Varde LINUX 1, LINUX 3, LINUX 2 User Manual

Sådan stiller De brændeovnen op.

Brændeovnene skal iht. gældende regler overholde følgende minimumsafstande til
brandbare vægge og materialer:
Til siderne: 40 cm Bag ved: 15 cm Møbleringsafstand: 90 cm

Hvis væggen ikke er brandbar, må ovnen placeres helt op til væg. Vi anbefaler dog
at holde en afstand på 5-10 cm, der muliggør rengøring bag ovnen.
Der skal være mulighed for adgang til renselåge.
Forbrændingen bliver kun rigtig, hvis der hele tiden tilføres ny ilt.
Derfor er det vigtigt, at De sørger for dette. Det sker bedst ved at installere 1 eller 2
ventilationsventiler i det rum, hvor brændeovnen stilles op (en i hver side af rum­met).

Gulvmateriale:

Hvis brændeovnen skal stå på et gulv, der kan brænde, skal der naturligvis dækkes
af med ikke brandbart materiale, som f.eks. en stålplade, glasplade, klinker eller
kunstskiferplade. Gulvpladen skal nå mindst 15 cm ud fra ovnens sider og mindst
30 cm ud fra forsiden. Vi anbefaler dog 50 cm foran.
Gulvkonstruktionen skal ligeledes kunne bære ovnens + evt. skorstenens samlede
vægt.
Se skema på side 4, hvad din brændeovn vejer.

Skorstenen:

Der skal altid anvendes en skorsten med en diameter på mindst 15 cm. Det svarer
til en lysning på 175 cm2. Husk at sørge for, at den er høj nok til, at trækforholdene
er i orden, og at røgen ikke generer Deres naboer.

Vi anbefaler, at De forsyner skorstenen med et reguleringsspjæld, så trækket kan
reguleres. Det kan især blive nødvendigt på dage, hvor det blæser kraftigt.
Bemærk, at spjældet ikke må kunne lukkes helt. Der skal altid være mindst 20 cm²
fri passage gennem skorstenen.
Ved nominel drift er ovnen testet med et røggasmasseflow på 6,5 g/sek. og med en
røggastemperatur på 245 °C ved en rumtemperatur på 20 °C.
En Varde Brændeovn er altid forsynet med en røgvenderplade. Den sørger for, at
røgens vej til skorstenen bliver så lang som mulig. På den måde sikres det, at rø­gens varme afgives i Deres hjem i stedet for i den frie luft. Røgvenderpladen ligger
løst i ovnens brandkammer, og De bør sikre Dem, at pladen er skubbet helt tilbage
mod brandkammerets bagplade.

Sådan tænder De op og fyrer i brændeovnen

Når De fyrer op i brændeovnen første gang, vil lakeringen hærde op, og det vil ryge
fra ovnen og give en brændt lugt, der forsvinder ved kraftig udluftning. Vi anbefaler
derfor at åbne døre og vinduer, så der opnås gennemtræk.
Ved denne hærdningsproces bliver lakken blød og sårbar, undlad derfor at berøre
de lakerede flader. Vi anbefaler også, at De jævnligt de første par timer åbner og
lukker lågen for at undgå, at lågens paksnor klæber sig fast i lakken.
Brug aldrig brandfarlige væsker som sprit eller benzin, når De tænder op!
Det er bedst at bruge lidt sammenkrøllet avispapir eller optændingsblokke, og oven­på krydslægger De 10-15 mindre træpinde (ca. 2 kg).
Det er lettest at tænde op, hvis der ligger et tyndt lag aske i bunden af ovnen.

Inden De tænder op, skal De med det lille håndtag der sidder ved side af askeskuf­fen, åbne rysteristen ved at trække stangen helt ud, samt åbne luftspjældene
under askeskuffen for den primære luft markeret med ”P” og for forbrændings-
luften markeret med ”S”(Sekundærluft). (Hvis det er helt vindstille og uden træk i
skorstenen, kan det ved optænding nogle gange være en fordel ganske kortvarigt at
lade lågen stå på klem, således at ilden kan få godt fat i træet. De skal altid huske
at lukke lågen igen når ilden har fat, da ovn og skorsten ellers kan blive overophe­det og garantien derved bortfalder. Der fortsættes med fuldt åbne luftspjæld indtil
træet brænder godt.

