AK-PC 772A er en komplet reguleringsenhed til kapacitetsregulering af kompressorer og gaskøler på et mindre CO2 køleanlæg.
Enten som en kompressor- og kondensatorstyring på MT eller som
en boosteranlæg. Der kan reguleres med én parallelkompressor.
Regulatoren er med varmegenvindingsfunktion og CO2 gastryksstyring.
Regulatorerne kan ud over kapacitetsregulering give signal til andre regulatorer om driftssituationen fx tvangslukning af ekspansionsventiler, alarmsignaler og alarmmeddelelser.
Regulatorens hovedfunktion er at styre kompressorer og gaskøler,
så der til stadighed arbejdes ved de mest energi-rigtige trykforhold. Både sugetryk og gastryk skal styres af signaler fra tryktransmittere og temperaturfølere.
Af de forskellige funktioner kan nævnes:
- Kapacitetsregulering af op til 3 kompressorer på højtryk (2 hvis
der også reguleres med parallelkompressor).
- Kapacitetsregulering af op til 2 kompressorer på lavtryk
- Op til 3 aflastningsventiler per kompressor
- Hastighedsstyring af 1 eller 2 kompressorer
- Op til 6 sikkerhedsindgange per kompressor
- Mulighed for kapacitetsbegrænsning for at minimere forbrugsspidser
- Når kompressorerne ikke kan starte, kan der gives signal til andre
regulatorer, så de elektrisk styrede ekspansions ventiler lukkes.
- Regulering af væskeindsprøjtning i sugeledningen
- Sikkerhedsovervågning af højtryk / lavtryk / trykrørstemp.
- Kapacitetregulering af op til 4 blæsere
- Flydende gaskølerreference iht. udetemperatur
- Varmegenvindingsfunktion
- CO2 gaskølerstyring og receiverstyring
- Parallelkompression på transkritisk CO2 system
- Trinkobling, hastighedsstyring eller kombination
- Sikkerhedsovervågning af blæsere
- Ud- og indgangenes status vises med lysdioder på apparatfronten.
- Alarmsignaler kan genereres via Datakom munikation.
- Alarmer vises med tekst, så alarmårsagen bliver tydelig.
- Og nogle helt separate funktioner, som er helt uafhængig af
reguleringen— bl.a. alarm-, termostat-, pressostat- og PI-reguleringsfunktioner.
Denne regulatorserie har den store fordel, at den kan udbygges
i takt med, at størrelsen på anlægget øges. Den er udviklet til
kølestyringssystemer, men ikke til en specifik anvendelse — variationen skabes igennem den software, der er indlæst, og den måde
du vælger at definere tilslutningerne.
Det er de samme moduler, der går igen ved hver regulering, og
sammensætningen kan skiftes rundt efter behov.
Med disse moduler (byggesten) vil der kunne skabes et hav af
varierende reguleringer. Men det er dig, der skal være med til at
tilpasse reguleringen til det aktuelle behov — denne vejledning vil
hjælpe dig til at komme igennem alle spørgsmål, så reguleringen
kan defineres og tilslutningerne foretages.
Regulator
Overpart
Fordele
• Regulatorens størrelse kan "vokse" ved større anlæg
• Softwaren kan indstilles til én eller flere reguleringer
• Flere reguleringer med de samme komponenter
• Udvidelsesvenlig ved ændrede anlægskrav
• Fleksibelt koncept:
- Regulatorserie med fælles opbygning
- Ét princip / mange reguleringsanvendelser
- Der vælges moduler til de aktuelle tilslutningskrav
- Det er de samme moduler, der går igen fra regulering til regulering.
Udvidelsesmoduler
Bundpart
Regulatoren er grundstenen i reguleringen. Modulet har ind- og udgange til at
klare de mindre anlæg.
• Bundparten og hermed tilslutningsklemmer er den samme for alle regulatortyper.
• Overparten indeholder intelligensen med software. Denne enhed vil variere alt
efter regulatortype. Men den vil altid bliver leveret sammen med bundparten.
• Overparten er ud over software monteret med tilslutning til datakommunikationen og adresseindstilling.
Eksempel
En reguleringen med få tilslutninger kan
foretages med regulatormodulet alene
Bliver anlægget større, og der skal styres flere funktioner, kan reguleringen udbygges.
Med ekstra moduler kan der modtages flere signaler og kobles med flere relæer —
hvor mange og hvilke bestemmes af den aktuelle anvendelse.
Er der mange tilslutninger kan der monteres
et eller flere udvidelsesmoduler
Opsætning og betjening af en AK-regulator skal foretages via
softwareprogrammet "AK-Service Tool"
Programmet installeres på en PC og via regulatorens menubilleder
foretages opsætning og betjening af de forskellige funktioner.
Skærmbilleder
Menubillederne er dynamiske, så forskellige indstillinger i én
menu vil resultere i forskellige indstillingsmuligheder i andre
menubilleder.
En simpel application med få tilslutninger, vil give en opsætning
med få indstillinger.
En tilsvarende application med mange tilslutninger, vil give en
opsætning med mange indstillinger.
Her fra oversigtsbilledet er der adgang til flere billeder for kompressorreguleringen og kondensatorreguleringen.
Nederst er der adgang til en række generelle funktioner så som
"tidsskema", "manuel betjening", "log-funktion", "alarmer" og "service" (konfiguration).
Netopkobling
Regulatoren kan kobles op i et netværk sammen med andre regulatorer i et ADAP-KOOL® Kølereguleringssystem.
Efter opsætningen kan betjeningen foretages på afstand med fx
Softwareprogrammet type AKM.
Brugere
Regulatoren leveres med flere sprog hvoraf et kan udvælges og
benyttes af brugeren. Er der flere brugere kan de have hvert sit
sprogvalg. Alle brugere skal tildeles en brugerprofil, som enten
giver adgang til den fulde betjening eller gradvis begrænser betjeningen til det laveste niveau, som kun giver adgang til at "se".
Indstilling af sprog er en del af service tool opsætningen.
Hvis sprogvalget i service tool'et ikke er til stede i den aktuelle
regulator, vil der blive vist engelske tekster.
Eksternt display
Der kan monteres eksterne display, så P0 (sugetryk) og Pc (kondensering) målingerne kan vises.
Ialt kan der monteres 4 display og med en indstilling kan der
vælges imellem følgende visninger: sugetryk, sugetryk i temperatur, Ss, Sd, kondenseringstryk, kondenseringstryk i temperatur,
gaskølertemperatur, m.m.
Ud over dette kan der monteres et grafisk display med betjeningsknapper
En række lysdioder gør det muligt at følge hvilke signaler der
modtages og leveres af regulatoren.
Log
Fra Log-funktionen kan du definere hvilke målinger, du vil have
vist, udskrevet på en printer, eller eksporteret til en fil. Filen kan du
åbne i Excel.
Er du i en servicesituation kan du vise målinger i en trend-funktion. Målingerne foretages så her og nu og vises med det samme.
■ Power
■ Comm
■ DO1 ■ Status
■ DO2 ■ Service Tool
■ DO3 ■ LON
■ DO4 ■ I/O Extension
■ DO5 ■ Alarm
■ DO6
■ DO7 ■ Display
■ DO8 ■ Service Pin
Langsom blink = OK
Hurtig blink = Svar fra gateway
Konstant On = fejl
Konstant Off = fejl
Blink = Aktiv alarm / ikke kvitteret
Konstant On = Aktiv alarm / kvitteret
Alarm
Billedet vil give en oversigt over alle aktive alarmer.
Hvis du vil bekræfte, at du har set alarmen, kan du mærke den af i
kvitteringsfeltet.
Hvis du vil vide mere om en aktuel alarm, kan du klikke på den, og
få et informationsbillede frem på skærmen.
Et tilsvarende billede findes for alle tidligere alarmer.
Her kan du hente information, hvis du har behov for at kende
mere til alarmhistorien.
Dette afsnit beskriver hvordan regulatoren designes.
Regulatoren i systemet er bygget op på en ensartet tilslutningsplatform, hvor afvigelser fra regulering til regulering er bestemt
af den anvendte overpart med en specifik software og af hvilke
ind- og udgangssignaler den aktuelle anvendelse vil kræve. Er det
en anvendelse med få tilslutninger er det måske nok med regulatormodulet (overpart med den tilhørende bundpart). Er det en
anvendelse med mange tilslutninger vil det være nødvendigt at
anvende regulatormodulet + ét eller flere udvidelsesmoduler.
Dette afsnit vil give en oversigt over tilslutningsmuligheder, og en
hjælp til at udvælge de moduler, som din aktuelle anvendelse skal
benytte.
• Regulatormodul — der kan klare de mindre anlægskrav.
• Udvidelsesmoduler. Når kompleksiteten bliver større, og der
bliver behov for yderligere ind- eller udgange, kan der hægtes
moduler på regulatoren. Et stik på siden af modulet vil overføre
forsyningsspændingen og datakommunikationen imellem
modulerne.
• Overpart
Overparten af regulatormodulet indeholder intelligensen. Det
er i denne enhed reguleringen defineres, og hvor der tilsluttes
datakommunikation til andre regulatorer i et større netværk.
• Typer af tilslutninger
Der er forskellige typer af ind- og udgange. Én type kan fx
modtage signal fra følere og kontakter, en anden kan modtage
et spændingssignal og en tredie type kan være udgange med fx
relæer. De enkelte typer er vist i skemaet overfor.
Udvidelsesmodul
med ekstra analoge
indgange.
• Valgfri tilslutning
Når en regulering planlægges (sættes op), vil det generere et behov for en række tilslutninger fordelt på de nævnte typer. Denne
tilslutning skal så foretages på enten regulatormodulet eller på
et udvidelsesmodul. Det eneste der skal overholdes er at typerne
ikke bliver blandet (et analogt indgangsignal må fx ikke tilsluttes
en digital indgang).
• Programmering af tilslutninger
Regulatoren skal vide, hvor du tilslutter de enkelte ind- og udgangssignaler. Det sker ved den senere konfiguration, hvor hver
eneste tilslutning defineres efter følgende princip:
- på hvilket modul
- på hvilket punkt ("klemmer")
- hvad der tilsluttes (fx tryktransmitter / type / trykområde).
Udvidelsesmodul med ekstra
relæudgange og ekstra analoge
indgange.
Eksternt display til
visning af fx sugetryk
Bundpart
Regulator med analoge indgange
og relæudgange.
Overpart
Udvidelsesmodul med 2x analogt udgangssignal.
Modulet med de ekstra relæudgange
findes også i en udgave, hvor overparten er
udstyret med omskiftere, så relæerne kan
overstyres.
Hvis rækken af moduler skal brydes pga. af længden eller ekstern
placering, skal der anvendes et
kommunikationsmodul.
Regulator til kapacitetsregulering af et mindre CO2 anlæg med booster.
Max. 3 kompressorer på højtryk, 2 på lavtryk, 4 blæsere, og max. 120 ind/udgange
Transkritisk CO2 boosterstyring. Parallelkompression / varmegenvinding / CO2 gastryk
2. Udvidelsesmoduler og oversigt over ind- og udgange
TypeAnaloge
indgange
Til følere,
tryktransmittere
m.m.
Regulator1144----
Udvidelsesmoduler
AK-XM 101A8
AK-XM 102A8
AK-XM 102B8
AK-XM 103A44
AK-XM 204A8
AK-XM 204B8x
AK-XM 205A88
AK-XM 205B88x
AK-XM 208C84
On/Off udgangeOn/off spændingsindgang
Relæer
(SPDT)
Solid stateLavvolt
(DI-signal)
(max. 80 V)
Højvolt
(max. 260 V)
Analoge
udgange
0 -10 V d.c.Til ventiler
Stepper
udgange
med step
styring
Modul med
omskiftere
Til overstyring af
relæudgange
Følgende udvidelsesmodul kan placeres inde på printet i regulatormodulet. Der er kun plads til ét modul.
AK-OB 1102
3. AK-betjening og tilbehør
TypeFunktionAnvendelse
Betjening
AK-ST 500Software til betjening af AK-regulatorerAK-betjening
-Kabel mellem PC og AK-regulatorUSB A-B (standard IT kabel)
TilbehørStrømforsyningsmodul 230 V / 115 V til 24 V d.c.
AK-PS 07518 VA
Forsyning til regulatorAK-PS 15036 VA
AK-PS 25060 VA
TilbehørEksternt display der kan tilsluttes regulatormodulet. Til visning af fx sugetryk
EKA 163BDisplay
EKA 164BDisplay med betjeningsknapper
EKA 166Display med betjeningsknapper og lysdioder for indkoblede funktioner
MMIGRS2Grafisk display med betjeningsknapper
-
TilbehørKommunikationsmodul til regulatorer, hvor sammenkoblingen af moduler ikke kan ske fortløbende
AK-CM 102Kommunikationsmodul
Kabel imellem EKA display og regulatorLængde = 2 m, 6 m
Kabel imellem grafisk display og regulatorLængde = 1,5 m, 3 m
Datakommunikation til eksterne udvidelsesmoduler
På de efterfølgende sider er der yderligere data for de enkelte
moduler.
Modulmålet er 72 mm.
Moduler i 100-serien er på 1 modul
Moduler i 200-serien er på 2 moduler
Regulatorer er på 3 moduler
Længden på en samlet enhed = n x 72 + 8
Der er flere regulatorer i serien. Funktionen er bestemt af den indprogrammerede software, men udadtil er regulatorerne ens — de
har alle de samme tilslutningsmuligheder:
11 analoge indgange til følere, tryktransmittere, spændingssigna-
ler og kontaktsignaler.
8 digitale udgange, som er 4 Solid state udgange og 4 relæud-
gange.
Forsyningsspænding
Der skal tilsluttes 24 Volt a.c. eller d.c. til regulatoren.
De 24 V må ikke føres videre og benyttes af andre regulatorer, da
den ikke er galvanisk adskilt fra ind- og udgange. Dvs. der skal
anvendes en transformator pr. regulator. Klasse II er påkrævet.
Klemmerne må ikke jordes.
Forsyningsspændingen til eventuelle udvidelsesmoduler bliver
overført via stikket i højre side.
Størrrelsen af transformeren er bestemt af det samlede antal
modulers effektbehov.
Forsyningsspænding til en tryktransmitter kan tages fra enten
5 V's udgangen eller fra 12 V's udgangen afhængig af transmitter
type.
PIN
Datakommunikation
Hvis regulatoren skal indgå i et større system, skal det foregå via
LON-tilslutningen.
Installationen skal foretages som omtalt i særskilt vejledning for
LON kommunikation.
Adresseindstilling
Når regulatoren tilsluttes en gateway type AKA 245, skal regulatorens adresse indstilles i intervallet 1 til 119. (Hvis det er en system
manager AK-SM .., så 1-999).
Service PIN
Når regulatoren er koblet på datakommunikationskablet, skal
gatewayen have kendskab til den nye regulator. Det sker ved tryk
på knappen PIN. Lysdioden "Status" vil blinke, når gatewayen
sender en accept meddelelse.
Betjening
Konfiguration af betjening af regulatoren skal ske fra softwareprogrammet "Service Tool". Programmet skal installeres på en PC, og
PC skal kobles til regulatoren via USB-B - stikket på fronten.
Lysdioder
Der er to rækker med lysdioder. De betyder følgende:
Venstre række:
• Forsyningsspænding på regulatoren
• Kommunikation er aktiv med bundprintet (rødt = fejl)
• Status på udgangene DO1 til DO8
Højre række:
• Status på softwaren (langsom blink = ok)
• Der kommunikeres med Service Tool
• Der kommunikeres på LON
• Der kommunikeres med AK-CM 102
• Alarm ved blink
- 1 stk. der ikke benyttes
• Der kommunikeres med displayet på RJ11 stikket
• Kontakten "Service PIN" er blevet aktiveret
Adresse
■ Power
■ Comm
■ DO1 ■ Status
■ DO2 ■ Service Tool
■ DO3 ■ LON
■ DO4 ■ I/O Extension
■ DO5 ■ Alarm
■ DO6
■ DO7 ■ Display
■ DO8 ■ Service Pin
Langsom blink = OK
Hurtig blink = Svar fra gateway
Konstant On = fejl
Konstant Off = fejl
Blink = Aktiv alarm / ikke kvitteret
Konstant On = Aktiv alarm / kvitteret
Hold sikkerhedsafstand !
Lav- og højvolt
må ikke tilsluttes
samme udgangsgruppe
Et lille modul (Option board) kan placeres inde på bundparten af
regulatoren. Modulet er beskrevet senere i dokumentet.
Modulet indeholder 8 analoge indgange til følere, tryktransmittere, spændingssignaler og kontaktsignaler.
Forsyningsspænding
Forsyningspændingen til modulet kommer fra det tidligere modul
i rækken.
Forsyningsspænding til en tryktransmitter kan tages fra enten
5 V's udgangen eller fra 12 V's udgangen afhængig af transmitter
type.
Lysdioder
Kun de to øverste er anvendt. De betyder følgende:
• Forsyningsspænding på modulet
• Kommunikationen med regulatoren er aktiv (rødt = fejl)
Modulet indeholder:
4 analoge indgange til følere, tryktransmittere, spændingssignaler
og kontaktsignaler.
4 analoge spændingsudgange på 0 - 10 V
Forsyningsspænding
Forsyningspændingen til modulet kommer fra det tidligere modul
i rækken.
Forsyningsspænding til en tryktransmitter kan tages fra enten
5 V's udgangen eller fra 12 V's udgangen afhængig af transmitter
type.
