Texas Instruments giver ingen garanti, hverken udtrykt eller underforstået, herunder,
men ikke begrænset til, underforståede garantier for salgbarhed og egnethed til et
bestemt formål, for programmateriale eller trykt materiale. Denne type materiale stilles
alene til rådighed, som det måtte forefindes.
Texas Instruments kan under ingen omstændigheder gøres ansvarlig for specielle,
affødte, tilfældige eller følgeskader i forbindelse med eller som måtte opstå på grund af
købet af eller anvendelsen af disse materialer, og Texas Instruments eneste ansvar
uanset handlingsform, kan ikke overstige nogen gældende købspris på dette udstyr eller
materiale. Desuden kan Texas Instruments ikke forpligtes ved krav af nogen art i
forbindelse med anvendelsen af disse materialer.
Applikationerne (APPs) til graftegningsprodukterne er underlagt licens. Se licensaftalens
betingelser for dette produkt.
Installationsinstruktioner
Få detaljerede instruktioner om installation af denne applikation på
education.ti.com/guides
.
Oplysninger om Texas Instruments (TI) support og service
Generelle oplysninger fås på:
E-mail:
Telefon:
Hjemmeside:
Tekniske spørgsmål fås på:
Telefon:
Produkt (hardware) service:
Kunder i USA, Canada, Mexico, Puerto Rico og på Jomfruøerne:
Kundeservice, før du returnerer et produkt til service.
1-972-917-8324
ti-cares@ti.com
1-800-TI-CARES (1-800-842-2737)
Gælder kun USA, Canada, Mexico, Puerto Rico og Jomfruøerne
education.ti.com
Kontakt altid TI
Alle andre kunder: Se den folder der er vedlagt produktet (hardwaren) eller kontakt den
lokale TI-forhandler/distributør.
Slutbrugerlicensaftale — Regnemaskiner
VIGTIGT – Læs denne aftale (“Aftale”) grundigt igennem, inden softwareprogram(mer) og/eller beregningsprogram(mer)
installeres. Softwareprogram(mer) og/eller beregningsprogram(mer), samt evt. medfølgende dokumentation (herefter under
ét omtalt som ‘Programmet’) sælges ikke, men kan anvendes på licens udstedt af Texas Instruments Incorporated (TI)
og/eller eventuelt andre licensgivere (herefter omtalt som Licensgiver). Når De installerer eller på anden måde bruger
Programmet, indvilger De i at overholde vilkårene i denne licensaftale. Hvis Programmet er leveret på diskette(r) eller CD,
og De ikke kan acceptere vilkårene i denne licensaftale: Returner pakken med hele indholdet til forhandleren, der fuldt ud
vil refundere den eventuelt betalte licensafgift. Hvis Programmet er leveret via Internet, og De ikke kan acceptere vilkårene i
denne licensaftale: Undlad at installere programmet og kontakt TI for nærmere vejledning vedrørende tilbagebetaling af
evt. betalt licensafgift.
Nærmere oplysninger om den givne licens afhænger af den betalte licensafgift og fremgår af det følgende. I det følgende består en
virksomhed (“Virksomhed”) af ét samlet fysisk område i en uddannelsesinstitution, akkrediteret af et organ, der anerkendes af USA’s
undervisningsministerium eller undervisningsstyrelse, eller af tilsvarende organer i andre lande. Alle øvrige vilkår i Aftalen gælder,
uanset den tildelte licens.
ENKELTBRUGERLICENS
Hvis De har betalt licensafgift for en enkeltbrugerlicens, tildeler Licensgiver Dem en personlig, ikke-eksklusiv, uoverdragelig licens til
at installere og bruge programmet på en enkelt computer og regnemaskine. De må fremstille én sikkerhedskopi af Programmet til
backup- og arkivformål. De samtykker i at gengive alle meddelelser om ophavsret og produktbeskyttelse, der vises i Programmet og
programmedierne. Med mindre andet udtrykkelig fremgår af dokumentationen, må denne ikke kopieres.
FLERBRUGERLICENS TIL SKOLE OG UNDERVISNINGSBRUG
Hvis De har betalt licensafgift for en flerbrugerlicens til skole- og undervisningsbrug, tildeler Licensgiver Dem en ikke-eksklusiv,
uoverdragelig licens til at installere og bruge programmet på det antal computere og regnemaskiner, der er angivet for den betalte
licens. De må fremstille én sikkerhedskopi af Programmet til backup- og arkivformål. De samtykker i at gengive alle meddelelser om
ophavsret og produktbeskyttelse, der vises i Programmet og programmedierne. Med mindre andet udtrykkelig fremgår heraf eller af
dokumentationen, må dokumentationen ikke kopieres. I tilfælde, hvor TI leverer den tilhørende dokumentation elektronisk, må De
udprinte et antal eksemplar af dokumentationen, der svarer til det antal computere/regnemaskiner, som den betalte licensafgift
omfatter. Alle computere og regnemaskiner, hvorpå Programmet anvendes, skal befinde sig på én Virksomhed. Derudover må alle
undervisere i den pågældende Virksomhed bruge en kopi af Programmet på en særskilt computer/regnemaskine, men kun med det
formål at udarbejde undervisningsmateriale.
FÆLLESLICENS TIL UNDERVISNINGSVIRKSOMHED
Hvis De har betalt licensafgift for en fælleslicens til undervisningsvirksomhed, tildeler Licensgiver Dem en ikke-eksklusiv,
uoverdragelig licens til at installere og bruge programmet på alle institutionens, lærernes eller elever/studerendes ejede, leasede
eller lejede computere og regnemaskiner, der befinder sig eller bruges på den Virksomhed, som licensen til Programmet er udstedt
til. Derudover har lærere og elever/studerende lov til at bruge Programmet, når de ikke befinder sig på Virksomheden. De må
fremstille én sikkerhedskopi af Programmet til backup- og arkivformål. De samtykker i at gengive alle meddelelser om ophavsret og
produktbeskyttelse, der vises i Programmet og programmedierne. Med mindre andet udtrykkelig fremgår heraf eller af
dokumentationen, må dokumentationen ikke kopieres. I tilfælde, hvor TI leverer den tilhørende dokumentation elektronisk, må De
udprinte ét eksemplar af dokumentationen til hver computer eller regnemaskine, hvorpå Programmet er installeret. Derudover må
alle undervisere i den pågældende Virksomhed bruge en kopi af Programmet på en særskilt computer/regnemaskine, men kun med
det formål at udarbejde undervisningsmateriale. Elever/studerende skal instrueres i, hvordan Programmet afinstalleres på deres
egne computere og regnemaskiner, når de ikke længere er indskrevet ved institutionen.
Yderligere vilkår:
GARANTIBEGRÆNSNING OG UNDTAGELSER/BEGRÆNSNINGER I ERSTATNINGSANSVAR
Licensgiver garanterer ikke, at Programmet er fejlfrit eller lever op til Deres særlige krav. Eventuelle erklæringer fremsat vedrørende
programmets anvendelse kan ikke fortolkes som udtrykkelige eller underforståede garantier.
LICENSGIVER UDSTEDER INGEN BETINGELSER ELLER GARANTIER, HVERKEN UDTRYKKELIGE ELLER
UNDERFORSTÅEDE – HERUNDER OGSÅ EVENTUELLE UNDERFORSTÅEDE BETINGELSER ELLER GARANTIER
VEDRØRENDE PROGRAMMETS SALGBARHED, EGNETHED TIL ET KONKRET FORMÅL ELLER LOVMEDHOLDELIGHED –
OG STILLER PROGRAMMET TIL RÅDIGHED "SOM BESET".
