AK-PC 710 er en komplet reguleringsenhed til kapacitetsregulering af kompressorer og kondensatorer indenfor kølesystemer.
Regulatorerne kan ud over kapacitetsregulering give signal til andre regulatorer om driftssituationen fx tvangslukning af ekspansionsventiler, alarmsignaler og alarmmeddelelser.
Regulatorens hovedfunktion er at styre kompressorer og kondensatorer, så der til stadighed arbejdes ved de mest energi-rigtige
trykforhold. Både sugetryk og kondensatortryk skal styres af
signaler fra tryktransmittere.
Kapacitetsreguleringen sker efter sugetrykket P0.
Af de forskellige funktioner kan nævnes:
- Kapacitetsregulering af op til 6 kompressorer
- Hastighedsstyring af 1 kompressor
- Én sikkerhedsindgang per kompressor
- Mulighed for kapacitetsbegrænsning for at minimere forbrugsspidser
- Når kompressorerne stopper, kan der gives signal til møbelregulatorer, så de elektroniske ekspansions ventiler lukkes (signal via
datakommunikationen)
- Sikkerhedsovervågning af højtryk / lavtryk / trykrørstemp.
- Kapacitetregulering af op til 6 blæsere
- Trinkobling, hastighedsstyring eller kombination
- Flydende reference iht. udetemperatur
- Sikkerhedsovervågning af blæsere
- Ud- og indgangenes status vises med lysdioder på apparatfronten.
- Alarmsignaler kan genereres direkte fra regulatoren og via
Datakom munikation.
- Alarmer vises med tekst, så alarmårsagen bliver tydelig.
- Og nogle helt separate funktioner, som er helt uafhængig af
reguleringen— bl.a. overvågning af væskeniveau og rumtemperatur.
Funktionsoversigt
AK-PC 710
Anvendelse
Regulering af en kompressorgruppex
Både kompressorgruppe og kondensatorgruppex
Regulering af kompressorkapaciteten
ReguleringsfølerP0
PI-regulering x
Max. antal kompressorer6
Ens kompressorkapaciteterx
Forskellige kompressorkapaciteterx
Sekventiel drift (først ind / sidst ud)x
Hastighedsstyring af 1 kompressorx
Driftstidsudligningx
Min. genstartstidx
Min. On-tid / Min. O-tidx
Sugetryksreferencen
Overstyring via P0-optimeringx
Overstyring via "nathævning"x
Regulering af kondensatorkapaciteten
ReguleringsfølerPc
Trin-styringx
Max. antal trin6
Hastighedsstyringx
Trin- og hastighedsstyringx
Kondensatortryksreferencen
Flydende kondenseringstrykreferencex
Sikkerhedsfunktioner
Min. Sugetrykx
Max. Sugetrykx
Max. kondenseringstrykx
Max. trykgastemperaturx
Min. / Max. overhedningx
Sikkerhedsovervågning af kompressorerx
Fælles højtryksovervågning af kompressorerx
Fælles lavtryksovervågning af kompressorerx
Sikkerhedsovervågning af kondensatorblæserex
Overvågning af rumtemperaturx
Overvågning af væskeniveaux
Overvågning af frekvensomformer (VSD)x
Diverse
Inject On-funktion via datakommunikationx
Tilslutningsmulighed for separat display2
Tilslutningsmulighed for grask display1
Denne regulatorserie har den store fordel, at den kan udbygges
i takt med, at størrelsen på anlægget øges. Den er udviklet til
kølestyringssystemer, men ikke til en specik anvendelse — variationen skabes igennem den software, der er indlæst, og udvidelse
af op til tre moduler.
Det er de samme moduler, der går igen ved hver regulering, og
sammensætningen kan skiftes rundt efter behov.
Med disse moduler (byggesten) er der op til 40 varierende reguleringer. Men det er dig, der skal være med til at tilpasse reguleringen til det aktuelle behov — denne vejledning vil hjælpe dig til at
komme igennem alle spørgsmål, så reguleringen kan deneres og
tilslutningerne foretages.
Regulator
Overpart
Fordele
• Regulatorens størrelse kan "vokse" ved større anlæg
• Softwaren kan indstilles til én eller ere reguleringer
• Flere reguleringer med de samme komponenter
• Udvidelsesvenlig ved ændrede anlægskrav
• Fleksibelt koncept:
- Regulatorserie med fælles opbygning
- Ét princip / mange reguleringsanvendelser
- Der vælges moduler til de aktuelle tilslutningskrav
- Det er de samme moduler, der går igen fra regulering til regulering.
Udvidelsesmoduler
Bundpart
Regulatoren er grundstenen i reguleringen. Modulet har ind- og udgange til at
klare de mindre anlæg.
• Bundparten og hermed tilslutningsklemmer er den samme for alle regulatortyper.
• Overparten indeholder intelligensen med software. Denne enhed vil variere alt
efter regulatortype. Men den vil altid bliver leveret sammen med bundparten.
• Overparten er ud over software monteret med tilslutning til datakommunikationen og adresseindstilling.
Eksempel
En reguleringen med få tilslutninger kan
foretages med regulatormodulet alene
Bliver anlægget større, og der skal styres ere funktioner, kan reguleringen udbygges.
Med ekstra moduler kan der modtages ere signaler og kobles med ere relæer —
hvor mange og hvilke bestemmes af den aktuelle anvendelse.
Er der mange tilslutninger skal der monteres
et eller ere udvidelsesmoduler
Opsætning og betjening af en AK-regulator skal foretages via
softwareprogrammet "AK-Service Tool"
Programmet installeres på en PC og via regulatorens menubilleder
foretages opsætning og betjening af de forskellige funktioner.
Skærmbilleder
Menubillederne er dynamiske, så forskellige indstillinger i én
menu vil resultere i forskellige indstillingsmuligheder i andre
menubilleder.
En simpel application med få tilslutninger, vil give en opsætning
med få indstillinger.
En tilsvarende application med mange tilslutninger, vil give en
opsætning med mange indstillinger.
Her fra oversigtsbilledet er der adgang til ere billeder for kompressorreguleringen og kondensatorreguleringen.
Nederst er der adgang til en række generelle funktioner så som
"tidsskema", "manuel betjening", "log-funktion", "alarmer" og "service" (konguration).
Netopkobling
Regulatoren kan kobles op i et netværk sammen med andre regulatorer i et ADAP-KOOL® Kølereguleringssystem.
Efter opsætningen kan betjeningen foretages på afstand med fx
Softwareprogrammet type AKM.
Brugere
Regulatoren leveres med ere sprog hvoraf et kan udvælges og
benyttes af brugeren. Er der ere brugere kan de have hvert sit
sprogvalg. Alle brugere skal tildeles en brugerprol, som enten
giver adgang til den fulde betjening eller gradvis begrænser betjeningen til det laveste niveau, som kun giver adgang til at "se".
Eksternt display
Der kan monteres eksterne display, så P0 (sugetryk) og Pc (kondensering) målingerne kan vises.
Opsætningen kan foretages med et display med betjeningsknapper. Via et menusystem vælges de forskellige funktioner.
Hvis der er behov for visning af hvilke kompressorer, ventilatorer
og funktioner, der er i drift, kan display type EKA 166 monteres.
Med det graske display AK-MMI kan der både foretages opsætning og udlæsning.
En række lysdioder gør det muligt at følge hvilke signaler der
modtages og leveres af regulatoren.
Log
Fra Log-funktionen kan du denere hvilke målinger, du vil have
vist, udskrevet på en printer, eller eksporteret til en l. Filen kan du
åbne i Excel.
Er du i en servicesituation kan du vise målinger i en trend-funktion. Målingerne foretages så her og nu og vises med det samme.
■ Power
■ Comm
■ DO1 ■ Status
■ DO2 ■ Service Tool
■ DO3 ■ LON
■ DO4
■ DO5 ■ Alarm
■ DO6
■ DO7
■ DO8 ■ Service Pin
Langsom blink = OK
Hurtig blink = Svar fra gateway
Konstant On = fejl
Konstant O = fejl
Blink = Aktiv alarm / ikke kvitteret
Konstant On = Aktiv alarm / kvitteret
Alarm
Billedet vil give en oversigt over alle aktive alarmer.
Hvis du vil bekræfte, at du har set alarmen, kan du mærke den af i
kvitteringsfeltet.
Hvis du vil vide mere om en aktuel alarm, kan du klikke på den, og
få et informationsbillede frem på skærmen.
Et tilsvarende billede ndes for alle tidligere alarmer.
Her kan du hente information, hvis du har behov for at kende
mere til alarmhistorien.
• Regulatormodul — der kan klare de mindre anlægskrav.
• Udvidelsesmoduler. Når kompleksiteten bliver større, og der
bliver behov for yderligere ind- eller udgange, kan der hægtes
moduler på regulatoren. Et stik på siden af modulet vil overføre
forsyningsspændingen og datakommunikationen imellem
modulerne.
• Overpart
Overparten af regulatormodulet indeholder intelligensen. Det
er i denne enhed reguleringen deneres, og hvor der tilsluttes
datakommunikation til andre regulatorer i et større netværk.
Udvidelsesmodul
med ekstra analoge
Eksternt display til
visning af fx sugetryk
indgange.
• Typer af tilslutninger
Der er forskellige typer af ind- og udgange. Én type kan fx
modtage signal fra følere og kontakter, en anden kan modtage
et spændingssignal og en tredie type kan være udgange med fx
relæer. De enkelte typer er vist i skemaet overfor.
• Fast tilslutning
Når en regulering planlægges (sættes op), vil det generere et behov for en række tilslutninger fordelt på de nævnte typer. Denne
tilslutning skal foretages som vist på de følgende diagrammer.
Udvidelsesmodul med ekstra
relæudgange og ekstra analoge
indgange.
Bundpart
Regulator med analoge indgange
og relæudgange.
Overpart
Udvidelsesmodul med 2x analogt udgangssignal.
Modulet med de ekstra relæudgange
ndes også i en udgave, hvor overparten er
udstyret med omskiftere, så relæerne kan
overstyres.
Solid state udgangeAnvendes til styring kompressorrelæerMax. 240 V a.c. , Min. 48 V a.c.
OmgivelserUnder transport-40 til 70°C
0 / 80 V a.c./d.c.
Højvolt
0 / 260 V a.c.
AC-1 (ohmsk)4 A
AC-15 (induktiv)3 A
UMin. 24 V
Nøjagtighed: +/- 0,5°C
Opløsning 1 mV
Nøjagtighed +/- 10 mV
Der må max. tilsluttes 5 stk. tryktransmitter på et modul.
O ved R > 2K ohm
(Guldkontakter er ikke nødvendig)
O: U < 2 V
On: U > 10 V
O: U < 24 V
On: U > 80 V
Max. 230 V
Lav- og højvolt må ikke tilsluttes samme udgangsgruppe
Max. 0,5 A,
Læk < 1 mA
Under drift-20 til 55°C ,
KapslingMaterialePC / ABS
KlasseIP10 , VBG 4
MontageTil indbygning. Panel væg eller DIN-skinne
Vægt med skrueklemmerModuler i 100- / 200- / regulator-serienCa. 200 g / 500 g / 600 g
GodkendelserEU lavspændingsdirektiv og EMC-krav er
opfyldt.
UL 873,
De nævnte data er gældende for alle moduler.
Er der specikke data, er de nævnt sammen med det aktuelle modul.
Kapacitiv belastning
Relæerne er ikke anvendelige til direkte kobling af kapacitive belastninger så som
LED og on/o styring af EC motorer.
Alle belastninger med en switch mode strømforsyning skal kobles med en dertil
egnet kontaktor eller lignende.
0 til 95% RH (ikke kondenserende)
Ikke chokpåvirkninger / vibrationer
LVD-testet iht. EN 60730
EMC-testet
Immunitet iht: EN 61000-6-2
Emission iht: EN 61000-6-3
UL le number: E166834 for XM
UL le number: E31024 for PC
Der er ere regulatorer i serien. Funktionen er bestemt af den indprogrammerede software, men udadtil er regulatorerne ens — de
har alle de samme tilslutningsmuligheder:
11 analoge indgange til følere, tryktransmittere, spændingssigna-
ler og kontaktsignaler.
8 digitale udgange, som er 4 Solid state udgange og 4 relæud-
gange.
Forsyningsspænding
Der skal tilsluttes 24 Volt a.c. eller d.c. til regulatoren.
De 24 V må ikke føres videre og benyttes af andre regulatorer, da
den ikke er galvanisk adskilt fra ind- og udgange. Dvs. der skal
anvendes en transformator pr. regulator. Klasse II er påkrævet.
Klemmerne må ikke jordes.
Forsyningsspændingen til eventuelle udvidelsesmoduler bliver
overført via stikket i højre side.
Størrrelsen af transformeren er bestemt af det samlede antal
modulers eektbehov.
Forsyningsspænding til en tryktransmitter kan tages fra enten
5 V's udgangen eller fra 12 V's udgangen afhængig af transmitter
type.
PIN
Datakommunikation
Hvis regulatoren skal indgå i et større system, skal det foregå via
LON-tilslutningen.
Installationen skal foretages som omtalt i særskilt vejledning for
LON kommunikation.
Adresseindstilling
Når regulatoren tilsluttes en gateway type AKA 245, skal regulatorens adresse indstilles i intervallet 1 til 119. (Hvis det er en system
manager AK-SM .., så 1-999).
Service PIN
Når regulatoren er koblet på datakommunikationskablet, skal
gatewayen have kendskab til den nye regulator. Det sker ved tryk
på knappen PIN. Lysdioden "Status" vil blinke, når gatewayen
sender en accept meddelelse.
Betjening
Konguration af betjening af regulatoren skal ske fra softwareprogrammet "Service Tool". Programmet skal installeres på en PC, og
PC skal kobles til regulatoren via net-stikket på fronten.