Galvanisk isolation
Indgangene er galvanisk adskilt fra udgangene.
Udgangene AO1 og AO2 er galvanisk adskilt fra AO3 og AO4.
Lysdioder
Kun de to øverste er anvendt. De betyder følgende:
• Forsyningsspænding på modulet
• Kommunikationen med regulatoren er aktiv (rødt = fejl)
Forsyningspændingen til modulet kommer fra det tidligere modul
i rækken.
Kun AK-XM 204B
Overstyring af relæet
8 omskiftere på fronten gør det muligt at overstyre relæets funktion.
Enten til position Off eller On.
I position Auto er det regulatoren, der har styringen.
Lysdioder
Der er to rækker med lysdioder. De betyder følgende:
Venstre række:
• Forsyningsspænding på modulet
• Kommunikation med regulatoren er aktiv (rødt = fejl)
• Status på udgangene DO1 til DO8
Højre række (kun AK-XM 204B):
• Overstyring af relæer
Lys = overstyring
Slukket = ingen overstyring
AK-XM 204A AK-XM 204B
Sikringer
Bag overparten er der en sikring for hver udgang.
Max. 230 V
AC-1: max. 4 A (ohmic)
AC-15: max. 3 A (Inductive)
AK-XM 204B
Overstyring af relæet
Hold sikkerhedsafstand !
Lav- og højvolt må ikke
tilsluttes samme udgangsgruppe
Modulet indeholder:
8 analoge indgange til følere, tryktransmittere, spændingssignaler
og kontaktsignaler.
8 relæudgange.
Forsyningsspænding
Forsyningspændingen til modulet kommer fra det tidligere modul
i rækken.
Kun AK-XM 205B
Overstyring af relæet
8 omskiftere på fronten gør det muligt at overstyre relæets
funktion.
Enten til position Off eller On.
I position Auto er det regulatoren, der har styringen.
Lysdioder
Der er to rækker med lysdioder. De betyder følgende:
Venstre række:
• Forsyningsspænding på modulet
• Kommunikation med regulatoren er aktiv (rødt = fejl)
• Status på udgangene DO1 til DO8
Højre række (kun AK-XM 205B):
• Overstyring af relæer
Lys = overstyring
Slukket = ingen overstyring
AK-XM 205A AK-XM 205B
max. 10 V
Sikringer
Bag overparten er der en sikring for hver udgang.
Max. 230 V
AC-1: max. 4 A (ohmic)
AC-15: max. 3 A (Inductive)
AK-XM 205B
Overstyring af relæet
Hold sikkerhedsafstand !
Lav- og højvolt må ikke
tilsluttes samme udgangsgruppe
Modulet indeholder:
8 analoge indgange til følere, tryktransmittere, spændingssignaler
og kontaktsignaler.
4 udgange for stepmotorer.
Forsyningsspænding
Forsyningspændingen til modulet kommer fra det tidligere modul
i rækken. Her forsynes med 5 VA.
Forsyningsspændingen til ventilerne skal foretages fra en separat
forsyning, som skal være galvanisk adskilt fra forsyningen til regulatorrækken.
24 V d.c. +/-20%.
(Effektbehov: 7,8 VA til regulatoren + xx VA per ventil).
Det kan være nødvendigt med en UPS, hvis ventilerne skal lukke/
åbne under en strømafbrydelse.
Lysdioder
Der er én række med lysdioder. De betyder følgende:
• Forsyningsspænding på modulet
• Kommunikation med regulatoren er aktiv (rødt = fejl)
• Step1 til step 4 OPEN: Grønt = åbner
• Step1 til step 4 CLOSE: Grønt = lukker
• Røde blink = fejl på motor eller tilslutning.
Separat
strømforsyning er
påkrævet
24 V a.c./d.c. / fx13 VA
Visning af vigtige målinger fra regulatoren fx møbeltemperatur,
sugetryk eller kondenseringstryk.
Indstilling af enkelte funktioner kan ske ved anvendelsen af displayet med betjeningsknapper.
Det er den anvendte regulator, der bestemmer hvilke målinger og
indstillinger, der kan forekomme.
Tilslutning
Modulet forbindes til regulatormodulet via et kabel med stikforbindelser. Der skal anvendes ét kabel pr. modul.
Kablet leveres i forskellige længder.
Begge typer display (med eller uden betjeningsknapper) kan
tilsluttes både displayudgang A, B, C og D.
Fx:
A: P0. Sugetryk i °C.
B: Pc. Kondenseringstryk i °C.
Når regulatoren starter op, vil displayet vise hvilken udgang, der er
tilsluttet.
- - 1 = udgang A
- - 2 = udgang B
osv.
EKA 163B EKA 164B
Placering
Modulet kan placeres i en afstand på op til 15 m fra regulatormodulet.
Punkt
Der skal ikke defineres et punkt til et displaymodul - det kan bare
kobles på.
Grask display MMIGRS2
Funktion
Indstilling og visning af værdier i regulatoren.
Tilslutning
Displayet tilsluttes regulatoren via et kabel med RJ11 stikforbindelser.
Forsyningsspænding
Modtages fra regulatoren via kablet.
Terminering
Displayet skal termineres. Montér en forbindelse imellem klemmerne H og R.
(AK-PC 772A er termineret internt.)
EKA 166
Placering
Displayet kan placeres i en afstand på op til 3 m fra regulatoren.
Punkt/adresse
Der skal ikke defineres et punkt til et displayet - det kan bare
kobles på. Men adressen skal verificeres. Se vejledningen der er
vedlagt regulatoren.
Modulet er et kommunikationsmodul, så rækken af udvidelsesmoduler kan brydes.
Modulet kommunikerer med regulatoren via datakommunikation,
og videregiver informationerne imellem regulator og de tilsluttede udvidelsesmoduler.
Tilslutning
Kommunikationsmodul og regulator er med RJ 45 stiktilslutning.
Der må ikke tilsluttes andet til denne datakommunikation, og der
kan max. tilsluttes 5 kommunikationsmoduler til én regulator.
Kommunikationskabel
Der er vedlagt 1 m af:
ANSI/TIA 568 B/C CAT5 UTP cable w/ RJ45 connectors.
Placering
Max. 30 m fra regulatoren.
(Samlet længde af kommunikationskabler er 30 m.)
Forsyningsspænding
Der skal tilsluttes 24 volt a.c. eller d.c. til kommunikationsmodulet.
De 24 V kan hentes fra samme forsyning, som føder regulatoren.
(Forsyningen til kommunikationsmodulet er galvanisk adskilt fra
de tilsluttede udvidelsesmoduler.)
Klemmerne må ikke jordes.
Effektbehovet er bestemt af det samlede antal modulers effektbehov.
Regulatorstrengen må max. belastes med 32 VA.
Hver AK-CM 102 streng må max. belastes med 20 VA.
Max. 32 VA
Max. 20 VA
Punkt
Tilslutningspunkter på I/O modulerne skal defineres, som var
modulerne i forlængelse af hinanden.
Adresse
Første kommunikationsmodul skal have indstilles adressen til 1.
Evt. næste til 2. Der kan max. adresseres 5 stk.
Terminering
På sidste kommunikationsmodul skal termineringsomskifteren
indstilles til ON.
På regulatoren er termineringen fast = ON.
Advarsel
Hvis der indsættes yderligere moduler efter konfigureringen, skal
det ske efter sidste modul. (Her efter modul nr. 11. Se skitsen.)
Efter konfigureringen må adressen ikke ændres.
Vær opmærksom på følgende når antallet af udvidelsesmoduler
planlægges. Evt. kan et signal ændres, så et ekstra modul kan
undgås:
• Et On/off-signal kan modtages på to måder. Enten som en kontaktfunktion på en analog indgang eller som spænding på enten
et lav- eller højvoltsmodul.
• Et On/off-udgangssignal kan afgives på 2 måder. Enten med
relækontakt eller med solid state udgange. Den primære forskel
er den tilladte belastning, og at relækontakten har en brydekontakt.
I det følgende er nævnt en række funktioner og tilslutninger, som
kan komme i betragtning, når en regulering skal planlægges. Der
er flere funktioner i regulatoren end de her nævnte, men de nævnte er kun medtaget, så behovet for tilslutninger kan fastlægges.
Funktioner
Urfunktion
Urfunktion og sommer/vintertidsskift er indeholdt i regulatoren.
Urets indstilling bibeholdes i mindst 12 timer ved spændingssvigt.
Urets indstilling holdes opdateret, hvis regulatoren er koblet op i
et netværk med en systemmanager.
Start/stop af reguleringen
Reguleringen kan startes og stoppes via softwaren. Ekstern start/
stop kan også tilsluttes.
Advarsel
Funktionen stopper alle reguleringer - også en evt. højtryksregulering.
For højt tryk kan medføre tab af fyldning.
Start/stop af kompressorer
Ekstern start/stop kan tilsluttes.
Alarmfunktion
Hvis alarmen skal føres ud til en signalgiver, skal der anvendes en
relæudgang.
I'm alive funktion
Der kan reserveres et relæ, som er trukket under normal regulering.
Relæet slipper, hvis reguleringen stoppes med hovedafbryderen
eller hvis regulatoren fejler.
Ekstra temperaturfølere og trykfølere
Hvis der skal foretages yderlige målinger ud over reguleringen,
kan der tilsluttes følere til de analoge indgange.
Tvangsstyring
I softwaren er der mulighed for tvangsstyring. Hvis der anvendes
et udvidelsesmodul med relæudgange kan modulets overpart
være med omskiftere — omskiftere der kan overstyre de enkelte
relæer til enten off eller on position.
Fortrådning bør foretages med sikkerhedsrelæ. Se reguleringsfunktioner.
Datakommunikation
Regulatormodulet har tilslutningsklemmer for LON-datakommunikation.
Krav til installationen er beskrevet i et separat dokument.
Principielt er der følgende typer af tilslutninger:
Analoge indgange "AI"
Dette signal skal tilsluttes to klemmer.
Der kan modtages signal fra følgende:
• Temperatursignal fra Pt 1000 ohm temperaturføler
• Kontaktsignal, hvor indgangen henholdsvis kortsluttes /”åbnes”
• Spændingssignal fra 0 til 10 V
• Signal fra tryktransmitter type AKS 32 eller
AKS 32R, AKS 2050 eller MBS 8250.
Forsyningsspændingen til tryktransmitteren hentes fra klemrækken på modulet,
hvor der både er en 5 V forsyning og en
12 V forsyning.
Ved programmering skal tryktransmitterens trykområde indstilles.
On/off spændingsindgange "DI"
Dette signal skal tilsluttes to klemmer.
• Signalet skal have 2 niveauer enten “0” V
eller “spænding” på indgangen.
Der er to forskellige udvidelsesmoduler til denne signaltype:
- Lavvoltssignaler fx 24 V
- Højvoltssignaler fx 230 V.
Ved programmering skal funktionen
indstilles:
• Aktiv, når indgangen er spændingsløs
(åben)
• Aktiv, når indgangen får påtrykt en spænding (sluttet).
On/off udgangssignaler "DO"
Der er to typer, de er:
• Relæ-udgange
Alle relæudgange er med skiftekontakt, så den ønskede funktion kan
opnås, når regulatoren er spændingsløs.
• Solid state udgange
Forbeholdt AKV ventiler, men udgangen
kan koble et eksternt relæ i lighed med
en relæudgang.
Udgangen findes kun på regulatormodulet.
Ved programmering skal funktionen
indstilles:
• Aktiv, når udgangen er aktiveret
• Aktiv, når udgangen ikke er aktiveret.
Analogt udgangssignal "AO"
Dette signal skal anvendes, hvis der skal
sendes et styresignal til et eksternt apparat
fx en frekvensomformer.
Ved programmering skal signalområdet
defineres. 0-5 V, 1-5 V, 0-10 V eller 2-10 V.
Pulssignal til steppermotorer.
Dette signal anvendes af ventilmotorer
type ETS, KVS, CCM og CCMT.
Ved programmeringen skal ventiltypen
indstilles.
Begrænsninger
Da systemet er meget flexibelt hvad angår antallet af tilsluttede
enheder, skal du kontrollere om dit valg overholder de få begrænsninger, der er.
Regulatorens kompleksitet er bestemt af softwaren, processorens
størrelse og størrelsen af hukommelsen. Det giver regulatoren et
vist antal tilslutninger, hvorfra der kan hentes data, og andre hvor
der kobles med relæer.
✔ Summen af tilslutninger kan ikke overskride 120 stk. ved AK-PC
772A.
✔ Antallet af udvidelsesmoduler skal begrænses, så den samlede
effekt i én række ikke overskrider 32 VA (inklusiv regulator).
Hvis kommunikationsmodulet AK-CM 102 benyttes, må hver
række med AK-CM 102 ikke overskride 20 VA (incl. AK-CM 102).
Der må max. være 12 moduler (regulator + 11 moduler)
✔ Der må ikke tilsluttes mere end 5 tryktransmittere til ét regula-
tormodul.
✔ Der må ikke tilsluttes mere end 5 tryktransmittere til ét udvidel-
Hvis flere regulatorer modtager et signal fra den samme tryktransmitter, skal forsyningen til de berørte regulatorer fortrådes, så det
ikke er muligt at afbryde én af regulatorerne uden, at de andre
også afbrydes. (Hvis én regulator slukkes, vil signalet blive trukket
ned, og alle andre regulatorer vil modtage et for lavt signal.)
Design af en kompressor- og kondensatorstyring
Fremgangsmåde:
1. Lav en skitse af det aktuelle anlæg
2. Kontrollér, at regulatorens funktioner dækker den ønskede
anvendelse
3. Overvej hvilke tilslutninger der skal foretages
4. Benyt planlægningsskemaet. / Notér antal tilslutninger
Tæl sammen.
5. Er der nok tilslutninger på regulatormodulet? —Hvis ikke,
kan det så opnås ved at ændre et On/off indgangssignal fra
spændingssignal til et kontaktsignal, eller skal der anvendes et
udvidelsesmodul?
6. Beslut hvilke udvidelsesmoduler der skal anvendes
7. Kontrollér, at begrænsningerne overholdes
8. Beregn den samlede længde af moduler
9. Modulerne kobles sammen
10. Tilslutningsstederne bestemmes
11. Tegn tilslutningsdiagram eller et nøglediagram.
Regulering af en kompressorgruppe MTx
Regulering af en kompressorgruppe LTx
Regulering af en parallelkompressor ITx
Regulering af en gaskølerx
Regulering af CO2 receivertrykx
Regulering af kompressorkapaciteten
Reguleringsføler = P0x
PI-regulering x
Max. antal kompressortrin på MT + IT3
Max. antal kompressortrin på LT2
Max. antal aflastninger pr. kompressor3
Ens kompressorkapaciteterx
Forskellige kompressorkapaciteterx
Hastighedsstyring af 1 eller 2 kompressorx
Driftstidsudligningx
Min. genstartstidx
Min. On-tidx
Væskeindsprøjtning i sugeledningenx
Ekstern start/stop af kompressorerx
Sugetryksreferencen
Overstyring via P0-optimeringx
Overstyring via "nathævning"x
Overstyring via "0 -10 V signal"x
Regulering af gaskøler
Reguleringsføler = Sgcx
Trin-styringx
Max. antal trin4
Hastighedsstyringx
Trin- og hastighedsstyringx
Hastighedsstyring på første trinx
Begrænsning af hastighed under natdriftx
Varmegenvindingsfunktion for brugsvand eller rumx
Tryksreferencen på gaskøleren
Flydende trykreferencex
Referenceindstillinger for varmegenvindingsfunktionerx
Højtryksstyring
Offset ved behov for mere kompressorkapacitetx
Offset ved krav fra varmegenvindingenx
Min. Sugetrykx
Max. Sugetrykx
Max. kondenseringstrykx
Max. trykgastemperaturx
Min. / Max. overhedningx
Sikkerhedsovervågning af kompressorerx
Fælles højtryksovervågning af kompressorerx
Sikkerhedsovervågning af kondensatorblæserex
Generelle alarmfunktioner med tidsforsinkelse10
Lidt mere om funktionerne
Diverse
Inject On-funktionx
Tilslutningsmulighed for separat display4 + 1
Separat termostatfunktion1
Separat pressostatfunktion1
Separat spændingsmåling1
PI-regulering1
Max. ind- og udgange120
Kompressor
Regulering af op til 3 kompressorer på MT og 2 på LT
Op til 3 aflastninger per kompressor.
Kompressor nr. 1 og 2 kan hastighedsreguleres.
Som reguleringsføler anvendes P0 - Sugetryk
Ved regulering med parallelkompression (IT-kreds), kan der reguleres med 2 kompressorer på MT, én på IT og med 2 på LT.
Reguleres kun på MT, kan der reguleres med 3 kompressorer.
Gaskøler
Regulering af op til 4 blæsere.
Blæsere kan hastighedsreguleres. Enten alle på et signal eller kun
den første blæser ud af flere. EC-motor kan anvendes.
Relæudgange og solid state udgange kan anvendes efter ønske.
Som reguleringsføler anvendes Sgc - Temperaturføler ved gaskølerens afgang.
Hastighedsstyring
Funktionen krævet et analogt udgangsmodul.
En relæudgang kan benyttes til start/stop af hastighedsstyringen.
Evt. kan blæserne også kobles af relæudgange.
Pulsbreddemoduleret aflastning
Ved anvendelse af en kompressor med PWM-aflastning skal aflastningen tilsluttes en af de fire solid state udgange på regulatoren.
