AK-HP 780 er en komplet varmepumperegulering til kapacitetsregulering af kompressorer og temperaturegulering af en beholder.
Regulatoren er med oliestyring, så den er velegnet til CO2-anlæg.
Regulatorens hovedfunktion er at styre kompressorer og pumpe,
så der til stadighed arbejdes ved de mest energi-rigtige trykforhold. Sugetryk og dischargestryk overvåges med tilhørende
sikkerhedsfunktion og alarmfunktion. Kapacitetsreguleringen sker
efter medietemperaturen Sctrl og S7.
Af de forskellige funktioner kan nævnes:
- Kapacitetsregulering af op til 8 kompressorer
- Op til 3 aastningsventiler per kompressor
- Oliestyring. Enten fælles eller individuel for alle kompressorernes
olieventiler. Styring af beholdertryk.
- Hastighedsstyring af 1 eller 2 kompressorer
- Op til 6 sikkerhedsindgange per kompressor
- Mulighed for kapacitetsbegrænsning for at minimere forbrugsspidser
- Sikkerhedsovervågning af højtryk / lavtryk / trykrørstemp.
- Kapacitetregulering af en pumpe. Enten On/O eller hastighedsstyret
- Sikkerhedsovervågning af pumpeow
- Ud- og indgangenes status vises med lysdioder på apparatfronten.
- Alarmsignaler kan genereres direkte fra regulatoren og via
Datakom munikation.
- Alarmer vises med tekst, så alarmårsagen bliver tydelig.
- Og nogle helt separate funktioner, som er helt uafhængig af
reguleringen— bl.a. alarm-, termostat-, pressostatfunktioner, sikkerhedsfunktion ved kold opstart, P0 begrænsning.
Denne regulatorserie har den store fordel, at den kan udbygges i
takt med, at størrelsen på anlægget øges. Den er udviklet til varmepumperegulering, men ikke til en specik anvendelse — variationen skabes igennem den software, der er indlæst, og den måde
du vælger at denere tilslutningerne.
Det er de samme moduler, der går igen ved hver regulering, og
sammensætningen kan skiftes rundt efter behov.
Med disse moduler (byggesten) vil der kunne skabes et hav af
varierende reguleringer. Men det er dig, der skal være med til at
tilpasse reguleringen til det aktuelle behov — denne vejledning vil
hjælpe dig til at komme igennem alle spørgsmål, så reguleringen
kan deneres og tilslutningerne foretages.
Regulator
Overpart
Fordele
• Regulatorens størrelse kan "vokse" ved større anlæg
• Softwaren kan indstilles til én eller ere reguleringer
• Flere reguleringer med de samme komponenter
• Udvidelsesvenlig ved ændrede anlægskrav
• Fleksibelt koncept:
- Regulatorserie med fælles opbygning
- Ét princip / mange reguleringsanvendelser
- Der vælges moduler til de aktuelle tilslutningskrav
- Det er de samme moduler, der går igen fra regulering til regulering.
Udvidelsesmoduler
Bundpart
Regulatoren er grundstenen i reguleringen. Modulet har ind- og udgange til at
klare de mindre anlæg.
• Bundparten og hermed tilslutningsklemmer er den samme for alle regulatortyper.
• Overparten indeholder intelligensen med software. Denne enhed vil variere alt
efter regulatortype. Men den vil altid bliver leveret sammen med bundparten.
• Overparten er ud over software monteret med tilslutning til datakommunikationen og adresseindstilling.
Eksempel
En reguleringen med få tilslutninger kan
foretages med regulatormodulet alene
Bliver anlægget større, og der skal styres ere funktioner, kan reguleringen udbygges.
Med ekstra moduler kan der modtages ere signaler og kobles med ere relæer —
hvor mange og hvilke bestemmes af den aktuelle anvendelse.
Er der mange tilslutninger kan der monteres
et eller ere udvidelsesmoduler
Opsætning og betjening af en AK-regulator skal foretages via
softwareprogrammet "AK-Service Tool"
Programmet installeres på en PC og via regulatorens menubilleder
foretages opsætning og betjening af de forskellige funktioner.
Skærmbilleder
Menubillederne er dynamiske, så forskellige indstillinger i én
menu vil resultere i forskellige indstillingsmuligheder i andre
menubilleder.
En simpel application med få tilslutninger, vil give en opsætning
med få indstillinger.
En tilsvarende application med mange tilslutninger, vil give en
opsætning med mange indstillinger.
Her fra oversigtsbilledet er der adgang til ere billeder for kompressorreguleringen og pumpereguleringen.
Nederst er der adgang til en række generelle funktioner så som
"tidsskema", "manuel betjening", "log-funktion", "alarmer" og "service" (konguration).
Netopkobling
Regulatoren kan kobles op i et netværk sammen med andre regulatorer i et ADAP-KOOL® Kølereguleringssystem.
Efter opsætningen kan betjeningen foretages på afstand med fx
Softwareprogrammet type AKM.
Brugere
Regulatoren leveres med ere sprog hvoraf et kan udvælges og
benyttes af brugeren. Er der ere brugere kan de have hvert sit
sprogvalg. Alle brugere skal tildeles en brugerprol, som enten
giver adgang til den fulde betjening eller gradvis begrænser betjeningen til det laveste niveau, som kun giver adgang til at "se".
Indstilling af sprog er en del af service tool opsætningen.
Hvis sprogvalget i service tool'et ikke er til stede i den aktuelle
regulator, vil der blive vist engelske tekster.
Eksternt display
Der kan monteres eksterne display, så S7 (beholdertemperatur),
P0 (sugetryk) og Pd (dischargetryk) målingerne kan vises.
Ialt kan der monteres 4 display og med en indstilling kan der vælges imellem følgende visninger: sugetryk, sugetryk i temperatur,
Sctrl, Ss, Sd, dischargestryk, dischargestryk i temperatur og S7.
En række lysdioder gør det muligt at følge hvilke signaler der
modtages og leveres af regulatoren.
Log
Fra Log-funktionen kan du denere hvilke målinger, du vil have
vist, udskrevet på en printer, eller eksporteret til en l. Filen kan du
åbne i Excel.
Er du i en servicesituation kan du vise målinger i en trend-funktion. Målingerne foretages så her og nu og vises med det samme.
■ Power
■ Comm
■ DO1 ■ Status
■ DO2 ■ Service Tool
■ DO3 ■ LON
■ DO4
■ DO5 ■ Alarm
■ DO6
■ DO7
■ DO8 ■ Service Pin
Langsom blink = OK
Hurtig blink = Svar fra gateway
Konstant On = fejl
Konstant O = fejl
Blink = Aktiv alarm / ikke kvitteret
Konstant On = Aktiv alarm / kvitteret
Alarm
Billedet vil give en oversigt over alle aktive alarmer.
Hvis du vil bekræfte, at du har set alarmen, kan du mærke den af i
kvitteringsfeltet.
Hvis du vil vide mere om en aktuel alarm, kan du klikke på den, og
få et informationsbillede frem på skærmen.
Et tilsvarende billede ndes for alle tidligere alarmer.
Her kan du hente information, hvis du har behov for at kende
mere til alarmhistorien.
Dette afsnit beskriver hvordan regulatoren designes.
Regulatoren i systemet er bygget op på en ensartet tilslutningsplatform, hvor afvigelser fra regulering til regulering er bestemt
af den anvendte overpart med en specik software og af hvilke
ind- og udgangssignaler den aktuelle anvendelse vil kræve. Er det
en anvendelse med få tilslutninger er det måske nok med regulatormodulet (overpart med den tilhørende bundpart). Er det en
anvendelse med mange tilslutninger vil det være nødvendigt at
anvende regulatormodulet + ét eller ere udvidelsesmoduler.
Dette afsnit vil give en oversigt over tilslutningsmuligheder, og en
hjælp til at udvælge de moduler, som din aktuelle anvendelse skal
benytte.
• Regulatormodul — der kan klare de mindre anlægskrav.
• Udvidelsesmoduler. Når kompleksiteten bliver større, og der
bliver behov for yderligere ind- eller udgange, kan der hægtes
moduler på regulatoren. Et stik på siden af modulet vil overføre
forsyningsspændingen og datakommunikationen imellem
modulerne.
• Overpart
Overparten af regulatormodulet indeholder intelligensen. Det
er i denne enhed reguleringen deneres, og hvor der tilsluttes
datakommunikation til andre regulatorer i et større netværk.
• Typer af tilslutninger
Der er forskellige typer af ind- og udgange. Én type kan fx
modtage signal fra følere og kontakter, en anden kan modtage
et spændingssignal og en tredie type kan være udgange med fx
relæer. De enkelte typer er vist i skemaet overfor.
Udvidelsesmodul
med ekstra analoge
Eksternt display til
visning af fx sugetryk
indgange.
• Valgfri tilslutning
Når en regulering planlægges (sættes op), vil det generere et behov for en række tilslutninger fordelt på de nævnte typer. Denne
tilslutning skal så foretages på enten regulatormodulet eller på
et udvidelsesmodul. Det eneste der skal overholdes er at typerne
ikke bliver blandet (et analogt indgangsignal må fx ikke tilsluttes
en digital indgang).
• Programmering af tilslutninger
Regulatoren skal vide, hvor du tilslutter de enkelte ind- og udgangssignaler. Det sker ved den senere konguration, hvor hver
eneste tilslutning deneres efter følgende princip:
- på hvilket modul
- på hvilket punkt ("klemmer")
- hvad der tilsluttes (fx tryktransmitter / type / trykområde).
Udvidelsesmodul med ekstra
relæudgange og ekstra analoge
indgange.
Bundpart
Regulator med analoge indgange
og relæudgange.
Overpart
Udvidelsesmodul med 2x analogt udgangssignal.
Modulet med de ekstra relæudgange
ndes også i en udgave, hvor overparten er
udstyret med omskiftere, så relæerne kan
overstyres.
Tryktransmitter type AKS 32R / AKS 2050
AKS 32 (1-5 V)
Anden tryktransmitter.
Ratiometrisk signal
Min. og Max. tryk skal indstilles
Spændingssignal 0-10 V
Kontaktfunktion (On/O)On ved R < 20 ohm
On/o spændingsindgangeLavvolt
Relæudgange
SPDT
Solid state udgangeKan anvendes til belastninger, der skal
0 / 80 V a.c./d.c.
Højvolt
0 / 260 V a.c.
AC-1 (ohmsk)4 A
AC-15 (induktiv)3 A
UMin. 24 V
kobles hyppigt fx:
olieventiler
Nøjagtighed: +/- 0,5°C
Opløsning 1 mV
Nøjagtighed +/- 10 mV
Der må max. tilsluttes 5 stk. tryktransmitter på et modul.
O ved R > 2K ohm
(Guldkontakter er ikke nødvendig)
O: U < 2 V
On: U > 10 V
O: U < 24 V
On: U > 80 V
Max. 230 V
Lav- og højvolt må ikke tilsluttes samme udgangsgruppe
Max. 240 V a.c. , Min. 48 V a.c.
Max. 0,5 A,
Læk < 1 mA
Max. 1 AKV
OmgivelserUnder transport-40 til 70°C
Under drift-20 til 55°C ,
KapslingMaterialePC / ABS
KlasseIP10 , VBG 4
MontageTil indbygning. Panel væg eller DIN-skinne
Vægt med skrueklemmerModuler i 100- / 200- / regulator-serienCa. 200 g / 500 g / 600 g
GodkendelserEU lavspændingsdirektiv og EMC-krav er
opfyldt.
UL 873,
De nævnte data er gældende for alle moduler.
Er der specikke data, er de nævnt sammen med det aktuelle modul.
Kapacitiv belastning
Relæerne er ikke anvendelige til direkte kobling af kapacitive belastninger så
som LED og on/o styring af EC motorer.
Alle belastninger med en switch mode strømforsyning skal kobles med en
dertil egnet kontaktor eller lignende.
0 til 95% RH (ikke kondenserende)
Ikke chokpåvirkninger / vibrationer
LVD-testet iht. EN 60730
EMC-testet
Immunitet iht: EN 61000-6-2
Emission iht: EN 61000-6-3
Modulmålet er 72 mm.
Moduler i 100-serien er på 1 modul
Moduler i 200-serien er på 2 moduler
Regulatorer er på 3 moduler
Længden på en samlet enhed = n x 72 + 8
Der er ere regulatorer i serien. Funktionen er bestemt af den indprogrammerede software, men udadtil er regulatorerne ens — de
har alle de samme tilslutningsmuligheder:
11 analoge indgange til følere, tryktransmittere, spændingssigna-
ler og kontaktsignaler.
8 digitale udgange, som er 4 Solid state udgange og 4 relæud-
gange.
Forsyningsspænding
Der skal tilsluttes 24 Volt a.c. eller d.c. til regulatoren.
De 24 V må ikke føres videre og benyttes af andre regulatorer, da
den ikke er galvanisk adskilt fra ind- og udgange. Dvs. der skal
anvendes en transformator pr. regulator. Klasse II er påkrævet.
Klemmerne må ikke jordes.
Forsyningsspændingen til eventuelle udvidelsesmoduler bliver
overført via stikket i højre side.
Størrrelsen af transformeren er bestemt af det samlede antal
modulers eektbehov.
Forsyningsspænding til en tryktransmitter kan tages fra enten
5 V's udgangen eller fra 12 V's udgangen afhængig af transmitter
type.
PIN
Datakommunikation
Hvis regulatoren skal indgå i et større system, skal det foregå via
LON-tilslutningen.
Installationen skal foretages som omtalt i særskilt vejledning for
LON kommunikation.
Adresseindstilling
Når regulatoren tilsluttes en gateway type AKA 245, skal regulatorens adresse indstilles i intervallet 1 til 119. (Hvis det er en system
manager AK-SM .., så 1-999).
Service PIN
Når regulatoren er koblet på datakommunikationskablet, skal
gatewayen have kendskab til den nye regulator. Det sker ved tryk
på knappen PIN. Lysdioden "Status" vil blinke, når gatewayen
sender en accept meddelelse.
Betjening
Konguration af betjening af regulatoren skal ske fra softwareprogrammet "Service Tool". Programmet skal installeres på en PC, og
PC skal kobles til regulatoren via net-stikket på fronten.
Lysdioder
Der er to rækker med lysdioder. De betyder følgende:
Venstre række:
• Forsyningsspænding på regulatoren
• Kommunikation er aktiv med bundprintet (rødt = fejl)
• Status på udgangene DO1 til DO8
Højre række:
• Status på softwaren (langsom blink = ok)
• Der kommunikeres med Service Tool
• Der kommunikeres på LON
• Alarm ved blink
- 3 stk. der ikke benyttes
• Kontakten "Service PIN" er blevet aktiveret
Adresse
■ Power
■ Comm
■ DO1 ■ Status
■ DO2 ■ Service Tool
■ DO3 ■ LON
■ DO4
■ DO5 ■ Alarm
■ DO6
■ DO7
■ DO8 ■ Service Pin
Langsom blink = OK
Hurtig blink = Svar fra gateway
Konstant On = fejl
Konstant O = fejl
Blink = Aktiv alarm / ikke kvitteret
Konstant On = Aktiv alarm / kvitteret
Hold sikkerhedsafstand !
Lav- og højvolt
må ikke tilsluttes
samme udgangsgruppe
Et lille modul (Option board) kan placeres inde på bundparten af
regulatoren. Modulet er beskrevet senere i dokumentet.
Modulet indeholder 8 analoge indgange til følere, tryktransmittere, spændingssignaler og kontaktsignaler.
Forsyningsspænding
Forsyningspændingen til modulet kommer fra det tidligere modul
i rækken.
Forsyningsspænding til en tryktransmitter kan tages fra enten
5 V's udgangen eller fra 12 V's udgangen afhængig af transmitter
type.
Lysdioder
Kun de to øverste er anvendt. De betyder følgende:
• Forsyningsspænding på modulet
• Kommunikationen med regulatoren er aktiv (rødt = fejl)
Forsyningspændingen til modulet kommer fra det tidligere modul
i rækken.
Kun AK-XM 204B
Overstyring af relæet
8 omskiftere på fronten gør det muligt at overstyre relæets funktion.
Enten til position O eller On.
I position Auto er det regulatoren, der har styringen.
Lysdioder
Der er to rækker med lysdioder. De betyder følgende:
Venstre række:
• Forsyningsspænding på modulet
• Kommunikation med regulatoren er aktiv (rødt = fejl)
• Status på udgangene DO1 til DO8
Højre række (kun AK-XM 204B):
• Overstyring af relæer
Lys = overstyring
Slukket = ingen overstyring
AK-XM 204A AK-XM 204B
Sikringer
Bag overparten er der en sikring for hver udgang.
NB
Hvis omskifterne benyttes til overstyring af kompressordriften,
skal fortrådning foretages, så der indsættes et sikkerhedsrelæ for
olieovervågningen. Uden dette sikkerhedsrelæ kan regulatoren
ikke stoppe kompressoren ved oliemangel. Se reguleringsfunktioner.
Max. 230 V
AC-1: max. 4 A (ohmic)
AC-15: max. 3 A (Inductive)
AK-XM 204B
Overstyring af relæet
Hold sikkerhedsafstand !
Lav- og højvolt må ikke
tilsluttes samme udgangsgruppe
Modulet indeholder:
8 analoge indgange til følere, tryktransmittere, spændingssignaler
og kontaktsignaler.
8 relæudgange.
Forsyningsspænding
Forsyningspændingen til modulet kommer fra det tidligere modul
i rækken.
Kun AK-XM 205B
Overstyring af relæet
8 omskiftere på fronten gør det muligt at overstyre relæets
funktion.
Enten til position O eller On.
I position Auto er det regulatoren, der har styringen.
Lysdioder
Der er to rækker med lysdioder. De betyder følgende:
Venstre række:
• Forsyningsspænding på modulet
• Kommunikation med regulatoren er aktiv (rødt = fejl)
• Status på udgangene DO1 til DO8
Højre række (kun AK-XM 205B):
• Overstyring af relæer
Lys = overstyring
Slukket = ingen overstyring
AK-XM 205A AK-XM 205B
max. 10 V
Sikringer
Bag overparten er der en sikring for hver udgang.
NB
Hvis omskifterne benyttes til overstyring af kompressordriften,
skal fortrådning foretages, så der indsættes et sikkerhedsrelæ for
olieovervågningen. Uden dette sikkerhedsrelæ kan regulatoren
ikke stoppe kompressoren ved oliemangel. Se reguleringsfunktioner.
Max. 230 V
AC-1: max. 4 A (ohmic)
AC-15: max. 3 A (Inductive)
AK-XM 205B
Overstyring af relæet
Hold sikkerhedsafstand !
Lav- og højvolt må ikke
tilsluttes samme udgangsgruppe
Modulet kan anvendes i regulatorer, som ikke er koblet op i en
datakommunikation sammen med andre regulatorer.
Her anvendes modulet, hvis regulatoren har behov for batteribackup til følgende funktioner:
• Urfunktion
• Bestemte tider for Dag/nat skift
• Bevare alarmloggen ved strømudfald
• Bevare temperaturloggen ved strømudfald
Tilslutning
Modulet er med stiktilslutning.
Placering
Modulet placeres på printet inde i topparten.
Punkt
Der skal ikke deneres et punkt til et urmodul - det kan bare
kobles på.
