ADURO 6, 6SK User Manual [fr]

0 (0)

Aduro 6 / Aduro 6SK

Brugsvejledning Bedienungsanleitung Eldningsinstruktion Mode d’emploi

Ecolabel - Sintef 110-0283 - EN 13240

www.aduro.dk / www.aduro.no / www.adurofire.de

Version 2

Dansk

_______________________________________________________________________________________________________________________________

Tillykke med din nye Aduro brændeovn!

For at få mest mulig glæde og nytte af din nye Aduro brændeovn, er det vigtigt, at du læser betjeningsvejledningen grundigt, inden brændeovnen installeres og tages i brug.

1.0Generelt

1.1Godkendelser

Aduro 6 opfylder den europæiske standard EN 13240 samt Norsk standard NS 3058 og er dermed godkendt til montering og brug i Europa. Produktionen er samtidig underlagt ekstern kvalitetskontrol. Produktdokumentation for Norge har Sintef nr. 110-0283 og kan downloades fra www.aduro.no eller på www.nbl.sintef.no. Aduro 6 er yderligere Svanemærket, hvilket understreger, at brændeovnen opfylder de stengeste miljøkrav og produceres på en miljømæssig forsvarlig måde.

1.2 Tekniske data

 

Nominel effekt:

7 kW

Skorstenstræk

12 Pa

Maksimal afbrændingsmængde pr. time:

 

- Træ

ca. 3,4 kg

Varmeeffekt i bygninger med:

 

- Optimal isolering:

175 m2

- Gennemsnitlig isolering:

115 m2

- Dårlig isolering:

70 m2

Røgafgang diameter:

150 mm

Vægt: Aduro 6 med skuffe 104 kg og Aduro 6SK 144 kg.

1.3 Hjemtransport

Ved hjemtransport af brændeovnen skal den helst stå lodret op. Hvis du vil lægge den ned, er det vigtigt at fjerne løse dele fra brændkammeret, dvs. støbejernsrist og løse ildfaste sten, og tage askeskuffen ud. Alternativt kan du lade de ildfaste sten og støbejernsristen blive i brændkammeret og herefter fylde det op med overskudsemballage, så de løse dele fastholdes. Aduro 6SK må kun transporteres emballeret i stående position med stenene påmonteret. Når træskelettet fjernes, skal stenene også demonteres inden videre håndtering (se punkt 2.0).

1.4 Serienummer

På brændeovnen er der angivet et serienummer på typeskiltet bag på ovnen. Vi anbefaler, at du skriver nummeret i nedenstående felt. Af hensyn til garantien og ved øvrige henvendelser er det vigtigt, at du kan oplyse dette nummer.

Serienr.

2.0 Montering af fedtsten

Aduro 6SK er monteret med fedtstensbeklædning. For at undgå skader er det vigtigt at følge følgende forskrifter: Fedtstenene er fikseret med ståldyvler. For at demontere stenene løftes først topstenen i den ene side, hvorefter sidestenen fjernes. Det er vigtigt, at du hele tiden holder fast i sidestenene, idet de ellers vil kunne vælte ud til siden. Sidestenene skal løftes lodret op – ca. 2 cm inden de kan fjernes fra ovnen. Fedtstenen monteres igen, når ovnen er placeret, hvor den skal stå.

2.1 Montering af ovn med røgafgang bagud

Ønsker du at benytte røgafgang bagud, er det vigtigt, at montering til bagudgang foretages, inden at fedtstenene monteres.

- 2 -

_______________________________________________________________________________________________________________________________

3.0 Installation af brændeovnen

Du må gerne selv installere din brændeovn – det kan dog anbefales at tage din skorstensfejer med på råd. Du kan også søge råd om installationen hos din forhandler. Det er vigtigt at være opmærksom på, at alle lokale forordninger og regler, inklusive dem der henviser til nationale og europæiske standarder, skal overholdes ved installation af brændeovnen.

Bemærk: Brændeovnen må først tages i brug, når den er godkendt af den lokale skorstensfejer.