Varmegenvinding
Der er reguleringsmulighed for en varmebeholder til varmt brugsvand eller til rumopvarmning.
Sikkerhedskreds
Hvis der skal modtages signaler fra ét eller flere led i en sikkerhedskreds, skal hvert signal tilsluttes en on/off indgang.
Dag/natsignal til hævning af sugetrykket
Urfunktionen kan anvendes, men et eksternt on/off-signal kan
benyttes i stedet.
Hvis funktionen "P0-optimering" anvendes, skal der ikke gives signal om hævning af sugetrykket. P0-optimeringen sørger for dette.
Overstyringsfunktionen "Inject On"
Funktionen lukker ekspansionsventiler på fordamperstyringer, når
alle kompressorer er forhindret i at starte.
Funktionen kan foregå via datakommunikationen, eller den kan
fortrådes via en relæudgang.
Separate termostat- og pressostatfunktioner
Der er en række termostater, der kan anvendes efter ønske.
Funktionen kræver et følersignal og en relæudgang. I regulatoren
er der indstillinger for ind- og udkoblingsværdier. En tilhørende
alarmfunktion kan også anvendes.
Separat spændingsmåling
Der er en spændingmåling, der kan anvendes efter ønske. Signal
kan fx være 0-10 V. Funktionen kræver et spændingssignal og en
relæudgang. I regulatoren er der indstillinger for ind- og udkoblingsværdier. En tilhørende alarmfunktion kan også anvendes.
Hvis du vil vide mere om funktionerne, kan du nde
det i kapitel 5.
3
Tilslutninger
Her er en oversigt over de mulige tilslutninger.
Teksterne kan læses i sammenhæng med skemaet på den følgende side.
Analoge indgange
Temperaturfølere
• Ss (sugegastemperatur)
Skal altid anvendes ved kompressorregulering.
• Sd (trykgastemperatur)
Skal altid anvendes ved kompressorregulering.
• Sc3 (udetemperatur)
Skal benyttes, når der reguleres med flydende kondensatorreference.
• Saux (extra temperaturføler)
Til overvågning, dataopsamling eller separat termostatfunktion.
• Shr (temperaturføler ved varmegenvinding)
Skal benyttes, når der reguleres på varmebeholder.
• Sgc (temperaturføler ved gaskølerstyring)
Skal placeres inden for en meter efter gaskøleren.
• Shp (temperaturføler, hvis kølemidlet kan ledes uden om gaskøleren)
• Prec. Trykmåling i CO2 reciever
Skal altid anvendes
• Paux
Der kan tilsluttes én ekstra tryktransmitter til overvågning og dataopsamling.
Spændingssignal
• Ext. Ref
Benyttes hvis der modtages et reference-overstyringssignal fra en anden
styring.
• Volt indgang
Der kan tilsluttes ét spændingssignal til overvågning og dataopsamling.
On/Off-indgange
Kontaktfunktion (på en analog indgang) eller
Spændingssignal (på et udvidelsesmodul)
• Fælles sikkerhedsindgang for alle kompressorer (fx. fælles HP/LP pressostat)
• Op til 6 signaler fra hver kompressors sikkerhedskreds
• Signal fra kondensatorblæsernes sikkerhedskreds
• Ekstern start/stop af reguleringen
• Eksternt dag/nat signal (hæve/ sænke sugetryksreferencen). Funktionen
benyttes ikke hvis funktionen "P0-optimering" anvendes.
• DI alarm (1-10) indgange
Der kan tilsluttes op til 10 stk. ekstra on/off signaler til generel alarm
overvågning og dataopsamling.
• Niveaukontakter
On/off-udgange
Relæudgange
• Kompressorer
• Aflastninger
• Blæsermotor
• Injection On funktion (signal til fordamperstyringer. En pr. sugegruppe)
• Start/stop af væskeindsprøjtning i sugeledning
• Start/stop af ventil og cirkulationspumpe til varmegenvinding
• On/Off signal til start/stop af en hastighedsstyring
• Alarmrelæ. I'm alive relæ.
• On/off signaler fra generelle termostater (1), pressostater (1) eller spændingsindgangsfunktioner (1).
Solid state udgange
Solid state udgangene på regulatormodulet kan benyttes til de samme
funktioner som nævnt under "relæudgange".
(Udgangen vil altid være "Off" ved spændingssvigt til regulatoren.)
• Skal anvendes hvis der styres på en digital scroll kompressor.
Analog udgang
• Hastighedsstyring af blæsere.
• Hastighedsstyring af kompressor.
• Steppersignal til højtryksventil
• Steppersignal til varmgas-by-pass ventil
Eksempel
Kompressorgruppe:
MT kreds
• 3 x kompressorer med "Cyklisk". En hastighedsstyres
• Sikkerhedsovervågning af hver kompressor
• Fælles højtryksovervågning
• Po indstilling –10°C, Po optimering
LT kreds
• 2 x kompressorer med "Cyklisk". En hastighedsstyres
• Sikkerhedsovervågning af hver kompressor
• Fælles højtryksovervågning
• Po indstilling –30°C, Po optimering
Gaskølerstyring:
• Blæsere, hastighedsstyres
• Trykregulering Pgc med reference fra Sc3 og Sgc
• Trykhævning ved varmegenvinding
Beholdere:
• Styring af tryk i CO2 receiver
• Styring af beholdertemperatur til brugsvand, 55°C
Sikkerhedsfunktioner:
• Overvågning af Po, Pc, Sd og overhedning i sugeledning
• MT-Po max = -5°C, Po min = -35°C
• MT-Pc max = 110 bar
• MT-Sd max = 120°C
• LT-Po max = -5°C, Po min = -45°C
• LT-Pc max = 40 bar
• LT-Sd max = 120°C
• SH min = 5 °C, SH max = 35 °C
Eksemplet er ført ind på næste side.
Resultatet bliver, at der skal bruges
følgende moduler:
Skemaet hjælper med at fastlægge om der er
ind- og udgange nok på basisregulatoren.
Er der ikke nok, skal regulatoren udvides med
en eller flere af de nævnte udvidelsesmoduler.
Noter hvilke tilslutninger du har brug for, og tæl
sammen
Analogt indgangssignal
Eksempel
On/off spændingssignal
Analoge indgange
Temperaturfølere, Ss, Sd, Sc3, Sgc6
Extra temperaturføler / Separate termostater /PI-regulering
Tryktransmittere, P0, Pc, Prec / Separate pressostater5P = Max. 5 / modul
Spændingssignal fra anden regulering, separate signaler
Varmegenvinding via termostat Shr1
On/off indgangeKontakt24 V230 V
Sikkerhedskreds, fælles for alle kompressorer2Max.2
Sikkerhedskreds, komp. OlietrykMax. 1/ komp.
Sikkerhedskreds, komp. Motorværn
Sikkerhedskreds, komp. Motortemp.
Sikkerhedskreds, komp. Højtrykstermostat
Sikkerhedskreds, komp. Højtrykspressostat
Sikkerhedskreds, generel for hver kompressor5
Sikkerhedskreds, blæsere, frekvensomformerMax. 1/ blæser
Extern start/stop
Nathævning af sugetryk
Separate alarmfunktioner via DI
Load shedding
Start af varmegenvinding
Eksempel
On/off spændingssignal
Eksempel
On/Off udgangssignal
Eksempel
Analogt udgang 0-10 V
Stepperudgang
Eksempel
7
Begrænsninger
On/off udgange
Kompressorer, motorer5
Aflastninger
Blæsermotorer, cirkulationspumper1
Alarmrelæ, I'm alive relæ
Inject ONMax. 2
Separate termostat- og pressostatfunktioner,
spændingsmåiinger
Varmegenvindingsfunktion via termostat1Max.1
Væskeindsprøjtning i sugeledningMax.1
Hot gas dump1
Hvis du bruger mange udvidelsesmoduler, vil regulatorens
længde vokse tilsvarende. Modulrækken er en samlet enhed, som
ikke kan brydes.
Bliver rækken længere end ønsket, kan rækken brydes ved at
anvende AK-CM 102.
Modulmålet er 72 mm.
Moduler i 100-serien er på 1 modul
Moduler i 200-serien er på 2 moduler
Regulatoren er på 3 moduler
Længden på en samlet enhed = n x 72 + 8
eller på en anden måde:
Modul Type Antal á Længde
Regulatormodul 1 x 224 = 224 mm
Udvidelsesmodul 200-serien _ x 144 = ___ mm
Udvidelsesmodul 100-serien _ x 72 = ___ mm
Totallængde = ___ mm
9
Modulerne kobles sammen
Start med regulatormodulet og monter derefter de valgte udvidelsesmoduler. Rækkefølgen er underordnet.
Men du må ikke ændre på rækkefølgen dvs. bytte rundt på modulerne, efter du har foretaget opsætningen, hvor regulatoren får
at vide hvilke tilslutninger, der er på hvilke moduler og på hvilke
klemmer.
Modulerne hægtes på hinanden og holdes sammen af en forbindelse, der samtidig overfører forsyningsspændingen og den
interne datakommunikation til det næste modul.
Eksemplet fortsat:
Regulatormodul + 1 udvidelsesmodul i 200 serien + 1 udvidelsesmodul i
100 serien =
224 + 144 + 72 = 440 mm.
Montage og demontage skal altid foretages i spændingsløs
tilstand.
Beskyttelseshætten, der er monteret på regulatorens stikforbindelse, skal flyttes hen på den sidste frie stikforbindelse, så stikket
bliver beskyttet mod kortslutning og snavs.
Når reguleringen er startet, vil regulatoren hele tiden kontrollere,
om der er forbindelse til de tilsluttede moduler. Denne status kan
følges på en lysdiode.
Når de to snaplåse til DIN-skinnemontagen er i åben position, kan
modulet skydes ind på pladsen på DIN-skinnen — uanset hvor i
rækken modulet befinder sig.
Démontage foretages ligeledes med de to snaplåse i åben position.
Alle tilslutninger skal senere programmeres med tilslutningssted
(modul og punkt), så i princippet er det lige meget, hvor tilslutningene foretages, når blot det sker på en korrekt type af ind- eller
udgang.
• Regulatoren er 1. modul, næste er 2. osv.
• Et punkt er de to-tre klemmer, der hører til en ind- eller udgang
(fx to klemmer for en føler og tre klemmer for et relæ).
Forberedelsen af tilslutningsdiagrammet og den senere programmering (konfiguration) bør ske på nuværende tidspunkt. Det
sker lettest ved at udfylde tilslutningsoversigten for de aktuelle
moduler.
Princip:
Navn På modul På Punkt Funktion
fx Kompressor 1 x x Slutte
fx Kompressor 2 x x Slutte
fx Alarmrelæ x x NC
fx Main switch x x Slutte
fx P0 x x AKS 32R 1-6 bar
Tilslutningsoversigten fra regulatoren og eventuelle udvidelsesmoduler hentes fra afsnittet "Moduloversigt" .
Fx regulatormodul:
Modul Punkt
Pas på nummereringen.
Regulatormodulets højre del
kan ligne et separat modul. Det
er det ikke.
NB
Sikkerhedsrelæer bør ikke monteres på et modul med
overstyringsomskiftere, da de ved en fejlindstilling kan
sættes ud af drift.
Der skal kun tilsluttes forsyningsspænding til regulatormodulet.
Forsyningen til de øvrige moduler overføres via stikket imellem
modulerne.
Forsyningen skal være 24 V +/-20%. Der skal anvendes én strømforsyning til hver regulator. Strømforsyningen skal være en klasse
II.
De 24 V må ikke deles af andre regulatorer eller apparater.
De analoge ind- og udgange er ikke galvanisk adskilt fra forsyningen.
+ og - på 24 V indgangen må ikke jordforbindes.
Hvis der anvendes stepmotorventiler, skal forsyningen til dem
foretages fra en separat strømforsyning.
CO2 reguleringen gør det nødvendigt, at sikre spænding til regulator og ventiler med en UPS.
Eksemplet fortsat:
Regulatormodul 8 VA
+ 1 udvidelsesmodul i 200 serien 5 VA
+ 1 udvidelsesmodul i 100 serien 2 VA
-----Strømforsyningens størrelse (mindst) 15 VA
Strømforsyningens størrelse
Effektbehovet vokser med antallet af anvendte moduler:
Modul Type Antal á Effekt
Regulator 1 x 8 = 8 VA
Udvidelsesmodul 200-serien _ x 5 = __ VA
Udvidelsesmodul 100-serien _ x 2 = __ VA
Total ___ VA
Fælles tryktransmitter
Hvis flere regulatorer modtager et signal fra den samme tryktransmitter, skal forsyningen til de berørte regulatorer fortrådes, så det
ikke er muligt at afbryde én af regulatorerne uden, at de andre
også afbrydes. (Hvis én regulator slukkes, vil signalet blive trukket
ned, og alle andre regulatorer vil modtage et for lavt signal.)
+ Separat strømforsyning til modulet med steppermotorerne:
Modulets ventilstyring 7,8 VA
CCM ventilen 1,3 VA
CCMT ventilen fx. 5,1 VA
------Strømforsyningens størrelse (mindst) 14,2 VA
2. Udvidelsesmoduler og oversigt over ind- og udgange
TypeAnaloge
indgange
Til følere,
tryktransmittere m.m.
Regulator1144-----
Udvidelsesmoduler
AK-XM 101A8080Z0007
AK-XM 102A8080Z0008
AK-XM 102B8080Z0013
AK-XM 103A44080Z0032x
AK-XM 204A8080Z0011
AK-XM 204B8x080Z0018
AK-XM 205A88080Z0010
AK-XM 205B88x080Z0017
AK-XM 208C84080Z0023x
Følgende udvidelsesmodul kan placeres inde på printet i regulatormodulet. Der er kun plads til ét modul.
AK-OB 1102080Z0251
On/Off udgangeOn/off spændingsind-
Relæer
(SPDT)
Solid stateLavvolt
gang (DI-signal)
(max. 80 V)
Højvolt
(max. 260
V)
Analoge
udgange
0 -10 V d.c. Til ventiler
Stepper
udgange
med stepstyring
Modul med
omskiftere
Til overstyring af relæudgange
Bestilling
Med skrueklemmer
Eksemplet
Eksemplet
fortsat
X
fortsat
3. AK-betjening og tilbehør
TypeFunktionAnvendelseBestilling
Betjening
AK-ST 500Software til betjening af AK-regulatorerAK-betjening080Z0161x
-Kabel mellem PC og AK-regulatorUSB A-B (standard IT kabel)-x
TilbehørStrømforsyningsmodul 230 V / 115 V til 24 V d.c.
AK-PS 07518 VA
AK-PS 15036 VA080Z0054
AK-PS 25060 VA080Z0055
TilbehørEksternt display der kan tilsluttes regulatormodulet. Til visning af fx sugetryk
EKA 163BDisplay 084B8574
EKA 164BDisplay med betjeningsknapper084B8575
EKA 166Display med betjeningsknapper og lysdioder084B8578
MMIGRS2Grafisk display med betjening080G0294
-Kabel imellem EKA display og regulator
-
TilbehørKommunikationsmodul til regulatorer, hvor sammenkoblingen af moduler ikke kan ske fortløbende
AK-CM 102KommunikationsmodulDatakommunikation til eksterne udvidelsesmoduler080Z0064
Kabel imellem grafisk display type MMIGRS2 og regulator (regulator med RJ11 stik)
Tag beskyttelseshætten af forbindelsesstikket til højre på
grundmodulet.
Sæt hætten på forbindelsesstikket til højre på det udvidelsesmodul, der skal monteres længst til højre i AK stangen.
2. Sæt udvidelsesmodulet sammen med grundmodulet
Grundmodulet må ikke være tilsluttet spænding.
I vores eksempel skal der monteres 2 udvidelsesmoduler på grundmodulet. Vi har valgt at montere modulet med stepperudgange direkte
på grundmodulet. Rækkefølgen er således:
Alle de efterfølgende indstillinger, der berører de 2 udvidelsesmoduler,
er bestemt af denne rækkefølge.
Når de to snaplåse til DIN-skinnemontagen er i åben position, kan
modulet skydes ind på pladsen på DIN-skinnen — uanset hvor i rækken
modulet befinder sig.
Démontage foretages ligeledes med de to snaplåse i åben position.
Husk isolationsforstærker
Hvis der modtages signaler fra forskellige styringer fx fra
varmegenvinding til en af indgangene, skal der indsættes et
modul med galvanisk isolation.
Funktionen på kontaktfunktioner kan ses her i sidste kolonne.
Tryktransmitterne AKS 32R og AKS 2050 findes til flere trykområder.
Her er der to forskellige. Én op til 59 bar og to op til 159 bar.
Installationen af datakommunikationen skal overholde kravene, der er givet i dokumentet RC8AC.
3. Tilslut forsyningsspænding
Det er 24 V og forsyningen må ikke benyttes af andre regulatorer eller apparater. Klemmerne må ikke jordes.
4. Følg lysdioderne
Når forsyningsspændingen tilsluttes, vil regulatoren gennemløbe en intern kontrol.
Regulatoren er klar efter et lille minut, når lysdioden “Status”
blinker langsomt.
Vi har valgt at tage udgangspunkt i det eksempel, som vi tidligere
har været igennem. Dvs. kompressorstyring med 3 kompressorer
på MT og 2 på LT og højtryksstyring med varmegenvinding og
gaskøler.
PC med programmet “Service Tool” forbindes til regulatoren.
Regulatoren skal være tændt og lysdioden “Status” skal blinke
inden Service Tool-programmet startes.