Selv om der ikke gives garanti på Programmet, vil medierne – hvis De har fået Programmet leveret på diskette(r) eller cd – blive
erstattet, hvis de inden for de første 3 måneders brug (90 dage) viser sig at være defekte, når emballagen returneres til TI, med
portoen betalt. DETTE AFSNIT UDGØR LICENSGIVERS MAKSIMALE ERSTATNINGSANSVAR OG DERES ENESTE
ERSTATNING FOR DEFEKTE MEDIER.
LICENSGIVER PÅTAGER SIG INTET ANSVAR FOR SKADER FORÅRSAGET VED BRUG AF PROGRAMMET, ELLER DE
SKADER/UDGIFTER, SOM DE ELLER NOGEN ANDEN PART HAR LIDT, HERUNDER SPECIFIKKE, INDIREKTE,
HÆNDELIGE SKADER SAMT FØLGESKADER M.V., EJHELLER SELV OM LICENSGIVER ER UNDERRETTET OM
MULIGHEDEN FOR SÅDANNE SKADER. I ALLE MYNDIGHEDSOMRÅDER, HVOR TEXAS INSTRUMENTS HAR MULIGHED
FOR AT BEGRÆNSE SIT ERSTATNINGSANSVAR, ER TI’S ERSTATNINGSANSVAR BEGRÆNSET TIL DEN PÅGÆLDENDE,
AF DEM BETALTE LICENSAFGIFT.
Da nogle stater eller myndighedsområder ikke tillader undtagelse for eller begrænsning af hændelige skader eller følgeskader, eller
begrænsninger i, hvor længe en forudsat garanti varer, gælder ovennævnte begrænsninger og undtagelser muligvis ikke for Dem.
ALMINDELIGE BESTEMMELSER
Denne Aftale bortfalder øjeblikkelig, hvis De misligholder vilkårene. Når Aftalen ophører, indvilger De i øjeblikkelig at returnere eller
destruere originalemballagen samt alle fulde eller delvise kopier af programmet, som De har, samt skriftligt bekræfte dette over for
TI.
Eksport og reeksport af original software og tilhørende dokumentation med USA som oprindelsesland omfattes af USA’s Export
Administration Act of 1969 med ændringer. Det er Deres ansvar at overholde disse bestemmelser. De indvilger i, at De ikke agter
eller vil, hverken direkte eller indirekte, eksportere, reeksportere eller overføre Programmet eller dets tekniske data til noget land,
hvortil en sådan eksport, reeksport eller overførsel er begrænset i h.t. i USA gældende love eller bestemmelser, uden det
nødvendige skriftlige samtykke eller licens, hvis det kræves af USA’s Bureau of Export Administration under United States
Department of Commerce eller af andre officielle organer, der evt. træffer afgørelse om en sådan eksport, reeksport eller overførsel.
Hvis Programmet leveres til USA’s regering i henhold til udbud udsendt 1. december 1995 eller senere, leveres programmet med de
kommercielle licensrettigheder - begrænsninger beskrevet andetsteds heri. Hvis Programmet leveres til USA’s regering i henhold til
udbud udsendt inden 1. december 1995, leveres Programmet med "Begrænsede rettigheder", som fastsat i henholdsvis FAR, 48
CFR 52.227-14 (JUNI 1987) eller DFAR, 48 CFR 252.227-7013 (OKT. 1988).
Fremstillet af Texas Instruments Incorporated, 7800 Banner Drive, M/S 3962, Dallas, Texas 75251.
Cabri Geometry Brugervejledning
Resumé af geometri................................................................................... 2
I dette dokument beskrives applikationen Cabri Geometry til TI-89 /
TI-92 Plus / Voyage™ 200 PLT. Kapitlet indeholder beskrivelser,
metoder, illustrationer og eksempler på brug af faciliteter i TI-89 /
TI-92 Plus / Voyage 200 PLT
transformationsgeometri og euklidisk TI-89 / TI-92 Plus /
Voyage 200 PLT geometri.
Dette afsnit beskriver de grundlæggende operationer, man bør
kende, f.eks. valg af punkter på de forskellige menuer, flytning
med markørtasten og start af en konstruktion.
Start af Geometry
TI-92 Geometry
Vigtigt:
kræver ledig hukommelse
på mindst 25 Kbytes
Bemærk:
kan være på op til otte tegn.
Variabelnavnet
Valg af
værktøj/kommando
Sådan starter du en ny geometriindtastning:
1. Tryk på ´.
2. Tryk på
3. Skriv et variabelnavn i dialogboksen
. Cabri Geometry programvinduet åbnes som vist her.
¸
O
, og vælg
Cabri: 3 New
.
og tryk to gange på
New
Objekterne konstrueres i det aktive tegnevindue.
tegnevinduet
TI-89
er 158 pixels i bredden og 76 pixels i højden. TI-92 Plus /
Voyage™ 200 PLT regnevinduet er 239 pixels i bredden og 103 pixels
i højden.
Værktøjslinjen omfatter 8 separate menuer, der vælges ved at trykke
på funktionstasterne. Hver menu på værktøjslinjen (undtagen Š)
indeholder en ikon, som grafisk illustrerer et geometriværktøj eller en
geometrikommando. Den aktive menu er indrammet som vist på det
første menupunkt i figuren ovenfor. Tabellen på næste side viser
menufunktionstasterne
Funktioner eller kommandoer i en menu vælges ved at trykke på det tal,
der svarer til menupunktet, eller flytte op og ned gennem menuerne med
markørtasterne og trykke på
for at vælge det fremhævede
¸
menupunkt.
De fleste menupunkter forbliver aktive, til et andet menupunkt vælges.
Undtagelserne er som standard
på værktøjsmenuen
Konstruer
-værktøjet, værktøjet
Pege
Definer Makro
og alle menupunkter på værktøjslinjen
Fil
Den aktuelle aktive markør flyttes i en af otte retninger ved at trykke på
markørpilene: op, ned, venstre, højre og de fire tilsvarende diagonaler på
TI-92 Plus
. På
/ Voyage 200 PLT, holdes to tilstødende markørtaster
TI-89
nede for at flytte diagonalt. Markøren flyttes én pixel for hvert tastetryk.
Ved anvendelse sammen med
tasten. Markøren flyttes én pixel for hvert tastetryk
Voyage 200 PLT:
‚
TI.89:
j
TI-92 Plus /
og fem pixels repeterende (markørtasten holdes ned).
Alle figurer konstrueres ved hjælp af et eller flere punkter. Man kan
oprette eller vælge punkter, når et værktøj er aktivt. Rækkefølgen er:
.
1. Vælg et konstruktionsværktøj.
2. Opret eller vælg de nødvendige punkter for at definere figuren.
. Man kan afsætte punkter hvor som helst i planen, når
¸
konstruktionsblyanten (#) er aktiv. I nedenstående eksempel vises,
hvordan man konstruerer de to punkter i planen:
Konstruktion af en
trekant
1. Tryk på „, og vælg
2. Flyt markøren (#) til det
ønskede sted, og tryk på
for at konstruere det
¸
første punkt.
3. Du konstruerer det andet
punkt ved at trykke på højre
side af markørtasten (B),
indtil markøren er på det
ønskede sted. Tryk derefter
på
¸
.
