ON”, før der reguleres.
Advarsel
Hovedafbryderen vil stoppe alle reguleringer også højtryksregulering.
Tryk på den orange opsætningsknap med skruenøglen nederst
på skærmbilledet.
2. Vælg Authorisation
3. Ændr indstillingerne for brugeren ‘SUPV‘
Når regulatoren leveres, er den indstillet med en standard autorisation
for forskellige brugerflader. Denne indstilling bør ændres, så den tilpasses anlægget. Ændringen kan ske nu eller vente til senere.
Denne knap skal du bruge igen og igen, når du skal hen til dette skærmbillede.
Her til venstre er alle funktioner ikke vist endnu, der kommer flere jo
længere vi kommer hen i opsætningen.
Tryk på linien Authorisation for at komme til brugeropsætningsbilledet.
4. Vælg brugernavn og adgangskode
5. Foretag ny login med det nye brugernavn og den
nye adgangskode
Markér linien med brugernavnet SUPV.
Tryk på knappen Change
Her kan du definere superbrugeren til det aktuelle anlæg, og give ham
en tilhørende adgangskode.
Regulatoren vil benytte samme sprog, som er valgt i Service tool'et,
men kun hvis regulatoren indeholder dette sprog. Er sproget ikke
indeholdt i regulatoren, vil indstillinger og udlæsninger blive vist med
engelske tekster.
For at aktivere de nye indstillinger skal du foretage en ny login til regulatoren med det nye brugernavn og den tilhørende adgangskode.
Du kommer til login-billedet ved at trykke på ikonet øverst til venstre på
skærmbilledet.
Hver indstilling kan ændres ved at trykke i
det blå felt med indstillingen. Herefter angive
værdien for den ønskede indstil ling.
I det første felt kan du skrive, hvad regulatoren skal regulere. Teksten, der skrives i feltet,
kan ses øverst i alle skærmbilleder sammen
med regulatorens adresse.
Ved indstilling af tiden kan PC’ens tid overføres til regulatoren.
Når regulatoren bliver tilsluttet et netværk
vil dato og tid automatisk blive indstillet af systemenheden i netværket. Dette gælder også
skift mellem sommer- og vintertid.
Ved spændingssvigt vil uret blive holdt igang
i mindst 12 timer.
Tryk på +-knappen for at gå videre
til næste side.
5. Quick relativ opsætning
Generelt
Hvis du vil vide mere om de forskellige indstillingsmuligheder, er de nævnt i den højre kolonne.
Tallet refererer til tallet og billedet i venstre kolonne.
Da billedet kun viser de indstillinger og udlæsninger, der er nødvendige for en given opsætning er alle de
mulige indstillinger også medtaget her i højre kolonne.
Vores eksempel
Kommentarer til eksemplet vises på de følgende sider i den midterste kolonne.
I vores eksempel skal vi have regulatoren
til at styre både en kompressorgruppe og
en kondensatorgruppe. Vi vælger derfor
anlægstypen Komp/Kond.
Derefter lukkes op for yderligere indstillinger, men kun for de indstillinger, der
tillades med det aktuelle valg.
Denne indstilling er speciel.
Her kan der vælges et pre-defineret
anlæg. I vores eksempel benytter vi
ikke denne funktion, men foretager
indstillingerne enkeltvis.
Indtil kølemiddeltypen, her CO2, og der
lukkes yderligere op osv.
I vores eksempel reguleres på køl (MT).
(Hvis det have været en kaskadestyring/
totrin ville den anden regulator skulle
have indstillingen "LP".)
Indstillingerne for vores eksempel kan
ses i billedet.
Indstil kun de to linier med "Easy"
(Kun når kølemidlet er valgt til CO2)
Her kan du indstille de overordnede
værdier for anlægget:
• Reguleringens Pgc max
• Reguleringens Receiver reference.
Regulatoren vil derefter selv foreslå
værdier for alle indstillinger, der har
tilknytninger dertil.
Finjustering kan foretages, hvis det er
nødvendigt.
3 - Anlægstype
Applicationsvalg
Vælg imellem "kun kompressorstyring", "kun
kondensatorstyring" eller "både kompressor- og
kondensatorstyring"
4- Anlægstype fortsat
Select quick setup
Et valg vil give en række forud definerede kombinationer, som samtidig fastlægger tilslutningsstederne. Sidst i manualen er der en oversigt over
mulighederne og tilslutningsstederne.
Efter indstilling af denne funktion, vil regulatoren
lukke ned og genstarte. Efter genstarten vil en
masse indstillinger være foretaget. Herunder tilslutningsstederne. Fortsæt indstillingene og kontrollér
værdierne.
Ændrer du på nogle af indstillingerne vil de nye
indstillinger være gældende.
Kølemiddel
Vælg kølemiddel
Kølemiddelfaktor K1, K2, K3
Benyttes kun, hvis kølemidlet ikke kan vælges fra
listen (kontakt Danfoss for information)
Pack type
MT = Mellemtemperatur. LT = Lavtemperatur. IT =
Parallel kompression
HP control
Højtryksstyring aktiveres. Indstilles senere.
Receiver control
Receiver styring aktiveres. Indstilles senere.
IT kompressor
Parallel kompressor (der er specielle indstillinger, se
afsnittet side 120.
Heat recovery
Varmegenvinding aktiveres. Indstilles senere.
Oliestyring
Oliestyring aktiveres. Indstilles senere.
Vis avancerede indstillinger
Denne funktion vil åbne op for de avancerede
indstillinger, der er i de forskellige menuer.
Vis Tc
Ved "ja" bliver Pc-trykket også vist i temperatur.
Ekstern hovedafbryder
Der kan tilsluttes en afbryder, der starter og stopper
reguleringen. (Åbner også op for UPS valg.)
Mon. Ext. Power loss (signal fra en UPS)
Overvågning af ekstern spænding. Ved indstilling til
"ja" afsættes en Digital indgang.
Alarmrelæ
Her indstilles om der skal være et alarmrelæ og
hvilke prioriteter, der skal aktivere det.
I'm alive relay
Et relæ der vil "slippe", hvis reguleringen stoppes.
Komp. kap. ud til AO
Ved "ja" angives aktuel kapacitet på en udgang.
5- Quick relativ opsætning
Easy Pgc max. giver en gruppeindstilling af de overordnede trykværdier.
Easy Prec ref. giver en gruppeindstilling for receiverreguleringen.
Opsætningsmenuen i Service
Tool’et vil nu ændre sig. Den viser
de mulige indstillinger for den
valgte anlægstype.
I vores eksempel vælger vi:
- Sugetryk = -15°C
- Nathævningsværdi = 5 K.
Indstillingerne er vist her i billedet.
3 - Reference metode
Forskydning af sugetrykket med eksterme signaler.
0: Reference = setpunkt + natforskydning + offset fra eksternt 0-10
V signal.
1: Reference = setpunkt + offset fra P0 optimering
Setpunkt ( -80 til +30°C)
Setpunkt for det ønskede sugetryk i °C.
Offset via Ext. indgang
Indstil om der skal benyttes et eksternt 0-10 V signal.
Offset ved max. signal (-100 til +100 °C)
Forskydningsværdien ved max. signal (10 V).
Offset ved min. signal (-100 til +100 °C)
Forskydningsværdien ved min. signal (0 V).
Offset filter (10 - 1800 s)
Her indstilles hvor hurtigt en ændring i referencen må slå igennem.
Nat forskydning via DI
Vælg, om en digital indgang er nødvendig for aktivering af natten
drift. Nat drift kan alternativt styres via interne ugeskema eller via et
netværkssignal
Nat forskydning (-25 - 25 K)
Forskydning af fordampertrykket under natdrift
(indstilles i Kelvin)
Max reference (-50 til +80 °C)
Max. tilladelige sugetryksreference
Min reference (-80 to +25 °C)
Min. tilladelige sugetryksreference.
4 - Kompressorkombination
Her vælges en af de mulige kompressorkonfigurationer
Tryk på +-knappen for at gå videre
til næste side.
4. Indstil værdierne for kapacitetsreguleringen
Der er flere bagvedliggende sider.
Det er indikeret i dette felt, hvor
den sorte bjælke viser på hvilken
af siderne, der er i fokus.
Skift imellem siderne foregår med
+ knappen og - knappen.
Hvis der vælges "Variabel" eller
"Skruekompressor" i første linie,
skal typen bestemmes i næste
linie.
I vores eksempel vælger vi:
- Ekstern kompressorstop
- VSD + single step
- 4 kompressorer
- Po som signal til reguleringen
- Best fit
Lead compressor type
• Variable
Der er følgende valgmulighed af variable:
• Skruekompressorer
Der er følgende valgmulighed af skruekompressorer:
Antal kompressorer
Indstil antallet af kompressorer (alt i alt)
Aflastninger
Indstil antallet af aflastningsventiler
Ekstern kompressorstop
Der kan tilsluttes en ekstern afbryder, der starter og stopper kompressorreguleringen
Reguleringsføler
Po: Regulering efter Po
S4: Regulering efter S4 (medietemperatur)
Pctrl: Reguleringstryk fra LT-kredsen ved kaskade
Pctrl kølemiddel
Vælg kølemiddel
Pctrl kølemiddelfaktor K1, K2, K3
Benyttes kun, hvis kølemidlet ikke kan vælges fra listen (kontakt
Danfoss for information)
Koblingsmønster
Vælg koblingsmønster for kompressorerne
Cyklisk: Udligning af køretid (FIFO)
Best fit: Bedst mulig kapacitetstilpasning (mindst mulig kapacitetsspring)
MT/LT koordination
Styringsmåder imellem køl og frost ved kaskade.
MT Frigivelse: MT-regulering. Regulatoren skal koble et relæ, så der
kan sendes signal til regulatoren i LT-kredsen.
LT Frigivelse: LT-regulering. Regulatoren skal modtage et signal fra
regulatoren i MT-kredsen.
MT Koord: MT-regulering. Der skal både modtages og afgives et
signal.
LT Koord: LT-regulering. Der skal både modtages og afgives et
Tryk på +-knappen for at gå videre
til næste side.
5. Indstil værdierne for kompressorernes kapacitet
Tryk på +-knappen for at gå videre
til næste side.
6. Indstil værdierne for hovedtrin
og aflastninger
Tryk på +-knappen for at gå videre
til næste side.
7. Indstil værdier for sikker drift
Tryk på +-knappen for at gå videre
til næste side.
Kompressorernes kapacitet
indstilles i fortrængt volume per
time. m3/h.
Se kompressordata.
I vores eksempel er der ingen
aflastninger og derfor ingen
ændringer.
I vores eksempel vælger vi:
- Sikkerhedsgrænse for høj
trykrørstemperatur = 120°C
- Sikkerhedsgrænse for højt
kondenseringstryk = 103,5 bar
- Sikkerhedsgrænse for lavt
sugetryk = -40°C
- Alarmgrænse for højt sugetryk
= -5°C
- Alarmgrænser for henholdsvis
min. og max. overhedning = 5
og 35 K.
signal.