Batteriets levetid
Batteriets levetid er ere år - også selv om der sker hyppige
strømudfald.
Der genereres en alarm, når batteriet skal udskiftes.
Efter alarmen er der stadig ere måneders driftstid tilbage i batteriet.
Visning af vigtige målinger fra regulatoren fx beholdertemperatur,
sugetryk eller dischargetryk.
Indstilling af enkelte funktioner kan ske ved anvendelsen af displayet med betjeningsknapper.
Det er den anvendte regulator, der bestemmer hvilke målinger og
indstillinger, der kan forekomme.
Tilslutning
Modulet forbindes til regulatormodulet via et kabel med stikforbindelser. Der skal anvendes ét kabel pr. modul.
Kablet leveres i forskellige længder.
Begge typer display (med eller uden betjeningsknapper) kan
tilsluttes både displayudgang A, B, C og D.
A: P0. Sugetryk i °C.
B: Pd. Dischargetryk i °C.
Når regulatoren startes op, vil displayet vise hvilken udgang, det
er tilsluttet. - - 1=udgang A, - - 2=udgang B, osv.
EKA 163B EKA 164B
Placering
Modulet kan placeres i en afstand på op til 15 m fra regulatormodulet.
Punkt
Der skal ikke deneres et punkt til et displaymodul - det kan bare
kobles på.
Vær opmærksom på følgende når antallet af udvidelsesmoduler
planlægges. Evt. kan et signal ændres, så et ekstra modul kan
undgås:
• Et On/o-signal kan modtages på to måder. Enten som en kontaktfunktion på en analog indgang eller som spænding på enten
et lav- eller højvoltsmodul.
• Et On/o-udgangssignal kan afgives på 2 måder. Enten med
relækontakt eller med solid state udgange. Den primære forskel
er den tilladte belastning, og at relækontakten har en brydekontakt.
I det følgende er nævnt en række funktioner og tilslutninger, som
kan komme i betragtning, når en regulering skal planlægges. Der
er ere funktioner i regulatoren end de her nævnte, men de nævnte er kun medtaget, så behovet for tilslutninger kan fastlægges.
Funktioner
Urfunktion
Urfunktion og sommer/vintertidsskift er indeholdt i regulatoren.
Uret nulstilles ved strømudfald.
Urets indstilling bibeholdes, hvis regulatoren er koblet op i et
netværk med en gateway, en system manager eller der monteres
et urmodul i regulatoren.
Start/stop af reguleringen
Reguleringen kan startes og stoppes via softwaren. Ekstern start/
stop kan også tilsluttes.
Alarmfunktion
Hvis alarmen skal føres ud til en signalgiver, skal der anvendes en
relæudgang.
Ekstra temperaturfølere og trykfølere
Hvis der skal foretages yderlige målinger ud over reguleringen,
kan der tilsluttes følere til de analoge indgange.
Tvangsstyring
I softwaren er der mulighed for tvangsstyring. Hvis der anvendes
et udvidelsesmodul med relæudgange kan modulets overpart
være med omskiftere — omskiftere der kan overstyre de enkelte
relæer til enten o eller on position.
Fortrådning bør foretages med sikkerhedsrelæ. Se reguleringsfunktioner.
Datakommunikation
Regulatormodulet har tilslutningsklemmer for LON-datakommunikation.
Krav til installationen er beskrevet i et separat dokument.
Principielt er der følgende typer af tilslutninger:
Analoge indgange "AI"
Dette signal skal tilsluttes to klemmer.
Der kan modtages signal fra følgende:
• Temperatursignal fra Pt 1000 ohm temperaturføler
• Kontaktsignal, hvor indgangen henholdsvis kortsluttes /”åbnes”
• Spændingssignal fra 0 til 10 V
• Signal fra tryktransmitter type AKS 32 eller
AKS 32R eller AKS 2050.
Forsyningsspændingen til tryktransmitteren hentes fra klemrækken på modulet,
hvor der både er en 5 V forsyning og en
12 V forsyning.
Ved programmering skal tryktransmitterens trykområde indstilles.
On/o spændingsindgange "DI"
Dette signal skal tilsluttes to klemmer.
• Signalet skal have 2 niveauer enten “0” V
eller “spænding” på indgangen.
Der er to forskellige udvidelsesmoduler til denne signaltype:
- Lavvoltssignaler fx 24 V
- Højvoltssignaler fx 230 V.
On/o udgangssignaler "DO"
Der er to typer, de er:
• Relæ-udgange
Alle relæudgange er med skiftekontakt, så den ønskede funktion kan
opnås, når regulatoren er spændingsløs.
• Solid state udgange
Forbeholdt AKV ventiler, men udgangen
kan koble et eksternt relæ i lighed med
en relæudgang.
Udgangen ndes kun på regulatormodulet.
Ved programmering skal funktionen
indstilles:
• Aktiv, når udgangen er aktiveret
• Aktiv, når udgangen ikke er aktiveret.
Analogt udgangssignal "AO"
Dette signal skal anvendes, hvis der skal
sendes et styresignal til et eksternt apparat
fx en frekvensomformer.
Ved programmering skal signalområdet
deneres. 0-5 V, 1-5 V, 0-10 V eller 2-10 V.
Ved programmering skal funktionen
indstilles:
• Aktiv, når indgangen er spændingsløs
(åben)
• Aktiv, når indgangen får påtrykt en spænding (sluttet).
Begrænsninger
Da systemet er meget exibelt hvad angår antallet af tilsluttede
enheder, skal du kontrollere om dit valg overholder de få begrænsninger, der er.
Regulatorens kompleksitet er bestemt af softwaren, processorens
størrelse og størrelsen af hukommelsen. Det giver regulatoren et
vist antal tilslutninger, hvorfra der kan hentes data, og andre hvor
der kobles med relæer.
✔ Summen af tilslutninger kan ikke overskride 100 stk.
✔ Antallet af udvidelsesmoduler skal begrænses, så den samlede
eekt ikke overskrider 32 VA (inklusiv regulator).
✔ Der må ikke tilsluttes mere end 5 tryktransmittere til ét regula-
tormodul.
✔ Der må ikke tilsluttes mere end 5 tryktransmittere til ét udvidel-
2. Kontrollér, at regulatorens funktioner dækker den ønskede
anvendelse
3. Overvej hvilke tilslutninger der skal foretages
4. Benyt planlægningsskemaet. / Notér antal tilslutninger
Tæl sammen.
5. Er der nok tilslutninger på regulatormodulet? —Hvis ikke,
kan det så opnås ved at ændre et On/o indgangssignal fra
spændingssignal til et kontaktsignal, eller skal der anvendes et
udvidelsesmodul?
6. Beslut hvilke udvidelsesmoduler der skal anvendes
7. Kontrollér, at begrænsningerne overholdes
8. Beregn den samlede længde af moduler
9. Modulerne kobles sammen
10. Tilslutningsstederne bestemmes
11. Tegn tilslutningsdiagram eller et nøglediagram.
Regulering af en kompressorgruppex
Regulering af beholdertemperaturx
Regulering af kompressorkapaciteten
Reguleringsføler = Sctrlx
PI-regulering x
Max. antal kompressortrin8
Max. antal aastninger pr. kompressor3
Ens kompressorkapaciteterx
Forskellige kompressorkapaciteterx
Sekventiel drift (først ind / sidst ud)x
Hastighedsstyring af 1 kompressor eller 2 parallelle kompressorerx
Driftstidsudligningx
Min. genstartstidx
Min. On-tidx
AK-HP 780
Oliestyring
Olieindsprøjtning i kompressor. Fælles eller individuelx
Beholdertrykstyringx
Overvåge olieniveau i beholderx
Overvåge olieniveau i olieudskillerx
Reset af oliestyringx
Udkobling af kompressorer ved oliefejlx
Sikkerhedsrelæer ved tvangsstyring af kompressorx
Temperaturreferencen for Sctrl
Overstyring via "nathævning"x
Overstyring via "0 -10 V signal"x
Regulering af beholdertemperatur
Reguleringsføler = S7x
On/o styring af pumpenx
Hastighedsstyring af pumpenx
Sikkerhedsfunktioner
Min. Sugetrykx
Max. Sugetrykx
Max. dischargestrykx
Max. trykgastemperaturx
Min. / Max. overhedningx
Sikkerhedsovervågning af kompressorerx
Fælles højtryksovervågning af kompressorerx
Generelle alarmfunktioner med tidsforsinkelse10
Diverse
Extra følere7
Tilslutningsmulighed for separat display4
Separate termostatfunktioner5
Separate pressostatfunktioner5
Separate spændingsmålinger5
Max. ind- og udgange100
Regulering af op til 8 kompressorer og op til 3 aastninger per
kompressor.
Kompressor nr. 1 og 2 kan hastighedsreguleres.
Der kræves signal fra tryktransmitterne P0 og Pd
Der kræves signal fra temperaturfølerne Ss og Sd.
P0 anvendes også som sikkerhed mod for lavt et tryk.
Pd anvendes også som sikkerhed mod for højt et tryk.
Temperaturreferencen
Som reguleringsføler anvendes Sctrl.
Ind og udkobling af kompressorer bestemmes af den målte temperatur.
Beholder
Som reguleringsføler anvendes S7.
Ud fra det målte signal kan der styres én pumpe. Der kan leveres
signal, så pumpen kan hastighedsstyres.
Hastighedsstyring
Funktionen krævet et analogt udgangsmodul.
En relæudgang kan benyttes til start/stop af hastighedsstyringen.
Sikkerhedskreds
Hvis der skal modtages signaler fra ét eller ere led i en sikkerhedskreds, skal hvert signal tilsluttes en on/o indgang.
Dag/natsignal til sænkning af temperaturreferencen Sctrl.
Urfunktionen kan anvendes, men et eksternt on/o-signal kan
benyttes i stedet.
Separate termostat- og pressostatfunktioner
Der er en række termostater, der kan anvendes efter ønske.
Funktionen kræver et følersignal og en relæudgang. I regulatoren
er der indstillinger for ind- og udkoblingsværdier. En tilhørende
alarmfunktion kan også anvendes.
Separate spændingsmålinger
Der er en række spændingmålinger, der kan anvendes efter ønske.
Signal kan fx være 0-10 V. Funktionen kræver et spændingssignal
og en relæudgang. I regulatoren er der indstillinger for ind- og udkoblingsværdier. En tilhørende alarmfunktion kan også anvendes.
Hvis du vil vide mere om funktionerne, kan du nde
det i kapitel 5.
Tilslutninger
Her er en oversigt over de mulige tilslutninger.
Teksterne kan læses i sammenhæng med skemaet på side 31.
Analoge indgange
Temperaturfølere
• Sctrl
Skal altid anvendes som reguleringsføler for kompressorreguleringen.
• Ss (sugegastemperatur)
Skal altid anvendes.
• Sd (trykgastemperatur)
Skal altid anvendes.
• S7 (beholdertemperatur)
Skal altid anvendes til reguleringsføler for pumpestyringen.
• Saux (1-5), Evt. extra temperaturfølere
Der kan tilsluttes op til 5 stk. ekstra følere til overvågning og
dataopsamling. Disse følere kan anvendes til de generelle termostatfunktioner.
Tryktransmittere
• P0 Sugetryk
Skal altid anvendes.
• Pd Dischargetryk
Skal altid anvendes.
• Prec. oliebeholdertryk. Skal anvendes ved oliebeholdertrykregu-
lering.
• Paux (1-5)
Der kan tilsluttes op til 5 stk. ekstra tryktransmittere til overvågning og dataopsamling.
Disse følere kan anvendes til de generelle pressostatfunktioner.
NB. En tryktransmitter type AKS 32 eller AKS 32R kan levere signal
til 5 regulatorer.
Spændingssignal
• Ext. Ref
Benyttes hvis der modtages reference overstyringssignal fra en
anden styring.
• Volt indgange (1-5)
Der kan tilsluttes op til 5 spændingssignaler til overvågning og
dataopsamling. Disse signaler anvendes til generelle spændingsindgangsfunktioner.
On/O-indgange
Kontaktfunktion (på en analog indgang) eller
Spændingssignal (på et udvidelsesmodul)
• Fælles sikkerhedsindgang for alle kompressorer (fx. fælles HP/LP
pressostat)
• Op til 6 signaler fra hver kompressors sikkerhedskreds
• Signal fra pumpens sikkerhedskreds
• Evt. signal fra frekvensomformerens sikkerhedskreds
• Ekstern start/stop af reguleringen
• Eksternt dag/nat signal (hæve/ sænke Sctrl- referencen).
• DI alarm (1-10) indgange
Der kan tilsluttes op til 10 stk. ekstra on/o signaler til generel
alarmovervågning og dataopsamling.
• On/O signal til start/stop af en hastighedsstyring
• Alarmrelæ
• On/o signaler fra generelle termostater (1-5), pressostater (1-5)
eller spændingsindgangsfunktioner (1-5).
• Olieventiler
• Sikkerhedsrelæer for udkobling af kompressorer ved oliefejl
Solid state udgange
Solid state udgangene på regulatormodulet kan benyttes til de
samme funktioner som nævnt under "relæudgange".
(Udgangen vil altid være "O" ved spændingssvigt til regulatoren.)
Analog udgang
• Hastighedsstyring af pumpe.
• Hastighedsstyring af kompressor.
Eksempel
Kompressorgruppe:
• Kølemiddel CO2 (R744)
• 4 x kompressorer med "Best t". Hastighedstyring på en.
• Sikkerhedsovervågning af hver kompressor
• Fælles højtryksovervågning
• Sctrl indstilling 60°C, Natsænkning på 5 K
• Oliestyring af hver kompressor
• Pulsreset af stoppet kompressor (oliemangel)
Beholder
• Pumpe der hastighedsstyres
• S7 reference 40°C
Oliebeholder:
• Overvågning af væskeniveau
• Styring af tryk i oliebeholder
Blæser i maskinrum:
• Termostatstyring af blæser i maskinrum
Sikkerhedsfunktioner:
• Overvågning af P0, Pd, Sd og overhedning i sugeledning
• P0 max = 10°C, P0 min = -2°C
• Pd max = 50 °C
• Sd max = 120°C
• SH min = 5 °C, SH max = 35 °C
• Overvågning af lavt og højt niveau i oliebeholder
Andet:
• Alarmudgang anvendes
• Ekstern hovedafbryder anvendes
Eksemplet er ført ind på næste side.
Resultatet bliver, at der skal bruges følgende moduler:
Skemaet hjælper med at fastlægge om der er
ind- og udgange nok på basisregulatoren.
Er der ikke nok, skal regulatoren udvides med
en eller ere af de nævnte udvidelsesmoduler.
Noter hvilke tilslutninger du har brug for, og tæl
sammen
Analoge indgange
Temperaturfølere, Ss, Sd, S7, Sctrl4
Extra temperaturføler / Separate termostater1
Tryktransmittere, P0, Pd, Prec / Separate pressostater3P = Max. 5 / modul
Spændingssignal fra anden regulering, separate signaler
On/o indgangeKontakt24 V230 V
Sikkerhedskreds, fælles for alle kompressorer1Max.1
Sikkerhedskreds, komp. OlietrykMax. 1/ komp.
Sikkerhedskreds, komp. Motorværn
Sikkerhedskreds, komp. Motortemp.
Sikkerhedskreds, komp. Højtrykstermostat
Sikkerhedskreds, komp. Højtrykspressostat
Sikkerhedskreds, generel for hver kompressor4
Sikkerhedskreds, ow switch for pumpenMax. 1/ blæser
Sikkerhedskreds, frekvensomformer
Extern start/stop1
Natsænkning Sctrl-temperatur
Separate alarmfunktioner via DI1
Load shedding
Væskeniveau, Olieniveau, Pulsreset af oliestyring9
Analogt indgangssignal
Eksempel
On/o spændingssignal
Eksempel
On/o spændingssignal
Eksempel
On/O udgangssignal
Eksempel
Analogt udgang 0-10 V
Eksempel
7
Begrænsninger
On/o udgange
Kompressorer, motorer4Max. 8
Aastninger
Pumpe1Max. 8
Alarmrelæ1Max. 1
Separate termostat- og pressostatfunktioner,
spændingsmålinger
Væskeindsprøjtning i varmevekslerMax.1
Magnetventil til olie. Sikkerhedsrelæer for komp.5
Analogt styresignal, 0-10 V
Frekvensomformer, komp.1 + (komp.2 eller pumpe)2 Max. 2
Sum af tilslutninger til reguleringen1806122 Sum = max. 100
Antal tilslutninger på et regulatormodul111100008800
Evt. manglende tilslutninger7-642
5
De manglende tilslutninger skal hentes fra ét eller ere udvidelsesmoduler:Sum af eekter
6
AK-XM 101A (8 analoge indgange)___ stk. á 2 VA = __
AK-XM 102A (8 digitale lavvoltsindgange)
AK-XM 102B (8 digitale højvoltsindgange)1___ stk. á 2 VA = __
AK-XM 204A / B (8 relæudgange)___ stk. á 5 VA = __
AK-XM 205A / B (8 analoge indg. + 8 relæudg.)11___ stk. á 5 VA = __
AK-OB 110 (2 analoge udgange)1 ___ stk. á 0 VA = 0
Hvis du bruger mange udvidelsesmoduler, vil regulatorens
længde vokse tilsvarende. Modulrækken er en samlet enhed, som
ikke kan brydes.
Modulmålet er 72 mm.
Moduler i 100-serien er på 1 modul
Moduler i 200-serien er på 2 moduler
Regulatoren er på 3 moduler
Længden på en samlet enhed = n x 72 + 8
eller på en anden måde:
Modul Type Antal á Længde
Regulatormodul 1 x 224 = 224 mm
Udvidelsesmodul 200-serien _ x 144 = ___ mm
Udvidelsesmodul 100-serien _ x 72 = ___ mm
Totallængde = ___ mm
9
Modulerne kobles sammen
Start med regulatormodulet og monter derefter de valgte udvidelsesmoduler. Rækkefølgen er underordnet.
Men du må ikke ændre på rækkefølgen dvs. bytte rundt på modulerne, efter du har foretaget opsætningen, hvor regulatoren får
at vide hvilke tilslutninger, der er på hvilke moduler og på hvilke
klemmer.
Modulerne hægtes på hinanden og holdes sammen af en forbindelse, der samtidig overfører forsyningsspændingen og den
interne datakommunikation til det næste modul.
Eksemplet fortsat:
Regulatormodul + 1 udvidelsesmodul i 200 serien + 1 udvidelsesmodul i
100 serien =
224 + 144 + 72 = 440 mm.
Eksemplet fortsat
Montage og demontage skal altid foretages i spændingsløs
tilstand.
Beskyttelseshætten, der er monteret på regulatorens stikforbindelse, skal yttes hen på den sidste frie stikforbindelse, så stikket
bliver beskyttet mod kortslutning og snavs.
Når reguleringen er startet, vil regulatoren hele tiden kontrollere,
om der er forbindelse til de tilsluttede moduler. Denne status kan
følges på en lysdiode.
Når de to snaplåse til DIN-skinnemontagen er i åben position, kan
modulet skydes ind på pladsen på DIN-skinnen — uanset hvor i
rækken modulet bender sig.
Démontage foretages ligeledes med de to snaplåse i åben position.
Alle tilslutninger skal senere programmeres med tilslutningssted
(modul og punkt), så i princippet er det lige meget, hvor tilslutningene foretages, når blot det sker på en korrekt type af ind- eller
udgang.