Alle andre figurer kræver flere punkter for at få en fuldstændig
konstruktion. Nedenstående eksempel viser, hvordan man
konstruerer en trekant ved at oprette tre punkter:
Man kan markere figurer ved at pege på figuren og trykke på
eller ved at tegne et punkteret rektangel rundt om figurerne. Du
ophæver markering af figurer ved at flytte markøren til en tom plads
i planen og trykke på
Markering af en figur.
¸
1. Flyt markøren ved hjælp af værktøjet
Pointer
tryk på
, indtil figurens navn vises, og
.
¸
Den markerede figur vises i punkteret
kontur.
Metode 1: Markering af flere figurer.
1. Flyt markøren ved hjælp af værktøjet
Pointer
, indtil figurens navn vises, og
hold derefter ¤ nede og tryk på
.
¸
(fortsat)
.
Marker en figur.
Marker figurerne.
¸
Bemærk:
skal begynde på en tom
plads i planen.
Værktøjet Pointer
2. Gentag trin 1 for andre figurer, som
du ønsker at markere. (Cirklen og
trekanten i dette eksempel.)
Alle markerede figurer vises i
punkteret kontur.
Metode 2: Markering af flere figurer.
1. Tryk på og hold
j
TI-89:
TI-92 Plus / Voyage™ 200 PLT:
‚
nede. Tryk derefter på markørtasten
for at tegne et punkteret rektangel
rundt om de figurer, som du vil
markere.
2. Slip
j
TI-89:
.
TI-92 Plus / Voyage 200 PLT:
‚
(Cirklen, trekanten og deres punkter
er markeret i dette eksempel.)
Du sletter figurer ved at markere dem ved hjælp af de metoder, der
blev beskrevet på den foregående side, og ved derefter at trykke på
(backspace-tasten) eller or
0
og vælge
Voyage™ 200 PLT:
).
File
Š
Du kan navngive punkter og figurer på en af følgende to måder:
Når du opretter dem (se nedenfor).
¦
Med værktøjet
¦
Label
på menuen
Du kan navngive figurer, når du opretter dem, hvis du gerne vil have
hurtig adgang til dem. Navnet kan indeholde op til fem alfanumeriske
tegn. Du kan ikke ændre navnet; men når du har konstrueret figuren,
kan du ændre navnet med værktøjet
1. Tryk på …, og vælg
2. Flyt markøren (#) til de ønskede sted,
tryk på
for at oprette det første
¸
3:Triangle
punkt, og tryk derefter på
bogstaver) eller ¤
j
TI.89:
TI-92 Plus / Voyage 200 PLT:
A
(for store bogstaver).
(fortsat)
TI-89:
7:Delete
.
(for små
A
A
2Š
Display
Label
TI-92 Plus /
(sletning i værktøjsmenuen
(se side 63).
.
Definer og navngiv det
første punkt.
Bemærk:
linjestykke, der forbinder de
to punkter, og navnet “b”
vises.
Bemærk
trekant vises sammen med
navnet “c” ved siden af det
sidst oprettede punkt.
Et andet punkt, et
: Den færdige
Afhængige og
uafhængige figurer
3. Flyt markøren, og tryk på
¸
oprette det andet punkt. Tryk derefter
for at
Definer og navngiv det
andet punkt.
på
j
TI.89:
TI-92 Plus / Voyage 200 PLT:
B
.
B
4. Flyt markøren, og tryk på
¸
oprette det tredje punkt. Tryk derefter
for at
Definer og navngiv det
tredje punkt.
på
j
TI.89:
TI-92 Plus / Voyage 200 PLT:
C
.
C
Alle figurer oprettes med et eller flere punkter. Den måde, som du
opretter en figur på, afgør, om den er afhængig eller uafhængig.
Denne skelnen er vigtig, når du trækker figurer.
Et punkt, der konstrueres af sig selv, kaldes et
fastlægge basispunkter ved at vælge værktøjet
TI-89:
j
TI-92 Plus / Voyage 200 PLT:
en gang. Alle
‚
basispunkt
Pointer
. Man kan
og trykke på
basispunkter blinker og kan trækkes.
En
uafhængig figur
er en figur, der er oprettet udelukkende ved
hjælp af basispunkter. Uafhængige figurer kan flyttes (trækkes), men
kan ikke ændres direkte. Ved at flytte de basispunkter, der anvendes
til deres konstruktion, kan du indirekte ændre dem.
uafhængig figur (eller en anden afhængig figur). Afhængige figurer
kan ikke flyttes (trækkes) eller ændres direkte. Du kan flytte eller
ændre dem indirekte ved at flytte de basispunkter eller de
uafhængige figurer, som ligger til grund for dem.
Du kan flytte konstruerede figurer, som du definerer med værktøjet
Pointer
, hvor som helst i planen. I nedenstående eksempel vises,
hvordan du omplacerer en konstrueret figur:
1. Konstruer en trekant som tidligere
beskrevet på side 5.
2. Tryk på ƒ, og vælg
3. Flyt markøren (+), indtil den skifter
til (7).
Meddelelsen “
4. Tryk på og hold
j
TI-89:
TI-92 Plus / Voyage 200 PLT:
nede for at bruge træk-symbolet, og
tryk derefter på B og hold den nede
for at flytte trekanten til højre.
er en figur, der er konstrueret ved hjælp af en
1:Pointer
THIS TRIANGLE”
(fortsat)
.
vises.
‚
Placering af en
konstruktion
Du kan rulle tegnevinduet i alle retninger inden for tegneområdet (se
side 60) ved at trykke på 2 og markørtasten samtidigt.
Standardpositionen for det aktive tegnevindue er i midten af
tegneområdet.
1. Konstruer flere geometriske
figurer som vist.
2. Tryk på ƒ, og vælg
1:Pointer
.
3. Tryk på og hold 2 nede.
Tryk derefter på markørtasten
for at rulle alle figurer i det
aktive tegnevindue.
Du kan udføre konstruktioner i flere trin ved at gentage konstruktionen
af de enkelte punkter(som beskrevet i dette afsnit). Linjer kræver et
punkt og en retning, linjestykker kræver to punkter, trekanter og buer
kræver tre punkter, og polygoner kræver n punkter, hvor
For at illustrere de grundlæggende trin i dette afsnit skal du ved
hjælp af nedenstående metode konstruere og måle en cirkel, der er
omskrevet om en trekant.
1. Tryk på
TI-89:
TI-92 Plus / Voyage™ 200 PLT:
og vælg
2Š
3:New
.
2. Skriv et variabelnavn for at starte en
ny konstruktion, og tryk derefter på
to gange.
¸
3. Konstruer en trekant, og giv den et
navn. (Udfør trin 1 til 4 i “Navngivning
af punkter og figurer”, jvf. side 7.)
indeholder filhåndteringskommandoer, der
giver mulighed for at åbne, lukke og gemme geometriske
konstruktioner.
Kommandoen
åbner en dialogboks til åbning af en eksisterende
Open
geometrisk figur eller makro.
1. Tryk på
TI-89:
TI-92 Plus / Voyage™ 200 PLT:
og vælg
2Š
1:Open.
Š,
2. Marker den type variabel, der skal
åbnes:
Figure
eller
3. Tryk på markørtasten for at markere
Macro
.
det variabelnavn, der skal åbnes, og
tryk på
¸
to gange.
For at spare hukommelse bruger TI-89 / TI-92 Plus / Voyage 200 PLT
en “edit-in-place”-metode, mens man konstruerer figurer. Dette
betyder, at den variabel, du navngav, da du åbnede
geometriindtastningen første gang, konstant opdateres under
konstruktionen.
