1.9 Trækforhold
Hvis der kommer røg ud af ovnen, når fyrdøren åbnes, skyldes det dårligt skorstenstræk. Der
kræves, for denne ovntype, et skorstenstræk på mindst 12 pa. for at afgive tilfredsstillende forbrænding og forhindre røgudslip. Der vil dog være risiko for røgudslip, hvis ovndøren åbnes under meget kraftig fyring.
Røggastemperaturen ved nominel ydelse er 243°C henført til 20°C.
Er De i tvivl, kan De eventuelt lade Deres skorstensfejer måle trækket i skorstenen.
Vær opmærksom på!
Rensningsmuligheder. Tal med skorstensfejeren.
Ved for lidt træk i skorstenen kan man med fordel montere røgrøret ovenud, da man
derved mindsker røgvandringen i selve brændkammeret.
Undgå flere bøjninger end nødvendigt og begræns røgrørslængden, da trækforholdene ellers nedsættes.
Frisklufttilførsel
En brændeovn kræver luft til forbrændingen. Dette bevirker, at brændeovnsfyring er
med til at give et sundt indeklima i et hus. Hvis huset er meget tæt, og især hvis der er
emhætte eller ventilationsanlæg i huset, kan det være nødvendigt at anbringe en luftrist i det rum, hvor brændeovnen er opstillet. I modsat fald vil skorstenstrækket blive
for svagt, hvilket kan medføre at ovnen ikke vil brænde ordentligt, og der kan komme
røg ud af ovnen når fyrdøren åbnes.
Er det nødvendigt at anbringe luftriste, skal de placeres således, at de ikke kan blokeres.
Trækforhold
Skorstenens træk skabes på grund af forskellen mellem den høje temperatur i skorstenen og den koldere udetemperatur. Skorstenens længde og isolering, vind og vejrforhold er også afgørende for, at man kan opnå det rette undertryk, så trækket skabes.
Nedsat træk fremkommer når:
- Temperaturforskellen er for lille. Eksempelvis ved for dårlig isoleret skorsten.
Hvis skorstenen er kold, kan det inden optænding hjælpe at antænde (afblusse) en
sammenkrøllet avis i skorstenens rensedør.
- Udetemperaturen er for høj. Eksempelvis om sommeren.
- Det er vindstille.
- Skorstenen ikke har den rette højde, så den er i læ af tagflade og høje træer.
I disse tilfælde er der også størst risiko for røgnedslag.
- Der kommer falsk luft ind i skorstenen. Eksempelvis gennem manglende fuger eller
utætheder ved renselem eller røgrør.
- Der er utætte ubenyttede ildsteder tilsluttet skorstenen.
- Røgrør og skorsten er tilstoppet af sod p.g.a. manglende rensning.
- Huset er for tæt (se afsnittet: Frisklufttilførsel).
Godt træk fremkommer når:
- Temperaturforskellen i skorstenen og udenfor er stor. Altså ved fyring, når behovet er
størst.
- Det er klart i vejret og der er en god vind.
- Skorstenen har den rette højde. Min. 4 meter over ovnen og fri af tagryg.