Lysdioder
Der er to rækker med lysdioder. De betyder følgende:
Venstre række:
• Forsyningsspænding på regulatoren
• Kommunikation er aktiv med bundprintet (rødt = fejl)
• Status på udgangene DO1 til DO8
Højre række:
• Status på softwaren (langsom blink = ok)
• Der kommunikeres med Service Tool
• Der kommunikeres på LON
• Alarm ved blink
- 3 stk. der ikke benyttes
• Kontakten "Service PIN" er blevet aktiveret
Adresse
■ Power
■ Comm
■ DO1 ■ Status
■ DO2 ■ Service Tool
■ DO3 ■ LON
■ DO4
■ DO5 ■ Alarm
■ DO6
■ DO7
■ DO8 ■ Service Pin
Langsom blink = OK
Hurtig blink = Svar fra gateway
Konstant On = fejl
Konstant O = fejl
Blink = Aktiv alarm / ikke kvitteret
Konstant On = Aktiv alarm / kvitteret
Hold sikkerhedsafstand !
Lav- og højvolt
må ikke tilsluttes
samme udgangsgruppe
Et lille modul (Option board) kan placeres inde på bundparten af
regulatoren. Modulet er beskrevet senere i dokumentet.
Forsyningspændingen til modulet kommer fra det tidligere modul
i rækken.
Kun AK-XM 204B
Overstyring af relæet
8 omskiftere på fronten gør det muligt at overstyre relæets funktion.
Enten til position O eller On.
I position Auto er det regulatoren, der har styringen.
Lysdioder
Der er to rækker med lysdioder. De betyder følgende:
Venstre række:
• Forsyningsspænding på modulet
• Kommunikation med regulatoren er aktiv (rødt = fejl)
• Status på udgangene DO1 til DO8
Højre række (kun AK-XM 204B):
• Overstyring af relæer
Lys = overstyring
Slukket = ingen overstyring
AK-XM 204A AK-XM 204B
Sikringer
Bag overparten er der en sikring for hver udgang.
Max. 230 V
AC-1: max. 4 A (ohmic)
AC-15: max. 3 A (Inductive)
AK-XM 204B
Overstyring af relæet
Hold sikkerhedsafstand !
Lav- og højvolt må ikke
tilsluttes samme udgangsgruppe
Modulet kan anvendes i regulatorer, som ikke er koblet op i en
datakommunikation sammen med andre regulatorer.
Her anvendes modulet, hvis regulatoren har behov for batteribackup til følgende funktioner:
• Urfunktion
• Bestemte tider for Dag/nat skift
• Bevare alarmloggen ved strømudfald
• Bevare temperaturloggen ved strømudfald
Tilslutning
Modulet er med stiktilslutning.
Placering
Modulet placeres på printet inde i topparten.
Punkt
Der skal ikke deneres et punkt til et urmodul - det kan bare
kobles på.
Batteriets levetid
Batteriets levetid er ere år - også selv om der sker hyppige
strømudfald.
Der genereres en alarm, når batteriet skal udskiftes.
Efter alarmen er der stadig ere måneders driftstid tilbage i batteriet.
Visning af vigtige målinger fra regulatoren fx, sugetryk eller kondenseringstryk.
Indstilling af enkelte funktioner kan ske ved anvendelsen af displayet med betjeningsknapper.
Tilslutning
Modulet forbindes til regulatormodulet via et kabel med stikforbindelser. Der skal anvendes ét kabel pr. modul.
Kablet leveres i forskellige længder.
Begge typer display (med eller uden betjeningsknapper) kan
tilsluttes displayudgang A og B.
A = P0. Sugetryk i °C
B = Pc. Kondenseringstryk i °C.
EKA 166 er endvidere udført med en række lysdioder, så de enkelte funktioner kan følges.
Når regulatoren startes op, vil displayet vise hvilken udgang, det
er tilsluttet. - - 1=udgang A, - - 2=udgang B, osv.
EKA 163B EKA 164B
Placering
Modulet kan placeres i en afstand på op til 15 m fra regulatormodulet.
Punkt
Der skal ikke deneres et punkt til et displaymodul - det kan bare
kobles på.
Grask display AK-MMI
Funktion
Indstilling og visning af værdier i regulatoren.
Tilslutning
Displayet tilsluttes regulatoren via et kabel med stikforbindelser.
På regulatoren anvendes RJ45 stikket, der også benyttes til "Service tool" AK-ST 500.
Forsyningsspænding
24 V a.c. / d.c. 1,5 VA.
EKA 166
Modul
Punkt-Type--
1
Placering
Displayet kan placeres i en afstand på op til 3 m fra regulatoren.
Punkt
Der skal ikke deneres et punkt til et displayet - det kan bare
kobles på.
Urfunktion og sommer/vintertidsskift er indeholdt i regulatoren.
Uret nulstilles ved strømudfald.
Urets indstilling bibeholdes, hvis regulatoren er koblet op i et
netværk med en gateway, en system manager eller der monteres
et urmodul i regulatoren.
Start/stop af reguleringen
Reguleringen kan startes og stoppes via softwaren, eller via en
indgang på regulatormodulet.
Anvendelser
I det følgende er vist 40 eksempler på anvendelser. Vælg den der
passer til dit anlæg.
Fortrådningen skal foretages som anvist, og regulatoren skal
indstilles til denne anvendelse.
Vedr. hastighedsregulering
Et option board har 2 udgange:
Nr. 1 er dedikeret til kompressor
Nr. 2 er dedikeret til kondensatorblæser
Hvis du ikke skal bruge en hastighedsstyring, så se venligst bort
fra de viste 0-10 V udgange.
I alle eksempler er kun vist kompressortilslutningen, men udgang
2 kan frit anvendes til kondensatorblæsere.
Hvis hastighedsstyringen skal have et start/stop signal, skal det
tages fra udgangen "Kompressor 1" eller fra "Blæser 1".
Tvangsstyring
I softwaren er der mulighed for tvangsstyring. Hvis der anvendes
et udvidelsesmodul med relæudgange kan modulets overpart
være med omskiftere — omskiftere der kan overstyre de enkelte
relæer til enten o eller on position.
Datakommunikation
Regulatormodulet har tilslutningsklemmer for LON-datakommunikation.
Krav til installationen er beskrevet i et separat dokument.
Tag beskyttelseshætten af forbindelsesstikket til højre på
grundmodulet.
Sæt hætten på forbindelsesstikket til højre på det udvidelsesmodul, der skal monteres længst til højre i AK stangen.
2. Sæt udvidelsesmodulet sammen med grundmodulet
Grundmodulet må ikke være tilsluttet spænding.
Når de to snaplåse til DIN-skinnemontagen er i åben position, kan
modulet skydes ind på pladsen på DIN-skinnen — uanset hvor i rækken
modulet bender sig.
Démontage foretages ligeledes med de to snaplåse i åben position.
Ved planlægningen blev bestemt hvilken funktion, der skal tilsluttes, og hvor den skal foretages.
1. Tilslut ind og udgange
Se det tidligere valgte el-diagram.
2. Tilslut LON kommunikationsnetværk
Installationen af datakommunikationen skal overholde kravene, der er givet i dokumentet RC8AC.
3. Tilslut forsyningsspænding
Det er 24 V og forsyningen må ikke benyttes af andre regulatorer eller apparater. Klemmerne må ikke jordes.
4. Følg lysdioderne
Når forsyningsspændingen tilsluttes, vil regulatoren gennemløbe en intern kontrol.
Regulatoren er klar efter et lille minut, når lysdioden “Status”
blinker langsomt.
Vi har valgt at beskrive opsætningen ved hjælp af et eksempel
bestående af en kompressorgruppe og en kondensator.
Eksemplet er det samme som angivet under "Anvendelse nummer
16" d.v.s. at regulatoren er en AK-PC 710 + 3 udvidelsesmoduler.
Kompressorgruppe:
• Kølemiddel R134a
• 1 x Hastighedsreguleret kompressor (30 kW, 30-60 Hz)
• 4 x kompressorer (15 kW) med driftstimeudligning
• Sikkerhedsovervågning af hver kompressor
• Fælles højtryksovervågning
• Fælles lavtryksovervågning
• Po indstilling –15°C, Nat forskydning på 5 K
Kondensator:
• 6 blæsere, trinreguleret
• Pc reguleres i hht. udetemperatur Sc3
Receiver:
• Overvågning af væskeniveau i receiver
Maskinrum:
• Temperaturovervågning i maskinrum
Sikkerhedsfunktioner:
• Overvågning af Po, Pc, Sd og overhedning på sugeledning
• Po max = -5°C, Po min = -35°C
• Pc max = 50 °C
• Sd max = 120°C
• SH min = 5 °C, SH max = 35 °C
Andet:
• Alarmudgang anvendes
• Ekstern hovedafbryder anvendes
• Overvågning af frekvensomformer (VSD)
NB
Kapaciteten på kompressoren med hastighedsreguleringen, bør være
større end de andre kompressorer.
Herved bliver der ingen "huller" i den indkoblede kapacitet.
Se kapitel 5. Reguleringsfunktioner.
Der er også en intern hovedafbryder, som indstilling. Begge skal være
“ON”, før der reguleres.
De benyttede moduler er udvalgt i designfasen.
Til det viste eksempel bruger vi følgende moduler:
PC med programmet “Service Tool” forbindes til regulatoren.
For tilslutning og betjening af programmet "AK-Service tool"
henvises til manualen for programmet.
Regulatoren skal være tændt og lysdioden “Status” skal blinke
inden Service Tool-programmet startes.
Start Service Tool-programmet
Login med brugernavnet SUPV
Vælg bruger navnet SUPV og indtast den tilhørende adgangskode.
Første gang Service Tool’et forbindes til en ny version af en regulator, vil
opstarten af Service Tool’et tage længere tid end normalt — der hentes
information op fra regulatoren.
Tiden kan følges på bjælken nederst i skærmbilledet.
Når regulatoren bliver leveret er den tilhørende adgangskode 123.
Når du er logget ind på regulatoren, får du altid vist oversigtsbilledet for
regulatoren.
I dette tilfælde er oversigtsbilledet tomt. Dette skyldes, at regulatoren
endnu ikke er blevet sat op.
Den røde alarmklokke nederst til højre fortæller, at der er en aktiv alarm
i regulatoren. I vores tilfælde skyldes alarmen, at uret i regulatoren
endnu ikke er blevet indstillet.
Tryk på den orange opsætningsknap med skruenøglen nederst
på skærmbilledet.
2. Vælg Authorisation
3. Ændr indstillingerne for brugeren ‘SUPV‘
Når regulatoren leveres, er den indstillet med en standard autorisation
for forskellige brugerader. Denne indstilling bør ændres, så den tilpasses anlægget. Ændringen kan ske nu eller vente til senere.
Denne knap skal du bruge igen og igen, når du skal hen til dette skærmbillede.
Her til venstre er alle funktioner ikke vist endnu, der kommer ere jo
længere vi kommer hen i opsætningen.
Tryk på linien Authorisation for at komme til brugeropsætningsbilledet.
4. Vælg brugernavn og adgangskode
5. Foretag ny login med det nye brugernavn og den
nye adgangskode
Markér linien med brugernavnet SUPV.
Tryk på knappen Change
Her kan du denere superbrugeren til det aktuelle anlæg, og give ham
en tilhørende adgangskode.
I tidligere udgaver at Service tool'et AK-ST 500 kunne der ske et sprogvalg i denne menu.
Fra foråret 2009 er der kommet en opdateret version af Service tool'et.
Betjenes regulatoren med den nye version, vil sprogvalget ske automatisk ud fra kongureringen af Service tool'et.
Regulatoren vil benytte samme sprog, som er valgt i Service tool'et,
men kun hvis regulatoren indeholder dette sprog. Er sproget ikke
indeholdt i regulatoren, vil indstillinger og udlæsninger blive vist med
engelske tekster.
For at aktivere de nye indstillinger skal du foretage en ny login til regulatoren med det nye brugernavn og den tilhørende adgangskode.
Du kommer til login-billedet ved at trykke på hængelåsen øverst til
venstre på skærmbilledet.
Hver systemindstilling kan ændres ved at trykke i det blå felt med indstillingen. Herefter angive værdien for den ønskede indstil ling.
I det første felt kan du skrive, hvad regulatoren skal regulere.
Ved indstilling af tiden kan PC’ens tid overføres til regulatoren.
Når regulatoren bliver tilsluttet et netværk vil dato og tid automatisk
blive indstillet af systemenheden i netværket. Dette gælder også skift
mellem sommer- og vintertid.
Hvis regulatoren installeres i et netværk bør "automatisk kvittering af
alarmer" indstilles til "disable" — Hermed overføres alarmbehandling og
kvittering til systemenheden.
Hvis regulatoren installeres uden netværk bør "automatisk kvittering af
alarmer" indstilles til "enable" — Hermed kvitterer regulatoren selv de
alarmer, der opstår.
Denne indstilling refererer til anvendelser. Se side 22.
Efter indstilling af denne funktion, vil regulatoren lukke ned og
genstarte. Efter genstarten vil en masse indstillinger være foretaget.
Herunder tilslutningsstederne. Fortsæt indstillingene og kontrollér
værdierne.
Ændrer du på nogle af indstillingerne vil de nye indstillinger være
gældende.
Tryk på +-knappen for at gå videre
til næste side.
4. Indstil værdierne for kapacitetsreguleringen
Opsætningsmenuen i Service Tool’et vil nu
ændre sig. Den viser de mulige indstillinger
for den valgte anlægstype.
I vores eksempel vælger vi:
- Sugetryk = -15°C
- Nathævningsværdi = 5 K.
Indstillingerne er vist her i billedet.
Der er ere bagvedliggende sider.
Det er indikeret i dette felt, hvor den sorte
bjælke viser på hvilken af siderne, der er i
fokus.
Skift imellem siderne foregår med + knappen
og - knappen.
I vores eksempel vælger vi:
- Kølemiddel = R134a
- Drifttimeudligning
- Værdier for hastighedsregulering
En hastighedsregulering vil altid være på
kompressor 1.
Indstillingerne er vist her i billedet.
Ikke alle kompressorer kan hastighedsreguleres.
