Sempell Guide: Betjenings- og sikkerhedsinstruktioner, Sempell-DA Manuals & Guides [da]

Page 1
SEMPELL
Betjenings- og sikkerhedsinstruktioner
Reguleringsventiler
Før installation skal disse instruktioner læses grundigt og forstås
ADVARSEL!
Af sikkerhedsgrunde er det vigtigt, at følgende forholdsregler tages, før arbejdet på ventilen startes:
1. Personale, der udfører justeringer af ventilerne, skal benytte det udstyr og den beklædning, der normalt benyttes ved arbejde med processen på det sted, hvor ventilen er installeret.
2. Trykket skal tages af ledningen, og den skal tømmes, køles ned og udluftes, inden ventilen installeres.
3. Håndtering af ventiler, operatorer og aktuatorer skal udføres af personale, der er uddannet i alle aspekter af manuelle og mekaniske håndteringsteknikker.
4. Sørg for, at de ventiltryk- og temperaturbegrænsninger, der står på identifikationsetiketten, er over eller lig med forholdene under drift.
5. I visse ventilkonstruktioner kan forseglede rum i ventilhuset blive fyldt med væske, for eksempel under hydrostatisk test. Hvis man ikke slipper denne væske ud - f.eks. ved at åbne ventilen delvis - og hvis den udsættes for stigende temperatur, kan der blive dannet så stort tryk, at der opstår trykbegrænsningsfejl. Hvis en sådan situation er mulig, er det brugerens ansvar at tilvejebringe (eller sørge for at tilvejebringe) metoder via udformning, installation eller betjeningsprocedurer, der kan sikre, at trykket i ventilen ikke overstiger den tilladte trykværdi.
Opbevaring / beskyttelse / valg
Opbevaring
Hvis Sempell reguleringsventiler skal opbevares i længere tid, før de bliver installeret, skal de blive liggende i originalemballagerne sammen med eventuel vandtæt foring og/eller tørremidler. De skal opbevares indendørs og over gulvhøjde på et rent, tørt sted. Hvis opbevaringen strækker sig over mere end seks måneder, skal eventuelle tørremidler udskiftes med dette interval. Hvis ventiler skal opbevares i mere end 12 måneder, bør de undersøges af teknikere fra Sempell, før de installeres.
Beskyttelse
Sempell reguleringsventiler leveres med beskyttelse i overensstemmelse med kundens specifikation eller vores kvalitetssikringsmanual. For at beskytte ventilens stuksvejsede profiler (hvis der er sådanne) mod at blive beskadiget skal indpakning og/eller dæksler blive siddende indtil umiddelbart før ventilen monteres på rørsystemet.
Valg
Kontrollér, at de materialer, ventilen er fremstillet af, og de tryk- og temperaturbegrænsninger, der står på typepladen, passer til procesvæsken og de øvrige forhold. Kontakt Sempell i tvivlstilfælde.
Installation
1. Sempell reguleringsventiler er tovejs, medmindre de er forsynet med en pil, der viser strømretningen. Hvis der findes en retningspil, skal ventilen installeres med pilen pegende i strømmens retning.
2. Medmindre det udtrykkeligt er angivet på oversigtstegningen, kan installationen udføres med gevindet forskudt i en hvilken som helst vinkel eller i en vinkel, der muliggøres af bolthullerne, hvis det er en flangeforbindelse.
3. Fjern beskyttelsesdæksler fra ventilendefladerne og eventuel øvrig beskyttelse af ventilgevindet.
4. Kontrollér på flangeventiler, at modflanger og pakninger er rene og uden skader. Kontrollér på stuksvejsede ventiler, at svejseprofilen er ren og i god tilstand til svejsning.
5. Hvis der er den mindste risiko for slibende partikler (svejseslagger, sand, kemiske rensemidler osv.) i rørsystemet, kan ventilsædet blive beskadiget. Systemet skal skylles / blæses grundigt igennem inden idriftsætning.