For Norge: Installasjon av nye ildsteder skal meldes til de lokale bygningsmyndigheter. Huseier står selv ansvarlig for at alle krav til sikkerhet er ivaretatt på en forskriftsmessig måte og er forpligtet til at få installasjonen inspisert og sikkerheten bekreftet av en kvalifisert kontrollør. Lokalt feiervesen må informeres dersom installasjonen medfører endret feiebehov.

3.1 Ovnens placering/afstandskrav

Kun når ovnen placeres op ad brændbart materiale, stilles der krav til afstand. Aduro 6 brændeovnen skal opstilles mindst 20 cm fra brændbart materiale bagud og mindst 30 cm ved siden af ovnen. Ved hjørneopstilling skal der være 10 cm til siden. Foran ovnen må der ikke møbleres inden for en afstand på 110 cm. Se nedenstående illustrationer.

Står brændeovnen op ad en murstensvæg eller andre ikke brændbare materialer, er der ingen minimumskrav til afstand. Af hensyn til rengøringen og for den bedste udnyttelse af konvektionsluften anbefales det dog at holde cirka 5-10 cm afstand til væggen. I Norge gjeler følgende regler: Ved plassering mot forskriftsmessig brannmur skal avstanden minimum være 10 cm bak og 10 cm til siden.

 

Bagside

 

20

30

30

10

10

110

110

Bemærk: at brændeovnen skal installeres på et gulv med tilstrækkelig bæreevne. Hvis den eksisterende konstruktion ikke opfylder denne forudsætning, skal der foretages passende foranstaltninger (fx belastningsfordelende plade) for at opnå dette.

For at en brændeovn kan placeres på et brændbart materiale som f.eks. trægulv eller gulvtæppe, er et ikke brændbart underlag nødvendigt. Gulvpladens størrelse afhænger af brændeovnens størrelse og skal minimum dække 30 cm foran brændeovnen og 15 cm til hver side. I Norge er det ikke et krav at gulvplaten skal dekke 15 cm til hver side. Vi anbefaler imidlertid, at gulvplaten minimum dekker 5-10 cm til siden.

3.2 Rørtilslutning

Aduro 6 er fra fabrikken monteret med røgafgang i toppen. Ønskes røgafgang bagud tages den runde plade af bagpladen øverst bag på ovnen og derefter afmonteres dækpladen, der fra fabrikken er monteret ved bagudgangen. Dækpladen monteres herefter på topafgangen indefra. Topafgangen afsluttes med en pynteplade, som ligger i askeskuffen. Til Aduro brændeovne anvendes et røgrør med en diameter på 150 mm.

3.3 Tilslutning til muret skorsten

Hvis brændeovnen skal tilsluttes en muret skorsten, benyttes bagudgangen eller et buet røgrør via topafgangen. Efter opmåling laves hul i skorstenen, hvor murbøsningen placeres og mures tæt med pejsemørtel. Herefter placeres brændeovnen, og røgrøret sættes på plads. Der lægges en tynd pakning mellem røgrør og murbøsning

- 3 -

_______________________________________________________________________________________________________________________________

for at tætne samlingerne. Røgrøret skal gå 5-10 cm ind i murbøsningen, men må ikke gå ind og blokere for åbningen i skorstenen (se illustration nedenfor).

X

Læs eventuelt mere om de danske regler i Bygningsreglement for småhuse udgivet af Byggestyrelsen. Brændeovnen kan tilsluttes til en skorsten med flere påmonterede varmekilder.

4.0Fyring i brændeovnen

4.1Vigtige sikkerhedsoplysninger

Brændeovnen bliver varm under brug, og der skal derfor udvises fornøden forsigtighed.

Opbevar aldrig let antændelige væsker som benzin i nærheden af brændeovnen og anvend aldrig let antændelige væsker til at antænde brændet i brændeovnen.

