Smeg FGS23PAUK, FGS45PA, FGS54PW, FGS23PA, FGS77PW User Manual

...
MASKINE TIL AUTOMATISK FREMSTILLING AF ISTERNINGER - ANVISNINGER OG ADVARSLER
Kære kunde: Tillykke med valget af dette kvalitetsprodukt som uden tvivl vil svare til Deres forventninger. Vi takker Dem for at have valgt os som Deres leverandør og beder Dem venligst gennemlæse denne vejledning omhyggeligt, før De begynder at benytte Deres nye maskine til automatisk fremstilling af isterninger.
INDHOLDSFORTEGNELSE
1 ANVISNINGER OG VIGTIGE MEDDELELSER 2 TEKNISKE SPECIFIKATIONER 3 NYTTIGE ANVISNINGER FOR TRANSPORT 4 UDPAKNING 5 INSTALLATION
5.1 OVERSIGT OVER FORBINDELSER
5.2 PLACERING
5.3 TILSLUTNING AF VANDFORSYNING
5.3.a PÅFYLDNING
5.3.b TØMNING
5.4 TILSLUTNING AF STRØMFORSYNING
6 IGANGSÆTNING
6.1 RENGØRING AF INDRE MASKINDELE
6.2 START
7 DE VIGTIGSTE ÅRSAGER TIL FEJL 8 FUNKTION 9 VEDLIGEHOLDELSE
9.1 RENGØRING AF FILTER PÅ ELEKTROVENTIL TIL VANDFORSYNING
9.2 MODEL MED LUFTKONDENSATION
9.3 RENGØRING OG STERILISERING
10 NÅR MASKINEN IKKE BENYTTES
Manualens figurer er vejledende og kan derfor afvige i forhold til den konkrete model. Producenten påtager sig intet ansvar for eventuelle unøjagtigheder i denne vejledning
vedrørende installation, brug og vedligeholdelse som måtte skyldes tryk- eller skrivefejl. Producenten påkalder sig retten til at foretage ændringer ved maskinen, som han måtte finde nødvendige eller nyttige, også i brugerens interesse, dog uden at det ændrer ved maskinens væsentligste funktioner og sikkerhed.
1 ANVISNINGER OG VIGTIGE MEDDELELSER
Nærværende vejledning følger med maskinen til automatisk fremstilling af isterninger (som også i denne vejledning blot omtales som maskinen) og skal opbevares til eventuel konsultation fremover.
I tilfælde af salg eller overdragelse af maskinen til anden side skal nærværende vejledning videregives til den nye ejer, således at denne kan informere sig om dens funktion og følge anvisningerne.
! Læs omhyggeligt anvisningerne i den nærværende vejledning, før maskinen installeres og
tages i anvendelse. Disse anvisninger er udfærdiget af hensyn til sikkerhed i forbindelse med installation, anvendelse og vedligeholdelse.
Afbryd altid strømforsyningen, før der foretages enhver form for rengøring eller vedligeholdelse. For at sikre, at maskinen arbejder effektivt og fungerer korrekt, er det absolut nødvendigt at følge
producentens anvisninger og kun lade fagligt kvalificeret personale foretage vedligeholdelsesarbejde.
Fjern ingen paneler eller gitre. Anbring ikke genstande på maskinen eller foran ventilationsgitrene. Løft altid maskinen - dette gælder også selv i forbindelse med mindre flytninger. Skub eller træk
under ingen omstændigheder maskinen.
Maskinen er konstrueret til automatisk fremstilling af isterninger på basis af koldt drikkevand, og
enhver anden form for anvendelse af maskinen vil blive betragtet som forkert anvendelse.
Gitteret til ventilation og udstrømning af varm luft må ikke tilstoppes, idet en dårlig udluftning kan
forårsage alvorlige skader på maskinen, udover at reducere fremstillingen og bevirke at maskinen fungerer dårligt.
I tilfælde af fejl og/eller dårlig funktion i maskinen skal strømforsyningen afbrydes ved hjælp af
afbryderen, som monteres i forbindelse med installation. Herefter tages stikket (hvis det findes) ud af stikkontakten og der lukkes for vandhanen. Afhold Dem fra ethvert forsøg på selv at reparere maskinen eller foretage anden form for indgreb, men henvend Dem kun til fagligt kvalificeret personale.
Det er yderst farligt at foretage ændringer på denne maskine eller forsøge herpå, udover at enhver
form for garanti hermed også bortfalder.
