3
ADVARSLER OG VEJLEDNING
Disse advarsler gives af sikkerhedshensyn, og skal 
læses omhyggeligt før installation eller brug af 
fryseren.
Fryseren er kun beregnet til indfrysning og 
opbevaring af madvarer.
Denne fryser bør kun betjenes af voksne. Børn bør 
ikke have lov til at pille ved betjeningsknapper eller 
lege med fryseren.
Evt. ændringer i den faste el-installation i forbindelse 
med installation af denne fryser, bør udføres af en 
autoriseret el-installatør eller en faguddannet 
person.
De bør under ingen omstændigheder forsøge at 
reparere fryseren selv. Reparationer som udføres af 
uerfarne personer, kan medføre personskader eller 
alvorlige fejlfunktioner. 
Service på fryseren bør udføres af et autoriseret 
servicefirma, og der bør kun anvendes originale 
reservedele. Se under Garanti og Service.
Det er farligt at ændre specifikationerne eller på 
anden måde ændre fryseren. 
Sørg omhyggeligt for, at fryseren ikke står oven på 
ledningen.
Frosne madvarer må ikke genfryses, når de først er 
tøet op.
Anbefalinger for opbevaring bør nøje overholdes. Se 
under Tips. 
Denne fryser indeholder dele som opvarmes. Derfor 
skal der altid sikres tilstrækkelig ventilation. I modsat 
fald kan der opstå fejl og evt. heraf følgende 
ødelagte madvarer. Se under Installation.
Fryserens indvendige sider indeholder rør, som 
kølevæsken passerer igennem. Hvis rørerne 
punkteres, vil fryseren kunne blive beskadiget, så 
den ikke kan repareres, og madvarerne går tabt. 
Anvend ikke skarpe genstande til at fjerne rim eller 
is. Rim kan fjernes med den medfølgende isskraber. 
Fast is må under ingen omstændigheder slås af 
siderne, men derimod tøs op ved afrimning af 
fryseren. Se under Vedligeholdelse.
Læg ikke drikkevarer i fryseren. Specielt kan 
flasker og dåser med kulsyre eller brus 
eksplodere og dermed beskadige fryseren. 
Denne fryser er tung. Vær derfor forsigtig, når den 
skal flyttes.
Hvis fryseren er forsynet med lås som 
børnesikring, bør nøglen altid opbevares 
utilgængeligt for børn på et sikkert sted, og i god 
afstand fra fryseren. 
Før De skiller Dem af med en gammel fryser bør 
De sikre, at en evt. lås ikke kan fungere. Herved 
undgås ulykker med legende børn, som kan låse 
sig inde i fryseren.
Ispinde kan give forfrysninger, hvis de spises 
direkte fra fryseren.
Denne fryser er konstrueret efter et særligt 
miljøvenligt princip. Fryserens kølesystem 
indeholder Isobutan (R600a), en naturlig og 
yderst miljøvenlig gasart, som dog er brandbar. 
Derfor bør De ved transport og opstilling af 
fryseren være omhyggelig med at ingen dele af 
kølesystemet beskadiges. 
Ved eventuel beskadigelse af kølesystemet er det 
vigtigt at undgå åben ild eller andre 
antændelseskilder. 
Kølemidlet er tungere end luft og samler sig ved 
gulvet. 
I tilfælde af en beskadigelse af kølesystemet skal 
der sørges for god udluftning.
SIKKERHED
Obs! 
Det er yderst vigtigt, at denne brugsvejledning
opbevares sammen med fryseren til senere brug. 
Hvis denne fryser sælges eller overdrages til en 
anden bruger, eller hvis De flytter og lader 
fryseren blive tilbage, skal det altid sikres, at 
brugsvejledningen følger med fryseren, således 
at den nye bruger kan lære at anvende fryseren 
korrekt og læse de relevante oplysninger.