AK-CH 650 er en vandkølerstyring til kapacitetsregulering af
kompressorer og luftkølede kondensatorer på indirekte køleanlæg
indenfor kommerciel køling.
Regulatoren kan ud over kapacitetsregulering styre pumper, indsprøjtningssignal til varmeveksler, afrimningssekvens, sikkerhedsovervågning etc.
Af de forskellige funktioner kan kort nævnes:
- Kapacitetsregulering af op til 6 kompressorer (max. 3 aastnin-
ger/komp)
- Relæudgang, der aktiveres ved krav om ekstra køling
- Hastighedsstyring af én eller to kompressorer
- Op til 6 sikkerhedsindgange per kompressor
- Kapacitetsbegrænsning for at minimere forbrugsspidser
- Styring af tvillingepumpe med automatisk drifttidsudligning
- Start/stop signal til indsprøjtning i varmeveksler, incl. pump
down funktion
- Afrimningsstyring med stop på tid eller temperatur
- Væskeindsprøjtning i sugeledningen
- Sikkerhedsovervågning af højtryk, lavtryk, trykrørstemperatur
- Blæserkapacitet iht. trinkobling, hastighedsstyring eller en kom-
bination af begge
- Sikkerhedsovervågning af blæsere
- Alarmsignaler kan genereres direkte fra regulatoren og via data-
kommunikation
- Alarmer vises med tekst, så alarmårsagen bliver tydelig
- Og nogle helt separate funktioner, som er helt uafhængig af
reguleringen — bl.a. alarmindgange, termostater, pressostater
samt spændingsindgange.
Regulatoren anvender følgende signaler i reguleringen/overvågningen:
S4 Fremløbstemperatur (reguleringssignal)
S3 Returtemperatur
Ss Sugegastemperatur
Sd Trykgastemperatur
Po Sugetryk (frostsikring)
Pc Kondenseringstryk
S7 Returtemperatur for evt. varm brine
Sc3 Udetemperatur
Kompressorkapaciteten styres efter fremløbstemperaturen S4 og
med sugetrykket P0 som sikkerhedsovervågning. Kondensatorkapaciteten styres efter kondenseringstrykket Pc eller alternativt
efter en temperaturføler S7.
Eksempel
Hvis kondensatorsiden har brug for en komplet styring af en
tørkølerkreds, kan AK-CH 650 kombineres med en tørkølerstyring
type AK-PC 420.
Denne regulatorserie har den store fordel, at den kan udbygges
i takt med, at størrelsen på anlægget øges. Den er udviklet til
kølestyringssystemer, men ikke til en specik anvendelse — variationen skabes igennem den software, der er indlæst, og den måde
du vælger at denere tilslutningerne.
Det er de samme moduler, der går igen ved hver regulering, og
sammensætningen kan skiftes rundt efter behov.
Med disse moduler (byggesten) vil der kunne skabes et hav af
varierende reguleringer. Men det er dig, der skal være med til at
tilpasse reguleringen til det aktuelle behov — denne vejledning vil
hjælpe dig til at komme igennem alle spørgsmål, så reguleringen
kan deneres og tilslutningerne foretages.
Regulator
Overpart
Fordele
• Regulatorens størrelse kan "vokse" ved større anlæg
• Softwaren kan indstilles til én eller ere reguleringer
• Flere reguleringer med de samme komponenter
• Udvidelsesvenlig ved ændrede anlægskrav
• Fleksibelt koncept:
- Regulatorserie med fælles opbygning
- Ét princip / mange reguleringsanvendelser
- Der vælges moduler til de aktuelle tilslutningskrav
- Det er de samme moduler, der går igen fra regulering til regulering.
Udvidelsesmoduler
Bundpart
Regulatoren er grundstenen i reguleringen. Modulet har ind- og udgange til at
klare de mindre anlæg.
• Bundparten og hermed tilslutningsklemmer er den samme for alle regulatortyper.
• Overparten indeholder intelligensen med software. Denne enhed vil variere alt
efter regulatortype. Men den vil altid bliver leveret sammen med bundparten.
• Overparten er ud over software monteret med tilslutning til datakommunikationen og adresseindstilling.
Eksempel
En reguleringen med få tilslutninger kan
foretages med regulatormodulet alene
Bliver anlægget større, og der skal styres ere funktioner, kan reguleringen udbygges.
Med ekstra moduler kan der modtages ere signaler og kobles med ere relæer
— hvor mange og hvilke bestemmes af den aktuelle anvendelse.
Er der mange tilslutninger kan der monteres
et eller ere udvidelsesmoduler
Opsætning og betjening af en AK-regulator skal foretages via
softwareprogrammet "AK-Service Tool"
Programmet installeres på en PC og via regulatorens menubilleder
foretages opsætning og betjening af de forskellige funktioner.
Skærmbilleder
Menubillederne er dynamiske, så forskellige indstillinger i én
menu vil resultere i forskellige indstillingsmuligheder i andre
menubilleder.
En simpel application med få tilslutninger, vil give en opsætning
med få indstillinger.
En tilsvarende application med mange tilslutninger, vil give en
opsætning med mange indstillinger.
Her fra oversigtsbilledet er der adgang til ere billeder for kompressorreguleringen og kondensatorreguleringen.
Nederst er der adgang til en række generelle funktioner så som
"tidsskema", "manuel betjening", "log-funktion", "alarmer" og "service" (konguration).
Netopkobling
Regulatoren kan kobles op i et netværk sammen med andre regulatorer i et ADAP-KOOL® Kølereguleringssystem.
Efter opsætningen kan betjeningen foretages på afstand med fx
Softwareprogrammet type AKM.
Brugere
Regulatoren leveres med ere sprog hvoraf et kan udvælges og
benyttes af brugeren. Er der ere brugere kan de have hvert sit
sprogvalg. Alle brugere skal tildeles en brugerprol, som enten
giver adgang til den fulde betjening eller gradvis begrænser betjeningen til det laveste niveau, som kun giver adgang til at "se".
Indstilling af sprog er en del af service tool opsætningen.
Hvis sprogvalget i service tool'et ikke er til stede i den aktuelle
regulator, vil der blive vist engelske tekster.
Eksternt display
Der kan monteres eksterne display, så P0 (sugetryk) og Pc (kondensering) målingerne kan vises.
Ialt kan der monteres 4 display og med en indstilling kan der vælges imellem følgende visninger: sugetryk, sugetryk i temperatur,
S3, S4, Ss, Sd, kondenseringstryk, kondenseringstryk i temperatur
og S7.
En række lysdioder gør det muligt at følge hvilke signaler der
modtages og leveres af regulatoren.
Log
Fra Log-funktionen kan du denere hvilke målinger, du vil have
vist, udskrevet på en printer, eller eksporteret til en l. Filen kan du
åbne i Excel.
Er du i en servicesituation kan du vise målinger i en trend-funktion. Målingerne foretages så her og nu og vises med det samme.
■ Power
■ Comm
■ DO1 ■ Status
■ DO2 ■ Service Tool
■ DO3 ■ LON
■ DO4
■ DO5 ■ Alarm
■ DO6
■ DO7
■ DO8 ■ Service Pin
Langsom blink = OK
Hurtig blink = Svar fra gateway
Konstant On = fejl
Konstant O = fejl
Blink = Aktiv alarm / ikke kvitteret
Konstant On = Aktiv alarm / kvitteret
Alarm
Billedet vil give en oversigt over alle aktive alarmer.
Hvis du vil bekræfte, at du har set alarmen, kan du mærke den af i
kvitteringsfeltet.
Hvis du vil vide mere om en aktuel alarm, kan du klikke på den, og
få et informationsbillede frem på skærmen.
Et tilsvarende billede ndes for alle tidligere alarmer.
Her kan du hente information, hvis du har behov for at kende
mere til alarmhistorien.
Fejldetektering
Regulatoren indeholder en funktion, der løbende følger en række
målinger og behandler dem. Resultatet viser om funktionen er OK,
eller om der kan ventes en fejl indenfor en given tid ("turen ned ad
rutsjebanen er begyndt"). På dette tidspunkt sendes en alarm om
situationen — der er endnu ikke opstået en fejl, men den kommer.
Et eksempel kan være en langsom tilsmudsning af en kondensator. Når alarmen kommer, er kapaciteten forringet, men situationen er ikke alvorlig. Der er tid til at planlægge et servicebesøg.
Dette afsnit beskriver hvordan regulatoren designes.
Regulatoren i systemet er bygget op på en ensartet tilslutningsplatform, hvor afvigelserne fra regulering til regulering er bestemt
af den anvente overpart med en specik software og af hvilke
ind- og udgangssignaler den aktuelle anvendelse vil kræve. Er det
en anvendelse med få tilslutninger er det måske nok med regulatormodulet (overpart med den tilhørende bundpart). Er det en
anvendelse med mange tilslutninger vil det være nødvendigt at
anvende regulatormodulet + ét eller ere udvidelsesmoduler.
Dette afsnit vil give en oversigt over tilslutningsmuligheder, og en
hjælp til at udvælge de moduler, som din aktuelle anvendelse skal
benytte.
• Regulatormodul — der kan klare de mindre anlægskrav.
• Udvidelsesmoduler. Når kompleksiteten bliver større, og der
bliver behov for yderligere ind- eller udgange, kan der hægtes
moduler på regulatoren. Et stik på siden af modulet vil overføre
forsyningsspændingen og datakommunikationen imellem
modulerne.
• Overpart
Overparten af regulatormodulet indeholder intelligensen. Det
er i denne enhed reguleringen deneres, og hvor der tilsluttes
datakommunikation til andre regulatorer i et større netværk.
• Typer af tilslutninger
Der er forskellige typer af ind- og udgange. Én type kan fx
modtage signal fra følere og kontakter, en anden kan modtage
et spændingssignal og en tredie type kan være udgange med fx
relæer. De enkelte typer er vist i skemaet overfor.
Udvidelsesmodul
med ekstra analoge
Eksternt display til
visning af fx sugetryk
indgange.
• Valgfri tilslutning
Når en regulering planlægges (sættes op), vil det generere et behov for en række tilslutninger fordelt på de nævnte typer. Denne
tilslutning skal så foretages på enten regulatormodulet eller på
et udvidelsesmodul. Det eneste der skal overholdes er at typerne
ikke bliver blandet (et analogt indgangsignal må fx ikke tilsluttes
en digital indgang).
• Programmering af tilslutninger
Regulatoren skal vide, hvor du tilslutter de enkelte ind- og
udgangssignaler. Det sker ved den senere konguration, hvor
hver eneste tilslutning deneres efter følgende princip:
- på hvilket modul
- på hvilket punkt ("klemmer")
- hvad der tilsluttes (fx tryktransmitter / type / trykområde).
Udvidelsesmodul med ekstra
relæudgange og ekstra analoge
indgange.
Bundpart
Regulator med analoge indgange
og relæudgange.
Overpart
Udvidelsesmodul med 2x
analogt udgangssignal.
Modulet med de ekstra relæudgange
ndes også i en udgave, hvor overparten er
udstyret med omskiftere, så relæerne kan
overstyres.
Tryktransmitter type AKS 32R / AKS 2050 /
AKS 32 (1-5 V)
Anden tryktransmitter.
Ratiometrisk signal
Min. og Max. tryk skal indstilles
Spændingssignal 0-10 V
Kontaktfunktion (On/O)On ved R < 20 ohm
On/o spændingsindgangeLavvolt
Relæudgange
SPDT
0 / 80 V a.c./d.c.
Højvolt
0 / 260 V a.c.
AC-1 (ohmsk)4 A
AC-15 (induktiv)3 A
UMin. 24 V
Nøjagtighed:
+/- 0,5°C imellem -50°C og +50°C
+/- 1°C imellem -100°C og -50°C
+/- 1°C imellem +50°C og +130°C
Opløsning 1 mV
Nøjagtighed +/- 10 mV
Der må max. tilsluttes 5 stk. tryktransmitter på et modul.
O ved R > 2K ohm
(Guldkontakter er ikke nødvendig)
O: U < 2 V
On: U > 10 V
O: U < 24 V
On: U > 80 V
Max. 230 V
Lav- og højvolt må ikke tilsluttes samme udgangsgruppe
Solid state udgangeKan anvendes til belastninger, der skal
kobles hyppigt fx:
Kantvarme, ventilatorer og AKV-ventil
OmgivelserUnder transport-40 til 70°C
Under drift-20 til 55°C ,
KapslingMaterialePC / ABS
TæthedIP10 , VBG 4
MontageTil indbygning. På panelvæg eller DIN-skinne
Vægt med skrueklemmerModuler i 100- / 200- / regulator-serienCa. 200 g / 500 g / 600 g
GodkendelserEU lavspændingsdirektiv og EMC-krav er
opfyldt.
UL 873,
De nævnte data er gældende for alle moduler.
Er der specikke data, er de nævnt sammen med det aktuelle modul.
Kapacitiv belastning
Relæerne er ikke anvendelige til direkte kobling af kapacitive belastninger så som
LED og on/o styring af EC motorer.
Alle belastninger med en switch mode strømforsyning skal kobles med en dertil
egnet kontaktor eller lignende.
Max. 240 V a.c. , Min. 48 V a.c.
Max. 0,5 A,
Læk < 1 mA
Max. 1 AKV
0 til 95% RH (ikke kondenserende)
Ikke chokpåvirkninger / vibrationer
LVD-testet iht. EN 60730
EMC-testet
Immunitet iht: EN 61000-6-2
Emision iht: EN 61000-6-3
UL le number: E31024 for CH
UL le number: E166834 for XM
Modulmålet er 72 mm.
Moduler i 100-serien er på 1 modul
Moduler i 200-serien er på 2 moduler
Regulatorer er på 3 moduler
Længden på en samlet enhed = n x 72 + 8
Der er ere regulatorer i serien. Funktionen er bestemt af den indprogrammerede software, men udadtil er regulatorerne ens — de
har alle de samme tilslutningsmuligheder:
11 analoge indgange til følere, tryktransmittere, spændingssig-
naler og kontaktsignaler.
8 digitale udgange, som er 4 Solid state udgange og 4
relæudgange.
Forsyningsspænding
Der skal tilsluttes 24 Volt a.c. eller d.c. til regulatoren.
De 24 V må ikke føres videre og benyttes af andre regulatorer, da
den ikke er galvanisk adskilt fra ind- og udgange. Dvs. der skal
anvendes en transformator pr. regulator. Klasse II er påkrævet.
Klemmerne må ikke jordes.
Forsyningsspændingen til eventuelle udvidelsesmoduler bliver
overført via stikket i højre side.
Størrrelsen af transformeren er bestemt af det samlede antal
modulers eektbehov.
Forsyningsspænding til en tryktransmitter kan tages fra enten
5 V's udgangen eller fra 12 V's udgangen afhængig af transmitter
type.
PIN
Datakommunikation
Hvis regulatoren skal indgå i et større system, skal det foregå via
LON-tilslutningen.
Installationen skal foretages som omtalt i særskilt vejledning for
LON kommunikation.
Adresseindstilling
Når regulatoren tilsluttes en gateway type AKA 245, skal regulatorens adresse indstilles i intervallet 1 til 119.
Service PIN
Når regulatoren er koblet på datakommunikationskablet, skal
gatewayen have kendskab til den nye regulator. Det sker ved tryk
på knappen PIN. Lysdioden "Status" vil blinke, når gatewayen
sender en accept meddelelse.
Betjening
Konguration af betjening af regulatoren skal ske fra softwareprogrammet "Service Tool". Programmet skal installeres på en PC, og
PC skal kobles til regulatoren via net-stikket på fronten.
Lysdioder
Der er to rækker med lysdioder. De betyder følgende:
Venstre række:
• Forsyningsspænding på regulatoren
• Kommunikation er aktiv med bundprintet (rødt = fejl)
• Status på udgangene DO1 til DO8
Højre række:
• Status på softwaren (langsom blink = ok)
• Der kommunikeres med Service Tool
• Der kommunikeres på LON
• Alarm ved blink
- 3 stk der ikke benyttes
• Kontakten "Service PIN" er blevet aktiveret
Adresse
■ Power
■ Comm
■ DO1 ■ Status
■ DO2 ■ Service Tool
■ DO3 ■ LON
■ DO4
■ DO5 ■ Alarm
■ DO6
■ DO7
■ DO8 ■ Service Pin
Langsom blink = OK
Hurtig blink = Svar fra gateway
Konstant On = fejl
Konstant O = fejl
Blink = Aktiv alarm / ikke kvitteret
Konstant On = Aktiv alarm / kvitteret
Hold sikkerhedsafstand !
Lav- og højvolt
må ikke tilsluttes
samme udgangsgruppe
Et lille modul (Option board) kan placeres inde på bundparten af
regulatoren. Modulet er beskrevet senere i dokumentet.
Modulet indeholder 8 analoge indgange til følere, tryktransmittere, spændingssignaler og kontaktsignaler.
Forsyningsspænding
Forsyningspændingen til modulet kommer fra det tidligere modul
i rækken.
Forsyningsspænding til en tryktransmitter kan tages fra enten
5 V's udgangen eller fra 12 V's udgangen afhængig af transmitter
type.
Lysdioder
Kun de to øverste er anvendt. De betyder følgende:
• Forsyningsspænding på modulet
• Kommunikationen med regulatoren er aktiv (rødt = fejl)
Modulet indeholder:
4 analoge indgange til følere, tryktransmittere, spændingssignaler
og kontaktsignaler.
4 analoge spændingsudgange på 0 - 10 V
Forsyningsspænding
Forsyningspændingen til modulet kommer fra det tidligere modul
i rækken.
Forsyningsspænding til en tryktransmitter kan tages fra enten
5 V's udgangen eller fra 12 V's udgangen afhængig af transmitter
type.
Galvanisk isolation
Indgangene er galvanisk adskilt fra udgangene.
Udgangene AO1 og AO2 er galvanisk adskilt fra AO3 og AO4.
Lysdioder
Kun de to øverste er anvendt. De betyder følgende:
• Forsyningsspænding på modulet
• Kommunikationen med regulatoren er aktiv (rødt = fejl).
Forsyningspændingen til modulet kommer fra det tidligere modul
i rækken.
Kun AK-XM 204B
Overstyring af relæet
8 omskiftere på fronten gør det muligt at overstyre relæets funktion.
Enten til position O eller On.
I position Auto er det regulatoren, der har styringen.
Lysdioder
Der er to rækker med lysdioder. De betyder følgende:
Venstre række:
• Forsyningsspænding på modulet
• Kommunikation med regulatoren er aktiv (rødt = fejl)
• Status på udgangene DO1 til DO8
Højre række (kun AK-XM 204B):
• Overstyring af relæer
Lys = overstyring
Slukket = ingen overstyring
AK-XM 204A AK-XM 204B
Sikringer
Bag overparten er der en sikring for hver udgang.
Max. 230 V
AC-1: max. 4 A (ohmic)
AC-15: max. 3 A (Inductive)
AK-XM 204B
Overstyring af relæet
Hold sikkerhedsafstand !
Lav- og højvolt må ikke
tilsluttes samme udgangsgruppe
Modulet indeholder:
8 analoge indgange til følere, tryktransmittere, spændingssignaler
og kontaktsignaler.
8 relæudgange.
Forsyningsspænding
Forsyningspændingen til modulet kommer fra det tidligere modul
i rækken.
Kun AK-XM 205B
Overstyring af relæet
8 omskiftere på fronten gør det muligt at overstyre relæets
funktion.
Enten til position O eller On.
I position Auto er det regulatoren, der har styringen.