Er der tvivl - kontakt kompressorleverandøren.
Hvis du vil vide mere om de forskellige indstillingsmuligheder, er de nævnt herunder.
Tallet refererer til tallet og billedet i venste kolonne.
I billedet vises kun de indstillinger og udlæsninger, der
er nødvendige for en given opsætning.
3 - Po-Reference
Reference = setpunkt + natforskydning + oset fra
P0 optimering
Indstilling ( -80 til +30°C)
Setpunkt for det ønskede sugetryk i °C.
Nat forskydning (-25 - 25 K)
Forskydning af fordampertrykket under natdrift
(indstilles i Kelvin)
Skift til natdrift kan ske med et signal via datakommunikationen, med et signal på indgangen "nat"
eller via ugeskemaet i regulatoren.
Max reference (-50 til +80 °C)
Max. tilladelige sugetryksreference
Min reference (-80 to +25 °C)
Min. tilladelige sugetryksreference.
4 - Kompressor kombination
P0 kølemiddel
Vælg kølemiddel
P0 kølemiddelfaktor K1, K2, K3
Benyttes kun, hvis kølemidlet ikke kan vælges fra
listen (kontakt Danfoss for information)
Koblingsmønster
Vælg koblingsmønster for kompressorerne
Sekventielt: Først ind sidst ud (FILO)
Cyklisk: Udligning af køretid (FIFO) (samme størrelse
kompressorer)
Best t: Bedst mulig kapacitetstilpasning (mindst
mulig kapacitetsspring) (forskellige størrelse kompressorer)
Pump down
Vælg om der skal være pump down funktion på den
sidste kompressor
Pump down limit (-80 til +30 °C)
Vælg pump down grænsen
VSD min hastighed (0.5 – 60.0 Hz)
Min. hastighed, hvor kompressoren skal udkobles
VSD start hastighed (20.0 – 60.0 Hz)
Minimum hastighed når kompressoren skal starte
(skal indstilles til en højre værdi end “VSD min.
hastighed”)
VSD max hastighed (40.0 – 120.0 Hz)
Højest tilladte hastighed for kompressoren
Last begrænsning
Indstil den max. tilladelig kapacitet, når der modtages signal på indgang "Load Shed"
Overstyringsgrænse P0
Kommer P0 over værdien startes en tidsforsinkelse.
Udløber tidforsinkelsen, afmeldes lastbegrænsningen
Overstyringsforsinkelse
Max. tid for kapacitetsbegrænsning, hvis P0 ligger
for højt
Kp Po (0,1 – 10,0)
Forstærkningsfaktor for PI-reguleringen
Vis avanceret indstillinger
Vælg om de avancerede instillinger skal være
synlige
Min. kapacitetsændring (0 – 100 %)
Indstil den minimum kapacitetsændring, der skal
være før kapacitetsfordeleren ud- eller indkobler
kompressorer
Minimer antal koblinger
Reguleringszonen kan variere i forbindelse med udog indkoblinger. Se afsnit 5.
Køretid første trin (15 – 900 s)
Tid efter opstart, hvor kapaciteten er begrænset til
Tryk på +-knappen for at gå videre
til næste side.
5. Indstil værdierne for kompressorernes kapacitet
Tryk på +-knappen for at gå videre
til næste side.
6. Indstil værdier for sikker drift
Tryk på +-knappen for at gå videre
til næste side.
I vores eksempel anvendes:
- Hastighedsstyret kompressor på
30 kW (kompressor 1)
- 4 kompressorer på 25 kW
Indstillingseksempler er vist her i
billedet.
(Ved cyklisk drift har alle ét-trins
kompressorer samme størrelse.
Derfor er der kun en indstilling,
men den dækker alle 4.)
I vores eksempel vælger vi:
- Sikkerhedsgrænse for højt
trykrørstemperatur = 120°C
- Sikkerhedsgrænse for højt
kondenseringstryk = 50°C
- Sikkerhedsgrænse for lavt
sugetryk = -35°C
- Alarmgrænse for højt sugetryk
= -5°C
- Alarmgrænser for henholdsvis
min. og max. overhedning = 5
og 35 K.
5 - Kompressorer
Her deneres kompressorernes kapacitetsfordeling.
Kapacitetsindstillingen er også bestemt af indstillingerne i
"kompressor anvendelse" og "Koblingsmønster".
Nominel kapacitet (0,0 – 99,9 kW)
Indstil kompressorens nominelle kapacitet.
Hastighedsstyrede kompresorer skal have indstillet den
nominelle værdi ved dens netfrekvens (50/60 Hz).
6 - Sikkerhed
Forsinkelsestid for væskeniveaualarm
Indstil forsinkelsestiden (fra signalet mistes på indgangen til
alarmen afsendes)
Forsinkelsestid for VSD-alarm
Indstil forsinkelsestiden
Temperaturalarmgrænse
Indstil grænseværdien for temperaturalarmen
Forsinkelsestid for temperaturalarmen
Indstil forsinkelsestiden
Nødkapacitet dag
Ønsket indkoblet kapacitet ved dagdrift I tilfælde af nøddrift
som følge af fejl på sugetryksføler/medietemperaturføler
Nødkapacitet nat
Ønsket indkoblet kapacitet ved natdrift I tilfælde af nøddrift
som følge af fejl på sugetryksføler/medietemperaturføler
Sd max begrænsning
Max. værdi for trykgastemperaturen
10 K under grænsen reduceres kompressorkapaciteten og
hele kondensatorkapaciteten indkobles.
Overskrides grænsen udkobles hele kompressorkapaciteten
Pc Max grænse
Max. værdi for kondensatortrykket i °C.
3 K under grænsen indkobles hele kondensatorkapaciteten
og kompressorkapaciteten reduceres.
Overskrides grænsen udkobles hele kompressorkapaciteten.
Pc Max forsinkelse
Forsinkelsestid for alarmen Pc max
P0 Min grænse
Min. værdi for sugetrykket i °C.
Underskrides grænsen udkobles hele kompressorkapaciteten.
P0 Max alarm
Alarmgrænse for højt sugetryk P0.
P0 Max forsinkelse
Forsinkelsestid inden alarm for højt sugetryk P0.
Sikkerhedsgenstartstid
Fælles forsinkelsestid inden genstart af kompressorer.
(Gælder for funktionerne: "Sd max limit", "Pc max limit" og
"P0 min limit").
SH Min alarm
Alarmgrænse for min. overhedning I sugeledning.
SH Max alarm
Alarmgrænse for max. overhedning I sugeledning.
SH alarmforsinkelse
Forsinkelsestid inden alarm for min/max overhedning i
sugeledning.
Tryk på +-knappen for at gå videre
til næste side.
8. Indstil tider for sikkerhedsudkob-
linger
Indstil min. o-tid for kompressorrelæet.
Indstil min. on-tid for
kompressorrelæet.
Indstil hvor tit kompressoren må
starte.
7 - Minimum driftstider
Her indstilles der driftstider så "pjat-kørsel" kan undgås.
Min. OFF tid
Den tid kompressoren skal være stoppet, før den igen må
starte.
Min. ON tid
Den tid kompressoren skal køre, før den igen må stoppe.
Genstartstid
Den mindste tid imellem to på hinanden følgende starter.
8 - Sikkerhedstider
Forsinkelsestid
Tidsforsinkelse fra udfald af sikkerhedsautomatik og indtil
kompressoren fejlmeldes.
Genstartsforsinkelse
Minimumtid en kompressor skal være OK efter en sikkerhedsudkobling. Derefter må den starte igen.
(En alarm, der er udløst af sikkerhedsautomatikken, vil blive
fastholdt indtil genstartsforsinkelsen er udløbet.)
Hvis restriktionerne overlapper
hinanden, vil regulatoren
anvende den længste
restriktionstid.
I vores eksempel styres
kondensator-trykket efter
udetemperaturen (ydende
reference).
Indstillingerne er vist her i billedet
3 - PC reference
Reference valg
Valg af kondensatortryksreference
Fast indstil: Anvendes hvis der ønskes en fast reference =
“Indstilling”
Flydende: Anvendes hvis referencen ændres som en funktion
af Sc3 udetemperatursignalet, de indstillede “Dimensioning
tm K” /”Minimum tm K” og den aktuelt indkoblede kompresssorkapacitet.
Indstilling
Indstilling af ønsket kondenseringstryk i °C. Den bør også
indstilles, når der anvendes ydende reference. Værdien
anvendes som reference, hvis Sc3-føleren bliver defekt.
Min. tm
Minimum middeltemperaturdierence imellem Sc3 luft- og
Pc kondenseringstemperatur når ingen kompressorer er i
drift
Dimensionerende tm
Dimensionerende middeltemperaturdierence imellem Sc3
luft- og Pc kondenseringstemperatur ved maksimum belastning (tm dierens ved max. belastning, typisk 8 – 15 K).
Min reference
Min. tilladelig kondensatortryksreference
Max reference
Max. tilladelig kondensatortryksreference
Tryk på +-knappen for at gå videre
til næste side.
4. Indstil værdier for kapacitetsreguleringen
I vores eksempel anvendes 6
blæsere som er trinkoblet.
Indstillingerne er vist her i billedet.
4 - Kapacitetsregulering
Reguleringsmetode
Vælg reguleringsform for kondensator
Trin: Blæsere trinkobles via relæ udgange
Trin/Hast.: Blæserkapacitet reguleres via kombination af
hastighedsregulering og trinkobling
Hastighed: Blæserkapacitet reguleres via hastighedsregulering (frekvensomformer).
Reguleringsstrategi
Valg af reguleringsstrategi
P-bånd: Blæserkapacitet reguleres via P-båndsregulering. P
båndet indstilles som ”Proportional bånd Xp”
PI-regul.: Blæserkapacitet reguleres via PI regulator.
Kapacitetskurve
Valg af kapacitetskurveform
Liniær: Samme forstærking i hele området
Kvadrat: Kvadratisk kurveform, der giver højere forstærkning
ved høje belastninger.
VSD start hastighed
Minimum hastighed for start af hastighedsstyring (Skal indstilles højere end “VSD Min. Speed %”)
Tryk på +-knappen for at gå videre
til næste side.
4. Opsæt On/o indgangsfunktioner
Udgangene vælges til at være aktiv ved On (relæ aktiveret)
!!! Alarmen er inverteret, så der optræder alarm, hvis forsyningsspændingen til regulatoren svigter.
For hver indgang vælges, om funktionen eller alarmen skal være aktiv,
når indgangen er Sluttet eller Åben.
Her er valgt Åben for alle sikkerhedskredsene. Dvs. regulatoren modtager signal under normaldrift og vil registrerer det som en fejl, hvis
signalet brydes.
Tryk på +-knappen for at gå videre
til næste side.
Tryk i feltet ud for Opsætningslås.
Vælg Låst.
Tryk på OK.
Opsætningen af regulatoren er nu låst. Vil du herefter foretage ændringer i regulatorens opsætning, skal du huske først at åbne for opsætningen.
Regulatoren vil nu foretage en sammenligning af valgte funktioner og denerede ind- og udgange.
Resultatet ses i næste afsnit, hvor opsætningen kontrolleres.
Inden styringen startes kontrollerer vi, at alle indstillinger er som forventet.
Oversigtsbilledet vil nu vise en linie for hver af de overordnede
funktioner. Bag ved hvert ikon ligger en række skærmbilleder med de
forskellige indstillinger. Det er alle disse indstillinger, der skal kontrolleres.
3. Gå videre igennem alle de enkelte billeder for sugegruppen
Skift billeder med +-knappen. Husk indstillingerne nederst på
siderne — dem der kun kan ses via ”Scroll-bar’en”
4. Sikkerhedsgrænser
5. Gå tilbage til oversigtsbilledet
Den sidste af siderne indeholder sikkerhedsgrænser og genstartstider
Kun til orientering
I eksemplet er denne indstilling ikke nødvendig. Signalet kommer ind på
DI8.
I andre tilfælde, hvor regulatoren installeres i et netværk med en
systemenhed, kan denne indstilling foretages i systemenheden, som så
sender et dag/natsignal til regulatoren.
Kun hvis regulatoren er stand alone og monteret med et urmodul, kan
denne indstilling anvendes.
Tryk på en ugedag og indstil tiden for dagperioden.
Fortsæt med de øvrige dage.
Her i billedet er vist et helt ugeforløb.
Drej den højre adresseomskifter så pilen kommer til at pege
på 3.
Pilen i de to øvrige adresseomskiftere skal pege på 0.
2. Tryk på Service Pin
Tryk Service Pin knappen ned og hold den nede indtil Service
Pin lysdioden lyser.
Regulatoren skal ernovervåges via et netværk. I dette netværk giver vi
regulatoren adressen 3.
Den samme adresse må ikke bruges af mere end en regulator i det
samme netværk.
Krav til systemenheden
Systemenheden kan være en gateway type AKA 245 med softwareversion 6.0 eller højere. Den kan håndtere op til 119 stk. AK-regulatorer.
3. Vent på svar fra systemenheden
Afhængigt af størrelsen af net værket kan der gå indtil et minut
inden re gulatoren modtager svar på om den er blevet installeret i netværket.
Når den er blevet installeret begynder Status lysdioden at
blinke hurtigere end normalt (en gang hvert halve sekund).
Dette vil den fortsætte med i ca. 10 min.
4. Foretag ny login via Service Tool’et
Hvis du har haft Service Tool’et tilsluttet til regulatoren mens du
har installeret den i netværket, skal du foretage en ny login til
regulatoren via Service Tool’et.
Eller der kan være en AK-SM 720. Den håndterer op til 200 AK-regulatorer.
Hvis der ikke kommer et svar fra systemenheden
Hvis Status lysdioden ikke begynder at blinke hurtigere end normalt er
regulatoren ikke blevet installeret i netværket. Årsagen hertil kan være
en af følgende:
Adressen er indstillet forkert:
Adressen 0 kan ikke bruges.
Er systemenheden i netværket en AKA 243B Gateway kan kun adresserne fra 1 til 10 bruges.
