Keystone Guide: PED - Betjenings- og sikkerhedsinstruktioner, Keystone-DA Manuals & Guides [da]

Page 1
KEYSTONE PED - BETJENINGS- OG SIKKERHEDSINSTRUKTIONER
HigH performance drosselventiler (model Winn Hiseal)
Før montering bør denne vejledning nøje gennemlæses
OPBEVARING/BESKYTTELSE/VALG
Opbevaring
Ved længere tids opbevaring inden montering skal ventilerne blive i de originale kasser sammen med eventuel vandtæt foring og/eller tørremiddel. Opbevar kassen indendørs og over gulvhøjde på et rent og tørt sted. Hvis ventilerne skal opbevares længere end 6 måneder, bør poserne med tørremiddel (hvis de medfølger) udskiftes med dette interval.
Beskyttelse
Ventilerne leveres med beskyttelse i henhold til kundens specifikation eller producentens kvalitetssikringsmanual, så ventilsæder og ventilens lukkemekanisme er beskyttet mod skader. Emballage og/eller indpakning skal blive på til umiddelbart inden ventilen monteres.
Valg
Kontroller, at ventilens konstruktionsmateriale samt tryk-/temperaturgrænserne på typepladen svarer til procesvæske og driftsforhold. I tvivlstilfælde: kontakt producenten.
Ventilmærkekode (Valve identification code - VIC)
Ventilmodel/ størrelse
Producentens best.nr.
ASME/ANSI B16.34
MONTERING
ADVARSEL
Af sikkerhedsmæssige hensyn er det vigtigt at tage følgende forholdsregler, før arbejdet med ventilen påbegyndes:
1. Personale, der udfører arbejde på ventilerne, bør anvende det udstyr og tøj, der normalt bruges ved arbejde med den pågældende proces.
2. Når ventilen skal installeres, må der ikke være tryk eller væske i den pågældende del af rørsystemet, og det skal være udluftet.
3. Håndtering og montering af ventiler, operatorer og aktuatorer skal foretages af personale, der er oplært i alle installationsprocedurer samt i de manuelle/ mekaniske håndteringsteknikker.
4. Kontrollér, at de tryk-/temperaturgrænser, der står på ventilens typeplade, er højere end eller lig med forholdene under drift.
Montering
1. On/off-ventiler er som standard tovejs, med mindre er angivet, og kan således vendes begge veje.
2. Installationen kan udføres med spindlen forskudt i alle vinkler, som boltene tillader.
3. Spred flangerne, så det er let at tilpasse ventilen (brug ikke ventilen som brækjern!).
4. Tag beskyttelsesdækslerne af ventilens anlægsflader.
5. Kontroller, at de tilhørende flanger og pakninger er rene og ubeskadigede.
6. Hvis der er risiko for slibende partikler (svejseslagge, sand osv.) inde i rørsystemet, kan de ødelægge ventilsæderne. I så fald skal anlægget skylles igennem.
7. Sørg for, at rørflanger flugter med de tilhørende ventilflanger. Det skal være let at føre boltene igennem hullerne i flangerne.
8. Montér ventilen på rørsystemet, så der er let adgang til greb/ håndhjul.
9. Krydsspænd flangeboltene.
CE-mærket i henhold til kravene i P.E.D.
Emerson.com/FinalControl
© 2017 Emerson. All rights reserved.
VCOSI-01734-DA 18/01
Page 2
KEYSTONE PED - BETJENINGS- OG SIKKERHEDSINSTRUKTIONER
HigH performance drosselventiler (model Winn Hiseal)
!! Læs alle advarselsmærkater på ventilen inden betjening eller vedligeholdelse !!
BETJENING OG RUTINEVEDLIGEHOLDELSE
Omfang
Denne vejledning omhandler manuelle ventiler/ ventiler med aktuator. Vedrørende ventiler designet til specielle anvendelser, typisk hvor der kan forekomme udslip af kølemiddel og flygtige væsker: se de tilhørende vejledninger.
Betjening
Alle manuelt styrede standardventiler lukkes “med uret”. Når ventilen står i lukket position, vises det ved, at enten håndtag eller markørpil står vinkelret på rørets/ventilboringens akse.
Rutinevedligeholdelse
Ventilen kræver ikke rutinevedligeholdelse ud over regelmæssig kontrol af funktion og tæthed. Enhver utæthed fra pakbøsningen skal stoppes ved øjeblikkeligt at tage trykket af ventilen og stramme pakmøtrikkerne gradvist og jævnt. Hvis der ikke kan foretages yderligere justeringer, eller hvis der er tegn på utæthed fra ventilsæde eller samling, skal ventilen hovedefterses. Forinden tages trykket af, og arbejdet udføres i henhold til de særlige vedligeholdelsesinstrukser. Der bør kun bruges originale reservedele.
Reservedele
Ventilerne er mærket med et nummer, der er præget i typepladen på ventilhusets flange. Dette nummer skal opgives ved alle senere henvendelser vedr. bestilling af reservedele eller forespørgsler om ordrer/reparationer.
Hverken Emerson, Emerson Automation Solutions eller nogen af deres tilknyttede enheder påtager sig ansvaret for valg, brug eller vedligeholdelse af noget produkt. Køber og slutbruger er alene ansvarlige for korrekt valg, brug og vedligeholdelse af ethvert produkt.
Keystone er et mærke, der tilhører en af virksomhederne i forretningsenheden Emerson Automation Solutions under Emerson Electric Co. Emerson Automation Solutions, Emerson og Emerson-logoet er varemærker og servicemærker tilhørende Emerson Electric Co. Alle andre mærker tilhører deres respektiveejere.
Indholdet af denne udgivelse fremlægges udelukkende til orientering. Selvom vi gør alt for at sikre indholdets nøjagtighed, må det ikke fortolkes som nogen form for udtrykkelige eller underforståede garantier, hvad angår de produkter og tjenester, der er beskrevet heri, eller deres brug eller anvendelighed. Alle salg er underlagt vores vilkår og betingelser, som kan fås ved henvendelse. Vi forbeholder os retten til at ændre eller forbedre designet eller specifikationerne for sådanne produkter når som helst og uden forudgående varsel.
Emerson.com/FinalControl
2
Loading...