Tøm aldrig askeskuffen, når brændeovnen er varm. Der kan ligge gløder i askeskuffen i op til 24 timer efter, at ilden er gået ud. Vent derfor med at tømme askeskuffen til du er sikker på, at der ingen gløder er i asken.

Lågen skal være lukket, mens brændeovnen bruges. Kun de første minutter under optænding kan lågen stå på klem.

I tilfælde af skorstensbrand: luk alle spjæld på brændeovnen og ring til brandvæsenet.

4.2Hvilket træ er egnet til fyring?

Vi anbefaler at bruge kløvet løvtræ, der har været opbevaret mindst 1 år udendørs under tag. Træ, der opbevares indendørs, har tendens til at blive for tørt og dermed afbrænde for hurtigt. Træet skal helst fældes om vinteren, for da er meget af fugtigheden i træet trukket ned i rødderne. For at opnå optimal afbrænding må træets fugtighed ikke overstige 18 %, hvilket svarer til ca. et års opbevaring udendørs under tag. Træets fugtighed kan måles ved hjælp af en fugtmåler eller ved at smøre opvaskemiddel i den ene ende af træet og puste i den anden ende. Hvis træet er tørt nok, vil der komme sæbebobler. Træet kløves i stykker med en diamater på ca. 10 cm og en brændelængde på max 41 cm. Ved anvendelse af for fugtigt træ reduceres ovnens virkningsgrad betydeligt og partikelemissionen øges.

Det er forbudt at afbrænde lakeret træ, imprægneret træ, spånplader, papir og andet affald. Afbrænding af disse materialer skader både miljøet, brændeovnen og dit helbred.

4.3 Hvordan tænder jeg op i min brændeovn?

Optændingen er meget afgørende for en hurtig og effektiv start på forbrændingen.

1)Åbn for opstartsspjældet/primærspjældet under lågen og sekundærluften/sekundærspjældet øverst bag lågen. Primærspjældet bruges i starten til at få bålet i gang, mens sekundærluften holder bålet ved lige. Nedenstående illustration viser brændeovnen set fra fronten med angivelse af spjældene.

2)Læg et kløvet stykke træ på tværs i brændkammeret og placer to optændingsbriketter op ad træet. Tænd briketterne og læg hurtigt et nyt stykke kløvet træ tæt op af briketterne og et par små stykker træ på tværs ovenpå. Der skal kunne komme luft til briketterne samtidig med, at træstykkerne skal ligge tæt og ”varme” hinanden.

3)Hold lågen ca. 1 cm på klem, indtil glasset er så varmt, at du ikke længere kan røre det. Luk herefter lågen. Når der er klare synlige flammer, og ilden har godt fat, lukkes for primærspjældet nederst under lågen.

www.aduro.dk / www.aduro.no under „Aduro brændeovne“ / „Aduro peisovner“ kan du finde en film, som giver råd om optænding og fyring i brændeovnen.

- 4 -

_______________________________________________________________________________________________________________________________

Sekundærspjæld

Primærspjæld

Bemærk: betjeningsgreb bliver varme, når brændeovnen bruges. Anvend derfor den medfølgende handske til betjening af brændeovnen.

4.4 Første optænding

De første gange brændeovnen anvendes, kan der forekomme røg og lugtgener fra brændeovnen, hvilket er ganske normalt. Det skyldes, at den varmefaste maling hærder. Sørg derfor for tilstrækkelig udluftning i denne periode. Det er ligeledes vigtigt at fyre forsigtigt de første 2-3 gange, da brændeovnen herved kan udvide sig langsomt.

Desuden bør du være opmærksom på, at ovnen under opvarmning og nedkøling kan give nogle såkaldte „klikkelyde“, a la når du hælder kogende vand i en vask. Disse skyldes de store temperaturforskelle, som materialet udsættes for.

Under første optænding, som bør foretages med ca. 1 kg træ, er det ligeledes en god ide at lade lågen stå på klem, og den må ikke lukkes, før ovnen er kold. Dette bør gøres for at forhindre, at pakningen klistrer fast på selve ovnen.