Den valgte adresse bruges i forvejen af en anden regulator eller
enhed i netværket:
Adresseindstillingen skal ændres til en anden (ledig) adresse.
Fortrådningen er ikke udført korrekt:
Termineringen er ikke udført korrekt:
Kravene til Datakommunikation er beskrevet i dokumentet: “Datakommunikationsforbindelser til ADAP-KOOL® Køleanlægsstyringer” RC8AC..
Tryk på den blå oversigtsknap med kompressoren og kondensatoren nederst til venstre på skærm billedet.
2. Gå til Alarmlisten
Tryk på den blå knap med alarm-klokken nederst på skærmbilledet.
3. Kontrollér aktive alarmer
I vores tilfælde har vi en stribe alarmer — dem rydder vi lige op i, så vi
kun får de aktuelle.
4. Fjern afgåede alarmer fra alarmlisten
Tryk på det røde kryds for at erne afgåede alarmer fra alarmlisten.
5. Kontrollér aktive alarmer igen
I vores tilfælde er der stadig en aktiv alarm, fordi styringen er stoppet.
Denne alarm skal være aktiv, når styringen ikke er startet. Så vi er nu klar
til at starte styringen.
Vær opmærksom på, at anlægsalarmer ikke vil optræde, når hovedafbryderen står på OFF.
Kommer der aktive alarmer, når styringen startes, bør årsagen til disse
ndes og rettes.
På de følgende sider er regulatorens funktioner vist, som de kan
ses via display EKA 164, EKA 166 og via Systemsoftware type AKM.
Et langt tryk på den øverste knap giver adgang til parametrene.
r25Max reference °CWMax. permissible suction pressure reference-50,0 °C - 80,0 °C80,0 °C
r26Min Reference °CWMin. permissible suction pressure reference-80,0 °C - 25,0 °C-80,0 °C
r27Night setbackRActual status of night setbackON/OFF
r28Pc setpoint °CWSetting of desired condensing pressure in °C-25,0 °C - 90,0 °C35,0 °C
r29Cond. ctrl. Ref. °CRReference for condenser in °C
r30Min Reference °CWMin. permitted condenser pressure reference-25,0 °C - 100,0 °C10,0 °C
r31Max Reference °CWMax. permitted condenser pressure reference-25,0 °C - 100,0 °C50,0 °C
r32Pc sensor adjustWCalibration of Pc sensor-10,0 - 10,0 Bar0,0 bar
r33Pc Reference modeW"Choice of condenser pressure reference
0: Reference = Pc setpoint
1: The reference is changed as a function of Sc3 the external temperature
signal"
r35Dimensioning tm KWDimensioning mean temperature dierential between Sc3 air and Pc
condensing temperature at maximum load (compressor capacity = 100%).
Dimensioning temp dierence at max load, typically 8-15 K).
r56Min tm KWMinimum mean temperature dierence between Sc3 air and Pc condens-
ing temperature at no load (Compressor capacity = 0%)
r57Po °CRSuction pressure in °C. (Measured with the Po pressure transmitter)
Capacity control
c08Step modeW"Select coupling pattern for compressors
0: Sequential: Compressors are cut in/out in strict ac¬cordance with compressor number (FILO)
2: Cyclic: Runtime equalisation between compressors (FIFO)
3: Best t: Compressors are cut in/out in order to make the best possible t
to actual load"
c10+ Zone band KWWidth of “+ Zone” above neutral zone0,1 – 20,0 K4,0 K
c11+ Zone delay sWIntegrationtime in ”+ Zone” 10,0 – 900,0 s300 s
c12++ Zone delay sWIntegrationtime in ”++ Zone” 10,0 – 900,0 s300 s
c13- Zone band KWWidth of “- Zone” below neutral zone0,1 – 20,0 K3,0 K
c14- Zone delay sWIntegrationtime in ”- Zone” 10,0 – 900,0 s150 s
c15-- Zone delay sWIntegrationtime in ”-- Zone” 1,0 – 300,0 s30 s
c16Comp. applicationRReadout compressor combinations0: Single step only
c29No. of fansRRead out number of fans0 - 60
c31Manual capacity %W"Manual setting of compressor capacity
The value is in % of total capacity controlled by the controller"
c32Cap. control modeWSelect whether capacity control is stopped, in manual control or controlled
via PI controller
c33Po pump down limit°CWSet the actual pump down limit for the last compressor-80,0 °C - 30,0 °C-40,0 °C
c35Load shed limit 1WSet max compressor capacity limit for load shed input0 - 100%100%
c36Override limit PoWAny load below the limit value is freely permitted. If the suction pressure
Po exceeds the value, a time delay is started. If the time delay runs out, the
load limit is cancelled
c37Override delay 1 minWMax. time for capacity limit, if Po is too high0 - 240 min10 min
c38Pump downWSelect whether a pump down function is required on the last running
compressor
c39Initial start timeWThe time after start-up where the cut-in capacity is limited to the rst
compressor step.
c40Compressor 1 sizeW"Set the nominal capacity for the compressor in question.
For compressors with variable speed drive the nominal capacity must be
set for the mains frequency (50/60 Hz)
Set the nominal capacity for the compressor in question."
c41Compressor 2 sizeWSet the nominal capacity for the compressor in question.0,0 - 99,9 kW0 kW
c42Compressor 3 sizeWSet the nominal capacity for the compressor in question.0,0 - 99,9 kW0 kW
c43Compressor 4 sizeWSet the nominal capacity for the compressor in question.0,0 - 99,9 kW0 kW
c44Compressor 5 sizeWSet the nominal capacity for the compressor in question.0,0 - 99,9 kW0 kW
c45Compressor 6 sizeWSet the nominal capacity for the compressor in question.0,0 - 99,9 kW0 kW
c46VSD Min speed HzWMin. speed where the compressor must cutout0,5 Hz60,0 Hz
c47VSD Start speed HzWMinimum speed for start of Variable speed drive (Must be set higher than
“VSD Min. Speed Hz”)
c48VSD Max speed HzWHighest permissible speed for the compressor motor40,0 Hz120,0 Hz
c49Emergency cap day%WThe desired cut-in capacity for daily use in the case of emergency opera-
tions resulting from error in the suction pressure sensor/ media temperature sensor
c50Emergency cap. night%WThe desired cut-in capacity for night operations in the case of emergency
operations resulting from error in the suction pressure sensor/ media
temperature sensor.
Compressor timers
c51Comp. 1 Min. ON-timeWMinimum duration of ON period0 - 60 min0 min
c52Comp. 2 Min. ON-timeWMinimum duration of ON period0 - 60 min0 min
c53Comp. 3 Min. ON-timeWMinimum duration of ON period0 - 60 min0 min
c54Comp. 4 Min. ON-timeWMinimum duration of ON period0 - 60 min0 min
c55Comp. 5 Min. ON-timeWMinimum duration of ON period0 - 60 min0 min
c56Comp. 6 Min. ON-timeWMinimum duration of ON period0 - 60 min0 min
c57Comp. 1 Min. OFF-timeWMinimum duration of OFF period0 - 30 min0 min
c58Comp. 2 Min. OFF-timeWMinimum duration of OFF period0 - 30 min0 min
c59Comp. 3 Min. OFF-timeWMinimum duration of OFF period0 - 30 min0 min
c60Comp. 4 Min. OFF-timeWMinimum duration of OFF period0 - 30 min0 min
c61Comp. 5 Min. OFF-timeWMinimum duration of OFF period0 - 30 min0 min
c62Comp. 6 Min. OFF-timeWMinimum duration of OFF period0 - 30 min0 min
c63Comp. 1 Recycle timeWMinimum period between two successive compressor starts1 - 60 min6 min
c64Comp. 2 Recycle timeWMinimum period between two successive compressor starts1 - 60 min6 min
c65Comp. 3 Recycle timeWMinimum period between two successive compressor starts1 - 60 min6 min
c66Comp. 4 Recycle timeWMinimum period between two successive compressor starts1 - 60 min6 min
c67Comp. 5 Recycle timeWMinimum period between two successive compressor starts1 - 60 min6 min
c68Comp. 6 Recycle timeWMinimum period between two successive compressor starts1 - 60 min6 min
Neutral zone control
n04Xp P-band KWProportional band for condenser P/PI controller0,0 - 100,0 K10,0 K
n05Tn Integr. time sWIntegration time for condenser PI controller30 - 600 sec180 sec
n20Kp PoWAmplication factor for compressor capacity control0,1 - 10,02
n52Control modeW"0: MAN (The condenser capacity will be controlled manually)
1: OFF (The capacity control will be stopped)
2: AUTO (The capacity is controlled by the PI controller)"
n53Manual capacity %WManual setting of condenser capacity0 - 100%0%
n54VSD Start speed %WCondenser minimum speed for start of speed control (Must be congured
higher than "VSD Min. Speed %")
n55VSD Min. speed %WCondenser minimum speed whereby speed control is cut-out (low load).0,0 - 40,0 %10,0%
0: Step: Fans are step-connected via relay outputs
1: Step/speed: The fan capacity is controlled via a combination of speed
control and step coupling
2: Speed: The fan capacity is controlled via speed control (frequency
converter)"
n95Control typeW"Choice of control strategy for condenser
0: P-band: The fan capacity is regulated via P-band control. The P band is
congured as ""Proportional band Xp""
1: PI-Control: The fan capacity is regulated by the PI controller"
Alarm/Safety Settings
A03Saux 1 High alarm delWAlarm delay for high Saux temperature0 - 360 min5 min
A10Po Max alarm °CWAlarm limit for high suction pressure Po-30,0 °C - 100,0 °C100,0 °C
A11Po Min limit °CW"Minimum value for the suction pressure in °C
If the limit is reduced, the entire compressor capacity will be cutout."
A28Low liquid level delayWTime delay for the low liquid level alarm0 - 360 min5 min
A30Pc Max limit °CW"Maximum value for the condenser pressure in °C
3 K below the limit, the entire condenser capacity will be cutin and the
compressor capacity reduced.
If the limit is exceeded, the entire compressor capacity will be cutout."
A35Saux 1 High alarm °CWHigh temp. alarm limit for Saux sensor-80,0 °C - 120,0 °C120,0 °C
A44Po Max delay mWTime delay before alarm for high suction pressure P0.0 - 240 min5 min
A45Pc Max alarm delay mWTime delay for the alarm Pc max0 - 240 min0 min
A58Sd max limit°CW"Max. value for discharge gas temperature
10 K below the limit, the compressor capacity should be reduced and the
entire condenser capacity will be cutin.
If the limit is exceeded, the entire compressor capacity will be cutout"
A59SH min alarm KWAlarm limit for min. superheat in suction line.0,0 - 20,0 K0,0 K
A60SH max alarm KWAlarm limit for max. superheat in suction line.20,0 - 80,0 K80,0 K
A61SH alarm delayWTime delay before alarm for min./max. superheat in suction line.0 - 60 min5 min
A62Safety restart time mW"Common time delay before restarting the compressor.
(Applicable to the functions: ""Sd max. limit"", Pc max. limit"" and ""P0 min.
limit)."
A64VSDcutoutDelWTime delay before VSD alarm0-360 min5 min
Misceallanous
o12Mains frequencyWSelect frequency of the power supply0: 50 Hz
o19No. of compressorsRReadout number of compressors0 - 60
o50Comp. 5 RuntimeWCompressor’s total run time in hours0 - 999999 h0 h
o51Comp. 6 RuntimeWCompressor’s total run time in hours0 - 999999 h0 h
o61Quick setup selectW"Select a predened application.
Gives a choice between a number of predened applicatons, which at the
same time determine the wiring connection points.
(see manual for further details)"
o93Conguration lockWThe controller can only be congured when it is unlocked.0: Unlocked
A02Low suction pressure PoMinimum safety limit for suction pressore Po has been violated
A11Refrigerant A not selectedRefrigerant has not been selected
A17High Cond. pressure PcHigh safety limit for condensing pressure Pc has been violated
A19Comp. 1 safety cutoutCompressor no. 1 has been cut out on safety input
A20Comp. 2 safety cutoutCompressor no. 2 has been cut out on safety input
A21Comp. 3 safety cutoutCompressor no. 3 has been cut out on safety input
A22Comp. 4 safety cutoutCompressor no. 4 has been cut out on safety input
A23Comp. 5 safety cutoutCompressor no. 5 has been cut out on safety input
A24Comp. 6 safety cutoutCompressor no. 6 has been cut out on safety input
A28Low liquid levelLow liquid level alarm input has been activated
A31LP common safetyCompressors have been cut out on common LP safety input
A32HP common safetyCompressors have been cut out on common HP safety input
A34Common fan safetyCommon fan safety input has been activated
A35Air room High temp.The temperature measured by Saux 1 sensor is too high
A45Main switchControl has been stopped via the setting ”Main Switch” = OFF or via the
A85High discharge temp. SdSafety limit for discharge temperature has been exceeded
A86High superheat SsSuperheat in suction line too high
A87Low superheat SsSuperheat in suction line too low
A88System Critical excep-
tion #1
A89Manual DI………. An input has been set in manual control mode via the service tool software
A93VSD safety cutoutVSD alarm input has been activated
E02Po sensor errorPressure transmitter signal from Po defective
Ss sensor errorTemperature signal from Ss suction gas temp. defective
Sd sensor errorTemperature signal from Sd discharge gas temp. Sd defective
Pc sensor errorPressure transmitter signal from Pc defective
Sc3 sensor errorTemperature signal from Sc3 air on condenser defective
Saux1 sensor errorSignal from extra temp. sensor Saux1 defective
System alarm exception #1
Alarm Destination
disabled
Alarm Route failureAlarms can not be send to the alarm receiver – check the communication
Alarm Router fullThe internal buer for alarm has been exceeded. This can happen if the
Device is restartingRestart of controller after a ash update of the software
Common IO AlarmA communication problem has arised between the controller and the
Manual DO………An output has been set in manual control mode via the service tool
- - 1Initiering. Displayet er tilsluttet udgang A. (- - 2 = udgang B, osv.)
external main switch input
A critical system fault has arisen – the controller needs to be exchanged
A minor system fault has arisen – power OFF/ON the controller
When this alarm is active the alarm transmission to the alarm receiver
has been disabled. When the alarm is cancelled the alarm transmission is
enabled
to controller/alarm receiver
alarm transmission to the alarm receiver is interrupted – see above.
extension modules – the problem should be checked immediately
Kapacitetsfordeleren regulerer ud fra sugetrykket P0
Håndtering af følerfejl:
En fejl på føleren medføre, at der reguleres videre med 50 % indkoblet kapacitet under dagdrift og 25 % indkoblet kapacitet under
natdrift - dog minimum et trin.