MT Koord frigivelse før start: LT starter og MT følger efter. Der skal
både modtages og afgives et signal.
Indspr. Varmeveksler
Vælg om der skal være et udgangsignal til start/stop af væskeindsprøjtning i en kaskade varmeveksler
Komp. kør signal DO
Ved "ja" reserveres en udgang, der viser, om kompressorerne er igang.
Pump down
Vælg om der skal være pump down funktion på den sidste
kompressor.
Synchronous speed
No: Der bliver to analoge udgange til rådighed.
Yes: Der bliver en analog udgang.
Pump down limit Po (-80 til +30 °C)
Vælg pump down grænsen
VSD min hastighed (0.5 – 60.0 Hz)
Min. hastighed, hvor kompressoren skal udkobles
VSD start hastighed (20.0 – 60.0 Hz)
Minimum hastighed når kompressoren skal starte (skal indstilles
til en højere værdi end “VSD min. hastighed”)
VSD max hastighed (40.0 – 120.0 Hz)
Højest tilladte hastighed for kompressoren
VSD sikkerhedsovervågning
Vælges, hvis der ønskes en indgang til overvågning af frekvensomformeren
PWM periodetid
Periodetid for by-pass ventilen (on tid + off tid)
PWM Min. kapacitet
Mindste kapacitet i periodetiden (uden en mindstekapacitet vil
kompressoren ikke blive kølet)
PWM Start kapacitet
Minimum kapacitet når kompressoren skal starte (skal indstilles
til en højere værdi end “PWM Min. kapacitet”)
Last begrænsning selection
Vælg hvilket signal, der skal benyttes ved lastbegrænsning
(kun via netværk, en DI +netværk eller to DI+netværk)
Lastbegrænsningsperiode
Indstil den maximale tid, der tillades lastbegrænsning
Last begrænsning 1
Indstil den max. tilladelig kapacitet, når der modtages signal på
indgang 1
Last begrænsning 2
Indstil den max. tilladelig kapacitet, når der modtages signal på
indgang 2
Overstyringsgrænse P0
Der tillades uhindret lastbegrænsning under værdien. Kommer
P0 over værdien startes en tidsforsinkelse. Udløber tidforsinkelsen, afmeldes lastbegrænsningen
Overstyringsforsinkelse 1
Max. tid for kapacitetsbegrænsning, hvis P0 ligger for højt
Overstyringsforsinkelse 2
Max. tid for kapacitetsbegrænsning, hvis P0 ligger for højt
Easy PI valg
Gruppeindstilling af de 4 reguleringsparametre: Kp, Tn, +accelleration og -accelleration. Hvis indstillingen vælges til "Brugerdefineret" kan de 4 reguleringsparametre finjusteres.
Kp Po (0,1 – 10,0)
Forstærkningsfaktor for PI-reguleringen
Tn Po
Integrationstid for PI-reguleringen
+ Zone acceleration (A+)
Højere værdi vil give en hurtigere regulering
- Zone acceleration (A-)
Højere værdi vil give en hurtigere regulering
Avancerede indstillinger
Po filter
Dæmper ændringer i Po referencen
Pc filter
Dæmper ændringer i Pc referencen
Køretid første trin (15 – 900 s)
Tid efter opstart, hvor kapaciteten er begrænset til 1. trin
Aflastningmetode
Vælg om en eller to kapacitets styrede kompressorer må være
aflastet ad gangen
Tryk på +-knappen for at gå videre
til næste side.
9. Indstil tider for kompressordriften
Tryk på +-knappen for at gå videre
til næste side.
10. Indstil diverse funktioner
I vores eksempel anvendes:
- Fælles højtrykspressostat for alle
kompressorer.
- En generel sikkerhedsovervågning for hver kompressor.
(De resterende kunne være valgt,
hvis der var krav om en specifik
sikkerhedsautomatik for hver
kompressor.)
Indstil min. off-tid for kompressorrelæet.
Indstil min. on-tid for
kompressorrelæet.
Indstil hvor tit kompressoren må
starte.
Indstillingerne er kun
gældende for relæet, der kobler
kompressormotoren. De gælder
ikke for aflastninger.
Hvis restriktionerne overlapper
hinanden, vil regulatoren
anvende den længste
restriktionstid.
I vores eksempel benytter vi ikke
funktionerne
5 - Kompressorer
Her defineres kompressorernes kapacitetsfordeling.
Kapacitetsindstillingen er også bestemt af indstillingerne i "kompressor anvendelse" og "Koblingsmønster".
Nominel kapacitet (0,0 – 1000,0 m3/h)
Indstil kompressorens nominelle kapacitet.
Hastighedsstyrede kompressorer skal have indstillet den nominelle værdi ved dens netfrekvens (50/60 Hz).
Aflastninger
Antal aflastningsventiler for hver kompressor (0 - 3)
6 - Kapacitetsfordeling
Indstillingen afhænger af kompressorkombination og koblingsmønster.
Hovedtrin
Indstil den nominelle kapacitet af hovedtrin (indstilles i procent
af den pågældende kompressors nominelle kapacitet) 0 100%.
Aflastning
Udlæsning af kapacitet på hver aflastning 0 – 100%
7 - Sikkerhed
Nødkapacitet dag
Ønsket indkoblet kapacitet ved dagdrift I tilfælde af nøddrift som
følge af fejl på sugetryksføler/medietemperaturføler
Nødkapacitet nat
Ønsket indkoblet kapacitet ved natdrift I tilfælde af nøddrift som
følge af fejl på sugetryksføler/medietemperaturføler.
Sd max begrænsning
Max. værdi for trykgastemperaturen
10 K under grænsen reduceres kompressorkapaciteten og hele
kondensatorkapaciteten indkobles.
Overskrides grænsen udkobles hele kompressorkapaciteten
Pc Max grænse
Max. værdi for kondensatortrykket i °C.
3 K under grænsen indkobles hele kondensatorkapaciteten og
kompressorkapaciteten reduceres.
Overskrides grænsen udkobles hele kompressorkapaciteten.
Tc max. grænse
Grænseværdien udlæst i °C
Pc Max forsinkelse
Forsinkelsestid for alarmen Pc max
T0 Min grænse
Min. værdi for sugetrykket i °C.
Sænkes grænsen udkobles hele kompressorkapaciteten.
T0 Max alarm
Alarmgrænse for højt sugetryk P0.
T0 Max forsinkelse
Forsinkelsestid inden alarm for højt sugetryk P0.
Sikkerhedsgenstartstid
Fælles forsinkelsestid inden genstart af kompressorer.
(Gælder for funktionerne: "Sd max limit", "Pc max limit" og "P0
min limit").
SH Min alarm
Alarmgrænse for min. overhedning I sugeledning.
SH Max alarm
Alarmgrænse for max. overhedning I sugeledning.
SH alarmforsinkelse
Forsinkelsestid inden alarm for min/max overhedning i sugeledning.
Sd udkoblingstemperatur
Indstil den ønskede udkoblingstemperatur.
8 - Kompressor sikkerhed
Fælles beskyttelse
Vælg om der ønskes en overordnet fælles sikkerhedsindgang for
alle kompressorer. Aktiveres alarmen udkobles alle kompressorer.
Olietryk beskyttelse m.f.
Her defineres om der skal tilsluttes en sådan beskyttelse.
Ved "Generel" er det et signal fra hver kompressor.
Individuel Sd pr. kompressor
Vælg om der skal være en Sd måling for hver kompressor.
Her indstilles der driftstider så "pjat-kørsel" kan undgås.
Genstartstid er tiden imellem to på hinanden følgende starter.
Sikkerhedstimere
• Forsinkelsestid
Tidsforsinkelse fra udfald af sikkerhedsautomatik og indtil kompressoren
fejlmeldes. Denne indstilling er fælles for alle sikkerhedsindgange for den
pågældende kompressor
• Genstartsforsinkelse
Minimumtid en kompressor skal være OK efter en sikkerhedsudkobling.
Derefter må den starte igen.
10 - Diverse
Injection On
DO: Funktionen vælges, hvis der skal reserveres et relæ til funktionen. (Funktio-
nen fortrådes til regulatorer med ekspansionsventil, så der lukkes for væskeindsprøjtning ved sikkerhedsudkobling af den sidste kompressor.)
Netværk: Her sendes signalet til regulatorerne via datakommunikation.
Kompressor start forsinkelse
Forsinkelsestid for kompessorstart
Injection Off forsinkelse
Forsinkelsestid for "Injection off"
Liq. inj. suction line
Funktionen vælges, hvis der skal ske væskeindsprøjtning i sugeledningen for at
holde trykgastemperaturen nede.
Der kan reguleres med enten en magnetventil og en TEV, eller der kan reguleres
med en AKV ventil.
AKV OD suction line
Åbningsgrad af ventilen i %
Inject start SH
Overhedningsværdi hvor væskeindsprøjtningen starter
Inject diff SH
Differens når der reguleres på overhedning
Inject start Sd temp.
Starttemperatur for væskeindsprøjtning i sugeledningen
Inject diff. Sd temp.
Differens når der reguleres på Sd
SH Min suction line
Minimum overhedning i sugeledning
SH Max suction line
Maxnimum overhedning i sugeledning
AKV period time
Periodetid for AKV-ventil
Inject delay at start up
Forsinkelsestid for væskeindsprøjtning ved opstart.
SKRUE KOMPRESSOR STYRING
Use Economizer
Vælg om kompressoren skal styre en EVR til en ECO-funktion
Use Liq. injection (individuel Sd)
Vælg om der skal være væskeindsprøjtning til kompressoren ved høj Sd. Stoppes igen 20 K under "Max. discharge"
Output type
Her vælges ventilsignalet til stepper eller til analog signal
Tryk på +-knappen for at gå videre
til næste side.
I vores eksempel benytter vi ikke
sikkerhedsrelæer.
I eksemplet ønsker vi styring af
oliebeholderen.
Styringen sker med en pressostat.
Pressostaten skal indstilles
således:
- Vælg tryktransmitter
Når trykket falder i beholderen,
skal ventilen åbne
- Indstil trykket, hvor ventilen skal
åbne. Her til 30 bar.
- Indstil trykket, hvor ventilen
igen skal være helt lukket. Her
til 35 bar.
I eksemplet har vi to
niveaukontakter i beholderen.
Både en høj og en lav.
3
Oil control safety relay
Hvis denne indstilling vælges til YES, vil der blive reserveret
et sikkerhedsrelæ til hver kompressor. Relæets klemmer forbindes i serie med kompressorrelæet. Relæet kan hermed
bryde (stoppe kompressoren), hvis der registreres mangel
på olie, når kompressoren tvangsstyres. (Tvangsstyres til
ON med indstillingen "Manuel" eller med "omskifteren" på
et udvidelsesmodul.)