For tilslutning og betjening af programmet "AK-Service tool"
henvises til manualen for programmet.
Start Service Tool-programmet
Login med brugernavnet SUPV
Vælg bruger navnet SUPV og indtast den tilhørende adgangskode.
Første gang Service Tool’et forbindes til en ny version af en regulator, vil
opstarten af Service Tool’et tage længere tid end normalt — der hentes
information op fra regulatoren.
Tiden kan følges på bjælken nederst i skærmbilledet.
Når regulatoren bliver leveret er den tilhørende adgangskode 123.
Når du er logget ind på regulatoren, får du altid vist oversigtsbilledet for
regulatoren.
Er oversigtsbilledet tomt, skyldes dette, at regulatoren endnu ikke er
blevet sat op.
Den røde alarmklokke nederst til højre fortæller, at der er en aktiv alarm
i regulatoren. I vores tilfælde skyldes alarmen, at uret i regulatoren
endnu ikke er blevet indstillet.
Vi har valgt at beskrive opsætningen ved hjælp af et eksempel
bestående af en MT & LT kompressorgruppe og en en højtryksstyring.
Eksemplet er det samme som angivet under "Design afsnittet"
dvs. at regulatoren er en AK-PC 772A + udvidelsesmoduler.
Eksempel
Kompressorgruppe:
MT kreds
• 3 x kompressorer med "Cyklisk". En hastighedsstyres
• Sikkerhedsovervågning af hver kompressor
• Fælles højtryksovervågning
• Po indstilling –10°C, Po optimering
LT kreds
• 2 x kompressorer med "Cyklisk". En hastighedsstyres
• Sikkerhedsovervågning af hver kompressor
• Fælles højtryksovervågning
• Po indstilling –30°C, Po optimering
Gaskølerstyring:
• Blæsere, hastighedsstyres
• Trykregulering Pgc med reference fra Sc3 og Sgc
• Trykhævning ved varmegenvinding
Beholdere:
• Styring af tryk i CO2 receiver
• Styring af beholdertemperatur til brugsvand, 55°C
Sikkerhedsfunktioner:
• Overvågning af Po, Pc, Sd og overhedning i sugeledning
• MT-Po max = -5°C, Po min = -35°C
• MT-Pc max = 110 bar
• MT-Sd max = 120°C
• LT-Po max = -5°C, Po min = -45°C
• LT-Pc max = 40 bar
• LT-Sd max = 120°C
• SH min = 5 °C, SH max = 35 °C
Advarsel
Der anvendes kun den interne hovedafbryder, der starter reguleringen.
Hvis den afbrydes under drift, vil den stoppe alle reguleringer også
højtryksregulering.
Tryk på den orange opsætningsknap med skruenøglen nederst
på skærmbilledet.
2. Vælg Authorisation
3. Ændr indstillingerne for brugeren ‘SUPV‘
Når regulatoren leveres, er den indstillet med en standard autorisation
for forskellige brugerflader. Denne indstilling bør ændres, så den tilpasses anlægget. Ændringen kan ske nu eller vente til senere.
Denne knap skal du bruge igen og igen, når du skal hen til dette skærmbillede.
Her til venstre er alle funktioner ikke vist endnu, der kommer flere jo
længere vi kommer hen i opsætningen.
Tryk på linien Authorisation for at komme til brugeropsætningsbilledet.
4. Vælg brugernavn og adgangskode
5. Foretag ny login med det nye brugernavn og den
nye adgangskode
Markér linien med brugernavnet SUPV.
Tryk på knappen Change
Her kan du definere superbrugeren til det aktuelle anlæg, og give ham
en tilhørende adgangskode.
Regulatoren vil benytte samme sprog, som er valgt i Service tool'et,
men kun hvis regulatoren indeholder dette sprog. Er sproget ikke
indeholdt i regulatoren, vil indstillinger og udlæsninger blive vist med
engelske tekster.
For at aktivere de nye indstillinger skal du foretage en ny login til regulatoren med det nye brugernavn og den tilhørende adgangskode.
Du kommer til login-billedet ved at trykke på ikonet øverst til venstre på
skærmbilledet.
Hver indstilling kan ændres ved at trykke i
det blå felt med indstillingen. Herefter angive
værdien for den ønskede indstil ling.
I det første felt kan du skrive, hvad regulatoren skal regulere. Teksten der skrives i feltet
kan ses øverst i alle skærmbilleder sammen
med regulatorens adresse.
Ved indstilling af tiden kan PC’ens tid overføres til regulatoren.
Når regulatoren bliver tilsluttet et netværk
vil dato og tid automatisk blive indstillet af systemenheden i netværket. Dette gælder også
skift mellem sommer- og vintertid.
Ved spændingssvigt vil uret blive holdt igang
i mindst 12 timer.
Tryk på +-knappen for at gå videre
til næste side.
4. Indstil Fælles funktioner
Vores eksempel
Kommentarer til eksemplet vises på de følgende
sider i den midterste kolonne.
I dette eksempel er anlægstypen
Booster med styring af højtrykket.
Derefter lukkes op for yderligere
indstillinger.
Der er flere bagvedliggende sider.
Det er indikeret i dette felt, hvor den
sorte bjælke viser hvilken af siderne, der
er i fokus.
Skift imellem siderne foregår med +
knappen og - knappen.
Generelt
Hvis du vil vide mere om de forskellige indstillingsmuligheder, er de nævnt i den højre kolonne.
Tallet refererer til tallet og billedet i venstre
kolonne.
Da billedet kun viser de indstillinger og udlæsninger, der er nødvendige for en given opsætning er
alle de mulige indstillinger også medtaget her i
højre kolonne.
3 - Anlægstype
Applicationsvalg
Vælg en af de fire styringer.
Kølemiddel
Kølemidlet er altid CO2
Condenser fan control
Vælg om regulatoren skal styre kondensatordelen / gaskøleren. Indstilles senere.
Antal blæsere
Indstil antallet af blæsere.
Heat recovery
Varmegenvinding aktiveres. Indstilles senere.
Quick setup
Anvendes ikke
4- Anlægstype fortsat
Vælg kompressorstyring og antal for MT
Tryk på +-knappen for at gå videre
til næste side.
5. Quick relativ opsætning
Indstillingerne for vores eksempel kan ses
i billedet.
Indstil kun linier med "Easy":
Her skal du indstille de overordnede trykværdier for anlægget:
- Reguleringens Pgc max
- Reguleringens Receiver reference.
Regulatoren vil derefter selv foreslå værdier
for alle indstillinger, der har tilknytninger
dertil.
Finjustering kan foretages, hvis det er
nødvendigt.
Vælg kompressorstyring og antal for LT
Vælg kompressorstyring for IT
Ekstern hovedafbryder
Der kan tilsluttes en afbryder, der starter og
stopper reguleringen.
Mon. Ext. Power loss (signal fra en UPS)
Overvågning af ekstern spænding. Ved indstilling til "ja" afsættes en Digital indgang.
Alarmrelæ
Her indstilles om der skal være et alarmrelæ og
hvilke prioriteter, der skal aktivere det.
I'm alive relay
Et relæ der vil "slippe", hvis reguleringen stoppes.
Night select via DI
Skift til natdrift ved signal på en DI indgang.
Vis avancerede indstillinger
Denne funktion vil åbne op for de avancerede
indstillinger, der er i de forskellige menuer.
5- Quick relativ opsætning
Easy Pgc max. giver en gruppeindstilling af de
overordnede trykværdier.
Easy Prec ref. giver en gruppeindstilling for
receiverreguleringen.
Opsætningsmenuen i Service
Tool’et vil nu ændre sig. Den viser
de mulige indstillinger for den
valgte anlægstype.
I vores eksempel vælger vi:
- Po optimering
- Sugetryk = -10°C
Indstillingerne er vist her i billedet.
3 - Reference metode
Forskydning af sugetrykket med eksterme signaler.
0: Reference = setpunkt + natforskydning + offset fra eksternt
0-10 V signal.
1: Reference = setpunkt + offset fra P0 optimering
Setpunkt ( -80 til +30°C)
Setpunkt for det ønskede sugetryk i °C.
Offset via Ext. indgang
Indstil om der skal benyttes et eksternt 0-10 V signal.
Offset ved max. signal (-100 til +100 °C)
Forskydningsværdien ved max. signal (10 V).
Offset ved min. signal (-100 til +100 °C)
Forskydningsværdien ved min. signal (0 V).
Offset filter (10 - 1800 s)
Her indstilles hvor hurtigt en ændring i referencen må slå igennem.
Nat forskydning (-25 - 25 K)
Forskydning af fordampertrykket under natdrift
(indstilles i Kelvin)
Max reference (-50 til +80 °C)
Max. tilladelige sugetryksreference
Min reference (-80 to +25 °C)
Min. tilladelige sugetryksreference.
4 - Kompressorkombination
Her vælges en af de mulige kombinationer
Tryk på +-knappen for at gå videre
til næste side.
4. Indstil værdierne for kapacitetsreguleringen
Tryk på +-knappen for at gå videre
til næste side.
I vores eksempel vælger vi:
- VSD + single step
- 3 kompressorer
- Po som signal til reguleringen
- Cyklisk
Lead compressor type (kun for LT)
Hvis der er valgt variabel, kan der vælges imelllem:
Antal kompressorer
Indstil antallet af kompressor (alt i alt)
(max. 2 hvis der også er valgt parallelkompressor)
Aflastninger
Indstil antallet af aflastningsventiler
Ekstern kompressorstop
Der kan tilsluttes en ekstern afbryder, der starter og stopper
kompressorreguleringen
Reguleringsføler
Po: Regulering efter Po
Koblingsmønster
Vælg koblingsmønster for kompressorerne
Cyklisk: Udligning af køretid (FIFO)
Best fit: Bedst mulig kapacitetstilpasning (mindst mulig kapacitetsspring)
Pump down
Vælg om der skal være pump down funktion på den sidste
kompressor.
Pump down limit To (-80 til +30 °C)
Vælg pump down grænsen
Synchronous speed
No: Der bliver to analoge udgange til rådighed.
Yes: Der bliver en analog udgang.
VSD min hastighed (0.5 – 60.0 Hz)
Min. hastighed, hvor kompressoren skal udkobles
VSD start hastighed (20.0 – 60.0 Hz)
Minimum hastighed når kompressoren skal starte (skal indstilles til en højere værdi end “VSD min. hastighed”)
VSD max hastighed (40.0 – 120.0 Hz)
Højest tilladte hastighed for kompressoren
5. Indstil værdierne for kompressorernes kapacitet
Tryk på +-knappen for at gå videre
til næste side.
6. Indstil værdierne for hovedtrin
og aflastninger
Tryk på +-knappen for at gå videre
til næste side.
7. Indstil værdier for sikker drift
Kompressorernes kapacitet
indstilles i fortrængt volume per
time. m3/h.
Se kompressordata.
I vores eksempel er der ingen
aflastninger og derfor ingen
ændringer.
I vores eksempel vælger vi:
- Sikkerhedsgrænse for højt
trykrørstemperatur = 120°C
- Sikkerhedsgrænse for højt
kondenseringstryk = 103,0 bar
- Sikkerhedsgrænse for lavt
sugetryk = -40°C
Vælges, hvis der ønskes en indgang til overvågning af frekvensomformeren
PWM periodetid
Periodetid for by-pass ventilen (on tid + off tid)
PWM Min. kapacitet
Mindste kapacitet i periodetiden (uden en mindstekapacitet
vil kompressoren ikke blive kølet)
PWM Start kapacitet
Minimum kapacitet når kompressoren skal starte (skal indstilles til en højere værdi end “PWM Min. kapacitet”)
Last begrænsning
Vælg hvilket signal, der skal benyttes ved lastbegrænsning
(kun via netværk, en DI +netværk eller to DI+netværk)
Last begrænsning 1
Indstil den max. tilladelig kapacitet, når der modtages signal
på indgang 1
Last begrænsning 2
Indstil den max. tilladelig kapacitet, når der modtages signal
på indgang 2
Overstyringsgrænse T0
Der tillades uhindret lastbegrænsning under værdien.
Kommer T0 over værdien startes en tidsforsinkelse. Udløber
tidforsinkelsen, afmeldes lastbegrænsningen
Overstyringsforsinkelse 1
Max. tid for kapacitetsbegrænsning, hvis P0 ligger for højt
Overstyringsforsinkelse 2
Max. tid for kapacitetsbegrænsning, hvis P0 ligger for højt
Easy PI valg
Gruppeindstilling af de 4 reguleringsparametre: Kp, Tn,
+accelleration og -accelleration. Hvis indstillingen vælges til
"Brugerdefineret" kan de 4 reguleringsparametre finjusteres.
Kp T0 (0,1 – 10,0)
Forstærkningsfaktor for PI-reguleringen
Tn T0
Integrationstid for PI-reguleringen
+Zone acceleration (A+)
Højere værdi vil give en hurtigere regulering
-Zone acceleration (A-)
Højere værdi vil give en hurtigere regulering
Avancerede indstillinger
T0 filter
Dæmper ændringer i Po referencen
Pc filter
Dæmper ændringer i Pc referencen
Køretid første trin (15 – 900 s)
Tid efter opstart, hvor kapaciteten er begrænset til 1. trin
Aflastningmetode
Vælg om en eller to kapacitets styrede kompressorer må
være aflastet ad gangen
AO filter
Dæmper ændringer på den analoge udgang
AO max. limit
Begrænsning af spændingen på den analoge udgang.
5 - Kompressorer
Her defineres kompressorernes kapacitetsfordeling.
Kapacitetsindstillingen er også bestemt af indstillingerne i
"kompressor anvendelse" og "Koblingsmønster".
Nominel kapacitet (0,0 – 1000,0 m3/h)
Indstil kompressorens nominelle kapacitet.
Hastighedsstyrede kompressorer skal have indstillet den
nominelle værdi ved dens netfrekvens (50/60 Hz).
Aflastninger
Antal aflastningsventiler for hver kompressor (0 - 3)
6 - Kapacitetsfordeling
Indstillingen afhænger af kompressorkombination og koblingsmønster.
Tryk på +-knappen for at gå videre
til næste side.
Hovedtrin
Indstil den nominelle kapacitet af hovedtrin (indstilles i procent af den pågældende kompressors nominelle kapacitet)
0 - 100%.
Tryk på +-knappen for at gå videre
til næste side.
9. Indstil tider for kompressordriften
Tryk på +-knappen for at gå videre
til næste side.
10. Indstil diverse funktioner
I vores eksempel anvendes:
- Fælles højtrykspressostat for alle
kompressorer.
- En generel sikkerhedsovervågning for hver kompressor.
(De resterende kunne være valgt,
hvis der var krav om en specifik
sikkerhedsautomatik for hver
kompressor.)
Indstil min. off-tid for kompressorrelæet.
Indstil min. on-tid for
kompressorrelæet.
Indstil hvor tit kompressoren må
starte.
Indstillingerne er kun
gældende for relæet, der kobler
kompressormotoren. De gælder
ikke for aflastninger.
Hvis restriktionerne overlapper
hinanden, vil regulatoren
anvende den længste
restriktionstid.
I vores eksempel benytter vi ikke
funktionerne
7 - Sikkerhed
Nødkapacitet dag
Ønsket indkoblet kapacitet ved dagdrift I tilfælde af nøddrift
som følge af fejl på sugetryksføler/medietemperaturføler
Nødkapacitet nat
Ønsket indkoblet kapacitet ved natdrift I tilfælde af nøddrift
som følge af fejl på sugetryksføler/medietemperaturføler.
Sd max begrænsning
Max. værdi for trykgastemperaturen
10 K under grænsen reduceres kompressorkapaciteten og
hele kondensatorkapaciteten indkobles.
Overskrides grænsen udkobles hele kompressorkapaciteten
Pc Max grænse
Max. værdi for kondensatortrykket i bar.
3 K under grænsen indkobles hele kondensatorkapaciteten
og kompressorkapaciteten reduceres.
Overskrides grænsen udkobles hele kompressorkapaciteten.
Tc max. grænse
Grænseværdien udlæst i °C
Pc Max forsinkelse
Forsinkelsestid for alarmen Pc max
T0 Min grænse
Min. værdi for sugetrykket i °C.
Underskrides grænsen udkobles hele kompressorkapaciteten.
T0 Max alarm
Alarmgrænse for højt sugetryk P0.
T0 Max forsinkelse
Forsinkelsestid inden alarm for højt subetryk P0.
Sikkerhedsgenstartstid
Fælles forsinkelsestid inden genstart af kompressorer.
(Gælder for funktionerne: "Sd max limit", "Pc max limit" og
"T0 min limit").
SH Min alarm
Alarmgrænse for min. overhedning I sugeledning.
SH Max alarm
Alarmgrænse for max. overhedning I sugeledning.
SH alarmforsinkelse
Forsinkelsestid inden alarm for min/max overhedning i
sugeledning.
8 - Kompressor sikkerhed
Fælles beskyttelse
Vælg om der ønskes en overordnet fælles sikkerhedsindgang for alle kompressorer. Aktiveres alarmen udkobles alle
kompressorer.
Olietryk beskyttelse m.f.
Her defineres om der skal tilsluttes en såden beskyttelse.
Ved "Generel" er det et signal fra hver kompressor.
Individuel Sd pr. kompressor
Vælg om der skal være en Sd måling for hver kompressor.
Sd max. temp.
Udkoblingstemperatur.