Reference
Natforskydning
Funktionen anvendes, når der benyttes natlåg på kølemøbler.
Med denne funktion kan referencen forskydes med op til 25 K i
positiv eller negativ retning. (Ved forskydning til et højere sugetryk indstilles en positiv værdi).
Forskydningen kan aktiveres på 3 måder:
• Signal på en indgang
• Fra en mastergateways overstyringsfunktion
• Intern tidsskema
Funktionen "natforskydning" bør normalt ikke anvendes, hvis der
reguleres med overstyringsfunktionen "P0-optimering". (Her vil overstyringsfunktionen selv tilpasse sugetrykket til det højest tilladelige.)
Er der brug for en kort ændring i sugetrykket (fx. op til 15 min. i
forbindelse med en afrimning) kan funktionerne benyttes. Her vil
P0-optimeringen ikke nå at kompensere for ændringen.
Begrænsning af reference
For at sikre imod for høj eller for lav reguleringsreference skal der
indstilles en afgrænsning af referencen.
Denne funktion forskyder referencen, så der ikke reguleres med et
lavere sugetryk, end der er brug for.
Funktionen arbejder sammen med regulatorer på de enkelte kølemøbler og en system manager. System manager indhenter data
fra de enkelte reguleringer og tilpasser sugetrykket til det mest
energioptimale. Funktionen er beskrevet i manualen for system
manageren.
Sammen med funktionen kan der udlæses hvilket kølemøbel, der
p.t. er det mest belastede samt hvilken forskydning, der tillades
på sugetryksreferencen.
Min.
Tvangsstyring af kompressorkapaciteten i sugegruppen
Der kan foretages en tvangsstyring af kapaciteten, hvor den normale regulering tilsidesættes.
Afhængig af den valgte tvangsstyringsform, bliver sikkerhedsfunktionerne annulleret.
Tvangsstyring via overstyring af ønsket kapacitet
Reguleringen indstilles til manuel og ønsket kapacitet indstilles i
% af den mulige kompressorkapacitet.
Tvangsstyring via overstyring af digitale udgange
De enkelte udgange kan i software sættes i MAN ON eller MAN
OFF. Reguleringsfunktionen tager ikke hensyn hertil, men der
udsendes en alarm om at udgangen tvangsstyres.
Tvangsstyring via omskiftere
Hvis tvangsstyringen foretages med omskifterne på fronten af
et udvidelsesmodul, registreres dette ikke af reguleringsfunktionen, og der afsendes ingen alarmer. Regulatoren kører fortsat og
kobler med de øvrige relæer.
AK-PC 710 kan styre op til 6 kompressorer. En af kompressorerne
kan udstyres med hastighedsstyring.
Beregningen af den ønskede kompressorkapacitet nder sted ud
fra en PI-styring, men opsætningen udføres på samme måde som
en neutrale zone, der er opdelt i 5 forskellige styrezoner som vist
herunder.
Sugetryk P0
Zonernes bredde kan indstilles via indstillingerne “+ Zone K”, “NZ
K” og “- Zone K”.
Desuden er det muligt at stille zonetimere, som er lig med Tnintegrationstiden for PI-regulatoren, når sugetrykket ligger i den
pågældende zone (se illustrationen ovenfor).
skede kapacitet, idet sugetrykket ligger over referencen. Men hvis
sugetrykket falder meget hurtigt, kan den ønskede kapacitet også
sænkes i disse zoner.
I “- Zonen” og “-- Zonen” vil regulatoren normalt sænke den
ønskede kapacitet, idet sugetrykket ligger under referencen. Men
hvis sugetrykket stiger meget hurtigt, kan den ønskede kapacitet
også øges i disse zoner.
Ændring af kapacitet
Regulatoren indkobler eller udkobler kapacitet ud fra disse grundregler:
Øger kapaciteten:
Kapacitetsfordeleren starter ekstra kompressorkapacitet, så snart
den ønskede kapacitet er steget til en værdi, som tillader næste
kompressortrin at starte. Med henvisning til nedenstående eksempel – et kompressortrin tilføjes, så snart der er “plads” til dette
kompressortrin under den ønskede kapacitetskurve.
Sænker kapaciteten:
Kapacitetsfordeleren stopper noget kompressorkapacitet, så snart
den ønskede kapacitet er faldet til en værdi, som tillader næste
kompressor at stoppe. Med henvisning til nedenstående eksempel – et kompressortrin stoppes, så snart der ikke er mere “plads”
til dette kompressortrin over den ønskede kapacitetskurve.
Eksempel:
4 kompressorer af samme størrelse - Kapacitetskurven vil have
følgende udseende
Hvis zonetimeren indstilles til en højere værdi, vil PI-regulatoren
fungere langsommere i denne zone, mens hvis zonetimeren indstilles lavere, vil PI-regulatoren fungere hurtigere i denne zone.
Forstærkningsfaktoren Kp justeres som parameter ”Kp Po”
I den neutrale zone må regulatoren kun øge eller sænke sin
kapacitet ved hjælp af hastighedsstyring og/eller omkobling af
aastningsventiler.
I de andre zoner må regulatoren også øge eller sænke kapaciteten
ved at starte eller stoppe kompressorer.
Køretid første trin
Ved en opstart skal kølesystemet have tid til at falde til ro inden
PI regulatoren overtager reguleringen. Til dette formål er der ved
opstart af et anlæg indlagt en kapacitetsbegrænsning således at
kun første kapacitetstrin indkobles i en indstillet tidsperiode (Kan
indstilles via ”køretid første trin”).
Ønsket kapacitet
Udlæsningen “Requested capacity” (ønsket kapacitet) som kommer fra PI-regulatoren, og den viser den faktiske kompressorkapacitet, PI-regulatoren ønsker. Ændringshastigheden i den ønskede
kapacitet afhænger af, i hvilken zone trykket bender sig, og om
hvorvidt trykket er stabilt eller ændrer sig konstant.
Integratoren kigger kun på afvigelsen mellem det indstillede
punkt og det aktuelle tryk og øger/sænker den ønskede kapacitet
i henhold hertil. Forstærkningsfaktoren Kp kigger på den anden
side kun på de midlertidige trykændringer.
Udkobling af sidste kompressor trin:
Normalt vil det sidste kompressortrin først blive udkoblet når den
ønskede kapacitet er 0% og sugetrykket bender sig i ”- Zone”
eller i ”—Zone”.
Pump down funktion:
For at undgå for mange kompressor start/stop ved lav belastning,
er det muligt at denere en pump down funktion for den sidste
kompressor.
Såfremt pump down funktionen anvendes, vil kompressorerne
blive koblet ud, når det aktuelle sugetryk er nede på den indstillede pump down limit.
Bemærk at den indstillede pump down grænse bør indstilles
højere end den indstillede sikkerhedsgrænse for lavt sugetryk
”Min Po”.
I “+ Zonen” og “++ Zonen” vil regulatoren normalt øge den øn-
Alle kølesystemer har en dynamisk reaktionstid, når de starter og
stopper kompressorer. For at undgå, at regulatoren starter/stopper kompressorer kort tid efter hinanden, skal regulatoren gives
noget ekstra tid efter start/stop af en kompressor til at se virkningen af den foregående ændring i driftskapaciteten.
For at kunne opnå dette er der tilføjet en dynamisk udvidelse af
zonerne.
Zonerne vil blive udvidet i et kort tidsrum, når en kompressor
startes eller stoppes. Ved at udvide zonerne bliver PI-regulatorens
hastighed nedsat i et kort tidsrum efter en ændring i kompressorkapaciteten.
Zoneudvidelsens amplitude afhænger af den kompressorkapacitet, der faktisk er i drift, samt af størrelsen på det kompressortrin,
der skal stoppes/startes. Zoneudvidelsens amplitude er større, når
der køres med lav kompressorkapacitet, og når der startes/stoppes store kompressorkapacitetstrin. Tidsrummet for zoneudvidelsen er imidlertid konstant – efter et fast tidsrum efter start/stop af
en kompressor bliver den dynamiske zoneudvidelse reduceret til
0.
Via indstillingen “Minimér antal koblinger” er det muligt at påvirke,
hvor stor den dynamiske zoneudvidelses amplitude skal være for
at minimere kompressorernes cykliske drift.
Hvis “Minimér antal koblinger” indstilles til “Ingen reduktion”, vil
der ikke ske nogen dynamisk udvidelse af zonerne.
Hvis “Minimér antal koblinger” indstilles til “Lav”, “Medium” eller
“Høj”, bliver den dynamiske udvidelse af zonerne aktiveret. Zoneudvidelsens amplitude vil være højest, når “Minimér antal koblinger” er indstillet til “Høj”. Der henvises til tegningen, som viser et
eksempel med 6 kompressortrin og med “Minimér antal koblinger” indstillet til “Høj”. Bemærk også, at den dynamiske udvidelse
af zonerne er højest ved lav kompressorkapacitet.
“Minimér antal koblinger” = “Høj”
Kapacitetsfordelingsmetoder
Kapacitetsfordeleren kan arbejde ud fra 3 fordelingsprincipper.
Koblingsmønster = Sekventiel drift:
Kompressorerne ind- og udkobles efter "First in Last out" princip
(FILO) i hht. den rækkefølge som der er deneret i opsætningen.
Eventuelle hastighedsstyrede kompressorer anvendes til at lukke
kapacitetshuller.
Timer restriktioner
Hvis en kompressor er forhindret i at starte, fordi den ”hænger” på
genstartstimeren, erstattes dette trin ikke af en anden kompressor,
men trinkobleren venter derimod, indtil timeren er udløbet.
Sikkerhedsudkobling
Hvis der derimod er sikkerhedudkobling på en kompressor, udelades denne og trinkobleren vælger den efterfølgende i sekvensen.
Koblingsmønster = Cyklisk drift
Dette princip anvendes såfremt alle kompressorer er af samme
type og størrelse (dog ikke hastighedsstyrede).
Kompressorerne ind- og udkobles efter "First In First Out" princip
(FIFO) for at opnå en drifttimeudligning imellem kompressorerne.
Hastighedsstyrede kompressorer vil altid blive indkoblet først og
Den variable kapacitet anvendes til at udfylde kapacitetshuller
Imellem de efterfølgende trin.
Timer restriktioner og sikkerhedsudkobling
Hvis en kompressor er forhindret i at starte, fordi den ”hænger” på
genstartstimeren eller er sikkerhedsudkoblet, erstattes dette trin
af en anden kompressor.
Drifttimeudligning
Drifttimeudligningen foretages imellem kompressorer af samme
type med samme total kapacitet.
- Ved de forskellige starter vil kompressoren med lavest antal drifttimer blive startet først.
- Ved de forskellige stop vil kompressoren med højest antal drifttimer blive stoppet først.
- Ved kompressorer med ere trin, vil drifttime udligningen foretages imellem kompressorernes hovedtrin.
Koblingsmønster = Best t drift
Dette princip anvendes, hvis kompressorerne er af forskellig størrelse.
Kapacitetsfordeleren vil ind- og udkoble kompressorkapacitet for
at opnå mindst mulige kapacitetsspring.
Hastighedsstyrede kompressorer vil altid blive indkoblet først, og
den variable kapacitet anvendes til at udfylde kapacitetshuller
Aktuelt bånd
Som følge af den dynamiske udvidelse af zonerne kan sugetrykket
meget vel ændre sig i et stykke tid, når regulatoren starter/stopper
en kompressor, dvs. sugetrykket er i +Zonen, men når regulatoren
starter en kompressor, bliver zonerne udvidet i et tidsrum, og i
dette tidsrum vil sugetrykket ligge inden for NZ.
I regulatoren vil udlæsningen “Aktuelt bånd” vise hvilken zone, PIregulatoren arbejder i – dette indbefatter udvidelsen af zonerne.
Timer restriktioner og sikkerhedsudkobling
Hvis en kompressor er forhindret i at starte, fordi den ”hænger” på
genstartstimeren eller er sikkerhedsudkoblet, erstattes dette trin
af en anden kompressor eller en anden kombination.
Minimum kapacitetsændring
For at undgå at kapacitetsfordeleren vælger en ny kompressorkombination (ud- og indkobler kompressorer) pga. en lille
ændring i kapacitetsbehovet, er det muligt at angive den minimumsændring i kapacitetsbehovet, der skal til, førend kapacitetsfordeleren skifter til en ny kompressorkombination.
Power pack typer – kompressorkombinationer
Regulatoren er i stand til at styre power packs med op til 6 kompressortrin af forskellige typer.
- Én hastighedsstyret kompressor
- Éttrins kompressorer – stempel eller scroll
Af nedenstående skema fremgår det hvilke kompressorkombinationer, som regulatoren er i stand til styre. Af skemaet fremgår også
hvilke koblingsmønstre, der kan anvendes til de enkelte kompressorkombinationer.
KombinationBeskrivelseKoblings-
Èt trins kompressorer. *1xxx21-40
mønster
Sekventielt
Cyklisk
Anvendelse
Best t
*1) Ved cyklisk koblingsmønster skal ét trins kompressorerne have samme størrelse.
*2) Hastighedsstyrede kompressorer kan have forskellig størrelse i forhold til efterføl-
gende kompressorer
Én hastighedsstyret kompressor kombineret med ét
trins kompressorer. *1 og *2
xxx1-20
I appendiks A gives en mere detaljeret beskrivelse af koblingsmønstrerne for de enkelte kompressorapplikationer, med dertilhørende eksempler.