• Regulatoren er 1. modul, næste er 2. osv.
• Et punkt er de to-tre klemmer, der hører til en ind- eller udgang
(fx to klemmer for en føler og tre klemmer for et relæ).
Forberedelsen af tilslutningsdiagrammet og den senere programmering (konguration) bør ske på nu værende tidspunkt. Det
sker lettest ved at udfylde tilslutningsoversigten for de aktuelle
moduler.
Princip:
Navn På modul På Punkt Funktion
fx Kompressor 1 x x Slutte
fx Kompressor 2 x x Slutte
fx Alarmrelæ x x NC
fx Main switch x x Slutte
fx P0 x x AKS 32R 1-6 bar
Tilslutningsoversigten fra regulatoren og eventuelle udvidelsesmoduler hentes fra afsnittet "Moduloversigt" .
Fx regulatormodul:
Modul Punkt
Pas på nummereringen.
Regulatormodulets højre del
kan ligne et separat modul. Det
er det ikke.
NB
Sikkerhedsrelæer bør ikke monteres på et modul med
overstyringsomskiftere, da de ved en fejlindstilling kan
sættes ud af drift.
Der skal kun tilsluttes forsyningsspænding til regulatormodulet.
Forsyningen til de øvrige moduler overføres via stikket imellem
modulerne.
Forsyningen skal være 24 V +/-20%. Der skal anvendes én transformator til hver regulator. Transformatoren skal være en klasse II.
De 24 V må ikke deles af andre regulatorer eller apparater.
De analoge ind- og udgange er ikke galvanisk adskilt fra forsyningen.
+ og - på 24 V indgangen må ikke jordforbindes.
Eksemplet fortsat:
Regulatormodul 8 VA
+ 1 udvidelsesmoduler i 200 serien 5 VA
+ 1 udvidelsesmodul i 100 serien 2 VA
------
Transformatorens størrelse (mindst) 15 VA
Transformatorens størrelse
Eektbehovet vokser med antallet af anvendte moduler:
Modul Type Antal á Eekt
Regulator 1 x 8 = 8 VA
Udvidelsesmodul 200-serien _ x 5 = __ VA
Udvidelsesmodul 100-serien _ x 2 = __ VA
Total ___ VA
I vores eksempel skal der monteres to udvidelsesmoduler på grundmodulet. Vi har valgt at montere modulet med relæer direkte på grundmodulet og derefter modulet med indgangssignaler. Rækkefølgen er
således:
Tag beskyttelseshætten af forbindelsesstikket til højre på
grundmodulet.
Sæt hætten på forbindelsesstikket til højre på det udvidelsesmodul, der skal monteres længst til højre i AK stangen.
2. Sæt udvidelsesmodulet sammen med grundmodu-
let
Grundmodulet må ikke være tilsluttet spænding.
Alle de efterfølgende indstillinger, der berører de to udvidelsesmoduler,
er bestemt af denne rækkefølge.
Når de to snaplåse til DIN-skinnemontagen er i åben position, kan
modulet skydes ind på pladsen på DIN-skinnen — uanset hvor i rækken
modulet bender sig.
Démontage foretages ligeledes med de to snaplåse i åben position.
Installationen af datakommunikationen skal overholde kravene, der er givet i dokumentet RC8AC.
3. Tilslut forsyningsspænding
Det er 24 V og forsyningen må ikke benyttes af andre regulatorer eller apparater. Klemmerne må ikke jordes.
4. Følg lysdioderne
Når forsyningsspændingen tilsluttes, vil regulatoren gennemløbe en intern kontrol.
Regulatoren er klar efter et lille minut, når lysdioden “Status”
blinker langsomt.
Vi har valgt at tage udgangspunkt i det eksempel, som vi tidligere
har været igennem. Dvs. kompressorstyring med 4 kompressorer
og styring af én pumpe.
Vi har valgt at beskrive opsætningen ved hjælp af et eksempel
bestående af en kompressorgruppe og en "pumpe".
Eksemplet er det samme som angivet under "Design afsnittet"
d.v.s. at regulatoren er en AK-HP 780 + udvidelsesmoduler.
Kompressorgruppe:
• Kølemiddel CO2 (R744)
• 4 x kompressorer med "Best t". Hastighedstyring på én.
• Sikkerhedsovervågning af hver kompressor
• Fælles højtryksovervågning
• Sctrl indstilling 60°C, Natsænkning på 5 K
• Oliestyring af hver kompressor
• Pulsreset af stoppet kompressor (oliemangel)
Pumpe:
• Pumpe der hastighedsstyres
• S7 indstilling 40°C
Beholder:
• Overvågning af væskeniveau
• Styring af tryk i oliebeholder
Blæser i maskinrum:
• Termostatstyring af blæser i maskinrum
Sikkerhedsfunktioner:
• Overvågning af P0, Pd, Sd og overhedning i sugeledning
• P0 max = 10°C, P0 min = -2°C
• Pd max = 50 °C
• Sd max = 120°C
• SH min = 5 °C, SH max = 35 °C
• Overvågning af lavt og højt niveau i oliebeholder
Andet:
• Alarmudgang anvendes
• Ekstern hovedafbryder anvendes
Der er også en intern hovedafbryder, som indstilling. Begge skal være
“ON”, før der reguleres.
De benyttede moduler er udvalgt i designfasen.
Til det viste eksempel bruger vi følgende moduler:
PC eller PDA med programmet “Service Tool” forbindes til regulatoren.
Regulatoren skal være tændt og lysdioden “Status” skal blinke
inden Service Tool-programmet startes.
For tilslutning og betjening af programmet "AK-Service tool"
henvises til manualen for programmet.
Start Service Tool-programmet
Login med brugernavnet SUPV
Vælg bruger navnet SUPV og indtast den tilhørende adgangskode.
Første gang Service Tool’et forbindes til en ny version af en regulator, vil
opstarten af Service Tool’et tage længere tid end normalt — der hentes
information op fra regulatoren.
Tiden kan følges på bjælken nederst i skærmbilledet.
Når regulatoren bliver leveret er den tilhørende adgangskode 123.
Når du er logget ind på regulatoren, får du altid vist oversigtsbilledet for
regulatoren.
I dette tilfælde er oversigtsbilledet tomt. Dette skyldes, at regulatoren
endnu ikke er blevet sat op.
Den røde alarmklokke nederst til højre fortæller, at der er en aktiv alarm
i regulatoren. I vores tilfælde skyldes alarmen, at uret i regulatoren
endnu ikke er blevet indstillet.
Tryk på den orange opsætningsknap med skruenøglen nederst
på skærmbilledet.
2. Vælg Authorisation
3. Ændr indstillingerne for brugeren ‘SUPV‘
Når regulatoren leveres, er den indstillet med en standard autorisation
for forskellige brugerader. Denne indstilling bør ændres, så den tilpasses anlægget. Ændringen kan ske nu eller vente til senere.
Denne knap skal du bruge igen og igen, når du skal hen til dette skærmbillede.
Her til venstre er alle funktioner ikke vist endnu, der kommer ere jo
længere vi kommer hen i opsætningen.
Tryk på linien Authorisation for at komme til brugeropsætningsbilledet.
4. Vælg brugernavn og adgangskode
5. Foretag ny login med det nye brugernavn og den
nye adgangskode
Markér linien med brugernavnet SUPV.
Tryk på knappen Change
Her kan du denere superbrugeren til det aktuelle anlæg, og give ham
en tilhørende adgangskode.
Regulatoren vil benytte samme sprog, som er valgt i Service tool'et,
men kun hvis regulatoren indeholder dette sprog. Er sproget ikke
indeholdt i regulatoren, vil indstillinger og udlæsninger blive vist med
engelske tekster.
For at aktivere de nye indstillinger skal du foretage en ny login til regulatoren med det nye brugernavn og den tilhørende adgangskode.
Du kommer til login-billedet ved at trykke på hængelåsen øverst til
venstre på skærmbilledet.
Hver systemindstilling kan ændres ved at trykke i det blå felt med indstillingen. Herefter angive værdien for den ønskede indstil ling.
I det første felt kan du skrive, hvad regulatoren skal regulere.
Ved indstilling af tiden kan PC’ens tid overføres til regulatoren.
Når regulatoren bliver tilsluttet et netværk vil dato og tid automatisk
blive indstillet af systemenheden i netværket. Dette gælder også skift
mellem sommer- og vintertid.
Når anlægstypen skal indstilles, kan det ske på to måder:
Enten
Quick setup
Eller
Alle valg kan foretages på de følgende sider.
Her i eksemplet vælger vi denne opsætningsmåde, så vi kommer igennem beskrivelserne til funktionerne.
Her kan du vælge imellem en
række forud denerede kombinationer, som samtidig fastlægger tilslutningsstederne.
Sidst i manualen er der en
oversigt over mulighederne og
tilslutningsstederne.
Efter indstilling af denne funktion, vil regulatoren lukke ned
og genstarte. Efter genstarten
vil en masse indstillinger
være foretaget. Herunder
tilslutningsstederne. Fortsæt
indstillingene og kontrollér
værdierne.
Ændrer du på nogle af indstillingerne vil de nye indstillinger
være gældende.
Yderligere indstillinger:
Ekstern hovedafbryder til Ja
Anvend alarmudgang til Høj. (Ved “Høj” aktiveres relæet kun ved
højprioritetsalarmer.)
Tryk på +-knappen for at gå videre
til næste side.
4. Indstil værdierne for kapacitetsreguleringen
Opsætningsmenuen i Service Tool’et vil nu
ændre sig. Den viser de mulige indstillinger
for den valgte anlægstype.
I vores eksempel vælger vi:
- Setpunkt = 60°C
- Natsænkningsværdi = 5 K.
Indstillingerne er vist her i billedet.
Der er ere bagvedliggende sider.
Det er indikeret i dette felt, hvor den sorte
bjælke viser på hvilken af siderne, der er i
fokus.
Skift imellem siderne foregår med + knappen
og - knappen.
I vores eksempel vælger vi:
- 4 kompressorer
- Kølemiddel = R744
- Best t
Hvis du vil vide mere om de forskellige indstillingsmuligheder, er de nævnt herunder.
Tallet refererer til tallet og billedet i venste kolonne.
I billedet vises kun de indstillinger og udlæsninger, der
er nødvendige for en given opsætning.
3 - Reference
Reference = setpunkt + natforskydning + oset fra
eksternt 0-10 V signal.
Indstilling ( -80 til +120°C)
Setpunkt for den ønskede Sctrl temperatur i °C.
Oset via Ext. indgang
Indstil om der skal benyttes et eksternt 0-10 V signal.
Oset ved max. signal (-100 til +100 °C)
Forskydningsværdien ved max. signal (10 V).
Oset ved min. signal (-100 til +100 °C)
Forskydningsværdien ved min. signal (0 V).
Oset lter (10 - 1800 s)
Her indstilles hvor hurtigt en ændring i referencen
må slå igennem.
Nat forskydning via DI
Vælg, om en digital indgang er nødvendig for aktivering af natten drift. Natdrift kan alternativt styres
via interne ugeskema eller via et netværkssignal
Nat forskydning (-25 - 25 K)
Forskydning af fordampertrykket under natdrift
(indstilles i Kelvin)
Max reference (-50 til +80 °C)
Max. tilladelige sugetryksreference
Min reference (-80 to +25 °C)
Min. tilladelige sugetryksreference.
4 - Kompressor kombination
Her vældes en af de mulige kombinationer
Antal kompressorer
Indstil antallet af kompressor
Aastninger
Indstil antallet af aastningsventiler
Reguleringsføler
= Sctrl
P0 kølemiddel
Vælg kølemiddel
P0 kølemiddelfaktor K1, K2, K3
Benyttes kun, hvis kølemidlet ikke kan vælges fra
listen (kontakt Danfoss for information)
Koblingsmønster
Vælg koblingsmønster for kompressorerne
Sekventielt: Først ind sidst ud (FILO)
Cyklisk: Udligning af køretid (FIFO)
Best t: Bedst mulig kapacitetstilpasning (mindst
mulig kapacitetsspring)
Indspr. Varmeveksler
Vælg om der skal være et udgangsignal til start/stop
af væskeindsprøjtning i en kaskade varmeveksler
VSD min hastighed (0.5 – 60.0 Hz)
Min. hastighed, hvor kompressoren skal udkobles
VSD start hastighed (20.0 – 60.0 Hz)
Minimum hastighed når kompressoren skal starte
(skal indstilles til en højre værdi end “VSD min.
hastighed”)
VSD max hastighed (40.0 – 120.0 Hz)
Højest tilladte hastighed for kompressoren
VSD sikkerhedsovervågning
Vælges, hvis der ønskes en indgangs til overvågning
af frekvensomformeren
Last begrænsning
Vælg det antal indgange, der skal benyttes ved
lastbegrænsning
Last begrænsning 1
Indstil den max. tilladelig kapacitet, når der modtages signal på indgang 1
Last begrænsning 2
Indstil den max. tilladelig kapacitet, når der modtages signal på indgang 2
Tryk på +-knappen for at gå videre
til næste side.
5. Indstil værdierne for kompressorernes kapacitet
Tryk på +-knappen for at gå videre
til næste side.
6. Indstil værdierne for hovedtrin
og aastninger
I vores eksempel er der ingen
aastninger og derfor ingen
ændringer.
Overstyringsgrænse P0
Der tillades uhindret lastbegrænsning under værdien.
Kommer P0 over værdien startes en tidsforsinkelse. Udløber
tidforsinkelsen, afmeldes lastbegrænsningen
Overstyringsforsinkelse 1
Max. tid for kapacitetsbegrænsning, hvis P0 ligger for højt
Overstyringsforsinkelse 2
Max. tid for kapacitetsbegrænsning, hvis P0 ligger for højt
Vis avanceret indstillinger
Vælg om de avancerede indstillinger skal være synlige
Kp Po (0,1 – 10,0)
Forstærkningsfaktor for PI-reguleringen
Min. kapacitetsændring (0 – 100 %)
Indstil den minimum kapacitetsændring, der skal være før
kapacitetsfordeleren ud- eller indkobler kompressorer
Minimer antal koblinger
Reguleringszonen kan variere i forbindelse med ud- og
indkoblinger. Se afsnit 5.
Køretid første trin (15 – 900 s)
Tid efter opstart, hvor kapaciteten er begrænset til 1. trin
Aastningmetode
Vælg om en eller to kapacitetsstyrede kompressorer må være
aastet ad gangen
5 - Kompressorer
Her deneres kompressorernes kapacitetsfordeling.
Kapacitetsindstillingen er også bestemt af indstillingerne i
"kompressor anvendelse" og "Koblingsmønster".
Nominel kapacitet (0,0 – 100000,0 kW)
Indstil kompressorens nominelle kapacitet.
Hastighedsstyrede kompressorer skal have indstillet den
nominelle værdi ved dens netfrekvens (50/60 Hz).
Aastninger
Antal aastningsventiler for hver kompressor (0 - 3)
6 - Kapacitetsfordeling
Indstillingen afhænger af kompressorkombination og koblingsmønster.
Hovedtrin
Indstil den nominelle kapacitet af hovedtrin (indstilles i procent af den pågældende kompressors nominelle kapacitet)
0 - 100%.
Aastning
Udlæsning af kapacitet på hver aastning 0 – 100%
Tryk på +-knappen for at gå videre
til næste side.
7. Indstil værdier for sikker drift
I vores eksempel vælger vi:
- Sikkerhedsgrænse for højt
trykrørstemperatur = 120°C
- Sikkerhedsgrænse for højt
dischargestryk = 50°C
- Sikkerhedsgrænse for lavt
sugetryk = -2°C
- Alarmgrænse for højt sugetryk
= 10°C
- Alarmgrænser for henholdsvis
min. og max. overhedning = 5
og 35 K.
7 - Sikkerhed
Nødkapacitet dag
Ønsket indkoblet kapacitet ved dagdrift I tilfælde af nøddrift
som følge af fejl på sugetryksføler/medietemperaturføler
Nødkapacitet nat
Ønsket indkoblet kapacitet ved natdrift I tilfælde af nøddrift
som følge af fejl på sugetryksføler/medietemperaturføler
Sd max begrænsning
Max. værdi for trykgastemperaturen
10 K under grænsen reduceres kompressorkapaciteten og
hele pumpekapaciteten indkobles.
Overskrides grænsen udkobles hele kompressorkapaciteten
Pd Max grænse
Max. værdi for dischargetrykket i °C.
3 K under grænsen indkobles hele pumpekapaciteten og
kompressorkapaciteten reduceres.
Overskrides grænsen udkobles hele kompressorkapaciteten.
Pd Max alarm forsinkelse
Forsinkelsestid for alarmen Pd max grænse
P0 grænse
Reguleringsparameter, der sikrer mod for lavt et sugetryk
P-bånd (over P0 grænsen)
Reguleringsparameter, der sikrer mod for lavt et sugetryk
P0 Min grænse
Min. værdi for sugetrykket i °C.
Underskrides grænsen udkobles hele kompressorkapaciteten.
Tryk på +-knappen for at gå videre
til næste side.
8. Indstil kompressorovervågningen
Tryk på +-knappen for at gå videre
til næste side.
9. Indstil tider for kompressordriften
I vores eksempel anvendes:
- Fælles højtrykspressostat for alle
kompressorer.
- En generel sikkerhedsovervågning for hver kompressor.
(De resterende kunne være valgt,
hvis der var krav om en specik
sikkerhedsautomatik for hver
kompressor.)
Indstil min. o-tid for kompressorrelæet.
Indstil min. on-tid for
kompressorrelæet.
Indstil hvor tit kompressoren må
starte.
P0 Max forsinkelse
Forsinkelsestid inden alarm for højt sugetryk P0.
Sikkerhedsgenstartstid
Fælles forsinkelsestid inden genstart af kompressorer.
(Gælder for funktionerne: "Sd max limit", "Pd max limit" og
"P0 min limit").
SH Min alarm
Alarmgrænse for min. overhedning I sugeledning.
SH Max alarm
Alarmgrænse for max. overhedning I sugeledning.
SH alarmforsinkelse
Forsinkelsestid inden alarm for min/max overhedning i
sugeledning.
8 - Kompressor sikkerhed
Fælles beskyttelse
Vælg om der ønskes en overordnet fælles sikkerhedsindgang for alle kompressorer. Aktiveres alarmen udkobles alle
kompressorer.
Olietryk beskyttelse m.f.
Her deneres om der skal tilsluttes en sådan beskyttelse.
Ved "Generel" er det et signal fra hver kompressor.
9 - Minimum driftstider
Her indstilles der driftstider så "pjat-kørsel" kan undgås.
Genstartstid er tiden imellem to på hinanden følgende
starter.
10 - Sikkerhedstimere
Forsinkelsestid
Tidsforsinkelse fra udfald af sikkerhedsautomatik og indtil
kompressoren fejlmeldes. Denne indstilling er fælles for alle
sikkerhedsindgange for den pågældende kompressor
Genstartsforsinkelse
Minimumtid en kompressor skal være OK efter en sikkerhedsudkobling. Derefter må den starte igen.
Tryk på +-knappen for at gå videre
til næste side.
10. Indstil tider for sikkerhedsudkoblinger
Tryk på +-knappen for at gå videre
til næste side.
11 - Diverse
(Pt. er der ingen funktioner.)