Åben og luk lågen forsigtigt uden at smække den. Beholderen til isterninger må ikke benyttes til afkøling eller opbevaring af føde- eller drikkevarer, idet
dette vil kunne medføre tilstopning af afløbet med heraf følgende oversvømmelse.
I tilfælde af funktionsfejl bør De straks kontakte forhandleren, som har solgt Dem maskinen.
Forhandleren vil kunne anvise det nærmeste autoriserede servicecenter. Vi tilråder, at De kræver, at der altid anvendes originale reservedele.
Eventuelle anvisninger og skemaer vedrørende de enkelte modeller vedlægges nærværende
vejledning.
! Brugen af elektriske maskiner medfører, at der overholdes nogle fundamentale regler, og især:
Rør aldrig ved maskinen med våde eller fugtige hænder eller fødder. Benyt aldrig maskinen, når De har bare fødder. Benyt aldrig forlængerledninger i lokaler, hvor der er badekar og bruse. Træk aldrig stikket ud ved at trække i strømforsyningskablet. Lad aldrig børn eller personer uden kompetence og erfaring benytte maskinen, medmindre dette sker
under overvågning eller efter modtagelse af oplysninger vedrørende brug af maskinen fra den ansvarlige for personernes sikkerhed.
Hold børn under opsyn for at sikre, at de ikke benytter maskinen som legetøj.
Såfremt det på et tidspunkt besluttes ikke mere at anvende maskinen, anbefales det at gøre den ikke­funktionsdygtig ved at skære strømforsyningskablet over (efter først at have fjernet strømforsyningskablet fra strømforsyningen).
Det anbefales desuden at:
Ødelægge og fjerne lågen for at undgå risikoen for at et barn, der kommer i nærheden af maskinen
for at ville lege, eventuelt bliver fanget i maskinen.
Undgå at borthælde kølegas og olie fra kompressoren i miljøet. Sørge for tilintetgørelse og for genbrug af materialer i henhold til den gældende nationale lovgivning
på dette område.
Denne maskine indeholder ikke kølegas, der kan være til skade for ozonlaget. Indeholder fluorholdige drivhusgasser omfattet af Kyoto-protokollen.
! En forkert installation kan forårsage skade i miljøet, på dyr, personer og ting, og som
producenten ikke kan holdes ansvarlig for.
2 TEKNISKE SPECIFIKATIONER
Værdier vedrørende spænding og frekvens er anført på matrikelpladen og der henvises til denne i forbindelse med enhver kontrol og undersøgelse (fig. 1).
Producent (1), model (2), serienummer (3), spænding (4) og effekt (5). Det ækvivalente A-vejede kontinuerlige støjniveau er på denne maskine lavere end 70 dB(A).
Målingerne er foretaget i en afstand på 1 meter fra maskinen og i en højde på 1,6 meter over jorden, under hele fremstillingsforløbet.
Elskemaet er anbragt på maskinens bagbeklædning.
3 NYTTIGE ANVISNINGER FOR TRANSPORT
Nettovægten og vægten med emballage for denne maskine er anført på forsiden af denne vejledning. Emballagen er påtrykt oplysninger vedrørende korrekt transport og løft.
For at undgå, at olien fra kompressoren flyder ud i kølekredsløbet, er det nødvendigt, at transport, opbevaring og flytning af maskinen udelukkende foregår i vertikal position som anført på emballagen.
4 UDPAKNING
Installationen skal ske i henhold til den gældende nationale lovgivning, ifølge producentens anvisninger, og udføres af fagligt kvalificeret personale.
Efter fjernelse af emballagen i overensstemmelse med anvisningerne på kassen, SKAL DE SIKRE DEM, AT MASKINEN ER I ORDEN. I TVIVLSTILFÆLDE BØR DE IKKE BENYTTE DEN MEN HENVENDE DEM TIL DEN FORHANDLER, der har leveret den.
Alle emballeringsdele (plastikposer, karton, skumplast, søm osv.) bør ikke efterlades, således at børn kan få fat på dem, idet de kan medvirke til, at de pådrager sig skader.
Når pallen hviler fuldstændigt på gulvet, løsnes skruerne (fig. 2), der fæstner maskinen til træpallen, ved hjælp af en sekskantnøgle.
Ved at benytte løfteudstyr, der er egnet i forhold til maskinens vægt, løftes maskinen op og skilles fra træpallen, og herefter skal den skrues fast på grundpladen i de hertil beregnede huller ved hjælp af de medfølgende ben (6 fig. 3).