Sd kompressor alarm forsinkelse
Forsinkelsestid for alarmen
Sd kompressor sikkerkedsudkobling
Indstil om der skal foretages sikkerhedsudkobling
9 - Minimum driftstider
Her indstilles der driftstider så "pjat-kørsel" kan undgås.
Genstartstid er tiden imellem to på hinanden følgende
starter.
Sikkerhedstimere
• Forsinkelsestid
Tidsforsinkelse fra udfald af sikkerhedsautomatik og indtil
kompressoren fejlmeldes. Denne indstilling er fælles for alle
sikkerhedsindgange for den pågældende kompressor
• Genstartsforsinkelse
Minimumtid en kompressor skal være OK efter en sikkerhedsudkobling. Derefter må den starte igen.
DO: Funktionen vælges, hvis der skal reserveres et relæ til
funktionen. (Funktionen fortrådes til regulatorer med
ekspansionsventil, så der lukkes for væskeindsprøjtning
ved sikkerhedsudkobling af den sidste kompressor.)
Netværk: Her sendes signalet til regulatorerne via datakom-
munikation.
Kompressor start forsinkelse
Forsinkelsestid for kompessorstart
Injection Off forsinkelse
Forsinkelsestid for "Injection off"
Liq. in suctionline
Funktionen vælges, hvis der skal ske væskeindsprøjtning i
sugeledningen for at holde trykgastemperaturen nede.
Der kan reguleres med enten en magnetventil og en TEV,
eller der kan reguleres med en AKV ventil.
AKV OD suction line
Åbningsgrad af ventilen i %
Inject start SH
Overhedningsværdi hvor væskeindsprøjtningen starter
Inject diff SH
Differens når der reguleres på overhedning
Inject start Sd temp.
Starttemperatur for væskeindsprøjtning i sugeledningen
Inject diff. Sd temp.
Differens når der reguleres på Sd
SH Min suction line
Minimum overhedning i sugeledning
SH Max suction line
Maxnimum overhedning i sugeledning
AKV period time
Periodetid for AKV-ventil
Inject delay at start up
Forsinkelsestid for væskeindsprøjtning ved opstart.
Tryk på +-knappen for at gå videre
til næste side.
4. Indstil værdier for kapacitetsreguleringen
I vores eksempel styres
kondensator-trykket efter Sgc og
fra Sc3 (flydende reference).
Indstillingerne er vist her i billedet
I vores eksempel anvendes et antal
blæsere som alle hastighedsstyres
parallelt.
Indstillingerne er vist her i billedet.
Til orientering vil funktionen
“Overvåg blæsere” kræve et indgangssignal fra hver blæser.
3 - PC reference
Reguleringsføler
Sgc: Temperaturen ved afgangen fra gaskøleren
Reference valg
Valg af kondensatortryksreference
Fast indstil: Anvendes hvis der ønskes en fast reference =
“Indstilling”
Flydende: Anvendes hvis referencen ændres som en funktion af Sc3 udetemperatursignalet, de indstillede “Dimensioning tm K” /”Minimum tm K” og den aktuelt indkoblede
kompresssorkapacitet. (Ved CO2 og varmegenvinding
anbefales flydende.)
Setpunkt
Indstilling af ønsket kondenseringstryk i temperatur
Min. tm
Minimum middeltemperaturdifference imellem Sc3 luft- og
Pc kondenseringstemperatur ved ingen belastning
Dimensionerende tm
Dimensionerende middeltemperaturdifference imellem
Sc3 luft- og Pc kondenseringstemperatur ved maksimum
belastning (tm differens ved max. belastning, typisk 2 – 3 K
ved CO2).
Min reference
Min. tilladelig kondensatortryksreference
Max reference
Max. tilladelig kondensatortryksreference
Vis Tc
Indstil om Tc skal vises.
4 - Kapacitetsregulering
Reguleringsmetode
Vælg reguleringsform for kondensator
Trin: Blæsere trinkobles via relæudgange
Trin/Hast.: Blæserkapacitet reguleres via kombination af
hastighedsregulering og trinkobling
Hastighed: Blæserkapacitet reguleres via hastighedsregulering (frekvensomformer).
Hastighed på første trin: Hastighedsregulering på første
blæser. Resten på trin.
Antal blæsere
Indstil antallet af blæsere.
Overvåg blæsere
Sikkerhedsovervågning af blæsere. Der anvendes en digital
indgang til overvågning af hver blæser.
Blæser hastigheds-type
VSD (og normale AC-motorer)
EC motor = DC styret blæsermotorer
VSD start hastighed
Minimum hastighed for start af hastighedsstyring (Skal
indstilles højere end “VSD Min. Speed %”)
Valg af reguleringsstrategi
P-bånd: Blæserkapacitet reguleres via P-båndsregulering.
P- båndet er ”100/Kp”.
PI-regul.: Blæserkapacitet reguleres via PI regulator.
Kp
Forstærkningsfaktor for PI regulator
Tn
Integrations tid for PI regulator
Kapacitetsgrænse nat
Indstilling af maksimal kapacitetsgrænse under natdrift. Kan
anvendes til at begrænse blæserhastighed om natten for at
begrænse støjniveauet.
(Udlæsningerne "Pgc HR min"
og "Pgc HR offset" kan ses, når
varmegenvindingsfunktionen er
valgt ON)
3 - HP styring
Vhp output type
Vælg signaltype til styring af højtryksventilen:
- Spændingssignal (ICMTS skal have 0-10 V signal)
- Stepmotorsignal via AK-XM 208C
- 2 stepmotorsignaler til parallelventiler
Extra capacity offset
Indstil hvor meget trykket skal hæves, når funktionen
"Ekstra kølekapacitet" bliver aktiveret.
Pgc min.
Min. tilladeligt tryk i gaskøleren
Pgc max.
Max. tilladeligt tryk i gaskøleren
Advanced settings
Vhp min. OD
Begrænsning af ventilens lukningsgrad
Vhp max. OD
Begrænsning af ventilens åbningsgrad
Pgc max. limit P-band
P-bånd under "Pgc max" hvor ventilens åbningsgrad
øges
dT Subcool
Ønsket underkøling i temperatur
Kp
Forstærkningsfaktor
Tn
Integrationstid
Pgc HR min.
Aflæse min. tilladeligt tryk i højtrykskredsen under
varmegenvinding
Pgc HR offset
Indstil trykforøgelsen under varmegenvinding
Ramp down bar/min.
Her indstilles hvor hurtigt referencen må ændres efter
en afsluttet varmegenvinding
Temp. ved 100 bar
Temperatur ved 100 bar. Her defineres reguleringsskurven ved transkritisk drift. Indstil den ønskede temperaturværdi.
Advarsel
Hvis reguleringen stoppes under
højtryksregulering, vil trykket stige.
Anlægget skal være dimensioneret
til det højere tryk, ellers er der
risiko for tab af fyldning.
I vores eksempel benytter vi de
viste indstillinger
3 - Varmegenvinding
Varmegenv. type
Termostat: Varmegenvinding styres ud fra termostat
Digital inp: Varmegenvinding styres ud fra signal på en
digital indgang.
Varmegenv. relæ
Vælg om der ønskes en udgang, der skal aktiveres under
varmegenvinding.
Varmegenv. udkobl.
Temperaturværdi hvor termostaten kobler varmegenvindingen fra.
Varmegenv. indkobl.
Temperaturværdi hvor termostaten kobler varmegenvindingen til.
Use extern HR offset
Her defineres hvordan kondenseringstrykket (HP) skal
reguleres, når genvindingskredsen er on.
- No. Ingen HP offset (Simpel styring)
- Yes. Her skal regulatoren modtage et spændingssignal
eller et temperatursignal fra ekstern kilde. Offsetværdien,
der gælder ved max. værdi, skal defineres.
Input type select
- Temperaturstyring
Der skal modtages signal fra en temperaturføler. Referencetemperaturen skal indstilles.
- Consumer
Der skal modtages et 0-10 V eller 0-5 V signal.
Reguleringstype
Vælg imellem P eller PI regulering når der reguleres efter
extern offset
Temperaturreferencen
Referenceindstilling ved temperaturstyring
Kp
Forstærkningsfaktor
Tn / consumer filter
Midling af consumersignalet
Fan HR min.
Setpunkt for ventilatorstyringen i kondensatoren, når der
kaldes på varmegenvinding
Fan HR offset
Temperaturstigningen fra 50% til 100% consumersignal
På de fire udgange kan der udlæses følgende.
Komp. reguleringsføler
P0 i temperatur
P0 i bar
Ss
Sd
Kond. reguleringsføler
Tc
Pc bar
Sgc
Pgc bar
Prec bar
Trec
Kompressorspeed
3. Definér hvilke udlæsninger der
skal være på de enkelte udgange
I vores eksempel er der ikke
benyttet separate displays.
Indstillingen er her medtaget til
orientering.
Udlæsningsenhed
Vælg om udlæsninger skal ske i SI enheder (°C og bar) eller
(US-enheder °F og psi)
I vores eksempel benytter vi
ikke funktioner til generelle
formål, så billedet er medtaget
til orientering.
De enkelte funktioner er beskrevet på de følgende sider.
Der kan defineres følgende antal af de forskellige
funktioner:
1 stk. termostat
1 stk. pressostat
1 stk. spændingssignal
10 stk. alarmsignaler
1 stk. PI-regulering
3. Definér de ønskede navne og
værdier, der tilknyttes signalet
I vores eksempel benytter vi
ikke funktionen, så billedet er
medtaget til orientering.
Navnet på funktionen kan være
xx og længere ned i billedet kan
alarmteksterne skrives).
Værdierne “Min. - og Maks. udlæsning” er dine indstillinger, der
repræsenterer spændingsområdets nedre og øvre værdi. Fx 2
V og 10 V. (Spændingsområdet
vælges under I/O-Opsætning.)
Regulatoren reservere en relæudgang i I/O-opsætningen. Det
er ikke nødvendigt at definere
dette relæ, hvis der kun er ønske
om en alarmmeddelelse via
datakommunikationen.
3 - Spændingsindgang
Den generelle volt indgang kan anvendes til overvågning af
et eksternt spændingssignal.
Indstillinger:
Om funktionen også skal vises i oversigtsbillede1
Navn
Vælg føler (signal, spænding)
Vælg det signal, som funktionen skal benytte
Aktuel værdi
= udlæsning af målingen
Aktuel tilstand
= udlæsning af udgangens status
Min. udlæsning
Angiv udlæsningsværdi ved min. spændingssignal
Max. udlæsning
Angiv udlæsningsværdi ved max. spændingssignal
Udkoblingsgrænse
Udkoblingsværdi for udgang (skaleret værdi)
Indkoblingsgrænse
Indkoblingsværdi for udgang (skaleret værdi)
Udkoblingsfors.
Tidsforsinkelse for udkobling
Indkoblingsfors.
Tidsforsinkelse ved indkobling
Alarm grænse høj
Høj alarmgrænse
Alarm fors. høj
Forsinkelsestid for høj alarm
Alarmtekst høj
Angiv alarm tekst for høj alarm
Alarm grænse lav
Lav alarmgrænse
Alarm fors. lav
Forsinkelsestid for lav alarm
Alarmtekst lav
Angiv alarmtekst for lav alarm
Separate alarmindgange
1. Vælg alarmindgange
2. Vælg aktuel alarmsignal
3. Definér de ønskede navne og
værdier, der tilknyttes signalet
I vores eksempel benytter vi
ikke funktionen, så billedet er
medtaget til orientering.
3 - Generelle alarmindgange
Funktionen kan anvendes til overvågning af alle former for
digitale signaler.
For hver indgangs indstilles
• Om funktionen også skal vises i oversigtsbillede1
• Navn
• Forsinkelsestid for DI alarmen (fælles værdi for alle)
• Alarmtekst
Opsætning - fortsat
Separat PI-funktion
1. Vælg PI-funktioner
2. Vælg aktuel PI-funktion
3. Definér de ønskede navne
og værdier, der tilknyttes
funktionen
I vores eksempel benytter vi
ikke funktionen, så billedet er
medtaget til orientering.
3 - Generelle PI-regulering
Funktionen kan anvendes til en valgfri regulering.
For hver regulering indstilles
• Om funktionen også skal vises i oversigtsbillede 1
• Quick settings
Her er en række forslag til PI-reguleringer:
• Navn
• Status for styringen: Off, Manuel eller Auto
• Reguleringstype: P eller PI
• Ekstern DI: Indstilles til On hvis der skal være en ekstern
afbryder, der kan starte/ stoppe reguleringen.
• Signalindgang: Vælg hvilket signal regulering skal modtage:
Temperatur, tryk, tryk omregnet til temperatur, spændingssignal, Tc, Pc, Ss, Sd med mere.
• Reference: Enten fast eller signal ved variabel reference:
Vælg imellem: Ingen, temperatur, tryk, tryk omregnet til
temperatur, spændingssignal, Tc, Pc, Ss, DI med mere.
• Setpunkt hvis der vælges fast reference
• Aflæsning af den samlede reference
• Udgang. Her vælges udgangsfunktionen (PWM =pulsbreddemoduleret (fx AKV ventil), Stepper-signal til en stepmotor
eller spændingssignal.
• Alarm mode: Vælg om der skal tilknyttes en alarmmulighed
til funktionen. Vælges den til ON, vil alarmtekster og alarmgrænser kunne indtastes.
• Advanced ctrl. setttings:
• Ref. X1, Y1 og X2,Y2: Punkter der definerer og afgrænser
den variable reference
• PWM periodetid: Tid hvor signal både har været on og off.
• Kp: Forstærkningsfaktor
• Tn: Integrationstid
• Filter for reference: Tid der udglatter ændringer i referencen
• Max. error: Maksimalt fejlsignal der tillades, så integratoren bliver holdt inde i reguleringen
Tryk på +-knappen for at gå videre
til næste side.
4. Opsæt On/off indgange
De efterfølgende skærmbilleder vil være afhængig af de tidligere
definitioner. Skærmbillederne vil vise hvilke tilslutninger, de tidligere
indstillinger vil kræve. Tabellerne er de samme som vist tidligere, men
de er nu grupperet ud fra følgende:
• Digitale udgange
• Digitale indgange
• Analoge udgange
• Analoge indgange
BelastningUdgangModulPunktAktiv ved
Kompressor 1 MTDO1112ON
Kompressor 2 MTDO2113ON
Kompressor 3 MTDO3114ON
Kompressor 1 LTDO4115ON
Kompressor 2 LTDO5116ON
Ventil og cirkulationspumpe hrD06117ON
BlæsermotorerDO7118ON
Varm gas dumpDO8119ON
Vi sætter regulatorens digitale udgange op ved at indtaste modul og
punkt for tilslutningen.
Desuden vælges for hver udgang, om belastningen skal være aktiv, når
udgangen er ON eller OFF.
FunktionIndgangModulPunktAktiv ved
Kompressor 1 MT sikkerhedskredsAI121Åben
Kompressor 2 MT sikkerhedskredsAI222Åben
Kompressor 3 MT sikkerhedskredsAI323Åben
Kompressorernes fælles sikkerhedskreds MT
Kompressor 1 LT sikkerhedskredsAI525Åben
Kompressor 2 LT sikkerhedskredsAI626Åben
Kompressorernes fælles sikkerhedskreds LT
AI424Åben
AI727Åben
Vi sætter regulatorens digitale indgangsfunktioner op ved at indtaste
modul og punkt for tilslutningen.
Desuden vælges for hver indgang, om funktionen eller alarmen skal
være aktiv, når indgangen er Sluttet eller Åben.
Her er valgt Åben for alle sikkerhedskredsene. Dvs. regulatoren modtager signal under normaldrift og vil registrerer det som en fejl, hvis
signalet brydes.
3 - Udgange
De mulige funktioner er
følgende:
Kompressor 1
Aflastning 1-1
Aflastning 1-2
Aflastning 1-3
Do for Kompressor. 2 og 3
Kompressor kører
Indspr. sugeledning
Injection ON
Blæser 1 / VSD
Blæser 2 - 4
HP styring
Hot gas dump
Varmegenvind.
Alarm
I'm alive relæ
Termostat 1
Pressostat 1
Volt indgang 1
PI 1-PWM
4 - Digitale indgange
De mulige funktioner er
følgende:
Ekst. Hovedafbryder
Ekst. kompressorstop
Ext. power loss
Natforskydning
Lastbegrænsning 1
Lastbegrænsning 2
Alle kompressorer:
Fælles beskyttelse
Komp. 1
Olie beskyttelse
Overstrøms beskyttelse
Motor temperatur beskyt.
Trykgastemp. beskyttelse
Afgangstryk beskyttelse
Generel beskyttelse
VSD Komp. 1 fejl
Do for Komp. 2 og 3
Blæser 1 beskyttelse
Do for blæser 2 og 3
VSD Kond. beskyttelse
AC limit
Rec. low liquid level
Rec. high liquid level
Varmegenv.
DI 1 Alarmindgang
DI 2-10 ...
PI-1 Di ref
External DI PI-1
Tryk på +-knappen for at gå videre
til næste side.
Der er tilknyttet en alarm til virkelig mange funktioner.
Dit valg af funktioner og indstillinger har åbnet op for alle de alarmer,
der er aktuelle. De bliver vist med tekst i de tre billeder.
Alle de alarmer der kan opstå, kan indstilles til en given prioritet:
• “Høj” er den vigtigste
• “Kun log” er den laveste
• “Afbrudt” giver ingen action
Samhørigheden mellem indstilling og action kan ses her i skemaet.