Kommandoen
Save Copy As
åbner en dialogboks, der giver mulighed
for at gemme den aktuelle konstruktion under et navn, du selv vælger.
, som
åbner en dialogboks, hvor man kan fastlægge programindstillinger, som f.eks. angivelse af vinkler i grader eller i radianer,
hvor mange decimaler, der skal vises i beregninger osv.
Kommandoen
åbner dialogboksen
Format
Geometry Format
, hvor man
kan angive programindstillinger. Standardformaterne er vist nedenfor.
Indholdet af dialogboksen
Geometry Format
medtages i de gemte
konstruktionsfiler. Når du åbner en gemt konstruktion, vender
programmet udenfor tilbage til samme konfiguration, der blev brugt,
dengang konstruktionen blev foretaget.
1. Tryk på
TI-89:
TI-92 Plus / Voyage™ 200 PLT:
og vælg
2Š
9:Format.
Š,
2. Tryk på D, indtil markøren er på samme linje som det punkt, du
vil ændre, og tryk derefter på B for at få vist alle indstillinger.
3. Vælg den ønskede indstilling. (Tryk på det relevante tal, eller
Nedenstående tabel beskriver hver formatindstilling i dialogboksen
Geometry Format
. (Standardindstillinger står med fed skrift.
Indstilling Beskrivelse
Coordinate Axes
1:OFF
2:RECTANGULAR
3:POLAR
4:DEFAULT
Viser de rektangulære eller polære koordinatakser.
Standardafstanden for skalastregerne er ca. 5 mm. Du kan ændre
denne skala ved at markere en skalastreg på den vandrette akse
og trække den til et andet sted. Dette ændrer alle skalastreger på
de vandrette og lodrette akser.
Du kan ændre skalaen på y-aksen alene ved at trække en
skalastreg på den lodrette akse. Skalaen for konstruerede
figurer påvirkes ikke, når du ændrer koordinatskalaen.
Du kan dreje akserne 360 grader for at omdefinere hovedakserne
ved at trække x-aksen i en cirkelformet retning. Du kan også dreje
y-aksen uafhængigt heraf for at oprette et skævt koordinatsystem.
Konstruerede figurer ændres ikke.
Grid
1:OFF
2:ON
Viser et koordinatsystem, der består af en prik ved hvert
gitterpunkt. Nedenstående eksempel viser den rektangulære
akse med aktiverede gitterpunkter (
repræsenterer ikke et polært koordinatsystem.
Angiver, hvor mange punkter der vil blive konstrueret på den
angivne kurve, når du konstruerer et geometrisk sted.
Den fuldstændige liste med indstillinger er: 5, 10, 15, 20, 25, 30,
35, 40, 45, 50, 60, 70, 80, 90, 99.
Du kan ændre denne værdi dynamisk i konstruktionen ved at
markere det geometriske sted og trykke på « for at øge antal
punkter på det geometriske sted eller | for at reducere antal
punkter på det geometriske sted.
sted ved lineær interpolation. Når denne indstilling er
kun punkterne, der vises.
Når denne indstilling er
ON
når du konstruerer det geometriske sted. Når denne indstilling er
, vises hver linje hørende til det geometriske sted.
OFF
Bestemmer, hvor nøjagtigt beregningerne og målingerne i
konstruktioner skal vises.
Du kan ændre denne værdi dynamisk i en konstruktion ved at
vælge tallet og trykke på « eller | for at øge eller reducere
visningsnøjagtigheden for det pågældende tal.
Angiver standardenheder for målinger i konstruktioner. Alle
værdier omregnes til den markerede enhed.
2:MM
3:CM
4:M
Angle
1:DEGREE
2:RADIAN
Bestemmer, hvordan vinkelenheder skal vises, og fastlægger
geometriberegningstilstanden. Alle vinkler omregnes til den
markerede enhed.
Markering og
flytning af figurer
ved hjælp af
værktøjet Pointer
Tryk på
Tips:
markerer en figur, hvis du vil
markere flere figurer.
, når du
¤
Værktøjsmenuen ƒ
Pointer
indeholder de værktøjer, der har
at gøre med geometriske pegefunktioner. Disse funktioner gør,
at du kan markere figurer og udføre frihåndstransformationer.
Med værktøjet
Pointer
at trykke på markørtasten kan du flytte
Hovedfunktionerne for
Du kan til enhver tid vende tilbage til
Således fungerer værktøjet
kan du markere, flytte eller ændre figurer. Ved
i en af otte retninger.
ved at trykke på N.
Pointer
Pointer
Pointer
er markering, trækning og rulning.
Pointer
:
1. Konstruer en trekant, som tidligere
beskrevet.
2. Tryk på ƒ, og vælg
3.
Markering:
Marker en figur ved at
pege på den og trykke på
1:Pointer
.
¸
, når
Peg på figuren.
markørmeddelelsen for figuren vises.
Ophæv markeringen af en figur ved
at pege på et tomt område og trykke
på
¸
.
Marker figuren.
Bemærk
figurer ikke flyttes samtidigt.
Afhængige figurer kan ikke
flyttes direkte. Hvis en
markeret figur ikke kan
flyttes direkte, vises
markøren med korssymbole
(+)
med træksymbolet
: Af og til kan flere
i stedet for markøren
(‚).
4.
Flytning:
Flyt en figur ved at trække
den til et nyt sted. (Kun den sidste
figur vises.)
For at få vist alle punkter, som kan
flyttes, skal du placere markøren på et
tomt sted og trykke på
indeholder værktøjer til
oprettelse og konstruktion af punkter. De tre punktværktøjer
giver mulighed for at afsætte punkter hvor som helst i planen,
på figurer eller i to figurers skæringspunkt.
Værktøjet
opretter punkter, som kan placeres hvor som helst i
Point
planen, på eksisterende figurer eller i to figurers skæringspunkt.
Hvis det afsatte punkt ligger på en figur, vil det forblive på
¦
figuren, mens der foretages ændringer af punktet eller figuren.
Hvis punktet ligger i to figurers skæringspunkt, vil punktet
¦
forblive i skæringspunktet, mens der foretages ændringer af
figuren eller figurerne.
Hvis figurerne ændres, sådan at de ikke længere skærer hinanden
¦
i noget punkt, forsvinder skæringspunktet. Skæringspunktet vises
igen, når figurerne igen skærer hinanden.
Sådan opretter du punkter:
1. Tryk på „, og vælg
2.
Oprettelse af punkter i planen:
.
1:Point
Opret punkter i planen.
Flyt markøren til det sted i planen,
hvor du vil have punktet, og tryk
derefter på
for at oprette
¸
punktet.
3.
Oprettelse af punkter på figurer:
Opret punkter på figurer.
Flyt markøren til det sted på en figur,
hvor du vil have punktet. Når
markørmeddelelsen vises, trykker du
på
for at oprette punktet.
¸
før efter
Bemærk:
navn til et punkt ved at
skrive en tekst (højst fem
tegn) på tastaturet, straks
efter at du har oprettet det
pågældende punkt.
Du kan knytte et
4.
Oprettelse af punkter med navn:
Opret et punkt som beskrevet i trin 2
eller 3, og tryk derefter på en
bogstavtast for at navngive punktet.
Redskabet
Punktet placeres på markørens plads. Det forbliver permanent knyttet
til figuren - du kan trække punktet for at flytte det, men det forbliver
på figuren.
1. Opret en figur, f.eks. en trekant som i
eksemplet.