Danfoss anbefaler, at funktionen benyttes, så der ikke opstår kompressorhavari pga. manglende omtanke.
(For overskueligheden er funktionen ikke benyttet i eksemplet.)
LT sync to MT
Vælges hvis regulatoren styrer på lavtryk, som skal
synkroniseres med højtryksreguleringen.
Oliebeholder
Vælg om der skal ske regulering af trykket i en
olierbeholder.
Niveauføler oliebeholder
Definer hvilke niveaufølere der ønskes. Høj / Både lav og
høj
Niveaualarmforsinkelse
Forsinkelsestid for niveaualarm
Input for pressure build
Vælg om trykket styres af en pressostat eller signal fra
pulstælling
Comp. per. to start seq.
(Ved pulstælling): Procentværdi af samtlige pulser på de
forskellige kompressorer
Pressure buildup seq.
(Ved pulstælling) Vælg imellem:
Kun pulser fra HP-kredsen. Både pulser fra HP og LP indgår
Tryk på +-knappen for at gå videre
til næste side.
5. Indstil olie-udskilleren
I vores eksempel styres
olietilførslen separat til hver
enkelt kompressor.
Indstillingerne er vist her i
billedet.
Forløbet er følgende:
20 sekunder efter signal fra
niveaukontakten starter
olieindsprøjtningen. Her pulseres
der 3 gange med 1 minuts
mellemrum. Hver puls er på 1
sekund. Derefter afventes 20
sekunder. Hvis niveaukontakten
ikke har registreret olie på dette
tidspunkt, bliver kompressoren
stoppet.
I vores eksempel er der kun en
enkelt udskiller, som er med én
niveaukontakt.
Indstillingerne er vist her i
billedet.
Forløbet er følgende:
Når der er signal fra
niveaukontakten starter
udtømningen til beholderen.
Her pulseres der 3 gange
med 1 minuts mellemrum.
Hver puls er på 1 sekund. Hvis
niveaukontakten ikke har
registreret oliefald på dette
tidspunkt, bliver der afgivet en
alarm, når forsinkelsestiden er
udløbet.
4
Compressor oil setup
Vælg om der er fælles olietilførsel til alle kompressorer på
samme tid, eller om hver kompressor skal styres separat.
Advanced stop
Ved ja tillades pulser efter kompressorstop
Oil cycle pre delay
Forsinkelsestid inden oliepulser påbegyndes
Oil cycle post delay
Forsinkelsestid for signal der vil stoppe oliepulser
Høj oliealarm fors.
Hvis der ikke registreres en aktivering af niveaukontakten
inden tiden er gået , bliver der givet alarm (kompressoren
bruger ikke olie).
Antal perioder
Antal pulser der skal aktiveres i oliepåfyldningssekvensen
Antal perioder inden stop (Advanced stop = yes)
Mangler der stadig olie efter dette antal pulser, stoppes
kompressoren. Derefter tillades det resterende antal
pulser.
Periodetid
Tiden imellem pulserne
Oil valve open time
Ventilens åbningstid i hver puls.
5
Udskiller
Indstil om der er én fælles udskiller for alle kompressorer
eller om der er en udskiller for hver kompressor.
Level detection
Indstil om der skal styres efter "Fuld sekvens", "Niveau"
eller imellem "høj" og "lav" niveaukontakter i udskilleren.
Level alarm delay
Alarm ved anvendelse af niveaukontakt for lavt niveau.
Repeat oil return cycle
Tidsperiode imellem gentagne tømninger af udskilleren
hvis niveaukontakten forbliver i højt niveau.
No oil sep. alarm delay
Alarmforsinkelse ved registrering af, at der ikke udskilles
olie ("høj" niveaukontakt aktiveres ikke)
No of periods
Antallet af gange hvor ventilen skal åbne i
tømmesekvensen
Tryk på +-knappen for at gå videre
til næste side.
4. Indstil værdier for kapacitetsreguleringen
I vores eksempel styres
kondensator-trykket efter Sgc og
fra Sc3 (flydende reference).
Indstillingerne er vist her i billedet
I vores eksempel anvendes et antal
blæsere som alle hastighedsstyres
parallelt.
Indstillingerne er vist her i billedet.
Til orientering vil funktionen
“Overvåg blæsere” kræve et indgangssignal fra hver blæser.
3 - PC reference
Reguleringsføler
Pc: Kondenseringstrykket Pc anvendes til regulering
Sgc: Temperaturen ved afgangen fra gaskøleren (kun CO2
transkritisk)
S7: Medietemperatur anvendes til regulering.
Reference valg
Valg af kondensatortryksreference
Fast indstil: Anvendes hvis der ønskes en fast reference =
“Indstilling”
Flydende: Anvendes hvis referencen ændres som en funktion af Sc3 udetemperatursignalet, de indstillede “Dimensioning tm K” /”Minimum tm K” og den aktuelt indkoblede
kompresssorkapacitet. (Ved CO2 og varmegenvinding
anbefales flydende.)
Indstilling
Indstilling af ønsket kondenseringstryk i bar
Min. tm
Minimum middeltemperaturdifference imellem Sc3 luft- og
Pc kondenseringstemperatur ved ingen belastning
Dimensionerende tm
Dimensionerende middeltemperaturdifference imellem Sc3
luft- og Pc kondenseringstemperatur ved maksimum belastning (tm differens ved max. belastning, typisk 8 – 15 K).
Min reference
Min. tilladelig kondensatortryksreference
Max reference
Max. tilladelig kondensatortryksreference
4 - Kapacitetsregulering
Reguleringsmetode
Vælg reguleringsform for kondensator
Trin: Blæsere trinkobles via relæ udgange
Trin/Hast.: Blæserkapacitet reguleres via kombination af
hastighedsregulering og trinkobling
Hastighed: Blæserkapacitet reguleres via hastighedsregulering (frekvensomformer).
Hastighed på første trin: Hastighedsregulering på første
blæser. Resten på trin.
Antal blæsere
Indstil antallet af blæsere.
Overvåg blæsere
Sikkerhedsovervågning af blæsere. Der anvendes en digital
indgang til overvågning af hver blæser.
Blæser hastigheds-type
VSD (og normale AC-motorer)
EC motor = DC styret blæsermotorer
VSD start hastighed
Minimum hastighed for start af hastighedsstyring (Skal
indstilles højere end “VSD Min. Speed %”)
Valg af reguleringsstrategi
P-bånd: Blæserkapacitet reguleres via P-båndsregulering.
P- båndet indstilles som ”Proportional bånd Xp”.
PI-regul.: Blæserkapacitet reguleres via PI regulator.
Kp
Forstærkningsfaktor for P/PI regulator
Tn
Integrations tid for PI regulator
Kapacitetsgrænse nat
Indstilling af maksimal kapacitetsgrænse under natdrift. Kan
anvendes til at begrænse blæserhastighed om natten for at
begrænse støjniveau.
Følgende indstillinger er ikke til stede, når kølemidlet vælges
til CO2.
Overvåg luftflow
Valg om der ønskes en overvågning af kondensatorens
luftgennemstrømning via en intelligent fejldetekteringsmetode.
Overvågningen kræver at der anvendes en Sc3 udetemperaturføler, som monteres ved kondensatorens lufttilgang.
FDD indstilling
Indstil fejldetekteringsfunktion
Tuning: Regulatoren foretager en tilpasning til den pågældende kondensator. Bemærk at tuning først bør foretages,
når kondensatoren køre under normale driftforhold.
ON: Tuning er afsluttet og overvågningen er startet.
OFF: Overvågningen er afstillet
FDD følsomhed
Indstil følsomhed af fejldetektion på kondensator luftflow.
Bør kun ændres af instrueret personale.
Indstil hvor meget trykket skal hæves, når funktionen
"Ekstra kølekapacitet" bliver aktiveret.
Pgc min.
Min. tilladeligt tryk i gaskøleren
Pgc max.
Max. tilladeligt tryk i gaskøleren
Advanced settings
Pgc max. limit P-band
P-bånd under "Pgc max" hvor ventilens åbningsgrad
øges
dT Subcool
Ønsket underkøling i temperatur
Kp
Forstærkningsfaktor
Tn
Integrationstid
Valve min. OD
Begrænsning af ICMTS-ventilens lukningsgrad
Valve max. OD
Begrænsning af ICMTS-ventilens åbningsgrad
Pgc HR min.
Aflæse min. tilladeligt tryk i højtrykskredsen under
varmegenvinding
Pgc HR offset
Aflæse trykforøgelsen under varmegenvinding
Ramp down bar/min.
Her indstilles hvor hurtigt referencen må ændres efter
en afsluttet varmegenvinding
Temp. ved 100 bar
Temperatur ved 100 bar. Her defineres reguleringsskurven ved transkritisk drift. Indstil den ønskede temperaturværdi.
V3gc
Her defineres, om der anvendes en gasbypassventil på
gaskøleren.
Bypass low limit
Hvis føleren Sgc registrerer en temperatur, der er lavere
end den indstillede værdi, ledes gassen udenom gaskøleren (fx opstart ved meget lav omgivelsestemperatur).
Bypass permitted after
Minimum tid, som gassen skal ledes igennem gaskøleren inden, der tillades by-pas.
Advarsel
Hvis reguleringen stoppes under
højtryksregulering, vil trykket stige.
Anlægget skal være dimensioneret
til det højere tryk, ellers er der
risiko for tab af fyldning.
3 - Varmegenvinding
Varmegenv. type (kun gældende, når kølemidlet er valgt
til andet end CO2). Se også side 109.
Valg af metode for varmegenvinding
Ingen: Varmegenvinding anvendes ikke
Termostat: Varmegenvinding styres ud fra termostat
Digital inp: Varmegenvinding styres ud fra signal på en
digital indgang.
Varmegenv. relæ
Vælg om der ønskes en udgang, der skal aktiveres
under varmegenvinding.
Varmegenv. ref
Reference for kondenseringstrykket, når varmegenvin-
HFC
dingen aktiveres.
Varmegenv. rampe ned
Indstil hvor hurtigt referencen for kondensatortrykket
skal rampes ned til normalt niveau efter varmegenvinding. Indstilles i Kelvin per minut.
Varmegenv. udkobl.
Temperaturværdi hvor termostaten kobler varmegenvindingen fra.
Varmegenv. indkobl.
Temperaturværdi hvor termostaten kobler varmegenvindingen til.
4. Definér varmekredsens
behov for tryksvariation
Tryk på +-knappen for at gå videre
til næste side.
I vores eksempel har vi valgt CO2
som kølemiddel. Det åbner op
for de viste indstillinger. I vores
eksempel har vi både et kredsløb
til varmt brugsvand og et
kredsløb til rumopvarmning.
Varmegenvindingskredse (kun gældende, når kølemidlet
er valgt til CO2). Se også side 112.