Lysdioder
Der er to rækker med lysdioder. De betyder følgende:
Venstre række:
• Forsyningsspænding på modulet
• Kommunikation med regulatoren er aktiv (rødt = fejl)
• Status på udgangene DO1 til DO8
Højre række (kun AK-XM 205B):
• Overstyring af relæer
Lys = overstyring
Slukket = ingen overstyring
AK-XM 205A AK-XM 205B
max. 10 V
Sikringer
Bag overparten er der en sikring for hver udgang.
Max. 230 V
AC-1: max. 4 A (ohmic)
AC-15: max. 3 A (Inductive)
AK-XM 205B
Overstyring af relæet
Hold sikkerhedsafstand !
Lav- og højvolt må ikke
tilsluttes samme udgangsgruppe
Modulet kan anvendes i regulatorer, som ikke er koblet op i en
datakommunikation sammen med andre regulatorer.
Her anvendes modulet, hvis regulatoren har behov for batteribackup til følgende funktioner:
• Urfunktion
• Bestemte tider for Dag/nat skift
• Bestemte afrimningstider
• Bevare alarmloggen ved strømudfald
• Bevare temperaturloggen ved strømudfald
Tilslutning
Modulet er med stiktilslutning.
Placering
Modulet placeres på printet inde i topparten.
Punkt
Der skal ikke deneres et punkt til et urmodul - det kan bare
kobles på.
Batteriets levetid
Batteriets levetid er ere år - også selv om der sker hyppige
strømudfald.
Der genereres en alarm, når batteriet skal udskiftes.
Efter alarmen er der stadig ere måneders driftstid tilbage i batteriet.
Visning af vigtige målinger fra regulatoren fx møbeltemperatur,
sugetryk eller kondenseringstryk.
Indstilling af enkelte funktioner kan ske ved anvendelsen af displayet med betjeningsknapper.
Det er den anvendte regulator, der bestemmer hvilke målinger og
indstillinger, der kan forekomme.
Tilslutning
Modulet forbindes til regulatormodulet via et kabel med stikforbindelser. Der skal anvendes ét kabel pr. modul.
Kablet leveres i forskellige længder.
Begge typer display (med eller uden betjeningsknapper) kan
tilsluttes både displayudgang A, B, C og D.
Når regulatoren starter op, vil displayet vise hvilken udgang, der er
tilsluttet.
- - 1 = udgang A
- - 2 = udgang B
osv.
EKA 163B EKA 164B
Placering
Modulet kan placeres i en afstand på op til 15 m fra regulatormodulet.
Punkt
Der skal ikke deneres et punkt til et displaymodul - det kan bare
kobles på.
Vær opmærksom på følgende når antallet af udvidelsesmoduler
planlægges. Evt. kan et signal ændres, så et ekstra modul kan
undgås:
• Et On/o-signal kan modtages på tre måder. Enten som en kontaktfunktion på en analog indgang eller som spænding på enten
et lav- eller højvoltsmodul.
• Et On/o-udgangssignal kan afgives på 2 måder. Enten med
relækontakt eller med solid state udgange. Den primære forskel
er den tilladte belastning, og at relækontakten har en brydekontakt.
I det følgende er nævnt en række funktioner og tilslutninger, som
kan komme i betragtning, når en regulering skal planlægges. Der
er ere funktioner i regulatoren end de her nævnte, men de nævnte er kun medtaget, så behovet for tilslutninger kan fastlægges.
Funktioner
Urfunktion
Urfunktion og sommer/vintertidsskift er indeholdt i regulatoren.
Uret nulstilles ved strømudfald.
Urets indstilling bibeholdes, hvis regulatoren er koblet op i et
netværk med en gateway, eller der monteres et urmodul i regulatoren.
Start/stop af reguleringen
Reguleringen kan startes og stoppes via softwaren. Ekstern start/
stop kan også tilsluttes.
Alarmfunktion
Hvis alarmen skal føres ud til en signalgiver, skal der anvendes en
relæudgang.
Ekstra temperaturfølere og trykfølere
Hvis der skal foretages yderlige målinger ud over reguleringen,
kan der tilsluttes følere til de analoge indgange.
Tvangsstyring
I softwaren er der mulighed for tvangsstyring. Hvis der anvendes
et udvidelsesmodul med relæudgange kan modulets overpart
være med omskiftere — omskiftere der kan overstyre de enkelte
relæer til enten o eller on position.
Datakommunikation
Regulatormodulet har tilslutningsklemmer for LON-datakommunikation.
Krav til installationen er beskrevet i et separat dokument.
Principielt er der følgende typer af tilslutninger:
Analoge indgange "AI"
Dette signal skal tilsluttes to klemmer.
Der kan modtages signal fra følgende:
• Temperatursignal fra Pt 1000 ohm temperaturføler
• Kontaktsignal, hvor indgangen henholdsvis kortsluttes /”åbnes”
• Spændingssignal fra 0 til 10 V
• Signal fra tryktransmitter type AKS 32,
AKS 32R eller AKS 2050.
Forsyningsspændingen til tryktransmitteren hentes fra klemrækken på modulet,
hvor der både er en 5 V forsyning og en
12 V forsyning.
Ved programmering skal tryktransmitterens trykområde indstilles.
On/o spændingsindgange "DI"
Dette signal skal tilsluttes to klemmer.
• Signalet skal have 2 niveauer enten “0” V
eller “spænding” på indgangen.
Der er to forskellige udvidelsesmoduler til denne signaltype:
- Lavvoltssignaler fx 24 V
- Højvoltssignaler fx 230 V.
On/o udgangssignaler "DO"
Der er to typer, de er:
• Relæ-udgange
Alle relæudgange er med skiftekontakt, så den ønskede funktion kan
opnås, når regulatoren er spændingsløs.
• Solid state udgange
Forbeholdt AKV ventiler, men udgangen
kan koble et eksternt relæ i lighed med
en relæudgang.
Udgangen ndes kun på regulatormodulet.
Ved programmering skal funktionen
indstilles:
• Aktiv, når udgangen er aktiveret
• Aktiv, når udgangen ikke er aktiveret.
Analogt udgangssignal "AO"
Dette signal skal anvendes, hvis der skal
sendes et styresignal til et eksternt apparat
fx en frekvensomformer.
Ved programmering skal signalområdet
deneres. 0-5 V, 1-5 V, 0-10 V eller 2-10 V.
Ved programmering skal funktionen
indstilles:
• Aktiv, når indgangen er spændingsløs
(åben)
• Aktiv, når indgangen får påtrykt en
spænding (sluttet).
Begrænsninger
Da systemet er meget exibelt hvad angår antallet af tilsluttede
enheder, skal du kontrollere om dit valg overholder de få begrænsninger, der er.
Regulatorens kompleksitet er bestemt af softwaren, processorens
størrelse og størrelsen af hukommelsen. Det giver regulatoren et
vist antal tilslutninger, hvorfra der kan hentes data, og andre hvor
der kobles med relæer.
✔ Summen af tilslutninger kan ikke overskride 80 stk.
✔ Antallet af udvidelsesmoduler skal begrænses, så den samlede
eekt ikke overskrider 32 VA (inklusiv regulator).
✔ Der må ikke tilsluttes mere end 5 tryktransmittere til ét regula-
tormodul.
✔ Der må ikke tilsluttes mere end 5 tryktransmittere til ét ud-
videlsesmodul.
Fælles tryktransmitter
Hvis ere regulatorer modtager et signal fra den samme tryktransmitter, skal forsyningen til de berørte regulatorer fortrådes, så det
ikke er muligt at afbryde én af regulatorerne uden, at de andre
også afbrydes. (Hvis én regulator slukkes, vil signalet blive trukket
ned, og alle de andre regulatorer vil modtage et for lavt signal.)
2. Kontrollér, at regulatorens funktioner dækker den ønskede
anvendelse
3. Overvej hvilke tilslutninger der skal foretages
4. Benyt planlægningsskemaet. / Notér antal tilslutninger
Tæl sammen.
5. Er der nok tilslutninger på regulatormodulet? —Hvis ikke,
kan det så opnås ved at ændre et On/o indgangssignal fra
spændingssignal til et kontaktsignal, eller skal der anvendes et
udvidelsesmodul?
6. Beslut hvilke udvidelsesmoduler der skal anvendes
7. Kontrollér, at begrænsningerne overholdes
8. Beregn den samlede længde af moduler
9. Modulerne kobles sammen
10. Tilslutningsstederne bestemmes
11. Tegn tilslutningsdiagram eller et nøglediagram.
Regulering af en kompressorgruppex
Regulering af en kondensatorgruppex
Både kompressorgruppe og kondensatorgruppex
Pumpestyringx
Regulering af kompressorkapaciteten
PI-regulering x
Max. antal kompressorer6
Max. antal aastninger pr. kompressor3
Ens kompressorkapaciteterx
Forskellige kompressorkapaciteterx
Sekventiel drift (først ind / sidst ud)x
Hastighedsstyring af 1 eller 2 kompressorx
Driftstidsudligningx
Min. genstartstidx
Min. On-tidx
Væskeindprøjtning i varmevekslerx
Væskeindprøjtning i sugeledningenx
Load shedding (Kapacitetsbegrænsning)x
Relæudgang, der trækker ved ønske om ekstra kølingx
0-10 V signal, der viser indkoblet kompressorkapacitetx
Brinetemperaturreferencen
Overstyring via P0-optimeringx
Overstyring via "nathævning"x
Overstyring via "0 -10 V signal"x
Hastighedsstyringx
Trin- og hastighedsstyringx
Hastighedsstyring på første trinx
Begrænsning af hastighed under natdriftx
Varmegenvindingsfunktion via termostatfunktionx
Varmegenvindingsfunktion via DI-signalx
Fejlovervågningsfunktion FDD på kondensatorx
Kondensatortryksreferencen
Flydende kondenseringstrykreferencex
Referenceindstilling for varmegenvindingsfunktionx
Sikkerhedsfunktioner
Min. Sugetrykx
Max. Sugetrykx
Max. kondenseringstrykx
Max. trykgastemperaturx
Min. / Max. overhedningx
Sikkerhedsovervågning af kompressorerx
Fælles højtryksovervågning af kompressorerx
Sikkerhedsovervågning af kondensatorblæserex
Generelle alarmfunktioner med tidsforsinkelse10
Frostsikringx
Lidt mere om funktionerne
Kompressor
Regulering af op til 6 kompressorer. Og op til 3 aastninger per
kompressor. Kompressor nr. 1 og 2 kan hastighedsreguleres.
Kondensator
Regulering af op til 8 kondensatortrin.
Blæsere kan hastighedsreguleres. Enten alle på ét signal eller kun
den første blæser ud af ere.
Relæudgange og solid state udgange kan anvendes efter ønske.
Hastighedsstyring
Funktionen krævet et analogt udgangsmodul.
En relæudgang kan benyttes til start/stop af hastighedsstyringen.
Evt. kan blæserne også kobles af relæudgange.
Sikkerhedskreds
Hvis der skal modtages signaler fra ét eller ere led i en sikkerhedskreds, skal hvert signal tilsluttes en on/o indgang.
Dag/natsignal til hævning af sugetrykket
Urfunktionen kan anvendes, men et eksternt on/o-signal kan
benyttes i stedet.
Hvis funktionen "P0-optimering" anvendes, skal der ikke gives signal om hævning af sugetrykket. P0-optimeringen sørger for dette.
Diverse
Extra følere7
Tilslutningsmulighed for separat display2
Separate termostatfunktioner5
Separate pressostatfunktioner5
Separate spændingsmålinger5
3
Tilslutninger
Her er en oversigt over de mulige tilslutninger.
Teksterne kan læses i sammenhæng med planlægningsskemaet i
punkt 4.
Separate termostat- og pressostatfunktioner
Der er en række termostater, der kan anvendes efter ønske.
Funktionen kræver et følersignal og en relæudgang. I regulatoren
er der indstillinger for ind- og udkoblingsværdier. En tilhørende
alarmfunktion kan også anvendes.
Separate spændingsmålinger
Der er en række spændingmålinger, der kan anvendes efter ønske.
Signal kan fx være 0-10 V. Funktionen kræver et spændingssignal
og en relæudgang. I regulatoren er der indstillinger for ind- og udkoblingsværdier. En tilhørende alarmfunktion kan også anvendes.
Hvis du vil vide mere om funktionerne, kan du nde
det i kapitel 5.
Analoge indgange
Temperaturfølere
• S4 og S3 (brinetemperatur)
Skal altid anvendes ved kompressorregulering.
• Ss (sugegastemperatur)
Skal altid anvendes ved kompressorregulering.
• Sd (trykgastemperatur)
Skal altid anvendes ved kompressorregulering.
• Sc3 (udetemperatur)
Skal benyttes, når overvågningsfunktionen FDD anvendes.
Skal benyttes, når der reguleres med ydende kondensatorrefe-
• S7 (varm brinereturtemperatur)
Skal benyttes, når reguleringsføleren for kondensatoren er valgt
til S7
• Saux (1-4), Evt. extra temperaturfølere
Der kan tilsluttes op til 4 stk. ekstra følere til overvågning og
dataopsamling.
Disse følere kan anvendes til de generelle termostatfunktioner.
• Shrec (varmegenvindingstermostat)
Skal benyttes, når varmegenvindingen styres via en termostatfunktion.
• P0 Sugetryk
Skal altid anvendes ved kompressorregulering (frostsikring)
• Pc Kondenseringstryk
Skal altid anvendes ved kompressor- eller kondensatorregulering
• Paux (1-3)
Der kan tilsluttes op til 3 stk. ekstra tryktransmittere til overvågning og dataopsamling.
Disse følere kan anvendes til de generelle pressostatfunktioner.
En tryktransmitter type AKS 32 eller AKS 32R kan levere signal til 5
regulatorer.
Spændingssignal
• Ext. reference
Benyttes hvis der modtages overstyringssignal fra en anden
styring.
• Volt indgange (1-5)
Der kan tilsluttes op til 5 spændingssignaler til overvågning og
dataopsamling. Signalerne kan anvendes til de generelle spændingsindgangsfunktioner.
On/O-indgange
Kontaktfunktion (på en analog indgang) eller
Spændingssignal (på et udvidelsesmodul)
• Frostsikring
• Flow switch eller trykdierens for pumpeovervågning
• Start af afrimning
• Op til 6 signaler fra hver kompressors sikkerhedskreds
• Signal fra kondensatorblæsernes sikkerhedskreds
• Evt. signal fra frekvensomformernes sikkerhedskreds (komp. og
eller blæsere)
• Ekstern start/stop af reguleringen
• Ekstern start stop af varmegenvinding
• Op til 2 indgange til kapacitetsbegrænsning
• Eksternt dag/nat signal (hæve/sænke sugetryksreferencen).
Funktionen benyttes ikke hvis funktionen "P0-optimering"
anvendes
• DI alarm (1-10) indgange.
Der kan tilsluttes op til 10 stk. ekstra on/o signaler til generel
alarmovervågning og dataopsamling.
On/o-udgange
Relæudgange
• Kompressorer (1-6)
• Aastninger (max. 3/kompressor)
• Ønske om ekstra kølekapacitet
• Blæsermotorer (1-8)
• Start/stop af væskeindsprøjtning i varmeveksler
• Afrimningsudgang
• Start/stop af væskeindsprøjtning i sugeledning
• Start/stop af varmegenvinding
• Start/stop af tvillingepumper (1-2)
• Start/stop af hastighedsstyring (1-2) (komp. / blæser)
• Alarmrelæ
• Generelle funktioner fra termostater (1-5), pressostater (1-5) og
spændingsindgange (1-5).
Solid state udgange
Solid state udgangene på regulatormodulet kan benyttes til de
samme funktioner som nævnt under "relæudgange".
(Udgangen vil altid være "O" ved spændingssvigt til regulatoren.)
Analog udgang
• Hastighedsstyring af kondensatorens blæsere
• Hastighedsstyring af kompressor(er)
• Signal om indkoblet kompressorkapacitet.
Eksempel
Kompressorgruppe:
• Kølemiddel R404A
• 1 x hastighedsstyret kompressor (30 kW, 30-60 Hz)
• 3 x kompressorer (15 kW) med driftstimeudligning
• Sikkerhedsovervågning af hver kompressor + frekvensomformer
• Kapacitetsbegrænsning af kompressorer via kontaktsignal (load
shedding)
• Indsprøjtningssignal til varmeveksler
• Frostsikringsindgang (230 V a.c.)
• S4 indstilling 2°C
Luftkølet kondensator:
• 4 blæsere, trinreguleret
• Pc reguleres iht. udetemperatur Sc3
Pumper + afrimning:
• start/stop af 2 pumper
• Overvågning via ow switch (kontaktsignal)
• Udgang til afrimning
Receiver:
• Overvågning af væskeniveau (230 V a.c.)
Blæser i maskinrum:
• Termostatstyring af blæser i maskinrum (føler + udgang)
Sikkerhedsfunktioner:
• Overvågning af P0, Pc, Sd og overhedning på sugeledning
• P0 min. = -10°C
• Pc max. = 50°C
• Sd max. = 120°C
• SH min. = 5°C, SH max. = 35°C
Andet:
• Alarmudgang anvendes
• Ekstern hovedafbryder anvendes (kontaktsignal)
Eksemplet er ført ind på næste side.
Resultatet bliver, at der skal bruges følgende moduler:
Skemaet hjælper med at fastlægge om der er
ind- og udgange nok på basisregulatoren.
Er der ikke nok, skal regulatoren udvides med
en eller ere af de nævnte udvidelsesmoduler.
Noter hvilke tilslutninger du har brug for, og tæl
sammen
Analogt indgangssignal
Eksempel
On/o spændingssignal
Eksempel
On/o spændingssignal
Eksempel
On/O udgangssignal
Eksempel
Analogt udg. 0-10 V
Eksempel
Analoge indgange
Temperaturfølere, S3, S4, S72
Temperaturfølere, Ss, Sd2
Udetemperaturføler, Sc31
Extra temperaturføler / separate termostater1
Tryktransmittere, P0, Pc, separate pressostater2P = Max. 5 / modul
0-10 V fra anden regulering, separate signaler
Varmegenvinding via termostat
On/o indgange
Sikkerhedskreds, frostsikring
Sikkerhedskreds, komp. Olietryk
Sikkerhedskreds, komp. Motorværn / Motortemp.
Sikkerhedskreds, komp. Højtrykstermostat
Sikkerhedskreds, komp. Højtrykspressostat
Sikkerhedskreds, generel for hver kompressor4
Sikkerhedskreds, kondensatorblæsere
Sikkerhedskreds, frekvensomformer, komp. / kond.
Afrimningsstart
Extern start/stop1
Nathævning af sugetryk
Flow switch
Separate alarmfunktioner11
Varmegenvinding via DI
Kapacitetsbegrænsning1
On/o udgange
Kompressorer (motorer), ekstra kapacitet4
Aastninger
Blæsermotorer4
Alarmrelæ1
Pumper
Afrimningsudgang
Separate termostat- og pressostatfunktioner,
spændingsmåiinger
Varmegenvindingsfunktion
Væskeindsprøjtning i sugeledning og varmeveksler1
Analogt styresignal, 0-10 V
Frekvensomformer kompressor / kondensator1
Signal om indkoblet kompressorkapacitet
Sum af tilslutninger til reguleringen1107141 Sum = max. 80
Antal tilslutninger på et regulatormodul111100008800
Evt. manglende tilslutninger--761
5
Kontakt24 V230 V
1
1
2
1
1
7
Begrænsninger
Eksemplet
Ingen af de 3 begrænsninger er overskredet => OK
De manglende tilslutninger skal hentes fra ét eller ere udvidelsesmoduler:Sum af eekter
6
AK-XM 101A (8 analoge indgange)___ stk. á 2 VA = __
AK-XM 102A (8 digitale lavvoltsindgange)
AK-XM 102B (8 digitale højvoltsindgange)1___ stk. á 2 VA = __
AK-XM 103A (4 analoge indgange 4 analoge udgange)___ stk. á 2 VA = __
AK-XM 204A / B (8 relæudgange)1___ stk. á 5 VA = __
AK-XM 205A / B (8 analoge indg. + 8 relæudg.)___ stk. á 5 VA = __
AK_OB 110 (2 analoge udgange)1 ___ stk. á 0 VA = 0
Hvis du bruger mange udvidelsesmoduler, vil regulatorens
længde vokse tilsvarende. Modulrækken er en samlet enhed, som
ikke kan brydes.