2. Tryk på „, og vælg
3. Flyt markøren mod figuren, indtil der
vises en markørmeddelelse for figuren.
4. Tryk på
Værktøjet
(eller skæringspunkterne) for to definerede figurer. Hvis figurerne
ændres, så de ikke længere skærer hinanden, forsvinder
skæringspunktet. Skæringspunktet vises igen, når figurerne igen
skærer hinanden.
(fortsat)
Point on Object
Intersection Point
for at oprette punktet.
¸
opretter punkter på en eksisterende figur.
2:Point on Object
.
Peg på figuren.
Opret punktet.
opretter et punkt i skæringspunktet
1. Opret to figurer, der skærer hinanden,
f.eks. en cirkel og en linje som vist i
eksemplet. (Se evt. side 21 og 24.)
2. Tryk på „, og vælg
3:Intersection Point
3. Marker den første figur af to
skærende figurer, og tryk på
oprettet en regulær polygon,
kan man flytte et punkt på
den langs hele polygonens
omkreds. (Se foregående
side.)
Bemærk:
have mindst 3 og højst 17
sider. Hvis du flytter ud over
17 sider eller 180 grader fra
den første vinkelspids og
centrum, bliver den
konvekse polygon en
stjernepolygon, og en brøk
vises ved centrum.
Når man har
Polygonen kan
Værktøjet
eller stjernepolygon, der er fastlagt ved et centrum og n sider.
For at oprette den ene eller anden type polygon skal du udføre trin 1
til 3 og derefter gå til det relevante fjerde trin, afhængig af den type
polygon du vil oprette.
1. Tryk på …, og vælg
2. Flyt markøren (#) til det ønskede sted.
3. Tryk på
tryk på markørtasten for at forstørre
radius, og tryk derefter på
Antallet af sider vises ved centrum.
(Standard = 6.)
Sådan opretter du en regulær
4. Flyt markøren
aktuelle position for at mindske (ì)
antallet af sider eller
dens aktuelle position for at øge (+)
antallet af sider.
5. Tryk på
konvekse polygon.
(fortsat)
Regular Polygon
¸
5:Regular Polygon
for at oprette centrum,
med uret
mod uret
for at fuldføre den
¸
konstruerer en regulær konveks polygon
.
¸
konveks
fra dens
Opret centrum.
.
Angiv radius.
polygon:
Angiv antal sider.
fra
Fuldført polygon.
Bemærk:
værdien er 5/2, og
maksimumsværdien er 17/3.
Tælleren er antallet af sider.
Nævneren er antallet af
gange, stjernen krydses.
Minimums-
Sådan opretter du en almindelig
6. Flyt markøren
mod uret
fra dens
aktuelle position, indtil en brøk vises
ved centrum. Fortsæt med at flytte
markøren, indtil det ønskede antal
sider nås.
indeholder værktøjer til
konstruktion af figurer i forhold til andre figurer, f.eks.
vinkelrette og parallelle linjer.
Værktøjet
Perpendicular Line
opretter en linje, der går gennem et
punkt og er vinkelret på en udvalgt lineær figur (linje, linjestykke,
halvlinje, vektor, side af en polygon eller akse).
1. Opret en figur, der har lineære
egenskaber, f.eks. den trekant, der er
vist i eksemplet.
2. Tryk på †, og vælg
.
Line
3. Flyt markøren til en side eller en figur,
1:Perpendicular
Marker en lineær figur.
som den vinkelrette linje skal gå
igennem, og tryk derefter på
4. Flyt markøren til det punkt, som den
¸
.
Marker et punkt.
vinkelrette linje skal gå igennem, og
tryk derefter på
¸
.
Bemærk: Man kan flytte
den vinkelrette linje ved at
trække punktet, som linjen
går igennem, eller ved at
ændre orienteringen af den
figur, som den står
vinkelret på.
Konstruktion af midtnormaler og vinkelhalveringslinjer
Konstruktion af en
midtnormal
Bemærk:
markerer du dem og trykker
på
for hvert punkt.
¸
Ved to punkter
Værktøjsmenuen
Construction
indeholder værktøjer til
konstruktion af figurer i forhold til andre figurer, f.eks. midtnormaler og vinkelhalveringslinjer.
Værktøjet
Perpendicular Bisector
opretter en linje, der står vinkelret
på et linjestykke, en vektor, en side af en polygon eller mellem to
punkter i den pågældende figurs midtpunkt.
Du kan flytte midtnormalen ved at flytte et af de endepunkter, der
definerer det halverede linjestykke. En midtnormal kan ikke
parallelforskydes direkte, medmindre den er konstrueret mellem to
basispunkter.
1. Opret en figur eller flere figurer som
f.eks. de nedenstående.
2. Tryk på †, og vælg
Bisector
.
4:Perpendicular
3. Flyt markøren til en af dem, og tryk
på
Et linjestykke eller en
¸
vektor.
.
Siden af en polygon.
To punkter.
Konstruktion af en
vinkelhalveringslinje
Du kan ændre
Tips:
vinkelhalveringslinjen ved at
trække i et hvilket som helst
af de tre punkter, der
definerer vinklen.
midtnormaler
Værktøjet
Angle Bisector
opretter en linje, som halverer en vinkel,
der er defineret ved tre markerede eller oprettede punkter. Det andet
punkt definerer vinklens
toppunkt,
som linjen går igennem.
1. Opret en navngivet trekant, som vist i
dette eksempel.
2. Tryk på †, og vælg
5:Angle Bisector
3. Marker tre punkter for at definere
.
Marker punkt A, B og C.
den vinkel, der skal halveres. (Det
andet punkt, man markerer, er
vinklens toppunkt).
Oprettelse af et
overførselspunkt for
måleværdier på en
halvlinje
Værktøjsmenuen
Construction
indeholder et værktøj til
overførsel af måleværdier mellem figurer.
Værktøjet
Et punkt på en halvlinje eller en vektor fra det første punkt på en
¦
Measurement Transfer
opretter:
linje, et linjestykke, en polygon eller en akse.
Et punkt i en bestemt afstand fra et andet punkt.
¦
Et punkt på en cirkel, som er en tilsvarende buelængde fra et
¦
andet punkt på cirklen.
Det punkt, der oprettes med overførslen af måleværdier, opdateres
dynamisk. Størrelsen på den måleværdi, som overføres, følger
standardindstillingen for længdeenheder.
Bemærk:
Se “Måling af afstand og længde på en figur” på side 48 og
“Oprettelse og redigering af numeriske værdier” på side 64 for at
oprette de numeriske værdier, der vises i eksemplerne i dette afsnit.
Udfør følgende trin for at overføre måleværdierne for et linjestykke
til en halvlinje.
1. Konstruer og mål et linjestykke, og
konstruer en halvlinje som vist i
eksemplet.
2. Tryk på †, og vælg
Transfer
.
9:Measurement
Bemærk:
et punkt, vises en punkteret
linje. Placer den punkterede
linje der, hvor du vil have
den, og tryk derefter på
¸
positionen.
Hvis du markerer
for at fastlægge
3. Peg på en måleværdi eller en numerisk
værdi, og tryk på
¸
for at vælge
værdien.
4. Marker en halvlinje, en vektor, en
polygon, et punkt eller en akse. Tryk
på
for at overføre måleværdien
¸
til figuren.
Et punkt oprettes med samme
afstand fra halvlinjens endepunkt,
som måleværdien viser.
Oprettelse af et
overførselspunkt for
måleværdier på en
cirkel
Udfør følgende trin for at oprette et punkt på en cirkel med en given
buelængdes afstand fra et markeret punkt.