Ved hjælp af et vaterpas skal De sikre Dem, at maskinen er anbragt helt plant og horisontalt. En eventuel regulering kan ske ved at skrue på benene.
5 INSTALLATION
5.1 OVERSIGT OVER FORBINDELSER (fig. 4)
8. Tilslutning af strøm styret fra alpolet jordfejlsafbryder
9. Vandhane
10. Ledning til vandforsyning
11. Ledning til vandafløb
5.2 PLACERING
! Maskinen skal installeres i hygiejniske omgivelser. Undgå derfor installation i kældre eller
pulterkamre, idet utilstrækkelig hygiejne fremmer dannelsen og væksten af bakterier i maskinen. Maskinen kan anvendes ved en miljøtemperaturer mellem 10°C og 43°C. Det optimale udbytte opnås ved at installere maskinen med en miljøtemperatur mellem
10°C og 35°C og en temperatur af vandet mellem 3°C og 25°C. Undgå, at maskinen udsættes for direkte sollys samt opstilling nær ved varmekilder.
! Denne maskine:
Skal installeres på steder, hvor den kan kontrolleres af kvalificeret personale. ♦ Må ikke anvendes udendørs. ♦ Må ikke installeres i lokaler med høj fugtighed eller vandstråler. ♦ Må ikke rengøres ved hjælp af vandstråler ♦ Skal anbringes mindst 5 cm fra omkringliggende vægge
5.3 TILSLUTNING AF VANDFORSYNING
! VIGTIGT:
Tilslutningen til vandledningsnettet skal udføres som anvist af producenten og udelukkende af fagligt
kvalificeret personale.
Denne maskine må udelukkende forsynes med koldt drikkevand. Vandtrykket skal være mellem 0,1 og 0,6 MPa. Mellem vandledningsnettet og ledningen til vandforsyning på maskinen skal der være installeret en
vandhane, således at det er muligt at lukke for vandet, såfremt det måtte være nødvendigt.
I tilfælde af at vandet er særligt hårdt, bør der installeres et blødgøringsfilter. Såfremt vandet
indeholder aflejringer (for eksempel sand osv.), kan disse fjernes ved installation af et mekanisk vandfilter, der jævnligt skal kontrolleres og rengøres. Disse installationer skal være i henhold til den gældende nationale lovgivning på dette område.
Luk aldrig vandhanen, hvis maskinen er tændt.
5.3.a PÅFYLDNING (fig. 5)
Fastspænd ringene uden at spænde for kraftigt, således at risikoen for at skabe sprækker i koblingerne undgås. Fastspænd den ene gevindskårne ring ved elektroventilens udløb i den bageste del af maskinen. Den anden ring skal skrues på vandhanen (9), der også er forsynet med gevind.
5.3.b TØMNING (fig. 5) Ledningen til vandafløb (11) skal tilsluttes bag på maskinen og der skal kontrolleres at:
Ledningen er af den bøjelige type. Der ikke er bøjninger på ledningen til vandafløb. Ledningen til vandafløb har et fald på min. 15%.
Det vil være praktisk, såfremt afløbet foregår direkte til en åben vandlås.
5.4 TILSLUTNING AF STRØMFORSYNING
! VIGTIGT:
Tilslutningen af strømforsyningen skal ske med overholdelse af kravene i den gældende nationale
lovgivning og skal udføres af fagligt kvalificeret personale.
Kontrollér, at netspændingen svarer til spændingen på matrikelpladen, inden maskinen sluttes til
strømforsyningen.
Kontrollér, at maskinen forsynes med en effektiv jordforbindelse. Kontrollér, om strømforsyningen svarer til de krav om maksimumbelastning, der stilles af maskinen,
og som er anført på matrikelpladen.
Hvis maskinen leveres med stik, skal en stikkontakt forberedes, som styres af en termomagnetisk
alpolet afbryder (8 fig. 4), der har en åbningsafstand mellem kontakterne på 3 mm eller herover, som foreskrevet i den gældende nationale lovgivning om sikkerhed, og er forsynet med sikringer og tilsluttet jordfejlsafbryder, samt anbragt, således at den er nem at komme til. Sæt stikket i stikkontakten, som styres af afbryderen (8 fig. 4).
Det er muligt at få stikket udskiftet af fagligt kvalificeret personale, blot dette er i henhold til den
gældende nationale lovgivning om sikkerhed.