Modulmålet er 72 mm.
Moduler i 100-serien er på 1 modul
Moduler i 200-serien er på 2 moduler
Regulatoren er på 3 moduler
Længden på en samlet enhed = n x 72 + 8
eller på en anden måde:
Modul Type Antal á Længde
Regulatormodul 1 x 224 = 224 mm
Udvidelsesmodul 200-serien _ x 144 = ___ mm
Udvidelsesmodul 100-serien _ x 72 = ___ mm
Totallængde = ___ mm
9
Modulerne kobles sammen
Start med regulatormodulet og monter derefter de valgte udvidelsesmoduler. Rækkefølgen er underordnet.
Men du må ikke ændre på rækkefølgen dvs. bytte rundt på modulerne, efter du har foretaget opsætningen, hvor regulatoren får
at vide hvilke tilslutninger, der er på hvilke moduler og på hvilke
klemmer.
Modulerne hægtes på hinanden og holdes sammen af en forbindelse, der samtidig overfører forsyningsspændingen og den
interne datakommunikation til det næste modul.
Eksemplet fortsat:
Regulatormodul + 1 udvidelsesmodul i 200 serien + 1 udvidelsesmodul i
100 serien =
224 + 144 + 72 = 440 mm.
Montage og demontage skal altid foretages i spændingsløs
tilstand.
Beskyttelseshætten, der er monteret på regulatorens stikforbindelse, skal yttes hen på den sidste frie stikforbindelse, så stikket
bliver beskyttet mod kortslutning og snavs.
Når reguleringen er startet, vil regulatoren hele tiden kontrollere,
om der er forbindelse til de tilsluttede moduler. Denne status kan
følges på en lysdiode.
Når de to snaplåse til DIN-skinnemontagen er i åben position, kan
modulet skydes ind på pladsen på DIN-skinnen — uanset hvor i
rækken modulet bender sig.
Démontage foretages ligeledes med de to snaplåse i åben position.
Alle tilslutninger skal senere programmeres med tilslutningssted
(modul og punkt), så i princippet er det lige meget, hvor tilslutningene foretages, når blot det sker på en korrekt type af ind- eller
udgang.
• Regulatoren er 1. modul, næste er 2. osv.
• Et punkt er de to-tre klemmer, der hører til en ind- eller udgang
(fx to klemmer for en føler og tre klemmer for et relæ).
Forberedelsen af tilslutningsdiagrammet og den senere programmering (konguration) bør ske på nu værende tidspunkt. Det
sker lettest ved at udfylde tilslutningsoversigten for de aktuelle
moduler.
Princip:
Navn På modul På Punkt Funktion
fx Kompressor 1 x x Slutte
fx Kompressor 2 x x Slutte
fx Alarmrelæ x x NC
fx Main switch x x Slutte
fx P0 x x AKS 32R 1-6 bar
Tilslutningsoversigten fra regulatoren og eventuelle udvidelsesmoduler hentes fra afsnittet "Moduloversigt" .
Fx regulatormodul:
Modul Punkt
Pas på nummereringen.
Regulatormodulets højre del
kan ligne et separat modul. Det
er det ikke.
Hint
I bilag B er der vist 16 generelle anlægstyper.
Hvis dit anlæg er tæt på at ligne et af de viste, kan du
med fordel anvende de givne tilslutningssteder.
- Kolonne 1, 2, 3 og 5 benyttes ved programmeringen.
- Kolonne 2 og 4 benyttes til tilslutningsdiagrammet.
Der skal kun tilsluttes forsyningsspænding til regulatormodulet.
Forsyningen til de øvrige moduler overføres via stikket imellem
modulerne.
Forsyningen skal være 24 V +/-20%. Der skal anvendes én transformator til hver regulator. Transformatoren skal være en klasse II.
De 24 V må ikke deles af andre regulatorer eller apparater.
De analoge ind- og udgange er ikke galvanisk adskilt fra forsyningen.
+ og - på 24 V indgangen må ikke jordforbindes.
Eksemplet fortsat:
Regulatormodul 8 VA
+ 1 udvidelsesmodul i 200 serien 5 VA
+ 1 udvidelsesmodul i 100 serien 2 VA
-----Transformatorens størrelse (mindst) 15 VA
Transformatorens størrelse
Eektbehovet vokser med antallet af anvendte moduler:
Modul Type Antal á Eekt
Regulator 1 x 8 = 8 VA
Udvidelsesmodul 200-serien _ x 5 = __ VA
Udvidelsesmodul 100-serien _ x 2 = __ VA
Total ___ VA
Fælles tryktransmitter
Hvis ere regulatorer modtager et signal fra den samme tryktransmitter, skal forsyningen til de berørte regulatorer fortrådes, så det
ikke er muligt at afbryde én af regulatorerne uden, at de andre
også afbrydes. (Hvis én regulator slukkes, vil signalet blive trukket
ned, og alle andre regulatorer vil modtage et for lavt signal.)
Tag beskyttelseshætten af forbindelsesstikket til højre på
grundmodulet.
Sæt hætten på forbindelsesstikket til højre på det udvidelsesmodul, der skal monteres længst til højre i AK stangen.
2. Sæt udvidelsesmodulet sammen med grundmodulet
Grundmodulet må ikke være tilsluttet spænding.
I vores eksempel skal der monteres to udvidelsesmoduler på grundmodulet. Vi har valgt at montere modulet med relæer direkte på grundmodulet og derefter modulet med indgangssignaler. Rækkefølgen er
således:
3
Alle de efterfølgende indstillinger, der berører de to udvidelsesmoduler,
er bestemt af denne rækkefølge.
Når de to snaplåse til DIN-skinnemontagen er i åben position, kan
modulet skydes ind på pladsen på DIN-skinnen — uanset hvor i rækken
modulet bender sig.
Démontage foretages ligeledes med de to snaplåse i åben position.
Skærmen på tryktransmitterkabler
må kun forbindes i enden ved
regulatoren.
Advarsel
Hold signalkabler adskilt fra kabler
med høje spændinger.
2
Komp. 1 sikkerhedskreds
3
Komp. 2 sikkerhedskreds
Komp. 3 sikkerhedskreds
Komp. 4 sikkerhedskreds
i varmeveksler
Frekvensomformer
Væskeindsprøjtning
2. Tilslut LON kommunikationsnetværk
Installationen af datakommunikationen skal overholde kravene, der er givet i dokumentet RC8AC.
3. Tilslut forsyningsspænding
Det er 24 V og forsyningen må ikke benyttes af andre regulatorer eller apparater. Klemmerne må ikke jordes.
4. Følg lysdioderne
Når forsyningsspændingen tilsluttes, vil regulatoren gennemløbe en intern kontrol.
Regulatoren er klar efter et lille minut, når lysdioden “Status”
blinker langsomt.
Vi har valgt at tage udgangspunkt i det eksempel, som vi tidligere
har været igennem. Dvs. kompressorstyring med 4 kompressorer
og kondensatorstyring med 4 blæsere.
Eksemplet er vist på næste side.
Vi har valgt at beskrive opsætningen ved hjælp af et eksempel
bestående af en kompressorgruppe og en kondensator.
Eksemplet er det samme som angivet under "Design afsnittet"
d.v.s. at regulatoren er en AK-CH 650 + udvidelsesmoduler.
Kompressorgruppe:
• Kølemiddel R404A
• 1 x hastighedsreguleret kompressor (30 kW, 30-60 Hz)
• 3 x kompressorer (15 kW) med driftstimeudligning
• Sikkerhedsovervågning af hver kompressor + frekvensomformer
• Kapacitetsbegrænsning af kompressorer via kontaktsignal (load
shedding)
• Indsprøjtningssignal til varmeveksler
• Frostsikringsindgang (230 V a.c.)
• S4 indstilling 2°C
Luftkølet kondensator:
• 4 blæsere, trinreguleret
• Pc reguleres iht. udetemperatur Sc3
Pumper + afrimning:
• Start/stop af 2 tvillinge pumper
• Overvågning via owswitch (kontaktsignal)
• Udgang til afrimning
Receiver:
• Overvågning af væskeniveau (230 V a.c.)
Blæser i maskinrum:
• Termostatstyring af blæser i maskinrum (føler + udgang)
Sikkerhedsfunktioner:
• Overvågning af P0, Pc, Sd og overhedning på sugeledning
• P0 min. = -10°C
• Pc max. = 50°C
• Sd max. = 120°C
• SH min. = 5°C, SH max = 35°C
Andet:
• Alarmudgang anvendes
• Ekstern hovedafbryder anvendes
NB
Ikke alle kompressorer kan hastighedsreguleres.
Kapaciteten på kompressoren med hastighedsreguleringen, bør være
større end de andre kompressorer.
Herved bliver der ingen "huller" i den indkoblede kapacitet.
Se kapitel 5. Reguleringsfunktioner.
Der er også en intern hovedafbryder, som indstilling. Begge skal være
“ON”, før der reguleres.
De benyttede moduler er udvalgt i designfasen.
Til det viste eksempel bruger vi følgende moduler:
PC med programmet “Service Tool” forbindes til regulatoren.
Regulatoren skal være tændt og lysdioden “Status” skal blinke
inden Service Tool-programmet startes.
For tilslutning og betjening af programmet "AK-Service tool"
henvises til manualen for programmet.
Start Service Tool-programmet
Login med brugernavnet SUPV
Vælg bruger navnet SUPV og indtast den tilhørende adgangskode.
Første gang Service Tool’et forbindes til en ny version af en regulator, vil
opstarten af Service Tool’et tage længere tid end normalt — der hentes
information op fra regulatoren.
Tiden kan følges på bjælken nederst i skærmbilledet.
Når regulatoren bliver leveret er den tilhørende adgangskode 123.
Når du er logget ind på regulatoren, får du altid vist oversigtsbilledet for
regulatoren.
I dette tilfælde er oversigtsbilledet tomt. Dette skyldes, at regulatoren
endnu ikke er blevet sat op.
Den røde alarmklokke nederst til højre fortæller, at der er en aktiv alarm
i regulatoren. I vores tilfælde skyldes alarmen, at uret i regulatoren
endnu ikke er blevet indstillet.
Tryk på den orange opsætningsknap med skruenøglen nederst
på skærmbilledet.
2. Vælg Authorisation
3. Ændr indstillingerne for brugeren ‘SUPV‘
Når regulatoren leveres, er den indstillet med en standard autorisation
for forskellige brugerader. Denne indstilling bør ændres, så den tilpasses anlægget. Ændringen kan ske nu eller vente til senere.
Denne knap skal du bruge igen og igen, når du skal hen til dette skærmbillede.
Her til venstre er alle funktioner ikke vist endnu, der kommer ere jo
længere vi kommer hen i opsætningen.
Tryk på linien Authorisation for at komme til brugeropsætningsbilledet.
4. Vælg brugernavn og adgangskode
5. Foretag ny login med det nye brugernavn og den
nye adgangskode
Markér linien med brugernavnet SUPV.
Tryk på knappen Change
Her kan du denere superbrugeren til det aktuelle anlæg, og give ham
en tilhørende adgangskode.
I tidligere udgaver at Service tool'et AK-ST 500 kunne der ske et sprogvalg i denne menu.
Fra foråret 2009 er der kommet en opdateret version af Service tool'et.
Betjenes regulatoren med den nye version, vil sprogvalget ske automatisk ud fra kongureringen af Service tool'et.
Regulatoren vil benytte samme sprog, som er valgt i Service tool'et,
men kun hvis regulatoren indeholder dette sprog. Er sproget ikke
indeholdt i regulatoren, vil indstillinger og udlæsninger blive vist med
engelske tekster.
For at aktivere de nye indstillinger skal du foretage en ny login til regulatoren med det nye brugernavn og den tilhørende adgangskode.
Du kommer til login-billedet ved at trykke på hængelåsen øverst til
venstre på skærmbilledet.
Hver systemindstilling kan ændres ved at trykke i det blå felt med indstillingen. Herefter angive værdien for den ønskede indstil ling.
I det første felt kan du skrive, hvad regulatoren skal regulere.
Ved indstilling af tiden kan PC’ens tid overføres til regulatoren.
Når regulatoren bliver tilsluttet et netværk vil dato og tid automatisk
blive indstillet af systemenheden i netværket. Dette gælder også skift
mellem sommer- og vintertid.
Når anlægstypen skal
indstilles, kan det ske på
to måder:
Enten den ene eller den
anden af disse to (vi vælger at
benytte den nederste).
I vores eksempel skal vi have
regulatoren til at styre både en
kompressorgruppe og en kondensatorgruppe. Vi vælger derfor
anlægstypen Komp/Kond.
Efter valget trykkes på OK.
Den øverste af de to indstillinger vil
give et valg imellem en række forud
denerede kombinationer, som
samtidig fastlægger tilslutnings-
stederne.
Sidst i manualen er der en oversigt
over mulighederne og tilslut-
ningsstederne.
Efter indstilling af denne funk-
tion, vil regulatoren lukke ned
og genstarte. Efter genstarten
vil en masse indstillinger være
foretaget. Herunder tilslut-
ningsstederne. Fortsæt
indstillingene og kontrollér
værdierne.
Ændrer du på nogle af
indstillingerne vil de
nye indstillinger være
gældende.
Yderligere indstillinger:
Ekstern hovedafbryder til Ja
Anvend alarmudgang til Høj. (Ved “Høj” aktiveres relæet kun ved
højprioritetsalarmer.)
Regulatoren kan afgive et 0-10 V signal, der viser hvor stor en del af
kompressorkapaciteten, der er indkoblet. Vi bruger ikke dette signal i
eksemplet.
Tryk på +-knappen for at gå videre
til næste side.
4. Indstil værdierne for kapacitets-
reguleringen
Tryk på +-knappen for at gå videre
til næste side.
Opsætningsmenuen i Service
Tool’et vil nu ændre sig. Den viser
de mulige indstillinger for den
valgte anlægstype.
I vores eksempel vælger vi:
- Sugetryk = -15°C
- Nathævningsværdi = 5 K.
Indstillingerne er vist her i billedet.
Der er ere bagvedliggende sider.
Det er indikeret i dette felt, hvor
den sorte bjælke viser på hvilken af
siderne, der er i fokus.
Skift imellem siderne foregår med +
knappen og - knappen.
I vores eksempel vælger vi:
- 4 kompressorer
- P0 som signal til reguleringen
- Kølemiddel = R404A
- Drifttimeudligning
- Værdier for hastighedsregulering
En hastighedsregulering vil altid
være på kompressor 1.
Indstillingerne er vist her i billedet.
Ikke alle kompressorer kan
hastighedsreguleres. Er der tvivl
- kontakt kompressorleverandøren.
Hvis du vil vide mere om de forskellige indstillingsmuligheder,
er de nævnt herunder.
Tallet refererer til tallet og billedet i venste kolonne.
3 - Reference metode
Forskydning af referencen med eksterme signaler.
0: Reference = setpunkt + natforskydning + oset fra
eksternt 0-10 V signal.
1: Reference = setpunkt + oset fra P0 optimering +
natforskydning
Indstilling ( -80 til +30°C)
Setpunkt for den ønskede brinetemperatur i °C.
Oset via Ext. indgang
Indstil om der skal benyttes et eksternt 0-10 V signal.
Oset ved max. signal (-100 til +100 °C)
Forskydningsværdien ved max. signal (10 V).
Oset ved min. signal (-100 til +100 °C)
Forskydningsværdien ved min. signal (0 V).
Oset lter (10 - 1800 s)
Her indstilles hvor hurtigt en ændring i referencen må slå
igennem.
Nat forskydning via DI
Vælg om natforskydningen skal ske med et indgangssignal. (Alternativt kan signalet genereres fra det interne ugeskema eller fra systemmanageren via datakommunikation.
Nat forskydning (-25 - 25 K)
Forskydning af brinetemperaturen under natdrift
(indstilles i Kelvin)
Oset via S3
Vælg om referencen skal forskydes med signal fra S3.
Tref S3 oset
Indstil den S3-temperatur, hvor der ikke skal være oset.
K1 S3 oset
Indstil hvor stor ændring, der skal ske i referencen, når S3temperaturen afviger 1grad fra indstillingen. (-10 til 10 K)
Max reference (-50 til +80 °C)
Max. tilladelige brinereference
Min reference (-80 til +25 °C)
Min. tilladelige brinereference.
4 - Kompressor kombination
Her vælges en af de mulige kombinationer (se afsnit 5)
Antal kompressorer
Indstil antallet af kompressor
Antal aastninger
Indstil antallet af aastningsventiler
Reguleringsføler
Vælg enten P0 eller S4
P0 kølemiddel
Vælg kølemiddel
P0 kølemiddelfaktor K1, K2, K3
Benyttes kun, hvis kølemidlet ikke kan vælges fra listen
(kontakt Danfoss for information)
Koblingsmønster
Vælg koblingsmønster for kompressorerne
Sekventielt: Først ind sidst ud (FILO)
Cyklisk: Udligning af køretid (FIFO)
Best t: Bedst mulig kapacitetstilpasning (mindst mulig
kapacitetsspring)
Indspr. varmeveksler
Hvis funktionen vælges, kan indsprøjtningen koordineres
med kompressordriften på en af to måder:
Synkronisering: Samtidig med kompressordrift.
Pumpdown: Som synkronisering, men der afsluttes med
pumpdown, hvor ventilen lukkes og den sidste kompressor
udkobles, når "Pump down limit" bliver nået.
Pump down
Vælg om der skal være pumpdown funktion på den sidste
kompressor
Pump down limit (-80 til +30 °C)
Vælg pumpdown grænsen
5. Indstil værdierne for
kompressorernes kapacitet
Tryk på +-knappen for at gå videre
til næste side.
6. Indstil værdierne for hovedtrin
og aastninger
I vores eksempel anvendes:
- Hastighedsstyret kompressor på
30 kW (kompressor 1)
- 3 kompressorer på 15 kW
I vores eksempel er der ingen
aastninger og derfor ingen
ændringer.
VSD min hastighed (0.5 – 60.0 Hz)
Min. hastighed, hvor kompressoren skal udkobles
VSD start hastighed (20.0 – 60.0 Hz)
Minimum hastighed når kompressoren skal starte (skal indstilles til en højre værdi end “VSD min. hastighed”)
VSD max hastighed (40.0 – 120.0 Hz)
Højest tilladte hastighed for kompressoren
VSD sikkerhedsovervågning
Vælg ja, hvis der ønskes en indgang til overvågning af frekvensomformeren.
Start forsinkelse første kompressor (5-600 sek)
For at sikre brineow inden opstart kan der indlægges en
forsinkestid, inden den første kompressor må starte.
Last begrænsning
Vælg det antal indgange, der skal benyttes ved lastbegrænsning
Last begrænsning 1
Indstil den max. tilladelig kapacitet, når der modtages signal
på indgang 1
Last begrænsning 2
Indstil den max. tilladelig kapacitet, når der modtages signal
på indgang 2
Overstyringsgrænse P0
Der tillades uhindret lastbegrænsning under værdien.