I det følgende gives en beskrivelse af nogle generelle håndteringsregler for hastighedsstyrede kompressorer.
Regulatoren er i stand til at anvende hastighedsstyring på den
ledende kompressor i forskellige kompressorkombinationer. Den
variable del af den hastighedsstyrede kompressor anvendes til at
udfylde kapacitetshuller i de efterfølgende kompressortrin.
Generelt vedr. håndtering:
Et af de denerede kapacitetstrin til kompressorreguleringen kan
kobles sammen med en hastighedsregulering, der fx kan være en
frekvensomformer type VLT.
En udgang tilsluttes frekvensomformerens on/o indgang, og
samtidig tilsluttes en analog udgang “AO” til frekvensomformerens
analoge indgang.
On/o signalet vil starte og stoppe frekvensomformeren, og det
analoge signal vil angive hastigheden.
Det er kun den kompressor, der deneres som kompressor 1, der
kan hastighedsreguleres.
Når trinet er i drift vil det bestå af en fast kapacitet og en variabel
kapacitet. Den faste kapacitet vil være den, som svarer til angivne
Min hastighed, og den variable vil ligge imellem min. og max.
hastigheden. For at få den bedste regulering skal den variable
kapacitet være større end det efterfølgende kapacitetstrin, den
skal dække i reguleringen. Hvis der er store kortvarige variationer i anlæggets kapacitetsbehov vil det øge kravet om variabel
kapacitet.
Sådan kobles trinnet ind og ud
Regulering – stigende kapacitet
Hvis kapacitetsbehovet bliver større end ”Max hastighed” så vil det
efterfølgende kompressor trin blive indkoblet. Samtidig reduceres
hastigheden på kapacitetstrinnet så kapaciteten reduceres med
en størrelse der modsvarer det netop indkoblede kompressor trin.
Derved opnås en helt og aldeles ”gnidningsfri” overgang uden
kapacitetshuller (se eventuelt skitse).
Regulering – faldende kapacitet
Hvis kapacitetsbehovet bliver mindre end ”Min hastighed” så vil
det efterfølgende kompressor trin blive udkoblet. Samtidig øges
hastigheden på kapacitetstrinnet så kapaciteten forøges med en
størrelse der modsvarer det netop udkoblede kompressor trin.
Udkobling
Kapacitetstrinnet vil blive udkoblet når kompressoren har nået
”Min. hastighed” og kapacitetsbehovet (ønsket kapacitet) er faldet
til under 1%.
Timerbegrænsning på hastighedsstyret kompressor
Hvis den hastighedsstyrede kompressor ikke får lov til at starte på
grund af en timerbegrænsning, får heller ingen anden kompressor
lov til at starte. Når timerbegrænsningen er udløbet, starter den
hastighedsstyrede kompressor.
Indkobling
Den hastighedsstyret kompressor vil altid være det første til at
starte og det sidste til at stoppe. Frekvensomformeren bliver startet, når der opstår et kapacitetsbehov, der svarer til den angivne
“Start hastigheden” (relæudgangen skifter til on, og den analoge
udgang tilføres en spænding, der svarer til denne hastighed). Det
er nu overladt til frekvensomformeren at bringe hastigheden op
på ”Start hastigheden”.
Kapacitetstrinet vil nu være indkoblet og den ønskede kapacitet
bestemt af regulatoren.
Start hastigheden bør altid sættes så højt at der hurtigt opnås en
god smøring af kompressoren under opstart.
Sikkerhedsudkobling på hastighedsstyret kompressor
Hvis den hastighedsstyrede kompressor udkobles af sikkerhedsmæssige årsager, får andre kompressorer lov til at starte. Så snart
som den hastighedsstyrede kompressor er klar til at starte, vil den
være den første kompressor til at starte.
Som tidligere nævnt bør den variable del af hastighedskapaciteten være større end kapaciteten i de efterfølgende kompressortrin for at opnå en kapacitetskurve uden “huller”. For at illustrere,
hvordan hastighedsstyringen vil reagere ved forskellige power
pack-kombinationer, vil der her blive givet et par eksempler:
a) Variabel, kapacitet større end efterfølgende kompressortrin:
Når den variable del af den hastighedsstyrede kompressor er
større end de efterfølgende kompressorer, vil der ikke være nogen
“huller” i kapacitetskurven.
Eksempel:
1 hastighedsstyret kompressor med en nominel kapacitet ved 50
Hz på 10 kW – Variabelt hastighedsområde 30 – 90 Hz
2 éttrins kompressorer på 10 kW
Fast kapacitet = 30 Hz / 50 Hz x 10 kW = 6 kW
Variabel kapacitet = 60 Hz / 50 Hz x 10 kW = 12 kW
Kapacitetskurven vil have følgende udseende:
Da den variable del af den hastighedsstyrede kompressor er større
end de efterfølgende kompressortrin, vil der ikke være nogen huller i kapacitetskurven.
1) Den hastighedsstyrede kompressor bliver indkoblet, når den
ønskede kapacitet har nået starthastighedskapaciteten.
2) Den hastighedsstyrede kompressor øger hastigheden, indtil
den når maks. hastighed ved en kapacitet på 18 kW.
3) Éttrins-kompressoren C2 på 10 kW indkobles, og hastigheden
på C1 reduceres, så den svarer til 8 kW (40 Hz)
4) Den hastighedsstyrede kompressor øger hastigheden, indtil
den samlede kapacitet når op på 28 kW ved maks. hastighed
5) Éttrins-kompressoren C3 på 10 kW indkobles, og hastigheden
på C1 reduceres, så den svarer til 8 kW (40 Hz)
6) Den hastighedsstyrede kompressor øger hastigheden, indtil
den samlede kapacitet når op på 38 kW ved maks. hastighed
7) Når kapaciteten igen reduceres, udkobles de éttrins kompressorer, når hastigheden på C1 er på minimum
b) Variabel del mindre end efterfølgende kompressortrin:
Hvis den variable del af den hastighedsstyrede kompressor er
mindre end de efterfølgende kompressorer, vil der være “huller” i
kapacitetskurven.
Da den variable del af den hastighedsstyrede kompressor er
mindre end de efterfølgende kompressortrin, vil der i kapacitetskurven være nogle huller, som ikke kan udfyldes af den variable
kapacitet.
1) Den hastighedsstyrede kompressor bliver indkoblet, når den
ønskede kapacitet har nået starthastighedskapaciteten.
2) Den hastighedsstyrede kompressor øger hastigheden, indtil
den når maks. hastighed ved en kapacitet på 20 kW.
3) Den hastighedsstyrede kompressor forbliver på maks. hastighed, indtil den ønskede kapacitet er øget til 30 kW.
4) Éttrins-kompressoren C2 på 20 kW indkobles, og hastigheden
på C1 reduceres til min., så den svarer til 10 kW (25 Hz). Samlet
kapacitet = 30 kW.
5) Den hastighedsstyrede kompressor øger hastigheden, indtil
den samlede kapacitet når op på 40 kW ved maks. hastighed
6) Den hastighedsstyrede kompressor forbliver på maks. hastighed, indtil den ønskede kapacitet er øget til 50 kW.
7) Éttrins-kompressoren C3 på 20 kW indkobles, og hastigheden
på C1 reduceres til min., så den svarer til 10 kW (25 Hz). Samlet
kapacitet = 50 kW.
8) Den hastighedsstyrede kompressor øger hastigheden, indtil
den samlede kapacitet når op på 60 kW ved maks. hastighed
9) Når kapaciteten reduceres, udkobles éttrins kompressorer, når
hastigheden på C1 er på minimumhastighed.
Kompressortimere
Tidsforsinkelser ved ind- og udkoblinger
For at beskytte kompressormotoren mod hyppige genstarter, kan
der indlægges 3 forsinkelsestider.
- En mindste-tid, der skal gå fra en kompressor startes, til den må
startes igen.
- En mindste-tid (On-tid), som kompressoren skal være i drift i
inden, den kan stoppes igen.
- en mindste OFF tid, der skal gå fra en kompressor stoppes, til den
må startes igen.
Ved ind- og udkoblinger af aastninger, bliver tidsforsinkelserne
ikke benyttet.
Eksempel:
1 hastighedsstyret kompressor med en nominel kapacitet ved 50
Hz på 20 kW – Variabelt hastighedsområde 25 – 50 Hz
2 éttrins kompressorer på 20 kW
Fast kapacitet = 25 Hz / 50 Hz x 20 kW = 10 kW
Variabel kapacitet = 25 Hz / 50 Hz x 20 kW = 10 kW
Kapacitetskurven vil have følgende udseende:
Driftstiden af en kompressormotor registreres løbende. Der kan
udlæses:
- Driftstid for de sidste 24 timer
- Samlet drifttid siden tælleren sidst blev nulstillet.
Koblingstæller
Antal koblinger af relæer registreres løbende. Her kan antallet er
on-perioder udlæses:
- Antal koblinger for de sidste 24 timer
- Samlet antal koblinger siden tælleren sidst blev nullstillet.
Load shedding
På nogle anlæg ønsker man, at kunne begrænse den indkoblede
kompressorkapacitet således, at man i perioder kan begrænse den
samlede elektriske belastning i butikken.
Til dette formål er der 1 digital indgang til rådighed.
Den digitale indgang er der tilknyttet en grænseværdi for den
maksimal tilladelige indkoblede kompressorkapacitet.
Når indgangen aktiveres, begrænses den maksimalt tilladelige
kompressorkapacitet til den indstillede grænse. Det vil sige, at hvis
den aktuelle kompressorkapacitet ved aktiveringen af den digitale
indgang ligger højere end denne grænse, så udkobles der så
meget kompressorkapacitet, at den vil komme til at ligge på eller
under den indstillede maksimale grænseværdi for denne digitale
indgang.
Overstyring af load shedding:
For at undgå at load shedding medfører temperaturproblemer for
de afkølede varer, er der tilknyttet en overstyringsfunktion.
Der indstilles en overstyringsgrænse for sugetrykket samt en
forsinkelsestid for den digitale indgang.
Injection ON
De elektroniske ekspansionsventiler i kølemøblerne skal lukkes, når alle kompressorerne er stoppet og en genindkobling er
blokeret. Herved bliver fordamperne ikke fyldt med væske, der så
videreføres til en kompressor, når reguleringen igen starter.
Funktionen kan opnås via datakommunikation.
Funktionen beskrives ud fra nedenstående hændelsesforløb:
T1) Den sidste kompressor bliver udkoblet
T2) Sugetrykket er steget til en værdi svarende til Po Ref + NZ + ”+
Zone K”, men ingen kompressorer kan starte pga. restart timere
eller sikkerhedsudkobling
T3) Tidsforsinkelsen ”Injection OFF delay” udløber og indsprøjt-
ningsventilerne tvangslukkes via netværkssignal.
T4) Den første kompressor er nu klar til at starte. Tvangsluknings-
signalet via netværket ophæves nu.
T5) Tidsforsinkelsen ”Comp. start delay” udløber og den første
kompressor får lov til at starte.
Grunden til at tvangslukningssignalet via netværket ophæves
inden den første kompressor startes, skyldes at det vil tage lidt tid
at fordele signalet til alle møbelregulatorerne via netværket.
Hvis sugetrykket under load shedding overskrider den indstillede
overstyringsgrænse, og forsinkelsestiden udløber, så overstyres
load shedding signalet således, at kompressorkapaciteten kan
øges indtil sugetrykket igen er under den normale referenceværdi.
Herefter kan load shedding aktiveres igen.
Alarm:
Når load shedding indgangen er aktiveret, vil der bliver genereret
en alarmmeddelelse for at informere om at den normale regulering er tilsidesat. Denne alarm kan dog undertrykkes, hvis den ikke
er ønskelig.
Regulatoren kan overvåge status på hver kompressors sikkerhedskreds. Signalet tages direkte fra sikkerhedskredsen, og forbindes
til en indgang.
(Sikkerhedskredsen skal stoppe kompressoren uden om regulatoren).
Brydes sikkerhedskredsen, vil regulatoren udkoble relæet for den
aktuelle kompressor og afgive en alarm. Der reguleres videre med
de øvrige kompressorer.
Fælles sikkerhedskreds
Der kan modtages et fælles sikkerhedssignal fra hele sugegruppen.
Alle kompressorer kobles ud, når sikkerhedssignalet afbrydes.
Alarmen afmeldes igen og genindkobling af kompressortrin tillades, når følgende betingelser er opfyldt:
- temperaturen er faldet til de 10 K under grænseværdien
- forsinkelsestiden inden genstart er passeret. (se senere)
Normal kondensatorregulering tillades igen, når temperaturen er
faldet 10 K under grænseværdien.
Overvågning af min. sugetryk (P0)
Funktionen udkobler straks alle kompressortrin, hvis sugetrykket
bliver lavere end det tilladelige. Udkoblingsgrænsen kan deneres
i området -120 til +30°C.
Sugetrykket måles med tryktransmitteren P0.
Ved udkobling aktiveres alarmfunktionen.
Alarmen afmeldes, og genindkobling af kompressortrin tillades,
når følgende betingelser er opfyldt:
- trykket (temperaturen) er over udkoblingsgrænsen
- forsinkelsestiden inden genstart er passeret. (se senere)
Overvågning af max. kondensatortryk (Pc)
Funktionen indkobler alle kondensatortrin og udkobler gradvis
kompressortrin, hvis kondensatortrykket bliver højere end det
tilladelige. Udkoblingsgrænsen kan deneres i området -30 til
+100°C.
Kondensatortrykket måles med tryktransmitteren Pc.
Tidsforsinkelser ved sikkerhedsudkobling
I forbindelse med sikkerhedsovervågning af en kompressor er det
muligt at denere to forsinkelsestider:
• Udkoblingsforsinkelsestid: Forsinkelsestid fra alarmsignal fra sikkerhedskredsen indtil kompressorudgangen udkobles (bemærk
at forsinkelsestiden er fælles for alle sikkerhedsindgange).