1. Opret en cirkel med et punkt på
omkredsen. Opret derefter en
numerisk værdi som vist i dette
eksempel.
2. Tryk på †, og vælg
Transfer
.
3. Flyt markøren, og tryk på
at vælge den numeriske værdi.
4. Flyt markøren, og tryk på
at markere cirklen
(fortsat)
9:measurement
¸
¸
for
for
Bemærk:
afstanden eller buelængden
er mod uret ved positive
værdier og med uret for
negative værdier.
Orienteringen afgøres af
fortegnet på den markerede
numeriske værdi.
Orienteringen for
5. Flyt markøren til det eksisterende
punkt på cirklen.
6. Tryk på
for at oprette et punkt
¸
på cirklen med buelængdens afstand
fra det første punkt.
Sådan omdefineres et punkt i nedenstående konstruktion:
1. Opret et linjestykke og en cirkel som
vist i eksemplet.
2. Tryk på †, og vælg
B:Redefine Point
.
3. Flyt markøren til et punkt, og tryk
derefter på
En pop-up-menu vises, og du får
valgmuligheder for omdefinition af
¸
.
Marker linjestykkets
endepunkt.
punkter.
¦
– Omdefinerer punktet til et
Point
basispunkt på samme sted.
Bemærk:
kan ikke være en cirkulær
reference. Cirkulær referenc
indtræffer, når et punkt, som
definerer en figur,
omdefineres til at være på
den pågældende figur. Det er
f.eks. ikke tilladt at definere
centrum for en cirkel som et
punkt på cirklen.
Den nye definition
¦
Point on Object
– Omdefinerer
punktet til at være på en figur.
¦
Intersection Point
– Omdefinerer
punktet til at være skæringspunktet
mellem to figurer.
¦
Transfer to another point
–
Overfører punktet til et andet
eksisterende punkt.
Drejning og ligedannethedstransformation af figurer
(fortsat)
Drejning af figurer
efter en given
vinkelværdi
Bemærk:
en hvilken som helst værdi,
uden hensyntagen til
enheder. Værktøjet Rotation
går ud fra, at værdien er i
grader eller radianer, og
følger indstillingen for
vinkelenheder (
dialogboksen
Format
mod uret. Negative værdier
= med uret.
Vinklen kan være
i
Angle)
Geometry
. Positive værdier =
Værktøjet
Rotation
på værktøjsmenuen
Transformations
parallel-
forskyder og drejer en figur efter en given vinkel i forhold til et punkt.
Bemærk:
Se “Måling af afstand og længde på en figur” på side 48 og
“Oprettelse og redigering af numeriske værdier” på side 64 for at
oprette de numeriske værdier, der vises i nedenstående eksempel.
1. Opret en trekant, et punkt og en
numerisk værdi, jvf. eksemplet.
2. Tryk på ‡, og vælg
2:Rotation
3. Marker den figur, der skal drejes.
.
Marker den figur, der skal
drejes.
4. Marker drejningspunktet.
Marker drejningspunktet
.
5. Marker drejningens vinkel.
Marker vinklen.
Det drejede billede oprettes. Den
oprindelige figur vises stadig på sit
oprindelige sted.
Drejning og ligedannethedstransformation af figurer
(fortsat)
Ændring af en
ligedannethedstransformation
Bemærk:
afhængig figur, kan du ikke
ændre transformationen
direkte.
Da det er en
5. Marker faktoren for lige-
dannethedstransformationen.
Marker transformationsfaktoren.
6. Ligedannetheden er oprettet. Den
oprindelige figur vises stadig på dens
oprindelige sted.
Ligedannetheden er oprettet.
Du kan ændre en ligedannethedstransformation ved at ændre den
værdi, som definerer transformationens faktor, flytte det punkt, om
hvilket du transformerer, eller ændre den oprindelige figur.
1. Tag fat i og træk en vinkelspids i den
Transformationen ændres.
oprindelige figur.
Billedfiguren flyttes i
overensstemmelse med de ændringer,
der blev foretaget i den oprindelige
figur.
og M’ er punkter, som ligger på en halvlinje med endepunktet O.
M
= cirklens centrum.
O
= markeret punkt.
M
= inverst punkt.
M’
= den markerede cirkels radius.
r
Efterhånden som det markerede punkt nærmer sig centrum, bevæger
det inverse punkt sig mod et punkt i det uendelige. Hvis
til at ligge på en linje, konstrueres det geometriske sted for
er en cirkel, som går gennem den oprindelige cirkels centrum.
Hvis det oprindelige punkt ligger inden for cirklen, ligger det inverse
punkt udenfor og omvendt. Det inverse punkt ligger på en halvlinje
med centrum som endepunkt.
1. Opret en cirkel og et punkt som vist i
eksemplet.
2. Tryk på ‡, og vælg
3. Marker punktet som det oprindelige
punkt.
4. Marker cirklen.
konstruerer et inverst punkt i forhold til en cirkel
2
OM ø OM’ = r
6:Inverse
.
(fortsat)
Marker et punkt.
Marker en cirkel.
defineres
M
, som
M’
Der oprettes et inverst punkt.
Ændring af et
inverst punkt
Bemærk:
punkt er et afhængigt punkt,
kan du ikke ændre det
direkte.
Da et inverst
Du kan ændre et inverst punkt ved at trække punktet eller ved at
ændre den cirkel, der definerer det.
1. Tag fat i det oprindelige punkt og
Det inverse punkt ændres.
træk det.
Det inverse punkt i cirklen flyttes i
overensstemmelse med den ændrede
position for det oprindelige punkt.
indeholder værktøjer, der
foretager målinger i geometri. Disse funktioner gør det muligt at
udføre forskellige målinger og beregninger af konstruktioner.
For alle målinger beskrevet i dette afsnit gælder:
Man kan tilføje en beskrivende kommentar til en måling ved at
¦
indtaste tekst umiddelbart efter oprettelse af målingen eller ved
at bruge værktøjet
Man kan ændre placeringen af et måleresultat ved at trække det
¦
Comment
på værktøjsmenuen ‰
Display
til et andet sted.
Værktøjet
Distance & Length
måler længde, buelængde, omkreds,
radius eller afstanden mellem to punkter.
1. Opret et linjestykke som vist i
eksemplet.
2. Tryk på
TI-89:
TI-92 Plus / Voyage™ 200 PLT:
og vælg
3. For at måle:
Længde, perimeter eller omkreds
¦
2ˆ
1:Distance & Length
ˆ,
.
Marker en figur.
– Vælg et linjestykke, en bue, en
polygon eller en cirkel.
Afstand – Vælg to punkter.
¦
Resultatet vises.
.
Måling af arealet af
en lukket figur
Radius – Vælg centrum og
¦
derefter cirklens omkreds.
Værktøjet
måler arealet af en markeret polygon eller cirkel.
Area
1. Opret en polygon eller cirkel.
2. Tryk på
TI-89:
TI-92 Plus / Voyage 200 PLT:
og vælg
2ˆ
2:Area
ˆ,
.
3. Marker den polygon eller cirkel, hvis
areal skal måles, og tryk derefter på
vinkelmærke på vinklen,
markerer du dette for at
måle vinklen.
(fortsat)
Værktøjet
måler en vinkel, der er defineret af tre markerede
Angle
punkter eller et vinkelmærke. Det andet punkt, der er markeret, er
vinklens toppunkt. Resultatet vises i grader eller radianer, afhængigt
af indstillingen af vinkeltilstanden (
Format
.