Indstillingerne er kun
gældende for relæet, der kobler
kompressormotoren. De gælder
ikke for aastninger.
Hvis restriktionerne overlapper
hinanden, vil regulatoren
anvende den længste
restriktionstid.
Tryk på +-knappen for at gå videre
til næste side.
I vores eksempel vælges oliestyring
I vores eksempel benytter vi ikke
sikkerhedsrelæer.
I eksemplet ønsker vi styring af
oliebeholderen.
Styringen sker med en pressostat. Her vælger
vi en pressostat.
Pressostaten skal indstilles således:
- Vælg tryktransmitter
Når trykket falder i beholderen, skal ventilen
åbne
- Indstil trykket, hvor ventilen skal åbne. Her
til 30 bar.
- Indstil trykket, hvor ventilen igen skal være
helt lukket. Her til 35 bar.
I eksemplet har vi to niveaukontakter i
beholder. Både en høj og en lav.
4
Oliestyring
Vælg om der skal ske oliestyring.
Oil control safety relay
Hvis denne indstilling vælges til YES, vil der
blive reserveret et sikkerhedsrelæ til hver
kompressor. Relæets klemmer forbindes i
serie med kompressorrelæet. Relæet kan
hermed bryde (stoppe kompressoren), hvis der
registreres mangel på olie, når kompressoren
tvangsstyres. (Tvangsstyres til ON med indstillingen "Manuel" eller med "omskifteren" på et
udvidelsesmodul.)
Danfoss anbefaler, at funktionen benyttes, så
der ikke opstår kompressorhavari pga. manglende omtanke.
(For overskueligheden er funktionen ikke
benyttet i eksemplet.)
Oliebeholder
Vælg om der skal ske regulering af trykket i en
oliebeholder.
Niveauføler oliebeholder
Dener hvilke niveaufølere der ønskes. Høj /
Lav / Både høj og lav
Niveaualarmforsinkelse
Forsinkelsestid for niveaualarm
Input for pressure build
Vælg om trykket styres af en pressostat eller
signal fra pulstælling
Comp. per. to start seq.
(Ved pulstælling): Procentværdi af samtlige
pulser på de forskellige kompressorer
Pressure buildup seq.
(Ved pulstælling) Vælg imellem:
Kun pulser fra HP-kredsen. Både pulser fra HP
og LP indgår
Tryk på +-knappen for at gå videre
til næste side.
6. Indstil olie-udskilleren
I vores eksempel styres olietilførslen separat til
hver enkelt kompressor.
Indstillingerne er vist her i billedet.
Forløbet er følgende:
20 sekunder efter signal fra niveaukontakten
starter olieindsprøjtningen. Her pulseres der
3 gange med 1 minuts mellemrum. Hver puls
på 1 sekund. Derefter afventes 20 sekunder.
Hvis niveaukontakten ikke har registreret
olie på dette tidspunkt, bliver kompressoren
stoppet.
I vores eksempel er der kun en enkelt
udskiller, som er med én niveaukontakt.
Indstillingerne er vist her i billedet.
Forløbet er følgende:
Når der er signal fra niveaukontakten starter
udtømningen til beholderen. Her pulseres der
3 gange med 1 minuts mellemrum. Hver puls
på 1 sekund. Hvis niveaukontakten ikke har
registreret oliefald på dette tidspunkt, bliver
der afgivet en alarm, når forsinkelsestiden er
udløbet.
5
Compressor oil setup
Vælg om der er fælles olietilførsel til alle
kompressorer på samme tid, eller om hver
kompressor skal styres separat.
Oil cycle pre delay
(Prelperiode) Efter stabilt signal fra
niveaukontakten i hele forsinkelsestiden startes
for oliepulser.
Oil cycle post delay
(Prelperiode) Efter stabilt signal fra
niveaukontakten i hele forsinkelsestiden
stoppes for oliepulser. (Alarm, hvis
niveaukontakten stadig beder om olie.)
Høj oliealarm fors.
Hvis der ikke registreres en aktivering af
niveaukontakten inden tiden er gået , bliver der
givet alarm (kompressoren bruger ikke olie).
Antal perioder
Antal pulser der skal aktiveres i
oliepåfyldningssekvensen
Periodetid
Tiden imellem pulserne
Oil valve open time
Ventilens åbningstid i hver puls.
6
Udskiller
Indstil om der er én fælles udskiller for alle
kompressorer eller om der er en udskiller for
hver kompressor.
Level detection
Indstil om der skal styres efter "høj" eller både
"høj" og "lav" niveaukontakter i udskilleren.
Level alarm delay
Alarm ved anvendelse af niveaukontakt for lavt
niveau.
Repeat oil return cycle
Tidsperiode imellem gentagne tømninger af
udskilleren hvis niveaukontakten forbliver i højt
niveau.
No oil sep. alarm delay
Alarmforsinkelse ved registrering af, at der ikke
udskilles olie ("høj" niveaukontakt aktiveres
ikke)
No of periods
Antallet af gange hvor ventilen skal åbne i
tømmesekvensen
Tryk på +-knappen for at gå videre
til næste side.
3 - Reference
Reguleringsføler
S7: Medietemperatur anvendes til regulering
Indstilling
Indstilling af setpunket
Min reference
Min. tilladelig reference
Max reference
Max. tilladelig reference
4 - Kapacitetsregulering
Antal pumper
Det er kun muligt at koble med én pumpe.
Overvåg pumpen
Sikkerhedsovervågning af pumpen. Der skal
anvendes en digital indgang.
Reguleringsmetode
Vælg reguleringsform for pumpen
On/O: Pumpen kobles via en relæudgang
Hastighed: Pumpen reguleres via hastighedsregulering (frekvensomformer).
Reguleringsstrategi
Valg af reguleringsstrategi
P-bånd: Pumpekapacitet reguleres via P-båndsregulering. P båndet indstilles som ”Proportional
bånd Xp”
PI-regul.: Pumpekapacitet reguleres via PI
regulator.
Kapacitetskurve
Valg af kapacitetskurveform
Liniær: Samme forstærkning i hele området
Kvadrat: Kvadratisk kurveform, der giver højere
forstærkning ved høje belastninger.
VSD start hastighed
Minimum hastighed for start af hastighedsstyring (Skal indstilles højere end “VSD Min. Speed
%”)
I vores eksempel vælger vi én
alarmfunktion til overvågning af
væskeniveauet i receiveren.
Vi har derefter valgt navn til
alarmfunktionen og til alarmteksten.
3 - Generelle alarmindgange
Funktionen kan anvendes til overvågning af alle former for
digitale signaler.
Antal indgange
Indstil antallet af digitale alarmindgange
For hver indgangs indstilles
• Navn
• Forsinkelsestid for DI alarmen (fælles værdi for alle)
I vores eksempel vælger vi én
termostatfunktion til styring af temperaturen i
kompressorrummet.
Vi har derefter valgt navn til funktionen.
3 - Termostater
De generelle termostater kan anvendes til overvågning af de temperaturfølere, der anvendes,
samt 4 ekstra temperaturfølere. Hver termostat har sin egen udgang til styring af ekstern
automatik.
Antal indgange
Indstil antallet af generelle termostater
For hver termostat indstilles
• Navn
• Hvilken føler der tilknyttes
Aktuel temp.
Temperaturmåling på den føler, der er tilknyttet
termostaten
Aktuel tilstand
Aktuel status på termostatudgangen
Udkoblingstemp.
Udkoblingsværdi for termostaten
Indkoblingstemp.
Indkoblingsværdi for termostaten
Alarm grænse høj
Høj alarmgrænse
Alarm fors. høj
Forsinkelsestid for høj alarm
Alarmtekst høj
Angiv alarmtekst for høj alarm
Alarm grænse lav
Lav alarmgrænse
Alarm fors. lav
Forsinkelsestid for lav alarm
Alarmtekst lav
Angiv alarmtekst for lav alarm
4. Denér de ønskede
pressostatfunktioner
4 - Pressostater
Indstillinger er som ved termostater.
Via +-knappen kan du komme til lignende
indstillinger for pressostatfunktioner.
3. Denér de ønskede navne og
værdier, der tilknyttes signalet
I vores eksempel benytter vi ikke funktionen,
så billedet er medtaget til orientering.
Navnet på funktionen kan være xx og
længere ned i billedet kan alarmteksterne
skrives).
Værdierne “Min. - og Maks. udlæsning” er
dine indstillinger, der repræsenterer spændingsområdets nedre og øvre værdi. Fx 2 V
og 10 V. (Spændingsområdet vælges under
I/O-Opsætning.)
For hver spændingsindgang, der deneres,
vil regulatoren reservere en relæudgang i
I/O-opsætningen. Det er ikke nødvendigt,
at denere dette relæ hvis der kun er ønske
om en alarmmeddelelse via datakommunikationen.
3 - Spændingsindgange
De generelle volt indgange kan anvendes til
overvågning af eksterne spændingssignaler.
Hver volt indgang har sin egen udgang til styring af ekstern automatik.
Antal volt indgange
Indstil antallet af generelle spændingsindgange
For hver indgang 1-5 angives:
Navn
Aktuel værdi
= udlæsning af målingen
Aktuel tilstand
= udlæsning af udgangens status
Min. udlæsning
Angiv udlæsningsværdi ved min. spændingssignal
Max. udlæsning
Angiv udlæsningsværdi ved max. spændingssignal
Udkoblingsgrænse
Udkoblingsværdi for udgang (skaleret værdi)
Indkoblingsgrænse
Indkoblingsværdi for udgang (skaleret værdi)
Udkoblingsfors.
Tidsforsinkelse for udkobling
Indkoblingsfors.
Tidsforsinkelse ved indkobling
Alarm grænse høj
Høj alarmgrænse
Alarm fors. høj
Forsinkelsestid for høj alarm
Alarmtekst høj
Angiv alarm tekst for høj alarm
Alarm grænse lav
Lav alarmgrænse
Alarm fors. lav
Forsinkelsestid for lav alarm
Alarmtekst lav
Angiv alarmtekst for lav alarm
Tryk på +-knappen for at gå videre
til næste side.
4. Opsæt On/o indgange
Tryk på +-knappen for at gå videre
til næste side.
De efterfølgende skærmbilleder vil være afhængig af de tidligere
denitioner. Skærmbillederne vil vise hvilke tilslutninger, de tidligere
indstillinger vil kræve. Tabellerne er de samme som vist tidligere, men
de er nu grupperet ud fra følgende:
!!! Alarmen er inverteret, så der optræder alarm, hvis forsyningsspændingen til regulatoren svigter.
Vi sætter regulatorens digitale udgange op ved at indtaste modul og
punkt for tilslutningen.
Desuden vælges for hver udgang, om belastningen skal være aktiv, når
udgangen er ON eller OFF.
Vi sætter regulatorens digitale indgangsfunktioner op ved at indtaste
modul og punkt for tilslutningen.
Desuden vælges for hver indgang, om funktionen eller alarmen skal
være aktiv, når indgangen er Sluttet eller Åben.
Her er valgt Åben for alle sikkerhedskredsene. Dvs. regulatoren modtager signal under normaldrift og vil registrerer det som en fejl, hvis
signalet brydes.
3 - Udgange
De mulige funktioner er
følgende:
Kompressor 1
Aastning 1-1
Aastning 1-2
Aastning 1-3
Der er tilknyttet en alarm til virkelig mange funktioner.
Dit valg af funktioner og indstillinger har åbnet op for alle de alarmer,
der er aktuelle. De bliver vist med tekst i de tre billeder.
Alle de alarmer der kan opstå, kan indstilles til en given prioritet:
• “Høj” er den vigtigste
• “Kun log” er den laveste
• “Afbrudt” giver ingen action
Samhørigheden mellem indstilling og action kan ses her i skemaet.
IndstillingLogAlarmrelævalgNet-
IngenHøjLav - Høj
HøjXXXX1
MiddelXXX2
LavXXX3
Kun logX
Afbrudt
Se også alarmtekster side 102
værk
AKM dest.
Tryk på +-knappen for at gå videre til næste side.
4. Indstil alarmprioriteter for pumpen
I vores eksempel vælger vi de indstillinger, der er vist her i billedet.
Tryk i feltet ud for Opsætningslås.
Vælg Låst.
Tryk på OK.
Opsætningen af regulatoren er nu låst. Vil du herefter foretage ændringer i regulatorens opsætning, skal du huske først at åbne for opsætningen.
Regulatoren vil nu foretage en sammenligning af valgte funktioner og denerede ind- og udgange.
Resultatet ses i næste afsnit, hvor opsætningen kontrolleres.
Inden styringen startes kontrollerer vi, at alle indstillinger er som forventet.
Oversigtsbilledet vil nu vise en linie for hver af de overordnede
funktioner. Bag ved hvert ikon ligger en række skærmbilleder med de
forskellige indstillinger. Det er alle disse indstillinger, der skal kontrolleres.
3. Gå videre igennem alle de enkelte billeder for sugegruppen
Skift billeder med +-knappen. Husk indstillingerne nederst på
siderne — dem der kun kan ses via ”Scroll-bar’en”
4. Sikkerhedsgrænser
5. Gå tilbage til oversigtsbilledet
Den sidste af siderne indeholder sikkerhedsgrænser og genstartstider
Inden styringen startes, vil vi indstille skemafunktionen til natsænkning
af referencen.
I andre tilfælde, hvor regulatoren installeres i et netværk med en
systemenhed, kan denne indstilling foretages i systemenheden, som så
sender et dag/natsignal til regulatoren.
Tryk på en ugedag og indstil tiden for dagperioden.
Fortsæt med de øvrige dage.
Her i billedet er vist et helt ugeforløb.
Drej den højre adresseomskifter så pilen kommer til at pege
på 3.
Pilen i de to øvrige adresseomskiftere skal pege på 0.
2. Tryk på Service Pin
Tryk Service Pin knappen ned og hold den nede indtil Service
Pin lysdioden lyser.
Regulatoren skal ernovervåges via et netværk. I dette netværk giver vi
regulatoren adressen 3.
Den samme adresse må ikke bruges af mere end en regulator i det
samme netværk.
Krav til systemenheden
Systemenheden kan være en gateway type AKA 245 med softwareversion 6.0 eller højere. Den kan håndtere op til 119 stk. AK-regulatorer.
3. Vent på svar fra systemenheden
Afhængigt af størrelsen af net værket kan der gå indtil et minut
inden re gulatoren modtager svar på om den er blevet installeret i netværket.
Når den er blevet installeret begynder Status lysdioden at
blinke hurtigere end normalt (en gang hvert halve sekund).
Dette vil den fortsætte med i ca. 10 min.
4. Foretag ny login via Service Tool’et
Hvis du har haft Service Tool’et tilsluttet til regulatoren mens du
har installeret den i netværket, skal du foretage en ny login til
regulatoren via Service Tool’et.
Eller den kan være en AK-SM 720. Den håndterer op til 200 AK-regulatorer.
Hvis der ikke kommer et svar fra systemenheden
Hvis Status lysdioden ikke begynder at blinke hurtigere end normalt er
regulatoren ikke blevet installeret i netværket. Årsagen hertil kan være
en af følgende:
Adressen er indstillet forkert:
Adressen 0 kan ikke bruges.
Er systemenheden i netværket en AKA 243B Gateway kan kun adresserne fra 1 til 10 bruges.
Den valgte adresse bruges i forvejen af en anden regulator eller
enhed i netværket:
Adresseindstillingen skal ændres til en anden (ledig) adresse.
Fortrådningen er ikke udført korrekt:
Termineringen er ikke udført korrekt:
Kravene til Datakommunikation er beskrevet i dokumentet: “Datakommunikationsforbindelser til ADAP-KOOL® Køleanlægsstyringer” RC8AC..
Tryk på den blå oversigtsknap med kompressoren og pumpen
nederst til venstre på skærm billedet.
2. Gå til Alarmlisten
Tryk på den blå knap med alarm-klokken nederst på skærmbilledet.
3. Kontrollér aktive alarmer
I vores tilfælde har vi en stribe alarmer — dem rydder vi lige op i, så vi
kun får de aktuelle.
4. Fjern afgåede alarmer fra alarmlisten
Tryk på det røde kryds for at erne afgåede alarmer fra alarmlisten.
5. Kontrollér aktive alarmer igen
I vores tilfælde er der stadig en aktiv alarm, fordi styringen er stoppet.
Denne alarm skal være aktiv, når styringen ikke er startet. Så vi er nu klar
til at starte styringen.
Vær opmærksom på, at anlægsalarmer ikke vil optræde, når hovedafbryderen står på OFF.
Kommer der aktive alarmer, når styringen startes, bør årsagen til disse
ndes og rettes.
Tryk på sugegruppe-knappen for den sugegruppe, der skal regu-
leres manuelt.
Tryk på +-knappen for at gå videre til næste side.
3. Indstil kapacitetsstyring til manuel
Hvis du får behov for manuelt at kapacitetsregulere kompressorerne
kan du anvende følgende procedure:
ADVARSEL!
Hvis du tvangstyrer kompressorerne bliver oliestyringen sat ud af drift.
Det kan medføre kompressorhavari.
(Hvis fortrådningen af kompressorerne indeholder sikkerhedsrelæer, vil
overvågningen fortsat være til stede. Se reguleringsfunktioner.)
4. Indstil kapaciteten i procent
Tryk i det blå felt ud for Manuel kapacitet.
Tryk i det blå felt ud for Omskifter kap. styring.
Vælg MAN.
Tryk på OK.
Indstil kapaciteten til den ønskede procentsats.
Tryk på OK.
P0 anvendes til sikkerhedsfunktion mod for lavt sugetryk, og vil
sørge for udkobling af kompressorkapacitet.
Håndtering af følerfejl
Ved en fejl på Sctrl-føleren reguleres der videre efter P0-signalet,
men efter en reference, der ligger 5 K under den egentlige reference.
Hvis der er fejl på både Sctrl og P0, bliver reguleringen stoppet.
Referencen for reguleringen er
Setpunkt + natforskydning + Ext. Ref
Setpunkt
Der indstilles en basisværdi for den ønskede temperatur.
Natforskydning
Med denne funktion kan referencen forskydes med op til 25 K i
positiv eller negativ retning.
Forskydningen kan aktiveres på 3 måder:
• Signal på en indgang
• Fra en mastergateways overstyringsfunktion
• Intern tidsskema
Overstyring med et 0 - 10 V signal
Ved tilslutning af et spændingssignal til regulatoren kan referencen forskydes. Ved opsætningen deneres hvor stor en forskydning, der skal ske ved max. signal. (10 V) og ved min. signal.
Begrænsning af reference
For at sikre imod for høj eller for lav reguleringsreference skal der
indstilles en afgrænsning af referencen.
Ref
Max.
Min.
Tvangsstyring af kompressorkapaciteten i sugegruppen
Der kan foretages en tvangsstyring af kapaciteten, hvor den normale regulering tilsidesættes.
Afhængig af den valgte tvangsstyringsform, bliver sikkerhedsfunktionerne annulleret.
Tvangsstyring via overstyring af ønsket kapacitet
Reguleringen indstilles til manuel og ønsket kapacitet indstilles i
% af den mulige kompressorkapacitet.
Tvangsstyring via overstyring af digitale udgange
De enkelte udgange kan i software sættes i MAN ON eller MAN
OFF. Reguleringsfunktionen tager ikke hensyn hertil, men der
udsendes en alarm om at udgangen tvangsstyres.
