DANSK
SIKKERHEDSINFORMATION
Ved installering og service
Emhætten er beregnet til brug i en normal husholdning i Danmark. Anvendes den på anden måde er der risiko for ulykke,
ikke dækkes af vor garanti eller produkt-ansvar.
hvilket
Installationen skal udføres af en fagmand. Arbejde udført af ukyndig kan forringe produktet eller forårsage ulykke på person
og/eller ejendom.
Afstanden fra emhætten og ned til kogeenhenden skal minium være: 65 cm.
Udsugningsluften må ikke tilsluttes til kanal, som i forvejen benyttes til afledning af røggasser som oliefyr eller lignende.
Anvendes emhætten samtidig med et åbent ildsted som pejs, brændeovn eller lignende, som også tager luften fra rummet,
kan dette forårsage tilbagesug og røg i køkkenet. Hvis begge dele skal køre samtidig, er det nødvendigt at åbne et vindue
i et tilstødende rum, for at sikre tilstrækkeligt med luft.
Emhætten er kun elektrisk frakoblet, når stikket er taget ud af stikkontakten, eller hvis sikringen er taget ud af sikringstavlen.
Ved anvendelse af emhætten
Lad aldrig komfuret være uden opsyn ved friturekogning, smeltning af fedt, parrafin eller andet let antændeligt.
Ved evt. brand:
- sluk straks for emhætten.
- sluk straks for kogezonen
OBS ! Kvæl ilden med et låg. Anvend aldrig vand.
Flambering må ikke foregå under emhætten. Det kan forårsage brand. Vær også opmærksom på at stegefedt o.l. kan
bryde i brand. Forlad derfor ikke en stegepande på en tændt kogezone.
Emhættens fedtfilter skal rengøres regelmæssigt, for at undgå at fedt ophobes og drypper ned på en tændt kogezone
og bryder i brand. Se under afsnittet ”rengøring og vedligeholdelse” senere i denne brugsanvsining.
Ved skrotning af emhætten
Hjælp med at undgå ulykker, når emhætten skal skrottes. Sluk for strømtilførselen og træk stikket ud. (Træk i stikket,
aldrig i ledningen). Klip ledningen af helt inde ved emhætten. Aflevér emhætten på en genbrugsplads.
BESKRIVELSE AF EMHÆTTEN
Det er muligt at vælge imellem to udsugnings-systemer:
- Aftræk gennem fedtfilteret og via tilslutningslange (ekstra tilbehør) til aftrækskanal ud til det fri (Fig.1). Tilslutningssæt
skal købes som ekstratilbehør.
- Recirkulation gennem kulfilter (ekstra tilbehør). (Fig. 2/2F)
- Os, røg og damp suges først gennem fedtfilteret og derefter gennem kulfilteret, som opfanger os. Den rene luft blæses
ud i køkkenet.
Kulfilter/recirkulering må ifølge gasregele-mentet ikke anvendes i for bindelse med gaskomfurer eller
gasdropinetter.
INSTALLATION
Udpakning
Kontrollér at emhætten er ubeskadiget.
Eventuelle transportskader, fra en transport som De ikke selv har foretaget, skal inden en uge anmeldes til forhandleren.
OBS ! Kassér udpakningsmaterialet på forsvarlig vis, da det kan være til fare for børn.
Eltilslutning
Emhætten er udstyret med ledning og et jordet stik, for tilslutning til en jordet stikkontakt med 230 V. Stikket skal være placeret
over emhætten i et overskab.
Montering
Inden emhætten monteres er det nødvendigt at aftage filterkasetten.
- Fjern metalnettet ved at flytte de to stop mod den indvendige del af apparatet (Fig. 3).
- Skub filterkasetten bagud til den går løs og træk det nedad.
Montering under overskab
Husk at dække det/de aftrækshul/aftrækshuller, som ikke skal anvendes, inden emhætten monteres. Afdækning sker med
de medfølgende afdækningsplader (Fig. 4). Ved aftræk til det fri skal det ene hul afdækkes.