Her vælges hvilke genvindingskredse, der skal regu-
2
leres:
CO
- Ingen
- Kreds for varmt brugsvand
- Kreds for rumopvarmning
- Både varmt brugsvand og rumopvarmning
4 - Varmegenvindingstype for rumopvarmning
Her defineres hvordan kondenseringstrykket (HP) skal
reguleres, når genvindingskredsen for rumopvarmning
kalder på varme:
- Ingen HP offset (Simpel styring)
- HP offset. Her skal regulatoren modtage et spændingssignal. Offsetværdien, der gælder ved max. værdi, skal
defineres i varmekredsens indstillinger. Se næste side.
- Max varmegenvinding. Her skal regulatoren modtage et
spændingssignal, men reguleringen øges til også at styre
på pumpe, blæsere og gaskøler by-pass.
Tryk på +-knappen for at gå videre
til næste side.
6. Indstil værdier for rumopvarmningskredsen
I vores eksempel benytter vi de
viste indstillinger
I vores eksempel benytter vi de
viste indstillinger
5 - Brugsvandskreds (Der er kun indstillinger, når kølemid-
let er valgt til CO2, og der skal reguleres på en kreds til
brugsvand.)
Reguleringsmode: Her kan reguleringen af kredsen startes
(auto) og stoppes (off).
Setpunkt: Her indstilles den ønskede temperatur ved
føleren Stw8.
Brug Ekstern reference offset
Et 0-10 V signal skal forskyde temperaturreferencen.
Max. Ekstern reference offset
Referenceforskydning ved max. signal (10 V)
Termostatbånd: Den tilladte temperaturvariation, omkring
referencen:
Styresignal. Vælg imellem:
Stw8: hvis der kun skal reguleres efter denne føler.
S4-S3: (og en Delta T-værdi) hvis regulatoren skal regu-
lere efter denne temperaturforskel, indtil Stw8-referencen er opfyldt. (Ved S4-S3 regulering skal pumpen altid
hastighedsreguleres.)
Stw8 + Stw8A: hvis der monteres to temperaturfølere i
varmvandsbeholderen.
Stw4: hvis der skal reguleres efter denne føler.
Pumpedrift: Her indstilles pumpetypen. Enten variabel
hastighed eller on/off.
Advancerede indstillinger: Her åbnes op for følgende
indstillinger:
Flowswitch: Den skal normal være tilvalgt af sikkerhedshensyn
Kp: Forstærkningsfaktor
Tn: Integrationstid
Min. pumpehastighed: Pumpens hastighed for start / stop
Max. pumpehastighed: Pumpens tilladelige max. hastig-
hed
Flowswitchsforsinkelse: Tid med stabilt signal inden den
nye status benyttes i reguleringen.
6 - Rumopvarmingskreds (Der er kun indstillinger, når
kølemidlet er valgt til CO2, og der skal reguleres på en
kreds til rumopvarming.)
Reguleringsmode: Her kan reguleringen af kredsen startes
(auto) og stoppes (off).
Setpunkt: Her indstilles den ønskede temperatur ved
føleren Shr8 (eller Shr4).
Brug Ekstern reference offset
Et 0-10 V signal skal forskyde temperaturreferencen.
Max. Ekstern reference offset
Referenceforskydning ved max. signal (10 V)
Termostatbånd: Den tilladte temperaturvariation, omkring
referencen:
Styresignal: Vælg imellem:
Shr8: hvis der kun skal reguleres efter denne føler.
S4-S3: (og en Delta T-værdi) hvis regulatoren skal regule-
re efter denne temperaturforskel, indtil Shr8-referencen
er opfyldt.
Shr4: hvis der skal reguleres efter denne føler.
(Ved S4-S3 regulering eller Shr4 regulering skal pumpen
altid hastighedsreguleres.)
Pumpedrift: Her indstilles pumpetypen. Enten variabel
hastighed eller on/off.
Varmeaftagere: (Kun når kondenseringstrykket skal hæves
under varmegenvinding.) Her indstilles hvor mange signaler, der kan modtages. Signalet kan enten være 0-10 V eller
0-5 V. (Indstillinger under "Advanced" vil benytte 0-100%
for signalet.)
Signal filter
Det højeste af de modtagne signaler midles over denne
periode
Additional heat output
Funktionen vil reservere et relæ. Relæet vil trække, når
signalet for varmeaftagere, når op på 95%.
Flowswitchsforsinkelse: Tid med stabilt signal inden den
nye status benyttes i reguleringen.
Flowswitch: Den skal normal være tilvalgt af sikkerhedshensyn
Kp: Forstærkningsfaktor
Tn: Integrationstid
Tc max HR: Værdi hvor bypass af gaskøleren skal ophøre
HR PUMP CONTROL
Min. pumpehastighed: Pumpens hastighed for start / stop
Max. pumpehastighed: Pumpens tilladelige max. hastig-
hed
Pump stop limit: Signal i % hvor pumpen stoppes igen
Pump start limit: Signal i % hvor pumpen startes
HP CONTROL
Pgc HR min: Basisreference for trykket, når der modtages
et eksternt spændingssignal.
Pgc HR offset: Trykforskydning ved max. spændingssignal
HP low limit: Signal i % hvor "Pgc HR min." træder i kraft.
HP high limit: Signal i % hvor "Pgc HR offset" værdien
benyttes.
FAN CONTROL
Fan - Max Cond. Ref offset: Indstil hvor stor forskydning,
der skal være ved helt stop af blæsere.
Fan low limit: Signal i % hvor neddrosling af blæsere
påbegyndes
Fan high limit: Signal i % hvor blæserne er stoppet.
BYPASS CONTROL
V3gc bypass stop limit: Signal i % hvor gaskøleren igen
kobles ind efter endt udkobling.
V3gc bypass start limit: Signal i % hvor gaskøleren kobles
ud.
3. Definér hvilke udlæsninger der
skal være på de enkelte udgange
I vores eksempel er der ikke
benyttet separate displays.
Indstillingen er her medtaget til
orientering.
3 - Display opsætning
Display
På de fire udgange kan der udlæses følgende.
Komp. reguleringsføler
P0 i temperatur
P0 i bar-absolut
Pctrl bar-absolut
S4
Ss
Sd
Kond. reguleringsføler
Tc
Pc bar-absolut
S7
Sgc
Shp
Pgc bar-absolut
Prec bar-absolut
Stw8
Shr8
Kompressorspeed
Udlæsningsenhed
Vælg om udlæsninger skal ske i SI enheder (°C og bar) eller
(US-enheder °F og psi)
I vores eksempel vælger
vi én termostatfunktion
til temperaturstyring i
kompressorrummet og én
alarmfunktion til overvågning af
væskeniveauet i receiveren.
Der kan defineres følgende antal af de forskellige
funktioner:
5 stk. termostater
5 stk. pressostater
5 stk. spændingssignaler
10 stk. alarmsignaler
3 stk. PI-reguleringer
I vores eksempel vælger
vi én termostatfunktion til
styring af temperaturen i
kompressorrummet.
Vi har derefter valgt navn til
funktionen.
3 - Termostater
De generelle termostater kan anvendes til overvågning af de
temperaturfølere, der anvendes, samt 4 ekstra temperaturfølere. Hver termostat har sin egen udgang til styring af ekstern
automatik.
For hver termostat indstilles
• Om termostaten også skal vises i oversigtsbillede 1.
(funktionen vises altid i oversigtsbillede 2)
• Navn
• Hvilken føler der tilknyttes
Aktuel temp.
Temperaturmåling på den føler, der er tilknyttet termostaten
Aktuel tilstand
Aktuel status på termostatudgangen
Udkoblingstemp.
Udkoblingsværdi for termostaten
Indkoblingstemp.
Indkoblingsværdi for termostaten
Alarm grænse høj
Høj alarmgrænse
Alarm fors. høj
Forsinkelsestid for høj alarm
Alarmtekst høj
Angiv alarmtekst for høj alarm
Alarm grænse lav
Lav alarmgrænse
Alarm fors. lav
Forsinkelsestid for lav alarm
Alarmtekst lav
Angiv alarmtekst for lav alarm
Separate pressostater
1. Vælg pressostater
I vores eksempel benytter vi ikke
separate pressostatfunktioner.
3. Definér de ønskede navne og
værdier, der tilknyttes signalet
I vores eksempel benytter vi
ikke funktionen, så billedet er
medtaget til orientering.
Navnet på funktionen kan være
xx og længere ned i billedet kan
alarmteksterne skrives).
Værdierne “Min. - og Maks. udlæsning” er dine indstillinger, der
repræsenterer spændingsområdets nedre og øvre værdi. Fx 2
V og 10 V. (Spændingsområdet
vælges under I/O-Opsætning.)
For hver spændingsindgang,
der defineres, vil regulatoren
reservere en relæudgang i
I/O-opsætningen. Det er ikke
nødvendigt at definere dette
relæ, hvis der kun er ønske om
en alarmmeddelelse via datakommunikationen.
3 - Spændingsindgange
De generelle volt indgange kan anvendes til overvågning af
eksterne spændingssignaler. Hver volt indgang har sin egen
udgang til styring af ekstern automatik.
For hver indgang 1-5 angives:
Om funktionen også skal vises i oversigtsbillede1
Navn
Aktuel værdi
= udlæsning af målingen
Aktuel tilstand
= udlæsning af udgangens status
Min. udlæsning
Angiv udlæsningsværdi ved min. spændingssignal
Max. udlæsning
Angiv udlæsningsværdi ved max. spændingssignal
Udkoblingsgrænse
Udkoblingsværdi for udgang (skaleret værdi)
Indkoblingsgrænse
Indkoblingsværdi for udgang (skaleret værdi)
Udkoblingsfors.
Tidsforsinkelse for udkobling
Indkoblingsfors.
Tidsforsinkelse ved indkobling
Alarm grænse høj
Høj alarmgrænse
Alarm fors. høj
Forsinkelsestid for høj alarm
Alarmtekst høj
Angiv alarm tekst for høj alarm
Alarm grænse lav
Lav alarmgrænse
Alarm fors. lav
Forsinkelsestid for lav alarm
Alarmtekst lav
Angiv alarmtekst for lav alarm
Separate alarmindgange
1. Vælg alarmindgange
2. Vælg aktuel alarmsignal
3. Definér de ønskede navne og
værdier, der tilknyttes signalet
I vores eksempel vælger vi én
alarmfunktion til overvågning af
væskeniveauet i receiveren.
Vi har derefter valgt navn til
alarmfunktionen og til alarmteksten.
3 - Generelle alarmindgange
Funktionen kan anvendes til overvågning af alle former for
digitale signaler.
For hver indgangs indstilles
• Om funktionen også skal vises i oversigtsbillede 1
• Navn
• Forsinkelsestid for DI alarmen (fælles værdi for alle)
• Alarmtekst
Opsætning - fortsat
Separate PI-funktioner
1. Vælg PI-funktioner
2. Vælg aktuel PI-funktion
3. Definér de ønskede navne
og værdier, der tilknyttes
funktionen
I vores eksempel benytter vi
ikke funktionen, så billedet er
medtaget til orientering.