Tvangsstyring via omskiftere
Hvis tvangsstyringen foretages med omskifterne på fronten af
et udvidelsesmodul, registreres dette ikke af reguleringsfunktionen og der afsendes ingen alarmer. Regulatoren kører fortsat og
kobler med de øvrige relæer.
AK-HP 780 kan styre op til 8 kompressorer. Hver kompressor kan
have op til 3 aastninger. En eller to af kompressorerne kan udstyres med hastighedsstyring.
Beregningen af den ønskede kompressorkapacitet nder sted ud
fra en PI-styring, men opsætningen udføres på samme måde som
en neutrale zone, der er opdelt i 5 forskellige styrezoner som vist
herunder.
Temperatur Sctrl
Zonernes bredde kan indstilles via indstillingerne “+ Zone K”, “NZ
K” og “- Zone K”.
Desuden er det muligt at stille zonetimere, som er lig med Tnintegrationstiden for PI-regulatoren, når temperaturen ligger i den
pågældende zone (se illustrationen ovenfor).
I “+ Zonen” og “++ Zonen” vil regulatoren normalt sænke den
ønskede kapacitet, idet temperaturen ligger over referencen. Men
hvis temperaturen falder meget hurtigt, kan den ønskede kapacitet også øges i disse zoner.
I “- Zonen” og “-- Zonen” vil regulatoren normalt øge den ønskede
kapacitet, idet temperaturen ligger under referencen. Men hvis
temperaturen stiger meget hurtigt, kan den ønskede kapacitet
også sænkes i disse zoner.
Ændring af kapacitet
Regulatoren indkobler eller udkobler kapacitet ud fra disse grundregler:
Øger kapaciteten:
Kapacitetsfordeleren starter ekstra kompressorkapacitet, så snart
den ønskede kapacitet er steget til en værdi, som tillader næste
kompressortrin at starte. Med henvisning til nedenstående eksempel – et kompressortrin tilføjes, så snart der er “plads” til dette
kompressortrin under den ønskede kapacitetskurve.
Sænker kapaciteten:
Kapacitetsfordeleren stopper noget kompressorkapacitet, så snart
den ønskede kapacitet er faldet til en værdi, som tillader næste
kompressor at stoppe. Med henvisning til nedenstående eksempel – et kompressortrin stoppes, så snart der ikke er mere “plads”
til dette kompressortrin over den ønskede kapacitetskurve.
Eksempel:
4 kompressorer af samme størrelse - Kapacitetskurven vil have
følgende udseende
Hvis zonetimeren indstilles til en højere værdi, vil PI-regulatoren
fungere langsommere i denne zone, mens hvis zonetimeren indstilles lavere, vil PI-regulatoren fungere hurtigere i denne zone.
Forstærkningsfaktoren Kp justeres som parameter.
I den neutrale zone må regulatoren kun øge eller sænke sin
kapacitet ved hjælp af hastighedsstyring og/eller omkobling af
aastningsventiler.
I de andre zoner må regulatoren også øge eller sænke kapaciteten
ved at starte eller stoppe kompressorer.
Køretid første trin
Ved en opstart skal kølesystemet have tid til at falde til ro inden
PI regulatoren overtager reguleringen. Til dette formål er der ved
opstart af et anlæg indlagt en kapacitetsbegrænsning således at
kun første kapacitetstrin indkobles i en indstillet tidsperiode (Kan
indstilles via ”køretid første trin”).
Ønsket kapacitet
Udlæsningen “Requested capacity” (ønsket kapacitet) kommer fra
PI-regulatoren, og den viser den faktiske kompressorkapacitet, PIregulatoren ønsker. Ændringshastigheden i den ønskede kapacitet
afhænger af, i hvilken zone trykket bender sig, og om hvorvidt
trykket er stabilt eller ændrer sig konstant.
Udkobling af sidste kompressor trin:
Normalt vil det sidste kompressortrin først blive udkoblet når den
ønskede kapacitet er 0% og temperaturen bender sig i ”+ Zone”
eller i ”++Zone”.
Integratoren kigger kun på afvigelsen mellem det indstillede
punkt og den aktuelle temperatur og øger/sænker den ønskede
kapacitet i henhold hertil. Forstærkningsfaktoren Kp kigger på den
anden side kun på de midlertidige temperaturændringer.
Alle kølesystemer har en dynamisk reaktionstid, når de starter og
stopper kompressorer. For at undgå, at regulatoren starter/stopper kompressorer kort tid efter hinanden, skal regulatoren gives
noget ekstra tid efter start/stop af en kompressor til at se virkningen af den foregående ændring i driftskapaciteten.
For at kunne opnå dette er der tilføjet en dynamisk udvidelse af
zonerne.
Zonerne vil blive udvidet i et kort tidsrum, når en kompressor
startes eller stoppes. Ved at udvide zonerne bliver PI-regulatorens
hastighed nedsat i et kort tidsrum efter en ændring i kompressorkapaciteten.
Zoneudvidelsens amplitude afhænger af den kompressorkapacitet, der faktisk er i drift, samt af størrelsen på det kompressortrin,
der skal stoppes/startes. Zoneudvidelsens amplitude er større, når
der køres med lav kompressorkapacitet, og når der startes/stoppes store kompressorkapacitetstrin. Tidsrummet for zoneudvidelsen er imidlertid konstant – efter et fast tidsrum efter start/stop af
en kompressor bliver den dynamiske zoneudvidelse reduceret til
0.
Via indstillingen “Minimér antal koblinger” er det muligt at påvirke,
hvor stor den dynamiske zoneudvidelses amplitude skal være for
at minimere kompressorernes cykliske drift.
Hvis “Minimér antal koblinger” indstilles til “Ingen reduktion”, vil
der ikke ske nogen dynamisk udvidelse af zonerne.
Hvis “Minimér antal koblinger” indstilles til “Lav”, “Medium” eller
“Høj”, bliver den dynamiske udvidelse af zonerne aktiveret. Zoneudvidelsens amplitude vil være højest, når “Minimér antal koblinger” er indstillet til “Høj”. Der henvises til tegningen, som viser et
eksempel med 6 kompressortrin og med “Minimér antal koblinger” indstillet til “Høj”. Bemærk også, at den dynamiske udvidelse
af zonerne er højest ved lav kompressorkapacitet.
Kompressortimere
Tidsforsinkelser ved ind- og udkoblinger
For at beskytte kompressormotoren mod hyppige genstarter, kan
der indlægges 3 forsinkelsestider.
- En mindste-tid, der skal gå fra en kompressor startes, til den må
startes igen.
- En mindste-tid (On-tid), som kompressoren skal være i drift i
inden, den kan stoppes igen.
- en mindste OFF tid, der skal gå fra en kompressor stoppes, til den
må startes igen.
Ved ind- og udkoblinger af aastninger, bliver tidsforsinkelserne
ikke benyttet.
Timetæller
Driftstiden af en kompressormotor registreres løbende. Der kan
udlæses:
- Driftstid for de sidste 24 timer
- Samlet drifttid siden tælleren sidst blev nulstillet.
Koblingstæller
Antal koblinger af relæer registreres løbende. Her kan antallet er
on-perioder udlæses:
- Antal koblinger for de sidste 24 timer
- Samlet antal koblinger siden tælleren sidst blev nullstillet.
“Minimér antal koblinger” = “Høj”
Aktuelt bånd
Som følge af den dynamiske udvidelse af zonerne kan Sctrl-temperaturen meget vel ændre sig i et stykke tid, når regulatoren starter/stopper en kompressor, dvs. temperaturen er i - Zonen, men
når regulatoren starter en kompressor, bliver zonerne udvidet i et
tidsrum, og i dette tidsrum vil temperaturen ligge inden for NZ.
I regulatoren vil udlæsningen “Aktuelt bånd” vise hvilken zone, PIregulatoren arbejder i – dette indbefatter udvidelsen af zonerne.
Kapacitetsfordeleren kan arbejde ud fra 3 fordelingsprincipper.
Koblingsmønster = Sekventiel drift:
Kompressorerne ind- og udkobles efter "First in Last out" princip
(FILO) i hht. den rækkefølge som der er deneret i opsætningen.
Eventuelle hastighedsstyrede kompressorer anvendes til at lukke
kapacitetshuller.
Timer restriktioner
Hvis en kompressor er forhindret i at starte, fordi den ”hænger” på
genstartstimeren, erstattes dette trin ikke af en anden kompressor,
men trinkobleren venter derimod, indtil timeren er udløbet.
Sikkerhedsudkobling
Hvis der derimod er sikkerhedudkobling på en kompressor, udelades denne og trinkobleren vælger den efterfølgende i sekvensen.
Koblingsmønster = Cyklisk drift
Dette princip anvendes såfremt alle kompressorer er af samme
type og størrelse (dog ikke hastighedsstyrede).
Kompressorerne ind- og udkobles efter "First In First Out" princip
(FIFO) for at opnå en drifttimeudligning imellem kompressorerne.
Hastighedsstyrede kompressorer vil altid blive indkoblet først og
Den variable kapacitet anvendes til at udfylde kapacitetshuller
Imellem de efterfølgende trin.
Timer restriktioner og sikkerhedsudkobling
Hvis en kompressor er forhindret i at starte, fordi den ”hænger” på
genstartstimeren eller er sikkerhedsudkoblet, erstattes dette trin
af en anden kompressor.
Koblingsmønster = Best t drift
Dette princip anvendes, hvis kompressorerne er af forskellig størrelse.
Kapacitetsfordeleren vil ind- og udkoble kompressorkapacitet for
at opnå mindst mulige kapacitetsspring.
Hastighedsstyrede kompressorer vil altid blive indkoblet først, og
den variable kapacitet anvendes til at udfylde kapacitetshuller
imellem de efterfølgende trin.
Timer restriktioner og sikkerhedsudkobling
Hvis en kompressor er forhindret i at starte, fordi den ”hænger” på
genstartstimeren eller er sikkerhedsudkoblet, erstattes dette trin
af en anden kompressor eller en anden kombination.
Minimum kapacitetsændring
For at undgå at kapacitetsfordeleren vælger en ny kompressorkombination (ud- og indkobler kompressorer) pga. en lille
ændring i kapacitetsbehovet, er det muligt at angive den minimumsændring i kapacitetsbehovet, der skal til, førend kapacitetsfordeleren skifter til en ny kompressorkombination.
Drifttimeudligning
Drifttimeudligningen foretages imellem kompressorer af samme
type med samme total kapacitet.
- Ved de forskellige starter vil kompressoren med lavest antal drifttimer blive startet først.
- Ved de forskellige stop vil kompressoren med højest antal drifttimer blive stoppet først.
- Ved kompressorer med ere trin, vil drifttime udligningen foretages imellem kompressorernes hovedtrin.
Regulatoren er i stand til at styre power packs med op til 8 kompressortrin af forskellige typer.
- Én eller to hastighedsstyrede kompressorer
- Kapacitetsstyrede stempelkompressorer med op til 3 aastningsventiler
- Éttrins kompressorer – stempel eller scroll
Kapacitetsregulerede kompressorer med aastningsventiler
"Unloader control mode" bestemmer hvordan kapacitetsfordeleren skal håndtere disse kompressorer.
Unloader control mode = 1
Hér tillader kapacitetsfordeleren kun at én kompressor er aastet
ad gangen. Fordelen ved denne indstilling er at man derved undgår at køre med ere kompressorer aastet, hvilket energimæssigt
ikke er optimalt.
Af nedenstående skema fremgår det hvilke kompressorkombinationer, som regulatoren er i stand til styre. Af skemaet fremgår også
hvilke koblingsmønstre, der kan anvendes til de enkelte kompressorkombinationer.
KombinationBeskrivelseKoblings-
*1) Ved cyklisk koblingsmønster skal ét trins kompressorerne have samme størrelse.
*2) For kompressorer med aastningsventiler gælder det generelt, at de skal have
samme størrelse, det samme antal aastningsventiler (max 3) samt samme størrelse hovedtrin. Såfremt kompressorer med aastningsventiler kombineres med ét
trinskompressorer gælder det, at alle kompressorerne skal have samme størrelse.
*3) Hastighedsstyrede kompressorer kan have forskellig størrelse i forhold til efterføl-
gende kompressorer
*4) Ved anvendelse af to hastighedsstyrede kompressorer skal disse have samme
frekvensområde.
Ved cyklisk koblingsmønster skal de to hastighedsstyrede kompressorer have
samme størrelse, og de efterfølgende ét trins kompressorer skal have samme
størrelse.
Èt trins kompressorer. *1xxx
Èn kompressor med aastningsventiler kombineret med ét
trins kompressorer. *2
To kompressorer med aastningsventiler kombineret med
ét trins kompressorer. *2
Alle kompressorer med aastningsventiler. *2
Én hastighedsstyret kompressor kombineret med ét trins
kompressorer. *1 og *3
Én hastighedsstyret kompressor
kombineret med ere kompressorer med aastningsventiler.
*2 og *3
To hastighedsstyrede kompressorer kombineret med ét trins
kompressorer *4
mønster
Sekventielt
Cyklisk
xx
xx
xx
xxx
xx
xxx
Eksempel:
To kapacitetsstyrede kompressorer på 20 kW med hver 2 aastningsventiler, cyklisk koblingsmønster.
Best t
• Ved faldende kapacitet aastes den kompressor med est køretimer (C1).
• Når C1 er helt aastet udkobles denne inden kompressor C2
aastes.
Unloader control mode = 2
Hér tillader kapacitetsfordeleren at to kompressorer er aastet ved
faldende kapacitet.
Fordelen ved denne indstilling er at man opnår at antallet af kompressor start/stop reduceres.
Eksempel:
To kapacitetsstyrede kompressorer på 20 kW med hver 2 aastningsventiler, cyklisk koblingsmønster.
• Ved faldende kapacitet aastes den kompressor med est køretimer (C1).
• Når C1 er helt aastet, aastes kompressor C2 med ét trin førend
C1 udkobles.
I appendiks A gives en mere detaljeret beskrivelse af koblingsmønstrerne for de enkelte kompressorapplikationer, med dertilhørende eksempler.
I det følgende gives en beskrivelse af nogle generelle håndteringsregler for hhv. kapacitetsregulerede kompressorer, hastighedsstyrede kompressorer samt for 2 hastighedsstyret kompressorer.
Regulatoren er i stand til at anvende hastighedsstyring på den
ledende kompressor i forskellige kompressorkombinationer. Den
variable del af den hastighedsstyrede kompressor anvendes til at
udfylde kapacitetshuller i de efterfølgende kompressortrin.
Generelt vedr. håndtering:
Et af de denerede kapacitetstrin til kompressorreguleringen kan
kobles sammen med en hastighedsregulering, der fx kan være en
frekvensomformer type AKD.
En udgang tilsluttes frekvensomformerens on/o indgang, og
samtidig tilsluttes en analog udgang “AO” til frekvensomformerens
analoge indgang.
On/o signalet vil starte og stoppe frekvensomformeren, og det
analoge signal angive hastigheden.
Det er kun den kompressor der deneres som kompressor 1 (1+2),
der kan hastighedsreguleres.
Når trinet er i drift vil det bestå af en fast kapacitet og en variabel
kapacitet. Den faste kapacitet vil være den, som svarer til angivne
Min hastighed, og den variable vil ligge imellem min. og max.
hastigheden. For at få den bedste regulering skal den variable
kapacitet være større end det efterfølgende kapacitetstrin, den
skal dække i reguleringen. Hvis der er store kortvarige variationer i anlæggets kapacitetsbehov vil det øge kravet om variabel
kapacitet.
Sådan kobles trinnet ind og ud
Regulering – stigende kapacitet
Hvis kapacitetsbehovet bliver større end ”Max hastighed” så vil det
efterfølgende kompressor trin blive indkoblet. Samtidig reduceres
hastigheden på kapacitetstrinnet så kapaciteten reduceres med
en størrelse der modsvarer det netop indkoblede kompressor trin.
Derved opnås en helt og aldeles ”gnidningsfri” overgang uden
kapacitetshuller (se eventuelt skitse).
Regulering – faldende kapacitet
Hvis kapacitetsbehovet bliver mindre end ”Min hastighed” så vil
det efterfølgende kompressor trin blive udkoblet. Samtidig øges
hastigheden på kapacitetstrinnet så kapaciteten forøges med en
størrelse der modsvarer det netop udkoblede kompressor trin.
Udkobling
Kapacitetstrinnet vil blive udkoblet når kompressoren har nået
”Min. hastighed” og kapacitetsbehovet (ønsket kapacitet) er faldet
til under 1%.
Timerbegrænsning på hastighedsstyret kompressor
Hvis den hastighedsstyrede kompressor ikke får lov til at starte på
grund af en timerbegrænsning, får heller ingen anden kompressor
lov til at starte. Når timerbegrænsningen er udløbet, starter den
hastighedsstyrede kompressor.
Indkobling
Den hastighedsstyret kompressor vil altid være den første til at
starte og den sidste til at stoppe. Frekvensomformeren bliver startet, når der opstår et kapacitetsbehov, der svarer til den angivne
“Start hastigheden” (relæudgangen skifter til on, og den analoge
udgang tilføres en spænding, der svarer til denne hastighed). Det
er nu overladt til frekvensomformeren at bringe hastigheden op
på ”Start hastigheden”.
Kapacitetstrinet vil nu være indkoblet og den ønskede kapacitet
bestemt af regulatoren.
Start hastigheden bør altid sættes så højt, at der hurtigt opnås en
god smøring af kompressoren under opstart.
Sikkerhedsudkobling på hastighedsstyret kompressor
Hvis den hastighedsstyrede kompressor udkobles af sikkerhedsmæssige årsager, får andre kompressorer lov til at starte. Så snart
som den hastighedsstyrede kompressor er klar til at starte, vil den
være den første kompressor til at starte.
Som tidligere nævnt bør den variable del af hastighedskapaciteten være større end kapaciteten i de efterfølgende kompressortrin for at opnå en kapacitetskurve uden “huller”. For at illustrere,
hvordan hastighedsstyringen vil reagere ved forskellige power
pack-kombinationer, vil der her blive givet et par eksempler:
a) Variabel, kapacitet større end efterfølgende kompressortrin:
Når den variable del af den hastighedsstyrede kompressor er
større end de efterfølgende kompressorer, vil der ikke være nogen
“huller” i kapacitetskurven.
Eksempel:
1 hastighedsstyret kompressor med en nominel kapacitet ved 50
Hz på 10 kW – Variabelt hastighedsområde 30 – 90 Hz
2 éttrins kompressorer på 10 kW
Fast kapacitet = 30 Hz / 50 Hz x 10 kW = 6 kW
Variabel kapacitet = 60 Hz / 50 Hz x 10 kW = 12 kW
Kapacitetskurven vil have følgende udseende:
Da den variable del af den hastighedsstyrede kompressor er større
end de efterfølgende kompressortrin, vil der ikke være nogen huller i kapacitetskurven.
1) Den hastighedsstyrede kompressor bliver indkoblet, når den
ønskede kapacitet har nået starthastighedskapaciteten.
2) Den hastighedsstyrede kompressor øger hastigheden, indtil
den når maks. hastighed ved en kapacitet på 18 kW.