) i dialogboksen
Angle
Geometry
1. Opret to linjestykker, der har et
fælles punkt, eller en polygon.
2. Tryk på
TI-89:
TI-92 Plus / Voyage™ 200 PLT:
og vælg
3. Marker tre punkter for at angive
2ˆ
3:Angle
ˆ,
.
Marker tre punkter.
vinklen. Det andet punkt, du
markerer, er toppunktet.
Resultatet vises.
Måling af en lineær
figurs hældning
Med værktøjet
måles hældningen på et markeret linjestykke,
Slope
en markeret halvlinje, vektor eller linje.
1. Opret en lineær figur.
2. Tryk på
TI-89:
TI-92 Plus / Voyage 200 PLT:
og vælg
2ˆ
4:Slope
ˆ,
.
3. Marker det linjestykke, den halvlinje,
vektor eller linje, hvis hældning skal
måles.
Kontrol af ligningen
for en linje og
koordinaterne til et
punkt
Værktøjsmenuen
Equation & Coordinates
Measurement
, som frembringer og viser ligninger
indeholder værktøjet
og koordinater for linjer, cirkler og punkter.
Værktøjet
Equation & Coordinates
viser ligningen for en linje eller en
cirkel eller koordinaterne for et punkt i forhold til et
standardkoordinatsystem. Ligningen eller koordinaterne opdateres,
når figuren ændres eller flyttes.
1. (
Valgfrit
) For at få vist x- og y-aksen
Marker en figur.
skal du trykke på
TI-89:
TI-92 Plus / Voyage™ 200 PLT:
og vælge
2:RECTANGULAR
Coordinate Axes
2Š
9:Format
. Vælg derefter
fra indstillingen
.
Š
Resultatet vises.
2. Tryk på
TI-89:
TI-92 Plus / Voyage 200 PLT:
og vælg
2ˆ
5:Equation & Coordinates
ˆ,
.
3. Marker det punkt eller den linje, hvis
koordinater eller ligning skal findes.
Kontrol af ligningen
for en cirkel og
koordinaterne til
centrum
Værktøjet
Equation & Coordinates
viser ligningen for en cirkel i
forhold til et standardkoordinatsystem. Ligningen eller
koordinaterne opdateres, når figuren ændres eller flyttes.
beregning skal være et
enkelt flydende decimaltal
for at kunne vises.
: Resultatet af en
Værktøjsmenuen
Calculate,
som beregner måleværdierne i konstruktionerne.
Measurement
indeholder værktøjet
Med værktøjet
Calculate
åbnes indtastningslinjen til beregninger
nederst på skærmen. Indtastningslinjen er grænsefladen for
indtastning af matematiske udtryk, der omfatter geometriske figurer.
Med dette værktøj kan du gøre følgende:
Udføre beregninger på konstruerede figurer.
¦
Anvende forskellige funktioner i TI-89 / TI-92 Plus /
¦
Voyage™ 200 PLT.
Følg nedenstående trin for at udføre beregninger ved hjælp af
målinger, værdier, beregningsresultater og numeriske inddata fra
tastaturet.
1. Konstruer en polygon, og mål
Konstruer og mål en figur.
afstanden mellem hver vinkelspids
(se side 48).
2. Hvis du vil beregne omkredsen, skal
du trykke på
TI-89:
TI-92 Plus / Voyage 200 PLT:
og vælge
2ˆ
6:Calculate
ˆ
.
Bemærk:
tildelt hver værdi, kopieres fra
tegnevinduet og viser, at
værdien er en variabel.
Tegnene er en intern
variabelrepræsentation og
påvirker ikke andre variabler
på systemniveau med samme
navn. Du kan have op til 10
variabler pr. beregning.
Bemærk:
beregning ved at markere
resultatet og trykke på
2 ¸
De tegn, der er
Du kan hente en
.
3. Tryk på C for at markere den første
måleværdi, og tryk derefter på
¸
4. Tryk på «.
5. Tryk på C (om nødvendigt) for at
markere anden, tredje og fjerde
måleværdi, og tryk på
¸
for hver
gang. (Tryk på « før hver variabel.)
6. Placer markøren på indtastnings-
linjen, og tryk på
Summen beregnes og vises efter
¸
.
.
R:
7. Vis interaktive beregninger ved at
tage fat i en af polygonens
vinkelspidser og trække den til et
andet sted.
Værktøjet
første punkt er lige langt fra de to andre punkter.
1. Konstruer et punkt og et linjestykke
2. Tryk på
3. Vælg punktet (peg på det og tryk på
4. Peg på hvert af linjestykkets
5. Flyt den tomme tekstboks til et
Equidistant
som vist.
TI-89:
TI-92 Plus / Voyage™ 200 PLT:
vælg
8:Check Property,
derefter
¸
2ˆ
5:Equidistant
).
endepunkter og tryk på hver gang på
.
¸
læsevenligt sted, hvis det ønskes.
(fortsat)
evaluerer tre punkter og bestemmer, om det
ˆ,
og vælg
.
6. Tryk på
¸
for at vise
egenskaben i tekstboksen.
Som ved værktøjet
Member
vil det ikke ændre den viste egenskab,
blot at trække i punktet, så det ser ud til at være ækvidistant. For at
placere punktet, så det er matematisk ækvidistant kan du oprette en
midtnormal på linjestykket. Anvend derefter værktøjet
er synligt på værktøjslinjen, og figuren ikke
ligger på en defineret kurve, er den animerede retning 180 grader
bort fra fjederen. Ellers flyttes figuren langs den definerede kurve.
Hvis værktøjerne
¦
værktøjsfeltet
Rotate, Dilate
Pointer
, og figuren kan transformeres, foregår
animeringen i forhold til det synlige
værktøjet
Hvis du trykker på
¦
på
igen, genoptages den. Hvis du trykker på N eller ´,
¸
er synligt, drejes figuren automatisk.
Rotate
¸
eller
Rotate & Dilate
Pointer
-værktøj. Hvis f.eks.
er synlige i
, standser animationen. Hvis du trykker
annulleres animationen.
Sådan animerer du en figur:
1. Konstruer to cirkler som vist i
eksemplet.
2. Tryk på
TI-89:
TI-92 Plus / Voyage™ 200 PLT:
og vælg
2‰
3:Animation
‰,
.
Bemærk:
fjederen trækkes, jo
hurtigere animeres figuren.
Du kan også øge eller
mindske animationen, mens
figuren er i bevægelse, ved
at trykke på
Jo længere
eller
«
|
.
3. Marker det punkt på figuren, der skal
animeres.
4. Træk animeringsfjederen i modsat
retning af den påtænkte animation,
og slip derefter
styres ved at trykke på
og markørtasten samtidigt.
Tips:
Comment
beskrivende kommentar til
en måleværdi.
Tekstmarkøren
¥
Brug værktøjet
til at tilføje en
Oprettelse og
redigering af
talværdier
Værktøjet
Comment
siden af en måleværdi. Den ligner værktøjet
kommentarboksen ikke er knyttet til en figur.
1. Tryk på
2‰
TI-89:
TI-92 Plus / Voyage™ 200 PLT:
og vælg
2. Tryk på
kommentarboks et eller andet sted i
planen. Træk kommentarboksen i det
5:Comment
¸
nederste højre hjørne for at angive
kommentarens størrelse.
3. Skriv kommentaren på tastaturet, og
tryk derefter på N.
Du kan flytte kommentaren ved at
trække den til et andet sted.