• Sikkerhedsgenstartstid: En mindste tid en kompressor skal være
OK efter en sikkerhedsudkobling inden, den må startes igen.
Overvågning af overhedningen
Funktionen er en alarmfunktion, der løbende modtager målinger
fra sugetrykket P0 og sugegastemperaturen Ss.
Registreres en overhedning, der er lavere eller højere end de
indstillede grænseværdier, vil der blive afgivet en alarm, når forsinkelsestiden er passeret.
Overvågning af max. trykgastemperatur (Sd)
Funktionen udkobler gradvis kompressortrin, hvis trykgastemperaturen bliver højere end det tilladelige. Udkoblingsgrænsen kan
deneres i området 0 til +150°C.
Funktionen træder i kraft ved en værdi, der er 10 K under den
indstillede værdi. På dette tidspunkt indkobles hele kondensatorkapaciteten samtidig med, at 33% af kompressorkapaciteten
udkobles (dog minimum ét trin). Dette gentages for hver 30
sekunder. Alarmfunktionen aktiveres.
Hvis temperaturen stiger til den indstillede grænseværdi, udkobles alle kompressor trin straks.
Funktionen træder i kraft ved en værdi, der er 3 K under den
indstillede værdi. På dette tidspunkt indkobles hele kondensatorkapaciteten samtidig med, at 33% af kompressorkapaciteten
udkobles (dog minimum ét trin). Dette gentages for hver 30
sekunder. Alarmfunktionen aktiveres.
Hvis temperaturen (trykket) stiger til den indstillede grænseværdi,
sker der følgende:
- alle kompressortrin udkobles straks
- kondensatorkapaciteten forbliver indkoblet.
Alarmen afmeldes og genindkobling af kompressortrin tillades,
når følgende betingelser er opfyldt:
- temperaturen (trykket) faldet til de 3 K under grænseværdien
- forsinkelsestiden for genstart er passeret.
Forsinke af Pc max alarmer
Det er muligt at forsinke meddelelsen "Pc max alarm".
Regulatoren vil stadig udkoble kompressorer, men selve alarmafsendelsen forsinkes.
Forsinkelsestid
Der er en fælles forsinkelsestid for "Overvågning af Max. trykgastemperatur" og "Min. sugetryk" og overvågning af max. kondenseringstryk Pc.
Alarm ved for højt sugetryk
Der kan indstilles en alarmgrænse, der træder i kraft ved for højt
sugetryk. Der afsendes en alarm, når den tilhørende tidsforsinkelse er passeret. Der foretages intet i reguleringen.
Kapacitetsreguleringen af kondensatoren kan ske via trinkobling
eller hastighedsstyring af ventilatorerne.
• Trinkobling
Regulatoren kan styre op til 6 kondensatortrin, som ind- og
udkobles sekventielt.
• Hastighedsstyring
Den analoge udgangsspænding tilsluttes en hastighedsstyring.
Alle ventilatorer reguleres herefter fra 0 til max. kapacitet. Er der
behov for et ON/OFF-signal kan det hentes fra blæser 1 relæet.
Der kan reguleres med en af følgende to principper:
- Alle blæsere kører med samme hastighed
- Kun det nødvendige antal blæsere er indkoblet.
Kapacitetsregulering af kondensator
Den indkoblede kondensatorkapacitet styres af kondensatortrykkets aktuelle værdi, og om trykket er stigende eller faldende.
Reguleringen foretages af en PI-regulator, som dog kan ændres til
en P-regulator, hvis anlægget udformning gør det nødvendigt.
På nogle anlæg kompenserer man allerede for ovennævnte ”problem” ved at koble kondensator blæserne binært dvs. man kobler
få blæsere ved lave kapaciteter og mange blæsere ved høje kapaciteter f..eks. 1 – 2 – 4 - 8 etc. I disse tilfælde har man altså allerede
kompenseret for den ulineære forstærkning og der er ikke brug for
en krum kapacitetskurve.
I regulatoren kan man derfor vælge om man ønsker at have en
krum eller en lineær kapacitetskurve til styring af kondensator
kapaciteten.
Capacity curve = Linear / Power
Requested capacity Requested capacity
Capacity curve = Power Capacity curve = Linear
Reguleringsføler
Kapacitetsfordeleren regulerer ud fra kondenseringstrykket Pc.
Håndtering af følerfejl:
En fejl på signalet medføre at der indkobles 100% kondensatorkapacitet, men kompressorreguleringen forbliver normal.
PI-regulering
Regulatoren indkobler kapacitet således, at afvigelsen imellem
aktuelt kondensatortryk og referencen bliver så lille som mulig.
P-regulering
Regulatoren indkobler kapacitet afhængig af afvigelsen imellem
aktuel kondensatortryk og referencen. Proprotionalbåndet Xp
angiver afvigelsen ved 100% kondensatorkapacitet.
Kapacitetskurve
På luftkølede kondensatorer vil det første kapacitetstrin altid give
forholdsvis mere kapacitet end de efterfølgende kapacitetstrin.
Den forøgelse af kapaciteten, et ekstra trin vil medføre, falder
efterhånden, som der indkobles ere og ere trin.
Dette betyder at kapacitetsregulatoren har brug for en større forstærkning ved høje kapaciteter end ved lave kapaciteter. Kapacitetsregulatoren for kondensator reguleringen har derfor indlagt en
krum kapacitetskurve der giver en optimal forstærkning ved såvel
høje som lave kapaciteter.
Reference for kondenseringstryk
Referencen for reguleringen kan deneres på 2 måder. Enten som
en fast indstillet reference eller som en reference, der varierer efter
udetemperaturen.
Fast indstillet reference
Referencen for kondensatortrykket indstilles i °C.
Flydende reference
Denne funktion tillader at kondensatortrykkets reference varierer
efter udetemperaturen indenfor et deneret område.
Hvis et ydende kondenseringstryk kombineres med elektroniske
ekspansionsventiler, kan der opnås store energibesparelser. De
elektroniske ekspansionsventiler giver mulighed for regulatoren,
at sænke kondenseringstrykket afhængigt af den udendørs temperatur og derved reducere energiforbruget med ca. 2 % for hver
grad, temperaturen kan sænkes.
- Den mindst mulige temperaturforskel mellem lufttemperaturen
og kondenseringstemperaturen ved 0 % kompressorkapacitet,
- kondensatorens dimensionerede temperaturdierens imellem
luft tem pera turen og kondenseringstemperaturen ved 100%
kompressorkapacitet (Dim tmK)
- hvor stor en del af kompressorkapaciteten, der er indkoblet
Den mindst mulige temperaturforskel (min tm) ved lav belastning skal indstilles til ca. 6 K, da dette vil eliminere risikoen for, at
alle ventilatorer kan komme til at køre, når der ikke kører nogen
kompressorer.
Indstil den dimensionerede dierens (dim tm) ved maksimum
belastning (fx 15 K).
Regulatoren vil herefter bidrage med en værdi til referencen, der
er afhængig af hvor stor en del af kompressorkapaciteten, der er
indkoblet.
P-regulering
Ved p-regulering vil referencen være 3 grader over den målte udetemperatur. Proportional båndet Xp angiver afvigelsen ved
100% kondensatorkapacitet.
Tvangsstyring af kondensatorkapacitet
Der kan foretages en tvangsstyring af kapaciteten, hvor den normale regulering tilsidesættes.
Sikkerhedsfunktionerne er annulleret under en tvangsstyring.
Tvangsstyring via indstilling
Reguleringen indstilles til manuel.
Kapaciteten indstilles i procent af reguleret kapacitet.
Tvangsstyring af relæer
Hvis tvangsstyringen foretages med omskifterne på fronten af
et udvidelsesmodul, vil sikkerhedsfunktionen registrere en evt.
overskridelse af værdier og evt. afsende alarmer, men regulatoren
kan ikke koble med relæerne i denne situation.
Begrænsning af referencen
For at sikre imod en for høj eller for lav reguleringsreference skal
der indstilles en afgrænsning af referencen.
Ind-og udkobling foretages sekventielt. Sidst indkoblede vil blive
udkoblet først.
Hastighedsstyring
Ved anvendelsen af en analog udgang kan ventilatorene hastighedstyres, fx med en frekvensomformer type VLT.
kapacitetsbehovet svarer til den indstillede start-hastighed.
Regulatoren indkobler ere blæsere efterhånden som kapacitetsbehovet stiger og tilpassser derefter hastigheden til den nye
situation.
Regulatoren udkobler blæsere, når kapacitetsbehovet bliver lavere
end den indstillede minimumshastighed.
Ved kongurationen af regulatorens udgange, vil det være udgangen "FanA1" , der vil starte
og stoppe frekvensomformeren.
Fælles hastighedsstyring
Den analoge udgangsspænding tilsluttes en hastighedsstyring.
Alle ventilatorer reguleres herefter fra 0 til max. kapacitet. Er der
behov for et on/o signal til frekvensomformeren, så blæserne
kan stoppes helt, anvendes relæudgang "Fan 1!
Start
Min.
Regulatoren starter frekvensomformeren, når kapacitetsbehovet
svarer til den indstillede start-hastighed.
Regulatoren stopper frekvensomformeren, når kapacitetsbehovet
bliver lavere end den indstillede minimumshastighed.
Hastighedsstyring + trinkobling
Kondensatorkoblinger
Kobling af kondensatortrin
Der er ingen tidsforsinkelser ved ind- og udkobling af kondensatortrin ud over den tidsforsinkelse, der ligger i PI/P-reguleringen.
Timetæller
Driftstiden af en blæsermotor registreres løbende. Der kan udlæses:
- Driftstid for de sidste 24 timer
- Samlet driftstid siden tælleren sidst blev nulstillet.
Koblingstæller
Antal koblinger af relæer registreres løbende. Her kan antallet er
on-perioder udlæses:
- Antal for de sidste 24 timer
- Samlet antal siden tælleren sidst blev nulstillet.
Motion af ventilatorer
De sidste ventilatorer bliver næppe aktiveret i vinterhalvåret.
For at sikre, at ventilatorerne bliver motioneret, vil der for hver 24
timer, blive kontrolleret om alle relæer har været i drift.
De relæer, der ikke har været i drift, vil nu blive aktiveret i et halvt
minut, men dog med en pause på en time imellem de enkelte
relæer.
En hastighedstyring køres op til "Start speed".
Start
Min.
Regulatoren starter frekvensomformeren og den første blæser, når
Regulatoren kan modtage signal om status på en fælles sikkerhedskreds.
Signalet tages direkte fra sikkerhedskredsen, og forbindes til
"DI7"-indgangen.
Brydes sikkerhedskredsen, vil regulatoren afgive en alarm.
Separate overvågningsfunktioner
Væskeniveau-alarm
En indgang anvendes til overvågning af et eksternt signal.
Brydes signalet afgives alarm.
Der kan indstilles tidsforsinkelse på alarmen.
Rumtemperaturalarm
Funktionen kan anvendes til alarmovervågning af en temperatur.
Der kan indstilles alarmgrænse for højtemperatur.
Der kan indstilles tidsforsinkelse på alarmen.
VSD satety-alarm
En indgang anvendes til overvågning frekvensomformeren.
Brydes signalet afgives alarm.
Der kan indstilles tidsforsinkelse på alarmen.
Hovedafbryderen bruges til at stoppe og starte reguleringsfunktionen.
Omskifteren har 2 positioner:
- Normal reguleringstilstand. (Indstilling = ON)
- Regulering stoppet. (Indstilling = 0FF)
Derudover er der også en indgang, som anvendes til en ekstern
hovedafbryder.
Er omskifteren eller den eksterne hovedafbryder indstillet til OFF,
er alle regulatorens funktioner inaktive og der genereres en alarm
for at gøre opmærksom på dette - alle øvrige alarmer afgår.
Kølemiddel
Inden reguleringen kan startes, skal kølemidlet deneres.
Kølemiddelindstillingen kan kun ændres, hvis ”Hovedafbryderen”
er indstillet til “stoppet regulering”, og kongurationslåsen er
åben.
Advarsel: Forkert valg af kølemiddel kan medføre skade på kompressoren.
Følersvigt
Hvis der registreres et manglende signal fra en af de tilsluttede
temperaturfølere eller tryktransmittere, vil der blive afsendt en
alarm.
• Ved P0 fejl reguleres der videre med 50% indkoblet i dagdrift og
25% indkoblet i natdrift - dog minimum et trin.
• Ved Pc fejl indkobles der 100% kondensatorkapacitet, men kompressorreguleringen forbliver normal.
• Ved fejl på Sd føleren bortfalder sikkerhedsovervågningen af
trykgastemperaturen.
• Ved fejl på Ss-føleren bortfalder overvågningen af overhed-
ningen på sugeledningen.
• Ved fejl på udetemperaturføleren Sc3 kan der ikke reguleres med
variabel kondensatortryksreference. Her anvendes der i stedet
Pc indstillingsværdien som reference.
NB: En fejlbehæftet føler skal være OK i 10 min før føleralarmen
afmeldes.
Følerkalibrering:
Indgangssignalet fra alle de tilsluttede følere kan korrigeres.
En korrektion vil kun være nødvendig, hvis følerkablet er langt og
har et lille ledningstværsnit.
Alle udlæsninger og funktioner vil benytte den korrigerede værdi.
Ur funktion
Regulatoren indeholder en urfunktion.
Urfunktionen benyttes kun til skift imellem dag/nat.
Der skal foretages indstilling af år, måned, dato, timer og minutter.
Bemærk: Såfremt regulatoren ikke er udstyret med et RTC modul
(AK-OB 101A) så skal uret genindstilles efter hvert netspændingsudfald.
Hvis regulatoren er tilsluttet en installation med en AKA-gateway
eller en AK system manager, vil disse automatisk genindstille
urfunktionen.
Alarmer og meddelelser
I forbindelse med regulatorens funktioner er der en række alarmer
og meddelelser, som bliver synlige i tilfælde af fejl eller fejlbetjening.