Kommer P0 over værdien startes en tidsforsinkelse. Udløber
tidforsinkelsen, afmeldes lastbegrænsningen
Overstyringsforsinkelse 1
Max. tid for kapacitetsbegrænsning, hvis P0 ligger for højt
Overstyringsforsinkelse 2
Max. tid for kapacitetsbegrænsning, hvis P0 ligger for højt
Vis avanceret indstillinger
Vælg om de avancerede indstillinger skal være synlige
Kp S4
Forstærkningsfaktor for PI-reguleringen (0,1 – 10,0)
Min. kapacitetsændring (0 – 100 %)
Indstil den minimum kapacitetsændring, der skal være før
kapacitetsfordeleren ud- eller indkobler kompressorer
Køretid første trin (15 – 900 s)
Tid efter opstart, hvor kapaciteten er begrænset til 1. trin
Aastningmetode
Vælg om en eller to kapacitets styrede kompressorer må
være aastet ad gangen
Tryk på +-knappen for at gå videre
til næste side.
7. Indstil værdier for sikker drift
Tryk på +-knappen for at gå videre
til næste side.
I vores eksempel vælger vi:
- Sikkerhedsgrænse for højt
trykrørstemperatur = 120°C
- Sikkerhedsgrænse for højt
kondenseringstryk = 50°C
- Sikkerhedsgrænse for lavt
sugetryk = -10°C
- Alarmgrænser for henholdsvis
min. og max. overhedning = 5
og 35 K.
5 - Kompressorer
Her deneres kompressorernes kapacitetsfordeling.
Kapacitetsindstillingen er også bestemt af indstillingerne i
"kompressor anvendelse" og "Koblingsmønster".
Nominel kapacitet (0,0 – 100000,0 kW)
Indstil kompressorens nominelle kapacitet.
Hastighedsstyrede kompresorer skal have indstillet den
nominelle værdi ved dens netfrekvens (50/60 Hz).
Aastninger (udlæsning)
Antal aastningsventiler for hver kompressor (0 - 3)
6 - Kapacitetsfordeling
Indstillingen afhænger af kompressorkombination og koblingsmønster.
Hovedtrin
Indstil den nominelle kapacitet af hovedtrin (indstilles i procent af den pågældende kompressors nominelle kapacitet)
0 - 100%.
Aastning
Udlæsning af kapacitet på hver aastning 0 – 100%
7 - Sikkerhed
Nødkapacitet dag
Ønsket indkoblet kapacitet ved dagdrift I tilfælde af nøddrift
som følge af fejl på sugetryksføler/medietemperaturføler
Nødkapacitet nat
Ønsket indkoblet kapacitet ved natdrift I tilfælde af nøddrift
som følge af fejl på sugetryksføler/medietemperaturføler
Sd max begrænsning
Max. værdi for trykgastemperaturen
10 K under grænsen reduceres kompressorkapaciteten og
hele kondensatorkapaciteten indkobles.
Overskrides grænsen udkobles hele kompressorkapaciteten
Tryk på +-knappen for at gå videre
til næste side.
9. Indstil tider for kompressordriften
Tryk på +-knappen for at gå videre
til næste side.
10. Indstil tider for sikkerhedsudkoblinger
Tryk på +-knappen for at gå videre
til næste side.
11. Indstil diverse funktioner
Tryk på +-knappen for at gå videre
til næste side.
12. Indstil pumpefunktioner
I vores eksempel anvendes:
- Frostsikring
- En generel sikkerhedsovervågning for hver kompressor.
(De resterende kunne være valgt,
hvis der var krav om en specik
sikkerhedsautomatik for hver
kompressor.)
Indstil min. o-tid for kompressorrelæet.
Indstil min. on-tid for
kompressorrelæet.
Indstil hvor tit kompressoren må
starte.
Indstillingerne er kun
gældende for relæet, der kobler
kompressormotoren. De gælder
ikke for aastninger.
Hvis restriktionerne overlapper
hinanden, vil regulatoren
anvende den længste
restriktionstid.
I vores eksempel benytter vi ikke
funktionerne
Pc Max grænse
Max. værdi for kondensatortrykket i °C.
3 K under grænsen indkobles hele kondensatorkapaciteten
og kompressorkapaciteten reduceres.
Overskrides grænsen udkobles hele kompressorkapaciteten.
P0 Min grænse
Min. værdi for sugetrykket i °C.
Underskrides grænsen udkobles hele kompressorkapaciteten.
P0 min forsinkelse ved opstart (0-600 sek)
Lavtryksudkoblingen kan forsinkes, så udkobling undgås.
Sikkerhedsgenstartstid
Fælles forsinkelsestid inden genstart af kompressorer.
(Gælder for funktionerne: "Sd max limit", "Pc max limit" og "P0
min limit").
SH Min alarm
Alarmgrænse for min. overhedning I sugeledning.
SH Max alarm
Alarmgrænse for max. overhedning I sugeledning.
SH alarmforsinkelse
Forsinkelsestid inden alarm for min/max overhedning i
sugeledning.
8 - Kompressor sikkerhed
Frost beskyttelse
Vælg om der ønskes en overordnet fælles sikkerhedsindgang for alle kompressorer. Aktiveres alarmen udkobles alle
kompressorer.
Olietryk beskyttelse m.f.
Her deneres om der skal tilsluttes en såden beskyttelse.
Ved "Generel" er det et signal fra hver kompressor.
9 - Minimum driftstider
Her indstilles der driftstider så "pjat-kørsel" kan undgås.
Genstartstid er tiden imellem to på hinanden følgende
starter.
10 - Sikkerhedstider
Forsinkelsestid
Tidsforsinkelse fra udfald af sikkerhedsautomatik og indtil
kompressoren fejlmeldes. Denne indstilling er fælles for alle
sikkerhedsindgange for den pågældende kompressor
Genstartsforsinkelse
Minimumtid en kompressor skal være OK efter en sikkerhedsudkobling. Derefter må den starte igen.
11 - Diverse
Alarm overvåg S4
Alarmmulighed ved for høj og for lav S4
Der er tilknyttet forskellige forsinkelsestider
Indsprøjtning i sugeledningen
Funktionen vælges, hvis der skal ske væskeindsprøjtning i
sugeledningen for at holde trykgastempeaturen nede.
Ekstra køling
Regulatoren kan trække et relæ, hvis den ikke selv kan holde
temperaturen nede. Til funktionen hører en temperaturindstilling og to forsinkelsestider.
12 - Pumper
Antal pumper (0, 1 eller 2)
Kold pumpestyring
Her deneres hvordan pumperne skal køre:
0: Ingen pumper i drift
1: Kun pumpe 1 i drift
2: Kun pumpe 2 i drift
3: Begge i drift
4: Driftstidsudligning. Start før stop
5: Driftstidsudligning. Stop før start
Pumpe cyklus tid
Køretiden inden der skifte over til den anden pumpe (1-500h)
Pumpe skifte tid
Overlapningstid, hvor begge pumper er igang ved "start før
stop" eller pausetid ved "stop før start" (0-600 sek)
Pumpe sikkerhed
Vælg fælles, hvis der overvåges med ow switch
Vælg individuel, hvis der modtages DI-signaler fra relæer
Tryk på +-knappen for at gå videre
til næste side.
4. Indstil værdier for kapacitetsreguleringen
I vores eksempel styres
kondensator-trykket efter
udetemperaturen (ydende
reference).
Indstillingerne er vist her i billedet
I vores eksempel anvendes 4
blæsere som er trinkoblet.
Indstillingerne er vist her i billedet.
Til orientering vil funktionen “Overvåg blæsere” kræve et indgangssignal fra hver blæser.
3 - PC reference
Reguleringsføler
Pc: Kondenseringstrykket Pc anvendes til regulering
S7: Medietemperatur anvendes til regulering
Reference valg
Valg af kondensatortryksreference
Fast indstil: Anvendes hvis der ønskes en fast reference =
“Indstilling”
Flydende: Anvendes hvis referencen ændres som en funktion
af Sc3 udetemperatursignalet, de indstillede “Dimensioning
tm K” /”Minimum tm K” og den aktuelt indkoblede kompresssorkapacitet.
Indstilling
Indstilling af ønsket kondenseringstryk i °C
Min. tm
Minimum middeltemperaturdierence imellem Sc3 luft- og
Pc kondenseringstemperatur ved ingen belastning
Dimensionerende tm
Dimensionerende middeltemperaturdierence imellem Sc3
luft- og Pc kondenseringstemperatur ved maksimum belastning (tm dierens ved max. belastning, typisk 8 – 15 K).
Min reference
Min. tilladelig kondensatortryksreference
Max reference
Max. tilladelig kondensatortryksreference
Varmegenv. type
Valg af metode for varmegenvinding
Ingen: Varmegenvinding anvendes ikke
Termostat: Varmegenvinding styres ud fra termostat
Digital inp: Varmegenvinding styres ud fra signal på en digital
indgang.
Varmegenv. relæ
Vælg om der ønskes en udgang, der skal aktiveres under
varmegenvinding.
Varmegenv. ref
Reference for kondenseringstrykket, når varmegenvindingen
aktiveres.
Varmegenv. rampe ned
Indstil hvor hurtigt referencen for kondensatortrykket skal
rampes ned til normalt niveau efter varmegenvinding. Indstilles i Kelvin per minut.
Varmegenv. udkobl.
Temperaturværdi hvor termostaten kobler varmegenvindingen fra.
Varmegenv. indkobl.
Temperaturværdi hvor termostaten kobler varmegenvindingen til.
4 - Kapacitetsregulering
Pc kølemiddel
Vælg kølemiddel
Pc kølemiddelfaktor K1, K2, K3
Benyttes kun, hvis kølemidlet ikke kan vælges fra listen (kontakt Danfoss for information)
Antal blæsere
Indstil antallet af blæsere.
Overvåg blæsere
Sikkerhedsovervågning af blæsere. Der anvendes en digital
indgang til overvågning af hver blæser.
Reguleringsmetode
Vælg reguleringsform for kondensator
Trin: Blæsere trinkobles via relæ udgange
Trin/Hast.: Blæserkapacitet reguleres via kombination af
hastighedsregulering og trinkobling
Hastighed: Blæserkapacitet reguleres via hastighedsregulering (frekvensomformer).
Hastighed på 1. trin, resten=trin
Reguleringsstrategi
Valg af reguleringsstrategi
P-bånd: Blæserkapacitet reguleres via P-båndsregulering. P
båndet indstilles som ”Proportional bånd Xp”
PI-regul.: Blæserkapacitet reguleres via PI regulator.
Valg af kapacitetskurveform
Liniær: Samme forstærking i hele området
Kvadrat: Kvadratisk kurveform, der giver højere forstærkning ved høje
belastninger.
VSD start hastighed
Minimum hastighed for start af hastighedsstyring (Skal indstilles højere
end “VSD Min. Speed %”)
Valg af sikkerhedsovervågning af frekvensomformer. Der anvendes en
digital indgang til overvågning af frekvensomformeren.
Kapacitetsgrænse nat
Indstilling af maksimal kapacitetsgrænse under natdrift. Kan anvendes til
at begrænse blæserhastighed om natten for at begrænse støjniveau.
Overvåg luftow
Valg om der ønskes en overvågning af kondensatorens luftgennemstrømning via en intelligent fejldetekteringsmetode.
Overvågningen kræver at der anvendes en Sc3 udetemperaturføler, som
monteres ved kondensatorens lufttilgang.
FDD indstilling
Indstil fejldetekteringsfunktion
Tuning: Regulatoren foretager en tilpasning til den pågældende kondensator. Bemærk at tuning først bør foretages, når kondensatoren køre under
normale driftforhold.
ON: Tuning er afsluttet og overvågningen er startet.
OFF: Overvågningen er afstillet
FDD følsomhed
Indstil følsomhed af fejldetektion på kondensator luftow. Bør kun ændres
af instrueret personale.
Når der ikke anvendes en indgang til at
starte en afrimning med, bliver der åbnet op
for at skema, hvor afrimningsstarterne skal
angives.
Skemaet er placeret under den daglige
brugerade. Se side 70.
3 - Afrimningsfunktioner
Afrimningsfunktion
Vælg om der skal være afrimningsstyring
Afrimningsstart via DI
Vælg om der skal anvendes en DI-indgang til
start af afrimningen.
Hvis ikke bliver der åbnet op for et afrimningsskema i den "daglige brugerade".
Afrimningstop
Vælg afrimningsstop-metode
På tid. / På S3 temperatur. På S4 temperatur
Afrimningsstop temp.
Værdi indstilles (-5 til 60)
Max. afrimningstid
Max. tilladelig afrimningstid. Kølingen vil altid
starte nå denne tid er passeret.
Dryp forsinkelse
Tid efter afrimningsslut, hvor vandet drypper af
køleaderne.
Afrimningsudgang
Vælg om der skal aktiveres en udgang under
afrimning.
I vores eksempel vælger vi én alarmfunktion
til overvågning af væskeniveauet i receiveren.
Vi har derefter valgt navn til alarmfunktionen
og til alarmteksten.
3 - Generelle alarmindgange
Funktionen kan anvendes til overvågning af alle
former for digitale signaler.
Antal indgange
Indstil antallet af digitale alarmindgange
I vores eksempel vælger vi én
termostatfunktion til styring af temperaturen i
kompressorrummet.
Vi har derefter valgt navn til funktionen.
3 - Termostater
De generelle termostater kan anvendes til overvågning af de temperaturfølere, der anvendes
samt 4 ekstra temperaturfølere. Hver termostat har sin egen udgang til styring af ekstern
automatik.
Antal termostater
Indstil antallet af generelle termostater
For hver termostat indstilles /udlæses
• Navn
• Hvilken føler der tilknyttes
• Aktuel temp.
Temperaturmåling på den føler, der er tilknyttet termostaten
• Aktuel tilstand
Aktual status på termostatudgangen
• Udkoblingstemp.
Udkoblingsværdi for termostaten
• Indkoblingstemp.
Indkoblingsværdi for termostaten
• Alarm grænse høj
Høj alarmgrænse
• Alarm fors. høj
Forsinkelsestid for høj alarm
• Alarmtekst høj
Angiv alarmtekst for høj alarm
• Alarm grænse lav
Lav alarmgrænse
• Alarm fors. lav
Forsinkelsestid for lav alarm
• Alarmtekst lav
Angiv alarmtekst for lav alarm
Via +-knappen kan du komme til lignende
indstillinger for pressostatfunktioner.
Funktionen benyttes ikke i eksemplet.
3b - Pressostater
Der er lignende indstillinger for op til 3 pressostatfunktioner.
3. Denér de ønskede navne og
værdier, der tilknyttes signalet
I vores eksempel benytter vi ikke funktionen,
så billedet er medtaget til orientering.
Navnet på funktionen kan være xx og
længere ned i billedet kan alarmteksterne
skrives).
Værdierne “Min. - og Maks. udlæsning” er
dine indstillinger, der repræsenterer spændingsområdets nedre og øvre værdi. Fx 2 V
og 10 V. (Spændingsområdet vælges under
I/O-Opsætning.)
For hver spændingsindgang, der deneres,
vil regulatoren reservere en relæudgang i
I/O-opsætningen. Det er ikke nødvendigt
at denere dette relæ, hvis der kun er ønske
om en alarmmeddelelse via datakommunikationen.
3 - Spændingsindgange
De generelle volt indgange kan anvendes til
overvågning af eksterne spændingssignaler.
Hver volt indgang har sin egen udgang til styring af ekstern automatik.
Antal volt indgange
Indstil antallet af generelle spændingsindgange
For hver indgang 1-5 angives:
Tryk på +-knappen for at gå videre
til næste side.
De efterfølgende skærmbilleder vil være afhængig af de tidligere
denitioner. Skærmbillederne vil vise hvilke tilslutninger, de tidligere
indstillinger vil kræve. Tabellerne er de samme som vist tidligere, men
de er nu grupperet ud fra følgende:
!!! Alarmen er inverteret, så der optræder alarm, hvis forsyningsspændingen til regulatoren svigter.
Vi sætter regulatorens digitale udgange op ved at indtaste modul og
punkt for tilslutningen.
Desuden vælges for hver udgang, om belastningen skal være aktiv, når
udgangen er ON eller OFF.
3 - Udgange
De mulige funktioner er
følgende:
Comp. 1
Unloader 1-1, 1-2, 1-3
Comp. 2-6
Ekstra køling
Kold pumpe 1
Kold pumpe 2
Indsprøjtning i sugeledn.
Indsprøjtn. i varmeveksler
Afrimning
Fan 1 / VSD
Fan 2 - 8
Varmegenvinding
Alarm
Termostat 1 - 5
Pressostat 1 - 5
Spændingsindgang 1 - 5
Vi sætter regulatorens digitale indgangsfunktioner op ved at indtaste
modul og punkt for tilslutningen.
Desuden vælges for hver indgang, om funktionen eller alarmen skal
være aktiv, når indgangen er Sluttet eller Åben.
Her er valgt Åben for alle sikkerhedskredsene. Dvs. regulatoren modtager signal under normaldrift og vil registrerer det som en fejl, hvis
signalet brydes.
Tryk i feltet ud for Kongurationslås.
Vælg Låst.
Opsætningen af regulatoren er nu låst. Vil du herefter foretage ændringer i regulatorens opsætning, skal du huske først at åbne for opsætningen.
Regulatoren vil nu foretage en sammenligning af valgte funktioner og denerede ind- og udgange.
Resultatet ses i næste afsnit, hvor opsætningen kontrolleres.
Inden styringen startes kontrollerer vi, at alle indstillinger er som forventet.
Oversigtsbilledet vil nu vise en linie for hver af de overordnede
funktioner. Bag ved hvert ikon ligger en række skærmbilleder med de
forskellige indstillinger. Det er alle disse indstillinger, der skal kontrolleres.
3. Gå videre igennem alle de enkelte billeder for sugegruppen
Skift billeder med +-knappen. Husk indstillingerne nederst på
siderne — dem der kun kan ses via ”Scroll-bar’en”
4. Sikkerhedsgrænser
5. Gå tilbage til oversigtsbilledet
Den sidste af siderne indeholder sikkerhedsgrænser og genstartstider
Inden styringen startes, vil vi indstille skemafunktionen til nathævningen
af sugetrykket.
I andre tilfælde, hvor regulatoren installeres i et netværk med en
systemenhed, kan denne indstilling foretages i systemenheden, som så
sender et dag/natsignal til regulatoren.
Tryk på en ugedag og indstil tiden for dagperioden.
Fortsæt med de øvrige dage.
Her i billedet er vist et helt ugeforløb.
Drej den højre adresseomskifter så pilen kommer til at pege
på 3.
Pilen i de to øvrige adresseomskiftere skal pege på 0.
2. Tryk på Service Pin
Tryk Service Pin knappen ned og hold den nede indtil Service
Pin lysdioden lyser.
Regulatoren skal ernovervåges via et netværk. I dette netværk giver vi
regulatoren adressen 3.
Den samme adresse må ikke bruges af mere end en regulator i det
samme netværk.
Krav til systemenheden
Systemenheden kan være en gateway type AKA 245 med softwareversion 6.0 eller højere. Den kan håndtere op til 119 stk. AK-regulatorer.
3. Vent på svar fra systemenheden
Afhængigt af størrelsen af net værket kan der gå indtil et minut
inden re gulatoren modtager svar på om den er blevet installeret i netværket.
Når den er blevet installeret begynder Status lysdioden at
blinke hurtigere end normalt (en gang hvert halve sekund).
Dette vil den fortsætte med i ca. 10 min.
4. Foretag ny login via Service Tool’et
Hvis du har haft Service Tool’et tilsluttet til regulatoren mens du
har installeret den i netværket, skal du foretage en ny login til
regulatoren via Service Tool’et.
Hvis der ikke kommer et svar fra systemenheden
Hvis Status lysdioden ikke begynder at blinke hurtigere end normalt er
regulatoren ikke blevet installeret i netværket. Årsagen hertil kan være
en af følgende:
Adressen er indstillet forkert:
Adressen 0 kan ikke bruges.