6. Hvis ventilenderne har flanger, skal det kontrolleres, at rørenes modflanger sidder lige ud for dem. Det skal være let at sætte boltene gennem hullerne i modflangerne. Krydsspænd flangeboltene.
7. Montér ventilen på rørsystemet, så der er let adgang til betjeningsmekanismen (håndhjul, aktuator).
8. Hvis der er begrænsninger på svejse- og varmebehandlingstemperaturen, vil de være angivet på oversigtstegningen. Der skal tages hensyn til disse begrænsninger.
9. Alle ventiler skal åbnes delvist før svejsning.
10. Se punkt 5, skylning: De gængse ventilmaterialer er modstandsdygtige over for bejdsevæsker (ligesom rørmaterialerne). Forespørg evt. hos bejdseproducenten angående modstandsdygtigheden over for bejdse. Afmontér eventuelt ventildelene og udskift dem med specielle bejdsedele. Beskyt følsomme steder med lak eller dækplader.
Bemærk: Der kan desuden opstå skader ved højtryksskylning med fremmedlegemer, f.eks. ved ventilsædet.
Sæt ventilen i åben position, og aktivér den ikke under bejdsning og skylning. Bejdsningsprocessen skal ske uafbrudt. Unødig lang påvirkning med bejdsevæsken skal undgås. Fjern bejdsevæsken fuldstændigt, f.eks. ved at skylle. Vær særlig omhyggelig med døde zoner i ventiler og døde rørsektioner (gennemfør eventuelt en inspektion).
Udskift pakninger og pakdåser, der kommer i kontakt med bejdsevæsken, og rengør omhyggeligt
pakningsstedet før udskiftningen.
11. Kontrollér pakdåsen / pakdåseboltene før betjening (under opstart eller endog under drift kan boltspændingen falde eller mistes).
12. Sempell påtager sig intet ansvar, hvis A/m-regulativer, instruktioner eller advarsler ikke følges.
Betjening og rutinevedligeholdelse
Læs alle advarselsetiketter på ventilen, inden der udføres betjening eller vedligeholdelse !
Omfang
Sempell reguleringsventiler betjenes manuelt eller via en ekstern operator (elektrisk/pneumatisk/ hydraulisk).
Betjening
Alle håndhjulsbetjente ventiler, herunder ventiler, der drives af en elektrisk aktuator, lukkes ’med uret’. Lukket position angives af ’lukket’-indikatoren’ på ventilen samt af viseren på den elektriske aktuator (hvis der er en sådan). Aktuatorens moment-/kørekontakter indstilles fra fabrikken forud for afsendelse, men de bør kontrolleres før idriftsættelse i henhold til eventuelt
og
Emerson.com/FinalControl © 2017 Emerson. All rights reserved.
ikke benyttes ekstra kræfter ved betjening af en ventil, for eksempel ved at sætte en skruenøgle på håndhjulet.
Rutinevedligeholdelse
Hvis ventiler er monteret med smørenipler, skal der smøres med 3 måneders intervaller med Shell Alvania R.A. universalfedt eller tilsvarende kvalitet (se Sempells liste over smøremidler). Udsatte gevind i drift skal smøres med lignende mellemrum. Smør alle aktuatorer og gearkasser i overensstemmelse med de pågældende producenters vejledning. Ingen anden rutinemæssig vedligeholdelse end periodisk eftersyn er nødvendig for at sikre tilfredsstillende drift og forse
gling.
strammes gradvist og jævnt. Hvis det ikke er muligt at justere yderligere, eller hvis der er mistanke om utæthed i sædet, kræver ventilen et grundigt eftersyn. Det skal udføres, efter at trykket er taget af, og det skal være i overensstemmelse med den relevante Sempell vedligeholdelsesvejledning. Der må kun benyttes Sempell reservedele.
Reservedele
Sempell ventiler er mærket med et ordrenummer, der er stemplet på typepladen. Ved enhver forespørgsel om eftersalgsprodukter, reservedele, reparationer eller ordrer angives denne reference.
rsel SEMDR-0009-DA-1305
Loading...