4.5 Hvordan fyrer jeg i min brændeovn?

Brændeovnen er beregnet for intermitterende forbrænding. Det betyder, at hver påfyring brændes ned til gløder, før der genpåfyres.

For at få den bedste forbrænding skal du regulere effekten/varmemængden med brændslet. Små stykker brænde giver kraftigere forbrænding end store stykker brænde, da overfladen er større og der bliver frigivet mere gas. Dernæst afgør mængden af træ i brændkammeret også forbrændingen. Til normal brug bør du ikke lægge mere end to stykker træ ind. Hvis du ønsker en høj effekt, kan du lægge mere træ på. Den nominelle varmeydelse opnås ved at påfyre ca. 1,5 kg træ pr. time.

4.6 Sekundærspjæld

Sekundærspjældet øverst bag lågen skal altid være åbent, mens der fyres i brændeovnen. Med dette spjæld kan du tilpasse brændeovnen til skorstenstrækket og den varmeeffekt, som du ønsker. Mod højre skruer du op for lufttilførslen og mod venstre skruer du ned. Brændeovnen fungerer under normale omstændigheder med dette spjæld mellem 60 % og 100 % åbent. Du må aldrig lukke så langt ned for luftspjældet, at flammerne går ud. Der skal altid være synlige flammer for at opnå en ren og effektiv forbrænding.

Aduro-nøgle: denne nøgle medfølger ovnen og har til formål at lette betjeningen af sekundærspjældet. Nøglen påmonteres „grebet“, så du nemt kan justere lufttilførslen fra side til side. Mod højre skruer du op for lufttilførslen og mod venstre skruer du ned. Når nøglen ikke er i brug, kan den hænge på kanten i skuffen.

4.7 Primærspjæld

Når du lægger nyt træ ind, skal der åbnes for primærspjældet nederst under lågen, indtil ilden har fået rigtig fat. For at udnytte brændslet optimalt kan du vente med at lægge nyt træ på, indtil glødelaget er så lille, at det er nødvendigt at åbne for primærspjældet i ca. 2 min. for at få ild i de nye brændestykker.

- 5 -

_______________________________________________________________________________________________________________________________

For at reducere risikoen for at der kommer aske ud af ovnen, når lågen åbnes for indfyring af nyt træ, er det en god ide at åbne primærspjældet nederst under lågen ca. 1 minut før lågen åbnes. Dette resulterer i øget træk gennem ovnen og reducerer risikoen for, at aske drysser ud.

Bemærk: hvis du overfyrer brændeovnen og afbrænder mere end ca. 3,4 kg træ i timen, er der risiko for, at lakken på ovnen misfarves og senere falder af. Ovnen kan senere efterlakeres, men det er ikke omfattet af producentens garanti. Ligeledes er andre skader på ovnen der skyldes overfyring ikke dækket af garantien.

4.8 Aduro-tronic

Den patent anmeldte Aduro-tronic automatik kan betjene brændeovnen for dig. Du skal således kun tænke på at lægge tørt træ i ovnen og aktivere automatikken. Derefter klarer Aduro-tronic resten, og du kan nyde flammerne og den effektive forbrænding. Aduro-tronic er en mekanisk løsning, der virker uden tilslutning af strøm.

Bemærk: det er vigtigt altid at bruge tørt træ i rigtig størrelse for at opnå den optimale forbrænding.

4.8.1 Sådan betjenes Aduro-tronic

Ved optænding

Ved første optænding af brændeovnen er der behov for, at den kan få tilført maksimal mængde primærluft for at antænde bålet. Derfor kan primærspjældet holdes

”tvangsåbent”. Dette gøres ved at trække primærspjældet helt frem og dernæst sætte Aduro-nøglen i klemme (se

illustrion). Når ovnen er varm, og der er skabt et glødelag i Aduro-nøgle bunden af brændkammeret, kan Aduro-tronic sættes i

automatik position, dvs., at Aduro-nøglen fjernes.

Alternativt kan du lade lågen stå på klem de første minutter af optændingsfasen (uden nøgle).