Herefter anbefales følgende grundindstilling af luftspjæld

2

Indfyrings

mængde

[kg]

1,9 0

Primær

luft
[%]

(lukket)

Forbrændings-

luft
[%]

85

(næsten åben)

Nominel

Ydelse

[kW]

5,0 12 76 ca. 60

Skortens

træk
[PA]

Gældende regler

Alle lokale forordninger inklusive
dem, der henviser til nationale og
europæiske standarder, skal
overholdes ved installationen.
Byggestyrelsen har udgivet to
pjecer, som hedder: Bygnings-

reglement for småhuse og
Korrekt fyring.

NB, alle Varde Brændeovne er
lukkede ildsteder.

Trækforhold

Spørg Deres skorstensfejer,
hvordan trækket fra Deres
skorsten bliver bedst.

Skorstensbrand

Bliver De udsat for skorstens­brand, skal De gøre følgende:

- Luk for alle lufttilførsler på bræn­deovnen og ring 112.
(De fleste skorstensbrande går i
sig selv igen, når der bliver lukket
for lufttilførslen på brændeovnen).
Som minimum skal De kontakte
Deres skorstensfejer, som derefter
vil kontrollere ovn og skorsten for
skader.

Frisklufttilførsel

I det rum, hvor brændeovnen skal
monteres, skal De sørge for, at
der er tilstrækkelig frisklufttilførsel.
Dette kan f.eks. etableres ved
ventilationsriste i væggene. Disse
luftriste må ikke kunne blokeres

Rysteristen

Rysteristen ligger i bunden af
brandkammeret. Ved at trække og
skubbe i stangen, bliver asken
rystet ned i askeskuffen.

Forbrændingsluft

Forvarmet luft til forbrændingen
(sekundærluft).
Den kan justeres ind efter behovet
for varmeafgivelse, samt efter
Deres skorstenstræk. Et højt
skorstenstræk, kræver mindre
tilførsel af forbrændingsluft

Virkningsgrad

[≥i %]

Påfyringsinterval ved

nominel ydelse

[minutter]

VARDE OVNE A/S er et

dansk firma, der har speciali­seret sig i funktionelle,
miljørigtige og designede
kvalitetsbrændeovne.

Denne Varde Brændeovn
er testet efter dansk (DS/EN

13240),svensk (SP), norsk
(sintef), tysk (DINplus) og
østrigsk (§15a B-VG) stan­dard og har hermed bevis for
miljørigtige forbrændingsev­ner.
Den er testet med et kulilte­indhold CO på under 0,20 %
og en røggastemperatur
mindre end 250 °C.

Primærluft

Et andet ord for underluft.
Den luft der trækkes ind i
brandkammeret gennem
støbejernsbunden.

Den tredje luft

er en konstant tilført luft­mængde, der er med til at få
ovnen til at brænde endnu
mere rent og bl.a. nedsætte
forbrændingens indhold af
tjære og sod til absolut mini­male størrelser.
Ved optimal forbrænding vil
De kunne opleve, at glas og
brandkammer vil brænde helt
rent, samt den tilbage­værende mængde aske vil
være minimal.

”Så tænk på miljøet, når De

.

fyrer. Det har vi gjort.”

Hvilket træ er bedst?

Generelt er bøg den bedste
træsort at fyre med. Det
brænder jævnt og giver ikke
megen røg, og asken er ren
og fylder meget lidt. Ask,
ahorn og birk er udmærkede
alternativer.

Overophedning

Det sker, hvis De fylder for
meget brænde i ovnen, eller
hvis forbrændingen får for
meget luft.

Vermiculit

Et særligt brandsikkert materi­ale, der ligner spånplade.
Pladerne isolerer og sikrer, at
ovnen ikke bliver slidt. Vermi­culit + røgvenderplade er
uden for garantien.
Vermiculit er et meget porøst
materiale og skal behandles
forsigtigt. Ved påfyring skal
brændet lægges ind, brug
handske

De vil dog i langt de fleste tilfælde være nødt til selv at finde den bedste indstilling
af forbrændingsluften, da f.eks. skorstenskvalitet, skorstenshøjde og brændets kvalitet
spiller en afgørende rolle for, hvordan lige netop Deres brændeovn indstilles bedst
(se afsnittet: Sådan retter De fejl).