3) Éttrins-kompressoren C2 på 10 kW indkobles, og hastigheden
på C1 reduceres, så den svarer til 8 kW (40 Hz)
4) Den hastighedsstyrede kompressor øger hastigheden, indtil
den samlede kapacitet når op på 28 kW ved maks. hastighed
5) Éttrins-kompressoren C3 på 10 kW indkobles, og hastigheden
på C1 reduceres, så den svarer til 8 kW (40 Hz)
6) Den hastighedsstyrede kompressor øger hastigheden, indtil
den samlede kapacitet når op på 38 kW ved maks. hastighed
7) Når kapaciteten igen reduceres, udkobles de éttrins kompressorer, når hastigheden på C1 er på minimum
b) Variabel del mindre end efterfølgende kompressortrin:
Hvis den variable del af den hastighedsstyrede kompressor er
mindre end de efterfølgende kompressorer, vil der være “huller” i
kapacitetskurven.
Eksempel:
1 hastighedsstyret kompressor med en nominel kapacitet ved 50
Hz på 20 kW – Variabelt hastighedsområde 25 – 50 Hz
2 éttrins kompressorer på 20 kW
Fast kapacitet = 25 Hz / 50 Hz x 20 kW = 10 kW
Variabel kapacitet = 25 Hz / 50 Hz x 20 kW = 10 kW
Kapacitetskurven vil have følgende udseende:
Da den variable del af den hastighedsstyrede kompressor er
mindre end de efterfølgende kompressortrin, vil der i kapacitetskurven være nogle huller, som ikke kan udfyldes af den variable
kapacitet.
1) Den hastighedsstyrede kompressor bliver indkoblet, når den
ønskede kapacitet har nået starthastighedskapaciteten.
2) Den hastighedsstyrede kompressor øger hastigheden, indtil
den når maks. hastighed ved en kapacitet på 20 kW.
3) Den hastighedsstyrede kompressor forbliver på maks. hastighed, indtil den ønskede kapacitet er øget til 30 kW.
4) Éttrins-kompressoren C2 på 20 kW indkobles, og hastigheden
på C1 reduceres til min., så den svarer til 10 kW (25 Hz). Samlet
kapacitet = 30 kW.
5) Den hastighedsstyrede kompressor øger hastigheden, indtil
den samlede kapacitet når op på 40 kW ved maks. hastighed
6) Den hastighedsstyrede kompressor forbliver på maks. hastighed, indtil den ønskede kapacitet er øget til 50 kW.
7) Éttrins-kompressoren C3 på 20 kW indkobles, og hastigheden
på C1 reduceres til min., så den svarer til 10 kW (25 Hz). Samlet
kapacitet = 50 kW.
8) Den hastighedsstyrede kompressor øger hastigheden, indtil
den samlede kapacitet når op på 60 kW ved maks. hastighed
9) Når kapaciteten reduceres, udkobles éttrins kompressorer, når
hastigheden på C1 er på minimumhastighed.
Regulatoren er i stand til at anvende hastighedsstyring på to kompressorer af samme eller forskellig størrelse. Kompressorerne kan
kombineres med ét-trins kompressorer med samme eller forskellig
størrelse afhængigt af valgt koblingsmønster.
Generelt vedr. håndtering:
Generelt håndteres de to hastighedsstyrede kompressorer efter
det samme princip som for én hastighedsstyret kompressor.
Fordelen ved at anvende to hastighedsstyrede kompressorer er, at
man kan opnå en meget lav kapacitet, som er en fordel ved lave
belastninger samtidig med, at man opnår et meget stort variabelt
reguleringsområde.
Kompressor 1 og 2 har hver deres relæudgang til start/stop af hver
sin frekvensomformer fx at typen AKD.
Begge frekvensomformere anvender det samme analoge udgangssignal AO, som tilsluttes frekvensomformernes analoge
signalindgange. Relæudgangene vil starte og stoppe frekvensomformeren, og det analoge signal angive hastigheden.
Forudsætningen for at kunne anvende denne reguleringsmetode
er, at begge kompressorer har samme frekvensområde.
De hastighedsregulerede kompressorer vil altid være de første til
at starte og de sidste til at stoppe.
Regulering – faldende kapacitet
De hastighedsstyrede kompressorer vil altid være de sidste kompressorer, der kører.
Når kapacitetsbehovet under cyklisk drift bliver mindre end ”Min
hastighed” for begge kompressorer, vil den hastighedsstyrede
kompressor med est køretimer blive udkoblet. Samtidig øges
hastigheden på den sidste hastighedsstyrede kompressor, så
kapaciteten forøges med en størrelse, der modsvarer det netop
udkoblede kompressor trin.
Indkobling
Den første hastighedsstyret kompressor vil blive startet, når der
opstår et kapacitetsbehov, der svarer til den angivne
“Starthastighed” (relæudgangen skifter til on, og den analoge
udgang tilføres en spænding, der svarer til denne hastighed). Det
er nu overladt til frekvensomformeren at bringe hastigheden op
på ”Starthastigheden”.
Kapacitetstrinet vil nu være indkoblet og den ønskede kapacitet
bestemt af regulatoren.
Starthastigheden bør altid sættes så højt, at der hurtigt opnås en
god smøring af kompressoren under opstart.
Ved cyklisk koblingsmønster vil den efterfølgende hastighedsregulerede kompressor blive indkoblet, når den første kompressor
kører på max. hastighed, og den ønskede kapacitet har nået en
værdi, der tillader indkobling af den næste hastighedsstyrede
kompressor ved start speed. Derefter vil begge kompressorer
være indkoblet sammen, og de vil køre i parallel. De efterfølgende
ét trins kompressorer ind- og udkobles i hht. det valgte koblingsmønster.
Udkobling
Den sidste hastighedsstyrede kompressor vil blive udkoblet, når
kompressoren har nået ”Min. hastighed” og kapacitetsbehovet
(ønsket kapacitet) er faldet til under 1% (se også afsnittet om
pump down funktion).
Timerbegrænsninger og sikkerhedsudkoblinger
Timerbegrænsninger og sikkerhedsudkoblinger på hastighedsstyret kompressorer håndteres i hht. de generelle regler for de
enkelte koblingsmønstre.
I det følgende gives nogle korte beskrivelser samt eksempler
på håndteringen af to hastighedsstyrede kompressorer ved de
enkelte koblingsmønstrer. Ønskes en mere detaljeret beskrivelse
henvises til bilaget sidst i kapitlet.
Sekventiel drift
Ved sekventiel drift vil den første hastighedsregulerede kompressor altid starte først. Den efterfølgende hastighedsregulerede
kompressor vil blive indkoblet, når den første kompressor kører på
max. hastighed og den ønskede kapacitet har nået en værdi, der
tillader indkobling af den næste hastighedsstyrede kompressor
ved start speed. Derefter vil begge kompressorer være indkoblet
sammen, og de vil køre i parallel. De efterfølgende ét trins kompressorer ind- og udkobles i nummerorden i hht. First In Last Out
princip.
- To hastighedsstyrede kompressorer med nominel kapacitet på
20 kW og frekvensområde 25 – 60 Hz
- To ét trins kompressorer på hver 20 kW
Cyklisk drift
Ved cyklisk drift vil begge hastighedsregulerede kompressorer
have samme størrelse, og der vil være drifttimeudligning imellem kompressorerne i hht. First in First Out princip (FIFO). Den
kompressor med færrest køretimer vil være den første til at starte.
Den efterfølgende hastighedsregulerede kompressor vil blive indkoblet, når den første kompressor kører på max. hastighed, og den
ønskede kapacitet har nået en værdi, der tillader indkobling af
den næste hastighedsstyrede kompressor ved start speed. Derefter vil begge kompressorer være indkoblet sammen, og de vil køre
i parallel. De efterfølgende ét trins kompressorer ind- og udkobles
i hht. First In First Out princip for at opnå drifttimeudligning.
Load shedding
På nogle anlæg ønsker man, at kunne begrænse den indkoblede
kompressorkapacitet således, at man i perioder kan begrænse den
samlede elektriske belastning i butikken.
Til dette formål står der 1 eller 2 digitale indgange til rådighed.
Til hver digital indgang er der tilknyttet en grænseværdi for den
maksimal tilladelige indkoblede kompressorkapacitet således, at
man kan lave kapacitetsbegrænsningen i 2 trin.
Når en digitale indgang aktiveres, begrænses den maksimalt
tilladelige kompressorkapacitet til den indstillede grænse. Det vil
sige, at hvis den aktuelle kompressorkapacitet ved aktiveringen af
den digitale indgang ligger højere end denne grænse, så udkobles
der så meget kompressor kapacitet, at den vil komme til at ligge
på eller under den indstillede maksimale grænseværdi for denne
digitale indgang.
Eksempel:
- To hastighedsstyrede kompressorer med nominel kapacitet på
20 kW og frekvensområde 25 – 60 Hz
- To ét trins kompressorer på hver 20 kW
Best t
Ved Best t drift kan de hastighedsstyrede kompressorer have
forskellige størrelser og de vil blive håndteret på en sådan måde
at man opnår den bedst mulige kapacitetstilpasning. Den mindste
kompressor blive startet først, dernæst vil den første blive koblet
ud og den anden kompressor vil blive koblet ind. Endelig vil begge kompressorer blive indkoblet sammen og køre i parallel drift.
De efterfølgende ét-trins kompressorer vil i hvert tilfælde blive
håndteret i hht. best t koblingsmønster.
Eksempel:
- To hastighedsstyret kompressorer med nominelle kapaciteter
på hhv. 10 kW og 20 kW
- Frekvensområde 25 – 60 Hz
- To ét trins kompressorer på hhv. 20 og 40 kW
Når begge load shedding signaler er aktive, vil det være den laveste grænseværdi for kapaciteten, som er gældende.
Overstyring af load shedding:
For at undgå at load shedding medfører temperaturproblemer, er
der tilknyttet en overstyringsfunktion.
Der indstilles en overstyringsgrænse for sugetrykket samt en
forsinkelsestid for hver digital indgang.
Hvis sugetrykket under load shedding overskrider den indstillede
overstyringsgrænse, og de tilknyttede forsinkelsestider for de to
digitale udgange udløber, så overstyres load shedding signalerne
således, at kompressorkapaciteten kan øges indtil sugetrykket
igen er under den normale referenceværdi. Herefter kan load
shedding aktiveres igen.
Alarm:
Når en load shedding digital indgang er aktiveret, vil der bliver genereret en alarmmeddelelse for at informere om at den normale
regulering er tilsidesat. Denne alarm kan dog undertrykkes, hvis
den ikke er ønskelig.
Regulatoren kan overvåge status på hver kompressors sikkerhedskreds. Signalet tages direkte fra sikkerhedskredsen, og forbindes til
en indgang.
(Sikkerhedskredsen skal stoppe kompressoren uden om regulatoren).
Brydes sikkerhedskredsen, vil regulatoren udkoble alle udgangsrelæer for den aktuelle kompressor og afgive en alarm. Der reguleres
videre med de øvrige kompressorer.
Generel sikkerhedskreds
Hvis der anbringes en lavtrykstermostat i
sikkerhedskredsen, skal den placeres sidst i
kredsen. Den må ikke bryde DI-signalerne.
(Der er risiko for at reguleringen fastlåses og
ikke kan komme i gang igen.)
Det gælder også for det nedenstående
eksempel.
Hvis der er behov for en alarm, der også
overvåger lavtrykstermostaten, kan der
deneres en "generel alarm" ( en alarm der
ikke påvirker reguleringen).
Se det efterfølgende afsnit "Generelle overvågningsfunktioner".
Tidsforsinkelser ved sikkerhedsudkobling
I forbindelse med sikkerhedsovervågning af en kompressor er det
muligt at denere to forsinkelsestider:
Udkoblingsforsinkelsestid: Forsinkelsestid fra alarmsignal fra
sikkerhedskreds indtil kompressorudgangen udkobles (bemærk
at forsinkelsestiden er fælles for alle sikkerhedsindgange for den
pågældende kompressor)
Sikkerhedsgenstartstid: En mindste tid en kompressor skal være
OK efter en sikkerhedsudkobling indtil den må startes igen.
Overvågning af overhedningen
Funktionen er en alarmfunktion, der løbende modtager målinger
fra sugetrykket P0 og sugegastemperaturen Ss.
Registreres en overhedning, der er lavere eller højere end de
indstillede grænseværdier, vil der blive afgivet en alarm, når forsinkelsestiden er passeret.
Overvågning af max. trykgastemperatur (Sd)
Funktionen udkobler gradvis kompressortrin, hvis trykgastemperaturen bliver højere end det tilladelige. Udkoblingsgrænsen kan
deneres i området 0 til +195°C.
Udbygget sikkerhedskreds
I stedet for en generel overvågning af sikkerhedskredsen kan denne overvågning udbygges. Herved kan der afgives en konkret alarmmeddelelse, der fortæller om hvilket led i sikkerhedskredsen, der er faldet ud.
Rækkefølgen af sikkerhedskredsen skal foretages som vist, men ikke alle behøver
nødvendigvis, at være anvendt.
Olitryksbeskyttelse
Overstrøm beskyttelse
Motor temp. beskyttelse
Trykgas temp. beskyttelse
Afgangstrykbeskyttelse
Fælles sikkerhedskreds
Der kan også modtages et fælles sikkerhedssignal fra hele sugegruppen.
Alle kompressorer kobles ud, når sikkerhedssignalet afbrydes.
Funktionen træder i kraft ved en værdi, der er 10 K under den
indstillede værdi. På dette tidspunkt udkobles 33% af kompressorkapaciteten (dog minimum ét trin). Dette gentages for hver 30
sekunder. Alarmfunktionen aktiveres.
Hvis temperaturen stiger til den indstillede grænseværdi, udkobles alle kompressor trin straks.
Alarmen afmeldes igen og genindkobling af kompressortrin tillades, når følgende betingelser er opfyldt:
- temperaturen er faldet til de 10 K under grænseværdien
- forsinkelsestiden inden genstart er passeret (se senere)
Normal regulering tillades igen, når temperaturen er faldet 10 K
under grænseværdien.
Overvågning af min. sugetryk (P0)
Funktionen udkobler straks alle kompressortrin, hvis sugetrykket
bliver lavere end det tilladelige. Udkoblingsgrænsen kan deneres
i området -120 til +30°C.
Sugetrykket måles med tryktransmitteren P0.
Ved udkobling aktiveres alarmfunktionen
Alarmen afmeldes, og genindkobling af kompressortrin tillades,
når følgende betingelser er opfyldt:
- trykket (temperaturen) er over udkoblingsgrænsen
- forsinkelsestiden inden genstart er passeret (se senere).
Funktionen udkobler gradvis kompressortrin, hvis dischargetrykket bliver højere end det tilladelige. Udkoblingsgrænsen kan
deneres i området -30 til +100°C.
Dischargetrykket måles med tryktransmitteren Pd_.
Funktionen træder i kraft ved en værdi, der er 3 K under den
indstillede værdi. På dette tidspunkt udkobles 33% af kompressorkapaciteten (dog minimum ét trin). Dette gentages for hver 30
sekunder. Alarmfunktionen aktiveres.
Hvis temperaturen (trykket) stiger til den indstillede grænseværdi,
sker der følgende:
- alle kompressortrin udkobles straks
Alarmen afmeldes og genindkobling af kompressortrin tillades,
når følgende betingelser er opfyldt:
- temperaturen (trykket) faldet til de 3 K under grænseværdien
- forsinkelsestiden for genstart er passeret.
Forsinke af Pd max alarmer
Det er muligt at forsinke meddelelsen "Pd max alarm".
Regulatoren vil stadig udkoble kompressorer, men selve alarmafsendelsen forsinkes.
Forsinkelsestid
Der er en fælles forsinkelsestid for "Overvågning af Max. trykgastemperatur" og "Min. sugetryk" og overvågning af max. dischargetryk Pd.
Efter en udkobling kan der først reguleres igen, når forsinkelsestiden er gået.
Forsinkelsestiden starter, når Sd-temperaturen igen er faldet til
10 K under grænseværdien, eller P0 er steget over P0min værdien.
Alarm ved for højt sugetryk
Der kan indstilles en alarmgrænse, der træder i kraft ved for højt
sugetryk. Der afsendes en alarm, når den tilhørende tidsforsinkelse er passeret. Der foretages intet i reguleringen.
Regulatoren åbner op for olie i fx 1 sekund. Derefter holdes en
pause, imens olien igen falder til ro. Dette gentages et antal
gange, som vil være bestemt af anlæg og styreprincip.
Pulstid, pausetid og antal pulser kan indstilles.
Der kan styres efter signal fra:
• Niveaukontakt på kompressor
• Niveaukontakt på olieudskiller
• Niveaukontakt på oliebeholder
• Tryktransmitter på oliereveiver
• Helt specielt kan der også styres med pulstæller, men det er ikke
energioptimalt.
Sikkerhedsrelæer
Regulatoren kan styre olietilførslen til kompressorerne under den
normale regulering, men hvis kompressorerne tvangsstyres, vil det
ske udenom den normale regulering. For at sikre mod kompressorhaveri, kan der indskydes et sikkerhedsrelæ i styrekredsen, så
regulatoren kan afbryde kompressoren, hvis olietilførslen svigter
under tvangsstyring.
Funktionen "sikkerhedsrelæ"vælges under opsætningen og fortrådningen skal foretages som vist.
Sikkerhedsrelæet er sluttet
under normaldrift
Eksempler på oliekredse
Èn olieudskiller og
én oliebeholder
Èn olieudskiller
Èn olieudskiller per
kompressor
Èn olieudskiller per
kompressor og
fælles oliebeholder
Styreprincip for kompressoren
En stoppet kompressor får ikke tilført olie.
Når kompressoren er i drift afventes signal fra kompressorens
olie-niveaukontakt. Når signalet kommer, gennemføres følgende
forløb:
- Forsinkelsestid, der startes på ny ved kontaktprel.
- Efter gennemløb af forsinkelsestiden, påbegyndes olieindsprøjtningen.
- Magnetventilen følger pulsforløbet, og olien sprøjtes ind. Pulstid,
periodetid og det samlede antal pulser indstilles til det aktuelle
anlæg.
- Efter det denerede antal pulser bliver olieindsprøjtningen stoppet igen. Hvis niveaukontakten registrerer et stabilt oliesignal
inden udløbet af de denerede antal pulser ophører, udelades
de resterende pulser.
- Hvis niveaukontakten registrerer oliemangel, når den sidste puls
er afsluttet, bliver kompressoren stoppet, og der afsendes en
alarm. Hvis olieniveauet igen bliver OK bliver alarmen afmeldt,
og kompressoren kan igen starte.
Udebliver et OK om olieniveau, stoppes kompressoren, og den
kan derefter kun startes manuelt med reset-funktionen.
Styreprincip for tømning af olieudskiller over i beholder
Der kan styres efter signal fra en høj-niveaukontakt, eller der kan
styres efter signal fra både en høj- og en lav-niveaukontakt.
- Ved signal fra høj-niveaukontakten bliver magnetventilen åbnet,
og olien tømmes over i receiveren i et brugerdeneret pulsforløb. Pulslængde, periodetid imellem pulser og antal pulser er
anlægsbestemt.
- Hvis der er monteret en lav-niveaukontakt og den registrerer lav
oliestand inden pulsantallet er afsluttet, ophører pulserne og
tømningen afsluttes.
Hvis høj-niveaukontakten stadig registrerer olie efter det totale
antal pulser, afsendes en alarm om for højt olieniveau i udskilleren.