Ved indfyring

Hver gang der lægges nyt træ ind i brændeovnen, skal der tilføres primærluft i en nøje afmålt mængde de første minutter. Det er dog også vigtigt, at primærluften ikke tilføres i for lang tid. Dette er nødvendigt for at sikre optimal forbrænding. Aduro-tronic sørger for at lukke primærluften i det rigtige tempo. Du aktiverer automatikken ved at trække primærspjældet ud, hver gang der lægges brænde ind.

Aduro-tronic automatikken vil derefter lukke spjældet gradvist efter den forprogrammerede tid.

Regulering af Aduro-tronic automatikken

Automatikken er forudindstillet, så primærluften lukker i løbet af de første 5 minutter. Denne indstilling er brugt under test af brændeovnen på Teknologisk Institut med brænde i ”standard” størrelse og i optimal fugtighed på 1720 %. Standard størrelse for brænde er en længde på ca. 30 cm og ca. 10 x 10 cm i tykkelse. Der er også anvendt en ”standard” skorsten til testen. I praksis kan disse forhold ændre sig. Derfor har du mulighed for at indstille Aduro-tronic automatikken til lige netop dine forhold. Ønsker du at primærluften skal lukke lidt langsommere: (fx hvis du har lidt mindre skorstenstræk, hvis dit brænde er lidt større, eller hvis du ønsker lange intervaller imellem indfyringerne) Juster skruen på frontsiden af styringsbeslaget med en lille skruetrækker, så lukningen sker langsommere. Hvis skruen drejes til højre forlænges lukketiden og mod venstre afkortes lukketiden.

4.9 Ventilation/frisklufttilførsel

For at brændeovnen virker optimalt, skal der tilføres luft til forbrændingen. Derfor skal der kunne komme tilstrækkeligt med luft ind i rummet, hvor brændeovnen står. Tætte huse, kraftige emhætter og ventilationsanlæg kan skabe undertryk omkring brændeovnen, hvilket giver røggener og dårlig forbrænding. I disse tilfælde vil det være nødvendigt at åbne et vindue for at tilføre luft til forbrændingen og udligne undertrykket. Alternativt kan du anbringe en luftrist i det rum, hvor brændeovnen står.

- 6 -

_______________________________________________________________________________________________________________________________

5.0 Skorstenen

Data til beregning af skorsten:

 

Træ

Røgtemperatur målt ved [20 C]

286

Skorstenstræk ved prøvningeffekt

0,12/12

[mbar]/[Pa]

 

Røggasmasseflow [g/s]

6,3

Den optimale forbrænding opnåes ved et konstant skorstenstræk på 0,10 til 0,14 mbar målt i røgrøret over ovnen. Der er mange faktorer, der påvirker skorstenstrækket, blandt andet temperaturen udenfor, vindstyrke og omkringliggende bygninger. Kan der ikke etableres et tilstrækkeligt naturligt skorstenstræk, kan du montere en røgsuger på skorstenen. Er skorstenstrækket for højt, kan der monteres et spjæld til regulering af skorstenstrækket. Kontakt den lokale skorstensfejer for nærmere rådgivning herom.

5.1 Dårligt træk i skorstenen

Hvis skorstenen er for lav, utæt eller mangelfuldt isoleret, kan der opstå problemer med skorstenstrækket (lad skorstensfejeren vurdere det). Trækket skal være ca. 0,10 – 0,14 mbar for at give en tilfredsstillende forbrænding og forhindre røgudslip.

Hvis skorstensfejeren vurderer, at trækket er i orden, og du stadig har problemer med optændingen, kan du prøve at forlænge optændingsfasen/bruge flere tynde optændingspinde, så skorstenen varmes godt igennem. Skorstenen trækker først optimalt, når den er varm. Optændingsfasen kan forlænges ved at bruge masser af optændingspinde samt 1-2 optændingsblokke. Når der er dannet glødelag, fyldes 2-3 stykker tørt, kløvet brænde på.