3 - Generelle PI-regulering
Funktionen kan anvendes til en valgfri regulering.
For hver regulering indstilles
• Om funktionen også skal vises i oversigtsbillede 1
• Quick settings
Her er en række forslag til PI-reguleringer:
• Navn
• Status for styringen: Off, Manuel eller Auto
• Reguleringstype: P eller PI
• Ekstern DI: Indstilles til On hvis der skal være en ekstern
afbryder, der kan starte/ stoppe reguleringen.
• Signalindgang: Vælg hvilket signal regulering skal modtage:
Temperatur, tryk, tryk omregnet til temperatur, spændingssignal, Tc, Pc, Ss, Sd med mere.
• Reference: Enten fast eller signal ved variabel reference:
Vælg imellem: Ingen, temperatur, tryk, tryk omregnet til
temperatur, spændingssignal, Tc, Pc, Ss, DI med mere.
• Setpunkt hvis der vælges fast reference
• Aflæsning af den samlede reference
• Udgang. Her vælges udgangsfunktionen (PWM =pulsbreddemoduleret (fx AKV ventil), Stepper-signal til en stepmotor
eller spændingssignal.
• Alarm mode: Vælg om der skal tilknyttes en alarmmulighed
til funktionen. Vælges den til ON, vil alarmtekster og alarmgrænser kunne indtastes.
• Advanced ctrl. setttings:
• Ref. X1, Y1 og X2,Y2: Punkter der definerer og afgrænser
den variable reference
• PWM periodetid: Tid hvor signal både har været on og off.
• Kp: Forstærkningsfaktor
• Tn: Integrationstid
• Filter for reference: Tid der udglatter ændringer i referencen
• Max. error: Maksimalt fejlsignal der tillades, så integratoren bliver holdt inde i reguleringen
Tryk på +-knappen for at gå videre
til næste side.
4. Opsæt On/off indgange
De efterfølgende skærmbilleder vil være afhængig af de tidligere
definitioner. Skærmbillederne vil vise hvilke tilslutninger, de tidligere
indstillinger vil kræve. Tabellerne er de samme som vist tidligere, men
de er nu grupperet ud fra følgende:
Kompressor 4DO4212ON
Start /stop af VLT til blæsereDO5213ON
3-vejsventil, brugsvand, V3twDO6214ON
3-vejsventil, varmekreds, V3hrDO7215ON
3-vejsventil, gaskøler, V3gcDO8216ON
Vi sætter regulatorens digitale udgange op ved at indtaste modul og
punkt for tilslutningen.
Desuden vælges for hver udgang, om belastningen skal være aktiv, når
udgangen er ON eller OFF.
Bemærk! Relæudgange skal ikke inverteres ved aflastningsventiler. Regulatoren inverterer selv funktionen.
Når kompressoren står stille, vil der ikke være spænding på aflastningsventilerne. Der tilsluttes spænding umiddelbart før kompressoren startes.
Vi sætter regulatorens digitale indgangsfunktioner op ved at indtaste
modul og punkt for tilslutningen.
Desuden vælges for hver indgang, om funktionen eller alarmen skal
være aktiv, når indgangen er Sluttet eller Åben.
Her er valgt Åben for alle sikkerhedskredsene. Dvs. regulatoren modtager signal under normaldrift og vil registrerer det som en fejl, hvis
signalet brydes.
3 - Udgange
De mulige funktioner er
følgende:
Kompressor 1
Aflastning 1-1
Aflastning 1-2
Aflastning 1-3
Tryk på +-knappen for at gå
videre til næste side.
5. Opsæt Analoge udgange
Tryk på +-knappen for at gå
videre til næste side.
6. Opsæt Analoge Indgangssignaler
FunktionUdgangModulPunktType
Spændingssignal til højtryksventil,
ICMTS
Steppersignal til by-pass ventil, CCMTStep 139CC MT
Hastighedsstyring, kompressorAO1550 - 10 V
Hastighedsstyring, gaskølerblæsereAO 2560 - 10 V
Hastighedsstyring, pumpe - twAO3570 - 10 V
Hastighedsstyring, pumpe - hrAO4580 - 10 V
FølerIndgangModulPunktType
Trykgastemperatur - SdAI111Pt 1000
Sugegastemperatur - SsAI212Pt 1000
Udetemperatur - Sc3AI313Pt 1000
Termostatføler i maskinrum - Saux1AI515Pt 1000
Sugetryk - P0AI616AKS 2050-59
Kondensatortryk - PcAI717AKS 2050-159
Kølemiddelbeholder, Prec-CO
Oliebeholder, Prec-OilAI828AKS 2050-159
Tap water temperatur - Stw2AI131Pt 1000
Tap water temperatur - Stw3AI232Pt 1000
Tap water temperatur - Stw4AI333Pt 1000
Tap water temperatur - Stw8AI434Pt 1000
Heat reclaim temperatur Shr2AI535Pt 1000
Heat reclaim temperatur Shr3AI636Pt 1000
Heat reclaim temperatur Shr4AI737Pt 1000
Heat reclaim temperatur Shr8AI838Pt 1000
Temp. gaskølerafgang SgcAI151Pt 1000
Temp. by-pased gas ShpAI252Pt 1000
Gaskølertryk PgcAI454AKS 2050-159
AO11240-10 V
2
AI727AKS 2050-159
5 - Analoge udgange
De mulige signaler er
følgende:
0 -10 V
2 – 10 V
0 -5 V
1 – 5V
10 - 0 V
5 - 0 V
Stepper output
Stepper output 2
Stepper user defined: Se
afsnittet "Diverse"
6 - Analoge indgange
De mulige signaler er
følgende:
Temperaturfølere:
• Pt1000
• PTC 1000
Tryktransmittere:
• AKS 32, -1 – 6 bar
• AKS 32R, -1 – 6 bar
• AKS 32, - 1 – 9 bar
• AKS 32R, -1 – 9 bar
• AKS 32, - 1 – 12 bar
• AKS 32R, -1 – 12 bar
• AKS 32, - 1 – 20 bar
• AKS 32R, -1 – 20 bar
• AKS 32, - 1 – 34 bar
• AKS 32R, -1 – 34 bar
• AKS 32, - 1 – 50 bar
• AKS 32R, -1 – 50 bar
• AKS 2050, -1 – 59 bar
• AKS 2050, -1 – 99 bar
• AKS 2050, -1 – 159 bar
• MBS 8250, -1 – 159 bar
• User defined (kun ratiometrisk, trykområdets
min og max. værdi skal
indstilles)
S4 kold brine
Pctrl
P0 sugetryk
Ss sugegas
Sd trykgas
Pc Kond. tryk
S7 varm brine
Sc3 luft tilgang
Ext. Ref. Signal
• 0 – 5 V,
• 0 -10 V
Olie receiver
HP control
Pgc
Prec
Sgc
Shp
Stw2,3,4,8
Shr2,3,4,8
HC 1-5
Varmegenvind.
Saux 1 - 4
Paux 1 - 3
Volt indgang 1 - 5
• 0 -5 V,
• 0 -10 V,
• 1 – 5 V,
• 2 – 10 V
PI-in temp
PI-ref temp
PI- in voltage
PI-in pres.
PI-ref pres.
Der er tilknyttet en alarm til virkelig mange funktioner.
Dit valg af funktioner og indstillinger har åbnet op for alle de alarmer,
der er aktuelle. De bliver vist med tekst i de tre billeder.
Alle de alarmer der kan opstå, kan indstilles til en given prioritet:
• “Høj” er den vigtigste
• “Kun log” er den laveste
• “Afbrudt” giver ingen action
Samhørigheden mellem indstilling og action kan ses her i skemaet.
IndstillingLogAlarmrelævalgNet-
IngenHøjLav - Høj
HøjXXXX1
MiddelXXX2
LavXXX3
Kun logX4
Afbrudt
Se også alarmtekster side 134.
værk
AKM dest.
Tryk på +-knappen for at gå videre til næste side.
4. Indstil alarmprioriteter for Kondensator
I vores eksempel vælger vi de indstillinger, der er vist her i billedet.
Tryk på +-knappen for at gå videre til næste side.
Regulatoren vil nu foretage en sammenligning af valgte funktioner og definerede ind- og udgange.
Resultatet ses i næste afsnit, hvor opsætningen kontrolleres.
Opsætningen af regulatoren er nu låst. Vil du herefter foretage ændringer i regulatorens opsætning, skal du huske først at åbne for opsætningen.
Inden styringen startes kontrollerer vi, at alle indstillinger er som forventet.
Oversigtsbilledet vil nu vise en linie for hver af de overordnede
funktioner. Bag ved hvert ikon ligger en række skærmbilleder med de
forskellige indstillinger. Det er alle disse indstillinger, der skal kontrolleres.
3. Gå videre igennem alle de enkelte billeder for sugegruppen
Skift billeder med +-knappen. Husk indstillingerne nederst på
siderne — dem der kun kan ses via ”Scroll-bar’en”
4. Sikkerhedsgrænser
5. Gå tilbage til oversigtsbilledet
Den sidste af siderne indeholder sikkerhedsgrænser og genstartstider
7. Gå videre igennem alle de enkelte billeder for kondensatorgruppen
Skift billeder med +-knappen. Husk indstillingerne nederst på
siderne — dem der kun kan ses via ”Scroll-bar’en”
8. Sikkerhedsgrænser
Den sidste af siderne indeholder sikkerhedsgrænser og genstartstider
9. Gå tilbage til oversigtsbilledet og videre til de resterende funktioner.
10. Generelle funktioner
Når alle funktioner på oversigtsbillede 1 er gået igennem,
kommer turen til de "Generelle funktioner", der er på oversigtsbillede 2. Tryk på + -knappen for at komme dertil.
Den første er termostatgruppen
Kontrollér indstillingerne
11. Derefter Pressostatgruppen
Kontrollér indstillingerne
12. Fortsæt med de resterende funktioner.
13. Kontrollen af opsætningen er færdig.
Alle de definerede generelle funktioner vises på oversigtsbillede 2.
Ud over altid at være vist i billede 2, kan funktionen også være udvalgt
til at vises i billede 1. Denne udvælgelse til visning på billede 1 sker ved
de enkelte funktioner med indstillingen "Vis i oversigtsbilledet".
Inden styringen startes, vil vi indstille skemafunktionen til nathævningen
af sugetrykket.
I andre tilfælde, hvor regulatoren installeres i et netværk med en
systemenhed, kan denne indstilling foretages i systemenheden, som så
sender et dag/natsignal til regulatoren.
Tryk på en ugedag og indstil tiden for dagperioden.
Fortsæt med de øvrige dage.
Her i billedet er vist et helt ugeforløb.
Drej den højre adresseomskifter så pilen kommer til at pege
på 3.
Pilen i de to øvrige adresseomskiftere skal pege på 0.
2. Tryk på Service Pin
Tryk Service Pin knappen ned og hold den nede indtil Service
Pin lysdioden lyser.