Værktøjet
Numerical Edit
talværdier, herunder interaktive tal eller måleværdier. Interaktive tal
skal oprettes med dette værktøj, og de kan ændres interaktivt og
bruges til at definere drejninger, udvidelser eller værdier til
overføring af målinger.
opretter en tekstboks på et tomt sted eller ved
Label
‰,
.
for at oprette en
Træk boksen til en passende
størrelse.
Indtast en kommentar.
opretter en redigeringsboks til at redigere
(fortsat)
, bortset fra, at
Bemærk:
styres ved at trykke på
og markørtasten samtidigt.
indeholder værktøjer til konstruktion af makroer i programmet Geometry. En makro er en række
konstruktioner, der er afhængige af hinanden. Makroer er nyttige,
når man vil oprette nye værktøjer, som kan konstruere bestemte
figurer eller udføre gentagne opgaver.
En makro konstruerer “slut-”figurer på grundlag af “udgangs-”figurer.
Der konstrueres ikke mellemfigurer. Denne facilitet gøre det let at
konstruere komplicerede figurer og er den måde, hvorpå man først
og fremmest konstruerer fraktaler. Du kan gemme makroer til senere
brug. Makroer gemmes automatisk sammen med de konstruktioner,
hvor de er blevet brugt. Antallet af figurer, som kan oprettes af en
makro, er kun begrænset af, hvor megen hukommelse maskinen har.
Regel Forklaring
Udgangsfigurerne skal
¦
tillade konstruktion af
slutfigurer.
Slutfigurer bestemmes af
udgangsfigurerne. En makro skal
overholde den logiske struktur, der
gjaldt, da figuren blev konstrueret.
En figur kan ikke
¦
eksistere uden de punkter,
der definerer den.
En trekant kan f.eks. ikke eksistere
uden vinkelspidser. Når du markerer en
figur som udgangsfigur, kan makroen
derfor trække på de punkter, der
definerer figuren.
Når du vælger
¦
, frembringer en
Macro
makro slutfigurer med
figurens eksisterende
egenskaber.
Define
Du kan ændre disse egenskaber i et
mellemtrin, før du vælger
. På denne måde kan du skjule
Macro
de figurer (ved hjælp af
menuen
Display
), der var markeret
Define
Hide/Show
på
som udgangsfigurer.
Kommentarer og
¦
etiketter kan ikke
defineres som
slutfigurer.
Makroer skal fungere som generelle
konstruktionsværktøjer, ligesom
værktøjerne på menuen
Construction
Du kan vælge måleværdier og
talværdier som slutfigurer, men en
tilknyttet tekst vil ikke blive gengivet,
når makroen udføres.
Placeringen af et
¦
vilkårligt punkt på en
figur bestemmes
tilfældigt.
Den rækkefølge, som
¦
udgangsfigurerne bruges
i, afhænger af, hvor ens
deres typer er.
Placeringen af punktet vil blive uvis,
hvis det markeres som en slutfigur,
hvilket kan resultere i en ukorrekt
defineret makro.
Linjer og cirkler er f.eks. forskellige
typer, og de bruges ikke i nogen
bestemt rækkefølge. Når de er af
samme type, bruger makroen dem i den
rækkefølge, hvori de blev markeret som
udgangsfigurer.
I nedenstående rutediagram vises en oversigt over de grundlæggende
trin, når man skal oprette en makro.
Konstruér en figur, der svarer til
(fortsat)
Markér udgangsfiguren/erne.
Markér slutfiguren/erne
Definér og navngiv makroen.
Udfør makroen, og markér
udgangsfiguren.
slutfiguren.
Valgfrit
(
egenskaberne for
efterhånden som de
slutkonstruktionen.
) Redigér
figuren/erne,
vises i
Eksempel:
Oprettelse og
udførelse af en
makro
Kommandoen
Execute Macro
viser en pop-up-menu, der
indeholder en liste over alle definerede makroer. Hvis udgangsbetingelserne for den markerede makro er opfyldt, udføres den
makro, der frembringer slutfiguren eller slutfigurerne.
Sådan opretter og udfører du en makro:
1. Konstruer udgangs- og slutfigurer.
Konstruer figurerne.
Konstruer f.eks. en trekant
(udgangsfigur) og midtnormalerne.
Konstruer derefter en cirkel
(slutfiguren), der går gennem alle
trekantens vinkelspidser.
vil hjælpe dig med at genkende den
senere. Det indtastede figurnavn
(
Object name
meddelelserne. Begge navne kan
være på op til 25 tegn.
(fortsat)
6:Macro
.
3:Final Objects
, og marker
) Du kan ændre konstruk-
Hide/Show, Thick
på værktøjsmenuen ‰
.
6:Macro
.
4:Define Macro
Name
, og skriv derefter
), du giver makroen,
) vises i markør-
Marker slutfiguren.
og
Navngiv makroen.
Bemærk:
makroer vises på en pop-up
menu. Marker den ønskede
makro, og tryk på
at vælge den.
Definerede
¸
for
Bemærk:
dialogboksen
Når dialogboksen
Save Macro
. Du skal indtaste et gyldigt navn for at
Name Macro
er udfyldt, vises
gemme din makro som en særskilt fil. Hvis du ikke vil gemme
makroen i en særskilt fil, bliver makroen gemt sammen med
konstruktionen. I så fald kan du ikke åbne makroen fra
værktøjsmenuen Š
9. Konstruer udgangsfiguren (en trekant).
10. Tryk på †, og vælg
Construction
Macro
. Vælg derefter
.
.
File
6:Macro
Konstruer en figur.
Marker figuren.
1:Execute
11. Vælg den makro, du definerede før,
og marker derefter trekanten for at
udføre makroen.
Denne makro bestemmer cirklens
Udfør makroen.
centrum og radius og konstruerer en
cirkel gennem alle trekantens
vinkelspidser.
se side 24
se side 25
se side 26
se side 27
se side 28
Værktøjsmenuen †
Construction
euklidiske geometrikonstruktioner samt værktøjet
Construction
til at oprette nye værktøjer.
indeholder værktøjer til
Macro
F4
1:Perpendicular Line
2:Parallel Line
3:Midpoint
4:Perpendicular Bisector
5:Angle Bisector
6:Macro Construction ú
7:Vector Sum
8:Compass
9:Measurement Transfer
A:Locus
B:Redefine Point
se side 29
se side 30
se side 32
se side 31
se side 31
se side 66
se side 23
se side 24
se side 33
se side 35
se side 36
De følgende termer bruges i dette kapitel til at beskrive særlige
operationer i Geometry i TI-89 / TI-92 Plus / Voyage™ 200 PLT.
¸
træk
punkteret
kontur
side/plan
peg
marker
Tryk på en af de tre
TI-92 Plus / Voyage 200 PLT for at udføre en
kommando eller bekræfte en handling.
At trække betyder, at du peger på den figur, du vil
flytte, trykker på ‚ (trækkende hånd) og holder
den nede for at markere figuren, og derefter flytter
skærmmarkøren til et nyt sted. Giv slip på ‚ for at
afslutte trækkefunktionen.
En punkteret kontur viser en figurs kontur ved at
bruge animerede prikker i stedet for en optrukken
linje.
En side er det virtuelle arbejdsområde i planen.
Planen er 19,05 x 25,4 cm.
Når ordet anvendes som en instruktion, betyder det at
pege at placere skærmmarkøren på den figur, der skal
markeres.
Når ordet bruges som en instruktion, betyder det at
pege på en figur og trykke på