Hvis en lav-niveaukontakt stadig registrerer olie efter det totale
antal pulser, afsendes en alarm om tilbageværende olie i udskilleren.
Der afsendes også en alarm om signalsvigt, hvis høj-niveaukontakten registrerer olie samtidig med at lav-niveaukontakten ikke
registrerer olie.
Hvis hverken høj- eller lav-niveaukontakten aktiveres indenfor et
indstillet tidsinterval, afsendes en alarm om "ingen olie udskilt".
Hvis der monteres én olieudskiller for hver kompressor, er det
niveaukontakten i kompressoren, der bestemmer tømningen
af olien over i kompressoren. Niveaukontakten i udskilleren kan
benyttes til overvågning.
Hvis der installeres "delvis fælles olieudskiller" bliver fordelingen
som vist her fra kompressor 1 og opefter. Rækkefølgen kan ikke
ændres, men der indstilles hvor mange kompressorer, der hører til
de enkelte udskillere.
Styreprincip for tryk i beholderen
Pressostat
- Ved mangel på trykdierens til at fylde HT kompressorer bliver
magnetventilen åbnet i brugerdenerede pulser, og trykket
hentes fra olieudskilleren. Pulslængde og periodetiden imellem
pulserne er anlægsbestemt, og er de samme, som er indstillet for
olieudskilleren.
- Når tryktransmitteren registrerer det ønskede tryk, stoppes
pulserne.
- Der kan indstilles alarmgrænser og tekster for henholdsvis maxtryk og min-tryk.
Pulstæller
Her benytter regulatoren en optælling af pulser til at bestemme
trykopbygningen i beholderen.
Grundlag: Regulatoren har summeret antallet af de indstillede pulser i en periodetid for alle kompressorer. Denne værdi divideres
med antal kompressorer.
Måling: Regulatoren registrerer antallet af pulser, der sender olie
til kompressorerne.
Action: Når det målte antal pulser kommer op på en %-del af
grundlaget (fabriksindstilling = 50%), startes et pulsforløb fra
udskilleren til beholderen.
Niveausignal
Der kan også modtages højt-niveausignal og lavt-niveausignal fra
beholderen. Disse signaler anvendes kun til overvågning og alarm.
Diverse
Alle olieventiler er lukket, når "Main switch" er O.
Hvis der skal foretage en manuel olieindsprøjtning, kan det ske via
funktionen "Manuel betjening". Her kan der sendes en eller ere
pulser afsted. Varigheden af pulsen indstilles i millisekunder.
Hvis en kompressor falder ud på oliemangel, kan den kun genindkobles manuelt ude på anlægget. Det sker med et pulstryk på en
deneret indgang. Der er én reset og den gælder for alle kompressorer. Ved reset nulstilles alle tællere.
Kapacitetsreguleringen af pumpen kan ske via on/o kobling eller
hastighedsstyring af pumpen.
• On/o
Regulatoren kan styre én pumpe.
Ind-og udkobling foretages efter signal fra temperaturføleren S7
og den indstillede reference.
• Hastighedsstyring
Den analoge udgangsspænding tilsluttes en hastighedsstyring.
Pumpen reguleres herefter fra 0 til max. kapacitet. Er der behov
for et ON/OFF-signal kan det hentes fra en relæudgang.
Start
Min.
Regulatoren starter frekvensomformeren, når kapacitetsbehovet
svarer til den indstillede start-hastighed.
Regulatoren stopper frekvensomformeren, når kapacitetsbehovet bliver lavere end den indstillede minimumshastighed.
PI-regulering / P-regulering
Reguleringen foretages af en PI-regulator, som dog kan ændres til
en P-regulator, hvis anlægget udformning gør det nødvendigt.
• PI-regulering
Regulatoren indkobler kapacitet således, at afvigelsen imellem
aktuelt temperatur og referencen bliver så lille som mulig.
• P-regulering
Regulatoren indkobler kapacitet afhængig af afvigelsen imellem
aktuel temperatur og referencen. Proprotionalbåndet Xp angiver
afvigelsen ved 100% kapacitet.
Begrænsning af referencen
For at sikre imod en for høj eller for lav reguleringsreference skal
der indstilles en afgrænsning af referencen.
S7-Ref
Max
Min
Tvangsstyring af pumpen
Der kan foretages en tvangsstyring af kapaciteten, hvor den normale regulering tilsidesættes.
Sikkerhedsfunktionerne er annulleret under en tvangsstyring.
Tvangsstyring via indstilling
Reguleringen indstilles til manuel.
Kapaciteten indstilles i procent af reguleret kapacitet.
Tvangsstyring af relæer
Hvis tvangsstyringen foretages med omskifterne på fronten af
et udvidelsesmodul, vil sikkerhedsfunktionen registrere en evt.
overskridelse af værdier og evt. afsende alarmer, men regulatoren
kan ikke koble med relæerne i denne situation.
Timetæller
Driftstiden af pumpen registreres løbende. Der kan udlæses:
- Driftstid for de sidste 24 timer
- Samlet driftstid siden tælleren sidst blev nulstillet.
Koblingstæller
Antal koblinger registreres løbende. Her kan antallet af on-perioder udlæses:
- Antal for de sidste 24 timer
- Samlet antal siden tælleren sidst blev nulstillet.
Reguleringsføler
Som reguleringsføler anvendes S7.
Setpunktet for S7-temperaturen indstilles i °C.
Generelle alarmindgange (10 stk.)
En indgang kan anvendes til overvågning af et eksternt signal.
Det enkelte signal kan tilpasses den aktuelle anvendelse, idet
det er muligt at navngive alarmfunktionen samt at angive egen
alarmtekst.
Der kan indstilles tidsforsinkelse på alarmen.
Generelle termostatfunktioner (5 stk.)
Funktionen kan frit anvendes til alarmovervågning af anlægstemperaturer eller til on/o termostatstyring. Et eksempel kunne være
termostatstyring af kompressorrummets ventilator.
Termostaten kan enten anvende én af de følere, der anvendes af
reguleringen (Ss, Sd, S7) eller en uafhængig føler (Saux1, Saux2,
Saux3, Saux4).
Der indstilles ind- og udkoblingsgrænser for termostaten. Baseret
på den aktuelle følertemperatur kobles termostatens udgang.
Der kan indstilles alarmgrænser for hhv. lav- og højtemperatur
inklusiv separate alarmforsinkelser.
Den enkelte termostatfunktion kan tilpasses den aktuelle anvendelse, idet det er muligt at navngive termostaten og angive
alarmtekster.
Generelle spændingsindgange med tilknyttet relæ (5 stk.)
5 generelle spændingsindgange er tilgængelige til overvågning
af diverse spændingsmålinger på anlægget. Som eksempler
kunne nævnes overvågning af en leak detektor, fugtighedsmåling,
niveau signal alle med tilknyttede alarm funktioner. Spændingsindgangene kan benyttes til overvågning af standard spændingssignaler (0-5V, 1-5V, 2-10V, eller 0-10V). I givet fald kan man også
benytte 0-20mA eller 4-20mA, såfremt der anbringes eksterne
modstande på indgangen, for at tilpasse signalet til spænding.
Der kan tilknyttes en relæudgang til overvågningen, således at
man kan styre eksterne enheder.
For hver indgang kan følgende indstilles/udlæses:
- Frit denerbart navn
- Valg af signal type (0-5V, 1-5V, 2-10V, eller 0-10V)
- Skalering af udlæsning så den svarer til måleenheden
- Høj og lav alarm grænse inklusiv forsinkelsestider
- Frit denerbare alarm tekster
- Tilknytte en relæudgang med ind- og udkoblingsgrænser inklusiv forsinkelsestider
Generelle pressostatfunktioner (5 stk.)
(Hvis der anvendes trykstyring af beholderen, bliver en af de 5
anvendt til denne funktion. Der er efterfølgende så kun 4 generelle
pressostater.)
Funktionen kan frit anvendes til alarmovervågning af anlægstryk
eller til on/o pressostatstyring.
Pressostaten kan enten anvende én af de følere, der anvendes
af reguleringen (Po, Pd) eller en uafhængig føler (Paux1, Paux2,
Paux3).
Der indstilles ind- og udkoblingsgrænser for pressostaten. Baseret
på det aktuelle tryk kobles pressostatens udgang.
Der kan indstilles alarmgrænser for hhv. lav- og højtryk inklusiv
separate alarmforsinkelser.
Den enkelte pressostatfunktion kan tilpasses den aktuelle anvendelse, idet det er muligt at navngive pressostaten og angive
alarmtekster.
Hovedafbryderen bruges til at stoppe og starte reguleringsfunktionen.
Omskifteren har 2 positioner:
- Normal reguleringstilstand. (Indstilling = ON)
- Regulering stoppet. (Indstilling = 0FF)
Derudover kan man vælge også at anvende en digital indgang
som en ekstern hovedafbryder.
Er omskifteren eller den eksterne hovedafbryder indstillet til OFF,
er alle regulatorens funktioner inaktive og der genereres en alarm
for at gøre opmærksom på dette - alle øvrige alarmer afgår.
Kølemiddel
Inden reguleringen kan startes, skal kølemidlet deneres.
Kølemiddelindstillingen kan kun ændres, hvis ”Hovedafbryderen”
er indstillet til “stoppet regulering”.
Advarsel: Forkert valg af kølemiddel kan medføre skade på kompressoren.
Følerkalibrering:
Indgangssignalet fra alle de tilsluttede følere kan korrigeres.
En korrektion vil kun være nødvendig, hvis følerkablet er langt og
har et lille ledningstværsnit.
Alle udlæsninger og funktioner vil benytte den korrigerede værdi.
Ur funktion
Regulatoren indeholder en urfunktion.
Urfunktionen benyttes kun til skift imellem dag/nat.
Der skal foretages indstilling af år, måned, dato, timer og minutter.
Bemærk: Såfremt regulatoren ikke er udstyret med et RTC modul
(AK-OB 101A) så skal uret genindstilles efter hvert netspændingsudfald.
Hvis regulatoren er tilsluttet en installation med en AKA-gateway
eller en AK system manager, vil disse automatisk genindstille
urfunktionen.
Alarmer og meddelelser
I forbindelse med regulatorens funktioner er der en række alarmer
og meddelelser, som bliver synlige i tilfælde af fejl eller fejlbetjening.
Alarmhistorie:
Regulatoren indeholder en alarm historie (log) der indeholder
alle aktive alarmer samt de sidste 40 historiske alarmer. I alarm
historien kan man se hvornår alarmen er opstået og hvornår den
er afgået.
Derudover kan man se prioriteten af hver alarm samt hvornår
alarmen er blevet kvitteret og af hvilken bruger.
Følersvigt
Hvis der registreres et manglende signal fra en af de tilsluttede
temperaturfølere eller tryktransmittere, vil der blive afsendt en
alarm.
• Ved P0 fejl reguleres der videre med 50% indkoblet i dagdrift og
25% indkoblet i natdrift - dog minimum et trin.
• Ved Pd fejl kobles til 0% pumpekapacitet, men kompressorreguleringen forbliver normal.
• Ved fejl på Sd føleren bortfalder sikkerhedsovervågningen af
trykgastemperaturen.
• Ved fejl på Ss-føleren bortfalder overvågningen af overhed-
ningen på sugeledningen.
NB: En fejlbehæftet føler skal være OK i 10 min førend føleralar-
men afmeldes.
Alarmprioritet
Der skelnes imellem vigtige og knap så vigtige informationer. Vigtigheden – eller prioriteten - er fastlagt for nogle alarmer, medens
andre kan ændres efter ønske (denne ændring kan kun foretages
ved tilslutning af AK-ST service tool software til systemet og der
skal foretages indstillinger i hver enkelt regulator).
Indstillingen bestemmer hvilken sortering / action, der skal foretages, når der optræder en alarm.
• “Høj” er den vigtigste
• “Kun log” er den laveste
• “Afbrudt” giver ingen action
Alarmrelæ
Derudover kan man tilvælge om man ønsker at have en alarm
udgang på regulatoren som en lokal alarm indikering. For dette
alarm relæ er det muligt at denere på hvilke alarm prioriteter det
skal reagere – man kan vælge imellem følgende:
• “Ingen” – der anvendes intet alarm relæ
• “Høj’ – Alarm relæet aktiveres kun ved alarmer med høj prioritet
• “Lav - Høj” – Alarm relæet aktiveres ved alarmer med ’lav’, ’Mellem’ eller høj prioritet.
Sammenhæng imellem alarmprioritet og aktion fremgår af nedenstående skema.
Indstilling
HøjXXXX1
MiddelXXX2
LavXXX3
Kun logX
Afbrudt
LogAlarmrelævalgSendes
IngenHøjLav-Høj
Netværk
AKM
destina-
tion
Alarm kvittering
Hvis regulatoren er forbundet I et netværk med en AKA gateway
eller en AK Systemmanager som alarm modtager, vil disse automatisk kvittere de alarmer som bliver sendt til dem.
Overstyring via netværk
Regulatoren indeholder indstillinger, som kan betjenes fra gatewayens overstyringsfunktion
via datakommunikation.
Når overstyringsfunktionen beder om én ændring, vil alle de
tilsluttede regulatorer på dette netværk blive indstillet samtidig.
Der er følgende mulighed:
- Skift til natdrift
Betjening AKM / Service tool
Selve opsætningen af regulatoren kan kun foretages via AK-ST 500
service tool software.
Hvis regulatoren derimod ikke indgår i et netværk skal brugeren
selv kvittere for alle alarmer.
Alarm lysdiode
Alarm lysdioden på fronten af regulatoren indikerer regulatorens
alarm tilstand:
Blinker: Der er en aktiv alarm eller en ukvitteret alarm.
Fast lys: Der er en aktiv alarm, som er blevet kvitteret.
Slukket: Der er ingen aktive alarmer og ingen ukvitterede alarmer
IO Status og manuel
Funktionen anvendes i forbindelse med installering, servicering
og fejlnding på anlægget.
Ved hjælp af funktionen kan de tilsluttede funktioner kontrolleres.
Målinger
Her kan status af alle ind- og udgange aæses og kontrolleres.
Tvangsstyring
Her kan man foretage en tvangsstyring af alle udgange for at
kontrollere om disse er korrekt tilsluttet.
Bemærk: Der er ingen overvågning, når udgangene tvangsstyres.
Logning/registrering af parametre
Som et værktøj til dokumentation og fejlnding giver regulatoren
mulighed for at foretage en logning af parameter data og gemme
disse i dens interne hukommelse.
Via AK-ST 500 service tool software kan man:
a) Udvælge op til 10 parameter værdier regulatoren løbende skal
registrerer
b) Angive hvor ofte de skal registreres
Regulatoren har en begrænset hukommelse men som en tommelngerregel kan den gemme 10 parametre , der registreres for
hver 10 minutter i 2 døgn.
Via AK-ST 500 kan man efterfølgende udlæse de historiske værdier
i form af kurvepræsentationer.
(Loggen virker kun, når uret er indstillet.)
Hvis regulatoren indgår i et netværk med en AKA gateway kan
man efterfølgende foretage den daglige betjening af regulatoren via AKM system software dvs. man kan se og ændre daglige
udlæsninger/indstillinger.
Bemærk: AKM system software har ikke adgang til alle regulatorens kongurations indstillinger. Hvilke indstillinger/udlæsninger
der kan foretages fremgår af AKM menu betjeningen.
Autorisation / Adgangskoder
Regulatoren kan betjenes med Systemsoftware type AKM og
service tool software AK-ST 500.
Begge betjeningsmåder giver mulighed for adgang på ere niveauer alt efter brugerens indsigt i de forskellige funktioner.
Systemsoftware type AKM:
Her deneres de forskellige brugere med initialer og nøgleord.
Der åbnes derefter adgang til præcis de funktioner, som brugeren
må betjene.
Betjeningen er beskrevet i AKM manualen.
Service tool software AK-ST 500:
Betjeningen er beskrevet i manualen.
Når en bruger oprettes skal man angive følgende:
a) Angive et brugernavn
b) Angive en adgangskode
c) Vælge brugerniveau
d) Vælge enheder – enten US (f.eks. °F and PSI) eller Danfoss SI (°C
og Bar)
e) Vælge sprog
Der gives adgang til re brugerniveauer.
1) DFLT – Default bruger - Adgang uden brug af kodeord
Se daglige indstillinger og udlæsninger.
2) Daily – Daglig bruger
Indstille udvalgte funktioner og foretage kvittering af
alarmer.
3) SERV – Service bruger
Alle indstillinger i menusystemet på nær oprettelse af nye
brugere.
4) SUPV – Supervisor bruger
Alle indstillinger inklusiv oprettelse af nye brugere.
Der kan tilsluttet ét til 4 separate displays til regulatoren. Tilslutningen foretages via ledninger med stikforbindelser. Displayet kan
fx placeres i en tavlefront.
Når der er tilsluttet display, vil det vise værdien for det, der er
angivet i opsætningen. Det kan være:
- P0
- Sctrl
- Ss
- Sd
- Pd
- S7
- P0 bar
- Pd bar
DisplayPrimær udlæsning *Sekundær udlæsning
ASctrlS7
BS7Sctrl
CSsNone
DSdNone
* Den primære udlæsning kan ændres til andre målinger hvis ønsket
u51Aktuel reguleringsstatus på sugegruppe
0: Power up
1: Stoppet
2: Manuel
3: Alarm
4: Restart
5: Standby
10: Full loaded
11: Running
u52Indkoblet kompressork apacitet i %
u53Referencen for kompressorkapaciteten
u54Sd Trykgastemperaturen i °C
u55Ss Sugegastemperaturen i °C
u98Aktuel temperatur for S7 medieføler
U01Aktuel Pd dischargetryk i °C
AL1Alarm sugetryk
AL2Alarm for dischargetryk
- - 1Initiering. Displayet er tilsluttet udgang A. (- - 2 = udgang B, osv.)
Hvis du vil se en af værdier for hvad, der er angivet under "funktion", skal du betjene knapperne på følgende måde:
1. Tryk på den øverste knap til der vises en parameter
2. Tryk på øverste eller nederste knap og nd hen til den parameter, du vil aæse
3. Tryk på den midterste knap indtil værdien for parameteren
vises.
Efter kort tid returnerer visningen automatisk til "Read out-visnin-
gen".
Når der vælges et display med betjeningsknapper, kan der ud over
visning af tryk og temperaturer foretages en simpel betjening via
et menusystem:
No.Funktion
o30Indstilling af kølemiddel
o57Kapacitetsindstillinger for pumpen
0: MAN, 1: OFF, 2: AUTO
058Manuel indstilling af pumpekapacitet
o59Kapacitetsindstillinger for sugegruppen
0: MAN, 1: OFF, 2: AUTO
o60Manuel indstilling af sugetr ykskapacitet
o62Valg af en foruddeneret opsætning
Denne indstilling vil give et valg af en række foruddenerede kombinationer, hvilket
samtidig etablerer forbindelsespunkterne. I slutningen af manualen er der en oversigt
over mulighederne og tilslutningpunkter. Efter konguration af denne funktion, vil
regulatoren lukke ned og genstarte.
o93Låsning af opsætning
Du kan kun vælge en forudindstillet konguration eller ændre kølemiddel, når kon-
gurationen låsen er åben.