Regulatoren skal ernovervåges via et netværk. I dette netværk giver vi
regulatoren adressen 3.
Den samme adresse må ikke bruges af mere end en regulator i det
samme netværk.
Krav til systemenheden
Systemenheden kan være en gateway type AKA 245 med softwareversion 6.0 eller højere. Den kan håndtere op til 119 stk. AK-regulatorer.
3. Vent på svar fra systemenheden
Afhængigt af størrelsen af net værket kan der gå indtil et minut
inden re gulatoren modtager svar på om den er blevet installeret i netværket.
Når den er blevet installeret begynder Status lysdioden at
blinke hurtigere end normalt (en gang hvert halve sekund).
Dette vil den fortsætte med i ca. 10 min.
4. Foretag ny login via Service Tool’et
Hvis du har haft Service Tool’et tilsluttet til regulatoren mens du
har installeret den i netværket, skal du foretage en ny login til
regulatoren via Service Tool’et.
Eller den kan være en AK-SM 720. Den håndterer op til 200 AK-regulatorer.
Hvis der ikke kommer et svar fra systemenheden
Hvis Status lysdioden ikke begynder at blinke hurtigere end normalt er
regulatoren ikke blevet installeret i netværket. Årsagen hertil kan være
en af følgende:
Adressen er indstillet forkert:
Adressen 0 kan ikke bruges.
Er systemenheden i netværket en AKA 243B Gateway kan kun adresserne fra 1 til 10 bruges.
Den valgte adresse bruges i forvejen af en anden regulator eller
enhed i netværket:
Adresseindstillingen skal ændres til en anden (ledig) adresse.
Fortrådningen er ikke udført korrekt:
Termineringen er ikke udført korrekt:
Kravene til Datakommunikation er beskrevet i dokumentet: “Datakommunikationsforbindelser til ADAP-KOOL® Køleanlægsstyringer” RC8AC..
Tryk på den blå oversigtsknap med kompressoren og kondensatoren nederst til venstre på skærm billedet.
2. Gå til Alarmlisten
Tryk på den blå knap med alarm-klokken nederst på skærmbilledet.
3. Kontrollér aktive alarmer
I vores tilfælde har vi en stribe alarmer — dem rydder vi lige op i, så vi
kun får de aktuelle.
4. Fjern afgåede alarmer fra alarmlisten
Tryk på det røde kryds for at erne afgåede alarmer fra alarmlisten.
5. Kontrollér aktive alarmer igen
I vores tilfælde er der stadig en aktiv alarm, fordi styringen er stoppet.
Denne alarm skal være aktiv, når styringen ikke er startet. Så vi er nu klar
til at starte styringen.
Vær opmærksom på, at anlægsalarmer ikke vil optræde, når hovedafbryderen står på OFF.
Kommer der aktive alarmer, når styringen startes, bør årsagen til disse
findes og rettes.
Tryk på den blå betjeningsknap nederst på skærmbilledet.
2. Start styringen
Tryk i feltet ud for Hovedaf bryder.
Vælg ON.
Regulatoren starter nu styringen af kompressorerne og blæserne.
NB:
Styringen startes først, når både den interne og den eksterne afbryder
er "ON".
En evt. ekstern kompressorstop afbryder skal være ON for at kompressorerne starter.
Tryk på sugegruppe-knappen for den sugegruppe, der skal regu-
leres manuelt.
Tryk på +-knappen for at gå videre til næste side.
3. Indstil kapacitetsstyring til manuel
Hvis du får behov for manuelt at kapacitetsregulere kompressorerne
kan du anvende følgende procedure:
ADVARSEL!
Hvis du tvangstyrer kompressorerne bliver oliestyringen sat ud af drift.
Det kan medføre kompressorhavari.
(Hvis fortrådningen af kompressorerne indeholder sikkerhedsrelæer, vil
overvågningen fortsat være til stede. Se reguleringsfunktioner.)
4. Indstil kapaciteten i procent
Tryk i det blå felt ud for Manuel kapacitet.
Tryk i det blå felt ud for Omskifter kap. styring.
Vælg MAN.
Indstil kapaciteten til den ønskede procentsats.
Tryk på OK.
Afhængig af anvendelse kan kapacitetsfordeleren regulere ud fra
sugetrykket P0, en medietemperatur S4 eller et separat reguleringstryk Pctrl i en anden kølekreds fx kaskadeanlæg.
Cap. Ctrl sensor = P0 / S4 /Pctrl
Eksempel 1 – P0
Eksempel 2 – S4 medieføler
Parallel kompression
(Kun på CO2 anlæg og styring af receivertryk)
Hvis regulatoren skal styre en IT kompressor til parallelkompression, er der følgende krav til regulatorindstilling.
• Anlægstypen skal vælges til LT
• Reguleringsføleren skal indstilles til Po (signalet, der modtages,
er fra receiveren - Prec).
Håndtering af følerfejl:
Cap. Ctrl. Sensor = P0
Når P0 anvendes som reguleringsføler, vil en fejl på føleren
medføre, at der reguleres videre med 50 % indkoblet kapacitet
under dagdrift og 25 % indkoblet kapacitet under natdrift - dog
minimum et trin.
Cap. Ctrl. Sensor = S4
Når S4 anvendes som reguleringsføler, vil en fejl medføre, at der
reguleres videre efter P0-signalet, men efter en reference, der
ligger 5 K under den egentlige reference. Hvis der er fejl på både
S4 og P0, reguleres der videre med 50 % indkoblet kapacitet
under dagdrift og 25 % indkoblet kapacitet under natdrift - dog
minimum et trin.
Når reguleringsføleren vælges til S4, anvendes P0 til sikkerhedsfunktion mod for lavt sugetryk, og vil sørge for udkobling af
kompressorkapacitet (frostsikring).
Eksempel 3 – Pctrl føler
Cap. Ctrl. Sensor = Pctrl
Når Pctrl anvendes som reguleringsføler, vil en fejl på føleren
medføre, at der reguleres videre efter P0-signalet, men efter en
reference, der ligger 5 K under den egentlige reference. Hvis der er
fejl på både Pctrl og P0, reguleres der videre med fx 50 % indkoblet kapacitet under dagdrift og fx 25 % indkoblet kapacitet under
natdrift - dog minimum et trin.
Når Pctrl anvendes som reguleringsføler, skal der indstilles en
kølemiddeltype for denne tryktransmitter fx CO2.
P0 anvendes til sikkerhedsfunktion mod for lavt sugetryk, og vil
sørge for udkobling af kompressorkapacitet.
På kaskadeanlæg kan signalet fra Pctrl benyttes af både MT- og
LT-regulatoren til henholdsvis reguleringføler og højtryksovervågning.
Referencen for reguleringen kan defineres på 2 måder:
Enten
P0Ref = P0 indstilling + P0 optimering + Natforskydning
eller
P0Ref = P0 indstilling + natforskydning + Ext. Ref
P0 indstilling
Der indstilles en basisværdi for sugetrykket.
P0-optimering
Denne funktion forskyder referencen, så der ikke reguleres med et
lavere sugetryk, end der er brug for.
Funktionen arbejder sammen med regulatorer på de enkelte kølemøbler og en system manager. System manager indhenter data
fra de enkelte reguleringer og tilpasser sugetrykket til det mest
energioptimale. Funktionen er beskrevet i manualen for system
manageren.
Sammen med funktionen kan der udlæses hvilket kølemøbel, der
p.t. er det mest belastede samt hvilken forskydning, der tillades på
sugetryksreferencen.
Natforskydning
Funktionen anvendes, når der benyttes natlåg på kølemøbler.
Med denne funktion kan referencen forskydes med op til 25 K i
positiv eller negativ retning. (Ved forskydning til et højere sugetryk
indstilles en positiv værdi).
Forskydningen kan aktiveres på 3 måder:
• Signal på en indgang
• Fra en mastergateways overstyringsfunktion
• Intern tidsskema
Tvangsstyring via overstyring af ønsket kapacitet
Reguleringen indstilles til manuel og ønsket kapacitet indstilles i
% af den mulige kompressorkapacitet.
Tvangsstyring via overstyring af digitale udgange
De enkelte udgange kan i software sættes i MAN ON eller MAN
OFF. Reguleringsfunktionen tager ikke hensyn hertil, men der
udsendes en alarm om at udgangen tvangsstyres.
Tvangsstyring via omskiftere
Hvis tvangsstyringen foretages med omskifterne på fronten af
et udvidelsesmodul, registreres dette ikke af reguleringsfunktionen og der afsendes ingen alarmer. Regulatoren kører fortsat og
kobler med de øvrige relæer.
Funktionen "natforskydning" bør normalt ikke anvendes, hvis der
reguleres med overstyringsfunktionen "P0-optimering". (Her vil overstyringsfunktionen selv tilpasse sugetrykket til det højest tilladelige.)
Er der brug for en kort ændring i sugetrykket (fx. op til 15 min. i
forbindelse med en afrimning) kan funktionerne benyttes. Her vil
P0-optimeringen ikke nå at kompensere for ændringen.
Overstyring med et 0 - 10 V signal
Ved tilslutning af et spændingssignal til regulatoren kan referencen forskydes. Ved opsætningen defineres hvor stor en forskydning, der skal ske ved max. signal. (10 V) og ved min. signal.
Begrænsning af reference
For at sikre imod for høj eller for lav reguleringsreference skal der
indstilles en afgrænsning af referencen.
P0 ref
Max.
Min.
Tvangsstyring af kompressorkapaciteten i sugegruppen
Der kan foretages en tvangsstyring af kapaciteten, hvor den normale regulering tilsidesættes.
Afhængig af den valgte tvangsstyringsform, bliver sikkerhedsfunktionerne annulleret.
AK-PC 781A kan styre op til 10 kompressorer. Hver kompressor
kan have op til 3 aflastninger. En eller to af kompressorerne kan
udstyres med hastighedsstyring.
Den indkoblede kapacitet styres af signaler fra den tilsluttede tryktransmitter eller temperaturføler og den indstillede reference.
Uden om referencen indstilles en neutralzone.
I neutralzonen styrer den regulerende kompressor kapaciteten, så
trykket holdes på plads. Når den ikke længere kan holde trykket
indenfor neutralzonen, vil regulatoren udkoble eller indkoble
næste kompressor i rækken.
Når der ud- eller indkobles yderligere kapacitet, vil kapaciteten fra
den regulerende kompressor blive ændret tilsvarende, så trykket
holdes indenfor neutralzonen (kun hvor kompressoren har variabel kapacitet).
- Når trykket er højere end "referencen + halv neutralzone" tillades
indkobling af næste kompressor (pil op).
- Når trykket er lavere end "referencen - halv neutralzone" tillades
udkobling af en kompressor (pil ned).
- Når trykket er indenfor neutralzonen fortsættes med de nuværende indkoblede kompressorer. Eventuelle aflastningsventiler
vil koble alt efter, om sugetrykket er over eller under referencen.