Alarmhistorie (kun service tool)
Regulatoren indeholder en alarm historie (log) der indeholder
alle aktive alarmer samt de sidste 40 historiske alarmer. I alarm
historien kan man se hvornår alarmen er opstået og hvornår den
er afgået.
Derudover kan man se prioriteten af hver alarm samt hvornår
alarmen er blevet kvitteret og af hvilken bruger.
Alarmprioritet
Der skelnes imellem vigtige og knap så vigtige informationer. Vigtigheden – eller prioriteten - er fastlagt for nogle alarmer, medens
andre kan ændres efter ønske (denne ændring kan kun foretages
ved tilslutning af AK-ST service tool eller AKM software).
Indstillingen bestemmer hvilken sortering / action, der skal foretages, når der optræder en alarm.
• “Høj” er den vigtigste
• “Kun log” er den laveste
• “Afbrudt” giver ingen action
Alarmrelæ
Der er en alarmudgang på regulatoren som en lokal alarmindikering.
Sammenhæng imellem alarm prioritet og aktion fremgår af nedenstående skema.
IndstillingLogAlarmrelæSendes
Netværk
HøjXXX1
MiddelXX2
LavXX3
Kun logX4
Afbrudt
AKM
destination
Alarm kvittering
Hvis regulatoren er forbundet I et netværk med en AKA gateway
eller en AK Systemmanager som alarm modtager, vil disse automatisk kvittere de alarmer, som bliver sendt til dem.
Hvis regulatoren anvendes som standalone uden netværksforbindelse, kan regulatoren kvittere alarmerne automatisk. Herved vil
alarmerne automatisk afgå, når alarmårsagen er forsvundet.
("Auto act. alarm" indstilles til "Enabled" / P40 til 0.)
Alarm lysdiode
Alarm lysdioden på fronten af regulatoren indikerer regulatorens
alarm tilstand:
Blinker: Der er en aktiv alarm eller en ukvitteret alarm.
Fast lys: Der er en aktiv alarm, som er blevet kvitteret.
Slukket: Der er ingen aktive alarmer og ingen ukvitterede alarmer
IO Status og manuel
Funktionen anvendes i forbindelse med installering, servicering
og fejlnding på anlægget.
Ved hjælp af funktionen kan de tilsluttede funktioner kontrolleres.
Målinger
Her kan status af alle ind- og udgange aæses og kontrolleres.
Tvangsstyring (kun service tool)
Her kan man foretage en tvangsstyring af alle udgange for at
kontrollere om disse er korrekt tilsluttet.
Bemærk: Der er ingen overvågning, når udgangene tvangsstyres.
Logning/registrering af parametre
Som et værktøj til dokumentation og fejlnding giver regulatoren
mulighed for at foretage en logning af parameter data og gemme
disse i dens interne hukommelse.
Via AK-ST 500 service tool software kan man:
a) Udvælge op til 10 parameter værdier regulatoren løbende skal
registrerer
b) Angive hvor ofte de skal registreres
Regulatoren har en begrænset hukommelse men som en tommelngerregel kan den gemme 10 parametre , der registreres for
hver 10 minutter i 2 døgn.
Overstyring via netværk
Regulatoren indeholder indstillinger, som kan betjenes fra gatewayens overstyringsfunktion via datakommunikation.
Når overstyringsfunktionen beder om én ændring, vil alle de
tilsluttede regulatorer på dette netværk blive indstillet samtidig.
Der er følgende muligheder:
- Skift til natdrift
- Tvangslukning af indsprøjtningsventiler (Injection ON)
- Optimering af sugetryk (Po)
Betjening AKM / Service tool / Display
Selve opsætningen af regulatoren kan foretages via AK-ST 500
service tool software, AKM-software, grask display AK-MMI eller
med display EKA 164.
Bemærk: AKM system software har ikke adgang til alle regulatorens kongurations indstillinger. Hvilke indstillinger/udlæsninger
der kan foretages fremgår af AKM menu betjeningen.
Autorisation / Adgangskoder
Regulatoren kan betjenes med Systemsoftware type AKM, med
service tool software AK-ST 500 og med display.
Alle betjeningsmåder giver mulighed for adgang på ere niveauer
alt efter brugerens indsigt i de forskellige funktioner.
Systemsoftware type AKM:
Her deneres de forskellige brugere med initialer og nøgleord.
Der åbnes derefter adgang til præcis de funktioner, som brugeren
må betjene.
Betjeningen er beskrevet i AKM manualen.
Service tool software AK-ST 500:
Betjeningen er beskrevet i manualen.
Når en bruger oprettes skal man angive følgende:
a) Angive et brugernavn
b) Angive en adgangskode
c) Vælge brugerniveau
d) Vælge enheder – enten US (f.eks. °F and PSI) eller Danfoss SI (°C
og Bar)
e) Vælge sprog
Der gives adgang til re brugerniveauer.
1) DFLT – Default bruger - Adgang uden brug af kodeord
Se daglige indstillinger og udlæsninger.
2) Daily – Daglig bruger
Indstille udvalgte funktioner og foretage kvittering af
alarmer.
3) SERV – Service bruger
Alle indstillinger i menusystemet på nær oprettelse af nye
brugere.
4) SUPV – Supervisor bruger
Alle indstillinger inklusiv oprettelse af nye brugere.
Via AK-ST 500 kan man efterfølgende udlæse de historiske værdier
i form af kurvepræsentationer.
Display
I en af menuerne kan der deneres en adgangskode. Der er ad-
Der kan tilsluttet ét eller to separate displays til regulatoren. Tilslutningen foretages via ledninger med stikforbindelser. Displayet
kan fx placeres i en tavlefront.
Når der vælges et display med betjeningsknapper, kan der ud over
visning af sugetryk og kondenseringstryk foretages en simpel
betjening via et menusystem. Se tidligere i manualen.
Når der er tilsluttet display, vil det vise værdien for det, der er
angivet i "Read out".
Hvis du vil se en af værdier for hvad, der er angivet under "funktion", skal du betjene knapperne på følgende måde:
1. Tryk på den øverste knap til der vises en parameter
2. Tryk på øverste eller nederste knap og nd hen til den parameter, du vil aæse
3. Tryk på den midterste knap indtil værdien for parameteren
vises.
Efter kort tid returnerer visningen automatisk til "Read out-visningen".
Hvis der også ønskes lysdiode-indikering af kompressordrift, ventilatordrift og forskellige funktioner, kan der monteres et display
type EKA 166.
Status på udgang 1-8
■ Power
■ Comm
■ DO1 ■ Status
■ DO2 ■ Service Tool
■ DO3 ■ LON
■ DO4
■ DO5 ■ Alarm
■ DO6
■ DO7
■ DO8 ■ Service Pin
Langsom blink = OK
Hurtig blink = Svar fra gateway i 10 min.
efter netværksinstallation
Konstant On = fejl
Konstant O = fejl
Ekstern kommunikation
Blink = Aktiv alarm / ikke kvitteret
Konstant On = Aktiv alarm / kvitteret
Netværksinstallation
(Dioden for "Oil" og "Heat" er ikke aktiv for denne regulator.)
Grask display AK-MMI
Med displayet er der adgang til de este af regulatorens funktioner.
Bilag A – Kompressorkombinationer og koblingsmønstre
I dette afsnit gives en mere detaljeret beskrivelse af kompressorkombinationerne og de tilhørende koblingsmønstre.
Sekventiel drift er udeladt i eksemplerne eftersom kompressorerne udelukkende kobles i hht. deres kompressornummer (First
in – Last out princip) og kun hastighedsstyrede kompressorer
anvendes til at fylde kapacitetshuller.
Kompressoranvendelse = ét trins
Kapacitetsfordeleren er i stand til at håndtere op til 6 ét-trins
Kompressorer efter følgende koblingsmønstre:
• Sekventielt
• Cyklisk
• Best t
Cyklisk drift - eksempel
Hér er alle kompressorer af samme størrelse og kompressorerne
ind- og udkobles i hht. First In First Out (FIFO) princip for at opnå
drifttimeudligning imellem kompressorerne.
- Der er drifttimeudligning imellem alle kompressorerne
- Starter kompressor med færrest køretimer først
- Stopper kompressoren med est køretimer først
Best t - eksempel
Hér er mindst to kompressorer af forskellig størrelse. Kapacitetsfordeleren ind- og udkobler kompressorerne for at opnå den
bedst mulige kapacitetstilpasning (mindst mulige kapacitetsspring).
Kompressoranvendelse = 1 x hastighed + ét trins
Regulatoren er i stand til at styre én hastighedsstyret kompressor kombineret med ét-trins kompressorer af ens eller forskellige
størrelser.
Forudsætningen for at anvende denne kompressorapplication er:
• Én hastighedsstyret kompressor som kan være af anden størrelse
end efterfølgende ét-trins kompressorer
• Op til 5 ét-trins kompressorer af samme eller forskellig kapacitet
(afhænger af koblingsmønster)
Denne kompressor kombination kan håndteres i hht. følgende
koblingsmønstre:
• Sekventielt
• Cyklisk
• Best t
Håndtering af hastighedsstyret kompressor:
Vedrørende den generelle håndtering af den hastighedsstyrede
kompressor henvises til afsnittet "Power pack typer".
Cyklisk drift - eksempel
Hér er ét-trins kompressorerne af samme størrelse.
Den hastighedsstyret kompressor er altid den første til at starte og
den sidste til at stoppe.
Èt-trins kompressorerne ind- og udkobles Iht. First In First Out
princip for at opnå drifttime udligning.
Den hastighedsstyret kompressor anvendes til at udfylde kapacitetshullerne imellem ét-trins kompressorerne.
Eksempel:
- Der er drifttimeudligning imellem kompressor 1 og 2
- Der er drifttimeudligning imellem kompressor 3 og 4
- Den hastighedsstyrede kompressor starter når ønsket kapacitet
svarer til start speed
- Den efterfølgende ét-trins kompressor med færrest køretimer
indkobles, når den hastighedsstyrede kompressor kører ved
fuld speed (90 Hz)
-Når en ét-trins kompressor indkobles, reducerer den hastig-
hedsstyrede kompressor hastigheden (40 Hz) svarende til
kapaciteten af ét-trins kompressoren
Faldende kapacitet:
- Den efterfølgende ét-trins kompressor med est køretimer
udkobles, når den hastighedsstyrede kompressor når min.
speed (30 Hz)
- Når en ét-trins kompressor udkobles, hæver den hastighedsstyrede kompressor hastigheden (80 Hz) svarende til kapaciteten
af ét-trins kompressoren
- Den hastighedsstyrede kompressor er den sidste kompressor,
som udkobles, når betingelserne herfor er opfyldt.
Best t - eksempel:
Hér er mindst to af ét-trins kompressorerne af forskellig størrelse.
Den hastighedsstyrede kompressor er altid den første til at starte
og den sidste til at stoppe.
Kapacitetsfordeleren ind- og udkobler ét-trins kompressorerne
for at opnå den bedst mulige kapacitetstilpasning (mindst mulige
kapacitetsspring).
Den hastighedsstyrede kompressor anvendes til at udfylde kapacitetshullerne imellem ét-trins kompressorerne.
Eksempel:
Stigende kapacitet:
- Den hastighedsstyrede kompressor starter, når ønsket kapacitet svarer til start speed
- Den mindste ét-trins kompressor indkobles, når den hastighedsstyrede kompressor kører ved fuld speed (90 Hz).
- Når den hastighedsstyrede kompressor igen når max speed (90
Hz), udkobles den mindste ét-trins kompressor (C2), og den
store ét-trins kompressor (C3) indkobles.
- Når den hastighedsstyrede kompressor igen når max speed (90
Hz), indkobles den mindste ét-trins kompressor (C2) igen
- Når der indkobles ét-trins kompressorer, reduceres hastigheden på den hastighedsstyrede kompressor (40 Hz) svarende til
kapaciteten af den indkoblede kapacitet
Faldende kapacitet:
- Den lille ét-trins kompressor udkobles, når den hastighedsstyrede kompressor har nået min. speed (30 Hz)
- Når den hastighedsstyrede kompressor igen når min speed (30
Hz), udkobles den mindste ét-trins kompressor (C2), og den
store ét-trins kompressor (C3) indkobles.
- Når den hastighedsstyrede kompressor igen når min speed (30
Hz), udkobles den store ét-trins kompressor (C3), og den lille
ét-trins kompressor (C2) indkobles igen.
- Når den hastighedsstyrede kompressor igen når min speed (30
Hz), udkobles den lille ét-trins kompressor (C2).
- Den hastighedsstyrede kompressor er den sidste kompressor
som udkobles, når betingelserne herfor er opfyldt.
- Når ét-trins kompressorens kapacitet udkobles, hæver den
hastighedsstyrede kompressor hastigheden (80 Hz) svarende
til den udkoblede kapacitet
Utilsigtet påvirkning kan medføre funktionssvigt af føler, regulator,
ventil eller datakommunikation med deraf følgende driftsfejl på
køleanlægget. Fx temperaturstigning eller væskegennemløb i
fordamperen.
Danfoss påtager sig ikke ansvar for varer og dele i installationer, der
beskadiges som følge af ovenstående fejl.
Ved installation påhviler det installatøren at foretage de nødvendige
sikringer mod ovenstående fejl. Specielt henvises til nødvendigheden
af signal til regulatoren, når kompressorer bliver stoppet, og til
nødvendigheden af væskeopsamlere før kompressorerne.
Danfoss påtager sig intet ansvar for mulige fejl i kataloger, brochurer og andet trykt materiale. Danfoss forbeholder sig ret til uden forudgående varsel at foretage ændringer i sine produkter, herunder i
produkter, som allerede er i ordre, såfremt dette kan ske uden at ændre allerede aftalte specikationer.
Alle varemærker i dette materiale tilhører de respektive virksomheder. Danfoss og Danfoss-logoet er varemærker tilhørende Danfoss A/S. Alle rettigheder forbeholdes.