IndstillingLogAlarmrelævalgNet-
IngenHøjLav - Høj
HøjXXXX1
MiddelXXX2
LavXXX3
Kun logX4
Afbrudt
Se også alarmtekster sidst i manualen.
værk
AKM-
dest.
I vores eksempel vælger vi de indstillinger, der er vist her i billedet.
Tryk på +-knappen for at gå videre til næste side.
Regulatoren vil nu foretage en sammenligning af valgte funktioner og definerede ind- og udgange.
Resultatet ses i næste afsnit, hvor opsætningen kontrolleres.
Opsætningen af regulatoren er nu låst. Vil du herefter foretage ændringer i regulatorens opsætning, skal du huske først at åbne for opsætningen.
Inden styringen startes kontrollerer vi, at alle indstillinger er som forventet.
Oversigtsbilledet vil nu vise en linie for hver af de overordnede
funktioner. Bag ved hvert ikon ligger en række skærmbilleder med de
forskellige indstillinger. Det er alle disse indstillinger, der skal kontrolleres.
3. Gå videre igennem alle de enkelte billeder for sugegruppen
Skift billeder med +-knappen. Husk indstillingerne nederst på
siderne — dem der kun kan ses via ”Scroll-bar’en”
4. Kontrollér de enkelte sider
Den sidste af siderne indeholder reguleringsdata.
5. Gå tilbage til oversigtsbilledet. Gentag for LT.
7. Gå videre igennem alle de enkelte billeder for kondensatorgruppen
Skift billeder med +-knappen. Husk indstillingerne nederst på
siderne — dem der kun kan ses via ”Scroll-bar’en”
8. Kontrollér de enkelte sider
9. Gå tilbage til oversigtsbilledet og videre til de resterende funktioner.
10. Generelle funktioner
Når alle funktioner på oversigtsbillede 1 er gået igennem,
kommer turen til de "Generelle funktioner", der er på oversigtsbillede 2. Tryk på + -knappen for at komme dertil.
Den sidste af siderne indeholder referenceindstillinger.
Den første er termostatgruppen
Alle de definerede generelle funktioner vises på oversigtsbillede 2.
Kontrollér indstillingerne
Ud over altid at være vist i billede 2, kan funktionen også være udvalgt
til at vises i billede 1. Denne udvælgelse til visning på billede 1 sker ved
de enkelte funktioner med indstillingen "Vis i oversigtsbilledet"
Inden styringen startes, vil vi indstille skemafunktionen til nathævningen
af sugetrykket.
I andre tilfælde, hvor regulatoren installeres i et netværk med en
systemenhed, kan denne indstilling foretages i systemenheden, som så
sender et dag/natsignal til regulatoren.
Tryk på en ugedag og indstil tiden for dagperioden.
Fortsæt med de øvrige dage.
Her i billedet er vist et helt ugeforløb.
Drej den højre adresseomskifter så pilen kommer til at pege
på 3.
Pilen i de to øvrige adresseomskiftere skal pege på 0.
2. Tryk på Service Pin
Tryk Service Pin knappen ned og hold den nede indtil Service
Pin lysdioden lyser.
Regulatoren skal ernovervåges via et netværk. I dette netværk giver vi
regulatoren adressen 3.
Den samme adresse må ikke bruges af mere end en regulator i det
samme netværk.
Krav til systemenheden
Systemenheden kan være en gateway type AKA 245 med softwareversion 6.0 eller højere. Den kan håndtere op til 119 stk. AK-regulatorer.
3. Vent på svar fra systemenheden
Afhængigt af størrelsen af net værket kan der gå indtil et minut
inden re gulatoren modtager svar på om den er blevet installeret i netværket.
Når den er blevet installeret begynder Status lysdioden at
blinke hurtigere end normalt (en gang hvert halve sekund).
Dette vil den fortsætte med i ca. 10 min.
4. Foretag ny login via Service Tool’et
Hvis du har haft Service Tool’et tilsluttet til regulatoren mens du
har installeret den i netværket, skal du foretage en ny login til
regulatoren via Service Tool’et.
Eller den kan være en AK-SM 720.
Eller en fra SM 800 serien.
Hvis der ikke kommer et svar fra systemenheden
Hvis Status lysdioden ikke begynder at blinke hurtigere end normalt er
regulatoren ikke blevet installeret i netværket. Årsagen hertil kan være
en af følgende:
Adressen er indstillet forkert:
Adressen 0 kan ikke bruges.
Er systemenheden i netværket en AKA 243B Gateway kan kun adresserne fra 1 til 10 bruges.
Den valgte adresse bruges i forvejen af en anden regulator eller
enhed i netværket:
Adresseindstillingen skal ændres til en anden (ledig) adresse.
Fortrådningen er ikke udført korrekt:
Termineringen er ikke udført korrekt:
Kravene til Datakommunikation er beskrevet i dokumentet: “Datakommunikationsforbindelser til ADAP-KOOL® Køleanlægsstyringer” RC8AC..
Tryk på den blå oversigtsknap med kompressoren og kondensatoren nederst til venstre på skærm billedet.
2. Gå til Alarmlisten
Tryk på den blå knap med alarm-klokken nederst på skærmbilledet.
3. Kontrollér aktive alarmer
I vores tilfælde har vi en stribe alarmer — dem rydder vi lige op i, så vi
kun får de aktuelle.
4. Fjern afgåede alarmer fra alarmlisten
Tryk på det røde kryds for at erne afgåede alarmer fra alarmlisten.
5. Kontrollér aktive alarmer igen
I vores tilfælde er der stadig en aktiv alarm, fordi styringen er stoppet.
Denne alarm skal være aktiv, når styringen ikke er startet. Så vi er nu klar
til at starte styringen.
Vær opmærksom på, at anlægsalarmer ikke vil optræde, når hovedafbryderen står på OFF.
Kommer der aktive alarmer, når styringen startes, bør årsagen til disse
findes og rettes.
Tryk på den blå betjeningsknap nederst på skærmbilledet.
2. Start styringen
Tryk i feltet ud for Hovedaf bryder.
Vælg ON.
Regulatoren starter nu styringen af kompressorerne og blæserne.
NB:
Styringen startes først, når både den interne og den eksterne afbryder
er "ON".
En evt. ekstern kompressorstop afbryder skal være ON for at kompressorerne starter.
Kapacitetsfordeleren regulerer ud fra sugetrykket P0.
IT kompressorerne reguleres også efter sugetykket. Her hentes
signalet fra receiveren Prec. Se side 108 for IT beskrivelsen.
En fejl på reguleringsføleren medfører, at der reguleres videre med
fx 50 % indkoblet kapacitet under dagdrift og fx 25 % indkoblet
kapacitet under natdrift - dog minimum et trin.
Overstyring med et 0 - 10 V signal
Ved tilslutning af et spændingssignal til regulatoren kan referencen forskydes. Ved opsætningen defineres hvor stor en forskydning, der skal ske ved max. signal. (10 V) og ved min. signal.
Begrænsning af reference
For at sikre imod for høj eller for lav reguleringsreference skal der
indstilles en afgrænsning af referencen.
P0 ref
Max.
Min.
Reference
Referencen for reguleringen kan defineres på 2 måder:
Enten
P0Ref = P0 indstilling + P0 optimering
eller
P0Ref = P0 indstilling + natforskydning + Ext. Ref
P0 indstilling
Der indstilles en basisværdi for sugetrykket.
P0-optimering
Denne funktion forskyder referencen, så der ikke reguleres med et
lavere sugetryk, end der er brug for.
Funktionen arbejder sammen med regulatorer på de enkelte kølemøbler og en system manager. System manager indhenter data
fra de enkelte reguleringer og tilpasser sugetrykket til det mest
energioptimale. Funktionen er beskrevet i manualen for system
manageren.
Sammen med funktionen kan der udlæses hvilket kølemøbel, der
p.t. er det mest belastede samt hvilken forskydning, der tillades
på sugetryksreferencen.
Natforskydning
Funktionen anvendes, når der benyttes natlåg på kølemøbler.
Med denne funktion kan referencen forskydes med op til 25 K i
positiv eller negativ retning. (Ved forskydning til et højere sugetryk indstilles en positiv værdi).
Forskydningen kan aktiveres på 3 måder:
• Signal på en indgang
• Fra en mastergateways overstyringsfunktion
• Intern tidsskema
Tvangsstyring af kompressorkapaciteten i sugegruppen
Der kan foretages en tvangsstyring af kapaciteten, hvor den normale regulering tilsidesættes.
Afhængig af den valgte tvangsstyringsform, bliver sikkerhedsfunktionerne annulleret.
Tvangsstyring via overstyring af ønsket kapacitet
Reguleringen indstilles til manuel og ønsket kapacitet indstilles i
% af den mulige kompressorkapacitet.
Tvangsstyring via overstyring af digitale udgange
De enkelte udgange kan i software sættes i MAN ON eller MAN
OFF. Reguleringsfunktionen tager ikke hensyn hertil, men der
udsendes en alarm om at udgangen tvangsstyres.
Tvangsstyring via omskiftere
Hvis tvangsstyringen foretages med omskifterne på fronten af
et udvidelsesmodul, registreres dette ikke af reguleringsfunktionen og der afsendes ingen alarmer. Regulatoren kører fortsat og
kobler med de øvrige relæer.
Funktionen "natforskydning" bør normalt ikke anvendes, hvis der
reguleres med overstyringsfunktionen "P0-optimering". (Her vil overstyringsfunktionen selv tilpasse sugetrykket til det højest tilladelige.)
Er der brug for en kort ændring i sugetrykket (fx. op til 15 min. i
forbindelse med en afrimning) kan funktionerne benyttes. Her vil
P0-optimeringen ikke nå at kompensere for ændringen.
AK-PC 772A kan styre op til 3 kompressorer på MT og 2 på LT. (Ved
parallelkompressordrift dog kun 2 på MT og 2 på LT.) Hver kompressor kan have op til 3 aflastninger. En eller to af kompressorerne
kan udstyres med hastighedsstyring.
Den indkoblede kapacitet styres af signaler fra den tilsluttede tryktransmitter eller temperaturføler og den indstillede reference.
Uden om referencen indstilles en neutralzone.
I neutralzonen styrer den regulerende kompressor kapaciteten, så
trykket holdes på plads. Når den ikke længere kan holde trykket
indenfor neutralzonen, vil regulatoren udkoble eller indkoble
næste kompressor i rækken.
Når der ud- eller indkobles yderligere kapacitet, vil kapaciteten fra
den regulerende kompressor blive ændret tilsvarende, så trykket
holdes indenfor neutralzonen (kun hvor kompressoren har variabel kapacitet).
- Når trykket er højere end "referencen + halv neutralzone" tillades
indkobling af næste kompressor (pil op).
- Når trykket er lavere end "referencen - halv neutralzone" tillades
udkobling af en kompressor (pil ned).
- Når trykket er indenfor neutralzonen fortsættes med de nuvæ-
rende indkoblede kompressorer. Eventuelle aflastningsventiler vil
koble alt efter, om sugetrykket er over eller under referencen.
Eksempel:
3 kompressorer af samme størrelse - Kapacitetskurven vil have
følgende udseende
Udkobling af sidste kompressor trin:
Normalt vil det sidste kompressortrin først blive udkoblet når
den ønskede kapacitet er 0% og sugetrykket befinder sig under
neutralzonen.
Køretid første trin
Ved en opstart skal kølesystemet have tid til at falde til ro inden
PI regulatoren overtager reguleringen. Til dette formål er der ved
opstart af et anlæg indlagt en kapacitetsbegrænsning således at
kun første kapacitetstrin indkobles i en indstillet tidsperiode (Kan
indstilles via ”køretid første trin”).
Sugetryk P0
Ændring af kapacitet
Regulatoren indkobler eller udkobler kapacitet ud fra disse grundregler:
Øger kapaciteten:
Kapacitetsfordeleren starter ekstra kompressorkapacitet, så snart
den ønskede kapacitet er steget til en værdi, som tillader næste
kompressortrin at starte. Med henvisning til nedenstående eksempel – et kompressortrin tilføjes, så snart der er “plads” til dette
kompressortrin under den ønskede kapacitetskurve.
Sænker kapaciteten:
Kapacitetsfordeleren stopper noget kompressorkapacitet, så snart
den ønskede kapacitet er faldet til en værdi, som tillader næste
kompressor at stoppe. Med henvisning til nedenstående eksempel
– et kompressortrin stoppes, så snart der ikke er mere “plads” til
dette kompressortrin over den ønskede kapacitetskurve.
Pump down funktion:
For at undgå for mange kompressor start/stop ved lav belastning,
er det muligt at definere en pump down funktion for den sidste
kompressor.
Såfremt pump down funktionen anvendes, vil kompressorerne
blive koblet ud, når det aktuelle sugetryk er nede på den indstillede pump down limit.
Bemærk at den indstillede pump down grænse bør indstilles
højere end den indstillede sikkerhedsgrænse for lavt sugetryk
”Min Po”.
For IT kompressoren vil pump down blive styret af receiver og MT
temperatur.
Der er to parametre, så Tn kan gøres variabel. Herved kan reguleringen blive hurtigere jo længere væk trykket kommer fra
referencen.
Indstilling A+ vil sænke Tn, når trykket er over referencen, og indstilling A- vil sænke Tn, når trykket er under referencen.
Her er vist en kurve, hvor Tn er indstillet på 120 s og falder til 60 s
ved en afvigelse over referencen, og falder til 40 s ved en afvigelse
under referencen.
Over referencen: Indstillet Tn divideret med A+ værdien.
Under referencen: Indstillet Tn divideret med A- værdien.
Regulatoren regner selv kurveforløbet ud, så reguleringen bliver
jævn.
Kapacitetsfordeleren kan arbejde ud fra 2 fordelingsprincipper.
Koblingsmønster = Cyklisk drift
Dette princip anvendes såfremt alle kompressorer er af samme
type og størrelse (dog ikke hastighedsstyrede).
Kompressorerne ind- og udkobles efter "First In First Out" princip
(FIFO) for at opnå en drifttimeudligning imellem kompressorerne.
Hastighedsstyrede kompressorer vil altid blive indkoblet først og
Den variable kapacitet anvendes til at udfylde kapacitetshuller
imellem de efterfølgende trin.
Timer restriktioner og sikkerhedsudkobling
Hvis en kompressor er forhindret i at starte, fordi den ”hænger” på
genstartstimeren eller er sikkerhedsudkoblet, erstattes dette trin
af en anden kompressor.
Drifttimeudligning
Drifttimeudligningen foretages imellem kompressorer af samme
type med samme total kapacitet.
- Ved de forskellige starter vil kompressoren med lavest antal drifttimer blive startet først.
- Ved de forskellige stop vil kompressoren med højest antal drifttimer blive stoppet først.
- Ved kompressorer med flere trin, vil drifttime udligningen foretages imellem kompressorernes hovedtrin.
Reguleringsparametre
For at gøre det lettere, at starte anlægget op, har vi grupperet
reguleringsparametrene i nogle erfaringsmæssige værdier. Disse
værdier er samlet i en indstilling, vi har kaldt "Easy-settings". Her
kan du vælge imellem et sæt indstillinger, der gælder for et langsomt- til et hurtigt reagerende anlæg. Fabriksindstillingen er 5.
Er der brug for en trimning af reguleringen, skal indstillingen
vælges til "Brugerdefineret". Herefter er alle parametrene frit
indstillelige.
- Venstre kolonne viser de drifttider, som regulatoren udligner.
- Midterste kolonne viser hvor mange procent de enkelte kompessorer har været indkoblet indenfor de sidste 24 timer.
- Højre kolonne viser aktuel driftstid for kompressoren. Værdien
bør nulstilles ved kompressorudskiftning.
Koblingsmønster = Best fit drift
Dette princip anvendes, hvis kompressorerne er af forskellig størrelse.
Kapacitetsfordeleren vil ind- og udkoble kompressorkapacitet for
at opnå mindst mulige kapacitetsspring.
Hastighedsstyrede kompressorer vil altid blive indkoblet først, og
den variable kapacitet anvendes til at udfylde kapacitetshuller
imellem de efterfølgende trin.
Timer restriktioner og sikkerhedsudkobling
Hvis en kompressor er forhindret i at starte, fordi den ”hænger” på
genstartstimeren eller er sikkerhedsudkoblet, erstattes dette trin
af en anden kompressor eller en anden kombination.
Regulatoren er i stand til at styre power packs med kompressorer
af forskellige typer.
- Én eller to hastighedsstyrede kompressorer
- Kapacitetsstyrede stempelkompressorer med op til 3 aflastningsventiler
- Éttrins kompressorer – stempel
Af nedenstående skema fremgår det hvilke kompressorkombinationer, som regulatoren er i stand til styre. Af skemaet fremgår også
hvilke koblingsmønstre, der kan anvendes til de enkelte kompressorkombinationer.
KombinationBeskrivelseKoblings-
Èt trins kompressorer. *1xx
Èn kompressor med aflastningsventiler kombineret med ét trins
kompressorer. *2
To kompressorer med aflastningsventiler kombineret med ét trins
kompressorer. *2
Alle kompressorer med aflastningsventiler. *2
mønster
Cyklisk
x
x
x
Kapacitetsregulerede kompressorer med aflastningsventiler
"Unloader control mode" bestemmer hvordan kapacitetsfordeleren skal håndtere disse kompressorer.
Unloader control mode = 1
Hér tillader kapacitetsfordeleren kun at én kompressor er aflastet
ad gangen. Fordelen ved denne indstilling er at man derved undgår at køre med flere kompressorer aflastet, hvilket energimæssigt
ikke er optimalt.