Er systemenheden i netværket en AKA 243B Gateway kan kun
adresserne fra 1 til 10 bruges.
Den valgte adresse bruges i forvejen af en anden regulator eller
enhed i netværket:
Adresseindstillingen skal ændres til en anden (ledig) adresse.
Fortrådningen er ikke udført korrekt:
Termineringen er ikke udført korrekt:
Kravene til Datakommunikation er beskrevet i dokumentet: “Datakommunikationsforbindelser til ADAP-KOOL® Køleanlægsstyringer” RC8AC..
Tryk på den blå oversigtsknap med kompressoren og kondensatoren nederst til venstre på skærm billedet.
2. Gå til Alarmlisten
Tryk på den blå knap med alarm-klokken nederst på skærmbilledet.
3. Kontrollér aktive alarmer
I vores tilfælde har vi en stribe alarmer — dem rydder vi lige op i, så vi
kun får de aktuelle.
4. Fjern afgåede alarmer fra alarmlisten
Tryk på krydset for at erne afgåede alarmer fra alarmlisten.
5. Kontrollér aktive alarmer igen
I vores tilfælde er der stadig en aktiv alarm, fordi styringen er stoppet.
Denne alarm skal være aktiv, når styringen ikke er startet. Så vi er nu klar
til at starte styringen.
Vær opmærksom på, at anlægsalarmer ikke vil optræde, når hovedafbryderen står på OFF.
Kommer der aktive alarmer, når styringen startes, bør årsagen til disse
ndes og rettes.
AK-CH 650 kan styre op til 6 kompressorer med op til 3 aastningsventiler hver. En eller to af kompressorerne kan udstyres med
hastighedsstyring.
Beregningen af den ønskede kompressorkapacitet nder sted ud
fra en PI-styring, men opsætningen udføres på samme måde som
med en regulator i den neutrale zone, der er opdelt i 5 forskellige
styrezoner som vist i illustrationen herunder.
Brinetemperatur
Zonernes bredde kan indstilles via indstillingerne “+ Zone K”, “NZ
K” og “- Zone K”.
Desuden er det muligt at stille zonetimere, som er lig med Tn-integrationstiden for PI-regulatoren, når brinetemperaturen ligger i
den pågældende zone (se illustrationen ovenfor).
Hvis zonetimeren indstilles til en højere værdi, vil PI-regulatoren
fungere langsommere i denne zone, mens hvis zonetimeren indstilles lavere, vil PI-regulatoren fungere hurtigere i denne zone.
Ønsket kapacitet
Udlæsningen “Requested capacity” (ønsket kapacitet) kommer
fra PI-regulatoren, og den viser den faktiske kompressorkapacitet, PI-regulatoren ønsker. Ændringshastigheden i den ønskede
kapacitet afhænger af, i hvilken zone brinetemperaturen bender
sig, og om hvorvidt brinetemperaturen er stabilt eller ændrer sig
konstant.
Integratoren kigger kun på afvigelsen mellem det indstillede
punkt og den aktuelle temperatur og øger/sænker den ønskede
kapacitet i henhold hertil. Forstærkningsfaktoren Kp kigger på
den anden side kun på de midlertidige temperaturændringer.
I “+ Zonen” og “++ Zonen” vil regulatoren normalt øge den ønskede kapacitet, idet temperaturen ligger over det indstillede punkt.
Men hvis temperaturen falder meget hurtigt, kan den ønskede
kapacitet også sænkes i disse zoner.
I “- Zonen” og “-- Zonen” vil regulatoren normalt sænke den
ønskede kapacitet, idet temperaturen ligger under det indstillede punkt. Men hvis temperaturen stiger meget hurtigt, kan den
ønskede kapacitet også øges i disse zoner.
Ændring af kapacitet
Regulatoren indkobler eller udkobler kapacitet ud fra disse grundregler:
Øger kapaciteten:
Kapacitetsfordeleren starter ekstra kompressorkapacitet, så snart
den ønskede kapacitet er steget til en værdi, som tillader næste
kompressortrin at starte. Med henvisning til nedenstående eksempel – et kompressortrin tilføjes, så snart der er “plads” til dette
kompressortrin under den ønskede kapacitetskurve.
Forstærkningsfaktoren Kp justeres som parameter ”Kp S4”
I den neutrale zone må regulatoren kun øge eller sænke sin
kapacitet ved hjælp af hastighedsstyring og/eller omkobling af
aastningsventiler.
I de andre zoner må regulatoren også øge eller sænke kapaciteten
ved at starte eller stoppe kompressorer.
Den sidste kompressor må kun stoppes, hvis brinetemperaturen
ligger inden for “- Zonen” eller “- - Zonen”.
Ved en opstart skal kølesystemet have tid til at falde til ro inden
PI regulatoren overtager reguleringen. Til dette formål er der ved
opstart af et anlæg indlagt en kapacitetsbegrænsning således at
kun første kapacitetstrin indkobles i en indstillet tidsperiode (Kan
indstilles via ”køretid første trin”).
Sænker kapaciteten:
Kapacitetsfordeleren stopper noget kompressorkapacitet, så snart
den ønskede kapacitet er faldet til en værdi, som tillader næste
kompressor at stoppe. Med henvisning til nedenstående eksempel – et kompressortrin stoppes, så snart der ikke er mere “plads”
til dette kompressortrin over den ønskede kapacitetskurve.
Eksempel:
4 kompressorer af samme størrelse - Kapacitetskurven vil have
følgende udseende
Udkobling af sidste kompressor trin:
Normalt vil det sidste kompressortrin først blive udkoblet når den
ønskede kapacitet er 0% og temperaturen bender sig i ”- Zone”
eller i ”—Zone”.
Med denne funktion er det muligt at forskyde referencen i afhængighed af en målt temperatur S3.
Føleren kan fx placeres i brinens returtemperatur eller i butikslokalet. Derved opnås en reference, som tilpasses den aktuelle
belastning. Ved fejl på S3 føleren bortfalder bidraget til referencen.
Forskydningen beregnes udfra udtrykket:
S3 oset = K1 (S3 temp. – TrefS3Oset.),
hvor K1 er en multiplikationsfaktor og ”TrefS3Oset” er den S3
temperatur, der ikke giver forskydning af referencen
Reguleringsføleren kan vælges til P0 eller S4.
Vælges reguleringsføleren til S4, vil P0-følerens signal blive anvendt til frostbeskyttelsesovervågning (LP-safety).
S3-signalet anvendes kun til overvågning.
Reference
Referencen for reguleringen kan deneres på 2 måder:
Enten
Ref = Indstilling + ”P0 optimering” + natforskydning
eller
Ref = indstilling + natforskydning + Ext. Ref + S3 oset
Indstilling
Der indstilles en basisværdi for brinetemperaturen.
”P0-optimering”
Denne funktion forskyder referencen, så der ikke reguleres med
en lavere brinetemperatur, end der er brug for.
Funktionen arbejder sammmen med regulatorer på de enkelte
kølemøbler og netværkets systemmanager. Systemmanageren
indhenter data fra de enkelte kølesektioner og tilpasser brinetemperaturen til det mest energioptimale. Funktionen er beskrevet i
manualen for systemmanageren.
Sammen med funktionen kan der udlæses hvilket kølemøbel, der
p.t. er det mest belastede samt hvilken forskydning, der tillades på
S4 temperaturreferencen.
Eksempel:
- Brinens referencetemperatur skal forskydes i afhængighed af
butikstemperaturen
- Ved 18°C ønskes ingen forskydning af referencen, dvs. S3 ref = 18
- For hver 1°C stigning i butikstemperaturen ønskes referencen
sænket med 0,5 K, dvs. K1 = -0,5
- Bidraget til referencen bliver derfor: -0,5 x ("S3 temp" - 18)
Begrænsning af reference
For at sikre imod for høj eller for lav reguleringsreference skal der
indstilles en afgrænsning af referencen.
P0 ref
Max.
Min.
Tvangsstyring af kompressorkapaciteten i sugegruppen
Der kan foretages en tvangsstyring af kapaciteten, hvor den normale regulering tilsidesættes.
Afhængig af den valgte tvangsstyringsform, bliver sikkerhedsfunktionerne annulleret.
Natforskydning
Funktionen anvendes, når der benyttes natlåg på kølemøbler.
Med denne funktion kan referencen forskydes med op til 25 K i
positiv eller negativ retning. (Ved forskydning til en højere temperatur indstilles en positiv værdi).
Forskydningen kan aktiveres på 3 måder:
• Signal på en indgang
• Fra en systemmanagerens overstyringsfunktion
• Intern tidsskema
Funktionen "natforskydning" kan ikke anvendes, hvis der reguleres med overstyringsfunktionen "P0-optimering". Her vil overstyringsfunktionen selv tilpasse brinetemperaturen til det højest
tilladelige.
Er der brug for en kort ændring i brinetemperaturen (fx op til 15
min.), kan funktionen benyttes. Her vil P0 optimerningen ikke nå
at kompensere for ændringen.
Ext. Ref. - Overstyring med et 0-10 V signal
Ved tilslutning af et spændingssignal til regulatoren kan referencen forskydes. Ved opsætningen deneres hvor stor en forskydning, der skal ske ved min. signal og ved max. signal (10 V).
Tvangsstyring via overstyring af ønsket kapacitet
Reguleringen indstilles til manuel og ønsket kapacitet indstilles i
% af den mulige kompressorkapacitet.
Tvangsstyring via overstyring af digitale udgange
De enkelte udgange kan i softwaren sættes i MAN ON eller MAN
OFF. Reguleringsfunktionen tager ikke hensyn hertil, men der
udsendes en alarm om, at udgangen tvangsstyres.
Tvangsstyring via omskiftere
Hvis tvangsstyringen foretages med omskifterne på fronten af
et udvidelsesmodul, registreres dette ikke af reguleringsfunktionen og der afsendes ingen alarmer. Regulatoren kører fortsat og
kobler med de øvrige relæer.
Ekstra køling
Der kan tilvælges en funktion, der vil trække et relæ, hvis brinetemperaturen bliver højere end ønsket. Funktionen træder i kraft,
hvis den indstillede værdi passeres og den tilhørende forsinkelsestid er gået.
Temperaturværdien indstilles, som en max. værdi, der ligger over
referencen (fx 4 K over referencen).
Der er to forsinkelsestider. Én der er gældende under normal
regulering og én længere, der kun gælder i nedkølingsfaserne —
under opstart — efter en afrimning.
Kapacitetsfordeleren kan arbejde ud fra 3 fordelingsprincipper.
Koblingsmønster – sekventiel drift:
Kompressorerne ind- og udkobles efter "First in Last out" princip
(FILO) i hht. den rækkefølge som der er deneret i opsætningen.
Eventuelle hastighedsstyrede kompressorer anvendes til at lukke
kapacitetshuller.
Timer restriktioner
Hvis en kompressor er forhindret i at starte, fordi den ”hænger” på
genstartstimeren, erstattes dette trin ikke af en anden kompressor,
men trinkobleren venter derimod, indtil timeren er udløbet.
Sikkerhedsudkobling
Hvis der derimod er sikkerhedudkobling på en kompressor,
udelades denne og trinkobleren vælger den efterfølgende i
sekvensen.
Koblingsmønster – Cyklisk drift
Dette princip anvendes såfremt alle kompressorer er af samme
type og størrelse.
Kompressorerne ind- og udkobles efter "First In First Out" princip
(FIFO) for at opnå en drifttimeudligning imellem kompressorerne.
Hastighedsstyrede kompressorer vil altid blive indkoblet først og
Den variable kapacitet anvendes til at udfylde kapacitetshuller
Imellem de efterfølgende trin.
Timer restriktioner og sikkerhedsudkobling
Hvis en kompressor er forhindret i at starte, fordi den ”hænger” på
genstartstimeren eller er sikkerhedsudkoblet, erstattes dette trin
af en anden kompressor.
Drifttimeudligning
Drifttimeudligningen foretages imellem kompressorer af samme
type med samme total kapacitet.
- Ved de forskellige starter vil kompressoren med lavest antal drifttimer blive startet først.
- Ved de forskellige stop vil kompressoren med højest antal drifttimer blive stoppet først.
- Ved kompressorer med ere trin, vil drifttime udligningen
foretages imellem kompressorernes hovedtrin.
Koblingsmønster – Best t drift
Dette princip anvendes, hvis kompressorerne er af forskellig størrelse.
Kapacitetsfordeleren vil ind- og udkoble kompressorkapacitet for
at opnå mindst mulige kapacitetsspring.
Hastighedsstyrede kompressorer vil altid blive indkoblet først, og
den variable kapacitet anvendes til at udfylde kapacitetshuller
imellem de efterfølgende trin.
Regulatoren er i stand til at styre power packs med op til 6 kompressorer af forskellige typer.
- Én eller to hastighedsstyrede kompressorer
- Kapacitetsstyrede stempelkompressorer med op til 3 aastningsventiler
- Éttrins kompressorer – stempel eller scroll
Af nedenstående skema fremgår det hvilke kompressorkombinationer, som regulatoren er i stand til styre. Af skemaet fremgår også
hvilke koblingsmønstre, der kan anvendes til de enkelte kompressorkombinationer.
KombinationBeskrivelseKoblings-
*1) Ved cyklisk koblingsmønster skal ét trins kompressorerne have samme størrelse.
*2) For kompressorer med aastningsventiler gælder det generelt, at de skal have
samme størrelse, det samme antal aastningsventiler (max 3) samt samme størrelse hovedtrin. Såfremt kompressorer med aastningsventiler kombineres med ét
trinskompressorer gælder det, at alle kompressorerne skal have samme størrelse.
*3) Hastighedsstyrede kompressorer kan have forskellig størrelse i forhold til efterføl-
gende kompressorer
*4) Ved anvendelse af to hastighedsstyrede kompressorer skal disse have samme
frekvensområde.
Ved cyklisk koblingsmønster skal de to hastighedsstyrede kompressorer have
samme størrelse, og de efterfølgende ét trins kompressorer skal have samme
størrelse.
Èt trins kompressorer. *1xxx
Èn kompressor med aastningsventiler kombineret med ét
trins kompressorer. *2
To kompressorer med aastningsventiler kombineret med
ét trins kompressorer. *2
Alle kompressorer med aastningsventiler. *2
Én hastighedsstyret kompressor kombineret med ét trins
kompressorer. *1 og *3
Én hastighedsstyret kompressor
kombineret med ere kompressorer med aastningsventiler.
*2 og *3
To hastighedsstyrede kompressorer kombineret med ét trins
kompressorer *4
mønster
Sekventielt
Cyklisk
xx
xx
xx
xxx
xx
xxx
Best t
Timer restriktioner og sikkerhedsudkobling
Hvis en kompressor er forhindret i at starte, fordi den ”hænger” på
genstartstimeren eller er sikkerhedsudkoblet, erstattes dette trin
af en anden kompressor eller en anden kombination.
Minumum kapacitetsændring
For at undgå at kapacitetsfordeleren vælger en ny kompressorkombination (ud- og indkobler kompressorer) pga. en lille
ændring i kapacitetsbehovet, er det muligt at angive den minimumsændring i kapacitetsbehovet, der skal til, førend kapacitetsfordeleren skifter til en ny kompressorkombination.
I appendiks A gives en mere detaljeret beskrivelse af koblingsmønstrerne for de enkelte kompressorapplikationer, med dertilhørende eksempler.
I det følgende gives en beskrivelse af nogle generelle håndteringsregler for hhv. kapacitetsregulerede kompressorer, hastighedsstyrede kompressorer samt for 2 hastighedsstyret kompressorer.
Kapacitetsregulerede kompressorer med aastningsventiler
"Unloader control mode" bestemmer hvordan kapacitetsfordeleren skal håndtere disse kompressorer.
Unloader control mode = 1
Hér tillader kapacitetsfordeleren kun at der én kompressor der
er aastet ad gangen. Fordelen ved denne indstilling er at man
derved undgår at køre med ere kompressorer aastet, hvilket
energimæssigt ikke er optimalt.
Eksempel:
To kapacitetsstyrede kompressorer på 20 kW med hver 2 aastningsventiler, cyklisk koblingsmønster.
• Ved faldende kapacitet aastes den kompressor med est køretimer (C1).
• Når C1 er helt aastet udkobles denne inden kompressor C2
aastes.
Unloader control mode = 2
Hér tillader kapacitetsfordeleren at to kompressorer er aastet ved
faldende kapacitet.
Fordelen ved denne indstilling er at man opnår at antallet af kompressor start/stop reduceres.
Eksempel:
To kapacitetsstyrede kompressorer på 20 kW med hver 2 aastningsventiler, cyklisk koblingsmønster.
• Ved faldende kapacitet aastes den kompressor med est køretimer (C1).
• Når C1 er helt aastet, aastes kompressor C2 med ét trin førend
C1 udkobles.
Regulatoren er i stand til at anvende hastighedsstyring på den
ledende kompressor i forskellige kompressorkombinationer. Den
variable del af den hastighedsstyrede kompressor anvendes til at
udfylde kapacitetshuller i de efterfølgende kompressortrin.
Generelt vedr. håndtering:
Et af de denerede kapacitetstrin til kompressorreguleringen kan
kobles sammen med en hastighedsregulering, der fx kan være en
frekvensomformer type AKD.
En udgang tilsluttes frekvensomformerens on/o indgang, og
samtidig tilsluttes en analog udgang “AO” til frekvensomformerens
analoge indgang.
On/o signalet vil starte og stoppe frekvensomformeren, og det
analoge signal angive hastigheden.
Det er kun den kompressor der deneres som kompressor 1 (1+2),
der kan hastighedsreguleres.
Når trinet er i drift vil det bestå af en fast kapacitet og en variabel
kapacitet. Den faste kapacitet vil være den, som svarer til angivne
Min hastighed, og den variable vil ligge imellem min. og max.
hastigheden. For at få den bedste regulering skal den variable
kapacitet være større end det efterfølgende kapacitetstrin, den
skal dække i reguleringen. Hvis der er store kortvarige variationer i anlæggets kapacitetsbehov vil det øge kravet om variabel
kapacitet.
Sådan kobles trinnet ind og ud
Regulering – stigende kapacitet
Hvis kapacitetsbehovet bliver større end ”Max hastighed” så vil det
efterfølgende kompressor trin blive indkoblet. Samtidig reduceres
hastigheden på kapacitetstrinnet så kapaciteten reduceres med
en størrelse der modsvarer det netop indkoblede kompressor trin.
Derved opnås en helt og aldeles ”gnidningsfri” overgang uden
kapacitetshuller (se eventuelt skitse).
Regulering – faldende kapacitet
Hvis kapacitetsbehovet bliver mindre end ”Min hastighed” så vil
det efterfølgende kompressortrin blive udkoblet. Samtidig øges
hastigheden på kapacitetstrinnet, så kapaciteten forøges med en
størrelse, der modsvarer det netop udkoblede kompressortrin.
Udkobling
Kapacitetstrinnet vil blive udkoblet når kompressoren har nået
”Min. hastighed” og kapacitetsbehovet (ønsket kapacitet) er faldet
til under 1%.
Timerbegrænsning på hastighedsstyret kompressor
Hvis den hastighedsstyrede kompressor ikke får lov til at starte på
grund af en timerbegrænsning, får heller ingen anden kompressor
lov til at starte. Når timerbegrænsningen er udløbet, starter den
hastighedsstyrede kompressor.
Indkobling
Den hastighedsstyret kompressor vil altid være det første til at
starte og det sidste til at stoppe. Frekvensomformeren bliver startet, når der opstår et kapacitetsbehov, der svarer til den angivne
“Start hastigheden” (relæudgangen skifter til on, og den analoge
udgang tilføres en spænding, der svarer til denne hastighed). Det
er nu overladt til frekvensomformeren at bringe hastigheden op
på ”Start hastigheden”.