Sugetryk P0
Eksempel:
4 kompressorer af samme størrelse - Kapacitetskurven vil have
følgende udseende
Udkobling af sidste kompressor trin:
Normalt vil det sidste kompressortrin først blive udkoblet når
den ønskede kapacitet er 0% og sugetrykket befinder sig under
neutralzonen.
Køretid første trin
Ved en opstart skal kølesystemet have tid til at falde til ro inden
PI regulatoren overtager reguleringen. Til dette formål er der ved
opstart af et anlæg indlagt en kapacitetsbegrænsning således at
kun første kapacitetstrin indkobles i en indstillet tidsperiode (Kan
indstilles via ”køretid første trin”).
Ændring af kapacitet
Regulatoren indkobler eller udkobler kapacitet ud fra disse grundregler:
Øger kapaciteten:
Kapacitetsfordeleren starter ekstra kompressorkapacitet, så snart
den ønskede kapacitet er steget til en værdi, som tillader næste
kompressortrin at starte. Med henvisning til nedenstående eksempel – et kompressortrin tilføjes, så snart der er “plads” til dette
kompressortrin under den ønskede kapacitetskurve.
Sænker kapaciteten:
Kapacitetsfordeleren stopper noget kompressorkapacitet, så snart
den ønskede kapacitet er faldet til en værdi, som tillader næste
kompressor at stoppe. Med henvisning til nedenstående eksempel
– et kompressortrin stoppes, så snart der ikke er mere “plads” til
dette kompressortrin over den ønskede kapacitetskurve.
Pump down funktion:
For at undgå for mange kompressor start/stop ved lav belastning,
er det muligt at definere en pump down funktion for den sidste
kompressor.
Såfremt pump down funktionen anvendes, vil kompressorerne
blive koblet ud, når det aktuelle sugetryk er nede på den indstillede pump down limit.
Bemærk at den indstillede pump down grænse bør indstilles
højere end den indstillede sikkerhedsgrænse for lavt sugetryk
”Min Po”.
Der er to parametre, så Tn kan gøres variabel. Herved kan reguleringen blive hurtigere jo længere væk trykket kommer fra
referencen.
Indstilling A+ vil sænke Tn, når trykket er over referencen, og indstilling A- vil sænke Tn, når trykket er under referencen.
Her er vist en kurve, hvor Tn er indstillet på 120 s og falder til 60 s
ved en afvigelse over referencen, og falder til 40 s ved en afvigelse
under referencen.
Over referencen: Indstillet Tn divideret med A+ værdien.
Under referencen: Indstillet Tn divideret med A- værdien.
Regulatoren regner selv kurveforløbet ud, så reguleringen bliver
jævn.
Reguleringsparametre
For at gøre det lettere, at starte anlægget op, har vi grupperet
reguleringsparametrene i nogle erfaringsmæssige værdier. Disse
værdier er samlet i en indstilling, vi har kaldt "Easy-settings". Her
kan du vælge imellem et sæt indstillinger, der gælder for et langsomt- til et hurtigt reagerende anlæg. Fabriksindstillingen er 5.
Er der brug for en trimning af reguleringen, skal indstillingen
vælges til "Brugerdefineret". Herefter er alle parametrene frit
indstillelige.
Kapacitetsfordeleren kan arbejde ud fra 2 fordelingsprincipper.
Koblingsmønster = Cyklisk drift
Dette princip anvendes såfremt alle kompressorer er af samme
type og størrelse (dog ikke hastighedsstyrede).
Kompressorerne ind- og udkobles efter "First In First Out" princip
(FIFO) for at opnå en drifttimeudligning imellem kompressorerne.
Hastighedsstyrede kompressorer vil altid blive indkoblet først og
Den variable kapacitet anvendes til at udfylde kapacitetshuller
Imellem de efterfølgende trin.
Timer restriktioner og sikkerhedsudkobling
Hvis en kompressor er forhindret i at starte, fordi den ”hænger” på
genstartstimeren eller er sikkerhedsudkoblet, erstattes dette trin
af en anden kompressor.
Drifttimeudligning
Drifttimeudligningen foretages imellem kompressorer af samme
type med samme total kapacitet.
- Ved de forskellige starter vil kompressoren med lavest antal drifttimer blive startet først.
- Ved de forskellige stop vil kompressoren med højest antal drifttimer blive stoppet først.
- Ved kompressorer med flere trin, vil drifttimeudligningen ske
imellem kompressorernes hovedtrin.
Koblingsmønster = Best fit drift
Dette princip anvendes, hvis kompressorerne er af forskellig størrelse.
Kapacitetsfordeleren vil ind- og udkoble kompressorkapacitet for
at opnå mindst mulige kapacitetsspring.
Hastighedsstyrede kompressorer vil altid blive indkoblet først, og
den variable kapacitet anvendes til at udfylde kapacitetshuller
imellem de efterfølgende trin.
Timer restriktioner og sikkerhedsudkobling
Hvis en kompressor er forhindret i at starte, fordi den ”hænger” på
genstartstimeren eller er sikkerhedsudkoblet, erstattes dette trin
af en anden kompressor eller en anden kombination.
- Venstre kolonne viser de drifttider, som regulatoren udligner
efter.
- Midterste kolonne viser hvor mange procent de enkelte kompessorer har været indkoblet indenfor de sidste 24 timer.
- Højre kolonne viser aktuel driftstid på kompressoren. Værdien
bør nulstilles ved kompressorudskiftning.
Regulatoren er i stand til at styre power packs med op til 10 kompressortrin af forskellige typer.
- Én eller to hastighedsstyrede kompressorer
- Kapacitetsstyrede stempelkompressorer med op til 3 aflastningsventiler
- Éttrins kompressorer – stempel
Af nedenstående skema fremgår det hvilke kompressorkombinationer, som regulatoren er i stand til styre. Af skemaet fremgår også
hvilke koblingsmønstre, der kan anvendes til de enkelte kompressorkombinationer.
KombinationBeskrivelseKoblings-
mønster
I appendiks A gives en mere detaljeret beskrivelse af koblingsmønstrerne for de enkelte kompressorapplikationer, med dertilhørende eksempler.
I det følgende gives en beskrivelse af nogle generelle håndteringsregler for hhv. kapacitetsregulerede kompressorer, hastighedsstyrede kompressorer samt for 2 hastighedsstyret kompressorer.
Kapacitetsregulerede kompressorer med aflastningsventiler
"Unloader control mode" bestemmer hvordan kapacitetsfordeleren skal håndtere disse kompressorer.
Unloader control mode = 1
Hér tillader kapacitetsfordeleren kun at én kompressor er aflastet
ad gangen. Fordelen ved denne indstilling er at man derved undgår at køre med flere kompressorer aflastet, hvilket energimæssigt
ikke er optimalt.
Cyklisk
Best fit
To kapacitetsstyrede kompressorer på 20 kW med hver 2 aflast-
Èt trins kompressorer. *1xx
Èn kompressor med aflastningsventiler kombineret med ét trins
kompressorer. *2
To kompressorer med aflastningsventiler kombineret med ét trins
kompressorer. *2
Alle kompressorer med aflastningsventiler. *2
x
x
x
ningsventiler, cyklisk koblingsmønster.
• Ved faldende kapacitet aflastes den kompressor med flest køretimer (C1).
• Når C1 er helt aflastet udkobles denne inden kompressor C2
Eksempel:
Én hastighedsstyret kompressor
kombineret med ét trins kompressorer. *1 og *3
Én hastighedsstyret kompressor
kombineret med flere kompressorer med aflastningsventiler. *2
og *3
To hastighedsstyrede kompressorer kombineret med ét trins
kompressorer *4
Skruekompressor kombineret
med ét trins kompressorer
To skruekompressor kombineret
med ét trins kompressorer
xx
x
xx
x
x
aflastes.
Unloader control mode = 2
Hér tillader kapacitetsfordeleren at to kompressorer er aflastet ved
faldende kapacitet.
Fordelen ved denne indstilling er at man opnår at antallet af kompressor start/stop reduceres.
Eksempel:
To kapacitetsstyrede kompressorer på 20 kW med hver 2 aflastningsventiler, cyklisk koblingsmønster.
Tre skruekompressor kombineret
med ét trins kompressorer
Der kan reguleres med følgende typer af skruekompressor
x
• Ved faldende kapacitet aflastes den kompressor med flest køre-
Skrue med en aflastning
0%, 75%, 100%
*1) Ved cyklisk koblingsmønster skal ét trins kompressorerne have samme størrelse.
*2) For kompressorer med aflastningsventiler gælder det generelt, at de skal have
samme størrelse, det samme antal aflastningsventiler (max 3) samt samme størrelse hovedtrin. Såfremt kompressorer med aflastningsventiler kombineres med ét
trinskompressorer gælder det, at alle kompressorerne skal have samme størrelse.
*3) Hastighedsstyrede kompressorer kan have forskellig størrelse i forhold til efterføl-
gende kompressorer
*4) Ved anvendelse af to hastighedsstyrede kompressorer skal disse have samme
frekvensområde.
Ved cyklisk koblingsmønster skal de to hastighedsstyrede kompressorer have
samme størrelse, og de efterfølgende ét trins kompressorer skal have samme
størrelse.
Skrue med to aflastninger
0, 50%, 75%, 100%
Skrue med tre aflastninger + PWM
0 - 100%
timer (C1).
• Når C1 er helt aflastet, aflastes kompressor C2 med ét trin førend
C1 udkobles.
Bemærk!
Relæudgange skal ikke inverteres ved aflastningsventiler. Regulatoren inverterer selv funktionen.
Når kompressoren står stille, vil der ikke være spænding på aflastningsventilerne. Der tilsluttes spænding umiddelbart før kompressoren startes.
Regulatoren er i stand til at anvende hastighedsstyring på den
ledende kompressor i forskellige kompressorkombinationer. Den
variable del af den hastighedsstyrede kompressor anvendes til at
udfylde kapacitetshuller i de efterfølgende kompressortrin.
Generelt vedr. håndtering:
Et af de definerede kapacitetstrin til kompressorreguleringen kan
kobles sammen med en hastighedsregulering, der fx kan være en
frekvensomformer type VLT.
En udgang tilsluttes frekvensomformerens on/off indgang, og
samtidig tilsluttes en analog udgang “AO” til frekvensomformerens
analoge indgang.
On/off signalet vil starte og stoppe frekvensomformeren, og det
analoge signal angive hastigheden.
Det er kun den kompressor der defineres som kompressor 1 (1+2),
der kan hastighedsreguleres.
Når trinet er i drift vil det bestå af en fast kapacitet og en variabel
kapacitet. Den faste kapacitet vil være den, som svarer til angivne
Min hastighed, og den variable vil ligge imellem min. og max.
hastigheden. For at få den bedste regulering skal den variable
kapacitet være større end det efterfølgende kapacitetstrin, den
skal dække i reguleringen. Hvis der er store kortvarige variationer i anlæggets kapacitetsbehov vil det øge kravet om variabel
kapacitet.