Eksempel:
To kapacitetsstyrede kompressorer på 20 kW med hver 2 aflastningsventiler, cyklisk koblingsmønster.
Best fit
• Ved faldende kapacitet aflastes den kompressor med flest køretimer (C1).
• Når C1 er helt aflastet udkobles denne inden kompressor C2
aflastes.
Unloader control mode = 2
Hér tillader kapacitetsfordeleren at to kompressorer er aflastet ved
faldende kapacitet.
Fordelen ved denne indstilling er at man opnår at antallet af kompressor start/stop reduceres.
*1) Ved cyklisk koblingsmønster skal ét trins kompressorerne have samme størrelse.
*2) For kompressorer med aflastningsventiler gælder det generelt, at de skal have
samme størrelse, det samme antal aflastningsventiler (max 3) samt samme størrelse hovedtrin. Såfremt kompressorer med aflastningsventiler kombineres med ét
trinskompressorer gælder det, at alle kompressorerne skal have samme størrelse.
*3) Hastighedsstyrede kompressorer kan have forskellig størrelse i forhold til efterføl-
gende kompressorer
*4) Ved anvendelse af to hastighedsstyrede kompressorer skal disse have samme
frekvensområde.
Ved cyklisk koblingsmønster skal de to hastighedsstyrede kompressorer have
samme størrelse, og den efterfølgende ét trins kompressorer skal også have
samme størrelse.
Én hastighedsstyret kompressor
kombineret med ét trins kompressorer. *1 og *3
Én hastighedsstyret kompressor
kombineret med flere kompressorer med aflastningsventiler. *2
og *3
To hastighedsstyrede kompressorer kombineret med ét trins
kompressorer *4
xx
x
xx
I det følgende gives en beskrivelse af nogle generelle håndteringsregler for hhv. kapacitetsregulerede kompressorer, hastighedsstyrede kompressorer samt for 2 hastighedsstyret kompressorer.
Eksempel:
To kapacitetsstyrede kompressorer på 20 kW med hver 2 aflastningsventiler, cyklisk koblingsmønster.
• Ved faldende kapacitet aflastes den kompressor med flest køretimer (C1).
• Når C1 er helt aflastet, aflastes kompressor C2 med ét trin førend
C1 udkobles.
Bemærk!
Relæudgange skal ikke inverteres ved aflastningsventiler. Regulatoren inverterer selv funktionen.
Når kompressoren står stille, vil der ikke være spænding på aflastningsventilerne. Der tilsluttes spænding umiddelbart før kompressoren startes.
Regulatoren er i stand til at anvende hastighedsstyring på den
ledende kompressor i forskellige kompressorkombinationer. Den
variable del af den hastighedsstyrede kompressor anvendes til at
udfylde kapacitetshuller i de efterfølgende kompressortrin.
Generelt vedr. håndtering:
Et af de definerede kapacitetstrin til kompressorreguleringen kan
kobles sammen med en hastighedsregulering, der fx kan være en
frekvensomformer type VLT.
En udgang tilsluttes frekvensomformerens on/off indgang, og
samtidig tilsluttes en analog udgang “AO” til frekvensomformerens
analoge indgang.
On/off signalet vil starte og stoppe frekvensomformeren, og det
analoge signal angive hastigheden.
Det er kun den kompressor der defineres som kompressor 1 (1+2),
der kan hastighedsreguleres.
Når trinet er i drift vil det bestå af en fast kapacitet og en variabel
kapacitet. Den faste kapacitet vil være den, som svarer til angivne
Min hastighed, og den variable vil ligge imellem min. og max.
hastigheden. For at få den bedste regulering skal den variable
kapacitet være større end det efterfølgende kapacitetstrin, den
skal dække i reguleringen. Hvis der er store kortvarige variationer i anlæggets kapacitetsbehov vil det øge kravet om variabel
kapacitet.
Sådan kobles trinnet ind og ud
Regulering – stigende kapacitet
Hvis kapacitetsbehovet bliver større end ”Max hastighed” så vil det
efterfølgende kompressor trin blive indkoblet. Samtidig reduceres
hastigheden på kapacitetstrinnet, så kapaciteten reduceres med
en størrelse der modsvarer det netop indkoblede kompressor trin.
Derved opnås en helt og aldeles ”gnidningsfri” overgang uden
kapacitetshuller (se eventuelt skitse).
Regulering – faldende kapacitet
Hvis kapacitetsbehovet bliver mindre end ”Min hastighed” så vil
det efterfølgende kompressor trin blive udkoblet. Samtidig øges
hastigheden på kapacitetstrinnet så kapaciteten forøges med en
størrelse der modsvarer det netop udkoblede kompressor trin.
Udkobling
Kapacitetstrinnet vil blive udkoblet når kompressoren har nået
”Min. hastighed” og kapacitetsbehovet (ønsket kapacitet) er faldet
til under 1%.
Timerbegrænsning på hastighedsstyret kompressor
Hvis den hastighedsstyrede kompressor ikke får lov til at starte på
grund af en timerbegrænsning, får heller ingen anden kompressor
lov til at starte. Når timerbegrænsningen er udløbet, starter den
hastighedsstyrede kompressor.
Indkobling
Den hastighedsstyret kompressor vil altid være den første til at
starte og den sidste til at stoppe. Frekvensomformeren bliver startet, når der opstår et kapacitetsbehov, der svarer til den angivne
“Start hastigheden” (relæudgangen skifter til on, og den analoge
udgang tilføres en spænding, der svarer til denne hastighed). Det
er nu overladt til frekvensomformeren at bringe hastigheden op
på ”Start hastigheden”.
Kapacitetstrinet vil nu være indkoblet og den ønskede kapacitet
bestemt af regulatoren.
Start hastigheden bør altid sættes så højt, at der hurtigt opnås en
god smøring af kompressoren under opstart.
Sikkerhedsudkobling på hastighedsstyret kompressor
Hvis den hastighedsstyrede kompressor udkobles af sikkerhedsmæssige årsager, får andre kompressorer lov til at starte. Så snart
som den hastighedsstyrede kompressor er klar til at starte, vil den
være den første kompressor til at starte.
Som tidligere nævnt bør den variable del af hastighedskapaciteten være større end kapaciteten i de efterfølgende kompressortrin for at opnå en kapacitetskurve uden “huller”. For at illustrere,
hvordan hastighedsstyringen vil reagere ved forskellige power
pack-kombinationer, vil der her blive givet et par eksempler:
a) Variabel, kapacitet større end efterfølgende kompressor-
trin:
Når den variable del af den hastighedsstyrede kompressor er
større end de efterfølgende kompressorer, vil der ikke være nogen
“huller” i kapacitetskurven.
Eksempel:
1 hastighedsstyret kompressor med en nominel kapacitet ved 50
Hz på 10 kW – Variabelt hastighedsområde 30 – 90 Hz
2 éttrins kompressorer på 10 kW
Fast kapacitet = 30 Hz / 50 Hz x 10 kW = 6 kW
Variabel kapacitet = 60 Hz / 50 Hz x 10 kW = 12 kW
Kapacitetskurven vil have følgende udseende:
Da den variable del af den hastighedsstyrede kompressor er større
end de efterfølgende kompressortrin, vil der ikke være nogen huller i kapacitetskurven.
1) Den hastighedsstyrede kompressor bliver indkoblet, når den
ønskede kapacitet har nået starthastighedskapaciteten.
2) Den hastighedsstyrede kompressor øger hastigheden, indtil
den når maks. hastighed ved en kapacitet på 18 kW.
3) Éttrins-kompressoren C2 på 10 kW indkobles, og hastigheden
på C1 reduceres, så den svarer til 8 kW (40 Hz)
4) Den hastighedsstyrede kompressor øger hastigheden, indtil
den samlede kapacitet når op på 28 kW ved maks. hastighed
5) Éttrins-kompressoren C3 på 10 kW indkobles, og hastigheden
på C1 reduceres, så den svarer til 8 kW (40 Hz)
6) Den hastighedsstyrede kompressor øger hastigheden, indtil
den samlede kapacitet når op på 38 kW ved maks. hastighed
7) Når kapaciteten igen reduceres, udkobles de éttrins kompressorer, når hastigheden på C1 er på minimum
b) Variabel del mindre end efterfølgende kompressortrin:
Hvis den variable del af den hastighedsstyrede kompressor er
mindre end de efterfølgende kompressorer, vil der være “huller” i
kapacitetskurven.
Eksempel:
1 hastighedsstyret kompressor med en nominel kapacitet ved 50
Hz på 20 kW – Variabelt hastighedsområde 25 – 50 Hz
2 éttrins kompressorer på 20 kW
Fast kapacitet = 25 Hz / 50 Hz x 20 kW = 10 kW
Variabel kapacitet = 25 Hz / 50 Hz x 20 kW = 10 kW
Kapacitetskurven vil have følgende udseende:
Da den variable del af den hastighedsstyrede kompressor er
mindre end de efterfølgende kompressortrin, vil der i kapacitetskurven være nogle huller, som ikke kan udfyldes af den variable
kapacitet.
1) Den hastighedsstyrede kompressor bliver indkoblet, når den
ønskede kapacitet har nået starthastighedskapaciteten.
2) Den hastighedsstyrede kompressor øger hastigheden, indtil
den når maks. hastighed ved en kapacitet på 20 kW.
3) Den hastighedsstyrede kompressor forbliver på maks. hastighed, indtil den ønskede kapacitet er øget til 30 kW.
4) Éttrins-kompressoren C2 på 20 kW indkobles, og hastigheden
på C1 reduceres til min., så den svarer til 10 kW (25 Hz). Samlet
kapacitet = 30 kW.
5) Den hastighedsstyrede kompressor øger hastigheden, indtil
den samlede kapacitet når op på 40 kW ved maks. hastighed
6) Den hastighedsstyrede kompressor forbliver på maks. hastighed, indtil den ønskede kapacitet er øget til 50 kW.
7) Éttrins-kompressoren C3 på 20 kW indkobles, og hastigheden
på C1 reduceres til min., så den svarer til 10 kW (25 Hz). Samlet
kapacitet = 50 kW.
8) Den hastighedsstyrede kompressor øger hastigheden, indtil
den samlede kapacitet når op på 60 kW ved maks. hastighed
9) Når kapaciteten reduceres, udkobles éttrins kompressorer, når
hastigheden på C1 er på minimumhastighed.
Regulatoren er i stand til at anvende hastighedsstyring på to kompressorer af samme eller forskellig størrelse. Kompressorerne kan
kombineres med ét-trins kompressorer med samme eller forskellig
størrelse afhængigt af valgt koblingsmønster.
Generelt vedr. håndtering:
Generelt håndteres de to hastighedsstyrede kompressorer efter
det samme princip som for én hastighedsstyret kompressor.
Fordelen ved at anvende to hastighedsstyrede kompressorer er, at
man kan opnå en meget lav kapacitet, som er en fordel ved lave
belastninger samtidig med, at man opnår et meget stort variabelt
reguleringsområde.
Kompressor 1 og 2 har hver deres relæudgang til start/stop af hver
sin frekvensomformer fx af typen VLT.
Begge frekvensomformere anvender det samme analoge udgangssignal AO, som tilsluttes frekvensomformernes analoge signalindgange (de kan dog indstilles til at køre individuele signaler).
Relæudgangene vil starte og stoppe frekvensomformeren, og det
analoge signal angive hastigheden.
Forudsætningen for at kunne anvende denne reguleringsmetode
er, at begge kompressorer har samme frekvensområde.
De hastighedsregulerede kompressorer vil altid være de første til
at starte og de sidste til at stoppe.
Regulering – faldende kapacitet
De hastighedsstyrede kompressorer vil altid være de sidste kompressorer, der kører.
Når kapacitetsbehovet under cyklisk drift bliver mindre end ”Min
hastighed” for begge kompressorer, vil den hastighedsstyrede
kompressor med flest køretimer blive udkoblet. Samtidig øges
hastigheden på den sidste hastighedsstyrede kompressor, så
kapaciteten forøges med en størrelse, der modsvarer det netop
udkoblede kompressor trin.
Udkobling
Den sidste hastighedsstyrede kompressor vil blive udkoblet, når
kompressoren har nået ”Min. hastighed” og kapacitetsbehovet
(ønsket kapacitet) er faldet til under 1% (se også afsnittet om
pump down funktion).
Indkobling
Den første hastighedsstyret kompressor vil blive startet, når der
opstår et kapacitetsbehov, der svarer til den angivne
“Starthastighed” (relæudgangen skifter til on, og den analoge
udgang tilføres en spænding, der svarer til denne hastighed). Det
er nu overladt til frekvensomformeren at bringe hastigheden op
på ”Starthastigheden”.
Kapacitetstrinet vil nu være indkoblet og den ønskede kapacitet
bestemt af regulatoren.
Starthastigheden bør altid sættes så højt, at der hurtigt opnås en
god smøring af kompressoren under opstart.
Ved cyklisk koblingsmønster vil den efterfølgende hastighedsregulerede kompressor blive indkoblet, når den første kompressor
kører på max. hastighed, og den ønskede kapacitet har nået en
værdi, der tillader indkobling af den næste hastighedsstyrede
kompressor ved start speed. Derefter vil begge kompressorer
være indkoblet sammen, og de vil køre i parallel. De efterfølgende
ét trins kompressorer ind- og udkobles i hht. det valgte koblingsmønster.
Timerbegrænsninger og sikkerhedsudkoblinger
Timerbegrænsninger og sikkerhedsudkoblinger på hastighedsstyret kompressorer håndteres i hht. de generelle regler for de
enkelte koblingsmønstre.
I det følgende gives nogle korte beskrivelser samt eksempler
på håndteringen af to hastighedsstyrede kompressorer ved de
enkelte koblingsmønstrer. Ønskes en mere detaljeret beskrivelse
henvises til bilaget sidst i kapitlet.
Cyklisk drift
Ved cyklisk drift vil begge hastighedsregulerede kompressorer
have samme størrelse, og der vil være drifttimeudligning imellem kompressorerne i hht. First in First Out princip (FIFO). Den
kompressor med færrest køretimer vil være den første til at starte.
Den efterfølgende hastighedsregulerede kompressor vil blive indkoblet, når den første kompressor kører på max. hastighed, og den
ønskede kapacitet har nået en værdi, der tillader indkobling af
den næste hastighedsstyrede kompressor ved start speed. Derefter vil begge kompressorer være indkoblet sammen, og de vil køre
i parallel. De efterfølgende ét trins kompressorer ind- og udkobles
i hht. First In First Out princip for at opnå drifttimeudligning.
Hvis de to hastighedsstyrede kompressorer skal styres asynkront,
skal de have hvert deres analoge spændingssignal.
Regulatoren starter først den ene hastighedsstyrede kompessor.
Ved ønske om mere kapacitet startes den anden hastighedsstyrede og derefter singlekompressorerne.
Analoge udgange
Max. speed
Nominel
Kompressortimere
Tidsforsinkelser ved ind- og udkoblinger
For at beskytte kompressormotoren mod hyppige genstarter, kan
der indlægges 3 forsinkelsestider.
- En mindste-tid, der skal gå fra en kompressor startes, til den må
startes igen.
- En mindste-tid (On-tid), som kompressoren skal være i drift i
inden, den kan stoppes igen.
- en mindste OFF tid, der skal gå fra en kompressor stoppes, til den
må startes igen.
Start speed
Min. speed
Den første køres op til max. speed. Derefter kobles nummer 2 ind
og køres op til nominel - og holdes der. Samtidig bliver nummer 1
kørt ned, så kapaciteten afstemmes. Alle variationer foretages nu
af nummer 1. Kommer nummer 1 op på max. speed vil nummer 2
også blive hævet.
Kommer nummer 1 ned på min. speed, vil den blive holdt der,
imens nummer to overtager variationen under dens nominelle
hastighed.
Ved ind- og udkoblinger sammenlignes kompressorernes totale
driftstid, så de får kørt lige meget.
Ved ind- og udkoblinger af aflastninger, bliver tidsforsinkelserne
ikke benyttet.
Timetæller
Driftstiden af en kompressormotor registreres løbende. Der kan
udlæses:
- Driftstid for de sidste 24 timer
- Samlet drifttid siden tælleren sidst blev nulstillet.
Drifttimeudligning
Drifttiden summeres også op i feltet "Udligningstid". Ved cyklisk
drift bliver denne værdi benyttet til drifttimeudligning.
Koblingstæller
Antal koblinger af relæer registreres løbende. Her kan antallet er
on-perioder udlæses:
- Antal koblinger for de sidste 24 timer
- Samlet antal koblinger siden tælleren sidst blev nulstillet.
Kapaciteten er delt op i periodetider a "PWM per." Der leveres
100% kapacitet, når der køles i hele perioden.
Indenfor perioden kræves én off tid af by-pass ventilen, og der
tillades én on tid. Når ventilen er on, er der "ingen køling".
Reguleringen udregner selv hvilken kapacitet, der er behov for, og
vil herefter variere på indkoblingstiden af by-pass ventilen.
Ved et behov om lav kapacitet er der indført en begrænsning, så
kølingen ikke bliver mindre end 10 %. Det er for, at kompressoren
kan køle sig selv. Denne værdi kan hæves, hvis der er behov for
det.
Køling
Ingen køling
Periodetid
Min. kapacitet
Copeland Stream kompressor
PWM signalet kan også benyttes til styring af én streamkompressor
med én aflastning (Stream 4) eller én med to aflastninger (Stream
6).