0 = Konguration åben
1 = Konguration låst
r12Funktionsafbryder
0: Regulator stopper
1: Regulering
r23Setpunkt sugetryk
Indstilling af ønsket sugetryksreference i °C
r24Sugetryksreference
Aktuel reference temperatur for kompressorkapacitet
r28Setpunkt S7
Indstilling af ønsket temperatur i °C
r29S7- reference
Aktuel reference for temperaturregulering
r57Po fordampertryk i °C
u16Aktuel medie temperatur målt med Sctrl
u21Overhedning i sugeledning
u48Aktuel reguleringsstatus på pumpen
0: Power up
1: Stoppet
2: Manuel
3: Alarm
4: Restart
5: Standby
10: Full loaded
11: Running
u49Indkoblet pumpek apacitet i %
u50Referencen for pumpekapaciteten i %
Bilag A – Kompressorkombinationer og koblingsmønstre
I dette afsnit gives en mere detaljeret beskrivelse af kompressorkombinationerne og de tilhørende koblingsmønstre.
Sekventiel drift er udeladt i eksemplerne eftersom kompressorerne udelukkende kobles i hht. deres kompressornummer (First
in – Last out princip) og kun hastighedsstyrede kompressorer
anvendes til at fylde kapacitetshuller.
Kompressoranvendelse 1 – ét trins
Kapacitetsfordeleren er i stand til at håndtere op til 8 ét-trins
Kompressorer efter følgende koblingsmønstre:
• Sekventielt
• Cyklisk
• Best t
Cyklisk drift - eksempel
Hér er alle kompressorer af samme størrelse og kompressorerne
ind- og udkobles i hht. First In First Out (FIFO) princip for at opnå
drifttimeudligning imellem kompressorerne.
- Der er drifttimeudligning imellem alle kompressorerne
- Starter kompressor med færrest køretimer først
- Stopper kompressoren med est køretimer først
Best t - eksempel
Hér er mindst to kompressorer af forskellig størrelse. Kapacitetsfordeleren ind- og udkobler kompressorerne for at opnå den
bedst mulige kapacitetstilpasning (mindst mulige kapacitetsspring).
Kompressoranvendelse 2 – 1 x aastning + ét trins
Regulatoren er i stand til at styre en kombination af én kapacitetsstyret og ere ét-trins kompressorer. Fordelen ved denne kombination er, at aastningsventilerne bruges til at udfylde kapacitetshuller, og derved opnås mange kapacitetstrin via få kompressorer.
Forudsætningen for at anvende denne kompressor anvendelse er:
• Alle kompressorer har samme størrelse.
• Den kapacitetstyrede kompressor kan have op til tre aastningsventiler.
• Hovedtrinnet kan have en anden størrelse end aastningsventilerne i.e. 50%, 25% og 25%.
Denne kompressorkombination kan håndteres iht. følgende
koblingsmønstre:
• Sekventielt
• Cyklisk
Generelt vedr. håndtering
Indkobling
Den kapacitetsregulerede kompressorer med aastningsventiler
vil altid starte førend ét-trins kompressorer. Den kapacitetregulerede kompressor vil altid blive fuldt lastet inden indkobling af
efterfølgende ét-trins kompressorer.
Udkobling
Den kapacitetsregulerede kompressor vil altid være den sidste til
at stoppe. Den kapacitetsregulerede kompressor vil altid blive
fuldt aastet inden udkobling af efterfølgende ét-trins kompressorer.
Aastningsventiler
Ved cyklisk drift anvendes aastningsventiler til at lukke kapacitetshuller fra de efterfølgende ét-trins kompressorer.
Anti cycle timer restriktioner
I fald at den kapacitetsregulerede kompressor er forhindret i at
starte pga. anti cycle timer restriktioner, så tillades ikke start af
efterfølgende ét-trins kompressorer. Den kapacitetsregulerede
kompressor startes, når timer restriktionen er udløbet.
Cyklisk drift - eksempel
Ét-trins kompressorerne ind- og udkobles i hht. First In First Out
princip (FIFO) for at opnå drifttimeudligning imellem kompressorerne.
- Der er drifttimeudligning imellem kompressor 1 og 2
- Der er drifttimeudligning imellem kompressor 3 og 4
- Den kapacitetsregulerede kompressor er den første til at starte
og den sidste til at stoppe.
- Aastningsventilen anvendes til at udfylde kapacitetshuller
- Der er drifttimeudligning imellem kompressor 2 og 3
Kompressor anvendelse 3 – 2 x aastning + ét trins
Regulatoren er i stand til at styre en kombination af to kapacitetsstyret og ere ét-trins kompressorer.
Fordelen ved denne kombination er, at aastningsventilerne
bruges til at udfylde kapacitetshuller, og derved opnås mange
kapacitetstrin via få kompressorer.
Forudsætningen for at anvende denne kompressoranvendelse er:
• Alle kompressorer har samme størrelse.
• De kapacitetstyrede kompressor har samme antal aastningsventiler (max. 3)
• Hovedtrinnet på de kapacitetsstyrede kompressorer har samme
størrelse
• Hovedtrinnet kan have en anden størrelse end aastningsventilerne i.e. 50%, 25% og 25%.
Denne kompressor kombination kan håndteres iht. Følgende
koblingsmønstre:
• Sekventielt
• Cyklisk
Kompressoranvendelse 4 – kun kapacitetsregulerede med
aastninger
Regulatoren er i stand til at styre én eller to kapacitetsstyrede
stempelkompressorer af samme størrelse med op til 3 aastningsventiler.
Forudsætningen for at anvende denne kompressoranvendelse er:
• Kompressorer har samme størrelse
• De kapacitetstyrede kompressorer har samme antal aastningsventiler
• Hovedtrinnet på de kapacitetsstyrede kompressorer har samme
størrelse
• Hovedtrinnet kan have en anden størrelse end aastningsventilerne fx 50 %, 25 % og 25 %.
Denne kompressorkombination kan håndteres iht. følgende
koblingsmønstre:
• Sekventielt
• Cyklisk
Generelt vedr. håndtering af kapacitetstyrede kompressorer:
Indkobling
De kapacitetsregulerede kompressorer med aastningsventiler
vil altid starte førend ét-trins kompressorer. De kapacitetregulerede kompressorer vil altid blive fuldt lastet inden indkobling af
efterfølgende ét-trins kompressorer.
Udkobling
De kapacitetsregulerede kompressorer vil altid være de sidste til
at stoppe. Håndtering af aastningsventilerne afhænger af indstilling af ”unloader ctrl mode”.
Aastningsventiler
Under cyklisk drift anvendes aastningsventiler til at lukke kapacitetshuller fra de efterfølgende ét-trins kompressorer.
Anti cycle timer restriktioner
I fald at en kapacitetsreguleret kompressor er forhindret i at
starte pga. anti cycle timer restriktioner, så tillades ikke start af
efterfølgende ét-trins kompressorer. Den kapacitetsregulerede
kompressor startes, når timer restriktionen er udløbet.
Cyklisk drift - eksempel
Ét-trins kompressorerne ind- og udkobles iht. First In First Out
princip (FIFO) for at opnå drifttimeudligning imellem kompressorerne.
Cyklisk drift - eksempel
Kompressorerne ind- og udkobles i hht. First In First Out (FIFO)
princip for at opnå drifttimeudligning imellem kompressorerne.
- Ved indkobling starter kompressoren med færrest køretimer (C1)
- Først når kompressor C1 er fuldt belastet indkobles kompressor
C2
- Ved udkobling aastes den kompressor med est køretime først
(C1)
- Når denne kompressor er aastet, aastes den anden kompressor, inden hovedtrinnet på kompressor C1 udkobles.
Kompressoranvendelse 5 – 1 x hastighed + ét trins
Regulatoren er i stand til at styre én hastighedsstyret kompressor kombineret med ét-trins kompressorer af ens eller forskellige
størrelser.
Forudsætningen for at anvende denne kompressor application er:
• Én hastighedsstyret kompressor som kan være af anden størrelse
end efterfølgende ét-trins kompressorer
• Op til 3 ét-trins kompressorer af samme eller forskellig kapacitet
(afhænger af koblingsmønster)
- De kapacitetsregulerede kompressorer er de første til at starte og
de sidste til at stoppe.
- Der er køretidsudligning imellem de kapacitetsregulerede kompressorer
- Aastningsventilen på de kapacitetsstyrede kompressor anvendes til at udfylde kapacitetshuller
- Der er drifttimeudligning imellem ét-trins kompressorerne 3 og
Denne kompressor kombination kan håndteres i hht. følgende
koblingsmønstre:
• Sekventielt
• Cyklisk
• Best t
Håndtering af hastighedsstyret kompressor:
Vedrørende den generelle håndtering af den hastighedsstyrede
kompressor henvises til afsnittet "Power pack typer".
Cyklisk drift - eksempel
Hér er ét-trins kompressorerne af samme størrelse.
Den hastighedsstyret kompressor er altid den første til at starte og
den sidste til at stoppe.
Èt-trins kompressorerne ind- og udkobles Iht. First In First Out
princip for at opnå drifttime udligning.
Den hastighedsstyret kompressor anvendes til at udfylde kapacitetshullerne imellem ét-trins kompressorerne.
Eksempel:
Stigende kapacitet:
- Den hastighedsstyrede kompressor starter når ønsket kapacitet
svarer til start speed
- Den efterfølgende ét-trins kompressor med færrest køretimer
indkobles, når den hastighedsstyrede kompressor kører ved
fuld speed (90 Hz)
-Når en ét-trins kompressor indkobles, reducerer den hastighedsstyrede kompressor hastigheden (40 Hz) svarende til
kapaciteten af ét-trins kompressoren
Faldende kapacitet:
- Den efterfølgende ét-trins kompressor med est køretimer
udkobles, når den hastighedsstyrede kompressor når min.
speed (30 Hz)
- Når en ét-trins kompressor udkobles, hæver den hastighedsstyrede kompressor hastigheden (80 Hz) svarende til kapaciteten
af ét-trins kompressoren
- Den hastighedsstyrede kompressor er den sidste kompressor,
som udkobles, når betingelserne herfor er opfyldt.
Best t - eksempel:
Hér er mindst to af ét-trins kompressorerne af forskellig størrelse.
Den hastighedsstyrede kompressor er altid den første til at starte
og den sidste til at stoppe.
Kapacitetsfordeleren ind- og udkobler ét-trins kompressorerne
for at opnå den bedst mulige kapacitetstilpasning (mindst mulige
kapacitetsspring).
Den hastighedsstyrede kompressor anvendes til at udfylde kapacitetshullerne imellem ét-trins kompressorerne.
Eksempel:
Faldende kapacitet:
- Den lille ét-trins kompressor udkobles, når den hastighedsstyrede kompressor har nået min. speed (30 Hz)
- Når den hastighedsstyrede kompressor igen når min speed (30
Hz), udkobles den mindste ét-trins kompressor (C2), og den
store ét-trins kompressor (C3) indkobles.
- Når den hastighedsstyrede kompressor igen når min speed (30
Hz), udkobles den store ét-trins kompressor (C3), og den lille
ét-trins kompressor (C2) indkobles igen.
- Når den hastighedsstyrede kompressor igen når min speed (30
Hz), udkobles den lille ét-trins kompressor (C2).
- Den hastighedsstyrede kompressor er den sidste kompressor
som udkobles, når betingelserne herfor er opfyldt.
- Når ét-trins kompressorens kapacitet udkobles, hæver den
hastighedsstyrede kompressor hastigheden (80 Hz) svarende
til den udkoblede kapacitet
Kompressoranvendelse 6 – 1 x hastighed + aastninger
Regulatoren er i stand til at styre én hastighedsstyret kompressor
kombineret med ere kapacitetsstyrede kompressorer af samme
størrelse og med samme antal aastninger.
Fordelen ved denne kombination er, at den variable del af den
hastighedsstyrede kompressor kun behøver at være stor nok til at
dække de efterfølgende aastningsventiler for at opnå en kapacitetskurve uden huller.
Forudsætningen for at anvende denne kompressor application er:
• Én hastighedsstyret kompressor som kan være af anden størrelse
end efterfølgende kompressorer
• De kapacitetsstyrede kompressor har samme størrelse og samme
antal aastningsventiler (max. 3)
• Hovedtrinnet på de kapacitetsstyrede kompressorer har samme
størrelse
• Hovedtrinnet kan have en anden størrelse end aastningsventilerne i.e. 50%, 25% og 25%.
Denne kompressor kombination kan håndteres iht. Følgende
koblingsmønstre:
• Sekventielt
• Cyklisk
Håndtering af hastighedsstyret kompressor
Vedrørende den generelle håndtering af den hastighedsstyrede
kompressor henvises til afsnittet "Power pack typer".
Cyklisk drift - eksempel
Den hastighedsstyrede kompressor er altid den første til at starte
og den sidste til at stoppe.
De kapacitetsstyrede kompressorer ind- og udkobles iht. First In
First Out princip for at opnå drifttimeudligning
Den hastighedsstyrede kompressor anvendes til at udfylde kapacitetshullerne imellem aastningsventilerne/hovedtrinene.
Stigende kapacitet:
- Den hastighedsstyrede kompressor starter, når ønsket kapacitet svarer til start speed
- Den mindste ét-trins kompressor indkobles, når den hastighedsstyrede kompressor kører ved fuld speed (90 Hz).
- Når den hastighedsstyrede kompressor igen når max speed (90
Hz), udkobles den mindste ét-trins kompressor (C2), og den
store ét-trins kompressor (C3) indkobles.
- Når den hastighedsstyrede kompressor igen når max speed (90
Hz), indkobles den mindste ét-trins kompressor (C2) igen
- Når der indkobles ét-trins kompressorer, reduceres hastigheden på den hastighedsstyrede kompressor (40 Hz) svarende til
kapaciteten af den indkoblede kapacitet
- Den hastighedsstyrede kompressor starter, når ønsket kapacitet svarer til start speed
- Hovedtrinnet på den kapacitetsstyrede kompressor med
færrest køretimer (C1) indkobles, når den hastighedsstyrede
kompressor kører ved fuld speed (60 Hz)
- Aastningsventilerne indkobles efterhånden som den hastighedsstyrede kompressor igen når max. speed (60 Hz)
- Hovedtrinnet på den sidste kapacitetsstyrede kompressor (C2)
indkobles, når den hastighedsstyrede kompressor igen når max
speed (60 Hz)
- Aastningsventilerne indkobles efterhånden som den hastighedsstyrede kompressor igen når max. speed (60 Hz)
- Når der indkobles hovedtrin eller aastningsventiler, reduceres
hastigheden på den hastighedsstyrede kompressor (35 Hz) svarende til kapaciteten af den indkoblede kapacitet.
Faldende kapacitet:
- Den kapacitetsstyrede kompressor med est køretimer (C2)
udkobler en aastningsventil, når den hastighedsstyrede kompressor har nået min. speed (25 Hz)
- Når den hastighedsstyrede kompressor igen når min. speed (25
Hz), udkobles en aastningsventil på den næste kapacitetsstyrede kompressor (C3)
- Når den hastighedsstyrede kompressor igen når min. speed (25
Hz), udkobles hovedtrinnet på den kapacitetsstyrede kompressor med est køretimer (C2)
- Når den hastighedsstyrede kompressor igen når min. speed
(25 Hz), udkobles hovedtrinnet på den sidste kapacitetsstyrede
kompressor (C3)
- Den hastighedsstyrede kompressor er den sidste kompressor,
som udkobles når betingelserne herfor er opfyldt.
- Når der udkobles hovedtrin eller aastningsventiler, hæver den
hastighedsstyrede kompressor hastigheden (50 Hz) svarende
til den udkoblede kapacitet
De hastighedsstyrede kompressor er altid de første til at starte og
de sidste til at stoppe.
De øvrige kompressorer ind – og udkobles iht. drifttid (First In First
Out princip).
De hastighedsstyrede kompressor anvendes til at udfylde kapacitetshullerne imellem de efterfølgende ét-trins kompressorer.
Eksempel:
Stigende kapacitet:
- Den hastighedsstyrede kompressor med færrest køretimer (C1)
starter, når ønsket kapacitet svarer til start speed
- Den efterfølgende hastighedsstyrede kompressor C2 indkobles, når den første hastighedsstyrede kompressor (C1) har nået
max. speed (60 Hz) således, at kompressorerne kører i parallel
- Når de to hastighedsstyrede kompressorer når fuld speed
(60 Hz), indkobles den ét-trins kompressor med færrest antal
køretimer (C3)
- Når de to hastighedsstyrede kompressorer igen når fuld speed
(60 Hz), indkobles den sidste ét-trins kompressor (C4)
- Når der indkobles ét-trins kompressorer, reduceres hastigheden
på de hastighedsstyrede kompressor (35 Hz) svarende til den
indkoblede kapacitet.
Kompressoranvendelse 7 – 2 x hastighed + ét trins
Regulatoren er i stand til at styre to hastighedsstyrede kompressorer kombineret med ere ét-trins kompressorer, der kan have
samme eller forskellige størrelse (afhænger af valgt koblingsmønster).
Fordelen ved at anvende to hastighedsstyrede kompressorer er, at
man kan opnå en meget lav kapacitet, som er en fordel ved lave
belastninger samtidig med at man opnår et meget stort variabelt
reguleringsområde.
Forudsætningen for at anvende denne kompressorapplication er:
• To hastighedsstyret kompressor som kan være af anden størrelse
end efterfølgende ét-trins kompressorer
• De hastighedsstyrede kompressorer kan være af samme eller
forskellig størrelse (afhænger af valgt koblingsmønster)
• Samme frekvensbånd for begge hastighedsstyrede kompressorer
• Èt-trins kompressorer af samme eller forskellig størrelse (afhænger af valgt koblingsmønster)
Denne kompressorkombination kan håndteres iht. følgende
koblingsmønstre:
• Sekventielt
• Cyklisk
• Best t
Håndtering af hastighedsstyret kompressor:
Vedrørende den generelle håndtering af de hastighedsstyrede
kompressorer henvises til afsnittet "Power pack typer".
Faldende kapacitet:
- Ét-trins kompressoren med est køretimer (C3) udkobles, når
de hastighedsstyrede kompressorer når min speed (25 Hz)
- Når de to hastighedsstyrede kompressorer igen når min speed
(25 Hz), udkobles den sidste ét-trins kompressor (C4)
- Når de to hastighedsstyrede kompressorer igen når min speed
(25 Hz), udkobles den hastighedsstyrede kompressor med est
køretimer (C1)
- Den sidste hastighedsstyrede kompressor (C2) udkobles, når
betingelserne herfor er opfyldt
- Når ét-trins kompressorer udkobles, hæver de hastighedsstyrede kompressorer hastigheden (50 Hz) svarende til den
udkoblede kapacitet.
Best t - eksempler
Hér er enten de to hastighedsstyrede kompressorer af forskellig
størrelse, eller også er de efterfølgende ét-trins kompressorer af
forskellig størrelse.
De hastighedsstyrede kompressorer er altid de første til at starte
og de sidste til at stoppe.
Kapacitetsfordeleren ind- og udkobler såvel hastighedsstyrede
som ét-trins kompressorer for at opnå den bedst mulige kapacitetstilpasning (mindst mulige kapacitetsspring).
Cyklisk drift - eksempel
Hér er de hastighedsstyrede kompressorer af samme størrelse
Èt-trins kompressorerne skal også være af samme størrelse.