Sådan kobles trinnet ind og ud
Regulering – stigende kapacitet
Hvis kapacitetsbehovet bliver større end ”Max hastighed” så vil det
efterfølgende kompressor trin blive indkoblet. Samtidig reduceres
hastigheden på kapacitetstrinnet så kapaciteten reduceres med
en størrelse der modsvarer det netop indkoblede kompressor trin.
Derved opnås en helt og aldeles ”gnidningsfri” overgang uden
kapacitetshuller (se eventuelt skitse).
Regulering – faldende kapacitet
Hvis kapacitetsbehovet bliver mindre end ”Min hastighed” så vil
det efterfølgende kompressor trin blive udkoblet. Samtidig øges
hastigheden på kapacitetstrinnet så kapaciteten forøges med en
størrelse der modsvarer det netop udkoblede kompressor trin.
Udkobling
Kapacitetstrinnet vil blive udkoblet når kompressoren har nået
”Min. hastighed” og kapacitetsbehovet (ønsket kapacitet) er faldet
til under 1%.
Timerbegrænsning på hastighedsstyret kompressor
Hvis den hastighedsstyrede kompressor ikke får lov til at starte på
grund af en timerbegrænsning, får heller ingen anden kompressor
lov til at starte. Når timerbegrænsningen er udløbet, starter den
hastighedsstyrede kompressor.
Indkobling
Den hastighedsstyret kompressor vil altid være den første til at
starte og den sidste til at stoppe. Frekvensomformeren bliver startet, når der opstår et kapacitetsbehov, der svarer til den angivne
“Start hastigheden” (relæudgangen skifter til on, og den analoge
udgang tilføres en spænding, der svarer til denne hastighed). Det
er nu overladt til frekvensomformeren at bringe hastigheden op
på ”Start hastigheden”.
Kapacitetstrinet vil nu være indkoblet og den ønskede kapacitet
bestemt af regulatoren.
Start hastigheden bør altid sættes så højt, at der hurtigt opnås en
god smøring af kompressoren under opstart.
Sikkerhedsudkobling på hastighedsstyret kompressor
Hvis den hastighedsstyrede kompressor udkobles af sikkerhedsmæssige årsager, får andre kompressorer lov til at starte. Så snart
som den hastighedsstyrede kompressor er klar til at starte, vil den
være den første kompressor til at starte.
Som tidligere nævnt bør den variable del af hastighedskapaciteten være større end kapaciteten i de efterfølgende kompressortrin for at opnå en kapacitetskurve uden “huller”. For at illustrere,
hvordan hastighedsstyringen vil reagere ved forskellige power
pack-kombinationer, vil der her blive givet et par eksempler:
a) Variabel, kapacitet større end efterfølgende kompressortrin:
Når den variable del af den hastighedsstyrede kompressor er
større end de efterfølgende kompressorer, vil der ikke være nogen
“huller” i kapacitetskurven.
Eksempel:
1 hastighedsstyret kompressor med en nominel kapacitet ved 50
Hz på 10 kW – Variabelt hastighedsområde 30 – 90 Hz
2 éttrins kompressorer på 10 kW
Fast kapacitet = 30 Hz / 50 Hz x 10 kW = 6 kW
Variabel kapacitet = 60 Hz / 50 Hz x 10 kW = 12 kW
Kapacitetskurven vil have følgende udseende:
Da den variable del af den hastighedsstyrede kompressor er større
end de efterfølgende kompressortrin, vil der ikke være nogen huller i kapacitetskurven.
1) Den hastighedsstyrede kompressor bliver indkoblet, når den
ønskede kapacitet har nået starthastighedskapaciteten.
2) Den hastighedsstyrede kompressor øger hastigheden, indtil
den når maks. hastighed ved en kapacitet på 18 kW.
3) Éttrins-kompressoren C2 på 10 kW indkobles, og hastigheden
på C1 reduceres, så den svarer til 8 kW (40 Hz)
4) Den hastighedsstyrede kompressor øger hastigheden, indtil
den samlede kapacitet når op på 28 kW ved maks. hastighed
5) Éttrins-kompressoren C3 på 10 kW indkobles, og hastigheden
på C1 reduceres, så den svarer til 8 kW (40 Hz)
6) Den hastighedsstyrede kompressor øger hastigheden, indtil
den samlede kapacitet når op på 38 kW ved maks. hastighed
7) Når kapaciteten igen reduceres, udkobles de éttrins kompressorer, når hastigheden på C1 er på minimum
b) Variabel del mindre end efterfølgende kompressortrin:
Hvis den variable del af den hastighedsstyrede kompressor er
mindre end de efterfølgende kompressorer, vil der være “huller” i
kapacitetskurven.
Eksempel:
1 hastighedsstyret kompressor med en nominel kapacitet ved 50
Hz på 20 kW – Variabelt hastighedsområde 25 – 50 Hz
2 éttrins kompressorer på 20 kW
Fast kapacitet = 25 Hz / 50 Hz x 20 kW = 10 kW
Variabel kapacitet = 25 Hz / 50 Hz x 20 kW = 10 kW
Kapacitetskurven vil have følgende udseende:
Da den variable del af den hastighedsstyrede kompressor er
mindre end de efterfølgende kompressortrin, vil der i kapacitetskurven være nogle huller, som ikke kan udfyldes af den variable
kapacitet.
1) Den hastighedsstyrede kompressor bliver indkoblet, når den
ønskede kapacitet har nået starthastighedskapaciteten.
2) Den hastighedsstyrede kompressor øger hastigheden, indtil
den når maks. hastighed ved en kapacitet på 20 kW.
3) Den hastighedsstyrede kompressor forbliver på maks. hastighed, indtil den ønskede kapacitet er øget til 30 kW.
4) Éttrins-kompressoren C2 på 20 kW indkobles, og hastigheden
på C1 reduceres til min., så den svarer til 10 kW (25 Hz). Samlet
kapacitet = 30 kW.
5) Den hastighedsstyrede kompressor øger hastigheden, indtil
den samlede kapacitet når op på 40 kW ved maks. hastighed
6) Den hastighedsstyrede kompressor forbliver på maks. hastighed, indtil den ønskede kapacitet er øget til 50 kW.
7) Éttrins-kompressoren C3 på 20 kW indkobles, og hastigheden
på C1 reduceres til min., så den svarer til 10 kW (25 Hz). Samlet
kapacitet = 50 kW.
8) Den hastighedsstyrede kompressor øger hastigheden, indtil
den samlede kapacitet når op på 60 kW ved maks. hastighed
9) Når kapaciteten reduceres, udkobles éttrins kompressorer, når
hastigheden på C1 er på minimumhastighed.
Regulatoren er i stand til at anvende hastighedsstyring på to kompressorer af samme eller forskellig størrelse. Kompressorerne kan
kombineres med ét-trins kompressorer med samme eller forskellig
størrelse afhængigt af valgt koblingsmønster.
Generelt vedr. håndtering:
Generelt håndteres de to hastighedsstyrede kompressorer efter
det samme princip som for én hastighedsstyret kompressor.
Fordelen ved at anvende to hastighedsstyrede kompressorer er, at
man kan opnå en meget lav kapacitet, som er en fordel ved lave
belastninger samtidig med, at man opnår et meget stort variabelt
reguleringsområde.
Kompressor 1 og 2 har hver deres relæudgang til start/stop af hver
sin frekvensomformer fx af typen VLT.
Begge frekvensomformere anvender det samme analoge udgangssignal AO, som tilsluttes frekvensomformernes analoge
signalindgange. Relæudgangene vil starte og stoppe frekvensomformeren, og det analoge signal angive hastigheden.
Forudsætningen for at kunne anvende denne reguleringsmetode
er, at begge kompressorer har samme frekvensområde.
De hastighedsregulerede kompressorer vil altid være de første til
at starte og de sidste til at stoppe.
Regulering – faldende kapacitet
De hastighedsstyrede kompressorer vil altid være de sidste kompressorer, der kører.
Når kapacitetsbehovet under cyklisk drift bliver mindre end ”Min
hastighed” for begge kompressorer, vil den hastighedsstyrede
kompressor med flest køretimer blive udkoblet. Samtidig øges
hastigheden på den sidste hastighedsstyrede kompressor, så
kapaciteten forøges med en størrelse, der modsvarer det netop
udkoblede kompressor trin.
Indkobling
Den første hastighedsstyret kompressor vil blive startet, når der
opstår et kapacitetsbehov, der svarer til den angivne
“Starthastighed” (relæudgangen skifter til on, og den analoge
udgang tilføres en spænding, der svarer til denne hastighed). Det
er nu overladt til frekvensomformeren at bringe hastigheden op
på ”Starthastigheden”.
Kapacitetstrinet vil nu være indkoblet og den ønskede kapacitet
bestemt af regulatoren.
Starthastigheden bør altid sættes så højt, at der hurtigt opnås en
god smøring af kompressoren under opstart.
Ved cyklisk koblingsmønster vil den efterfølgende hastighedsregulerede kompressor blive indkoblet, når den første kompressor
kører på max. hastighed, og den ønskede kapacitet har nået en
værdi, der tillader indkobling af den næste hastighedsstyrede
kompressor ved start speed. Derefter vil begge kompressorer
være indkoblet sammen, og de vil køre i parallel. De efterfølgende
ét trins kompressorer ind- og udkobles i hht. det valgte koblingsmønster.
Udkobling
Den sidste hastighedsstyrede kompressor vil blive udkoblet, når
kompressoren har nået ”Min. hastighed” og kapacitetsbehovet
(ønsket kapacitet) er faldet til under 1% (se også afsnittet om
pump down funktion).
Timerbegrænsninger og sikkerhedsudkoblinger
Timerbegrænsninger og sikkerhedsudkoblinger på hastighedsstyret kompressorer håndteres i hht. de generelle regler for de
enkelte koblingsmønstre.
I det følgende gives nogle korte beskrivelser samt eksempler
på håndteringen af to hastighedsstyrede kompressorer ved de
enkelte koblingsmønstrer. Ønskes en mere detaljeret beskrivelse
henvises til bilaget sidst i kapitlet.
Cyklisk drift
Ved cyklisk drift vil begge hastighedsregulerede kompressorer
have samme størrelse, og der vil være drifttimeudligning imellem kompressorerne i hht. First in First Out princip (FIFO). Den
kompressor med færrest køretimer vil være den første til at starte.
Den efterfølgende hastighedsregulerede kompressor vil blive indkoblet, når den første kompressor kører på max. hastighed, og den
ønskede kapacitet har nået en værdi, der tillader indkobling af
den næste hastighedsstyrede kompressor ved start speed. Derefter vil begge kompressorer være indkoblet sammen, og de vil køre
i parallel. De efterfølgende ét trins kompressorer ind- og udkobles
i hht. First In First Out princip for at opnå drifttimeudligning.