I tilfælde af at maskinen leveres uden stik på strømforsyningskablet og det er hensigten at slutte den
permanent til strømforsyningen, er det nødvendigt at sørge for en termomagnetisk alpolet afbryder, der har en åbningsafstand mellem kontakterne på 3 mm eller herover som foreskrevet af den gældende nationale lovgivning om sikkerhed, og er forsynet med sikringer og tilsluttet jordfejlsafbryder, samt er anbragt, således at den er nem at komme til. Dette indgreb skal udføres
af fagligt kvalificeret personale.
Det anbefales, at strømforsyningskablet bliver strakt ud i hele sin længde. Sørg for, at det på ingen
steder bliver klemt.
Såfremt strømforsyningskablet beskadiges, skal det udskiftes af fagligt kvalificeret personale med et
specialkabel, der kun kan fås hos producenten eller et autoriseret servicecenter.
6 IGANGSÆTNING
6.1 RENGØRING AF INDRE MASKINDELE
Der er allerede fra fabrikkens side foretaget en rengøring af maskinen. Det foreslås imidlertid alligevel at foretage en yderligere afvaskning af de indre maskindele, før maskinen tages i brug, men naturligvis først, efter at De har sikret Dem, at strømforsyningskablet ikke er tilsluttet. Vedrørende de nødvendige oplysninger henvises til vejledningen om rengøring og sterilisering.
Til rengøring benyttes et almindeligt opvaskemiddel eller en opløsning af vand og eddike. Herefter foretages en afskylning med rigeligt med koldt vand. Isterningerne, der fremstilles i de første fem fremstillingsforløb efter rengøringen, bør elimineres. Fjern endvidere eventuelle isterninger fra beholderen. Det frarådes at benytte vaskemidler og skurepulver, der eventuelt kan beskadige overfladebehandlingen.
6.2 START Når maskinen startes for første gang, eller startes efter en længere periode, hvor den ikke har været anvendt, er det nødvendigt at fylde den indre vandbeholder manuelt op med vand (fig. 6).
Dette arbejde udføres ved først at åbne lågen, hæve signalflagene og derefter hælde vandet direkte i den indre vandbeholder. I det efterfølgende fremstillingsforløb bliver vandet fyldt på helt automatisk.
Når maskinen er blevet sluttet korrekt til strøm- og vandforsyningen samt til vandafløbet, er det muligt at starte den på følgende måde:
a) Åben vandhanen (9 fig. 4). b) Sæt stikket (hvis installeret) i stikkontakten og tilslut strømmen ved hjælp af hovedafbryderen
(8 fig. 4), der blev tilsluttet i forbindelse med installation af maskinen. Start maskinen ved at trykke på afbryderen med lys (7 fig. 3).
Med hensyn til maskiner, som permanent er tilsluttet strømforsyningen, tilsluttes strømmen ved hjælp af den eksterne afbryder på maskinen.
7 DE VIGTIGSTE ÅRSAGER TIL FEJL
I tilfælde af manglende fremstilling af isterninger anbefales det at kontrollere følgende, inden der rettes henvendelse til det autoriserede servicecenter:
Kontrollér, at den installerede vandhane (9 fig. 4) står åben. Kontrollér, at der ikke mangler strømforsyning, stikket (hvis installeret) er korrekt sat i stikkontakten og
afbryderen (8 fig. 4) er i positionen “TÆNDT”. Endvidere er lyset i knappen (7 fig. 3) tændt.
Desuden:
I tilfælde af for megen støj, skal de kontrollere, at maskinen ikke er i direkte kontakt med møbler eller
metalplader som kan fremkalde støj og vibrationer.
Såfremt der findes spor af vandudslip, skal de undersøge om afløbet fra beholderen eventuelt er
tilstoppet, om ledningerne til vandforsyning og vandafløb er korrekt tilsluttede og om disse eventuelt er bøjede eller beskadigede.
Kontrollér, at vand- og lufttemperaturen ikke overskrider værdierne, som er fastsat i forbindelse med
installation (se afsnit 5.2).
Kontrollér, at filteret til vandforsyning ikke er tilstoppet (se asfnit 9.1). Kontrollér, at forstøverne ikke er tilstoppede af kalk.
Efter at have foretaget ovennævnte kontrol og såfremt fejlen ikke er elimineret, er det klogest at afbryde for strømforsyningen ved at slukke hovedafbryderen, trække stikket (hvis installeret) ud af kontakten, lukke for vandhanen og sætte sig i forbindelse med det nærmeste autoriserede servicecenter.