6.0 Vedligeholdelse af brændeovnen

Pakninger

Med tiden bliver pakningerne slidte og bør derfor efterses. Er de utætte, bør de skiftes.

Glas

Vådt træ kan give sodpletter på ruden. De fjernes dog let med en fugtig klud, som du dypper i kold aske fra ovnen og gnider på det tilsodede glas. Der findes også rengøringsmidler, der er specielt egnet til at fjerne sod fra ruden.

Brændkammeret

De gule plader i brændkammeret slides naturligt og bør udskiftes, når der kommer revner på mere end en halv centimeter. Pladernes holdbarhed afhænger af, hvor meget og hvor kraftigt ovnen bliver brugt. Du kan selv udskifte pladerne, som fås i færdige sæt. Du kan også købe hele plader, så du selv kan kopiere de slidte plader. Spørg din forhandler.

Aske

Tøm askeskuffen inden den bliver helt fyldt. Lad altid et askelag blive i bunden af ovnen, da det isolerer brændkammeret og gør det nemmere at tænde op.

Rengøring af brændeovnen

Ovnens overflade er malet med en varmebestandig Senotherm® maling, der holder sig pænest, hvis den blot støvsuges med et lille mundstykke med bløde børster eller støves af med en tør blød klud. Brug ikke sprit eller andre opløsningsmidler, da dette vil fjerne malingen.

Brændeovnens indre og røgrør kan rengøres gennem lågen og eventuelt gennem renseåbning i røgrøret. Den øverste ildfaste sten (røglederpladen) kan fjernes, hvorved der er fri adgang til toppen af brændeovnen og røgrøret. Røgrøret kan også fjernes fra ovnen og renses på den måde. Rengøring af brændeovnens indre og røgrør bør foretages årligt eller hvis nødvendigt oftere i relation til, hvor ofte brændeovnen benyttes. Dette arbejde kan også bestilles ved skorstensfejeren.

Reparation af overfladen

Får du en ridse i eller bliver overfladen på din brændeovn slidt ned, kan den let efterbehandles/opfriskes med den originale Senotherm® lak på spraydåse. Den fås i både sort og grå hos din lokale forhandler.

Fedtsten

Fedtsten kan rengøres med en blød let fugtig klud eller ved benyttelse af sulfovand. Undgå at bruge kalkopløsende midler, idet stenen indeholder kalk.

- 7 -

_______________________________________________________________________________________________________________________________

Bemærk: al vedligeholdelse af brændeovnen bør kun ske, når den er kold.

Reservedele og uautoriseret ændring

Der må kun anvendes originale reservedele til brændeovnen. Forhandleren kan være behjælpelig med rådgivning og salg af reservedele. Enhver uautoriseret ændring af brændeovnen er forbudt, da brændeovnen derved ikke længere opfylder de godkendte specifikationer.

7.0 Tilbehør

Til Aduro ovnene tilbydes et bredt sortiment af tilbehør:

Aduro Sweeper pejsesæt

Gulvplader i glas

Aduro Robust stålskorsten

Røgrør

Pakninger og andre reservedele

8.0Reklamationsret og garanti

I henhold til købeloven gælder reklamationsretten i to år fra købsdato af brændeovnen. Købskvittering med dato gælder som bevis. Reklamationsretten dækker ikke skader forårsaget af forkert installation og brug af brændeovnen. Reklamationsretten omfatter ligeledes ikke løsdele og sliddele (ildfaste sten, glas, pakninger, skinner, støbejernsrist og greb), da de slides ved almindelig brug. Disse dele kan købes som reservedele.

8.1 Online garantiregistrering (gratis)

Aduro giver dig mulighed for at udvide ovenstående garanti på din brændeovn fra to til fem år. Du skal blot gå ind på vores hjemmeside www.aduro.dk / www.aduro.no og registrere din nye ovn i vores garantidatabase. Garantien træder i kraft, såfremt du udfylder samtlige datafelter. Tidsfristen for registrering af din brændeovn er en måned fra køb af ovnen.