Hvis De måtte undre over, hvorfor Deres ovn har en luftbjælke med små huller igennem
brandkammerets bagvæg, så skyldes det alene en nyudvikling af vores forbrændings­system. Vi kalder disse luftkanaler for ”den tredje luft”, som De vil opfatte som endnu
en hjælpende hånd, når De indstiller Deres nye Varde Brændeovn.
Ved påfyringer vil vi anbefale Dem først at åbne lågen og lægge nyt træ på, når der
kun er gløder tilbage i brandkammeret.
Hvis der er flammer, er der stadig røg- og gasudvikling og afhængig af, hvor effektiv
skorsten De har, er der fare for, at De får et røgudslag ud i stuen.

Hvad De kan fyre med.

Denne Varde Brændeovn er godkendt og afprøvet for fyring med træ. Der må kun fyres
med tørt træ med max. 21% vandindhold og en størrelse, der er afpasset brandkam­merets størrelse. Det giver både en masse løbesod, miljøgener og en dårlig brændsels­økonomi at fyre med vådt træ. Nyfældet træ indeholder cirka 60-70% vand, og det gør
det fuldstændig uegnet til fyringsbrug.
De skal regne med, at nyfældet brænde skal stå stakket til tørring under et halvtag i
mindst et år, før det kan bruges til fyring. Træ med en diameter på mere end 10 cm bør
kløves. Brændet skal være 25-35 cm i længden.
Ved brug af større fyringsmængder end nævnt i tabel side 2, belastes ovnen med en
større varmemængde, end den er beregnet til, hvilket medfører en højere skorstens­temperatur og en lavere virkningsgrad.
Derved kan skorsten og ovn blive beskadiget, og garantien bortfalder.
Brug ligeledes aldrig giftigt træ som limtræ, spånplader, malet eller imprægneret træ.

Sådan renser og vedligeholder De:

Som alt andet, De bruger i Deres hverdag skal brændeovnen naturligvis vedligeholdes.
De bør kun rengøre Deres brændeovn, når den er kold. På ydersiden tørres den af med
en tør klud, mens De regelmæssigt bør rense den indvendigt. Selve brandkammeret
rengøres for aske, sod og tjærerester. De bør også tage røgvenderpladen ud, da snavs
og sod vil lægge sig bag på den, samt kontrollere, om der er fri adgang gennem røgrør
og skorsten. De bør også kontrollere pakningerne i lågen og askeskuffen for slid. Er de
utætte, skal de skiftes ud. Husk også at smøre lågens hængsler efter behov.

Askeskuffen skal med jævne mellemrum tømmes, og det kan uden problemer ske i
Deres skraldespand.
Men De skal naturligvis være sikker på, at der ikke er gløder tilbage i asken.
Hvis De er i tvivl om rensning eller vedligeholdelse, kan De tage kontakt til den forhand­ler, der har solgt Dem brændeovnen, eller til Deres skorstensfejer.

Specielt efter en længere periode, hvor De ikke har benyttet brændeovnen, skal De før
optænding sikre, at der ikke er blokeringer i røgrør og skorsten.

Ovnens lakerede overflade kan på udsatte steder nedslides, hvis De udsætter bræn­deovnen for overophedning. Dette kan dog repareres med en spec. Senotherm
maling på spraydåse, som kan købes hos Deres forhandler.

Pladerne i brandkammeret kaldes vermiculitplader og de vil med tiden blive nedslid-
te. Det samme gælder i øvrigt for røgvenderpladen. Skulle De komme til at kaste et
brændestykke så hårdt ind i ovnen, at en plade revner, har det ingen betydning for
forbrændingen. De behøver ikke at udskifte pladerne før, revnen bliver ca. ½ cm bred.

Der må kun anvendes originale reservedele fra Varde Ovne A/S
Lågen er konstrueret med en fjederpåvirkning, der lukker lågen i. Dette er visse

steder et myndighedskrav (ikke i Danmark). Når de åbner lågen sidder der ved det
øverste hængsel en fjeder som er til den selvlukkende låge. Denne fjeder kan afmonte­res, hvis De ikke ønsker at have lågen fjederbelastet.