Ved recirkulation skal begge huller afdækkes.
Bor 4 huller i bunden af skabet. Hullerne skal passe til hullerne i emhættens overside (Fig. 6). Skru emhætten fast med de
fire med- følgende skruer.
Montering på væg
Husk at dække det/de aftrækshul/aftrækshuller, som ikke skal anvendes, inden emhætten monteres. Afdækning sker med
de medfølgende afdækningsplader (Fig. 4).
Ved aftræk til det fri skal det ene hul afdækkes. Ved recirkulation skal begge huller afdækkes.
Bor 4 huller i væggen, som passer til de 4 huller på bagsiden af emhætten (Fig. 5A og B). Sæt to af de medfølgende rawlplugs
og skruer i hullerne der passer til de øverste huller på emhættens bagside (Fig. 5A). Hæng emhætten fast på skruerne. Fastgør
emhætten med de to øvrige skruer ved at skrue dem i de nederste huller fra bagsiden af emhætten (Fig. 5B).
Montering af dekorationsrør
Se (Fig. 9). Montér det nederste beslag A på emhætten. Montér det øverste beslag B i loftet. Mål ud efter trekanten C på
beslag B for at få det til at passe ud for emhætten. Træk forsigtigt teleskoprøret ud så det passer imellem loftet og emhætten.
Det inderste rør skal vende op mod loftet. Udvid røret foroven og forneden med hænderne, således at det kan klipses fast
på beslagene. Fastgør teleskoprøret på beslagene v.h.a. skuerne D og E.
Montering af aftrækskanal
Montér tilslutningsslange på den udgang De ønsker at anvende (Fig. 4).
Tilslutningsslangen må ikke tilsluttes til en skorsten, som anvendes til udledning af røggasser fra oliefyr,
brændeovn eller lignende.
Tilslutningsslangen monteres over aftræks- udgangen og fatsgøres med et spændebånd.
Jo færre knæk slangen har og jo kortere den er, des bedre udsugning opnåes.
Den anden ende af slangen tilsluttes aftræks- kanalen, hvor der monteres en plade med krave til montering af slangen. Spænd
slangen fast herpå v.h.a. et spændebånd.
Indstilling for aftræk til det fri
Se (Fig. 8A). For at emhætten er indstillet til aftræk til det fri, skal skruen være skruet til.
Montering af kulfilter (recirkulation)
Inden montering af kulfilter skal begge aftræks- udgange dækkes med de medfølgende dækplader.
Aftag filterkasetten, se under afsnittet ”montering”.
Montér kulfilteret:
- Løft de to metalklips op. (Fig. 8C)
- Læg kulfilteret ned ovenpå fedtfilteret (Fig.8F)
- Sæt metalklipsene tilbage på plads.
Sæt filterkasetten tilbage i emhætten.
Indstilling for recirkulation
Se (Fig. 8A). For at emhætten er indstillet til recirkulation skal skruen være skruet løs.
SÅDAN ANVENDES EMHÆTTEN
Betjening (Fig. 7)
A = Lys
B = Tænd/sluk, laveste hastighed
C = mellemste hastighed
D = højeste hastighed
E = advarselslampe. Tilkald service.
For at opnå det bedste resultat anbefales lav hastighed under normale forhold og høj hastighed ved kraftig os og dampudvikling.
Start emhætten nogle minutter inden mad- lavningen påbegyndes. Efter afsluttet madlavning anbefales det at lade emhætten
køre i ca. 15 min. eller til os og damp er forsvundet.
Ventilér korrekt, når emhætten benyttes. Køkkenvinduet bør være lukket. Stil evt. døre til omkringliggende rum på klem.
RENGØRING OG VEDLIGEHOLDELSE
Ved enhver form for vedligeholdelse eller rengøring skal emhætten gøres strømløs. Enten ved at trække
stikket ud af stikkontakten eller ved at fjerne sikringen i eltavlen.
Rengøring af emhættens ydre
Brug en fugtig klud med lidt håndopvaske- middel. Benyt ikke ætsende, slibende og ridsende midler/redskaber.