For så hurtigt som muligt at få en effektiv assistance er det nødvendigt i forbindelse med opkaldet at opgive model, serienummer eller konstruktionsnummer, som De kan finde på matrikelpladen (fig. 1) på maskinen og på forsiden af nærværende vejledning.
8 FUNKTION
Maskinen er forsynet med en termostat i beholderen til isterninger. Termostaten afbryder fremstillingen, når ismængden når op til den tilsluttede sonde. Når isen fjernes fra beholderen, sørger termostaten automatisk for, at fremstillingen sætter i gang igen, og leverer herefter en ny ladning is.
9 VEDLIGEHOLDELSE
9.1 RENGØRING AF FILTER PÅ ELEKTROVENTIL TIL VANDFORSYNING (fig. 7)
! Filteret, der er anbragt på elektroventilen til vandforsyning skal rengøres mindst hver anden måned
under hensyntagen til følgende:
Strømforsyningen afbrydes ved at trykke på hovedafbryderen (8 fig. 4), og stikket (hvis installeret)
tages ud af kontakten.
Vandforsyningen afbrydes ved at lukke for vandhanen (9 fig. 4). ♦ Sørg for at løsne ringen med skruegevind på ledningen til vandforsyning, der er tilsluttet
elektroventilen bag på maskinen.
Ved hjælp af en spidstang fjernes filteret fra dets plads uden at komme til at beskadige tilslutningen
for vandledningen.
Eventuelle aflejringer fjernes ved at holde filteret under rindende vand. Udskift filteret, såfremt det er
meget snavset.
Når rengøringen er afsluttet, sættes filteret og vandledningen på plads igen efter samme fremgangsmåde som allerede beskrevet i indledningen til denne vejledning.
Først når dette er overstået, kan De igen tilslutte strøm og vandforsyning.
9.2 MODEL MED LUFTKONDENSATION
Hvad angår modellen med luftkondensation, er det meget vigtigt at holde kondensatoren med tilhørende vinger rene. Kondensatoren med tilhørende vinger skal rengøres mindst hver anden måned af et autoriseret servicecenter, der kan indsætte denne opgave i et fast vedligeholdelsesprogram.
9.3 RENGØRING OG STERILISERING
! Brug ikke ætsende substanser til afkalkning af maskinen, idet dette indebærer bortfald af
garantien og medfører alvorlig skade på maskinens materialer og dele. Brug ikke vandstråler i forbindelse med rengøring af maskinen.
! Alle rengøringsopgaver skal udføres, efter at der først er afbrudt for strøm- og vandforsyning,
således som det er beskrevet tidligere. Indgrebene skal udføres af fagligt kvalificeret personale. Overhold anvisningerne i vejledningen vedrørende rengøring og sterilisering, der leveres
sammen med denne maskine.
! VIGTIGT
Isterningerne, der fremstilles i de første fem fremstillingsforløb efter rengøringen, bør elimineres. Fjern endvidere eventuelle isterninger fra beholderen.
En fuldstændig sterilisering kan imidlertid udelukkende foretages af et autoriseret servicecenter og bør udføres med intervaller som afhænger af maskinens brugsmåde, vandets kvalitet samt hver gang maskinen ikke har været anvendt i en periode.
Vi tilråder, at De indgår en kontrakt om periodisk vedligeholdelse med den leverandør, der har solgt denne maskine til Dem, som omfatter følgende:
Rengøring af kondensator. Rengøring af filteret i elektroventilen til vandforsyning. Rengøring af beholderen til isterninger. Kontrol af niveauet af kølegas. Kontrol af hele fremstillingskredsløbet. Sterilisering af maskinen.
10 NÅR MASKINEN IKKE BENYTTES
Når De står over for en periode, hvor maskinen ikke benyttes, skal De gøre følgende:
Afbryd for strømforsyningen ved hovedafbryderen (8 fig. 4) og træk stikket ud af stikkontakten (hvis
installeret).
Afbryd for vandforsyningen ved at lukke for vandhanen (9 fig. 4). Foretag de samme procedurer som i forbindelse med periodisk vedligeholdelse (se afsnit 9). Tøm den indre beholder ved at hæve signalflagene og fjern overløbsrøret. Tøm pumpen ved at blæse med trykluft ned i ledningen, der leder vandet til rampen med forstøvere. Rengør filteret på elektroventilen til vandforsyning som beskrevet i afsnit 9.1.
Hel eller delvis kopiering eller genoptryk af denne vejledning er forbudt.
Loading...