Kapacitetstrinet vil nu være indkoblet og den ønskede kapacitet
bestemt af regulatoren.
Start hastigheden bør altid sættes så højt at der hurtigt opnås en
god smøring af kompressoren under opstart.
Sikkerhedsudkobling på hastighedsstyret kompressor
Hvis den hastighedsstyrede kompressor udkobles af sikkerhedsmæssige årsager, får andre kompressorer lov til at starte. Så
snart som den hastighedsstyrede kompressor er klar til at starte,
vil den være den første kompressor til at starte.
Som tidligere nævnt bør den variable del af hastighedskapaciteten være større end kapaciteten i de efterfølgende kompressortrin for at opnå en kapacitetskurve uden “huller”. For at illustrere,
hvordan hastighedsstyringen vil reagere ved forskellige power
pack-kombinationer, vil der her blive givet et par eksempler:
a) Variabel, kapacitet større end efterfølgende kompressortrin:
Når den variable del af den hastighedsstyrede kompressor er
større end de efterfølgende kompressorer, vil der ikke være nogen
“huller” i kapacitetskurven.
Eksempel:
1 hastighedsstyret kompressor med en nominel kapacitet ved 50
Hz på 10 kW – Variabelt hastighedsområde 30 – 90 Hz
2 éttrins kompressorer på 10 kW
Fast kapacitet = 30 Hz / 50 Hz x 10 kW = 6 kW
Variabel kapacitet = 60 Hz / 50 Hz x 10 kW = 12 kW
Kapacitetskurven vil have følgende udseende:
Da den variable del af den hastighedsstyrede kompressor er større
end de efterfølgende kompressortrin, vil der ikke være nogen
huller i kapacitetskurven.
1) Den hastighedsstyrede kompressor bliver indkoblet, når den
ønskede kapacitet har nået starthastighedskapaciteten.
2) Den hastighedsstyrede kompressor øger hastigheden, indtil
den når maks. hastighed ved en kapacitet på 18 kW.
3) Éttrins-kompressoren C2 på 10 kW indkobles, og hastigheden
på C1 reduceres, så den svarer til 8 kW (40 Hz)
4) Den hastighedsstyrede kompressor øger hastigheden, indtil
den samlede kapacitet når op på 28 kW ved maks. hastighed
5) Éttrins-kompressoren C3 på 10 kW indkobles, og hastigheden
på C1 reduceres, så den svarer til 8 kW (40 Hz)
6) Den hastighedsstyrede kompressor øger hastigheden, indtil
den samlede kapacitet når op på 38 kW ved maks. hastighed
7) Når kapaciteten igen reduceres, udkobles de éttrins kompres-
sorer, når hastigheden på C1 er på minimum
Da den variable del af den hastighedsstyrede kompressor er mindre end de efterfølgende kompressortrin, vil der i kapacitetskurven
være nogle huller, som ikke kan udfyldes af den variable kapacitet.
1) Den hastighedsstyrede kompressor bliver indkoblet, når den
ønskede kapacitet har nået starthastighedskapaciteten.
2) Den hastighedsstyrede kompressor øger hastigheden, indtil
den når maks. hastighed ved en kapacitet på 20 kW.
3) Den hastighedsstyrede kompressor forbliver på maks. hastighed, indtil den ønskede kapacitet er øget til 30 kW.
4) Éttrins-kompressoren C2 på 20 kW indkobles, og hastigheden
på C1 reduceres til min., så den svarer til 10 kW (25 Hz). Samlet
kapacitet = 30 kW.
5) Den hastighedsstyrede kompressor øger hastigheden, indtil
den samlede kapacitet når op på 40 kW ved maks. hastighed
6) Den hastighedsstyrede kompressor forbliver på maks. hastighed, indtil den ønskede kapacitet er øget til 50 kW.
7) Éttrins-kompressoren C3 på 20 kW indkobles, og hastigheden
på C1 reduceres til min., så den svarer til 10 kW (25 Hz). Samlet
kapacitet = 50 kW.
8) Den hastighedsstyrede kompressor øger hastigheden, indtil
den samlede kapacitet når op på 60 kW ved maks. hastighed
9) Når kapaciteten reduceres, udkobles éttrins kompressorer, når
hastigheden på C1 er på minimumhastighed
b) Variabel del mindre end efterfølgende kompressortrin:
Hvis den variable del af den hastighedsstyrede kompressor er
mindre end de efterfølgende kompressorer, vil der være “huller” i
kapacitetskurven.
Eksempel:
1 hastighedsstyret kompressor med en nominel kapacitet ved 50
Hz på 20 kW – Variabelt hastighedsområde 25 – 50 Hz
2 éttrins kompressorer på 20 kW
Fast kapacitet = 25 Hz / 50 Hz x 20 kW = 10 kW
Variabel kapacitet = 25 Hz / 50 Hz x 20 kW = 10 kW
Kapacitetskurven vil have følgende udseende:
Regulatoren er i stand til at anvende hastighedsstyring på to kompressorer af samme eller forskellig størrelse. Kompressorerne kan
kombineres med ét-trins kompressorer med samme eller forskellig
størrelse afhængigt af valgt koblingsmønster.
Generelt vedr. håndtering:
Generelt håndteres de to hastighedsstyrede kompressorer efter
det samme princip som for én hastighedsstyret kompressor.
Fordelen ved at anvende to hastighedsstyret kompressorer er, at
man kan opnå en meget lav kapacitet som er en fordel ved lave
belastninger samtidig med, at man opnår et meget stort variabelt
reguleringsområde.
Kompressor 1 og 2 har hver deres relæ udgang til start/stop af
hver sin frekvensomformer fx af typen AKD.
Begge frekvensomformere anvender det samme analoge udgangssignal AO, som tilsluttes frekvensomformernes analoge
signal indgange. Relæ udgangene vil starte og stoppe frekvensomformeren, og det analoge signal angive hastigheden.
Forudsætningen for at kunne anvende denne reguleringsmetode
er, at begge kompressorer har samme frekvensområde.
De hastighedsregulerede kompressorer vil altid være de første til
at starte og de sidste til at stoppe.
Regulering – faldende kapacitet
De hastighedsstyrede kompressorer vil altid være de sidste kompressorer der kører.
Når kapacitetsbehovet under cyklisk drift bliver mindre end ”Min
hastighed” for begge kompressorer så vil den hastighedsstyrede
kompressor med est køretimer blive udkoblet. Samtidig øges
hastigheden på den sidste hastighedsstyrede kompressor så
kapaciteten forøges med en størrelse der modsvarer det netop
udkoblede kompressor trin.
Indkobling
Den første hastighedsstyret kompressor vil blive startet, når der
opstår et kapacitetsbehov, der svarer til den angivne
“Start hastigheden” (relæudgangen skifter til on, og den analoge
udgang tilføres en spænding, der svarer til denne hastighed). Det
er nu overladt til frekvensomformeren at bringe hastigheden op
på ”Start hastigheden”.
Kapacitetstrinet vil nu være indkoblet og den ønskede kapacitet
bestemt af regulatoren.
Start hastigheden bør altid sættes så højt, at der hurtigt opnås en
god smøring af kompressoren under opstart.
Ved cyklisk koblingsmønster vil den efterfølgende hastighedsregulerede kompressor blive indkoblet, når den første kompressor
kører på max hastighed og den ønskede kapacitet har nået en
værdi, der tillader indkobling af den næste hastighedsstyrede
kompressor ved start speed. Derefter vil begge kompressorer
være indkoblet sammen og de vil køre i parallel. De efterfølgende
ét trins kompressorer ind- og udkobles iht. Det valgte koblingsmønster.
Udkobling
Den sidste hastighedsstyrede kompressor vil blive udkoblet, når
kompressoren har nået ”Min. hastighed” og kapacitetsbehovet
(ønsket kapacitet) er faldet til under 1% (se dog også afsnittet om
pump down funktion).
Timerbegrænsninger og sikkerhedsudkoblinger
Timerbegrænsninger og sikkerhedsudkoblinger på hastighedsstyret kompressorer håndteres iht. de generelle regler for de enkelte
koblingsmønstre.
I det følgende gives nogle korte beskrivelser samt eksempler
på håndteringen af to hastighedsstyrede kompressorer ved de
enkelte koblingsmønstrer. Ønskes en mere detaljeret beskrivelse
henvises til bilaget sidst i kapitlet.
Sekventiel drift
Ved sekventiel drift vil den første hastighedsregulerede kompressor altid starte først. Den efterfølgende hastighedsregulerede
kompressor vil blive indkoblet, når den første kompressor kører på
max hastighed og den ønskede kapacitet har nået en værdi, der
tillader indkobling af den næste hastighedsstyrede kompressor
ved start speed. Derefter vil begge kompressorer være indkoblet
sammen og de vil køre i parallel. De efterfølgende ét trins kompressorer ind- og udkobles i nummer orden iht. First In Last Out
princip.
Eksempel:
- To hastighedsstyrede kompressorer med nominel kapacitet på
20 kW og frekvensområde 25 – 60 Hz
For at beskytte kompressormotoren mod hyppige genstarter, kan
der indlægges 3 forsinkelsestider.
- En mindste-tid, der skal gå fra en kompressor startes, til den må
startes igen.
- En mindste-tid (On-tid), som kompressoren skal være i drift i
inden, den kan stoppes igen.
- en mindste OFF tid, der skal gå fra en kompressor stoppes til den
må startes igen
Cyklisk drift
Ved cyklisk drift vil begge hastighedsregulerede kompressorer
have samme størrelse og der vil være drifttime udligning imellem kompressorerne i hht. First in First Out princip (FIFO). Den
kompressor med færrest køre timer vil være den første til at starte.
Den efterfølgende hastighedsregulerede kompressor vil blive indkoblet, når den første kompressor køre på max hastighed og den
ønskede kapacitet har nået en værdi, der tillader indkobling af
den næste hastighedsstyrede kompressor ved start speed. Derefter vil begge kompressorer være indkoblet sammen og de vil køre
i parallel. De efterfølgende ét trins kompressorer ind- og udkobles
iht. First In First Out princip for at opnå drifttimeudligning.
Eksempel:
- To hastighedsstyrede kompressorer med nominel kapacitet på
20 kW og frekvensområde 25 – 60 Hz
- To ét trins kompressorer på hver 20 kW
Ved ind- og udkoblinger af aastninger, bliver tidsforsinkelserne
ikke benyttet.
Timetæller
Driftstiden af en kompressormotor registreres løbende. Der kan
udlæses:
- Driftstid for de sidste 24 timer
- Samlet drifttid siden tælleren sidst blev nulstillet.
Koblingstæller
Antal koblinger af relæer registreres løbende. Her kan antallet er
on-perioder udlæses:
- Antal koblinger for de sidste 24 timer
- Samlet antal koblinger siden tælleren sidst blev nullstillet.
Load shedding
På nogle anlæg ønsker man, at kunne begrænse den indkoblede
kompressorkapacitet således, at man i perioder kan begrænse den
samlede elektriske belastning i butikken.
Til dette formål står der 1 eller 2 digitale indgange til rådighed.
Til hver digital indgang er der tilknyttet en grænseværdi for den
maksimal tilladelige indkoblede kompressorkapacitet således, at
man kan lave kapacitetsbegrænsningen i 2 trin.
Best t
Ved Best t drift kan de hastighedsstyrede kompressorer have
forskellige størrelser og de vil blive håndteret på en sådan måde
at man opnår den bedst mulige kapacitetstilpasning. Den mindste
kompressor blive startet først, dernæst vil den første blive koblet
ud og den anden kompressor vil blive koblet ind. Endelig vil begge kompressorer blive indkoblet sammen og køre i parallel drift.
De efterfølgende ét-trins kompressorer vil i hvert tilfælde blive
håndteret iht. best t koblingsmønster.
Eksempel:
- To hastighedsstyret kompressorer med nominelle kapaciteter
på hhv. 10 kW og 20 kW
Når en digitale indgang aktiveres, begrænses den maksimalt tilladelige kompressorkapacitet til den indstillede grænse. Det vil sige,
at hvis den aktuelle kompressorkapacitet, ved aktiveringen af den
digitale indgang, ligger højere end denne grænse, så udkobles
der så meget kompressorkapacitet, at den vil komme til at ligge
på eller under den indstillede maksimale grænseværdi for denne
digitale indgang.
Når begge load shedding signaler er aktive, vil det være den laveste grænseværdi for kapaciteten, som er gældende.
Overstyring af load shedding:
For at undgå at load shedding medfører temperaturproblemer for
de afkølede varer, er der tilknyttet en overstyringsfunktion.
Der indstilles en overstyringsgrænse for sugetrykket samt en
forsinkelsestid for hver digital indgang.
Hvis sugetrykket under load shedding overskrider den indstillede
overstyringsgrænse og de tilknyttede forsinkelsestider for de to
digitale udgange udløber, så overstyres load shedding signalerne
således, at kompressorkapaciteten kan øges indtil sugetrykket
igen er under den normale referenceværdi. Herefter kan load
shedding aktiveres igen.
Alarm:
Når en load shedding digital indgang er aktiveret, vil der bliver genereret en alarmmeddelelse for at informere om, at den normale
regulering er tilsidesat. Denne alarm kan dog undertrykkes, hvis
den ikke er ønskelig.
Indsprøjtning i varmeveksler
Regulatoren kan afgive et start/stop signal for væskeindsprøjtning
i varmeveksleren.
Funktionen kan kobles sammen med kompressordriften på følgende måde:
• Væskeindsprøjtningen synkroniseres med kompressor start/stop
Her vil indsprøjtningssignalet gå ON ved start af den første kompressor og gå OFF ved udkobling af den sidste kompressor.
• Pump down på den sidste kompressor
Her vil indsprøjtningssignalet gå ON ved start af den første
kompressor.
Når den ønskede kapacitet er faldet til 0%, går indsprøjtningssignalet OFF, men den sidste kompressor forbliver kørende, indtil
sugetrykket P0 er nået ned på en indstillet pump down grænse,
hvorefter den stopper.
Væskeindsprøjtning i sugeledningen
Trykgastemperaturen kan holdes nede med en væskeindsprøjtning i sugeledningen.
Indsprøjtningen skal foretages med en termostatisk ekspansionsventil i serie med en magnetventil. Magnetventilen tilsluttes
regulatoren.
Der kan styres på to måder:
1. Væskeindsprøjtningen styres udelukkende på basis af overhedningen i sugeledningen.
Der indstilles to værdier — en startværdi og en dierens hvor
indsprøjtningen igen stoppes.
2. Væskeindsprøjtningen styres både af overhedningen (som
beskrevet ovenfor) og af trykrørstemperaturen Sd.
Der indstilles re værdier — to som nævnt ovenfor og to for Sdfunktionen, en startværdi og en dierens.
Væskeindsprøjtningen startes, når begge start-værdier er
passeret og den stoppes igen, når bare den ene af de to funktioner slår fra.
Tidsforsinkelse
Der kan indstilles en tidsforsinkelse, der sikrer at indsprøjtningen
forsinkes under opstart.
Regulatoren kan gennemføre en central afrimning af hele den
kolde brinekreds.
Når en afrimning indledes, vil kompressorerne stoppe ( kan vælges), og pumperne vil fortsætte med at cirkulere den kolde brine.
Afrimningen kan stoppe på tid, eller når den kolde brine har nået
en indstillet temperatur.
Efter afrimningen er stoppet er det muligt at angive en dryp forsinkelsestid inden kompressorerne starter op igen.
Afrimningsfunktionen har mulighed for at anvende en udgang til
aktivering af ekstern automatik.
Afrimningsstart
Afrimningen kan startes på ere måder.
- Manuel afrimning
Efter aktivering skifter indstillingen selv tilbage til OFF, når afrimningen er afsluttet.
- Eksternt kontaktsignal
Afrimningsstart foretages med et signal på en DI-indgang.
Signalet skal være et impulssignal af mindst 3 sekunders varighed.
Afrimningen starter, når signalet går fra OFF til ON.
- Internt skema
Afrimningen startes via et ugeprogram, som indstilles i regulatoren.
Tiderne er relateret til regulatorens urfunktion. Der kan
indstilles op til 8 afrimninger per døgn.
- Netværkssignal
Afrimningen kan startes via et signal fra netværket (systemmanager).
Start efter afrimning
Det er muligt at indlægge en afdrypningsforsinkelse efter afrimningen, så eventuelle vanddråber kan dryppe af fordamperne,
inden kølingen genoptages. Derved sikres, at fordamperen er
mest mulig fri for vand ved genopstart af kølingen.
Afrimningsudgang
Det er muligt at denere en afrimningsudgang til styring af
ekstern automatik under afrimning. Udgangen vil være aktiveret
under selve afrimningen, men de-aktiveret under en eventuelt
indlagt afdrypningsforsinkelse.
Kompressorer
Det er muligt at denere om normal kompressorkapacitetsregulering skal være aktiv under afrimning eller ej.
Pumper
Pumpestyringen vil altid være aktiv under afrimning.
Status
Det er muligt at udlæse følgende statusværdier for afrimningen:
- Status på afrimning (ON/OFF)
- Aktuel temp. ved afrimningsføler
- Varighed af igangværende eller sidst afsluttede afrimning
- Gennemsnitlig varighed af de sidste 10 afrimninger.
Afrimningsstop
Der kan vælges imellem følgende former for afrimningstop:
Stop på temperatur med tid som sikkerhed
Her måles temperaturen af den kolde brine. Når temperaturen er
lig den indstillede stoptemperatur, stoppes afrimningen.
Det kan vælges om afrimningen skal stoppe på S4- eller S3 temperaturen.
Overstiger afrimningstiden den indstillede max. afrimningstid,
stoppes afrimningen. Det sker selv om temperaturen for afrimningsstop ikke er nået. Samtidig med at afrimningen stoppes, gives alarmmeddelelsen “Afrimningstiden er overskredet”. Alarmen
bliver kvitteret automatisk efter 5 min.
Stop på tid
Her indstilles en fast afrimningstid. Når denne tid er gået, stoppes
afrimningen.
Manuelt stop
En igangværende afrimning kan stoppes manuelt ved at aktivere
funktionen "Stop afrimning".
Regulatoren kan overvåge status på hver kompressors sikkerhedskreds. Signalet tages direkte fra sikkerhedskredsen, og forbindes til
en indgang.
(Sikkerhedskredsen skal stoppe kompressoren uden om regulatoren).
Brydes sikkerhedskredsen, vil regulatoren udkoble alle udgangsrelæer for den aktuelle kompressor og afgive en alarm. Der reguleres
videre med de øvrige kompressorer.
Generel sikkerhedskreds
Hvis der anbringes en lavtrykstermostat i
sikkerhedskredsen, skal den placeres sidst i
kredsen. Den må ikke bryde DI-signalerne.
(Der er risiko for at reguleringen fastlåses og
ikke kan komme igang igen.)
Det gælder også for det nedenstående
eksempel.
Hvis der er behov for en alarm, der også
overvåger lavtrykstermostaten, kan der
deneres en "generel alarm" ( en alarm der
ikke påvirker reguleringen).
Se det efterfølgende afsnit "Generelle overvågningsfunktioner".
Tidsforsinkelser ved sikkerhedsudkobling
I forbindelse med sikkerhedsovervågning af en kompressor er det
muligt at denere to forsinkelsestider:
Udkoblingsforsinkelsestid: Forsinkelsestid fra alarmsignal fra sikkerhedskreds indtil kompressorudgangen udkobles (bemærk at
forsinkelsestiden er fælles for alle sikkerehedsindgange for den
pågældende kompressor)
Sikkerhedsgenstartstid: En mindste tid en kompressor skal være
OK efter en sikkerehedsudkobling, indtil den må startes igen.