Der må ikke foretages uautoriserede ændringer på brændeovnen.
Alle udvendige dele på brændeovnen vil under drift blive meget varme, og De bør

derfor udvise fornøden forsigtighed.

®

FOR-144 2.udgave 16.05.2006

3

Sådan retter De fejl.

Røg slår ud i rummet:

 Dårligt træk i skorstenen.
 Kontroller om røgrøret eller skorstenen er stoppet til.
 Kontroller om skorstenshøjden er rigtig ifht. omgivelserne.

Glasset og/eller skorstenen soder:

 Brændet er for vådt.
 Forbrændingen får ikke nok forbrændingsluft (sekundær luft)
 De har lukket for tidligt for primærluften, da De tændte op.
 Der skal hele tiden være klare flammer i brandkammeret.

Ovnen varmer ikke:

 Brændet er for vådt (energien går til tørring) eller for dårligt.
 Kontroller røgvenderpladens placering (fri passage for røgen).

Forbrændingen løber løbsk:

 Pakningerne i lågen eller askeskuffen er blevet utætte (skal skif-

tes ud).

 Trækket er for kraftigt i skorstenen (montér et spjæld i skorste-

nen).

Rysteristen sidder fast:

 Kontroller om der sidder træ, søm el.lign. i klemme.
 Kontroller om trækstangen sidder korrekt.

Alle Varde Brændeovne gennemgår nøje kvalitetskontrol, og vi lægger en ære i at levere et ensartet
kvalitetsprodukt hver eneste gang. Når det så er sagt, kan der forekomme fabrikationsfejl, hvorpå vi giver 5

års garanti.
Garantien omfatter ikke:

· Sliddele, såsom Vermiculit i brandkammer, røgvenderplade, glas, pakninger, støbejernsbund eller
rysterist.

· Skader, som følge af forkert betjening, som f.eks. overophedning, forkert tilslutning, manglende
eller forkert vedligeholdelse mm. (se denne brugervejledning)

· Skader, der er forårsaget af ydre påvirkninger af fysisk karakter.

· Transportomkostninger i forbindelse med evt. garantireparation.

· Montering / demontering ved garantireparation.

· Erstatning for eventuelle følgeskader, herunder skader på andre genstande.

Garantiforudsætninger:

Denne vejledning gælder som garantibevis og er først gældende, når nedenstående er udfyldt med for­handlerstempel, model, registreringsnummer, samt købsdato (evt. faktura). Ved evt. reklamation bedes De
– med dette garantibevis - henvende Dem til den forhandler, der har leveret ovnen.

Garantibevis

4

Forhandlerstempel og signatur

Model:

Reg.nr.:

Købsdato:

Skorstenshøjde

Henvend Dem eventuelt til
Deres skorstensfejer, som vil
kunne hjælpe Dem med den
rigtige højde.

Med

Vægt

Linux 1 vejer:
m. ståltop
m. stentop
Stenbeklædt
Kakkelbeklædt

Linux 2 vejer:
m. ståltop
m. stentop

Linux 3 vejer:
I stål

Stål ovn

Fedt­sten /

vejer

kakler

133 kg

120 kg

115 kg

140 kg
255 kg
165 kg

127 kg

DK

Tillykke med Deres nye brændeovn

Inden De tænder op i Deres nye Varde Brændeovn første gang, vil vi anbefa-
le, at De først bruger et par minutter på at læse denne brugervejledning, og
dernæst kontakter Deres lokale brændeovnsforhandler eller byggemyndighed
og får udleveret de gældende regler for opstilling af brændeovne – og følger
dem.

Bemærk! Der er anmeldelsespligt til den lokale skorstensfejer.
Indtil installation skal brændeovnen opbevares tørt og tempereret.
Ovnen tåler ikke fugt.
Vær opmærksom på, at en evt. eksisterende skorsten ikke nødvendigvis er
effektiv nok til en ny, moderne brændeovn.

2. udgave 16.05.2006 FOR-144 Installations- og Brugervejledning

Denne vejledning omfatter følgende

DS / EN 13240 PLUS

godkendte brændeovne:

Varde Linux 1, 2 og 3

Ovnene er egnede til intermitterende forbrænding

VARDE OVNE A/S

Kongevej 244-246, DK - 6510 Gram

fra