Stream 4: Kompressorkapaciteten deles op i 50% på et relæ og de
resterende 50-100% på aflastningen.
Stream 6: Kompressorkapaciteten deles op i 33% på et relæ og de
resterende 33-100% på aflastningerne.
Individuel Sd overvågning
Når der reguleres med Sd overvågning af én af de tre kompressortyper, vil regulatoren hæve kapaciteten, hvis temperaturen
nærmer sig Sd grænsen. Herved opnås en bedre køling af den
aflastede kompressor.
Ekstra kølekapacitet (ekstra ”kompressor”)
Funktionen forøger anlæggets kølekapacitet ved at hæve trykket i
gaskøleren. Funktionen træder i kraft, når kompressorerkapaciteten har været 100% i 5 minutter.
Kuldeydelsen stiger til Q0+dh0.
Bitzer CRII Ecoline
CRII 4: Pulssignalet kan også benyttes til styring af én CRII med to
aflastninger (4 cylinder version).
Kompressorkapaciteten kan styres fra 10 til 100% alt efter
pulseringen af aflastningerne. Kompresser startsignal
tilsluttes en relæudgang og aflastningerne tilsluttes fx DO1
og DO2.
Aflastning 1
Aflastning 2
Aflastning 2 følger aflastning 1,
men bliver forskudt ½ periode.
CRII 6: Pulssignalet kan også benyttes til styring af én CRII med tre
aflastninger (6 cylinder version).
Kompressorstartsignal tilsluttes en relæudgang.
De to af aflastningerne tilsluttes fx DO1 og DO2. Den tredie
tilsluttes en relæudgang.
Kompressorkapaciteten kan styres fra 10 til 67% alt efter
pulseringen af aflastningerne.
Derefter kobles relæet med den tredie aflastning. Når dette
relæ er on, vil kapaciteten blive styret imellem 33 og 100%.
Funktionen forøger også kompressormotorens belastning, idet
trykket stiger. Effektoptagelsen stiger til Qm+dQm.
På nogle anlæg ønsker man, at kunne begrænse den indkoblede
kompressorkapacitet således, at man i perioder kan begrænse den
samlede elektriske belastning i butikken. (IT kredsen berøres ikke
direkte.)
Denne begrænsning kan aktiveres på følgende måde:
• Via signal fra netværket
• Via signal på én DI-indgang + signal via netværket
• Via signal på to DI-indgange + signal via netværket
Signalet via netværket vil resultere i samme funktion, som hvis
signalet blev modtaget på DI 1.
Til hver digital indgang er der tilknyttet en grænseværdi for den
maksimal tilladelige indkoblede kompressorkapacitet således, at
man kan lave kapacitetsbegrænsningen i 2 trin.
Når en digitale indgang aktiveres, begrænses den maksimalt
tilladelige kompressorkapacitet til den indstillede grænse. Det vil
sige, at hvis den aktuelle kompressorkapacitet ved aktiveringen af
den digitale indgang ligger højere end denne grænse, så udkobles
der så meget kompressorkapacitet, at den vil komme til at ligge
på eller under den indstillede maksimale grænseværdi for denne
digitale indgang.
Grænseværdien må ikke indstilles lavere end kompressorernes
mindste kapacitetstrin / "Start speed".
Når begge load shedding signaler er aktive, vil det være den lave-
ste grænseværdi for kapaciteten, som er gældende.
Injection ON
De elektroniske ekspansionsventiler i kølemøblerne skal lukkes,
når alle kompressorerne er forhindret i at starte. Herved bliver fordamperne ikke fyldt med væske, der så videreføres til en kompressor, når reguleringen igen starter.
Et af kompressorstyringens relæer kan benyttes til denne funktion,
eller funktionen kan opnås via datakommunikation.
Med relæ
Med datakommunikation
Funktionen beskrives ud fra nedenstående hændelsesforløb:
T1) Den sidste kompressor bliver udkoblet
T2) Sugetrykket er steget til en værdi svarende til
Po Ref + ½ NZ + 2 K, men ingen kompressorer kan starte pga.
restart timere eller sikkerhedsudkobling
T3) Tidsforsinkelsen ”Injection OFF delay” udløber og indsprøjt-
ningsventilerne tvangslukkes via relæ signal eller via netværkssignal.
T4) Den første kompressor er nu klar til at starte. Tvangsluknings-
signalet via netværket ophæves nu.
T5) Tidsforsinkelsen ”Comp. start delay” udløber og tvangsluk-
ningssignalet via relækontakten ophæves samtidig med at den
første kompressor får lov til at starte.
Definition af load shedding:
Funktionen defineres i MT-gruppen. Når den defineres, vil det
åbne op for indstillinger af max. kapacitet i MT-gruppen og af max.
kapacitet i LT-gruppen.
Overstyring af load shedding:
For at undgå at load shedding medfører temperaturproblemer for
de afkølede varer, er der tilknyttet en overstyringsfunktion.
Der indstilles en overstyringsgrænse for sugetrykket samt en
forsinkelsestid for hver digital indgang.
Hvis sugetrykket under load shedding overskrider den indstillede
overstyringsgrænse, og de tilknyttede forsinkelsestider for de to
digitale udgange udløber, så overstyres load shedding signalerne
således, at kompressorkapaciteten kan øges indtil sugetrykket
igen er under den normale referenceværdi. Herefter kan load
shedding aktiveres igen.
Alarm:
Når en load shedding digital indgang er aktiveret, vil der bliver ge-
nereret en alarmmeddelelse for at informere om at den normale
regulering er tilsidesat. Denne alarm kan dog undertrykkes, hvis
den ikke er ønskelig.
Grunden til at tvangslukningssignalet via netværket ophæves
inden den første kompressor startes, skyldes at det vil tage lidt tid
at fordele signalet til alle møbelregulatorerne via netværket.
Trykgastemperaturen kan holdes nede med en væskeindsprøjtning i sugeledningen (ikke IT kredsen).
• Med en termostatisk ekspansionsventil i serie med en magnetventil. Magnetventilen tilsluttes regulatoren.
Der kan styres på to måder:
1. Væskeindsprøjtningen styres udelukkende på basis af over-
hedningen i sugeledningen.
Der indstilles to værdier — en startværdi og en differens hvor
indsprøjtningen igen stoppes.
2. Væskeindsprøjtningen styres både af overhedningen (som
beskrevet ovenfor) og af trykrørstemperaturen Sd.
Der indstilles fire værdier — to som nævnt ovenfor og to for
Sd-funktionen, en startværdi og en differens.
Væskeindsprøjtningen startes, når begge start-værdier er passeret og den stoppes igen, når bare den ene af de to funktioner slår fra.
• Direkte med en elektrisk styret ekspansionsventil type AKV
Signal fra kompressorens sikkerhedsautomatik
Regulatoren kan overvåge status på hver kompressors sikkerhedskreds. Signalet tages direkte fra sikkerhedskredsen, og forbindes til
en indgang.
(Sikkerhedskredsen skal stoppe kompressoren uden om regulatoren).
Brydes sikkerhedskredsen, vil regulatoren udkoble alle udgangsrelæer for den aktuelle kompressor og afgive en alarm. Der reguleres
videre med de øvrige kompressorer.
Generel sikkerhedskreds
Hvis der anbringes en lavtrykstermostat i
sikkerhedskredsen, skal den placeres sidst i
kredsen. Den må ikke bryde DI-signalerne.
(Der er risiko for at reguleringen fastlåses og
ikke kan komme i gang igen.)
Det gælder også for det nedenstående
eksempel.
Hvis der er behov for en alarm, der også overvåger lavtrykstermostaten, kan der defineres
en "generel alarm" ( en alarm der ikke påvirker
reguleringen).
Se det efterfølgende afsnit "Generelle overvågningsfunktioner".
Udbygget sikkerhedskreds
I stedet for en generel overvågning af sikkerhedskredsen kan denne overvågning udbygges. Herved kan der afgives en konkret alarmmeddelelse, der fortæller om hvilket led i sikkerhedskredsen, der er faldet ud.
Rækkefølgen af sikkerhedskredsen skal foretages som vist, men ikke alle behøver
nødvendigvis, at være anvendt.
Olitryksbeskyttelse
Overstrøm beskyttelse
Motor temp. beskyttelse
Trykgas temp. beskyttelse
Afgangstrykbeskyttelse
Fælles sikkerhedskreds
Der kan også modtages et fælles sikkerhedssignal fra hele sugegruppen.
Alle kompressorer kobles ud, når sikkerhedssignalet afbrydes.
Funktionen må ikke kobles sammen med en ekstern Main Switch.
Der indstilles fire værdier — en startværdi for Sd-temperaturen,
min- og max værdier for overhedningen og en periodetid for
AKV ventilen.
Det pulsbreddemodulerende signal til AKV-ventil skal tages fra
en af regulatorens fire solid state udgange.
Tidsforsinkelse
Der kan indstilles en tidsforsinkelse, der sikrer at indsprøjtningen
forsinkes under opstart.
Tidsforsinkelser ved sikkerhedsudkobling
I forbindelse med sikkerhedsovervågning af en kompressor er det
muligt at definere to forsinkelsestider:
Udkoblingsforsinkelsestid: Forsinkelsestid fra alarmsignal fra
sikkerhedskreds indtil kompressorudgangen udkobles (bemærk
at forsinkelsestiden er fælles for alle sikkerhedsindgange for den
pågældende kompressor)
Sikkerhedsgenstartstid: En mindste tid en kompressor skal være
OK efter en sikkerehedsudkobling indtil den må startes igen.
Overvågning af overhedningen
Funktionen er en alarmfunktion, der løbende modtager målinger
fra sugetrykket P0 og sugegastemperaturen Ss.
Registreres en overhedning, der er lavere eller højere end de
indstillede grænseværdier, vil der blive afgivet en alarm, når forsinkelsestiden er passeret.
Overvågning af min. sugetryk (P0)
Funktionen udkobler straks alle kompressortrin, hvis sugetrykket
bliver lavere end det tilladelige. Udkoblingsgrænsen kan defineres
i området -120 til +30°C.
Sugetrykket måles med tryktransmitteren P0_.
Ved udkobling aktiveres alarmfunktionen
Alarmen afmeldes, og genindkobling af kompressortrin tillades,
når følgende betingelser er opfyldt:
- trykket (temperaturen) er over udkoblingsgrænsen
- forsinkelsestiden inden genstart er passeret (se senere).
Overvågning af max. kondensatortryk (Pc)
Funktionen indkobler alle kondensatortrin og udkobler gradvis
kompressortrin, hvis kondensatortrykket bliver højere end det
tilladelige. Udkoblingsgrænsen indstilles i bar. Kondensatortrykket
måles med tryktransmitteren Pc_.
Overvågning af max. trykgastemperatur (Sd)
Funktionen udkobler gradvis kompressortrin, hvis trykgastemperaturen bliver højere end det tilladelige. Udkoblingsgrænsen kan
defineres i området 0 til +195°C.
Funktionen træder i kraft ved en værdi, der er 10 K under den
indstillede værdi. På dette tidspunkt indkobles hele kondensatorkapaciteten samtidig med, at 25% af kompressorkapaciteten
udkobles (dog minimum ét trin). Dette gentages for hver 30
sekunder. Alarmfunktionen aktiveres.
Hvis temperaturen stiger til den indstillede grænseværdi, udkobles alle kompressor trin straks.
Alarmen afmeldes igen og genindkobling af kompressortrin tillades, når følgende betingelser er opfyldt:
- temperaturen er faldet til de 10 K under grænseværdien
- forsinkelsestiden inden genstart er passeret. (se senere)
Normal kondensatorregulering tillades igen, når temperaturen er
faldet 10 K under grænseværdien.
Individuel Sd overvågning
Her bliver den berørte kompressor udkoblet, når temperaturen
passerer grænseværdien.
- Stempelkompresserer bliver indkoblet igen, når temperaturen er
faldet 10 K.
- Kompressorer med variabel kapacitet får kapaciteten øget, hvis
temperaturen nærmer sig grænseværdien. Hvis den først er
udkoblet bliver den indkoblet igen, når temperaturen er faldet
10 K.
Hvis der også modtages et signal fra den indbyggede NTC føler,
vil udkoblingsværdien for denne temperatur altid være 130°C.
Og indkoblingsværdien være 120°C.
Funktionen træder i kraft ved en værdi, der er 3 K under den
indstillede værdi. På dette tidspunkt indkobles hele kondensatorkapaciteten samtidig med, at 33% af kompressorkapaciteten
udkobles (dog minimum ét trin). Dette gentages for hver 30
sekunder. Alarmfunktionen aktiveres.
Hvis temperaturen (trykket) stiger til den indstillede grænseværdi,
sker der følgende:
- alle kompressortrin udkobles straks
- kondensatorkapaciteten forbliver indkoblet.
Alarmen afmeldes og genindkobling af kompressortrin tillades,
når følgende betingelser er opfyldt:
- temperaturen (trykket) faldet til de 3 K under grænseværdien
- forsinkelsestiden for genstart er passeret.
Forsinke af Pc max alarmer
Det er muligt at forsinke meddelelsen "Pc max alarm".
Regulatoren vil stadig udkoble kompressorer, men selve alarm
afsendelsen forsinkes.
Forsinkelsen er nyttig på kaskadeanlæg, hvor man anvender max.
Pc grænsen til at udkoble kompressorer i LT kredsen, såfremt MT
kompressorerne ikke er startet.
Forsinkelsestid
Der er en fælles forsinkelsestid for "Overvågning af Max. trykgastemperatur" og "Min. sugetryk" og overvågning af max. kondenseringstryk Pc.
Efter en udkobling kan der først reguleres igen, når forsinkelsestiden er gået.
Forsinkelsestiden starter, når Sd-temperaturen igen er faldet til
10 K under grænseværdien, eller P0 er steget over P0min værdien.
Alarm ved for højt sugetryk
Der kan indstilles en alarmgrænse, der træder i kraft ved for højt
sugetryk. Der afsendes en alarm, når den tilhørende tidsforsinkelse er passeret. Der foretages intet i reguleringen.
Kondensatoren i et transkritisk CO2 system kaldes også gaskøler.
Modsat et HFC-anlæg styres underkølingen ikke af kondensatoren,
men af højtryksventilen Vhp.
Gaskølerstyringen skal styre temperaturen i gaskølerens afgang til
en så lav værdi som muligt, og med et minimalt energiforbrug til
ventilatorerne. Dog ikke lavere end receivertrykket kan opretholdes.
Kapacitetsreguleringen af kondensatoren (gaskøleren) kan ske via
trinkobling eller hastighedsstyring af ventilatorerne.
• EC motorer
Her anvendes et analogt udgangssignal, som styrer ventilatorerne fra 0 til max. kapacitet.
• Trinkobling
Regulatoren kan styre op til 4 kondensatortrin, som ind- og
udkobles sekventielt.
• Hastighedsstyring
Den analoge udgangsspænding tilsluttes en hastighedsstyring.
Alle ventilatorer reguleres herefter fra 0 til max. kapacitet. Er der
behov for et ON/OFF-signal kan det hentes fra en relæudgang.
Der kan reguleres med en af følgende principper:
- Alle blæsere kører med samme hastighed
- Kun det nødvendige antal blæsere er indkoblet
• Kombination hvor én blæser hastighedsreguleres og resten
trinkobles.
Reference for kondenseringstryk
Referencen for reguleringen kan defineres på 2 måder. Enten som
en fast indstillet reference eller som en reference, der varierer efter
udetemperaturen.
Fast indstillet reference
Referencen for kondensatortrykket indstilles i °C.
Flydende reference (anbefales)
Denne funktion tillader at kondensatortrykkets reference varierer
efter udetemperaturen indenfor et defineret område.
Der tages udgangspunkt i:
- udetemperaturen målt med Sc3 føleren
- Den mindst mulige temperaturforskel mellem lufttemperaturen
og kondenseringstemperaturen ved 0 % kompressorkapacitet,
- kondensatorens dimensionerede temperaturdifferens imellem
luft tem pera turen og kondenseringstemperaturen ved 100%
kompressorkapacitet (Dim tmK)
- hvor stor en del af kompressorkapaciteten, der er indkoblet
Den mindst mulige temperaturforskel (min tm) ved lav belastning skal indstilles til ca. 2 K, da dette vil eliminere risikoen for, at
alle ventilatorer kan komme til at køre, når der ikke kører nogen
kompressorer.
Indstil den dimensionerede differens (dim tm) ved maksimum
belastning (fx 3 K).
Regulatoren vil herefter bidrage med en værdi til referencen, der
Kapacitetsregulering af kondensator
Den indkoblede kondensatorkapacitet styres af kondensatortrykkets aktuelle værdi, og om trykket er stigende eller faldende.
Reguleringen foretages af en PI-regulator.
Regulatoren indkobler kapacitet således, at afvigelsen imellem
aktuelt kondensatortryk og referencen bliver så lille som mulig.
Valg af reguleringsføler
Kapacitetsfordeleren regulerer med signal fra temperaturføleren
Sgc, der placeres ved afgangen fra gaskøleren.
Cap. Ctrl sensor = Sgc
Pc anvendes til sikkerhedsfunktion for højt kondenseringstryk og
vil derfor sørge for udkobling af kompressorkapacitet ved for højt
kondenseringstryk.
Håndtering af følerfejl:
Ved fejl på Sgc skifter regulatoren over til en "nødkølersekvens",
der forsøger at holde reguleringen igang.