Overvågning af overhedningen
Funktionen er en alarmfunktion, der løbende modtager målinger
fra sugetrykket P0 og sugegastemperaturen Ss.
Registreres en overhedning, der er lavere eller højere end de
indstillede grænseværdier, vil der blive afgivet en alarm, når forsinkelsestiden er passeret.
Overvågning af max. trykgastemperatur (Sd)
Funktionen udkobler gradvis kompressortrin, hvis trykgastemperaturen bliver højere end det tilladelige. Udkoblingsgrænsen kan
deneres i området 0 til +195°C.
Udbygget sikkerhedskreds
I stedet for en generel overvågning af sikkerhedskredsen kan denne overvågning udbygges. Herved kan der afgives en konkret alarmmeddelelse, der fortæller om hvilket led i sikkerhedskredsen, der er faldet ud.
Rækkefølgen af sikkerhedskredsen skal foretages som vist, men ikke alle behøver
nødvendigvis, at være anvendt.
Olietryksudkobling
Overstrøm udkoblet
Motortemperatur udkoblet
Trykgas temp. udkobling
Afgangstryk udkobling
Generel beskyttelse
Fælles sikkerhedskreds - frostsikring
Der kan også modtages et fælles sikkerhedssignal fra hele sugegruppen.
Alle kompessorer kobles, ud når sikkerhedssignalet afbrydes.
Funktionen træder i kraft ved en værdi, der er 10 K under den
indstillede værdi. På dette tidspunkt indkobles hele kondensatorkapaciteten samtidig med, at 33% af kompressorkapaciteten
udkobles (dog minimum ét trin). Dette gentages for hver 30
sekunder. Alarmfunktionen aktiveres.
Hvis temperaturen stiger til den indstillede grænseværdi, udkobles alle kompressor trin straks.
Alarmen afmeldes igen og genindkobling af kompressortrin tillades, når følgende betingelser er opfyldt:
- temperaturen er faldet til de 10 K under grænseværdien
- forsinkelsestiden inden genstart er passeret. (Se senere)
Normal kondensatorregulering tillades igen, når temperaturen er
faldet 10 K under grænseværdien.
Overvågning af min. sugetryk (P0)
Funktionen udkobler straks alle kompressortrin, hvis sugetrykket
bliver lavere end det tilladelige. Udkoblingsgrænsen kan deneres
i området -120 til +30°C.
Sugetrykket måles med tryktransmitteren P0.
Ved udkobling aktiveres alarmfunktionen.
Alarmen afmeldes, og genindkobling af kompressortrin tillades,
når følgende betingelser er opfyldt:
- trykket (temperaturen) er over udkoblingsgrænsen
- forsinkelsestiden inden genstart er passeret. (Se senere)
(Ved opstart af den første kompressor er det muligt at forsinke
funktionen, så en udkobling kan undgås.)
Overvågning af max. kondensatortryk (Pc)
Funktionen indkobler alle kondensatortrin og udkobler gradvis
kompressortrin, hvis kondensatortrykket bliver højere end det
tilladelige. Udkoblingsgrænsen kan deneres i området -30 til
+100°C.
Kondensatortrykket måles med tryktransmitteren Pc.
Funktionen træder i kraft ved en værdi, der er 3 K under den
indstillede værdi. På dette tidspunkt indkobles hele kondensatorkapaciteten samtidig med, at 33% af kompressorkapaciteten
udkobles (dog minimum ét trin). Dette gentages for hver 30
sekunder. Alarmfunktionen aktiveres.
Hvis temperaturen (trykket) stiger til den indstillede grænseværdi,
sker der følgende:
- alle kompressortrin udkobles straks
- kondensatorkapaciteten forbliver indkoblet.
Alarmen afmeldes og genindkobling af kompressortrin tillades,
når følgende betingelser er opfyldt:
- temperaturen (trykket) faldet til de 3 K under grænseværdien
- forsinkelsestiden for genstart er passeret.
Forsinkelsestid
Der er en fælles forsinkelsestid for "Overvågning af Max. trykgastemperatur" og "Min. sugetryk" og ovrvågning af max. kondenseringstryk Pc.
Efter en udkobling kan der først reguleres igen, når forsinkelsestiden er gået.
Forsinkelsestiden starter, når Sd-temperaturen igen er faldet til
10 K under grænseværdien, eller P0 er steget over P0min værdien.
Frostsikringsindgang
En digital indgang kan modtage signal fra et eksternt frostsikrings
signal.
Såfremt frostsikringssignalet bliver aktiveret, udkobles hele kompressorkapaciteten og pumpedriften forbliver i drift.
Genindkobling af kompressorerne tillades ikke, så længe frostsikringssignalet er aktivt.
S4 Alarmtermostat
Funktionen anvendes til at give alarm, hvis S4 brinetemperaturen
bliver kritisk.
Der kan indstilles alarmgrænser og forsinkelsestider for høj og lav
temperatur.
Der gives alarm, hvis den indstillede grænse overskrides, men først
efter at forsinkelsestiden er udløbet.
Der kommer ingen alarmer, når kølingen er stoppet pga. at
hovedafbryderen er indstillet til O .
Alarmgrænser
Alarmgrænserne for høj og for lav S4 temperatur indstilles som
absolutte værdier i °C.
Alarmgrænserne påvirkes ikke under natdrift eller ved ekstern
referenceforskydning via spændingssignal.
Tidsforsinkelser
Der indstilles 3 tidsforsinkelser:
• På for lav temperatur
• På for høj temperatur under normal regulering
• På for høj temperatur under nedkøling
- efter en aktivering af intern eller ekstern hovedafbryder
- under en afrimning
- efter et strømudfald
Tidsforsinkelsen under nedkøling er gældende, indtil S4 temperaturen når under den øvre alarmgrænse
S4 statusinformation
For at kunne vurdere hvor godt anlægget kører, kan følgende
udlæses:
• Min, Max og gennemsnitlig S4 temperatur for de sidste 24 timer
• Procentvis køretid udenfor alarmgrænser indenfor de sidste 24
timer
Opstartsprocedure
Regulatoren indeholder funktioner, som sikrer et korrekt samspil
imellem pumper, kompressorer og indsprøjtning ved opstart.
Pumper
Ved opstart skal pumperne accelerere en stor brinemasse op til
normal owhastighed, inden kompressorerne får lov til at starte.
I regulatoren er der en indstillelig forsinkelsestid ”Comp. Wait s”
der skal udløbe, inden den første kompressor kan starte.
Kapacitetsbegrænsning
Hvis der i opstartssituationen indkobles for meget kompressorkapacitet, er der risiko for, at kompressorerne falder ud på lavtryk.
For at forhindre denne situation er der, ved opstart af anlæget,
indlagt en kapacitetsbegrænsning, så kun det første kapacitetstrin
indkobles i en indstillet tidsperiode (indstilles via ”køretid første
trin”).
Forsinkelse på P0 min udkobling
Som en yderligere sikring imod udkobling på lavtryk under opstart, er det muligt at forsinke udkoblingen ”P0 Min”.
Forsinkelsestiden kan indstilles via ”P0 Min. fors”.
Eksempel
Kurve 1: Nedkølingsfase
(1): Tidsforsinkelsen passeres. Alarmen bliver aktiv.
Kurve 2: Normal regulering hvor temperaturen bliver for høj
(2): Tidsforsinkelsen passeres. Alarmen bliver aktiv.
Kurve 3: Temperaturen bliver for lav
(3): Tidsforsinkelsen passeres. Alarmen bliver aktiv.
Regulatoren kan styre og overvåge én eller to pumper, som cirkulerer brinen.
Hvis der benyttes to pumper, og der vælges drifttidsudligning, kan
regulatoren også foretage en omkobling imellem de to pumper,
hvis der opstår driftsalarmer.
Aktivitet ved driftsalarm
Pumpevalget foretages med følgende indstilling:
0: Begge pumper stoppes
1: Pumpe 1 sættes i drift
2: Pumpe 2 sættes i drift
3: Begge pumper sættes i drift
4: Automatisk skift imellem pumperne tillades. Start før stop.
5: Automatisk skift imellem pumperne tillades. Stop før start.
(Denne funktion benyttes, når begge pumper styres på skift af
den samme frekvensomformer.)
Automatisk skift imellem pumperne (kun for indstilling = 4 og 5)
Start før stop
ow.
Afhængigt af om pumpeskiftet ophæver alarmsituationen eller ej,
sker følgende:
1) Pumpeskiftet ophæver alarmsituationen inden udløb af alarmforsinkelse
Hvis pumpeskiftet ophæver alarmsituationen, vil den fejlfrie
pumpe, der nu er i drift, køre indtil den normale cyklustid er udløbet. Derefter skiftes igen over til den "fejlbehæftede pumpe",
da den formodes at være repareret. På samme tid nulstilles
alarmsituationen (alarmen kvitteres).
Hvis den fejlbehæftede pumpe ikke er blevet repareret, vil det
udløse endnu en alarm, og medføre endnu et skift til den fejlfrie
pumpe. Dette gentages indtil forholdene er bragt i orden.
2) Pumpeskiftet ophæver ikke alarmsituationen inden udløb af
alarmforsinkelse
Er alarmen derimod stadig aktiv efter pumpeskiftet, vil regulatoren også afgive en alarm på den anden pumpe. Samtidig aktiveres begge pumpeudgange i et forsøg på at skabe så meget ow,
at alarmsituationen ophæves. Regulatoren vil herefter have
begge pumpeudgange aktiveret, indtil den normale cyklustid er
udløbet, hvorefter alarmsituationen nulstilles og der foretages
et pumpeskift til én pumpe igen.
Der kan indstilles separate alarmprioriteter for udfald af én pumpe
og ved udfald af begge pumper. Se afsnittet Alarmer og meddelelser.
Stop før start
Med denne indstilling kan der foretages en rotation imellem de to
pumper, så der opnås en form for drifttidsudligning. Periodetiden
imellem pumpeskiftene kan indstilles som ”PumpCycle”. Når der
skiftes over til den anden pumpe, vil den første pumpe blive holdet kørende i tiden ”PumpDel”. Derefter vil den stoppe. Ved stop
før start vil "PumpDel" være pausetiden til omskiftning.
Overvågning af pumper
Regulatoren kan overvåge pumpernes drift via én eller to sikkerhedsindgange.
Ved ét signal vælges indstillingen til "fælles" og signalet kan så
stamme fra en trykdierenspressostat eller en ow switch.
Ved to signaler vælges indstillingen til "individuel". De to signaler
skal så modtages på to digitale indgange. Signalerne kan fx hentes fra de to motorværn.
Indstil også en alarmforsinkelsestid som er gældende under opstart og ved pumpeskift.
Forsinkelsestiden skal sikre, at der ved opstart/pumpeskift ikke
meldes fejl på en pumpe førend brineowet er etableret..
Alarmhåndering
Pumpealarmer vil blive afstillet /kvitteret, når der gennemføres et
normalt pumpeskift efter udløb af cyklustiden.
Pumpealarmer kan også blive afstillet ved at indstille pumpevalget til den "fejlbehæftede" pumpe - hvis ow switch er OK vil
alarmen derved blive kvitteret/afstillet.
Specielt ved driftstidsudligning
Hvis pumperne kører med automatisk drifttidsudligning, kan regulatoren foretage en omkobling af pumperne ved et manglende
Kapacitetsreguleringen af kondensatoren kan ske via trinkobling
eller hastighedsstyring af ventilatorerne.
• Trinkobling
Regulatoren kan styre op til 8 kondensatortrin, som ind- og
udkobles sekventielt.
• Hastighedsstyring
Den analoge udgangsspænding tilsluttes en hastighedsstyring.
Alle ventilatorer reguleres herefter fra 0 til max. kapacitet. Er der
behov for et ON/OFF-signal kan det hentes fra en relæudgang.
Der kan reguleres med en af følgende principper:
- Alle blæsere kører med samme hastighed
- Kun det nødvendige antal blæsere er indkoblet
- Kombination hvor én blæser hastighedsreguleres og resten
trinkobles.
tetsregulatoren for kondensatorreguleringen har derfor indlagt en
krum kapacitetskurve der giver en optimal forstærkning ved såvel
høje som lave kapaciteter.
På nogle anlæg kompenserer man allerede for ovennævnte
”problem” ved at koble kondensator blæserne binært dvs. man
kobler få blæsere ved lave kapaciteter og mange blæsere ved høje
kapaciteter f..eks. 1 – 2 – 4 - 8 etc. I disse tilfælde har man altså allerede kompenseret for den ulineære forstærkning, og der er ikke
brug for en krum kapacitetskurve.
I regulatoren kan man derfor vælge, om man ønsker at have en
krum eller en lineær kapacitetskurve til styring af kondensatorkapaciteten.
Capacity curve = Linear / Power
Capacity curve = Power Capacity curve = Linear
Kapacitetsregulering af kondensator
Den indkoblede kondensatorkapacitet styres af kondensatortrykkets aktuelle værdi, og om trykket er stigende eller faldende.
Reguleringen foretages af en PI-regulator, som dog kan ændres til
en P-regulator, hvis anlægget udformning gør det nødvendigt.
PI-regulering
Regulatoren indkobler kapacitet således, at afvigelsen imellem
aktuelt kondensatortryk og referencen bliver så lille som mulig.
P-regulering
Regulatoren indkobler kapacitet afhængig af afvigelsen imellem
aktuel kondensatortryk og referencen. Proprotionalbåndet Xp
angiver afvigelsen ved 100% kondensatorkapacitet.
Valg af reguleringsføler
Kapacitetsfordeleren kan enten regulere ud fra kondenseringstrykket Pc eller ud fra en medietemperatur S7.
Cap. Ctrl sensor = Pc / S7
Såfremt reguleringsføleren vælges til medietemperatur S7, så anvendes Pc stadig til sikkerhedsfunktion for højt kondenseringstryk
og vil derfor sørge for udkobling af kompressorkapacitet ved for
højt kondenseringstryk.
Håndtering af følerfejl:
Cap. Ctrl. Sensor = Pc
Såfremt Pc anvendes som reguleringsføler, vil en fejl på signalet
medføre, at der indkobles 100% kondensatorkapacitet, men kompressorreguleringen forbliver normal.
Cap. Ctrl. Sensor = S7
Såfremt S7 anvendes som reguleringsføler, vil en fejl på denne føler medføre, at der reguleres videre efter Pc signalet, men efter en
reference der ligger 5K over den egentlige reference. Såfremt der
er fejl på både S7 og Pc indkobles der 100% kondensatorkapacitet,
men kompressorreguleringen forbliver normal.
Kapacitetskurve
På luftkølede kondensatorer vil det første kapacitetstrin altid give
forholdsvis mere kapacitet end de efterfølgende kapacitetstrin.
Den forøgelse af kapaciteten, et ekstra trin vil medføre, falder
efterhånden, som der indkobles ere og ere trin.
Dette betyder at kapacitetsregulatoren har brug for en større forstærkning ved høje kapaciteter end ved lave kapaciteter. Kapaci-
Referencen for reguleringen kan deneres på 2 måder. Enten som
en fast indstillet reference eller som en reference, der varierer efter
udetemperaturen.
Fast indstillet reference
Referencen for kondensatortrykket indstilles i °C.
Flydende reference
Denne funktion tillader, at kondensatortrykkets reference varierer
efter udetemperaturen indenfor et deneret område.
PI regulering
Der tages udgangspunkt i:
- udetemperaturen målt med Sc3 føleren
- Den mindst mulige temperaturforskel mellem lufttemperaturen
og kondenseringstemperaturen ved 0 % kompressorkapacitet,
- kondensatorens dimensionerede temperaturdierens imellem
luft tem pera turen og kondenseringstemperaturen ved 100%
kompressorkapacitet (Dim tmK)
- hvor stor en del af kompressorkapaciteten, der er indkoblet.
tionen aktiveres, vil reference for kondensatortemperaturen
blive hævet til en indstillet værdi, og den tilknyttede relæudgang anvendes til, at aktivere en magnetventil.
Pc ref
DI
2. Benytte en termostat til funktionen
Denne funktion kan med fordel anvendes, hvor varmegenvinding anvendes til at opvarme en vandbeholder. Der anvendes
en temperaturføler til at aktivere/deaktivere varmegenvindingsfunktionen. Når følertemperaturen bliver lavere end den indstillede indkoblingsgrænse, aktiveres varmengenvindingsfunktionen og referencen for kondensatortemperaturen bliver hævet
til en indstillet værdi, og samtidig anvendes den tilknyttede
relæudgang til at aktivere en magnetventil, der leder varmgassen igennem varmeveksleren i vandtanken. Når temperaturen
i tanken har opnået den indstillede værdi, udkobles varmegenvindingen igen.
Den mindst mulige temperaturforskel (min tm) ved lav belastning skal indstilles til ca. 6 K, da dette vil eliminere risikoen for, at
alle ventilatorer kan komme til at køre, når der ikke kører nogen
kompressorer.
Indstil den dimensionerede dierens (dim tm) ved maksimum
belastning (fx 15 K).
Regulatoren vil herefter bidrage med en værdi til referencen, der
er afhængig af hvor stor en del af kompressorkapaciteten, der er
indkoblet.
P-regulering
Ved p-regulering vil referencen være 3 grader over den målte udetemperatur. Proportional båndet Xp angiver afvigelsen ved
100% kondensatorkapacitet.
Varmegenvindingsfunktion
Varmegenvindingsfunktionen kan anvendes på anlæg, hvor man
ønsker at udnytte varmgas til opvarmningsformål. Når funktionen
aktiveres, vil reference for kondensatortemperaturen blive hævet
til en indstillet værdi, og den tilknyttede relæudgang anvendes til
at aktivere en magnetventil.
Funktionen kan aktiveres på to måder:
1. Modtage et digitalt indgangssignal
I dette tilfælde aktiveres varmegenvindingsfunktionen via et
eksternt signal fra fx et buildingsmanagement system. Når funk-
I begge tilfælde gælder det, at når varmegenvindingsfunktionen deaktiveres, så vil referencen for kondensatortemperaturen
blive rampet langsomt ned iht. den indstillede nedrampning i
kelvin/minut.
Begrænsning af referencen
For at sikre imod en for høj eller for lav reguleringsreference skal
der indstilles en afgrænsning af referencen.
PcRef
Max
Min
Tvangsstyring af kondensatorkapacitet
Der kan foretages en tvangsstyring af kapaciteten, hvor den normale regulering tilsidesættes.
Sikkerhedsfunktionerne er annulleret under en tvangsstyring.
Tvangsstyring via indstilling
Reguleringen indstilles til manuel.
Kapaciteten indstilles i procent af reguleret kapacitet.
Tvangsstyring af relæer
Hvis tvangsstyringen foretages med omskifterne på fronten af
et udvidelsesmodul, vil sikkerhedsfunktionen registrere en evt.
overskridelse af værdier og evt. afsende alarmer, men regulatoren
kan ikke koble med relæerne i denne situation.
Ind-og udkobling foretages sekventielt. Sidst indkoblede vil blive
udkoblet først.
Hastighedsstyring
Ved anvendelsen af en analog udgang kan ventilatorene hastighedstyres, fx med en frekvensomformer type AKD.
Hastighedsstyring + trinkobling
Start
Min.
Regulatoren starter frekvensomformeren og den første blæser, når
kapacitetsbehovet svarer til den indstillede start-hastighed.
Regulatoren indkobler ere blæsere efterhånden som kapacitetsbehovet stiger og tilpassser derefter hastigheden til den nye
situation.
Regulatoren udkobler blæsere, når kapacitetsbehovet bliver lavere
end den indstillede minimumshastighed.