9.0 Spørgsmål og svar

Har du brug for yderligere informationer, kan du læse meget mere på www.aduro.dk / www.aduro.no.

God fornøjelse!

- 8 -

ADURO 6, 6SK User Manual

_______________________________________________________________________________________________________________________________

Deutsch

_______________________________________________________________________________________________________________________________

Herzlichen Glückwunsch zum Erwerb Ihres neuen Aduro 6 Kaminofens!

Bitte lesen Sie diese Bedienungsanleitung gründlich durch, bevor Sie mit der Montage beginnen oder den Ofen in Betrieb nehmen. Wir wünschen Ihnen viel Spaß mit Ihrem neuen Aduro 6 Kaminofen.

1.0Allgemeines

1.1Zulassungen

Ihr Aduro Kaminofen wurde nach europäischen Normen und Richtlinien hergestellt (EN 13240, NS 3058 (Norway), SP (Sweden), DIN+, CE) und in führenden europäischen Prüfinstituten getestet und zugelassen. Dies gibt Ihnen die Garantie, dass der Ofen sämtlichen Ansprüchen an Sicherheit, Umweltfreundlichkeit und Wirkungsgrad, d. h. Heizökonomie, gerecht wird. Gleichzeitig ist Aduro 6 mit dem Umweltsiegel „nordischer Schwan“ zertifiziert worden.

1.2 Technische Daten

 

Nennwärmeleistung:

7 kW

Schornstein Zug:

12 Pa

Maximale Aufgabemenge pro Stunde:

 

- Holz

ca. 3,4 kg

Raumheizvermögen in Gebäuden mit:

 

Optimaler Isolierung:

175 m2

Durchschnittlicher Isolierung:

115 m2

Schlechter Isolierung:

70 m2

Rauchabgang, Diameter:

150 mm

Gewicht: Aduro 6 mit Schublade 104 kg und Aduro 6SK mit Speckstein 144 kg.

1.3 Heimtransport

Wenn Sie Ihren Kaminofen nach Hause transportieren, sollte dieser senkrecht stehen. Wenn Sie den Ofen trotzdem liegend transportieren möchten, ist es besonders wichtig, die losen Teile in der Brennkammer (Gusseisenrost und lose feuerfeste Steine) zu entfernen, und Aschkasten herauszunehmen. Alternativ können Sie die feuerfesten Steine und den Gusseisenrost im Brennkammer liegen lassen und danach mit überschüssigem Verpackungsmaterial auffüllen, so dass die losen Teile festgehalten werden. Wenn die Specksteine montiert sind, darf Aduro 6SK nur in aufrechtem Zustand verpackt transportiert werden. Wenn die Holzverpackung entfernt wird, sollen die Steine auch demontiert werden bevor weitere Handtierung (Sehen Sie Punkt 2.0).

1.4 Seriennummer

Auf Ihrem Kaminofen finden Sie ein Schild mit der Seriennummer. Schreiben Sie bitte diese Nummer auf die angegebene Stelle. Nennen Sie bitte diese Seriennummer, wenn Sie sich an den Händler wenden.

Seriennr.

2.0 Montage der Specksteinverkleidung

Aduro 6SK ist mit Speckstein bekleidet. Um Schäden zu vermeiden ist es sehr wichtig, folgenden Vorschriften zu folgen. Bitte behandeln Sie die Specksteine sehr vorsichtig!

Die Specksteine sind mit Stahl-Dübel fixiert. Um die Steine abzunehmen, muss zuerst die Topplatte an die eine Seite gehoben werden, damit der Seitenstein abgenommen werden kann. Es ist wichtig, die Seitensteine immer festzuhalten, damit sie nicht seitwärts fallen. Der Seitenstein muss 2 cm senkrecht hoch gehoben werden, bevor er vom Ofen abgenommen werden kann. Der Speckstein soll dann nochmals montiert werden, wenn der Ofen richtig platziert ist.

- 10 -

Loading...
+ 22 hidden pages