Fælles hastighedsstyring
Den analoge udgangsspænding tilsluttes en hastighedsstyring.
Alle ventilatorer reguleres herefter fra 0 til max. kapacitet. Er der
behov for et on/o signal til frekvensomformeren, så blæserne
kan stoppes helt, kan der deneres en relæudgang.
Start
Min.
Regulatoren starter frekvensomformeren, når kapacitetsbehovet
svarer til den indstillede start-hastighed.
Regulatoren stopper frekvensomformeren, når kapacitetsbehovet
bliver lavere end den indstillede minimumshastighed.
Ved kongurationen af regulatorens udgange, vil det være udgangen "FanA1" , der vil starte
og stoppe frekvensomformeren.
Hastighedsstyring af 1. blæser + trinkobling af resten
Regulatoren starter frekvensomformeren og kører den første
blæser op i hastighed.
Er der behov for yderligere kapacitet bliver næste blæser indkoblet samtidig med, at blæser 1 skifter til min. hastighed. Herfra kan
blæser 1 igen køre op i hastighed osv.
Funktionen anvendes for at minimere støjen fra blæserne.
Den anvendes primært sammen en hastighedsstyring, men den
vil også være aktiv ved trinkobling.
Indstillingen foretages som en % af max. kapacitet.
Begrænsningen bliver tilsidesat, hvis sikkerhedsfunktionerne Sd
max. og Pc max. træder i funktion.
Kondensatorkoblinger
Kobling af kondensatortrin
Der er ingen tidsforsinkelser ved ind- og udkobling af kondensatortrin ud over den tidsforsinkelse, der ligger i PI/P-reguleringen.
Timetæller
Driftstiden af en blæsermotor registreres løbende. Der kan udlæses:
- Driftstid for de sidste 24 timer
- Samlet driftstid siden tælleren sidst blev nulstillet.
Koblingstæller
Antal koblinger af relæer registreres løbende. Her kan antallet er
on-perioder udlæses:
- Antal for de sidste 24 timer
- Samlet antal siden tælleren sidst blev nulstillet.
Sikkerhedsfunktioner for kondensator
Signal fra blæser og frekvensomformers sikkerhedsautomatik
Regulatoren kan modtage signal om status på hvert kondensatortrins sikkerhedskreds.
Signalet tages direkte fra sikkerhedskredsen, og forbindes til en
"DI"-indgang.
Brydes sikkerhedskredsen, vil regulatoren afgive en alarm. Der
reguleres videre med de øvrige trin.
Den tilhørende relæudgang bliver ikke udkoblet. Årsagen er, at
blæseren ofte bliver koblet parvis, men med èn sikkerhedskreds.
Ved fejl på den ene blæser, vil den anden forsat være i drift.
Intelligent fejldetektering (FDD) på kondensatorens luftgennemstrømning
Regulatoren opsamler målinger fra kondensatorreguleringen og
vil advisere, hvis/når kondensatorens kapacitet forringes.
Den hyppigste årsag til infomationen vil være:
- Gradvis tilsmudsning af lamellerne
- Fremmedlegeme på indsugningen
- Ventilatorstop
Funktionen kræver signal fra en udetemperaturføler (Sc3).
For at kunne detektere en tilsmudsning er det nødvendigt, at
overvågningsfunktionen tilpasses den aktuelle kondensator.
Dette gøres ved at "tune" funktionen, når kondensatoren er ren.
Tuningen skal først startes, når anlægget er kørt ind og kører
under normale driftsforhold.
Generelle alarmindgange (10 stk.)
En indgang kan anvendes til overvågning af et eksternt signal.
Det enkelte signal kan tilpasses den aktuelle anvendelse, idet
det er muligt at navngive alarmfunktionen samt at angive egen
alarmtekst.
Der kan indstilles tidsforsinkelse på alarmen.
Generelle termostatfunktioner (5 stk.)
Funktionen kan frit anvendes til alarmovervågning af anlægstemperaturer eller til on/o termostatstyring. Et eksempel kunne være
termostatstyring af kompressorrummets ventilator.
Termostaten kan enten anvende én af de følere, der anvendes af
reguleringen (Ss, Sd, Sc3) eller en uafhængig føler (Saux1, Saux2,
Saux3, Saux4).
Der indstilles ind- og udkoblingsgrænser for termostaten. Baseret
på den aktuelle følertemperatur kobles termostatens udgang.
Der kan indstilles alarmgrænser for hhv. lav- og højtemperatur
inklusiv separate alarmforsinkelser.
Den enkelte termostatfunktion kan tilpasses den aktuelle anvendelse, idet det er muligt at navngive termostaten og angive
alarmtekster.
Generelle spændingsindgange med tilknyttet relæ (5 stk.)
5 generelle spændingsindgange er tilgængelige til overvågning
af diverse spændingsmålinger på anlægget. Som eksempler
kunne nævnes overvågning af en leak detektor, fugtighedsmåling,
niveau signal alle med tilknyttede alarm funktioner. Spændingsindgangene kan benyttes til overvågning af standard spændingssignaler (0-5V, 1-5V, 2-10V, eller 0-10V). I givet fald kan man også
benytte 0-20mA eller 4-20mA, såfremt der anbringes eksterne
modstande på indgangen, for at tilpasse signalet til spænding.
Der kan tilknyttes en relæudgang til overvågningen, således at
man kan styre eksterne enheder.
For hver indgang kan følgende indstilles/udlæses:
- Frit denerbart navn
- Valg af signal type (0-5V, 1-5V, 2-10V, eller 0-10V)
- Skalering af udlæsning så den svarer til måleenheden
- Høj og lav alarm grænse inklusiv forsinkelsestider
- Frit denerbare alarm tekster
- Tilknytte en relæudgang med ind- og udkoblingsgrænser inklusiv forsinkelsestider
Generelle pressostatfunktioner (5 stk.)
Funktionen kan frit anvendes til alarmovervågning af anlægstryk
eller til on/o pressostatstyring.
Pressostaten kan enten anvende én af de følere, der anvendes
af reguleringen (Po, Pc) eller en uafhængig føler (Paux1, Paux2,
Paux3).
Der indstilles ind- og udkoblingsgrænser for pressostaten. Baseret
på det aktuelle tryk kobles pressostatens udgang.
Der kan indstilles alarmgrænser for hhv. lav- og højtryk inklusiv
separate alarmforsinkelser.
Den enkelte pressostatfunktion kan tilpasses den aktuelle anvendelse, idet det er muligt at navngive pressostaten og angive
alarmtekster.
Hovedafbryderen bruges til at stoppe og starte reguleringsfunktionen.
Omskifteren har 2 positioner:
- Normal reguleringstilstand. (Indstilling = ON)
- Regulering stoppet. (Indstilling = 0FF)
Derudover kan man vælge også at anvende en digital indgang
som en ekstern hovedafbryder.
Er omskifteren eller den eksterne hovedafbryder indstillet til OFF,
er alle regulatorens funktioner inaktive og der genereres en alarm
for at gøre opmærksom på dette - alle øvrige alarmer afgår.
Kølemiddel
Inden reguleringen kan startes, skal kølemidlet deneres.
Kølemiddelindstillingen kan kun ændres, hvis ”Hovedafbryderen”
er indstillet til “stoppet regulering”.
Advarsel: Forkert valg af kølemiddel kan medføre skade på kompressoren.
Følersvigt
Hvis der registreres et manglende signal fra en af de tilsluttede
temperaturfølere eller tryktransmittere, vil der blive afsendt en
alarm.
• Ved S4 og P0 fejl reguleres der videre med 50% indkoblet i dagdrift og 25% indkoblet i natdrift - dog minimum et trin. (Værdierne kan indstilles.) Relæet til "ekstra køling" vil trække ved fejl
på reguleringsføleren.
• Ved S4 fejl reguleres videre efter sugetrykket P0. Nu med en reference der ligger 5 K under den aktuelle reference for S4.
• Ved Pc fejl indkobles der 100% kondensatorkapacitet, men kompressorreguleringen forbliver normal.
• Ved fejl på Sd føleren bortfalder sikkerhedsovervågningen af
trykgastemperaturen.
• Ved fejl på Ss-føleren bortfalder overvågningen af overhed-
ningen på sugeledningen.
• Ved fejl på udetemperaturføleren Sc3 bortfalder "FDD"-funktionen. Der kan heller ikke reguleres med variabel kondensatortryksreference. Her anvendes der i stedet Pc indstillingsværdien
som reference.
• S7 fejl: Se side 93.
NB: En fejlbehæftet føler skal være OK i 10 min. førend føleralar-
men afmeldes.
Følerkalibrering:
Indgangssignalet fra alle de tilsluttede følere kan korrigeres.
En korrektion vil kun være nødvendig, hvis følerkablet er langt og
har et lille ledningstværsnit.
Alle udlæsninger og funktioner vil benytte den korrigerede værdi.
Ur funktion
Regulatoren indeholder en urfunktion.
Urfunktionen benyttes kun til skift imellem dag/nat.
Der skal foretages indstilling af år, måned, dato, timer og minutter.
Bemærk: Såfremt regulatoren ikke er udstyret med et RTC modul
(AK-OB 101A) så skal uret genindstilles efter hvert netspændingsudfald.
Hvis regulatoren er tilsluttet en installation med en AKA-gateway
eller en AK systemmanager, vil disse automatisk genindstille
urfunktionen.
Alarmer og meddelelser
I forbindelse med regulatorens funktioner er der en række alarmer
og meddelelser, som bliver synlige i tilfælde af fejl eller fejlbetjening.
Alarmhistorie:
Regulatoren indeholder en alarmhistorie (log) der indeholder alle
aktive alarmer samt de sidste 40 historiske alarmer. I alarmhistorien kan man se, hvornår alarmen er opstået, og hvornår den er
afgået.
Derudover kan man se prioriteten af hver alarm, samt hvornår
alarmen er blevet kvitteret og af hvilken bruger.
Alarmprioritet
Der skelnes imellem vigtige og knap så vigtige informationer. Vigtigheden – eller prioriteten - er fastlagt for nogle alarmer, medens
andre kan ændres efter ønske (denne ændring kan kun foretages
ved tilslutning af AK-ST service tool software til systemet og der
skal foretages indstillinger i hver enkelt regulator).
Indstillingen bestemmer hvilken sortering / action, der skal foretages, når der optræder en alarm.
• “Høj” er den vigtigste
• “Kun log” er den laveste
• “Afbrudt” giver ingen action
Alarmrelæ
Derudover kan man tilvælge, om man ønsker at have en alarmudgang på regulatoren som en lokal alarmindikering. For dette
alarmrelæ er det muligt at denere på hvilke alarmprioriteter det
skal reagere – man kan vælge imellem følgende:
• “Ingen” – der anvendes intet alarmrelæ
• “Høj’ – Alarmrelæet aktiveres kun ved alarmer med høj prioritet
• “Lav - Høj” – Alarmrelæet aktiveres ved alarmer med ’lav’, ’Mellem’
eller høj prioritet.
Sammenhæng imellem alarmprioritet og aktion fremgår af nedenstående skema.
Indstilling
HøjXXXX1
MiddelXXX2
LavXXX3
Kun logX
Afbrudt
LogAlarmrelævalgSendes
IngenHøjLav-Høj
Netværk
AKM des-
tination
Alarmkvittering
Hvis regulatoren er forbundet I et netværk med en AKA gateway
eller en AK systemmanager som alarm modtager, vil disse automatisk kvittere de alarmer, som bliver sendt til dem.
Hvis regulatoren derimod ikke indgår i et netværk skal brugeren
selv kvittere for alle alarmer.
Alarm lysdiode
Alarm lysdioden på fronten af regulatoren indikerer regulatorens
alarmtilstand:
Blinker: Der er en aktiv alarm eller en ukvitteret alarm.
Fast lys: Der er en aktiv alarm, som er blevet kvitteret.
Slukket: Der er ingen aktive alarmer og ingen ukvitterede alarmer
Overstyring via netværk
Regulatoren indeholder indstillinger, som kan betjenes fra gatewayens overstyringsfunktion via datakommunikation.
Når overstyringsfunktionen beder om én ændring, vil alle de
tilsluttede regulatorer på dette netværk blive indstillet samtidig.
Der er følgende muligheder:
- Start af afrimning
- Skift til natdrift
- Optimering af brinetemperatur (P0-optimering)
Betjening AKM / Service tool
Selve opsætningen af regulatoren kan kun foretages via AK-ST 500
service tool software.
Hvis regulatoren indgår i et netværk med en AKA gateway kan
man efterfølgende foretage den daglige betjening af regulatoren via AKM system software dvs. man kan se og ændre daglige
udlæsninger/indstillinger.
Bemærk: AKM system software har ikke adgang til alle regulatorens kongurations indstillinger. Hvilke indstillinger/udlæsninger
der kan foretages fremgår af AKM menu betjeningen (se evt.
Litteraturoversigten).
IO Status og manuel
Funktionen anvendes i forbindelse med installering, servicering
og fejlnding på anlægget.
Ved hjælp af funktionen kan de tilsluttede funktioner kontrolleres.
Målinger
Her kan status af alle ind- og udgange aæses og kontrolleres.
Tvangsstyring
Her kan man foretage en tvangsstyring af alle udgange for at
kontrollere om disse er korrekt tilsluttet.
Bemærk: Der er ingen overvågning, når udgangene tvangsstyres.
Logning/registrering af parametre
Som et værktøj til dokumentation og fejlnding giver regulatoren
mulighed for at foretage en logning af parameter data og gemme
disse i dens interne hukommelse.
Via AK-ST 500 service tool software kan man:
a) Udvælge op til 10 parameter værdier regulatoren løbende skal
registrerer
b) Angive hvor ofte de skal registreres
Regulatoren har en begrænset hukommelse, men som en tommelngerregel kan den gemme 10 parametre , der registreres for
hver 10 minutter i 2 døgn.
Via AK-ST 500 kan man efterfølgende udlæse de historiske værdier
i form af kurvepræsentationer.
Autorisation / Adgangskoder
Regulatoren kan betjenes med Systemsoftware type AKM og
service tool software AK-ST 500.
Begge betjeningsmåder giver mulighed for adgang på ere
niveauer alt efter brugerens indsigt i de forskellige funktioner.
Systemsoftware type AKM:
Her deneres de forskellige brugere med initialer og nøgleord.
Der åbnes derefter adgang til præcis de funktioner, som brugeren
må betjene.
Betjeningen er beskrevet i AKM manualen.
Service tool software AK-ST 500:
Betjeningen er beskrevet i manualen.
Når en bruger oprettes, skal man angive følgende:
a) Angive et brugernavn
b) Angive en adgangskode
c) Vælge brugerniveau
d) Vælge enheder – enten US (f.eks. °F and PSI) eller Danfoss SI (°C
og Bar)
e) Vælge sprog
Der gives adgang til re brugerniveauer.
1) DFLT – Default bruger - Adgang uden brug af kodeord
Se daglige indstillinger og udlæsninger.
2) Daily – Daglig bruger
Indstille udvalgte funktioner og foretage kvittering af alarmer.
3) SERV – Service bruger
Alle indstillinger i menusystemet på nær oprettelse af nye brugere.
4) SUPV – Supervisor bruger
Alle indstillinger inklusiv oprettelse af nye brugere.
Udgangssignal til fx COP beregning
Regulatoren kan afgive et analogt signal på fx 0-10 V. Signalet
indikerer hvor stor en del af kompressorkapaciteten, der er
indkoblet.
Visning af brinetemperatur og kondenseringstemperatur
Der kan tilsluttet 1-4 separate displays til regulatoren.
Tilslutningen foretages via ledninger med stikforbindelser.
Displayet kan fx placeres i en tavlefront.
Når der er tilsluttet display, vil det vise værdien for det, der er
angivet i opsætningen. Det kan være:
- kompressorens reguleringsføler
- P0
- P0 bar (abs)
- S3
- S4
- Ss
- Sd
- Kondensatorens reguleringsføler
- Pc
- Pc bar (abs)
- S7
u48Aktuel reguleringsstatus på kondensatoren
0: Power up
1: Stoppet
2: Manuel
3: Alarm
4: Restart
5: Standby
10: Full loaded
11: Running
u49Indkoblet kondensatorkapacitet i %xx
u50Referencen for kondensatorkapaciteten i %xx
u51Aktuel reguleringsstatus på sugegruppe
0: Power up
1: Stoppet
2: Manuel
3: Alarm
4: Restart
5: Standby
10: Full loaded
11: Running
u52Indkoblet kompressorkapacitet i %xx
u53Referencen for kompressorkapacitetenxx
u54Sd Trykgastemperaturen i °Cxx
u55Ss Sugegastemperaturen i °Cxx
u98Aktuel temperatur for S7 mediefølerxx
u99Pctrl tryk i °C (kaskadetryk)xx
U01Aktuel Pc kondenseringstryk i °Cxx
Når der vælges et display med betjeningsknapper, kan der ud over
visning af brinetemperatur og kondenseringstemperatur foretages en simpel betjening via et menusystem:
No.FunktionCond. Suc-
d02Afrimningsstoptemperaturxxx
o30Indstilling af kølemiddelxxx
d04Max afrimningstid (sikkerhedstid ved stop på temperaturxxx
d06Drypforsinkelse. Tid inden kølingen startes efter afrimningxxx
o57Kapacitetsindstillinger for kondensatoren
0: MAN, 1: OFF, 2: AUTO
058Manuel indstilling af kondensator kapacitetxx
o59Kapacitetsindstillinger for sugegruppen
0: MAN, 1: OFF, 2: AUTO
o60Manuel indstilling af sugetrykskapacitetxx
o62Valg af en foruddeneret opsætning
Denne indstilling vil give et valg af en række forud-
denerede kombinationer, hvilket samtidig etablerer
forbindelsespunkterne. I slutningen af manualen er der en
oversigt over mulighederne og tilslutningpunkter. Efter
konguration af denne funktion, vil regulatoren lukke ned
og genstarte.
o93Låsning af opsætning
Du kan kun vælge en forudindstillet konguration eller
ændre kølemiddel, når kongurationen låsen er åben.
0=begge pumper er stoppet. 1=kun pumpe 1 skal køre.
2=kun pumpe 2 skal køre. 3=begge pumper skal køre.
4=driftstidsudligning (start før stop). 5=driftstidsudlign-
ing (stop før start)
r12Funktionsafbryder
0: Regulator stopper
1: Regulering
r23Setpunkt sugetr yk
Indstilling af ønsket sugetryksreference i °C
r24Sugetryksreference
Aktuel reference temperatur for kompressorkapacitet
r28Setpunkt kondensator
Indstilling af ønsket kondenseringstryk i °C
r29Kondensatorreference
Aktuel reference for temperatur for kondensatorkapacitet
r57Po fordampertryk i °Cxx
u09Temperatur ved afrimningsfølerxxx
u11Afrimningstid eller varigheden af sidste afrimningxxx
u12S3 temperaturxxx
u16Aktuel medie temperatur målt med S4xx
u21Overhedning i sugeledningxx
u44Sc3 udetemperatur i °Cxx
xx
xxx
xxx
xxx
xxx
xxx
xx
xx
tion
xx
xx
xx
Pack
Hvis du vil se en af værdier for hvad, der er angivet under "funktion", skal du betjene knapperne på følgende måde:
1. Tryk på den øverste knap til der vises en parameter
2. Tryk på øverste eller nederste knap og nd hen til den parameter, du vil aæse
3. Tryk på den midterste knap indtil værdien for parameteren
vises.
Efter kort tid returnerer visningen automatisk til "Read out-visningen".
Sekundær visning
Ved tryk på displayets nederste knap vises følgende måling:
For display A: Kondensatorens reguleringsføler
For display B: Kompressorens reguleringsføler.